Kendelse af 26-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2023

Journalnr. 21-0092223

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioderne 1. januar 2016 til 31. december 2018
Grundlag for hjemvisning	-	Ja	Nej
Forhøjelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2016	71.920 kr.	0 kr.	71.920 kr.
Forhøjelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2017	38.500 kr.	0 kr.	37.852 kr.
Forhøjelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2018	70.160 kr.	0 kr.	69.760 kr.

Faktiske oplysninger

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for 2016, 2017 og 2018.

Den skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret er sket med udgangspunkt i en skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomstårene2016, 2017 og 2018.

Indehaveren har for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 ikke været registreret med erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen har den 28. januar 2021 modtaget en anmeldelse på, at indehaveren via internetsiden [1...dk] har solgt licensnøgler til spil.

Sammen med anmeldelsen modtog Skattestyrelsen oplysninger fra [finans1], der er en betalingskortformidler, om at der var oprettet betalingskortaftaler for [1...dk] hos dem. [finans1] har videre oplyst, at der fra december 2015 og indtil august 2016 har været foretaget 116 udbetalinger på den betalingskortaftale, der var tilknyttet [1...dk] til klagerens bankkonto med kontonummer [...81]. Ifølge det oplyste er der i den periode udbetalt 177.312,38 kr. fra [1...dk] til bankkontoen.

Skattestyrelsen modtog ligeledes bankkontoudtog fra [finans2] for perioden 28. april 2016 til 18. marts 2019 vedrørende konto [...95] og for perioden 18. november 2015 til 18. juli 2019 vedrørende konto nr. [...81], hvoraf fremgår, at der er sket indsætninger med 1.051.310,29 kr. i perioden 1. januar 2016 – 31. december 2018. Der er her bortset fra lønindbetalinger, feriepenge, SU, overskydende skat, interne overførsler, modposteringer på klagerens betalingskort samt spilgevinster. Det er alene indbetalinger på mindst 1.000 kr., som er medregnet i opgørelsen af salgsmomsen.

Skattestyrelsen har anset indbetalingerne på indehaverens to bankkonti i perioden 1. august 2016 og frem til 31. december 2018 for omsætning ved uregistreret virksomhed.

Indehaveren har fremsendt skærmbilleder for enkelte transaktioner, hvoraf det fremgår af teksten, at der er tale om tilbagebetaling af lån, men derudover er der ikke fremsendt materiale, som kan underbygge denne påstand.

Repræsentanten har efterfølgende indsendt yderligere dokumentation i form at SMS-tråd, mails og kvitteringer til underbygning af, at der i vidt omfang er tale om spillegevinster og private udlæg.

For så vidt angår perioden ultimo 2015 indtil august 2016, hvor indehaveren har solgt licensnøgler for [1...dk], har indehaveren med udgangspunkt i bankkontoudtogene opgjort udgifter, der relaterer sig til salg af licensnøgler til spil til at udgøre 140.542,83 kr.

Der er hovedsageligt tale om køb af licensnøgler til spil hos udbydere uden for EU.

Skattestyrelsen har ved opgørelse af virksomhedens overskud ved salg af licensnøgler til spil, skønsmæssigt godkendt driftsomkostninger med 150.000 kr.

Der er endvidere indsendt en liste over [finans3] betalinger, hvor indehaveren har opgjort udgifter til at udgøre 92.786,41 kr. eller en samlet udgift på mere end 200.000 kr.

Indehaveren har fremsendt 749 fakturaer for køb af spil fra [virksomhed1] til Skattestyrelsen, som er udstedt i 2015 og 2016 samt 105 fakturaer for køb af spil fra [virksomhed2]. Herudover har indehaveren indsendt diverse fakturaer for køb af spil fra diverse udbydere.

For indkomstårene 2017 og 2018 har virksomhedens aktivitet bestået af forskellige former for IT-arbejde og arbejde af ukendt karakter.

Skattestyrelsen har for hvert af årene 2017 og 2018 godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter med 10.000 kr.

Omsætningen inklusive salgsmoms har Skattestyrelsen opgjort til 360.482 kr. for 2016, 192.500 for 2017 og 350.800 kr. for 2018, hvoraf der er beregnet en salgsmoms på henholdsvis 72.095 kr. for 2016, 8.500 for 2017 og 70.160 kr. for 2018.

Skattestyrelsen har alene godkendt fradrag for købsmoms i henhold til dokumentation med 175 kr. for 2016 og herudover ikke godkendt fradrag for købsmoms, da der ikke er indsendt fyldestgørende dokumentation for købsmomsen. Indehaveren har tilkendegivet over for Skattestyrelsen, at alle køb, der blev foretaget hos udenlandske leverandører af licensnøgler til spil for videresalg på [1...dk], var uden købsmoms, og virksomheden har ikke betalt købsmoms efter momslovens § 46, stk. 1 nr. 3, som bestemmer, at det påhviler virksomheden, der aftager ydelsen, at betale afgiften som moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet den uregistrerede virksomheds momstilsvar med henholdsvis 71.920 kr. for 2016, 38.500 kr. for 2017 og 70.160 kr. for 2018 eller i alt med 180.580 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge momslovens § 48, stk. 1 skal du momsregistre din virksomhed, når virksomhedens momspligtige salg overstiger 50.000 kr. over en periode på 12 måneder.

Du har over for Skattestyrelsen tilkendegivet, at du gennem [1...dk] har foretaget salg af licensnøgler til spil med det formål at opnå fortjeneste ved salget. Da du har haft til formål at opnå en fortjeneste ved at videresælge licensnøgler til spil, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der frem til august 2016 er drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed med videresalg af licensnøgler til spil. Efter august 2016 er virksomhedens aktiviteter bestående dels af forskellige former for IT- arbejde samt aktiviteter af ukendt karakter. Virksomheden ses ikke at have været registreret, hvorved der ikke er afregnet dansk moms af salget.

Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for Skattestyrelsens kontrol med afgiftens berigtigelse. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skattestyrelsen efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Salgsmoms

Skattestyrelsen er kun i besiddelse af få salgsfakturaer, som er udstedt i perioden fra den 27. januar 2016 til den 14. september 2018. Skattestyrelsen er således ikke i besiddelse af salgsfakturaer for salg af licensnøgler til spil, som er sket gennem [1...dk], og der tages derfor udgangspunkt i dine kontoudtog.

[1...dk] har været registreret [3...dk]-domænenavn, som henvender sig til den danske del af internettet. Salget af licensnøgler til spil er en elektronisk leveret ydelse omfattet af momslovens § 21 c, stk. 5, nr. 5. Leveringsstedet for salget af licensnøgler til spil er derfor efter momslovens § 21 c, stk. 1 her i landet, hvis de leveres til en ikkeafgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet. Idet [1...dk] henvender sig til det danske marked, anses dette at være tilfældet.

På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at momslovens §§ 1 og 4 om erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark og betaling af denne afgift finder anvendelse.

Da du har drevet uregistreret virksomhed, er du efter momslovens § 3 den korrekte afgiftspligtige person. Derfor skulle du ifølge momslovens § 47, stk. 1 have ladet din virksomhed registrere hos told- og skatteforvaltningen samt afregne afgiften efter momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Skattestyrelsen har ud fra dine kontoudtog under punkt 1.4. opgjort omsætningen inklusiv moms i virksomheden til 360.482 kr. for 2016, 192.500 kr. for 2017 og 350.800 kr. for 2018.

