Kendelse af 03-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2023

Journalnr. 21-0098954

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1954 og bor på adressen [adresse1], [by1], med sin samlever.

Klageren er pensionist.

Klageren og hans samlever har været samlevende siden 2016.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 282.586,78 kr. og bestod af restskat for indkomstårene 2013 og 2014, B-skat, tillægsafgift RIM, gebyr for tilsigelse, retsafgift, restskatterenter og inddrivelsesrenter.

Klagerens gæld er stiftet i perioden 2013-2020.

Ved ansøgning af 28. oktober 2020 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgik følgende begrundelse:

”Der ansøges om gældseftergivelse dels på grund af manglende betalingsevne, jvfr. ovenstående opgørelse af indtægter og udgifter, dels fordi gælden stammer fra fejlagtige ansættelser for 2013 og 2014, gjort af SKAT, mens jeg boede og arbejdede i udlandet og var meddelt delvis fritagelse for dansk skat fra oktober 2013. Gældsstyrelsen gjorde først opmærksom på gælden i November 2018 og jeg søgte straks ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse for 2009 - 2015, hvilket blev afvist i brev a 29. april 2020 (vedlagt). Jeg har drøftet en mulig klage til Skatteankenævnet med skatteadvokat og blev oplyst at der var få procents succesrate, omkostninger på 100,000 kr. og 2 års løbetid i klagesager over afvist genoptagelse hvorfor jeg afstod. Iflg. en konsulteret skatteekspert er der imidlertid ingen tvivl om at jeg ikke skulle have betalt dansk skat i perioden og, hvis genoptaglese var blevet bevilget, ville have fået en betydelig returskat. Der er gennem tilbageholdt returskat og returmoms allerede sket en betydelig af dragelse på gælden hos Gældsstyrelsen. Endelig skal jeg pointere at jeg flyttede ind hos [person1] i December 2016 og at hun ingen del har i gældens opståen. Vi har ikke fælles økonomi og hendes formue forhold er derfor ikke rapporteret i denne ansøgning; dette er også sket efter telefonisk konsultering af gældsstyrelsen d. 28/10/2020. Hendes indtægts- og udgiftsforhold er oplyst for at sætte mit huslejebidrag, kr. 7000 månedligt, i perspektiv.”

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Indtægter	Klageren	Samlever
Indtægter efter skat	9.833 kr.	17.268 kr.
Indtægter i alt		27.101 kr.

Udgifter	Klageren	Samlever
Husleje Fællesudgifter for ejendom Ejendomsskat	7.000 kr.	9.014 kr. 6.645 kr. 580 kr.
El, gas, vand, varme		1.997 kr.
Bygnings- og brandforsikring Faglige kontingenter og A-kasse Offentlig transport Driftsudgifter til bil Medicinudgifter Samværsudgifter med børn Udgifter til særlige eller ganske særlige behov	500 kr. 500 kr. 300 kr.	439 kr. 100 kr. 300 kr. 1.344 kr. 200 kr.
Udgifter i alt		28.919 kr.

Det fremgår af klagerens bemærkninger af 4. februar 2022, at hans månedlige udgifter blandt andet består af rå boligudgifter på 4.500 kr., indbo- rejse- og husstandsforsikring på 916 kr. samt bil, vejhjælp og rutinevedligehold på 500 kr.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2018, at klageren havde et indestående på 361.881 kr. Klageren har oplyst, at dette er en restudbetaling fra et EU-forskningsprojekt, som han udførte i Spanien, og at beløbet skulle dække hans leveomkostninger i 26 måneder. Klageren har endvidere oplyst, at udbetalingen var hans eneste indtægt, fra han flyttede tilbage til Danmark i 2016. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for 2018, 2019 og 2020, at klageren begyndte at modtage anden indtægt i form af pension i 2020.

Det fremgår af klagerens årsopgørelser for henholdsvis indkomstårene 2013 og 2014, at han for de pågældende indkomstår manglede at betale restskat på henholdsvis 144.801 kr. og 43.297 kr., og at restskatten forfaldt til betaling i henholdsvis 3 rater med forfaldsdato 1. marts 2015, 1. april 2015 og 1. maj 2015 samt 8 rater med forfaldsdato i perioden 1. april 2016 til 1. november 2016.

Klagerens gæld vedrørende B-skat for indkomstårene 2017 og 2018 på henholdsvis 21.003 kr., 2.223 kr., 2.223 kr. og 2.223 kr. havde sidste rettidige betalingsdato henholdsvis den 20. november 2017, 20. februar 2018, 20. august 2018 og 20. november 2018.

Gældsstyresens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”(...)

Derfor får du ikke eftergivet gælden

Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt du har godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til, at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, og at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Det skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold, som efter § 13, stk. 2 og stk. 3, taler imod, at eftergivelse kan finde sted, og at din ansøgning om eftergivelse allerede derfor ikke kan imødekommes.

•	Du har systematisk oparbejdet gæld til det offentlige.

Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at du systematisk har oparbejdet offentlig gæld i form af manglende betaling af restskatter på 243.918,48 kr.

Det fremgår af din gældsoversigt, at du ikke har betalt restskatter for forfølgende perioder:

Periode fra	Periode til	Forfaldsdato	Beløb kr.
1. januar 2013	31. december 2013	1. marts 2015	56.073,65
1. januar 2013	31. december 2013	1. april 2015	71.536,10
1. januar 2013	31. december 2013	1. maj 2015	71.215,35
1. januar 2014	31. december 2014	1. april 2016	85.950,18
1. januar 2014	31. december 2014	1. juni 2016	10.586,56
1. januar 2014	31. december 2014	1. juli 2016	3.992,25
1. januar 2014	31. december 2014	1. august 2016	3.973,14
1. januar 2014	31. december 2014	1. september 2016	3.954,66
1. januar 2014	31. december 2014	1. oktober 2016	3.935,55
1. januar 2014	31. december 2014	1. november 2016	3.916,39

For at en gæld kan betragtes som systematisk oparbejdet, skal der være tale om flere på hinanden følgende oparbejdede restancer over en periode. Din gæld vedrørende restskatter er oparbejdet for indkomstårene 2013 og 2014 med forfaldsdatoer i 2015 og 2016. Vi vurderer derfor, at din gæld vedrørende restskatter er oparbejdet systematisk.

Det er samtidig Gældsstyrelsens vurdering, at der er tale om en væsentlig del af din samlede offentlige gæld.

