Kendelse af 09-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2023

Journalnr. 21-0097351

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 440.770 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til 31. december 2020, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt momsfradrag for selskabets udgifter til 9 underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (i det følgende benævnt selskabet) blev stiftet den 17. december 2012 og er fortsat aktivt. Selskabet har ifølge det Centrale Virksomhedsregister (CVR) været registeret med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger” og bibranchekode 812290 ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”. Selskabets formål har været ”at udøve virksomhed med rengøringsservice og beslægtet arbejde, samt køb og salg”. Selskabets stifter og direktør er [person1].

Selskabet blev momsregistreret den 17. december 2012 og arbejdsgiverregistreret den 1. januar 2013.

Selskabet har for momsperioderne 1. og 2. halvår 2019 angivet salgs- og købsmoms på henholdsvis 386.768 kr. og 215.526 kr. og har for momsperioderne 1. og 2. halvår 2020 angivet henholdsvis 518.050 kr. og 234.175 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af kontroloplysninger om selskabets underleverandører indkaldt selskabets regnskabsmateriale.

Skattestyrelsen har efterfølgende modtaget selskabets regnskabsmateriale, herunder fakturaer med underbilag fra underleverandørerne og samarbejdsaftaler samt kontoudtog over selskabets bankkonto i [finans1].

Selskabet har bogført sine udgifter til underleverandører på konto ”1030 – Servicetjenester” med 786.179 kr. eksklusive moms i afgiftsperioderne i 2019 og 976.905 kr. eksklusive moms i afgiftsperioderne i 2020. Købsmomsen udgør i alt 440.771 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 440.770 kr., da Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for følgende 29 fakturaer fra selskabets 9 underleverandører:

Fakturadato	Faktura nr.	Underleverandør	Beskrivelse	Beløb kr. ekskl. Moms	Moms kr.	Beløb kr. inkl. moms
01.02.2019	10134	[virksomhed2] IVS	Pris efter aftale – Rengøring (Vedr. Rengøring Januar)*	74.680,00	18.670,00	93.350,00
01.03.2019	39059	[virksomhed3] A/S	Rengøringsarbejde udført efter aftale (Vedr. Rengøring Februar)*	74.840,00	18.710,00	93.550,00
01.04.2019	39300	[virksomhed3] A/S	Rengøringsarbejde udført Marts måned efter aftale	79.800,00	19.950,00	99.750,00
03.05.2019	39577	[virksomhed3] A/S	Rengøringsarbejde udført April	64.700,00	16.175,00	80.875,00
31.05.2019	39867	[virksomhed3] A/S	Rengøring – Maj	65.300,00	16.325,00	81.625,00
21.06.2019	40101	[virksomhed3] A/S	Rengøring – juni	73.509,00	18.377,25	91.886,25
31.07.2019	10406	[virksomhed4] ApS	Rengøring Rengøringsarbejde udført i juli 1/7 – 31/7	71.250,00	17.812,50	89.062,50
31.08.2019	10693	[virksomhed4] ApS	Leje af mandskab, Rengøringsarbejde udført August 1/8 - 31/8	52.800,00	13.200,00	66.000,00
01.10.2019	11051	[virksomhed4] ApS	Rengøring September	59.300,00	14.825,00	74.125,00
01.11.2019	11368	[virksomhed4] ApS	Rengøring Rengøringsarbejde udført i Oktober 1/10 – 31/10	62.600,00	15.650,00	78.250,00
28.11.2019	11711	[virksomhed4] ApS	Rengøring November	61.800,00	15.450,00	77.250,00
30.12.2019	[virksomhed5]-00158	[virksomhed5] ApS	Rengøring december (1/12 – 31/12)	45.600,00	11.400,00	57.000,00
28.01.2020	[virksomhed5]-00367	[virksomhed5] ApS	Rengøring – januar 1/1 – 31/1	48.300,00	12.075,00	60.375,00
21.02.2020	12124	[virksomhed6] ApS	Arbejdsopgaver if. aftale (ordrenr. 12131) Underleverandøraftale af 12.12.2019	100.000,00	25.000,00	125.000,00
28.02.2020	[virksomhed5]-202003-319	[virksomhed5] ApS	Rengøringsarbejde for februar	49.200,00	12.300,00	61.500,00
30.03.2020	?	[virksomhed5] ApS	Leje af mandskab til udførsel af rengøringsarbejde – Marts	51.600,00	12.900,00	64.500,00
31.03.2020	12120	[virksomhed6] ApS	3 arbejdsopgaver if. Aftale	56.250,00	14.062,50	70.312,50
30.04.2020	12139	[virksomhed7] ApS	Mandskabsleje til udførsel af rengøringsarbejde i april måned	49.500,00	12.375,00	61.875,00
01.06.2020	358	[virksomhed8] ApS	Mandskabsudlejning til udført rengørings arbejde i maj måned; Antal timer 249 timer * 200 kr. i timen	49.800,00	12.450,00	62.250,00
30.06.2020	12121	[virksomhed6] ApS	3 Arbejdsopgaver if. Aftale	56.250,00	14.062,50	70.312,50
30.06.2020	10043	[virksomhed9] ApS	Mandskabsudlejning (Mandskabsudlejning til udført rengøringsarbejde i Juni måned)*	52.200,00	13.050,00	65.250,00
31.07.2020	10254	[virksomhed9] ApS	Mandskabsudlejning (Mandskabsudleje til rengøring 1.7.2020-31.07.2020)*	59.400,00	14.850,00	74.250,00
17.09.2020	275	[virksomhed10] ApS	Mandskabsleje (1/8-20 – 31/8-20)*	65.100,00	16.275,00	81.375,00
30.09.2020	12122	[virksomhed6] ApS	3 Arbejdsopgaver if. Aftale	56.250,00	14.062,50	70.312,50
01.10.2020	293	[virksomhed10] ApS	Mandskabsleje til rengøring september måned (1.9.2020-30.9.2020)*	54.900,00	13.725,00	68.625,00
01.11.2020	141 **	[virksomhed10] ApS	Mandskabsleje til rengøring (1/10.20-30/10.20)*	57.600,00	14.400,00	72.000,00
02.12.2020	149	[virksomhed10] ApS	Mandskabsleje til rengøring (1/11.20-30/11.20)*	56.700,00	14.175,00	70.875,00
22.12.2020	166	[virksomhed10] ApS	Mandskabsleje til rengøring (1/12- 31/12-20)*	57.600,00	14.400,00	72.000,00
31.12.2020	12123 ***	[virksomhed6] ApS	3 Arbejdsopgaver if. Aftale	56.250,00	14.062,50	70.312,50
			I alt	1.763.079,00	440.769,75	2.203.848,75

* Det i parentes angivne fremgår under adressefeltet på fakturaen.

** Fakturanummeret går tilbage fra 293 til 141.

*** Ud fra kontospecifikationerne for konto 1030 fratrukket med 56.252,40 kr.

Fakturaerne er ifølge kontoudtog fra [finans1] betalt via bankoverførsler til underleverandørerne.

Selskabet har fremlagt 29 fakturaer og har i relation til fakturaerne fremlagt underbilag i form af håndskrevne noter med oplysning om et firmanavn eller et navn, for hvem arbejdet er udført efterfulgt af et beløb, som sammentalt svarer til fakturabeløbet. På nogle underbilag er der anført en måned eller flere datoer for, hvornår arbejdet er udført. Underbilagene er alle håndskrevne og indeholder ikke oplysninger om konkrete adresser eller, af hvem arbejdet er udført og ej heller en reference til et fakturanummer.

Selskabet har endvidere fremlagt samarbejdsaftaler mellem selskabet og selskabets underleverandører, samt en kontrakt mellem selskabet og selskabets kunde [virksomhed11] ApS.

Samarbejdsaftalerne for [virksomhed10] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed3] A/S, [virksomhed5] ApS og [virksomhed2] IVS er udarbejdet efter samme skabelon og fremstår meget enslydende. Samarbejdsaftalerne indeholder et varierende vederlagsbeløb. Af aftalerne fremgår det som forudsætning, at den enkelte underleverandør er moms- og arbejdsgiverregistreret. Betalingsbetingelserne er angivet med ”Løbende måned + 15 dage.” Af fakturaerne fra underleverandørerne fremgår en betalingsfrist på 8 eller 14 dage.

