Kendelse af 06-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 31-03-2023

Journalnr. 21-0108470

Motorstyrelsen har opkrævet registreringsafgift på i alt 188.703 kr., idet Motorstyrelsen finder, at sagens køretøj har været anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Spørgsmålet om værdien af sagens køretøj er udskilt og behandlet i en særskilt sag med sagsnr. [sag1].

Faktiske oplysninger

Det fremgår af køretøjsregisteret, at sagens køretøj, som er en Mercedes Sprinter med stelnummer [...] og registreringsnummer [reg.nr.1], blev indregistreret i Danmark den 1. februar 2018. Køretøjet fik tilknyttet klausulen mandskabsvogn, og [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) blev angivet som primær bruger.

Selskabet er registreret med branchekode 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.

Køretøjet blev den 9. januar 2021 udtaget til kontrol af Toldstyrelsen ved [...]-grænsen.

Det fremgår af Motorstyrelsens afgørelse, at Toldstyrelsen i sin anmeldelse bl.a. har anført, at der var 5 personer i køretøjet. Køretøjet blev ført af [person1], der var iført arbejdstøj, mens de øvrige passagerer var iført almindeligt tøj. Herudover blev det oplyst, at bilen var pakket med privat oppakning.

Motorstyrelsen har oplyst, at ingen af passagererne havde adresse i Danmark på standsningstidspunktet, og at de ikke havde modtaget løn fra selskabet i 2020 og 2021.

Selskabet har fremlagt en polsk faktura dateret januar 2021, hvoraf fremgår, at selskabet [virksomhed2] v/[person1], har afkrævet [virksomhed1] ApS 175.920 kr. for opførsel af i alt 6 butikker, heraf en butik i Tyskland.

Skatteankestyrelsen har den 26. oktober 2022 anmodet selskabet om dokumentation for ansættelsesforholdene for de fem passagerer. Selskabet har ikke fremsendt yderligere materiale i denne forbindelse.

Motorstyrelsens afgørelse

”Motorstyrelsen bemærker, at [person2], [virksomhed1] ApS fremfører, at virksomhedens folk var på vej fra [...] i Tyskland til en butik i [by1].

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at køretøjet kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. (...)

Motorstyrelsen bemærker, at mandskabsvognen er registreret med [finans1] A/S CVR-nr. [...1] som ejer og [virksomhed1] ApS CVR-nr. [...2] som bruger.

Som det fremgik af opslag i Skatteforvaltningens indkomstsystem på kontroltidspunktet var ingen af de 5 passagerer ansat i ejerens eller brugerens virksomheder.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at [person1], [person3], [person4], [person5], [person6] på kontroltidspunktet den 9. januar 2021 kom fra Tyskland og før dette fra Polen hvor de havde været siden jul.

Der var medbragt private effekter/gods i mandskabsvognen, som var uvedkommende for ejerens og brugerens virksomheder.

Motorstyrelsens anser derved ikke den private personbefordring af de 5 passagerer samt transport af private effekter/gods, at være i overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1, nr. 9. hvorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal indregistreres og afgiftsberigtiges som personbil efter § 4. Omregistrering af køretøjet skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 2 ske, inden køretøjet tages i anvendelse til andre formål end omfattet af bestemmelsen for brug af mandskabsvogn.

De indkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af Motorstyrelsens opfattelse af sagen.

Motorstyrelsen træffer afgørelse i henhold til det tidligere udsendte forslag til afkrævning af registreringsafgift og sagsfremstilling af den 9. juli 2021.

Motorstyrelsen opkræver 188.703 kr. i registreringsafgift in solidum med [finans1] A/S, CVR-nr. [...1]. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsen. For nærmere uddybning henvises til vedlagte specifikation og beregning.

Som registreret bruger hæfter [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2] for betaling af afgiften jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at sagens køretøj ikke blev ført i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, med følgende begrundelse:

” Sagsforløb:

[virksomhed1] ApS blev hyret til en opgave i Tyskland vedr. opførelse af en [virksomhed3] butik.

Opførelsen af denne butik startede den 4. januar 2021 og fortsatte fremefter, jf. bilag 1.

Udover opførelsen af butikken i Tyskland havde selskabet også til opgave at opføre en [virksomhed4] butik i [by1], jf. bilag 1.

De hyrede arbejdere anvendte derfor løbende bilen til at køre fra Tyskland til [by1] og tilbage igen. I den forbindelse havde selskabet lejet et lejemål til arbejderne i [by2], jf. bilag 11.

Som dokumentation for denne transport mellem arbejdsstederne samt udgifter til forplejning, materiale og overnatning til arbejderne fremlægges der hermed bilag 3 til 10 og bilag 12 til 14.

Det er i forbindelse med transport mellem arbejdspladserne i henholdsvis Tyskland og [by1], at bilen den 9. januar 2021 blev stoppet ved den dansk/tyske grænse.

Af Motorstyrelsen forslag til afgørelse af den 9. juli 2021 fremgår, at bil med registreringsnummer [reg.nr.1] blev stoppet med fem arbejdere i bilen. [person1], der var føreren af bilen, oplyste i den forbindelse, at han og de øvrige arbejdere havde tilbragt julen i Polen. Videre oplyste han, at de havde været i Tyskland for at arbejde, jf. bilag 1.