En betingelse for at få eftergivelse er, at du ikke har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder at du ikke må have en ikke uvæsentlig gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk. Det står i § 13, stk. 2, nr. 2, litra d, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Du har ikke afdraget på din gæld, selvom vi vurderer, at du har haft rimelig mulighed for det.

Ifølge dine skatteoplysninger havde du følgende indestående i [finans1].

Dato	Beløb kr.
31. december 2016	210.123,00
31. december 2017	5.619,00
31. december 2018	361.881,00
31. december 2019	148.207,00
31. december 2020	16.405,00

Vi kan ikke se, at du frivilligt har afdraget på din gæld til det offentlige. Vi bemærker, at modregning i overskydende skat ikke betragtes som frivillige afdrag.

Det er vores vurdering, at du ikke har afdraget på din gæld til det offentlige, selvom du har haft rimelig mulighed herfor.

Dette begrundet i, at du havde likvide midler i form af indestående på konto, som kunne have været betalt af på gælden og derved nedbragt denne betragtelig.

Du har desuden under udlægsforretningen den 3. november 2020 blevet oplyst om din formue pr. 31. december 2018 og 31. december 2019 og i den forbindelse har du oplyst, at pengene er opbrugt i de sidst par år til daglig husførelse.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke har undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed for det. Det står i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Din offentlige gæld er ikke saneringsmoden

En del af din offentlige gæld vedrører manglende betalinger af B-skatter for 2017, 2018 og 2019.

Der er således stadig tale om forholdsvis ny gæld og vi anser derfor ikke din gæld for at være saneringsmoden på nuværende tidspunkt.

Vi bemærker, at det forhold at din gæld på nuværende tidspunkt ikke anses for at værende saneringsmoden, er en omstændighed, der taler afgørende imod eftergivelse.

Ved afgørelse efter § 13, stk. 2 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skal der også lægges vægt på gældens alder, jf. § 13, stk. 3 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at du ikke har oplyst om sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Vi er opmærksomme på hvordan gælden er opstået. Vi har også taget oplysningerne om at dine skatteansættelser for 2013 og 2014 ikke kan blive genoptaget i betragtning. Vi vurderer ikke, at disse forhold, hverken enkeltvis eller sammen i særlig grad taler for eftergivelse efter nedenstående bestemmelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

(...)”

Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens høringssvar fremgår blandt andet:

”(...)

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse

Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 31. august 2021.

Gældsstyrelsen har i sin afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt klager har godtgjort ikke at være i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af borgers økonomiske forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Dette skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold som efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2 taler imod at klager meddeles eftergivelse.

Ved afgørelsen af 31. august 2021 blev der lagt vægt på følgende:

At klager systematisk har oparbejdet gæld til det offentlige.
At klager ikke har afdraget på sin gæld, selvom der har været rimelig mulighed herfor.
At gælden til det offentlige ikke er saneringsmoden på nuværende tidspunkt.
At klager ikke anses for at have sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse

Vedr. punkt 1 - Systematisk oparbejdet gæld

En betingelse for at få eftergivelse er, at man ikke har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder at man ikke må have en ikke uvæsentlig gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk. Dette fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra d.

For at en gæld kan betragtes som systematisk oparbejdet, skal der være tale om flere på hinanden følgende oparbejdede restancer over en periode.

Klager gør gældende, at restskattekravene kun er for to perioder henholdsvis for 2013 og 2014, hvorfor der ikke er tale om en længere periode.

Det følger af gældssaneringspraksis, som eftergivelsesområdet lægger sig op ad, at der ikke stilles store krav til periodens længde, før gældsstiftelsen anses for systematisk. I ØLK B-591-03 blev der nægtet gældssanering under henvisning til, at skyldneren inden for de seneste 2 år havde pådraget sig en ikke ubetydelig restskat beroende på en skønsmæssig ansættelse.

Det er fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at gælden vedrørende restskatter for 2013 og 2014 er systematisk oparbejdet og udgør en ikke uvæsentlig del af den samlede offentlige gæld. Dette taler imod eftergivelse af offentlig gæld.

Klager gør videre gældende, at han ikke har været bekendt med gælden vedrørende restskatter før at han i oktober 2018 bliver orienteret herom af Gældsstyrelsen. Han anfører hertil, at de opkrævningsbreve der var sendt fra daværende SKAT var sendt til hans søster og ikke til hans udenlandske adresse.

Gældsstyrelsen bemærker hertil, at klager i forbindelse med at han fraflytter Danmark indsender et fraflytterskema, hvori han foruden sin udenlandske adresse oplyser sin søsters adresse som kontaktadresse. (Bilag 7) Gældsstyrelsen bemærker videre, at klager via TastSelv har haft adgang til sine årsopgørelser og derved også her har kunne se sin gæld.

Vedr. punkt 2 – Undladt at afdrage på sin gæld selvom der var mulighed herfor

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at man ikke har undladt at afdrage på sin gæld, selv om man har haft rimelig mulighed for det. Det står i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Klager har anført, at han i de seneste to år ikke har været i stand til at dække sin andel af de fælles boligomkostninger og at han ikke finder at dette er en holdbar situation. Hvis klager får eftergivelse, vil hans pension (cirka 10.412 kr. efter skat), suppleret med rådgivningshonorarer gøre ham i stand til dække sine leveomkostninger.

Fra juli 2021 oplyser klager, at han har haft rådgivningshonorarer fra et nystartet dansk firma beløbende sig til mellem 6- og 12.000 kr. månedligt (før skat).

Det fremgår af Gældsstyrelsens systemer, at der ikke er sket frivillige indbetalinger til afvikling af den offentlige gæld, men at der er sket afvikling via modregning.

Den 29. november 2018 orienterer Gældsstyrelsen klager om, at noget af hans gæld vil blive afskrevet. I samme brev oplistes den gæld som der i øvrigt er under inddrivelse.

Gældsstyrelsen lægger hermed til grund, at klager senest her bliver gjort bekendt med gælden vedrørende restskatterne for 2013 og 2014.

Det fremgår af skatteoplysningerne for 2018, at klager havde likvide midler stående med et beløb på cirka 360.000 kr.

Klager har anført, at de 360.000 kr. skulle dække leveomkostninger i 26 måneder, hvilket svarede til 13.800 kr. at leve for månedligt.

Der er hverken i ansøgningen eller i klagen indsendt dokumentation for klagers udgifter, hvorfor Gældsstyrelsen ikke har mulighed for at lægge til grund at klager ikke havde mulighed for at afdrage på sin gæld.