Selskabets repræsentant har til Skattestyrelsen oplyst kontaktpersoner og telefonnummer for alle 9 underleverandører. Skattestyrelsen har oplyst, at det ved en gennemgang heraf er konstateret, at fælles for de oplyste telefonnumre og kontaktpersoner er, at telefonnumrene ikke fremgår af de gule sider og personerne ikke er ansat hos den enkelte underleverandør.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed2] IVS, CVR.nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 30. juni 2018 og blev opløst ved konkurs den 3. juni 2020. [virksomhed2] var registreret med branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og med bibranchekoderne 439910 ”Murere” samt 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed2]’s formål var at udføre håndværksopgaver.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] var moms- og arbejdsgiverregistret, men at [virksomhed2] ikke har angivet moms og ikke har angivet AM-bidrag og A-skat korrekt. Endvidere har [virksomhed2] ikke fremlagt sit regnskabsmateriale for Skattestyrelsen.

Selskabet har fremlagt en fakturaen fra [virksomhed2], som selskabet har bogført den 1. februar 2019, hvilket er sammenfaldende med fakturadatoen samt datoen angivet på det fremlagte underbilag. Fakturaen vedrører rengøring for januar og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1 stk. under antal.

[virksomhed3] A/S, CVR.nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 3. september 2014 og er under konkurs på baggrund af dekret afsagt den 23. september 2019. [virksomhed3] var registreret med branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og med bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” samt 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. [virksomhed3]’s formål er at drive virksomhed inden for post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] var momsregistreret i perioden 1. oktober 2014 til 23. september 2019, og at [virksomhed3] blev nægtet registrering som arbejdsgiver. [virksomhed3] har ifølge Skattestyrelsen ikke afregnet moms. [virksomhed3] har ikke reageret på Skattestyrelsens breve.

Selskabet har fremlagt fem fakturaer fra [virksomhed3]. På fire fakturaer fremgår, at der skal stå en specifik tekst/kode ved betaling, men samtidig fremgår under bankoplysningerne, at fakturanummeret bedes anført ved overførsel. I forløbet skifter [virksomhed3] bank fra [finans2] til en konto på betalingsplatformen [finans3] A/S, som ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke har tilhørt [virksomhed3]. Fakturaerne vedrører rengøring og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 i antal.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er tre personer i sommeren 2020 dømt for hvidvask ved [by1] Byret, hvor en af de dømte har forklaret, at [virksomhed3] var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

[virksomhed4] ApS, CVR.nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet 8. september 2015 og blev opløst ved konkurs den 18. juli 2022. [virksomhed4] var registreret med branchekode 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser” og med bibranchekoder 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”. [virksomhed4]’s formål var at drive administrationsvirksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] var momsregistreret, men har kun angivet et mindre beløb i moms. [virksomhed4] var registreret som arbejdsgiver, men har angivet 0 kr. i A-skat og AM-bidrag. [virksomhed4] har ikke reageret på henvendelser fra Skattestyrelsen.

Selskabet har fremlagt fem fakturaer fra [virksomhed4]. Fakturaerne vedrører rengøring og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Skattestyrelsen har oplyst, at den på fakturaerne oplyste bankkonto tilhører betalingsplatformen [finans3] A/S, og at betalingerne på kontoen videreføres til udenlandske selskaber. Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed4] ikke har afholdt driftsomkostninger eller købt arbejdskraft i udlandet.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er tre personer i sommeren 2020 dømt for hvidvask ved [by1] Byret, hvor en af de dømte har forklaret, at [virksomhed4] var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

[virksomhed5] ApS, CVR.nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev stiftet 1. oktober 2019 og blev opløst ved konkurs den 16. juli 2021. [virksomhed5] var registreret med branchekode 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse” og med bibranchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed5]’s formål var at drive konsulentvirksomhed, personalerekruttering, servicevirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] har været moms- og arbejdsgiverregistreret, men ikke har angivet moms, A-skat eller AM-bidrag. Skattestyrelsen har ikke kunnet komme i kontakt med [virksomhed5].

Selskabet har fremlagt fire fakturaer fra [virksomhed5]. Fakturaerne vedrører leje af mandskab og rengøring. To fakturaer er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal, én faktura fremgår blot med rengøringsarbejde for februar og et samlet beløb, mens én faktura angiver 258 timer af 200 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at den på fakturaerne oplyste bankkonto tilhører betalingsplatformen [finans3] A/S, og at betalingerne på kontoen videreføres til udenlandske selskaber. Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed5] ikke har afholdt driftsomkostninger eller købt arbejdskraft i udlandet. [virksomhed5] har ingen bankkonto i Danmark.

[virksomhed6] ApS, CVR.nr. [...5], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 15. november 2015. [virksomhed6] ApS skiftede navn til [virksomhed12] ApS pr. 1. januar 2020. I samme forbindelse ændrede selskabet branchekode og formål. [virksomhed6] var oprindeligt registreret med branchekoden 431100 ”Nedrivning” og bibranchekoden 822100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed6]’s formål var at drive nedrivnings-og rengøringsvirksomhed og hertil beslægtet virksomhed samt køb og salg. Den nuværende branchekode er 692000 ”Bogføring og revision: skatterådgivning” og [virksomhed6]’s formål er at drive Bogføring og revision/skatterådgivning og hertil beslægtet virksomhed samt køb og salg.

Ifølge CVR er [virksomhed6] registeret som selskabsfabrikant, jf. hvidvaskloven. Selskabet har fremlagt en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen, dateret den 10. juni 2021, hvori politiet har erklæret, at [virksomhed6] ikke er dømt for forhold omfattet af udbudslovens § 135, stk. 1.

Af CVR fremgår, at [virksomhed6] har haft en ansat i 2020.

Der er lavet samarbejdsaftale, som er underskrevet den 10. december 2019 med allonge underskrevet 1. februar 2020.Af allongen fremgår, at parterne aftaler, at ekstra opgaver også er omfattet af leverancen. [virksomhed6] sender fakturaer ud i februar, marts, juni, september og december 2020. Fakturaen for februar er udstedt den 21. februar 2020 og betalt den 25. februar 2020.Til fakturaen er vedlagt et håndskrevet underbilag med en beskrivelse af, hvilken adresse arbejdet skal udføres på, på hvilke datoer samt til hvilken pris. Ifølge underbilaget skal arbejdet udføres i marts til og med november 2020. De øvrige 4 fakturaer er alle betalt den 19. december 2019, altså inden fakturaerne er dannet. Af underbilagene fremgår der, hvilke måneder det vedrører samt den samlede pris. Der er ikke angivet hverken adresse eller datoer. Arbejdet skal udføres i 2020, så det er aconto betalinger.

Af den fremlagte samarbejdsaftale af 10. december 2019 mellem selskabet og [virksomhed6], som er forskellig fra de øvrige leverandøraftaler, fremgår under ”Ydelserne”, at det betyder de ydelser, som er beskrevet på arbejdsplaner. Arbejdsplanerne er ikke fremlagt og ydelserne er ikke nærmere beskrevet.

Selskabet har fremlagt seks fakturaer fra [virksomhed6]. En faktura af 12. december 2019 er angivet som ”Proforma faktura nr. 12119” og angår forudbetaling af fakturanummer 12120, 12121, 12122 og 12123 ifølge kontrakt. Det fremgår ikke af samarbejdsaftalen, at der skal ske forudbetaling. På fakturaen er angivet ”Levering 30/04/2020” en pris pr. faktura på 56.250 kr. ekskl. moms og 70.312,50 inkl. moms. Selskabet har fremlagt underbilag til fakturaen i form af håndskrevne noter, hvoraf der fremgår en anledning, en adresse og et antal dage i marts til november, samt forskellige beløb. Af noterne fremgår ingen navne. Selskabet har endvidere fremlagt en mail af 19. december 2019 fra [virksomhed6] til selskabets direktør med emneteksten ”Iflg. kontraktnr- 2019-01-108/Proformafakturanr. 12.119”, hvoraf det fremgår, at betaling skal ske af fire gange, med 70.315,50 inkl. moms. Selskabet har efterfølgende betalt 4 gange 70.312,50 den 19. december 2019.

Selskabet har endvidere fremlagt fakturaerne med fakturanumre 12120, 12121, 12122 og 12123. De er udskrevet henholdsvis den 31. marts 2020, 30. juni 2020, 30. september 2020 og 31. december 2020 og beløber sig hver især til 56.250 kr. ekskl. moms og 70.315,50 kr. inkl. moms. På fakturaerne er anført, at beløbet er betalt ifølge underleverandørkontrakt. Det fremgår også ”Hermed fremsendes faktura for de bestilte ydelse, ifølge aftale”. På fakturaerne, hvor der henvises til underleverandørkontrakten, er angivet en pris på 18.750 kr. Selskabet har tillige fremlagt underbilag til disse fakturaer, hvoraf der fremgår et beløb på 18.750 kr. for hver af månederne januar til og med juni samt august og september. Der fremgår endvidere et samlet beløb på 56.250 kr. Underbilagene er ikke de samme, som er fremlagt til fakturaen af 12. december 2019.