Skattestyrelsen har efter momslovens § 47, stk. 5, 2. pkt. opgjort virksomhedens afgiftstilsvar med kvartalet som afgiftsperiode. Da der ikke er modtaget regnskab eller andet grundlag for opgørelse af salgsmoms, er salgsmomsen opgjort på baggrund af dato for indsætninger på bankkonto.

Virksomhedens salgsmoms er ud fra omsætningen inklusiv moms opgjort til 72.095 kr. for 2016, 38.500 kr. for 2017 og 70.160 kr. for 2018. Se vedlagt bilag 4.a for en specificeret opgørelse af momstilsvaret for virksomheden.

Købsmoms

Du har over for Skattestyrelsen tilkendegivet, at alle køb, der blev foretaget ved leverandøre af licensøgler til spil for videresalg på [1...dk], var uden moms. Da virksomheden ikke har betalt købsmoms i forbindelse med købene, kan der ikke gives fradrag for indgående moms.

Du har over for Skattestyrelsen tilkendegivet, at køb af licensnøgler til spil blev foretaget fra udenlandske webshops. Efter momslovens § 16, stk. 1 anses leveringsstedet for ydelser at være her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i egenskab af at være en afgiftspligtig person. Herefter følger det af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, at det påhviler virksomheden, som aftager af ydelsen, at betale afgiften som moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt. Denne afgift ville virksomheden kunne få fradrag for som indgående moms efter momslovens § 37, stk. 1, såfremt ydelserne er indkøbt til brug for virksomhedernes leverancer.

Virksomhedens samlede momstilsvar vil på baggrund af ydelseskøb i udlandet med omvendt beta- lingspligt være nul. Der er derfor ikke udarbejdet en opgørelse over virksomhedens udgående og indgående moms som følge af virksomhedens køb af licensnøgler til spil ved udbydere fra udlandet.

Virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge gyldig faktura eller lignende i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens § 58. Af retspraksis kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse i SKM2021.456.LSR. Landsskatteretten begrundede deres afgørelse med, at fradragsretten for den indgående moms er betinget af fremlæggelse af objektiv dokumentation for levering og betalt moms.

Skattestyrelsen har i det fremsendte materiale den 31. august 2021 modtaget syv bilag, hvoraf der er betalt moms af fakturabeløbet og hvor fakturaerne er i overensstemmelse med fakturakravene efter § 58 i momsbekendtgørelsen. Seks af disse bilag er udstedt af Adobe Systems Software i 2016, og en er udstedt af [virksomhed3] A/S i 2016. Den samlede betalte moms for disse syv bilag udgør 175 kr. Efter momslovens § 37, stk. 1 kan virksomheden få fradrag for den indgående moms.

Da der ikke er fremsendt yderligere fakturaer, som er i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens fakturakrav i § 58, er virksomhedens købsmoms i 2016-2018 opgjort til 175 kr.

Virksomhedens momstilsvar forhøjes som vist herunder. Se vedlagt bilag 4.a for en specificeret opgørelse af momstilsvaret for virksomheden.

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
2016	72.095	175	71.920
2017	38.500	0	38.500
2018	70.160	0	70.160
I alt	179.760*	175	180.580

*fejl i sammentælling – korrekt 180.755 kr.

Ansættelsesfrister

Efter den ordinære frist for fastsættelse af afgiftstilsvar kan Skattestyrelsen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fristen gælder dog ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar i skatteforvaltningslovens § 32 er opfyldt.

Vi mener ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at det er minimum groft uagtsomt, at du har drevet uregistreret virksomhed. Det har bevirket, at afgiftstilsvaret har været fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Vi kan derfor ændre afgiftstilsvaret for 2016 og 2017, uanset om den ordinære frist er udløbet.

Vi fik kendskab til forholdet om salg af licensnøgler til den 28. januar 2021. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, kan derfor tidligst regnes fra denne dato. Fristen i skattefor-

ens § 32, stk. 2 er derfor overholdt.

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Klagers anbringende om, at Skattestyrelsen ikke har overholdt reglerne i skatteforvaltningsloven

[person1] har i sin klage over Skattestyrelsens afgørelse af 04-10-2021 gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt reglerne i skatteforvaltningsloven, idet Skattestyrelsen ikke har inddraget klagers fremsendte dokumentation. Skattestyrelsen bemærker om dette punkt i klagen, at der ikke er en konkret henvisning til hvilke regler i skatteforvaltningsloven, der ikke anses for overholdt. I klagen er der herudover ikke en konkret beskrivelse af, hvilket materiale Skattestyrelsen ikke anses for at have inddraget. Skattestyrelsen har undervejs i sagen modtaget materiale fra [person1] ad flere omgange.

Skattestyrelsen modtager materiale den 14. april 2021, der indeholder fire billedfiler, der viser udskrift af et bankkontoudtog samt en oversigt over overførsler mellem [person1]s bankkonti og [virksomhed4] IVS’ bankkonto. Skattestyrelsen modtager den 28. april 2021 årsrapport 2016/2017 og 2017/2018 for [virksomhed4] IVS. Både materialet fremsendt den 14. april 2021 og 28. april 2021 vedrører overførsler mellem [person1]s bankkonti og bankkonto tilhørende [virksomhed4] IVS, hvilket er behandlet i Skattestyrelsens afgørelse under punkt 4, hvor materialet bliver inddraget i Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse. Det sker eksempelvis på side 21 i afgørelsen, hvor Skattestyrelsen begrunder hvorfor, at [person1]s forklaring på overførslerne fra [virksomhed4] IVS til [person1] ikke ændrer ved, at det er Skattestyrelsens vurdering, at nogen af overførslerne fra [virksomhed4] IVS til [person1] er skattepligtige. Hertil bemærkes det, at det ikke er samtlige foretaget overførsler fra [virksomhed4] IVS til [person1], Skattestyrelsen har vurderet som værende skattepligtige. Der er foretaget en konkret vurdering af overførslerne fra [virksomhed4] IVS til [person1].

Skattestyrelsen modtager materiale den 17. maj 2021, der indeholder en liste over transaktioner fra [person1]s kontoudtog, hvor [person1] angiver hvilke transaktioner, der er en udgift relateret til salget af licensnøgler til spil. Skattestyrelsen modtager materiale den 25. maj 2021, der indeholder en oversigt, hvor [person1] har angivet indtægter og udgifter via [finans3]overførsler. Skattestyrelsen modtager materiale den 31. august 2021 som bemærkninger til Skattestyrelsens forslag. Materialet af den 31. august 2021 indeholder en stor mængde filer, der bl.a. består af Excel-ark med [person1]s kontoudtog for konto [...81] for årene 2016-2018, hvor [person1] har angivet en note til en del af transaktionerne. Materialet består af transaktionslister med [finans3]-overførsler, hvor [person1] enten har sendt eller modtaget penge i årene 2015-2018. Materialet består af 749 fakturaer for køb af spil fra [virksomhed1], 105 fakturaer for køb af spil fra [virksomhed2], samt fakturaer for køb af spil fra diverse andre spiludbydere. Materialet består herudover af fakturaer for diverse køb af bl.a. flyrejser og ferieophold, samt skærmprint af beskedsamtaler omhandlende overførsler af penge mellem [person1] og forskellige personer.