Gældsstyrelsen er opmærksom på, at klager ikke boede på adressen [adresse1], [by1] i 2018, men først flyttede dertil i 2019. Klagede boede dog fortsat sammen med sin kæreste i 2018.

Tages der udgangspunkt i ansøgningsskemaet har klager angivet at have udgifter for 8.300 kr. om måneden. Vedrørende huslejeomkostningerne på 7.000 kr. har klager som nævnt ikke indsendt dokumentation herfor.

Vedrørende medicinudgifter, som ifølge klager omfatter tandlægeregninger og omkostninger til behandling af eksem kan ikke fratrækkes, idet der ikke er dokumentation for at der er tale om kronisk sygdom (inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 5 jf. § 24. Udgifter skal derfor dækkes af rådighedsbeløbet.

Vedrørende samværsudgifter til børn oplyser klager, at dette omfatter udgifter ved at besøge og have besøg af 2 voksne børn samt barnebarn. Gældsstyrelsens kan oplyse, at der kan fratrækkes udgifter til samvær med mindreårige børn jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 3 jf. § 22. Det er styrelsens opfattelse, at klagers udgifter ikke er omfattet heraf.

Vedrørende udgifter til særlige behov på 300 kr. har klager oplyst, at dette beløb dækker over softwarelicenser og udgifter til videnskabelig litteratur, der er nødvendige i hans forskning ved [universitet1] (Ph.D. afhandling).

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 6 jf. § 25 ikke dækker over denne type udgift, hvorfor det er styrelsens opfattelse, at udgifterne skal dækkes af rådighedsbeløbet.

På baggrund af ovenstående er det fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at klager ikke frivilligt har afdraget på sin gæld til det offentlige, og styrelsen finder det ikke dokumenteret, at han ikke har haft rimelig mulighed for at afdrage på sin gæld. Dette taler imod eftergivelse.

Vedr. punkt 3 - Saneringsmoden gæld

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, skal der også lægges vægt på gældens alder, jf. lovens § 13, stk. 3, 1. pkt. Jo ældre gælden er, jo mere taler det for at få eftergivelse.

Gældsstyrelsen kan hertil oplyse, at det fremgår af praksis, at jo ældre gælden er, desto større er muligheden for at man kan få eftergivelse. Længden af den periode, der skal forløbe fra gældens stiftelse, indtil man kan få hel eller delvis eftergivelse af sin gæld, er dog en konkret vurdering. Ved vurderingen af gældens alder lægges der som udgangspunkt vægt på omstændighederne ved gældens pådragelse, herunder grovheden af det forhold, der udelukker eftergivelse.

Det fremgår af sagen, at størstedelen af gælden er stiftet i perioden fra 2013 og til og med 2015 – 245.792,21 kr. ud af 284.844,34 (beløbene er trukket fra systemet DMI den 20. oktober 2021.)

På baggrund af omstændighederne ved gældens pådragelse anses gælden ikke at være saneringsmoden på nuværende tidspunkt, og dette taler afgørende imod eftergivelse.

Vedr. punkt 4 – Sociale eller andre forhold der kan tale for eftergivelse

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Af forarbejderne til § 13, stk. 6 (bemærkninger til bestemmelsen i lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019) fremgår det blandt andet følgende om anvendelsesområdet for bestemmelsen:

De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens§ 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet. Økonomiske forhold, herunder skyldnerens, og, hvis det er relevant, husstandens økonomiske forhold, skal således som altovervejende hovedregel indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelsen kan meddeles. Kun i tilknytning til helt særlige omstændigheder, hvor det enten vil føre til et urimeligt samlet resultat at inddrage skyldnerens eller husstandens økonomiske forhold, eller at det vil have en urimelig påvirkning af skyldnerens forhold at indhente disse oplysninger, kan dette undlades. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der alene er tale om myndighedsfejl.

Det forhold, at skyldneren og dennes samlever ikke er i en stabil økonomisk situation, herunder i relation til tilknytning til arbejdsmarkedet eller i forhold til indtægtsgrundlag, er ikke i sig selv udtryk for et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Omvendt vil det som foreslået ikke være en hindring for eftergivelse, at skyldners og/eller dennes samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Ved anvendelsen af begrebet ”særlig grad” forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, det i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse.

Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være et enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.

I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. De nedenfor angivne mulige relevante forhold skal derfor betragtes som værende en ikkeudtømmende angivelse af forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter den foreslåede bestemmelse.

Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Et andet relevant forhold kan være gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.

Et tredje relevant forhold kan være en situation, hvor skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved skyldneren kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

Et fjerde relevant forhold kan være en situation, hvor eftergivelsen i sig selv kan forventes at ville medføre en væsentlig varig forbedring af skyldnerens situation. Et eksempel på en væsentlig varig forbedring er det tilfælde, hvor gælden til det offentlige udgør en betydelig barriere, for at skyldneren kan opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Herudover vil myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold ligeledes kunne være relevante at inddrage i vurderingen. Fælles for disse forhold er, at der er tale om forhold, der ligger uden for skyldnerens kontrol. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at forholdene har en direkte relation til gælden. Det er tilstrækkeligt, at forholdene har haft en væsentlig betydning for skyldnerens situation.

Gældsstyrelsen finder, på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder oplysningerne om at der er systematisk oparbejdet gæld, at klageren har undladt at afdrage på sin gæld selvom der var mulighed herfor samt at gælden ikke er saneringsmoden, som taler imod eftergivelse, ikke, at det af klageren anførte om sine økonomiske forhold, herunder skatteansættelser for 2013 og 2014 ikke kan blive genoptaget, kan anses som forhold, som i særlig grad taler for hverken hel eller delvis eftergivelse.

Gældsstyrelsen fastholder således afgørelsen om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige af 31. august 2021.”

Gældsstyrelsen har endvidere den 24. januar 2022 udtalt følgende:

”(...)

En betalingsevneberegning skal laves efter reglerne i kapital 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen). Dette følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1 jf. gældsinddrivelseslovens § 14.

Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, at det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende udgifter:

Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.
Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 21.
Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og 22.
Bidragsforpligtelser, jf. § 23.
Udgifter til særlige behov, jf. § 24.
Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.
Et rådighedsbeløb, jf. § 26.
Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.
Ydelser på anden gæld, jf. § 28.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 4, nr. 1, udgør det månedlige afdrag af skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7, hvis skyldners gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af samlivet.

Det fremgår af ansøgningen og klagen, at klager og hans samlever har boet på samme adresse fra december 2016.

Regler for beregning af betalingsevne finder tilsvarende anvendelse såfremt man kun er samlevende og ikke ægtefæller. Dette følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 29.