Slutteligt har selskabet fremlagt en faktura af 21. februar 2020, hvor der både under pris og beløb fremgår 100.000 kr. Der henvises til en allonge og en underleverandøraftale af 12. december 2019. Selskabet har fremlagt allongen til samarbejdsaftalen af 1. februar 2020, hvoraf det fremgår, at ” Parterne har d.d. indgået udvidelse af Aftalen så den omfatter ekstra opgaver.” Det fremgår, at opgaver kun udføres efter særskilt aftale og i henhold til aftalen. Selskabet har betalt fakturaen den 25. februar 2020.Selskabet har ikke fremlagt yderligere i forhold fakturaen.

[virksomhed7] ApS, CVR.nr. [...6], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 15. januar 2018 og opløst ved konkurs den 27. maj 2021. [virksomhed7] var registreret med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger” og med bibranchekoderne 494100 ”Vejgodstransport”, 433900 ”Anden Bygningsfærdiggørelse” og 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed7]’s formål var udførsel af rengøring, skadeservice, vedligeholdelse af bygninger og grønne områder og anden dermed beslægtet virksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] ikke har angivet moms for afgiftsperioderne i 2020. [virksomhed7] har ifølge CVR ikke haft ansatte i 2020.

Selskabet har fremlagt en faktura af 30. april 2020 fra [virksomhed7], som vedrører rengøring i april måned. Der er anført 247,50 antal timer og en enhedsprise på 200,00 samt et fakturabeløb på 49.500,00. Selskabet har endvidere fremlagt et underbilag, hvor der angiveligt er angivet et arbejdssted eller lignende samt et beløb ud fra hvert sted, hvor beløbet tilsammen udgør 49.500,00 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en kontrol af [virksomhed7] konstateret, at [virksomhed7] fakturerer arbejdsudleje, selvom [virksomhed7] ikke har nogen ansatte, og at [virksomhed7]’s indtægter hovedsageligt overføres til udlandet.

[virksomhed8], CVR.nr. [...7], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 11. juni 2019 og blev ved konkurs opløst den 16. juni 2021. [virksomhed8] var registreret med branchekode 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” og med bibranchekode 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed8]’s formålet var at bygge og vedligeholde bygninger.

[virksomhed8] har ifølge Skattestyrelsen hverken angivet moms eller A-skat og AM-bidrag i 2020.

Selskabet har fremlagt en faktura fra [virksomhed8], som vedrører rengøring. Den er ikke specificeret ift., hvem der har udført arbejdet, men der fremgår et antal timer på 249 og en timepris på 200 kr. og en samlet pris på 49.800 kr. Der er fremlagt et underbilag med angivelse af nogle steder og beløb, som samlet giver 49.800 kr. I kontrakten mellem selskabet og deres kunde [virksomhed11] ApS er timelønnen sat til 150 kr. Klagers repræsentant har præciseret, at det fremgår af aftalen med [virksomhed11] ApS, at prisen for opgaven skal dække alle underleverandørernes omkostninger, så der ikke indgås underskudshandler.

Skattestyrelsen har konstateret, at selskabets indtægter blev overført til udenlandske modtagere. Skattestyrelsen har ikke kunnet konstatere, at der er købt arbejdskraft i udlandet.

[virksomhed10] ApS, CVR.nr. [...8] (under konkurs), herefter [virksomhed10], blev stiftet den 23. september 2011 og kom under konkursbehandling den 26. januar 2022. [virksomhed10] har fra og med 1. februar 2021 været registreret med branchekode 433410 ”Malerforretninger” og med bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed10]’s formål var at sælge marketingsservice med samt hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet har fremlagt fem fakturaer fra [virksomhed10]. Fakturaerne vedrører mandskabsleje og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed10] ikke har angivet moms for afgiftsperioderne i 2020. I august til december måned 2020, hvor arbejdet blev udført, var der ifølge CVR ingen ansatte i virksomheden.

Skattestyrelsen har oplyst, at den bankkonto, som er anført på tre af fakturaerne, ikke er [virksomhed10]’s, men [virksomhed13] A/S’, hvortil [virksomhed10] hverken har ejermæssigt eller ledelsesmæssigt tilhørsforhold.

[virksomhed9] ApS, CVR.nr. [...9] (under konkurs), herefter [virksomhed9], blev stiftet den 19. marts 2020 og kom under konkurs den 15. juli 2021. [virksomhed9] er registeret med branchekode 282200 ”Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr” og med bibranchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed9]’s formål er formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft i såvel indland som udland samt hermed efter ledelses skøn beslægtet virksomhed.

Selskabet har fremlagt to fakturaer fra [virksomhed9]. Fakturaerne vedrører mandskabsleje. Den ene er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1 under antal. På den anden faktura er angivet 261 timer under antal og timelønnen er angivet til 200 kr. pr. time, men ifølge kontrakten mellem [virksomhed1] ApS og deres kunde [virksomhed11] ApS er timelønnen 150 kr. pr. time.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed9] var momsregistreret, men ikke har angivet moms. [virksomhed9] var ikke registreret som arbejdsgiver, og Skattestyrelsen har ikke oplysninger om, at [virksomhed9] skulle have benyttet sig af fremmed arbejdskraft.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for afgiftsperioderne i 2019 og 2020 med i alt 440.770 kr., da Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til 9 underleverandører.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

(...)

Skattestyrelsen har gennemgået det modtagne regnskabsmateriale og har følgende kommentarer til selskabets udgifter til underleverandører.

Af fakturaerne fra underleverandørerne fremgår købte ydelser af mandskab til rengøring. Der er på fakturaerne fra underleverandørerne ikke anført hvilke personer, der udfører rengøringen for de enkelte underleverandører eller hvilke dage, der bliver udført rengøring. Ligeledes kan man ikke ud fra fakturaerne se, på hvilke adresser der bliver gjort rent. Der er vedlagt håndskrevne dokumenter, hvor der eksempel er anført måneden for rengøringen og oplysninger som [by2], vejnavne eller navne på personer og virksomheder, hvor der er gjort rent. Men ingen specifikation på timer eller personer, der har udført arbejdet.

Underleverandørfakturaerne er meget sparsomme, hvad angår angivelse af arten og omfanget af de leverede ydelser og der er mangel på underbilag i form af bagvedliggende timesedler, der kunne give oplysninger om, hvem der angiveligt skulle have leveret arbejdsydelsen til de enkelte underleverandørvirksomheder. Der henvises til vedlagte bilag 2 og 3.

Når der er skiftet underleverandør, er det samme dokumenttype, der ligger ved fakturaerne. Dvs. det er ikke underleverandørerne, som laver de håndskrevne dokumenter.

Der er modtaget kontrakter mellem selskabet og selskabets underleverandører samt én kontrakt mellem selskabet og selskabets kunde [virksomhed11] ApS, jf. vedlagte bilag 8.

Kontrakten mellem [virksomhed11] og selskabet, er der oplyst at timelønnen for rengøring udgør 150,- kr. per time. Det er ligeledes oplyst at selskabet ikke er berettiget til at reklamere for eget firma og påtage sig arbejde direkte for klienten.

Skattestyrelsen har følgende kommentarer til kontrakterne:

[virksomhed6] ApS

- punkt 4.1.

e) underleverandøren har forpligtiget sig til at gennemføre [virksomhed1] ApS træningsprogram, fremvise ren straffesttest, gyldig opholds- og arbejdstilladelse og der indgår i lovligt ansættelses- eller arbejdsforhold med underleverandøren.

i) overholde dansk lovgivning, til bogføringsloven, årsregnskabsloven og skattelovgivningen.

j) at betale sin gæld til offentlige myndigheder, herunder SKAT

- punkt 6.1.

Underleverandøren og dennes personale optræder som repræsentanter for ”[virksomhed11]” og bære deres arbejdstøj og ID skilt

- punkt 7.1

Forsikringer skal kunne dokumenteres overfor [virksomhed1] ApS

Skattestyrelsen kommentar:

Skattestyrelsen har ikke set hvilke træningsprogram der er tale om. Vi har heller ikke set dokumentation for, at selskabet har undersøgt om underleverandøren overholder Dansk lovgivning herunder bogføringsloven, årsregnskabsloven og skattelovgivningen, har forsikringer i orden, eller betaler sin gæld til SKAT.