Materialet af den 17. maj 2021, 25. maj 2021 og 31. august 2021 inddrages i Skattestyrelsens afgørelse under punkt 1 og 2, hvor den skattepligtige indkomst og virksomhedens moms behandles. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det fremsendte materiale er gennemgået fyldestgørende, og at der foretaget en konkret vurdering af materialet. Størstedelen af materialet modtager Skattestyrelsen den 31. august 2021, efter at Skattestyrelsen har sendt et forslag til [person1] den 15. juli 2021. Ved Skattestyrelsens gennemgang af materialet vurderes det, at [person1] dokumenterer, at der er indsætninger på hans bankkonti, som ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Derfor ses den skattepligtige indkomst for [person1] i indkomstårene 2016-2018 samt momstilsvaret i den uregistrerede virksomhed i indkomstårene 2016-2018 ændret fra Skattestyrelsens forslag til Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsens begrundelse for det skattepligtige resultat i 2016-2018 står på side 6-10 i afgørelsen, hvor det fremsendte materiale er inddraget. Det sker eksempelvis på side 8, hvor det meste af siden omhandler Skattestyrelsens vurdering af materialet. I det fremsendte materiale den 31. august 2021 er der vedlagt kopi af to låneaftaler mellem henholdsvis [person2] og [person1] samt mellem [person3] og [person1]. Låneaftalerne bliver inddraget i Skattestyrelsens afgørelse og behandles under punkt 3. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i afgørelsen bliver redegjort fyldestgørende for, hvorfor Skattestyrelsen anser låneaftalerne som værende uden realitet og derfor tilsidesætter aftalernes indhold. Det sker i afgørelsen på side 18-19.

Klagers anbringende om afholdelse af udgifter på vegne af virksomheden

[person1] har i sin klage gjort gældende, at han har afholdt udgifter på vegne af virksomheden, der har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst i virksomheden. Der er i forbindelse med klagen ikke modtaget nye faktiske oplysninger vedrørende dette punkt. Skattestyrelsen henviser til afgørelsen, hvor der på side 9-10 er foretaget en vurdering af fradragsberettigede driftsomkostninger. Skattestyrelsen har i sin afgørelse skønnet, at [person1] har afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger for 150.000 kr. i 2016 og for 10.000 kr. i 2017 og 2018. Skattestyrelsen fastholder sin vurdering af, at [person1] ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret at have afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger ud over de skønne- de beløb.

Klagers anbringende om, at overførsler stammer fra allerede beskattede midler eller skatte- frie midler

[person1] har i sin klage gjort gældende, at overførsler, som ses forhøjet af Skattestyrelsen, stammer fra allerede beskattede midler eller skattefrie midler. Der er i forbindelse med klagen ikke modtaget nye faktiske oplysninger vedrørende dette punkt. Skattestyrelsen henviser til afgørelsen, hvor der under punkt 1, 3 og 4 er foretaget en vurdering af overførsler til [person1]. Skattestyrelsen fastholder sin vurdering af de forskellige overførsler til [person1].

(...)”

Skattestyrelsen har på anmodning fremsendt supplerende udtalelse, efter at repræsentanten har indsendt yderligere materiale:

”(...)

Skattestyrelsen henviser til tidligere udtalelse til klage af 25. oktober 2021.

Vi sender dette yderligere materiale for indkomstårene 2016-2018:

•	Bilagsliste nr. 1 – 99 med tilhørende bilag

Om de vedlagte, i alt 99 bilag, bemærkes at der er tale om bilag, der af bilagsoversigten fremstår med enslydende titler. I forbindelse med gennemgangen af de vedlagte bilag er bilagene derfor nummeret af hensyn til efterfølgende henvisninger.

Klager er repræsenteret ved [person4] fra [virksomhed5] ApS. Han indsender den 30. juli 2022 en supplerende klageudtalelse. Samtidig vedlægges 98 stk. dokumenter – alle med den overordnede overskrift, oplysninger til sagen.

Den 8. august 2022 fremsender klagers repræsentant yderligere 1 stk. dokument uden yderligere kommentarer.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

(...)

Alle [finans3] transaktioner er af privat karaktér.

Repræsentanten skriver ”Alle [finans3] transaktioner er af privat karakter. Vedhæftet er excel ark der viser oversigt på modtaget og sendte overførsler fordelt over tid og personer der løfter bevisbyrden for den private karakter. Herudover fremsendes udtalelser fra de enkelte personer der bekræfter dette. Herudover fremsendes billeder og video materiale der også bekræfter dette.”

Følgende bilag anses for at vedrøre ovenstående:

Bilag 1 -	Excel regneark med [finans3] ind- og udbetalinger 2015 – 2018. Fordelt på personer.
Bilag 2-4 -	Billeder af SMS-tråde, væddemål og roulette m.v.
Bilag 5 -	Mail fra [person5]. Bekræftelse på at overførsler vedrører spilkøb. Specificerede overførsler i perioden 27/7 – 15/8 2016 viser følgende: Fra [person5] til klager, kr. 1.250 i alt, fra klager til [person5], i alt 19.123,41.
Bilag 6-61 -	Billeder af SMS-tråde, væddemål og roulette m.v.
Bilag 63 -	Mail fra [person6]. Bekræftelse på, at han har overført kr. 4.000 lig andel af rejse til Spanien. (Ingen angivelse af datering, red.)
Bilag 64 -	Mail fra [person7]. Bekræftelse på, at klager anvendte [person7]s [4...com] konto i 2016 – 2018 og at han derfor overførte gevinster til klagers konto. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.)
Bilag 65 -	Mail fra [person8]. Bekræftelse på, at klager og han har overført til hinanden ved private udlæg. (Ingen beløbsmæssige opgørelser,red.)
Bilag 66 -	Mail fra [person9]. Bekræftelse på, at have købt en MacBook af klager i 2017 til kr. 7.000. (Ingen yderligere datering, red.) Ses ikke at indgå i omsætning. Der er set bort fra kontante indsætninger.
Bilag 67 -	Sammen med kvittering for køb af flybilletter den 2. juli 2016 anfører klager, at medpassager har overført kr. 2.000 til ham den 9. juli 2016. Indgår ikke i omsætning. Beløbet ses ikke i specifikation 1.a. for 2016.
Bilag 68 -	Mail fra [person10]. Bekræftelse på, at han har overført kr. 2.000 for udlæg ved brug af gavekort ved fødselsdagmiddag. (Ingen angivelse af datering, red.) Indsat 9/5 2017 kr. 1.000 med tekst ”udlæg [restaurant1]-gavekort” er ikke medregnet i omsætning.
Bilag 69 -	Mail fra [person11]. Bekræftelse på, at klager anvendte [person11]s [4...com] konto i 2016 – 2018 og at han derfor overførte gevinster til klagers konto. Endvidere udlæg i forbindelse med klagers betaling af politibøder og fælles køb af tøj. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.)
Bilag 70 -	Redegørelse fra klager, at tlf.nr. [...29] overførte betaling for Spanien den 30.09.2017 efter udlæg. (Ingen yderligere identificering af betaler, red.)
Bilag 71 -	Mail fra [person12]. Bekræftelse på, at have købt en højttaler af klager 26.04.2018. (Ingen beløbsmæssig angivelse, red.) 30/4 2018 overføres kr. 2.000 via [finans3] fra ”[person12]”. Medregnes i omsætning.
Bilag 72 -	Mail fra [person13]. Bekræftelse på, at have kendt klager i flere år og at der sket overførsler mellem dem som følge af private udlæg bl.a. i forbindelse med rejser. Oftest små beløb 200-300 kr. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.)
Bilag 74 -	Mail fra [person14]. Bekræftelse på, at han overførte kr. 1.000 og kr. 2.100 i 2017 efter hundevæddeløb. (Ingen yderligere datering, red.) Ingen betalinger via [finans3] i 2017 med navn [person14] er medregnet i omsætning.
Bilag 75 -	Mail fra [person15]. Bekræftelse på, at overførsler mellem ham og klager har været i forbindelse med køb af varer og lån mellem dem. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.)
Bilag 76 -	Mail fra [person16]. Bekræftelse på, at overførsler mellem ham og klager var på grund af venskab, små lån og udlæg. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.)
Bilag 77 -	Mail fra [person17]. Bekræftelse på, at han overførte kr. 1.040 og kr. 904 i 2017 efter udlæg i forbindelse med tur til Spanien. (Ingen yderligere datering, red.) 25/9 2017 overføres kr. 1.040 via [finans3] fra ”[person17]”. Medregnes i omsætning.
Bilag 78-79 -	Mails fra [person18]. Bekræftelse på, at overførsler mellem ham og klager små lån, udlæg og spil. [person18] har også købt Iphone 7 af klager – kan ikke huske datering og beløb. Udlæg. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.)
Bilag 80 -	Sammen med kvittering for køb af flybilletter anfører klager, at medpassagers mor har overført kr. 2.200 til ham den 27. juli 2017. 27/7 2017 overføres kr. 2.200 via [finans3] fra ”[person19]”. Medregnes i omsætning.
Bilag 82-97 -	Billeder af SMS-tråde, væddemål og roulette m.v.
Bilag 99 -	Mail fra [person20] ([person21]) [person22]. Bekræftelse på, at han, [person11] (sandsynligvis [person11], red.) og klager har spillet sammen og derfor overført penge mellem hinanden, da der er blevet anvendt flere spilkonti. Endvidere udlæg i forbindelse med fælles køb af tøj. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.)