Det fremgår af Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer, at størstedelen af gælden er stiftet inden samlivets opståen. Idet klagers gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af samlivet med hans kæreste, vil husstandens boligudgifter blive inddraget i beregningen, men samleverens øvrige økonomiske forhold vil ikke blive inddraget.

Der er taget udgangspunkt i ansøgningsskemaet og de indtægter og udgifter som klager har anført. Boligudgifterne i ansøgningen er lagt sammen og delt i to. Det bemærkes, at der ikke er indsendt dokumentation for hverken klagers eller samlevers udgifter.

Vedrørende medicinudgifter, som ifølge klager omfatter tandlægeregninger og omkostninger til behandling af eksem, kan dette ikke fratrækkes, idet der ikke er dokumentation for at der er tale om kronisk sygdom. Dette følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 5 jf. § 24. Udgifterne skal derfor dækkes af rådighedsbeløbet.

Vedrørende samværsudgifter til børn oplyser klager, at dette omfatter udgifter til besøg hos og af 2 voksne børn samt barnebarn. Gældsstyrelsen kan oplyse, at der kun kan fratrækkes udgifter til samvær med mindreårige børn jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 3 jf. § 22. Det er styrelsens vurdering, at klagers udgifter ikke er omfattet heraf.

Indtægter:
Indkomst fra f.eks. lønsedler/e-indkomstregister	9.554,00	kr.
Indtægter i alt	9.554,00	kr.

Udgifter:
Husleje/prioritetsydelse,	8.007,00	kr.
El/gas/vand/varme m.v.	998,50	kr.
Ejendomsskat	290,00	kr.
Bygnings- og brandforsikring	219,50	kr.
Fællesudgifter	3322,50	kr.
Udgifter i alt	-12.837,50	kr.

Betalingsevne
Indtægter i alt	9.554,00	kr.
Udgifter i alt	-12.837,50	kr.
Rådighedsbeløb til øvrige udgifter	-5.755,00	kr.
Din betalingsevne	-9.038,50	kr.
Din betalingsevne, nedrundet	-9.050,00	kr.

På baggrund af betalingsevneberegningen vil klager have en negativ betalingsevne på 9.050 kr. og det ses hermed godtgjort efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., at klager ikke vil være i stand til at opfylde sine gældsforpligtelser.

Det er dog videre Gældsstyrelsens vurdering, at idet klagers negative betalingsevne er så stor, så vil en eftergivelse ikke give klager en varig forbedring af sine økonomiske forhold, hvorfor der ikke vil kunne gives eftergivelse efter § 13, stk. 1.

Gældsstyrelsen har lagt vægt på, at boligudgiften overstiger klagers nettoindtægt, og dette ser ikke ud til at ville ændre sig i den nære fremtid.”

Gældsstyrelsen har ydermere den 14. marts 2022 udtalt følgende:

”(...)

På baggrund af klagers bemærkninger, er det herefter Gældsstyrelsens vurdering, at klagers samlever betaler de boligudgifter som er listet i ansøgningsskemaet, herunder; husleje, fællesudgifter for ejendommen, ejendomsskat, el. gas, vand og varme og bygnings- og brandforsikring.

Klager betaler nogle af de i ansøgningsskemaet listede boligudgifter til sin samlever, og betaler dertil halvdelen af udgifterne til TV-licens, avis og internet, samt halvdelen af udgifterne til bil, vejhjælp og rutinevedligehold.

Det bemærkes igen, at der fortsat ikke er indsendt dokumentation for hverken klagers ellers hans samlevers boligudgifter eller andre faste udgifter.

Gældsstyrelsen kan oplyse, at udgifter til TV-licens, avis og internet skal dækkes af rådighedsbeløbet.

Vedrørende udgifter til bil, vejhjælp og rutinevedligehold vil disse ligeledes skulle dækkes af rådighedsbeløbet. I henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3, kan rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten fratrækkes, herunder transportudgifter. Idet både klager og samlever er pensionister, vil deres udgifter ikke være omfattet af bestemmelsen.

Ud fra klagers bemærkninger til sagen, er der lavet en ny beregning som viser en negativ betalingsevne på 5.250 kr. og det ses hermed godtgjort efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., at klager ikke vil være i stand til at opfylde sine gældsforpligtelser.

Indtægter:
Indkomst fra f.eks. lønsedler/e-indkomstregister	9.554,00	kr.
Indtægter i alt	9.554,00	kr.

Udgifter:
Husleje/prioritetsydelse,	9.014,00	kr.
Udgifter i alt	-9.014,00	kr.

Betalingsevne
Indtægter i alt	9.554,00	kr.
Udgifter i alt	-9.014,00	kr.
Rådighedsbeløb til øvrige udgifter	-5.755,00	kr.
Din betalingsevne	-5.215,00	kr.
Din betalingsevne, nedrundet	-5.250,00	kr.

Det er dog fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at idet klagers negative betalingsevne er så stor, så vil en eftergivelse ikke give klager en varig forbedring af sine økonomiske forhold, hvorfor der ikke vil kunne gives eftergivelse efter § 13, stk. 1.

Det er endvidere Gældsstyrelsens vurdering, at det taler imod at der gives eftergivelse, idet:

Klager systematisk har oparbejdet gæld til det offentlige.
Klager ikke har afdraget på sin gæld, selvom der har været rimelig mulighed herfor.
Gælden til det offentlige ikke er saneringsmoden på nuværende tidspunkt.
Klager ikke anses for at have sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.”

Gældsstyrelsen har ligeledes den 2. maj 2022 udtalt følgende:

”Skatteankestyrelsen har den 7. april 2022 anmodet om en supplerende udtalelse til sagen, som følge af at klager har haft bemærkninger til Gældsstyrelsens supplerende udtalelse af 14. marts 2022.

Klager har som supplerende bemærkninger af 21. marts 2022 anført følgende:

”I Gældsstyrelsens opgørelse af min betalingsevne, pg 2/3, fremstår en post på 9014 kr. mdl. under ”Husleje/Prioriteringsydelse,”.

Dette er fejlagtigt – tallet stammer formentligt fra min egen opgørelse, der refereres på side 1/3, som ”de 9014 kr. (samlevers udgift) er den samlede udgift på huset efter skemaets kategorier etc.”.

For mit vedkommende, skal tallet derfor divideres med 2 og tillægges indbo-og husstandsforsikring kr. 916 mdl.: 9014/2 + 916 = 5423 kr.