[virksomhed10] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed3] A/S, [virksomhed5] ApS og [virksomhed2] IVS

Alle kontrakterne for ovenstående er enslydende og identiske.

Oplyst at det er en forudsætning for samarbejdsaftale, at underleverandørerne er registreret som arbejdsgiver og for moms, og at der ved underskrivelse af aftalen erklæres, at det er tilstede.

Vederlag aftales som fast pris for opgaven eller timebetaling.

Underleverandøren og dennes personale optræder som repræsentanter for ”[virksomhed11]” og bære deres logo.

Skattestyrelsen kommentar:

Der er ikke modtaget kontaktoplysninger, hvem der er kontaktpersoner til de enkelte underleveran- dører, herunder e-mails eller telefonnumre. Der er ikke modtaget specifikation for arbejdet, der er udført, om hvor mange timer der er anvendt eller om det enkelte udførte arbejde er fastpris.

Skattestyrelsen kan knytte følgende bemærkninger til fratrukne udgifter til underleverandører, her- under fremlagte fakturagrundlag:

[virksomhed7] ApS [...6]

(...)

Skattestyrelsen har haft kontrol af selskabet og har følgende kommentarer:

Selskabet har ikke angivet moms for indkomståret 2020.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den af [virksomhed7] ApS udstedte faktura i indkomståret 2020 må anses at være fiktive, idet Skattestyrelsen ikke finder, at der er leveret nogen reel momspligtig ydelse fra selskabet til de virksomheder, som fakturaen er udstedt til.

I den vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på, at aktiviteterne i [virksomhed7] ApS vokser markant fra marts 2020, direktør i og ejer af [virksomhed7] ApS er udskiftet i marts/april 2020.

[virksomhed7] ApS fakturerer arbejdsudleje, uden at have ansatte til at udføre arbejdet.

Langt hovedparten af [virksomhed7] ApS indtægter videreføres til udlandet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed7] ApS i indkomståret 2020 udelukkende har fungeret som en faktura- og betalingsplatform, uden nogen reel aktivitet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at [virksomhed7] ApS er en fiktiv virksomhed, som alene har udstedt fakturaer til brug for andre virksomheders uretmæssige moms- og skattefradrag.

[virksomhed8] [...7]

(...)

Skattestyrelsen har haft kontrol af selskabet og har følgende kommentarer:

Det er Skattestyrelsen opfattelse at der er tale om en faktura- og betalingsplatform, uden nogen reel aktivitet. Pengene der indgår på [virksomhed8] ApS bankkonto bliver overført til udenlandske modtagere og der er ingen oplysninger om, at der bliver købt arbejdskraft fra udlandet.

(...)

[virksomhed10] ApS [...8]

(...)

På tre af fakturaerne har [virksomhed10] ApS angivet et reg.nr. [...] kontonummer [...98]. Dette kontonummer tilhører selskabet [virksomhed13] ApS.

Det er konstateret, at der for indkomståret 2020 indgår et større beløb på ovennævnte konto, som kan henføre til [virksomhed10] ApS. [virksomhed13] ApS ses på ingen måde at have tilknytning til [virksomhed10] ApS, hverken ledelsesmæssigt, ejermæssigt eller adressemæssigt.

(...)

Det er Skattestyrelsens opfattelse at [virksomhed10] ApS er en fiktiv virksomhed, som alene har udstedt fakturaer til brug for andre virksomheders uretmæssige moms- og skattefradrag.

[virksomhed9] ApS [...9]

(...)

Skattestyrelsen har kontrol af [virksomhed9] ApS.

[virksomhed9] ApS er registreret for moms, men angiver ikke, trods de udsteder fakturaer med moms. [virksomhed9] ApS er ikke registreret som arbejdsgiver og har således ingen ansatte. Der er ingen oplysninger om, at [virksomhed9] ApS anvender underleverandører.

Fakturaerne udstedt af [virksomhed9] ApS lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgø- relsen, idet der ikke i fakturaerne eller underbilagene er foretaget tilstrækkelig præcis angivelse af ydelserne omfang og art. Man kan således ikke af fakturaen e, hvem der har foretaget arbejdet, hvor der er arbejdet henne til og hvilke dage der er arbejdet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne fra [virksomhed9] ApS er fiktive og uden realitet. De udstedte fakturaer er alene anvendt til at opnå fradrag skatte- og momsmæssigt til brug for udbetaling af ”sorte” lønninger.

Fradragsnægtelse:

Skattestyrelsen kan efter gennemgang af det fremlagte fakturagrundlag vedrørende underleverandørerne og med de ovenfor nævnte forhold ikke godkende fradrag for købsmoms for bogførte og fratrukne udgifter til virksomhederne, jf. vedlagte bilag 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8:

Moms Beløb

•	[virksomhed2] IVS [...1] 18.670 kr. 74.680 kr.
•	[virksomhed3] A/S [...2] 89.537 kr. 358.149 kr.
•	[virksomhed4] ApS [...3] 76.938 kr. 307.750 kr.
•	[virksomhed5] ApS [...4] 48.675 kr. 194.700 kr.
•	[virksomhed6] ApS [...5] 81.252 kr. 325.000 kr.
•	[virksomhed7] ApS [...6] 12.375 kr. 49.500 kr.
•	[virksomhed8] [...7] 12.450 kr. 49.800 kr.
•	[virksomhed10] ApS [...8] 72.975 kr. 291.900 kr.
•	[virksomhed9] ApS [...9] 27.900 kr.111.600 kr.

440.770 kr. 1.763.079 kr.

Der er ved fradragsnægtelsen lagt vægt på følgende forhold:

•	Virksomhederne har ikke angivet korrekt moms, eller slet ikke angivet moms.
•	Nogle af virksomhederne har ikke været registreret som indeholdelsespligtige, og nogle har ikke angivet A-skat, selv om de har været registreret.

•	Flere af virksomhederne har ikke lønangivet på trods af, at de tilsyneladende har solgt mandskab.

•	Nogle af virksomhederne har angivet mindre lønudbetaling, der ikke stemmer overens med de solgte ydelser.

•	Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. (momsbekendtgørelsen § 58).

•	I flere tilfælde bliver pengene overført til en dansk bankkonto og efterfølgende overført til udlandet.

•	Flere af virksomhederne er under konkurs.
•	Det har i flere tilfælde ikke været muligt for Skattestyrelsen af få kontakt til virksomhederne.

•	Det er i flere tilfælde konstateret, at virksomhederne ikke har været i stand til, at levere det arbejde de har faktureret deres kunder for.

•	Der bliver anvendt mange underleverandørerne, som bliver udskiftet efter kort tid.
•	Skattestyrelsen har ved undersøgelse af underleverandørerne konstateret, at hovedparten af de anvendte virksomheder er kendte i svigssammenhænge.

Skattestyrelsen er ikke i tvivl om, at der er udført et arbejde for [virksomhed11] ApS, men hvilke personer eller firmaer, der har udført arbejdet er ikke redegjort eller dokumenteret over for Skattestyrelsen.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan det ske, at en eller få anvendte underleverandører ikke opfylder deres forpligtelser i form at registrering, angivelse og afregning til det offentlige. Men når det hos en stor del af de anvendte underleverandører kan konstateres, at de ikke opfylder deres forpligtigelser, anser Skattestyrelsen, at der er en stor risiko for, om der reelt er leveret en ydelse fra de forskellige underleverandører.

Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om så udsædvanlige omstændig-heder bag de fremlagte faktuarer og virksomhederne bag, at disse ikke kan anses for at være reelle.

På baggrund af de nævnte forhold vurderer Skattestyrelsen, at ingen af disse underleverandører har haft tekniske, menneskelige eller økonomiske muligheder for at levere ydelser til [virksomhed1] ApS.

Det forhold at fakturaerne er betalt via bank og at slutbrugerne er blevet viderefaktureret for leverede ydelser kan i sig selv ikke udgøre dokumentation for, at de af underleverandørerne angivne leverede ydelser har fundet sted.

På baggrund af den fremlagte dokumentation, anser Skattestyrelsen derfor, at der er tvivl om fakturaernes realitet. Selskabets bevisbyrde for, at fakturaer dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.