Den 17. august 2021, gjorde [virksomhed1] ApS indsigelse mod Motorstyrelsens sagsfremstilling, hvorefter direktør fra [virksomhed1] ApS, [person2] redegjorde for brugen af arbejdsbilen.

Den 15. september 2021 traf Motorstyrelsen endelig afgørelse.

Den 28. september 2021 indbetalte [virksomhed1] ApS kr. 188.703,00 til Skattestyrelsen, jf. bilag 2. Dette var ikke en anerkendelse af skyld, men for at man ikke kom i betalingsmisligholdelse.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende,

at bil med registreringsnummer [reg.nr.1] blev brugt erhvervsmæssigt,

at bil med registreringsnummer [reg.nr.1] ikke blev brugt til privat transport til Polen,

at føreren af bilen, [person1] var hyret til at udføre arbejde for [virksomhed1] ApS

og at han på intet som helst tidspunkt har oplyst, at bilen var blevet brugt i forbindelse med førerens juleferie i Polen,

at Motorstyrelsen dermed ikke har opfyldt sin undersøgelsespligt, idet det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at bil med registreringsnummer [reg.nr.1] blev brugt til persontransport til Polen.

Det bestrides derfor,

at Motorstyrelsen har opfyldt officialmaksimen,

at betingelserne for at ifalde fuld registreringspligt er opfyldt efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 sammenholdt med § 2, stk. 3.

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har sendt følgende udtalelse:

”[person7], [virksomhed5] har på vegne af [virksomhed1] ApS i en klage til Skatteankestyrelsen fremført, at Motorstyrelsen ikke har opfyldt undersøgelsespligten omkring persontransport til Polen.

Det fremføres, at registreringsafgiften er for høj.

[person7], [virksomhed5] har på vegne af [virksomhed1] ApS i en klage til Skatteankestyrelsen fremført, at det er deres opfattelse at køretøjet anvendes til kørsel mellem opholdssteder og arbejdssteder i henholdsvis Tyskland og Danmark.

[person1] har på kontroltidspunktet forklaret, at han før Tyskland havde været i Polen siden jul. Motorstyrelsen tillægger [person1]’s første forklaring betydning. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at køretøjet kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.

Motorstyrelsen har ved sagsstart gennemgået Skatteforvaltningens lønindkomstforhold for henholdsvis føreren og passagerens fra [virksomhed1] ApS, der er konstateret at ingen modtager lønindkomst fra hverken den registrerede ejer eller bruger af køretøjet.

Motorstyrelsen bemærker, at [person7], [virksomhed5] på vegne af [virksomhed1] ApS i en klage til Skatteankestyrelsen har fremført, at registreringsafgiften er for høj. Motorstyrelsen har den 13. december 2021 modtaget en mail fra Skatteankestyrelsen, der bekræfter, at klagesagen omkring registreringsafgiftens størrelse behandles på anden sag, og er således ikke medtaget på nærværende sag.

Motorstyrelsen finder ikke, at oplysningerne i klagen ændrer Motorstyrelsens opfattelse og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse og sagsfremstilling af 15. september 2021, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation mm. nærmere fremgår.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 188.703 kr. og pligt til omregistrering af køretøj.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 15. september 2021 stadfæstes.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om sagens køretøj blev anvendt til privat kørsel på tidspunktet for standsningen den 9. januar 2021.

Når der i det følgende henvises til registreringsafgiftsloven, er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020 med senere lovændringer indtil tidspunktet for standsningen.

Køretøjet blev ved indregistreringen afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Af bestemmelsen fremgår følgende:

”9) motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign).”

Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 e, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

Af Østre Landsrets dom af 3. juni 2015, som gengivet i SKM2015.456.ØLR., fremgår, at bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, skal fortolkes indskrænkende. I sagen havde SKAT under en kontrol ved den dansk/tyske grænse konstateret, at en mandskabsvogn blev anvendt til transport af fire litauiske håndværkere, der ikke var ansat i den virksomhed, som ejede mandskabsvognen, men derimod ansat hos en af ejeren antaget underentreprenør. Landsretten fandt, at de fire håndværkere havde anvendt mandskabsvognen til transport til og fra deres juleferie i Litauen. Da mandskabsvognen blev anvendt til privat befordring af personer, der ikke var ansat i ejerens eller brugerens virksomhed, var betingelserne for afgiftsfritagelse - uanset om der måtte være sket samtidig transport af materiel - ikke længere opfyldt. Mandskabsvognen skulle som følge heraf afgiftsberigtiges efter lovens almindelige regler, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

Selskabet har ikke fremlagt nærmere dokumentation for, at de fem passagerer var ansat i selskabet på standsningstidspunktet. Der er derudover i øvrigt ikke fremlagt materiale, der dokumenter, at passagerne havde et ansættelseslignende forhold til selskabet.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at køretøjet blev benyttet til transport af personer, som ikke arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet har derfor været anvendt til privat personbefordring, som er i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Mandskabsvognen skal som følge heraf afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, jf. § 2, stk. 3.

Efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, hæfter en fører eller bruger af køretøjet tillige for betaling af afgiften, hvis den pågældende bruger af køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov. Retten lægger til grund, at selskabet var vidende om, at køretøjet blev anvendt af de fem passagerer, og at disse, jf. ovenfor, ikke var berettiget til at føre køretøjet afgiftsfrit, hvorefter selskabet hæfter for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.