Mine totale boligudgifter er dermed kr. 4507 + 916 = 5423 kr. mdl. således at den samlede betalingsevne ved brug af Gældsstyrelsens tal bliver:

Indtægter i alt: 9554

Udgifter i alt -5423

Rådighedsbeløb til øvrige udgifter: -5775

Din betalingsevne -1644

Hvis boligudgifterne skal dokumenteres, bedes De oplyse dette. Jeg har vedlagt dokumentation af mine indbetalinger (7000 kr. mdl) til samlever for Juni 2021 til dato.”

På baggrund af de supplerende bemærkninger anmodes Gældsstyrelsen om at lave en ny beregning af klagers betalingsevne.

På baggrund af klagers nye anbringender, hvor han har taget udgangspunkt i beløbet på 9.014 kr. som er anført ud for hans samlevers husleje, er det nu Gældsstyrelsens opfattelse, at dette beløb skal deles med to, idet beløbet udgør den samlede husleje.

Det er dog videre Gældsstyrelsens opfattelse, at de øvrige beløb som anføres ud for udgifterne el/gas/vand/varme, ejendomsskat, bygnings- og brandforsikring og fællesudgifter skal fastholdes, som det blev listet i den supplerende udtalelse af 24. januar 2022.

Klager har den 21. marts 2022 oplyst, at han ligeledes betaler for en indbo- og husstandsforsikring, og denne vil skulle dækkes af husstandens rådighedsbeløb, idet den ikke er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 1 jf. § 20

Indtægter: Indkomst fra f.eks. lønsedler/e-indkomstregister	9.554,00	kr.
Indtægter i alt	9.554,00	kr.
Udgifter:
Husleje	4.507,00	kr.
El/gas/vand/varme	998,50	kr.
Ejendomsskat	290,00	kr.
Bygnings- og brandforsikring	219,50	kr.
Fællesudgifter	3.322,50	kr.
Udgifter i alt	-4.507,00	kr.
Betalingsevne
Indtægter i alt	9.554,00	kr.
Udgifter i alt	-4.507,00	kr.
Rådighedsbeløb til øvrige udgifter	-5.755,00	kr.
Din betalingsevne	-708,00	kr.
Din betalingsevne, nedrundet	-750,00	kr.

Ud fra klagers bemærkninger til sagen, er der lavet en ny beregning som viser en negativ betalingsevne på 750 kr.

Det bemærkes igen, at der ikke er indsendt dokumentation for hverken klagers eller samlevers udgifter.

Det er fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at idet klager har en negativ betalingsevne, så vil en eftergivelse ikke give klager en varig forbedring af sine økonomiske forhold, hvorfor der ikke vil kunne gives eftergivelse efter § 13, stk. 1, 2. pkt.

Det er endvidere Gældsstyrelsens vurdering, at det taler imod at der gives eftergi- velse, idet:

Klager systematisk har oparbejdet gæld til det offentlige.
Klager ikke har afdraget på sin gæld, selvom der har været rimelig mulighed herfor.
Gælden til det offentlige ikke er saneringsmoden på nuværende tidspunkt.
Klager ikke anses for at have sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.”

Gældsstyrelsen har den 18. maj 2022 udtalt følgende:

”Ved telefonisk kontakt af 18. maj 2022 er Gældsstyrelsen blevet gjort opmærksom på en fejl i beregningen i udtalelse af 2. maj 2022. Der er derfor dags dato blevet lavet en opdateret beregning.

Den nye beregning af betalingsevnen viser en negativ betalingsevne på 5.550 kr.

Indtægter:
Indkomst fra f.eks. lønsedler/e-indkomstregister	9.554,00	kr.
Indtægter i alt	9.554,00	kr.

Udgifter:
Husleje	4.507,00	kr.
El/gas/vand/varme	998,50	kr.
Ejendomsskat	290,00	kr.
Bygnings- og brandforskring	219,50	kr.
Fællesudgifter	3.322,50	kr.
Udgifter i alt	-9.337,50	kr.

Betalingsevne
Indtægter i alt	9.554,00	kr.
Udgifter i alt	-9.337,50	kr.
Rådighedsbeløb til øvrige udgifter	-5.755,00	kr.
Din betalingsevne	-5.538,50	kr.
Din betalingsevne, nedrundet	-5.550,00	kr.

Det er endvidere Gældsstyrelsens vurdering, at det taler imod at der gives eftergivelse, idet:

Klager systematisk har oparbejdet gæld til det offentlige.
Klager ikke har afdraget på sin gæld, selvom der har været rimelig mulighed herfor.
Gælden til det offentlige ikke er saneringsmoden på nuværende tidspunkt.
Klager ikke anses for at have sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

”Jeg vil hermed påklage afgørelse a 31. august 2021 J.nr. [...], Sagsnr. [sag1] om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Klagen går på både spørgsmålet om systematisk oparbejdet gæld, samt betalingsevne.

Vedrørende systematisk oparbejdet gæld:

Det anføres i Gældsstyrelsens svar a 31. august 2021, at man vurderer at jeg systematisk har oparbejdet restskat for 2013 og 2014 med forfaldsdatoer i 2014 og 2016.

Min påstand om at dette ikke er tilfældet er begrundet med at jeg var uvidende om at jeg var blevet pålagt restskatter i perioden, fordi jeg ikke modtog opkrævningerne og samtidig var blevet meddelt skattefrihed fra 2013.

Baggrunden til at jeg var uvidende om restskattekravene er som anført i anmodningen til Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse for perioden 2011 til 2014, at Skat (uden mit vidende) sendte slutopgørelser til min søster og ikke til min adresse i Spanien. Selvom jeg normalt ville være ansvarlig for selv at orientere mig om skatteforpligtelser, betød det, at jeg var blevet meddelt skattefrihed i Danmark at jeg ikke kan forestille mig at jeg efterfølgende kan være blevet pålagt restskat for 2013 og 2014.

Derudover – hvis Gældsstyrelsens IT systemer havde fungeret i perioden, ville jeg jo være blevet orienteret om gældsposten inden for 3 års perioden for skatteansættelsen og dermed kunne have ændret den fejlagtige skatteansættelse. Men første orientering om skattegælden kom som anført først i Oktober 2018 – og dermed for sent til at jeg kunne få genoptaget skatteansættelsen

For at der skal kunne være tale om systematisk oparbejdelse af gæld, skal der iflgl. Gældsstyrelsens brev a 31. august 2021 være tale om flere på hinanden følgende restancer over en periode. Selvom restskattekravene for 2013 og 2014 er inddelt på flere rater, er der kun tale om 2 poster – slutopgørelse for 2013 og for 2014, der som tidligere anført ikke blev modtaget af mig og som jeg ikke med rimelighed kunne forventes at forudse, på grund af den meddelte skattefrihed.