Det gøres på baggrund af anførte sammenfattende omstændigheder gældende, at selskabet ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra underleverandører dækker over reelle leverancer af timer vedrørende leje af mandskab fra disse virksomheder til selskabet.

Det skal tillige bemærkes, at ingen af de anvendte underleverandørers fakturaer opfylder kravene til en faktura jf. momsbekendtgørelsens § 58 (gengivet nedenfor), hvorfor der alene af denne årsag, ikke kan godkendes fradrag for købsmomsen jf. bekendtgørelsens §§ 79 og 82.

(...)

Henset til den meget sparsomme angivelse af arten og omfanget af de leverede ydelser og mangel af underbilag, som er udført af underleverandørene, er det Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelesen.

Skattestyrelsen mener derfor ikke, at selskabet har dokumenteret, at der er sket levering af ydelser til brug for selskabets momsplige leverencer, idet der henvises til praksis herom, jf. SKM 2009.325.ØLR stadfæstet byrettens dom fra 2008, SKM 2019.332.ØLR, SKM 2019.231.HR samt EU-domstolens sag 712/17, EN.SA Srl.

Som følge heraf godkender vi ikke fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra ovennævnte virksomheder.

(...)

Skattestyrelsen kommentar til indsigelse af 15. juni 2021:

[virksomhed2] IVS:

Oplyst kontaktpersoner var [person2] og [person3]. Der er ingen ansatte eller med i ledelsen med de navne i selskabet.

Oplyste telefonnummer findes ikke ved opslag på ”de gule sider”.

[virksomhed3] A/S:

Oplyst kontaktpersoner var [person4], [person5] og [person6]. Der er ingen ansatte eller med i ledelsen med de navne i selskabet.

Oplyste telefonnummer findes ikke ved opslag på ”de gule sider”.

[virksomhed4] ApS:

Oplyst kontaktpersoner var [person7] og [person8] ([person9]). Der er ingen ansatte eller med i ledelsen med de navne i selskabet.

Oplyste telefonnummer findes ikke ved opslag på ”de gule sider”. [person10] er ikke ansat i selskabet.

[virksomhed5] ApS:

Oplyst kontaktpersoner var [person11], [person12] og [person13]. Der er ingen ansatte eller med i ledelsen med de navne i selskabet.

Oplyste telefonnummer findes ikke ved opslag på ”de gule sider”.

[virksomhed7] ApS:

Oplyst kontaktperson var [person14]. Der er ingen ansatte eller med i ledelsen med det navn i selskabet. Direktøren har på et tidspunkt heddet [person15], men han har ikke været aflønnet af selskabet.

Oplyste telefonnummer findes ikke ved opslag på ”de gule sider”.

[virksomhed8] [...7]:

Oplyst kontaktperson var [person16]. Der er ingen ansatte eller med i ledelsen med det navn i selskabet.

Oplyste telefonnummer findes ikke ved opslag på ”de gule sider”, [person17] er ikke ansat i selskabet.

[virksomhed9] ApS

Ingen oplysninger om kontaktpersoner.

[virksomhed10] ApS:

Oplyst kontaktpersoner var [person18] og [person7]. Der er ingen ansatte eller med i ledelsen med de navne i selskabet.

Oplyste telefonnummer findes ikke ved opslag på ”de gule sider”. [person19] har ikke været ansat i selskabet i den periode, hvor selskabet har udført arbejde for [virksomhed1] ApS.

[virksomhed6] ApS/[virksomhed12] ApS:

Oplyst kontaktpersoner var [person20] ([...]) og [person21]. [person21] er ikke ansat eller med i ledelsen.

Oplyste telefonnummer tilhøre ikke [virksomhed6] ApS.

Dato	Faktura	Bilag	Tekst	Beløb	Moms
10-02-2020		12124	30	[virksomhed6]	100.000	25.000
					100.000	25.000

Ovenstående fakturaer er modtaget i forbindelse med indsigelsen. Men fakturaen lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsen.

Konklusion:

Advokaten oplyser, at det blev aftalt mellem selskabet og underleverandørerne, at der var visse ydelser, hvor der ville blive betalt mellem 200 og 250 kr. i timen. Det skete udelukkende på grund af mangel på medarbejdere, men aldrig på en sådan måde, at der blev betalt en højere pris end viderefaktureringsprisen. Advokaten oplyser, at der blev således aldrig indgået en underskudsforretning for klager.

Skattestyrelsen har ikke, ud fra det indsendte materiale, haft mulighed for at kontrollere om selskabet har viderefakturere et højere beløb til selskabets kunde end det der er fremgår af samarbejdsaftalen mellem selskabet og [virksomhed11]s.

De modtagne oplysninger har ikke givet anledning til ændring af Skattestyrelsen forslag af 6. maj 2021.”

Skattestyrelsen har den 4. november 2021 endvidere bemærket følgende:

”Klager henviser til en SKM.2016.509.BR, i denne dom har retten fundet det sandsynliggjort, at betingelserne for at opnå fradrag for købsmomsen vedrørende udgifterne til underleverandøren er opfyldt, idet det er sandsynliggjort, at underleverandøren fysisk har udført arbejdet for virksomheden.

Denne anses ikke at være opfyldt i [virksomhed1] ApS.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabet momstilsvar for afgiftsperioderne i 2019 og 2020 skal nedsættes til 0 kr.

Selskabets repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”3. ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at alle underleverandører udfører reelle ydelser for hvilke Klager har betalt. Der er således tale om reelle køb af arbejdskraft.

Det gøres den forbindelse også glædende, at Klager derved er berettiget til momsfradrag.

(...)

I forlængelse af ovenstående henvises til byrettens dom i sagen refereret i SKM.2016.509.BR., hvorved retten fandt at et momstilsvar for en virksomhed skulle nedsættes.”

Selskabets repræsentant har den 19. november 2021 afgivet følgende supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”1 SUPPLERENDE SAGSFREMSTIILING

[virksomhed1] ApS driver virksomhed med rengøring i [by1] og omegn. [virksomhed1] ApS’ primære kunde er [virksomhed11] ApS, hvortil [virksomhed1] ApS yder rengøringsservice. Samarbejdsaftalen med [virksomhed11] ApS er vedlagt i bilag 2.

Det er mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed11] ApS aftalt, at [virksomhed1] ApS skal være momsregistreret ligesom [virksomhed1] ApS tillige skal være registeret som arbejdsgiver (for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag) såfremt [virksomhed1] ApS beskæftiger ansatte. Det er aftalt at timelønnen udgør 150,00 kr. for rengøringsopgaver, men det fremgår ligeledes af aftalen, at prisen for opgaven skal dække alle underleverandørers omkostninger som er forbundet hermed. Det er aftalt at [virksomhed1] ApS handler på egne vegne, således at [virksomhed1] ApS selv skal sørge for at finde afløsere ved sygdom. Det er aftalt, at [virksomhed11] ApS kan overdrage arbejdet til en anden underleverandør, såfremt arbejdet ikke udføres tilfredsstillende, herunder ift. kvalitet og afleveringstid. Endvidere er [virksomhed1] ApS ikke forpligtet til, kun at antage opgaver for [virksomhed11] ApS, men kan servicere andre samarbejdspartnere, ligesom [virksomhed11]s ikke er forpligtiget til at beskæftige [virksomhed1] ApS for mere end hvad [virksomhed11] ApS har behov for.

Derudover er der mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed11] ApS indgået en aftale om rengøringsinstruktion. Denne vedlægges som bilag 3. I instruktionen gennemgås den almindelige rengøringsprocedure både for så vidt angår inventarrengøring, gulvrengøring m.v., toiletrengøring, køkkenrengøring, periodisk rengøring m.v. Som en del af bilaget fremgår tillige en oversigtstegning vedrørende arbejde udført hos [virksomhed14] i [by2], således at der ved udførelsen af arbejdsopgaverne skulle følges et helt særligt skema. Bilaget indeholder også en beskrivelse af de rengøringsmidler, der skulle anvendes på de forskellige steder.

[virksomhed1] ApS opfylder sine kontraktsforpligtelser ved at antage egne underleverandører og [virksomhed1] ApS har således ikke selv ansatte til at forestå rengøringsydelserne som leveres til [virksomhed11] ApS.

(...)

Det blev aftalt mellem [virksomhed1] ApS og underleverandørerne, at der var visse ydelser, hvor der ville betalt mellem 200 og 250 kr. i timen. Det skete udelukkende på grund af mangel på medarbejdere, men aldrig på en sådan måde, at der blev betalt en højere pris end viderefaktureringsprisen. Der blev således aldrig indgået en underskudsforretning for [virksomhed1] ApS.