*Det med rødt tilskrevne er fremfundet ved Skattestyrelsens sammenholdes med de til afgørelsen af 4. oktober 2021 vedhæftede bilag 1.a. – 3.a., hvor medregnet omsætning er specificeret for 2016 – 2018.

Skattestyrelsens bemærkninger hertil:

Der henvises til afgørelse af 4. oktober 2021, punkt 1, der vedrører samme forhold.

Det bemærkes, at repræsentantens supplerende bemærkninger alene ses at vedrøre [finans3]-transaktioner. Der er ikke yderligere og specifikke bemærkninger til f.eks. kontante indsætninger.

Skattestyrelsen har ingen yderligere bemærkninger til de indsendte bilag med billeder af væddemål og SMS tråde, der alle er af privat karaktér.

Skattestyrelsen godkender, at man mellem venner i eller andet omfang spiller sammen, går i byen sammen, køber tøj sammen og refunderer udlæg m.v. Derfor har sagsbehandler i afgørelse af 4. oktober 2021 netop også set bort fra overførsler via [finans3] til klagers konti under 1.000 kr. for at imødegå dette.

I forbindelse med gennemgangen af de indsendte bilag, sammenholdt med de til afgørelsen udarbejdede bilag 1.a. – 3.a., hvor medregnet omsætning er specificeret for 2016 – 2018, godkender Skattestyrelsen, at i alt kr. 3.240 inkl. moms (kr. 2.592 ekskl. moms) ikke skal medregnes som omsætning i 2017 og i stedet godkendes som private transaktioner i forbindelse med udlæg af rejseudgifter. Se bilag nr. 77 og 80. For 2018 godkender Skattestyrelsen, at i alt kr. 2.000 inkl. moms (kr. 1.600 ekskl. moms) ikke skal medregnes til omsætning i 2018, da der er tale om salg af en højttaler. Se bilag nr. 71.

Der er hverken indsendt dokumentation eller nogen form for beløbsmæssige opgørelser i forbindelse med de forskellige forklaringer om væddemål m.v.

Det indsendte excel-regneark (bilag 1) er ikke underbygget af egentlig dokumentation i form af lånedokumentation, tilhørende udgifter ved udlæg eller beløbsmæssige opgørelser af væddemål, altså spilregnskaber. Det kan konstateres i forbindelse med gennemgangen af de indsendte bilag med SMS-tråde, at der i øvrigt ikke er enighed om, hvor meget de enkelte skylder hinanden, ligesom der også tilbydes at afregne ”lån” i naturalier. Værdien heraf, hvis det sker, skal indgå i opgørelse af diverse mellemværender.

(...)”

Skattestyrelsen har indsendt yderligere supplerende udtalelse efter anmodning:

”(...)

(...)

Udgifter til den erhvervsmæssige virksomhed

Repræsentanten skriver:

Det er dokumenteret at udgifter der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst er bogført og bilagsnummereret. Ligesom momstilsvaret er opgjort.

Skattestyrelsens skøn er opgjort på et forkert grundlag, da der både ikke er taget højde for samtlige dokumenterede udgifter og at der er indregnet omsætning ud fra private overførsler fra venner og familie gennem [finans3].

Skattestyrelsens bemærkninger hertil:

Der henvises til afgørelse af 4. oktober 2021, punkt 3.

Alle [finans3] transaktioner er af privat karaktér

Repræsentantens bemærkninger til dette punkt er vedlagt 1 bilag:

1)	Excel regneark med [finans3] ind- og udbetalinger 2015 – 2018. Fordelt på personer.

Repræsentanten skriver:

Skattestyrelsen godkender, at man mellem venner i et eller andet omfang spiller sammen, går i byen sammen, køber tøj sammen og refunderer udlæg m.v. Derfor har sagsbehandler i afgørelse af 4. oktober 2021 netop også set bort fra overførsler via [finans3] til klagers konti under 1.000 kr. for at imødegå dette.

Det faktum at Skattestyrelsen har godkendt [finans3] transaktioner under 1.000 kr., betyder ikke at man skal lukke øjnene for alle andre beviser i sagen vedr. transaktioner der overstiger dette beløb. Der skal tages en konkret stilling til de dokumenter og beviser der ligger for den enkelte transaktion.

For nogle personer kan en grænse på 1.000 kr. være meget eller lidt. Dette skøn skal fastsættes ud fra de konkrete omstændigheder i den nærværende sag. Bekræftelser fra personer på mail og sms er også suppleret med f.eks. betalinger til flyrejser, mad, tøj og væddemål hvor det er dokumenteret at [person1] har foretaget udlæg fra sin egen konto og modtaget efterfølgende betalinger fra venner og bekendte for deres egen del. Det står både i teksten ved [finans3] overførsler, bekræftelse på mail samt de øvrige objektive momenter med kvittering fra flyrejser, restaurant, tøj, væddemål m.m.