Vedrørende udvist vilje til tilbagebetaling af gæld

De likvide midler, jeg havde i 2018 og 2019, stammede fra restudbetaling fra et EU forskningsprojekt, jeg udførte i Spanien og som jeg i øvrigt har bidraget til med en betydeligt større egenfinanciering. Jeg har ikke i Danmark i perioden fra jeg returnerede fra Spanien (December 2016) haft andre indtægter før en lille Hollandsk pension på 1500 kr.mdl. fra februar 2020 og fra september 2020 folkepension kr. 6526, mm., akademikerpension 1655, ATP 417 og islandsk alderspension 634 kr, i alt ca. 10,412 mdl. efter skat (ved ikke endnu om islandsk og Hollandsk pension også beskattes i Danmark). Fra juli i år har jeg endvidere haft rådgivningshonorarer fra et nystartet dansk firma beløbende sig til mellem 6- og 12,000 kr.månedligt (før skat). I februar 2021 fuldførte jeg en selvbetalt Hollandsk Ph.D. grad, som der også var en moralsk forpligtelse til at færdiggøre, fordi det [universitetet] i [Holland], der var vært for Ph.D- studiet, først blev betalt for dette når jeg havde erhvervet graden. Ovennævnte rådgivningsopgaver fulgte ovenpå erhvervelsen af graden og bestyrker at det var en økonomisk fornuftig disposition. De 360,000 kr. jeg havde i december 2018, skulle altså kunne dække leveomkostninger i 26 måneder, altså 13.800 kr. at leve for månedligt. Sammenlagt med det forhold at jeg prøvede ekstraordinært at få genoptaget skatteansættelsen så snart jeg fik meddelelse om gældsposten i oktober 2018 med afvisning i Juli 2020, synes jeg ikke selv det kan siges at vidne om manglende tilbagebetalingsvilje trods rimelige muligheder herfor.

Med hensyn til Gældsstyrelsens henvisning til min manglende argumentation for forbedring af min livskvalitet som resultat af en gældseftergivelse, skal jeg gøre opmærksom på at jeg i de seneste 2 år ikke har været i stand til at dække min ret beskedne andel af de fælles boligomkostninger på min adresse og at det ikke er en holdbar situation. Hvis jeg får eftergivelse jvfr. nedenstående, vil min pension, suppleret med forventede rådgivningshonorarer i størrelsesordenen 5-10,000 kr.mdl. (før skat) sætte mig i stand til dække mine leveomkostninger.

Jeg skal hermed påklage afgørelsen i gældsstyrelsen a 31. august 2021, og på ny anmode om hel eftergivelse, subsidiært eftergivelse af rest-skattegæld fra 2013 og 2014 samt renter af denne.”

Klageren har endvidere den 11. december 2021 indsendt følgende bemærkninger:

”Kort resume af de indsendte PDF filer:

Kommunikation med H.pdf.

Er en kronologisk e-mail korrespondance med en skattechef i stort international ingeniørfirma i kronologisk rækkefølge (yngste-øverst). Kommunikationen dokumenterer med kommunikation fra juli 2013 at jeg har søgt rådgivning om danske skatteforhold ved permanent flytning til Spanien (fra p. 48) og fra juli 2015 (pg. 43-39) at grunden til min manglende selvangivelser for 2013 og 2014 var komplikationer med overflytning af EU forskningsprojekter fra mit danske CVR ([virksomhed1]) til [virksomhed2] i Spanien. Disse problemer er også dokumenteret i PDF filen EU project fiscal.pdf.

Desuden dokumeteres argumentationen bag anmodningen til SKAT om genansættelse af dansk skat for årene 2009 til 2015 og H.s vurdering af at en evt. genoptagelse ville resultere i tilbagebetaling af betalt skat for perioden idet jeg ikke skulle have betalt dansk skat af indtægter for udenlandske aktiviteter, fra fast driftssted i udlandet. (fremhævelser pg. 30, 23, 17, 14, 4 m.fl.) samt at der ville være en 50 % chance for at genoptagelsen ville blive bevilget, også med SKAT’s accept af at der ikke skulle svares dansk skat af aktiviteterne i mit CVR i 2015 (pg 4 og 3) – indtil (16.04.2020) han blev opmærksom på højesteretsdom i 2017. Til dette tidspunkt var vi af den opfattelse at der var gode chancer for at opnå genansættelse af skat og – i så fald, få ikke blot gælden til SKAT elimineret, men tilbagebetaling af allerede betalt skat for årene.

Min påstand er at min manglende frivillige afdrag på skattegælden, ud over de 150,000 kr, jeg allerede havde betalt gennem tilbageholdelser, ikke er urimelig, når man tager i betragtning at jeg blev givet gode grunde til at regne med at kunne få revideret den forkerte skatteansættelse.

PDF filen EU project fiscal.pdf

Er en e-mail beskrivelse til dokumentation af de virksomheds- og skatteøkonomiske vanskeligheder, jeg havde i årene 2013 – 2015 med udførelsen af min aktiviteter i Spanien. Disse vanskeligheder var årsagen til at jeg ikke kunne færdiggøre selvangivelser i 2013 og 2014, hvilket også er anført i brev til SKAT.

Korrespondancen understøtter også at jeg helt og holdent have driftsted i Spanien, (pg 36, 6) samt forsøgte at få professionel hjælp til at løse de fiscale og juridiske problemer med overførslen af EU forskningsprojekterne fra [virksomhed1] til [virksomhed2] S.L.

Den løsning, der blev på projekttilknytningen, var en ”termination and addition” (s.18)– en tilbageholdelse af forskningsmidler, indtil nyt firma var godkendt og accepteret i de 2 forskningskonsortier. En process, der blev forlænget af at et privat, såkaldt valideringsfirma fejlagtigt havde anført registreringen af [virksomhed2]. et år tidligere, hvilket affødte krav om årsregnskab for året indtil stiftelsen af firmaet! Dette medførte forsinkelse af udbetalingerne fra EU.”