Som supplerende om de enkelte underleverandører, kan det oplyses, at:

[virksomhed2] IVS:

Dette samarbejde foregik i ca. en måned og blev opsagt på grund af utilfredsstillende samarbejde.

Der blev oplyst et kontakttelefonnummer med 50282998.

[virksomhed1] ApS’ sædvanlige bankforbindelse blev oplyst i forbindelse med indgået kontrakt.

Kontaktpersoner hos denne underleverandør var [person2] og [person3].

Fakturaerne for denne underleverandør vedlægges som Bilag 5.

[virksomhed3] A/S:

Samarbejdet med denne underleverandør forløb i ca. 5 måneder. Samarbejdet blev opsagt pga. ændringer i ejerskabet.

Der var en kontakttelefon med nr. [tlf.nr.1], og der blev anvendt e-mailadressen [...@...dk].

Den sædvanlige bankforbindelse blev oplyst i forbindelse med indgået kontrakt.

Kontaktmedarbejderne hos denne underleverandør var [person4], [person5] og [person6].

Fakturaerne for denne underleverandør vedlægges som Bilag 6.

[virksomhed4] ApS:

Også samarbejdet med denne underleverandør forløb i ca. 5 måneder, hvorefter det blev opsagt.

Kontakttelefonnummeret var [tlf.nr.2] til en person ved navn [person10].

Bankforbindelse blev oplyst i forbindelse med indgået kontrakt.

Kontaktmedarbejderne vedrørende denne underleverandør var [person7] og [person8] ([person9])

Fakturaerne for denne underleverandør vedlægges som Bilag 7.

[virksomhed5] ApS:

Samarbejdet med denne underleverandør forløb i ca. 4 måneder. Samarbejdet blev opsagt pga. utilfredsstillende udført arbejde.

Kontakttelefonnummeret til denne underleverandør blev angivet til [tlf.nr.3]. Der var en kontakt e-mail som følger [...@...com].

Bankforbindelsen blev oplyst i forbindelse med den indgåede kontrakt.

Kontaktmedarbejderne til denne underleverandør var [person11], [person12] og [person13].

Fakturaerne for denne underleverandør vedlægges som Bilag 8.

[virksomhed7] ApS:

Med denne underleverandør var der et samarbejde, der forløb i ca. 1 måned, hvorefter samarbejdet blev opsagt.

Kontakttelefonnummeret var oplyst til [tlf.nr.4], og der blev udleveret 2 e-mailadresser, hvor man kunne kontakte underleverandøren, nemlig [...@...dk] og [...@...dk].

Bankforbindelsen blev oplyst i forbindelse med den indgåede kontrakt.

Kontaktmedarbejderen vedrørende denne underleverandør var [person14].

Fakturaerne for denne underleverandør vedlægges som Bilag 9.

[virksomhed8] ApS:

Samarbejdet med denne underleverandør forløb stod på i ca. 1 måned. Samarbejdet blev derefter opsagt pga. utilfredsstillende arbejde.

Kontakttelefonnummeret til personen [person17] var [tlf.nr.5]. Der var en kontakt e-mailadresse [...@...com].

Bankforbindelsen blev oplyst i forbindelse med den indgåede kontrakt.

Kontaktmedarbejderen til denne underleverandør var [person16].

Fakturaerne for denne underleverandør vedlægges som Bilag 10.

[virksomhed9] ApS:

Med denne underleverandør var der et samarbejde i 2 måneder. Samarbejdet blev herefter opløst pga. utilfredsstillende udført arbejde.

Der blev oplyst sædvanlig bankforbindelse i forbindelse med indgået kontrakt.

Fakturaerne for denne underleverandør vedlægges som Bilag 11.

[virksomhed10] ApS:

Samarbejdet med denne underleverandør forløb i ca. 5 måneder, hvorefter det blev opsagt pga. utilfredsstillende arbejde.

Der var en kontakttelefon til [person19] på nr. [tlf.nr.6].

Der var en kontakt e-mailadresse [...@...dk].

Der blev oplyst sædvanlig bankforbindelse i forbindelse med indgået kontrakt.

De pågældende medarbejdere, der stod for kontakten, var [person18] og [person7].

Fakturaerne for denne underleverandør vedlægges som Bilag 12.

[virksomhed6] ApS:

Samarbejdet med denne underleverandør har forløbet i 12 måneder i den pågældende periode. Kontaktpersonen var [person20] på telefonnummer [tlf.nr.7]. Kontakt e-mailadressen var [...@...dk].

Bankforbindelsen blev oplyst i forbindelse med tilsendte fakturaer.

Ud over [person20] var også [person21] kontaktperson i navnlig tidsrummet mellem 17 og 23.

Der blev indgået en kontrakt med nummer 2019-01-108 den 10. december 2019 angående forudbetaling af en række af fakturaerne.

Der blev tillige indgået en allonge til underleverandørkontrakten. Denne allonge indgår som bilag til bilag 3. Som det fremgår heraf, er allongen indgået den 1. februar 2020.

Fakturaerne for denne underleverandør inkl. kontrakten med nr. 2019-01-108 vedlægges som Bilag 13.

Fakturanr. 12124 af 1. februar 2020 vedrørte arbejdsopgaver udført i henhold til aftale med en samlet pris på 100.000 + moms.

Som bilag 14 fremlægges endvidere serviceattest for [virksomhed12] ApS af 10. juni 2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at virksomheden er registreret på korrekt vis.

Forudbetaling for 4 x fakturaer, 12120-12121-12122-12123 i december 2019. Faktura for udført arbejde modtaget ifølge aftale hvert kvartal, således 4 gange årligt i 2020 pr. måned udgør 18.750 kr. ekskl. Moms og er bogført på samme måde.

Der er udarbejdet håndskrevet notat vedrørende det udførte arbejde, der er godkendt af begge parter.

For ekstraarbejde, bl.a. udført hovedrengøring, tilkaldevikar, der er særskilt faktureret, ved den nu fremlagte faktura 12124.

Det bemærkes, at alle fakturaer er betalt og at min klient [virksomhed1] ApS har oplyst, at midlerne efter det af klager oplyste ikke er ført tilbage til [virksomhed1] ApS på nogen vis.

Kontooversigt for perioden 2019 samt kontooversigt for 2020 vedlægges som bilag 15, hvor det ledes fremgår, at alle fakturaerne er betalt.

2 SUPPLERENDE ANBRINGENDER

De fremførte anbringender i klagen af 27. oktober 2021 fastholdes i sin helhed, og skal sammenholdes med de supplerende anbringender i det følgende.

Det fastholdes således, at de udstedte fakturaer kan udgøre grundlag for reelt udført arbejde og at der ikke er holdepunkter for at antage at arbejdet ikke skulle være udført på baggrund af de fremlagte oplysninger i sagen. Det fastholdes endvidere, at der ikke er grundlag for regulering af A-skat og AM-bidrag. På baggrund af de fremlagte oplysninger, herunder fakturaer, de tilhørende fakturanoter, og kontoudtog kan det således konstateres, at det udførte arbejde er reelt, og [virksomhed1] ApS ingen incitament har til, at betale for ydelser der ikke skulle være leveret. I Byrettens afgørelse, som refereret i SKM2016.509.BR fandt Retten netop, at sagsøger havde godtgjort, at betingelserne for fradrag for købsmoms var oplyst, særligt henset til, at de kontakte hævninger stemte overens med de omhandlede fakturaer. Der forelå derfor ikke i SKM2016.509.BR hverken bankoverførsler der kunne dokumentere pengestrømmen, ligesom der også var flere fakturafejl/ og ændringer i fakturaerne med håndskrevne noter. På trods heraf fandt Retten, sammenholdt med vidneforklaringen, at momstilsvaret skulle nedsættes, da man fandt, at bevisbyrden for, at arbejfet reelt var udført, var løftet.

2.1 Påstand A (momsansættelser)

Til støtte for den nedlagte påstand A gøres det supplerende gældende, at [virksomhed1] ApS har ret til momsfradrag for de omhandlende ydelser i henhold til momslovens § 37, stk. 2, idet alle de anførte underleverandører udførte reelle ydelser, for hvilke [virksomhed1] ApS har betalt for.

Det følger af momslovens § 37, at virksomheder, som registreret efter §§ 47, 49 eller 51 ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrage købsmomsen for varer og tjenesteydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, såfremt de ikke er fritaget for afgift efter § 13, eller der er tale om leverancer udført i udlandet. Udgangspunktet er således, at afgift betalt ved købte rengøringsydelser kan fradragesi det samlede momstilsvar.