Herudover er der billeder og videoer af de selv samme personer hvor de tydeligt kan ses at overførslerne mellem vennerne har været af privat karakter. Til sidst er dette dokumenteret ved en samlet opgørelse af modtagne og fremsendte overførsler fordelt over de respektive personer (venner og familie) med tilhørende noter til transaktionerne. Af noterne fremgår der blandt andet udlæg til mad, rejser, lån, casino m.m. – Opgørelsen ses i excelarket Final [finans3] under fanen Pivot table (person). Alle personer har indsendt en bekræftelse på, at der ikke har været tale om forretningsmæssige transaktioner imellem skatteyder og de pågældende personer (fremsendt) ligesom, at alle personer kan vidne på dette til retsmødet, hvis dette ønskes yderligere belyst fra Landsskatteretten.

Skattestyrelsens bemærkninger hertil:

Der henvises til afgørelse af 4. oktober 2021, punkt 1.

Se også supplerende klageudtalelse af 8. september 2022 fra undertegnede.

Der vil altid være en usikkerhedsmargen ved udøvelse af skøn som følge af manglende dokumentation. At enkelte overførsler på 1.000 kr. eller derover kan være udtryk for private transaktioner imødegår blot den usikkerhed, at det omvendte kan være tilfældet for enkelte transaktioner under 1.000 kr. Overordnet set anses det samlede skøn ikke for at urimeligt eller åbenlyst forkert.

Skatteyder har tidligere i forløbet forklaret, at han, på grund af begrænsning på hans betalingskort vedrørende udenlandske køb, overførte penge via [finans3] til to navngivne venner, som så købte spil med deres betalingskort. Forklaringen er ikke underbygget af talmæssige opgørelser af eventuelle mellemværender herved, men ud fra forklaringen finder Skattestyrelsen det ikke sandsynliggjort, at overførslerne via [finans3] udelukkende omfatter private overførsler mellem venner.

Der er som udgangspunkt hverken indsendt dokumentation eller nogen form for beløbsmæssige opgørelser i forbindelse med de forskellige personers forklaringer om væddemål m.v. i de indsendte bekræftelser på, at [finans3] overførslerne i det fremsendte regneark er af privat karaktér. Se bilagsoversigten, der blev udarbejdet i forbindelse med supplerende udtalelse af 8. september 2022.

Disse bilag er omfattet:

Bilag 5 – [person5] bekræfter, at overførelser, som er vedhæftet i mailen er foretaget til spilkøb.

(Specificerede overførsler i perioden 27/7 – 15/8 2016 viser følgende: Fra [person5] kr. 1.250 i alt, til [person5] kr. 19.123,41 i alt, netto kr. 17.873,41, red.).

Bilag 64 – [person7] bekræfter, at [person1] i 2016 – 2018 har brugt [person7]s [4...com] konto. Når [person1] vandt gevinster, blev pengene indsat på [person7]s konto og han overførte dem videre til [person1].

Bilag 65 – [person8] husker at have arbejdet sammen med [person1] i 2016. Overført til hinanden ved udlæg til frokost/mad eller kontormateriale i firmaet [virksomhed6].

Bilag 69 – [person11] forklarer, at han og [person1] har kendt hinanden i flere år. De mødtes ofte efter skoletid, hvor de tog på netcafe, spillede odds sammen osv. Nogle gange lånte [person11] penge af [person1], fordi han ikke havde mange penge, da han var på SU. [person11] lånte penge af [person1], som blev overført til hans konto og så blev pengene brugt til i kiosker, hvor de sammen spillede cashpoint og hundevæddeløb. Det var i 2016, 2017 og 2018. De spillede også sammen på [4...com] på rouletten eller på fodboldkampe. Når de vandt på [4...com] blev pengene indsat på [person11]s konto og halvdelen blev så overført til [person1]. Der har også været nogle gange, hvor [person11] har fået bøder fra bl.a. politiet, som [person1] har betalt for ham og efterfølgende har [person11] betalt, når han kunne. I forbindelse med en afdragsordning, som [person11] fik med politiet, betalte [person1] afdragene. De har også sammen bestilt og købt tøj på [5...com], så der kun skulle betales 1 fragt og [person11] har efterfølgende overført hans andel af køb til [person1].

Bilag 72 – [person13] forklarer, at han og [person1] har kendt hinanden i 10+ år og ofte har været ude og spise m.m., samt været forskellige steder i verdenen f.eks. Makedonien, Albanien og Kosovo. Nogle gange har [person1] lagt ud for f.eks. bil, busbilletter og ture. Der er så blevet overført frem og tilbage mellem dem. Det har ofte været små beløb som 200-300 kr., nogle gange lidt højere. Der har været tale lån / udlæg / tilbagebetaling mellem dem siden 2016, 2017 og 2018.

Bilag 75 – [person15] forklarer, at overførslerne mellem ham og [person1] har været ifm. køb af varer (spil) og lån mellem hinanden. Han anfører herudover, at der aldrig har været tale om løn.

(Specificerede overførsler i perioden 5/1 – 8/6 2016 viser følgende: Fra [person15] kr. 5.807,30 i alt, til [person15] kr. 65.904,88 i alt, netto kr. 60.097,58. Specificerede overførsler i perioden 25/2 – 25/6 2017 viser følgende: Fra [person15] kr. 13.900 i alt, til [person15] kr. 6.850 i alt, netto kr. 7.050, red.).

Bilag 76 – [person16] forklarer, at overførslerne mellem ham og [person1] hovedsageligt var dækkende indenfor personligt lån, økonomisk pusterum/hjælp, mad/restauranter samt diverse. Overførslerne var af venskabelig karaktér mellem to venner på personlig plan.

Bilag 78 – [person18] forklarer, at han og [person1] i 2016, 2017 og 2018 har lånt hinanden penge, samt at de har spillet på kasino sammen på nettet og i kiosker m.v. Nogle gange delte de gevinster ved at overføre penge til hinanden frem og tilbage. [person18] skriver også, at han har købt en Iphone 7 af [person1] engang, og at han har overført penge herfor til [person1]. Tidspunkt er ukendt. Han skriver også, at både han og [person1] nogle gang har lagt ud for mad, hvor de så har overført frem og tilbage.

Bilag 99 – [person20] forklarer, at han sammen med [person1] og [person11] har spillet på hundevæddeløb, fodboldkampe på [4...com] og cashpoint i kiosker i 2016-2018. Han skriver, at de overførte penge til hinanden, fordi deres konti blev begrænset af et spilloft eller hvis de spillede sammen og overførte gevinsterne til hinanden via [finans3] eller kontooverførsel. Han skriver også, at de sammen har bestilt tøj m.v. for at spare fragt. Han slutter med at skrive, at alle overførsler mellem dem har været lån / gevinster / tøjkøb.

Det indsendte excel-regneark er ikke underbygget af dokumentation i form af lånedokumentation, dokumentation for udgifter ved udlæg eller beløbsmæssige opgørelser af væddemål, altså spilregnskaber i øvrigt. Det kan konstateres i forbindelse med gennemgangen af de indsendte bilag med SMS-tråde, at der i øvrigt ikke er enighed om, hvor meget de enkelte personer skylder hinanden, ligesom der også tilbydes at afregne ”lån” i naturalier. Værdien heraf, hvis det sker, skal indgå i opgørelse af diverse mellemværender.