Klageren har ydermere den 4. februar 2022 indsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Vedrørende Gældsstyrelsens udregning af mine boligudgifter:

I oplysningsskema (Formular 51005) har jeg anført 7000 kr.for mig selv og 9014 kr. for min samlever. Det giver et helt misvisende tal at tage gennemsnittet af de to som ansættelse af min gennemsnitlige boligudgift fordi de 9014 kr. (samlevers udgift) er den samlede udgift på huset efter skemaets kategorier, mens de 7000 kr., som er det beløb, jeg faktisk betaler om måneden omfatter både halvdelen af de rå månedlige boligudgifter: = kr.4500 samt halvdelen af indbo- rejse- og husstandsforsikringer = kr. 22,000 / 2/12 = kr. 916 mdl. og TV licens, avis og internet: = 16,260 kr. /2/12 = kr. 677.5 mdl. samt udgifter til bil, vejhjælp og rutinevedligehold = kr. 12000/2/12 = kr. 500 mdl.; i alt: kr. 6593.5.

Så dette beløb – 6593 kr. mdl., er altså mit direkte bidrag til de fælles boligudgifter. Og jeg betaler som nævnt 7000 kr. som bør indgå i beregningen af betalingsevne, i stedet for de af Gældsstyrelsen ansatte samlede udgifter, kr. 12,837.50 mdl.”

Klageren har ligeledes den 21. marts 2022 indsendt følgende bemærkninger:

”Kommentar til Supplerende udtalelse af 14. marts 2022.

I Gældsstyrelsens opgørelse af min betalingsevne, pg 2/3, fremstår en post på 9014 kr. mdl. under ”Husleje/Prioriteringsydelse,”.

Dette er fejlagtigt – tallet stammer formentligt fra min egen opgørelse, der refereres på side 1/3, som ”de 9014 kr. (samlevers udgift) er den samledeudgift på huset efter skemaets kategorier etc.”.

For mit vedkommende, skal tallet derfor divideres med 2 og tillægges indbo-og husstandsforsikring kr. 916 mdl.: 9014/2 + 916 = 5423 kr.

Mine totale boligudgifter er dermed kr. 4507 + 916 = 5423 kr. mdl. således at den samlede betalingsevne ved brug af Gældsstyrelsens tal bliver:

Indtægter i alt: 9554

Udgifter i alt -5423

Rådighedsbeløb til øvrige udgifter: -5775

Din betalingsevne -1644

Hvis boligudgifterne skal dokumenteres, bedes De oplyse dette. Jeg har vedlagt dokumentation af mine indbetalinger (7000 kr. mdl) til samlever for Juni 2021 til dato.”

Klageren har den 31. marts 2022 indsendt følgende bemærkninger:

”Gældsposten i Gældsstyrelsen andrager ansat skat for 2013 og 2014 hvor jeg ikke skulle have betalt dansk skat fordi jeg boede i Spanien og var blevet meddelt dansk skattefrihed. Jeg fik ingen informationer hverken om skatteansættelsen eller posten i gældsstyrelsen før November 2018 (dels fordi breve fra skat var blevet sendt til min søster, dels fordi Gældsstyrelsen ikke orienterede om gældsposter før 2018, hvorfor 3 årsfristen for ændring af skatteansættelser var overskredet.

Jeg forsøgte med hjælp fra skatteekspert at få genoptaget skatteansættelsen og jeg har dokumenteret at der ifølge hans opfattelse var en god chance for at dette ville kunne opnås, hvilket ville have ført både til sletning af gældsposten og til tilbagebetaling af betalt dansk skat for 2012, der var grundlaget for skatteansættelsen.

Genoptagelse af skatteansættelse blev afvist i juli 2020, hvorefter jeg søgte eftergivelse. Det er stadig min opfattelse at der ikke er tale om skatteunddragelse eller at jeg burde eller kunne have afdraget på gældsposten på dette tidspunkt hvor jeg havde en klar forventning om at få genoptagelse af skatteansættelsen for benævnte år. I perioden hvor Gældsstyrelsen mener jeg havde rimelige muligheder for at afdrage på posten, havde jeg ingen indtægter men betalte stadig forskudsskat og aftrædelsesgodtgørelser som arbejdsgiver i Spanien, B-skat i Danmark og forpligtelse til at færdiggøre et Ph.D. projekt i Holland (hvilket skete Januar 2021). Så disse forpligtelser taget i betragtning, har der ikke været mulighed for afdrag.

Jeg har efter egen anmodning betalt 1000 kr. månedligt i afdrag på posten siden Januar 2022 og desuden at der gennem tilbageholdelse af negativ moms og for meget betalt skat er afdraget betydeligt (ca. 150,000) på den gæld på en skat, som jeg i udgangspunktet helt klart aldrig skulle have betalt.”

Klageren har den 27. maj 2022 indsendt følgende bemærkninger:

”Kommentar til den af Gældsstyrelsen fremsendte betalingsevne-beregning a 20.05.22

Beregningen er ikke korrekt:

Der optræder under udgifter en post på 3322.50 til Fællesudgifter som ikke skal medtages i beregningen idet beløbet stammer fra udgifter til avis/internet, bildrift og husstandsforsikring, som Gældsstyrelsen i brev af 14.03.22 skal dækkes af rådighedsbeløbet.

Ved elimination af post, bliver betalingsevne bliver da -2215 kr.

Gældsstyrelsens brev a 20.05.22 er vedlagt med mine rettelser: Yderligere oplysninger til sagen markup NHN.docx.”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.

Landsskatteretten kan i denne sag alene tage stilling til Gældsstyrelsens afgørelse om afslag på eftergivelse af 31. august 2021, og Landsskatteretten kan således ikke tage stilling til det af klageren anførte om eksistensen af gælden vedrørende restskat.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det fremgår endvidere af gældsinddrivelsesloven § 14, at eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.

Selvom ægtefæller og samlevere som udgangspunkt ikke hæfter for hinandens gæld, skal der ved vurderingen af, om en skyldners anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige skal imødekommes, som udgangspunkt ikke alene lægges vægt på skyldnerens egne økonomiske forhold, men på hele husstandens. Såfremt en skyldners gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelsen af samlivet med en ægtefælle eller samlever, skal skyldnerens ægtefælles eller samlevers økonomiske forhold dog ikke inddrages i vurderingen.

Det fremgår af sagen, at klageren og hans samlever har været samlevende siden 2016, og at klagerens gæld er stiftet i perioden mellem 2013-2020, hvoraf størstedelen er stiftet indtil 2014.

Klagerens gæld til det offentlige er således i al væsentlighed stiftet før påbegyndelsen af samlivet med samleveren, og der skal ved vurderingen af, om klagerens anmodning om eftergivelse skal imødekommes, derfor ikke lægges vægt på klagerens husstands økonomiske forhold.