Det gøres samlet set gældende, at klager har løftet bevisbyrden for, at det fakturerede arbejde er udført, at klager ikke kan gøres ansvarlig for sine underleverandørers manglende fakturaformalia og at klager har gjort hvad han kunne for, at sikre aftalegrundlaget og fakturaerne med underleverandørerne.

For det første gøres det gældende, at klager har løftet bevisbyrden for, at det fakturerede arbejde er udført. Der er fremlagt samarbejdsaftaler, fakturaer og kontoopgørelse udvisende fakturaernes behandling.

Endvidere har klager sammen med fakturaerne fremlagt noter, som udgør en del af grundlaget i fakturaen.

For det andet, gøres det gældende, at klager ikke kan gøres ansvarlig for sine underleverandørers manglende fakturaformalia. Der er tale om fakturaer som [virksomhed1] ApS modtager, og ikke som [virksomhed1] ApS selv udsteder. Det er derfor ikke [virksomhed1] ApS der kan gøres ansvarlig for, hvordan andre virksomheder udsteder deres fakturaer, herunder om underleverandører udsteder deres fakturaer i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens § 58.

I henhold til momsbekendtgørelsens § 58, skal fakturaen bl.a. indeholde krav om mængden og arten af de leverede varer eller omfanget af ydelse.

Der er fremlagt noter for, hvad fakturaerne dækker over (vedhæftet fakturaerne), og derudover er fakturaerne udstedt i overensstemmelse med samarbejdsaftalerne.

For det tredje gøres det gældende, at klager har gjort hvad han kunne for, at sikre aftalegrundlaget og fakturaerne med underleverandørerne. Klager har gjort hvad klager kunne for at sikre sig dokumentation på de indgåede aftaler, herunder rent faktisk underskrevet samarbejdsaftaler med samtlige af de pågældende selskaber, samt har opbevaret fakturaerne og noterne hertil på korrekt vis. Klager har ligeledes løbende sikret sig, at de betalte fakturaer er udstedt i overensstemmelse med det aftalte, herunder det udførte arbejde.

Underleverandørernes egne forhold, herunder betalingsforhold- og juridiske forhold, må således være klager uvedkommende i nærværende sag.

Der kan i den forbindelse uddybende henvises til byrettens dom, som refereret i SKM2016.509.BR, hvor Retten fandt, at sagsøger havde godtgjort, at betingelserne for fradrag for købsmoms var oplyst. I denne sag fandt Retten, at den skærpede bevisbyrde var løftet som følge af, at de kontante hævninger stemte overens med de omhandlende fakturaer, herunder at underleverandørens vidneforklaring om, at han reelt havde udført arbejdet.

Samlet set gøres det således gældende, at det fremsendte materiale udgør tilstrækkeligt bevis for, at der er tale om reelle udførte ydelser, og at [virksomhed1] ApS på tilstrækkeligvis har sikret sig grundlag for at kunne fradrage købsmomsen, jf. momslovens § 37.”

I forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 31. januar 2023 anførte selskabets repræsentant, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at antage, at arbejdet, anført på fakturaerne, ikke er udført af underleverandørerne, og fremførte at betingelserne for momsfradraget er opfyldt.

Repræsentanten påpegede, at selskabet har fremlagt meget materiale, som understøtter påstanden om, at arbejdet, som fremgår af fakturaerne fra underleverandørerne, er udført af underleverandørernes ansatte.

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller en stadfæstelse af den påklagede afgørelse, hvorefter klager nægtes momsfradrag for udgifter til underleverandører på 440.770 kr. for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2020.

Klager er registreret for moms og driver aktivitet med almindelig rengøring i bygninger. Der afregnes moms halvårligt.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 6. september 2021 nægtet klager fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører på 440.770 kr. Klager har påklaget dette med påstand om, at forhøjelsen af klagers momstilsvar nedsættes til 0 kr.

Nægtet momsfradrag for udgifter til underleverandører

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifter til underleverandørerne. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager.

Der kan i den forbindelse henvises til SKM2019.231.HR, hvor Højesteret har bekræftet, at fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er betinget af, at der er sket en faktisk levering, som fradragsretten kan knyttes op på.

Efter en konkret vurdering finder Skattestyrelsen fortsat ikke, at klager har dokumenteret, at de pågældende underleverandører har leveret de omhandlede tjenesteydelser til klager, hvorfor klager ikke kan indrømmes et momsfradrag for de fakturerede udgifter, jf. momslovens § 37, modsætningsvis.

Ud fra de særlige forhold i sagen der fremgår af begrundelsen i den påklagede afgørelse, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der kan rejses en væsentlig tvivl vedrørende realiteten bag de omtvistede fakturaer.

Der er i vurderingen blandt andet lagt vægt på, at otte af underleverandørerne er opløst ved konkurs eller er under konkursbehandling, at underleverandørerne enten ikke har angivet moms, eller har angivet ukorrekt moms, at flere af underleverandørerne ikke har angivet løn, samt at det i flere tilfælde ikke har været muligt at komme i kontakt med underleverandørerne.

Derudover henses der til, at de tre personer der er dømt for hvidvask ved [by1] Byret, har oplyst, at underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5] var stråmandselskaber, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft.

Der er endvidere lagt vægt på, at de fremsendte fakturaer ikke opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12, idet der ikke er en tilstrækkelig angivelse af art og omfang af de leverede ydelser. Der henses til, at fakturaerne ikke angiver hvem der har udført arbejdet, hvor og hvornår arbejdet er udført, samt en konkret beskrivelse af de udførte arbejdsopgaver.

Der er heller ikke fremlagt underbyggende arbejdssedler/timesedler der kan afstemmes med de fremlagte fakturaer, dokumentere arbejdets omfang og underbygge, at levering fra underleverandørerne har fundet sted.

Klagers repræsentant anfører, at flere af de indgåede samarbejder med underleverandørerne, er opsagt på grund af utilfredsstillende udført arbejde. Det skal bemærkes, at der ikke ses at være fremlagt mailoplysninger eller korrespondance om mangelindsigelser, forsinkelse, forespørgsel på ekstraarbejde eller andet, der kan understøtte, at der har været leveret ydelser til klager, eller at samarbejdet er blevet opsagt.

Endvidere finder Skattestyrelsen ikke, at de fremlagte samarbejdsaftaler understøtter, at der er sket levering. Der henses blandt andet til, at de fremlagte samarbejdsaftaler er enslydende, at de ikke beskriver leveringssted og omfang af de ydelser der skal leveres efter aftalen og at der ikke er overensstemmelse mellem de betalingsbetingelser der fremgår af samarbejdsaftalerne og de betalingsbetingelser der fremgår af de fremsendte fakturaer.

Det forhold at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan heller ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted.

Der kan i den forbindelse henvises til retspraksis i SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden, og den omstændighed, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser.

Skattestyrelsen finder herefter, at der påhviler klager en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret momspligtige tjenesteydelser af underleverandørerne. Der henvises i den forbindelse til praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen, og yderligere herunder dommene SKM2021.224.BR og SKM2021.371.BR.

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke ved fremlæggelsen af købsfakturaerne, samarbejdsaftaler og regnskabsmateriale, har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er sket momspligtige leveringer i henhold til de fremlagte fakturaer, hvorfor betingelserne for momsfradrag efter momslovens § 37 ikke er opfyldt.

Repræsentantens henvisning til SKM2016.509.BR kan ikke føre til et andet resultat, da Byretten i afgørelsen foretog en konkret vurdering, hvori der blev lagt afgørende vægt på vidneudsagn. Derfor er forholdene i byretsdommen efter Skattestyrelsens opfattelse ikke sammenlignelig med nærværende klagesag.

Klager nægtes herefter momsfradrag for udgifter til underleverandørerne på 440.770 kr. for perioden.”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Selskabets repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”1 FASTHOLDELSE AF SYNSPUNKTER

Først og fremmest informeres Skatteankestyrelsen om, at vi på vegne af vores klient fastholder vores tidligere fremførte klage og bemærkninger til det passerede i sin helhed.

På baggrund af de fremlagte oplysninger, herunder fakturaer, de tilhørende fakturanoter, og kontoudtog kan det således konstateres, at det udførte arbejde er reelt, og at [virksomhed1] ApS intet incitament har til, at betale for ydelser der ikke skulle være leveret.