Konklusion

I forbindelse med gennemgangen af de indsendte bilag, sammenholdt med de til afgørelsen udarbejdede bilag 1.a. – 3.a., hvor medregnet omsætning er specificeret for 2016 – 2018, godkendte Skattestyrelsen i supplerende udtalelse af 8. september 2022, at i alt kr. 3.240 inkl. moms (kr. 2.592 ekskl. moms) ikke skal medregnes som omsætning i 2017 og i stedet godkendes som private transaktioner i forbindelse med udlæg af rejseudgifter. Se bilag nr. 77 og 80.

For 2018 godkendte Skattestyrelsen i samme udtalelse, at i alt kr. 2.000 inkl. moms (kr. 1.600 ekskl. moms) ikke skal medregnes til omsætning i 2018, da der er tale om salg af en højttaler. Se bilag nr. 71.

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt supplerende udtalelse i forbindelse med, at repræsentanten har fremsendt yderligere materiale:

”(...)

Klagers repræsentant [person4] fra [virksomhed7] ApS har samme dag indsendt to henvendelser. Sammen med henvendelserne med supplerende bemærkninger til klagen har repræsentanten vedlagt 2 stk. dokumenter – begge med den overordnede overskrift, bemærkninger til udtalelser fra myndigheder i Skatteforvaltningen.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen eller i tidligere fremsendte supplerende bemærkninger.

Skattestyrelsen har derfor alene enkelte uddybende bemærkninger til de indsendte bemærkninger og bilag fra klagers repræsentant [person4] fra [virksomhed7] ApS.

Hævninger fra bankkonto tilhørende [virksomhed4] IVS

Repræsentanten skriver:

I den konkrete sag er der ikke tale om samhandel mellem hovedanpartshaver og selskabet, men at hovedanpartshaver stiller din bankkonto til rådighed for at selskabet kan foretage en transaktion for betaling af selskabets udgift der er:

- I selskabets interesse

- Omfattet af reglerne om fradrag ved erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst

- Betaling til affiliate marketing er sædvanlig for selskabet

- Betaling til affiliate marketing er sædvanlig for branchen

- Betaling til affiliate marketing er til 3. mand, hvorfor det også er på markedsmæssig vilkår.

Der har dermed aldrig været tale om lån med eller uden tilbagebetalingspligt, men en mellemstation for den egentlige transaktion til 3. mand for betaling af affiliate marketing.

Repræsentanten anfører 2 hævninger fra [virksomhed4] IVS overført til [person1]:

2. november 2018, 10.000 kr.
26. november 2018, 25.000 kr.

Skattestyrelsens bemærkninger hertil:

Ad 1)

Ved gennemgangen af skatteyders konti ses der at være overført 10.000 kr. fra konto [...95] [finans2] opsparing til konto [...81] [finans2] lønkonto+ kredit den 3/10 2018. Altså alene en overførsel mellem skatteyders egne konti.

Der ses ikke at være øvrige hævninger fra skatteyders konti den 3/10 2018, der kan afstemmes med mulig tilbageførsel til selskabets konto eller indikerer udlæg i øvrigt med relation til selskabet med et beløb i en størrelsesorden på 10.000 kr.

Ad 2)

Skattestyrelsen har alene godkendt fejlekspeditioner, der korrigeres med datosammenfald, da beskatningstidspunktet for hævninger er udbetalingstidspunktet.

Lån fra [person2]

Repræsentantens bemærkninger til dette punkt er vedlagt 2 bilag:

2)	Kontoudskrift fra [finans4] konto [...52], side 1 af 3 dækkende perioden 2/5 – 31/10 2022. Kontoudskriftet er delvist udvisket, hvad angår transaktionsbeløb og saldo, men der ses den 20/10 2022 at være overført 75.000,00 kr. til konto [...78].

3)	Kontoudskrift fra [finans5] konto [...14], side 6 af 7 dækkende perioden 14/12 – 29/12 2018. Heraf fremgår en indsætning den 29/12 2018 på 35.000,00 kr. med teksten [person2] Tak for lån fra [person1].

Repræsentanten skriver:

Skattestyrelsen anser tilbagebetaling af lån til [person2] på 117.000 kr. med 35.000 kr., 7.000 kr. samt 75.000 kr. som tre af hinanden uafhængige transaktioner samt at overførslerne er konstrueret, alene med det formål at sandsynliggøre, at der er tale om et reelt låneforhold.

Argumentet herfor er, at det ikke er afgørende, hvad der fremgår af teksten på kontoudskrifterne, da skatteyder selv påfører den ved transaktionen og det dermed som udgangspunkt ikke er tale om lån, når det fremgår af overførselsteksten.

Argumentet for påstanden om at låneforholdet er konstrueret er, at bekræftelse på modtagelse sker med få tids mellemrum. Dette er uhørt og bestrides.

Indfrielsen kunne som de fleste indfrielser mellem familie og venner ske ved telefonopkald. Men skatteyder er blevet rådgivet af os, at såfremt en indfrielse skal finde sted, må det gerne dokumenteres skriftligt.

Den af Skattestyrelsen nævnte låneaftale på ”usædvanlige vilkår” er ikke underskrevet. Hverken fra låntager eller långiver.

Det skal noteres, endnu en gang at de 35.000 kr. med tilbagebetaling af lån bliver overført før skattesagen starter, med teksten tak for lån, hvorfor vi bl.a. fastholder at de objektive omstændigheder bag hele låneforholdet er dokumenteret og sandsynliggjort tilstrækkeligt.

Skattestyrelsens bemærkninger hertil:

Det er korrekt, at den indsendte låneaftale ikke er underskrevet af låntager og långiver. Det skal understreges, at det er [person1], der har indsendt låneaftalen, som dokumentation for at der er tale om et låneforhold.

Af de overordnede betingelser i den indsendte låneaftale fremgår, at lånet er uopsigeligeligt fra långivers side. Der er således ikke tale om et anfordringslån.

Der er ikke indsendt anden dokumentation og det er således ikke dokumenteret, at betaling af 35.000 kr. og 7.000 kr. relaterer sig til ovenstående ”lån”, ligesom restbetaling af 75.000 kr. fremstår som konstrueret, da långiver ikke kan kræve lånet indfriet jf. den indsendte låneaftale.

Udgifter til den erhvervsmæssige virksomhed

Repræsentanten skriver:

Overførsler fra [person1] til to navngivne venner, som så købte spil til [person1]s virksomhed er fortsat en privat transaktion mellem [person1] og to navngivne venner. Når [person1] privat beder en ven om at købe et spil på vegne af ham eller sin virksomhed er det ikke udtryk for at de samme personer så er kunder og overførsler fra dem skal betragtes som omsætning i virksomheden. Det er overførsler fra [person1] til de to navngivne personer og ikke omvendt. Forklaringen er også underbygget og dokumenteret med udgiftsbilag for købet, der også er medtaget i virksomhedens bogføring og regnskab. Der er fremsendt talmæssig opgørelse af præcis overført og modtagne beløber fordelt på de enkelte personer. Resultatet er ikke at [person1] ender med en højere indbetaling end udbetaling. Omsætning i virksomhed er karakteriseret ved at der sker overførsel til skatteyder og ikke at der sker overførsler frem og tilbage med angivelse af tekst som udlæg for at gå i byen sammen, købe tøj sammen og refunderer udlæg m.v.