Ved vurderingen af, hvorvidt skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, kan der tages udgangspunkt i en opgjort betalingsevne efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kapitel 7.

Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, at det alene er rimelige udgifter til bolig, nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, udgifter til samvær med mindreårige børn, bidragsforpligtelser, udgifter til særlige og ganske særlige behov, et rådighedsbeløb samt ydelser på ægtefællens gæld eller anden gæld, der indgår i beregningen af betalingsevnen. Øvrige udgifter skal afholdes af rådighedsbeløbet.

Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3, at rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 820 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj, kan fradrages ved fastsættelsen af nettoindkomsten.

Det vurderes, at klagerens udgift til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj ikke kan fradrages ved fastsættelsen af nettoindkomsten, idet klageren er pensionist og derfor ikke har udgifter til transport i forbindelse med erhvervelsen af sin indkomst.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 24, at som udgifter til særlige behov, der kan fradrages efter § 18, stk. 2, nr. 5, kan medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport m.v., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle.

Landsskatteretten finder, at de af klageren anførte udgifter til tandlægeregninger og omkostninger til behandling af eksem ikke kan medtages i vurderingen af betalingsevnen. Udgifterne hertil skal i stedet afholdes af rådighedsbeløbet.

Klageren har en månedlig indtægt på 9.544 kr. og efter fradrag for husleje på 4.507 kr., el/gas/vand/varme på 998,50 kr., ejendomsskat på 290 kr., bygnings- og brandforsikring på 219,50 kr. samt rådighedsbeløbet på 5.755 kr. har klageren en negativ betalingsevne på 2.216 kr.

Det anses herved for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.

Ved vurderingen heraf lægges der blandt andet vægt på, om klageren har anden betydelig gæld, klagerens betalingsevne, samt om klageren vil være i stand til at opfylde fremtidige forpligtelser.

Det følger af praksis for gældssanering, at udgangspunktet er, at man skal have et rådighedsbeløb svarende til det takstmæssigt fastsatte rådighedsbeløb, men at det beror på en konkret vurdering. I den vurdering indgår hovedsageligt oplysninger om, hvorvidt skyldneren igennem en periode har vist, at skyldneren kan leve for et lavere beløb uden at stifte ny gæld.

Det takstmæssige rådighedsbeløb for en husstand i 2022 er 11.510 kr., hvoraf klageren skal have et rådighedsbeløb på 5.755 kr. pr. måned, idet der ikke lægges vægt på klagerens husstands økonomiske forhold. Klagerens reelle rådighedsbeløb er herefter således 3.539 kr. pr. måned.

I vurderingen af, hvorvidt klageren vil få en varig forbedring ved en eftergivelse, indgår herefter de af klageren indsendte oplysninger for husstandens økonomi samt oplysningerne om både klagerens eventuelle private gæld, og om klageren har stiftet ny gæld.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at klageren reelt har et rådighedsbeløb på 3.539 kr. pr. måned, som er lavere end det takstmæssige rådighedsbeløb, ikke i sig selv kan begrunde, at eftergivelse nægtes, såfremt klageren har vist, at han kan leve for det beløb uden at stifte ny gæld.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for 2020, at klageren pr. 31. december 2020 havde en gæld til [finans1] på i alt 176 kr. Gælden anses for at være af ubetydelig størrelse.

På den baggrund og efter en konkret vurdering af sagens oplysninger, herunder det oplyste om klagerens indkomst og udgifter, gældens størrelse, klagerens alder, samt at klageren ikke har stiftet anden ny gæld, må det antages, at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4, at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, såfremt klageren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om klageren har haft rimelig mulighed herfor.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2018, at han havde et indestående på 361.881 kr. Klageren har oplyst, at han skulle anvende dette beløb til at dække sine leveomkostninger i 26 måneder, idet han havde modtaget en restudbetaling fra et EU-forskningsprojekt, han arbejdede på i Spanien. Da klageren ikke ses at have modtaget anden indkomst, fra han flyttede tilbage til Danmark i 2016, og henset til, at det fremgår af klagerens skatteoplysninger for 2018, 2019 og 2020, at han først begyndte at modtage pension i 2020, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har undladt at afdrage på sin offentlige gæld, men at han derimod reelt har anvendt beløbet som en månedlig indtægt at leve for.

Det følger af gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 2, nr. 2, litra d, at eftergivelse i almindelig ikke kan finde sted, såfremt en ikke uvæsentlig gæld er gæld til det offentlige, som er systematisk oparbejdet.

Det fremgår af klagerens årsopgørelser for henholdsvis indkomstårene 2013 og 2014, at han manglede at betale restskat på henholdsvis 144.801 kr. og 43.297 kr. Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra d, anses restskatten for at være systematisk oparbejdet, idet der ses at være flere på hinanden følgende ubetalte rater af restskat.

Klagerens gæld vedrørende B-skat for indkomstårene 2017 og 2018 på henholdsvis 21.003 kr., 2.223 kr., 2.223 kr. og 2.223 kr. anses ligeledes for at være systematisk oparbejdet, idet der er flere på hinanden følgende ubetalte rater.

Det følger endvidere af gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 3, at der ved afgørelse efter stk. 2 skal lægges vægt på gældens alder.

Gælden vedrører restskat for indkomstårene 2013 og 2014 med forfaldsdato i perioden 1. marts 2015 til 1. november 2016. Gælden vedrørende B-skat for indkomstårene 2017 og 2018 havde sidste rettidige betalingsdato henholdsvis den 20. november 2017, 20. februar 2018, 20. august 2018 og 20. november 2018.

Landsskatteretten finder på baggrund af en samlet vurdering, herunder henset til det af klageren oplyste om forholdene omkring gældens opståen samt gældens alder, at det forhold, at gælden må anses for at være systematisk oparbejdet, ikke kan føre til, at klageren ikke kan få eftergivelse.

Der ses ikke i øvrigt at være forhold efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, der taler mod eftergivelse.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4, at uanset stk. 2 kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.

Gældsstyrelsen har i udtalelse af 1. november 2021 gjort gældende, at klagerens gæld vedrørende restskat for indkomstårene 2013 og 2014 ikke er saneringsmoden.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at gældens alder ikke i sig selv er et forhold, der falder under gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Idet det således anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, finder Landsskatteretten, at klageren er berettiget til eftergivelse. Der er herved henset til, at Gældsstyrelsen ikke har oplyst om andre forhold, der skulle være til hinder for at meddele klageren eftergivelse.

Landsskatteretten ændrer herefter Gældsstyrelsens afgørelse således, at klageren er berettiget til eftergivelse.