I Byrettens afgørelse, som refereret i SKM2016.509.BR fandt Retten netop, at sagsøger havde godtgjort, at betingelserne for fradrag for købsmoms var oplyst, særligt henset til, at de kontakte hævninger stemte overens med de omhandlede fakturaer. Der forelå derfor ikke i SKM2016.509.BR hverken bankoverførsler der kunne dokumentere pengestrømmen, ligesom der også var flere fakturafejl/ og ændringer i fakturaerne med håndskrevne noter. På trods heraf fandt Retten, sammenholdt med vidneforklaringen, at momstilsvaret skulle nedsættes, da man fandt, at bevisbyrden for, at arbejdet reelt var udført, var løftet.

Skatteankestyrelsen skriver i deres indstilling, at det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske, ikke i sig selv kan udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted. [virksomhed1] ApS har en udmærket og sund forretning. Der er absolut ingen forretningsbegrundende hensyn der taler for, at en sund forretning skulle betale for en ydelse der ikke har fundet sted.

[virksomhed1] ApS har ret til momsfradrag for de omhandlende ydelser i henhold til momslovens § 37, stk. 2, idet alle de anførte underleverandører udførte reelle ydelser, for hvilke [virksomhed1] ApS har betalt for.

Klager har løftet bevisbyrden for, at det fakturerede arbejde er udført. Der er fremlagt samarbejdsaftaler, fakturaer og kontoopgørelse udvisende fakturaernes behandling.

Skatteankestyrelsen skriver i forhold til samarbejdsaftalerne;

”De fremlagte samarbejdsaftaler kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt på, at otte af samarbejdsaftalerne stort set er enslydende.”

Denne begrundelse giver absolut ingen mening. Enslydende samarbejdsaftaler for underleverandører er ganske normale – dette burde Skatteankestyrelsen også vide.

Endvidere har klager sammen med fakturaerne fremlagt noter, som udgør en del af grundlaget i fakturaen.

Klager kan ikke gøres ansvarlig for sine underleverandørers manglende fakturaformalia. Der er tale om fakturaer som [virksomhed1] ApS modtager, og ikke som [virksomhed1] ApS selv udsteder. Det er derfor ikke [virksomhed1] ApS der kan gøres ansvarlig for, hvordan andre virksomheder udsteder deres fakturaer, herunder om underleverandører udsteder deres fakturaer i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens § 58.

Underleverandørernes egne forhold, herunder betalingsforhold- og juridiske forhold, må således være klager uvedkommende i nærværende sag.

(...)

2 BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE AFHOLDELSE AF RETSMØDE

Det klare udgangspunkt efter skatteforvaltningslovens § 44 stk. 1 er:

”Klageren kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren kan på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en anmodning om retsmøde.”

Dette modificeres i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3 hvorefter:

”Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig.”

Vi skal herved oplyse, at vi ikke finder et retsmøde overflødigt. Heroverfor står, at loven med begrebet ”overflødigt” giver Landsskatteretten et lidt bredere skøn end tidligere herunder et mere sikkert grundlag for at afskære sager, hvor der ikke synes at være grund til at afholde et retsmøde.

Det fremgår af forarbejderne til L 2008-03-12 nr. 116 om ændring af forskellige skattelove pkt. 3.1.7.3 om Skatteministeriets overvejelser ved lovforslaget, ved ændringen i formuleringen i loven fra, at Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning retsmøde hvis dette er ”åbenbart overflødigt” til ”overflødigt” at:

Ulempen ved en ændring af bestemmelsen er, at ændringen umiddelbart vil blive opfattet som en svækkelse af retssikkerheden hos rettens brugere. Heroverfor står, at en sådant forslag vil give et mere sikkert grundlag for at afskære sager, hvor der ikke synes at være grund til at afholde et retsmøde, herunder sager hvor sagens tvist omhandler en stillingtagen til en lang række enkeltbilag m.v

Nærværende sag er et åbenbart tilfælde, hvor der efter vores opfattelse er grund til at afholde retsmøde, og hvor sagen netop ikke består af lang række enkeltbilag. Det er således også vores opfattelse, at et retsmøde vil kunne medføre, at Landsskatteretten kan afgøre sagen på et mere oplyst grundlag.

Ved bemærkningerne af den 19. november 2021 til Skattestyrelsens udtalelse, er fremsendt i alt 15 bilag der indeholder samarbejdsaftaler, instruktioner, serviceattester, kontoudtog og samlede fakturaer fra 9 forskellige virksomhederne som [virksomhed1] ApS har drevet forretning med.

Det forekommer derfor yderst bemærkelsesværdigt, at Skattestyrelsen indstiller til, at der ikke afholdes retsmøde i sagen. Vi opfattelse er, at en sag af denne karakter, hvor der indholdsmæssigt og materielt er en vis tyngde, netop er oplagt til at afholde retsmøde.

Dette vil i sagens natur sikre, at begge parters synspunkter kan fremføres på en lettere og overskuelig måde.

Selvom ordlyden blev ændret fra ”åbenbart overflødigt” til ”overflødigt” er, er det også vores opfattelse, at det fortsat den klare undtagelse, jf. også ordvalget "overflødigt", at Landsskatteretten vil nægte at imødekomme begæringer om retsmøde, idet grundlæggende kriterier som retssikkerhedshensynet af hensyn til [virksomhed1] ApS’ retsgaranti er et alment forvaltningsretligt gyldigt og sagligt hensyn.

På den baggrund, skal vi på vegne af vores klient oplyse, at vi fastholder anmodningen om retsmøde. De har et stort ønske om at afgive forklaring i sagen, og det i sagen passerede.

Vi forventer derfor, at Landsskatteretten indstiller til, at der skal holdes retsmøde i sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms til selskabets udgifter til ni underleverandører med i alt 440.770 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:

”§ 82. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:

”§ 58. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240.

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I begge domme fandt landsretten, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by3] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, og [by1] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort som SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Selskabet har for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 angivet købsmoms på 440.770 kr. i forbindelse med fakturerede ydelser fra underleverandørerne [virksomhed6], [virksomhed10], [virksomhed9], [virksomhed8], [virksomhed7], [virksomhed4], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed2].

Selskabet har som dokumentation fremlagt en faktura fra [virksomhed2], fem fakturaer fra [virksomhed3], fem fakturaer fra [virksomhed4], fire fakturaer fra [virksomhed5], fem fakturaer fra [virksomhed6], en faktura fra [virksomhed8], en faktura fra [virksomhed7], to fakturaer fra [virksomhed9] og fem fakturaer fra [virksomhed10]. Som specifikation af fakturaerne har selskabet til alle fakturaerne fremlagt underbilag. Selskabet har endvidere fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler fra samtlige underleverandører.

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer og det øvrige fremlagte materiale, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, idet de ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger, der dokumenterer, at ydelserne er leveret. Der mangler konkret en beskrivelse af de udførte arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, samt hvem der har udført arbejdet. De fremlagte underbilag indeholder ligeledes ikke tilstrækkelige oplysninger herom.

De fremlagte samarbejdsaftaler kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at otte af samarbejdsaftalerne stort set er enslydende. Samarbejdsaftalerne indeholder ikke nogen nærmere beskrivelse af hvilke opgaver, der skal varetages eller omfanget heraf. Endvidere er der ikke overensstemmelse mellem de betalingsbetingelser, som fremgår af samarbejdsaftalerne og de betalingsbetingelser, som fremgår af de efterfølgende fakturaer. I relation til samarbejdsaftalen med [virksomhed6] og den indgåede allonge har selskabet ikke specificeret ydelserne, herunder omfang, leveringssted, dato og har ikke fremlagt de nævnte arbejdsplaner, ligesom der er tale om usædvanlige omstændigheder omkring den efterfølgende fakturering og betaling samt underbilagene. Dette gælder særligt vedrørende proformafakturaen af 12. december 2019, som omfatter forudbetaling af fakturanummer 12120-12123, hvor der henvises til samarbejdsaftalen, uanset at den ikke oplyser om, at der skal ske forudbetaling. Samarbejdsaftalerne godtgør derfor ikke, at der har foreligget et reelt samarbejde med selskabet, og at der er sket levering af momspligtige ydelser.

Hertil kommer, at otte underleverandører enten er opløst ved konkurs eller er under konkurs, ligesom tre personer i forbindelse med, at de er dømt for hvidvask ved [by1] Byret, har forklaret at [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5] var stråmandsselskaber, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle.

Repræsentantens henvisning til SKM2016.509.BR kan ikke føre til andet resultat.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.