Der er tidligere fremsendt korrespondance mellem de samme personer, billeder samt video der dokumenterer de faktiske forhold om, at transaktionerne har været af privat karakter der har omfattet udlæg til mad, tøj, rejser, spil på casino m.m.

Herudover kan der ikke for to navngivne venner, drages en samlet vurdering af alle overførsler.

Skattestyrelsens bemærkninger hertil:

Der henvises til tidligere fremsendte bemærkninger til samme punkt.

Vedrørende to navngivne venner, som Skattestyrelsen går ud fra er [person5] og [person15] er der ikke indsendt fyldestgørende dokumentation for at overførslerne vedrører køb af spil og lån, men som udgangspunkt kan overførslerne fra [person1] til de to personer rummes i det skønsmæssigt godkendte fradrag for varekøb.

Der er som udgangspunkt tale om overførsler mellem erhvervsdrivende, hvis virksomhed vedrører samme aktivitet, som [person1]s virksomhed.

[person5]:

Bekræftelse på at overførsler vedrører spilkøb.

Af det indsendte excel-ark fremgår specificerede overførsler i perioden 27/7 – 15/8 2016: Fra [person5] kr. 1.250 i alt, til [person5] kr. 19.123,41 i alt, netto kr. 17.873,41.

[person15]:

Bekræftelse på, at overførsler mellem ham og klager har været i forbindelse med køb af varer (spil) og lån mellem dem.

Af det indsendte excel-ark fremgår specificerede overførsler i perioden 5/1 – 8/6 2016: Fra [person15] kr. 5.807,30 i alt, til [person15] kr. 65.904,88 i alt, netto kr. 60.097,58. Specificerede overførsler i perioden 25/2 – 25/6 2017 viser følgende: Fra [person15] kr. 13.900 i alt, til [person15] kr. 6.850 i alt, netto kr. 7.050.

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende erklæring i sagen:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der i overvejende grad indstiller en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af den 4. oktober 2021, hvor klagers resultat af virksomhed for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 skønsmæssigt er opgjort på baggrund af indsætninger på klagers bankkonti.

Skattestyrelsen er endvidere enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller en stadfæstelse af den skønsmæssige forhøjelse af anden personlig indkomst for indkomståret 2018, samt at hævninger på bankkonto tilhørende [virksomhed4] IVS, der er overført til klager anses for aktieindkomst.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, som ses overholdt, løber fra et senere tidspunkt end indstillet.

Uregistreret virksomhed

Skattestyrelsen har den 28. januar 2021 modtaget en anmeldelse om, at klager via internetsiden [1...dk] har solgt licensnøgler til spil. Klager har for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 ikke været registreret med selvstændig virksomhed.

Klager har således drevet uregistreret virksomhed, hvor aktiviteten har været salg af licensnøgler til spil. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at efter august 2016 skifter virksomhedens aktiviteter karakter fra at vedrøre videresalg af licensnøgler til spil til aktiviteter bestående af forskellige former for IT-arbejde.

Det følger af skattekontrollovens § 3, at erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, Skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder og bogføringsloven.

Der er ikke fremlagt et regnskab, der opfylder kravene, der fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen og bogføringsloven, herunder at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at det var berettiget at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse opgjort den skattepligtige omsætning på baggrund af konkrete indsætninger på klagers konti. Skattestyrelsen har alene medtaget indsætninger på 1.000 kr. eller derover.

Hvis det konstateres, at en skattepligtig har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det som udgangspunkt den skattepligtige at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Klagers forklaringer skal endvidere være bestyrket af objektive kendsgerninger. Der henvises til SKM2008.905.HR og SKM2017.233.BR.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har godtgjort, at indsætningerne stammer fra midler, der ikke er skattepligtige. Det er herefter fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at indsætningerne stammer fra udeholdt omsætning i virksomheden.

Det bemærkes dog, at Skattestyrelsen i forbindelse med gennemgangen af indsendte bilag, sammenholdt med de til afgørelsen udarbejdede bilag 1.a. – 3.a., i en supplerende udtalelse af 8. september 2022 for indkomståret 2017 godkendte, at 2.592 kr. ekskl. moms ikke skal medregnes som skattepligtig indkomst, da det er godkendt, at der er tale om private transaktioner i forbindelse med udlæg af rejser. For indkomståret 2018 har Skattestyrelsen godkendt, at 1.600 kr. ekskl. moms ikke skal medregnes til den skattepligtige omsætning, idet der er tale om salg af en højtaler.

Skattestyrelsen fastholder herefter den påklagede afgørelse for indkomståret 2016. For indkomståret 2017 finder Skattestyrelsen, at overskud af virksomhed skal nedsættes med 2.592 kr. til 141.408 kr., og for indkomståret 2018 skal overskud af virksomhed nedsættes med 1.600 kr. til 269.040 kr.

Fradrag for driftsomkostninger

Udgifter, der er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det følger af SKM2004.162.HR, at bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som udgangspunkt påhviler skatteyderen.

Skattestyrelsen har ved opgørelse af virksomhedens overskud ved salg af licensnøgler til spil, skønsmæssigt godkendt driftsomkostninger med 150.000 kr. For indkomstårene 2017 og 2018 har virksomhedens aktivitet bestået af forskellige former for IT-arbejde samt arbejde af ukendt karakter, og Skattestyrelsen har for hvert af indkomstårene 2017 og 2018 godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger med 10.000 kr.

Skattestyrelsen finder ikke, at der er grundlag for at godkende fradrag for driftsomkostninger ud over de beløb, som Skattestyrelsen allerede har godkendt for de påklagede indkomstår.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at der skønsmæssigt kan godkendes fradrag for driftsomkostninger med henholdsvis 150.000 kr., 10.000 kr. og 10.000 kr. for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Forhøjelse af anden personlig indkomst

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 beskattet klager af to indsætninger på klagers konto på henholdsvis 117.000 kr. og 113.000 kr.

Klager har den 31. juli 2021 fremsendt to gældsbreve, hvoraf det fremgår, at [person2] den 5. oktober 2018 har lånt 117.000 kr. til klager, og at [person3] den 1. november 2018 har lånt 113.000 kr. til klager.

Det fremgår, at de indsendte gældsbreve ikke er påført med en underskrift af hverken långiver eller låntager. Derudover er der ikke påført datering for aftalernes indgåelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om usædvanlige lånevilkår mellem to uafhængige parter. Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at det er usædvanligt, at tilbagebetaling af lånene først skal påbegyndes i henholdsvis 2035 og 2036, når der samtidig ikke er stillet nogen sikkerhed for lånene.

Det er forsat Skattestyrelsens opfattelse, at der samlet set ikke er nogle objektive kendsgerninger, der bestyrker, at indbetalingerne på klagers konto på 117.000 kr. og 113.000 kr. er lån.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at klagers personlige indkomst for indkomståret 2018 skal forhøjes med 230.000 kr.

Gæld til [virksomhed4] IVS – mellemregning hovedanpartshaver

Skattestyrelsen har opgjort klagers hævninger til 70.899 kr. for perioden 1. oktober 2018 til 31. december 2018, fra hvilket tidspunkt klager har haft en gæld til selskabet.

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, der udøver bestemmende indflydelse over selskabet, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Klager og selskabet er omfattet personkredsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1.

Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klager eller et lån til klager forøges, anses for omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til SKM2021.422.VLR.

Repræsentanten har efterfølgende indsendt dokumentation for, at overførslen den 1. oktober 2018 på 30.000 kr. fra selskabet er tilbagebetalt den samme dag. Skattestyrelsen finder det herefter dokumenteret, at hævningen på 30.000 kr. er en fejlekspedition, som samtidigt korrigeres samme dag. Hævningerne i selskabet, som anses som maskeret udlodning skal derfor nedsættes med 30.000 kr.

Skattestyrelsen finder, at det ikke er dokumenteret, at de øvrige beløb er udlæg, som vedrører selskabet, eller at beløbet er indbetalt på selskabets konto samme dag, som beløbet er overført fra selskabet til klager. Skattestyrelsen fastholder herefter, at klager skal beskattes af lånet som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Skattestyrelsen finder herefter, at beskatning af maskeret udlodning skal nedsættes fra 70.899 kr. til 40.899 kr.

Ekstraordinær genoptagelse

Skattestyrelsen fastholder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage klagers ansættelse for indkomstårene 2016 og 2017 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Skattestyrelsen finder, at klager har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der kan endvidere henvises til SKM2019.439.BR.

Efter fornyet overvejelse finder Skattestyrelsen ikke, at kundskabstidspunktet løber fra den 28. januar 2021, som anført i afgørelsen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kundskabstidspunktet tidligst er den 14. april 2021, hvor Skattestyrelsen modtager dele af det materiale, som Skattestyrelsens anmodede klager om i brev af 26. februar 2021, samt klagers besvarelse af en række spørgsmål.

Der kan henvises til retspraksis på Money Transfer området, herunder SKM2019.388.VLR, hvor Landsretten fandt, at det først var ved modtagelsen af den skattepligtiges redegørelse for indsætningerne, at SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse og afgørelse henholdsvis den 15. juli 2021 og den 4. oktober 2021, og fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ses derfor overholdt.

Det bemærkes, at idet Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 15. juli 2021 og afgørelse den 4. oktober 2021 ligger genoptagelse af indkomståret 2018 inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Hjemvisning

Skattestyrelsen finder, at det fremsendte materiale er gennemgået fyldestgørende, samt at der er foretaget en konkret vurdering af materialet. Det fremgår ligeledes af afgørelsen af den 4. oktober 2021, at materialet er inddraget.

Idet afgørelsen ikke bygger på et forkert retsligt grundlag, ikke er behæftet med sagsbehandlingsmangler eller bygger på et (klart) utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, finder Skattestyrelsen ikke, at der er grundlag for at hjemvise afgørelsen til fornyet sagsbehandling hos Skattestyrelsen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Indehaverens repræsentant har fremsat principal påstand om, at virksomhedens skatteansættelse samt momsforhøjelse for indkomstårene 2016, 2017 samt 2018 hjemvises til Skattestyrelsen.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at virksomhedens momstilsvar for 2016, 2017 og 2018 nedsættes med henholdsvis 71.920 kr., 38.500 kr. og 70.160 kr.

Indehaverens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende at Skattestyrelsen ikke har overholdt reglerne i skatteforvaltningsloven idet Skattestyrelsen ikke har inddraget klagers fremsendte dokumentation.

Skattestyrelsen har ikke gennemgået eller fyldestgørende redegjort for det fremsendte materiale, hvorfor en forsigtig afvisning af materialet ikke er i overensstemmelse med god forvaltningsskik eller overholdelse af skatteforvaltningsloven. Såfremt Skattestyrelsen havde overholdt gældende ret, havde udfaldet af sagen været væsentlig anderledes.

Herefter gøres det gældende, at klager har afholdt udgifter på vegne af virksomheden der har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst i virksomheden. De herudover overførsler som ses forhøjet af Skattestyrelsen stammer fra allerede beskattede midler eller skattefrie midler.

(...)”

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til den udsendte sagsfremstilling:

”(...)

Skattestyrelsen har fastsat driftsudgifter efter et skøn i 2016 til 150.000 kr.

Der er tidligere fremsendt dokumentation for driftsudgifter. De samme bilag er nu bogført og der er opstillet en opgørelse over resultatet for 2016 der udgøre et underskud på 77.103,77 kr.

Det er underskuddet i indkomståret der var resultatet af at aktiviteten ophørte. Dette stemmer overens med tidligere forklaringer fra skatteyder om at der for salg af spil var flere udgifter end indtægter.

Vedhæftet saldobalance der viser resultatet og størrelsen på den skyldige moms for 2016 som udgør 46.809 kr.

Vedhæftet kontospecifikationer og bilag der er bilagsnummereret og kan følges i bogføringen.

Alle indsætninger der ikke vedrører omsætning i virksomheden heriblandt [finans3] mellem venner og familie er kommenteret af skatteyder, sandsynliggjort med forklaringer og understøttet af underliggende dokumentation i form af kvitteringer fra spilgevinster, samtaler andet relevant materiale.

Lån på 117.000 kr. og 113.000 kr. har altid været lån. På lånoptagelsestidspunktet var der ikke udformet et formelt gældsbrev men skatteyder har både betalt af på et af lånene med 35.000 kr. den 2. januar 2019 og 27. juni 2022 med 7.000 kr. - Tro og loveerklæring fra långivere fremsendes og nyoprettet gældsbrev der kan dokumenterer det dengang ydet lån og status på restgæld i dag

fremsendes.

(...)”

Repræsentanten har fremsendt yderligere bemærkninger til sagsfremstillingen:

Overførsel fra [virksomhed4] IVS til klagers private konto er tilbagebetaling af lån som klager privat

har lagt ud til betaling på selskabets skattekonto. Vedhæftet dokumentation.

De objektive omstændigheder ved lån fra [person2] er, at klager tilbagebetaler 35.000 den. 2. januar 2018 og 7.000 kr. den 27. juni 2022. Herudover bekræftes dette ved udtalelse fra långiver. Vedhæftet dokumentation på overførsler på tilbagebetaling. Dokumentation på overførsel af 35.000 kr. findes også i sagens dokumenter side 1608 i aktindsigten.

Alle [finans3] transaktioner er af privat karakter. Vedhæftet er excel ark der viser oversigt på modtaget og sendte overførsler fordelt over tid og personer der løfter bevisbyrden for den private karakter. Herudover fremsendes udtalelser fra de enkelte personer der bekræfter dette. Herudover fremsendes billeder og video materiale der også bekræfter dette.

(...)”

Der har været afholdt kontormøde med klageren og dennes repræsentant, hvor repræsentanten har oplyst følgende:

”(...)

Repræsentanten indledte med at fastslå, at klageren i indkomståret 2016 og i mindre omfang i 2017 havde solgt spil.

For indkomståret 2018 havde klagerenen haft indtægter ved konsulentarbejde.

Klageren har indsendt bogføring for indkomståret 2017, hvor der efter fradrag for udgifter er opgjort et resultat på -77.000 kr.

Der var ligeledes opgjort et momstilsvar på 46.000 kr. for kalenderåret 2016.

På klagerens konto var der en del private indsættelser og hævninger. Der har været tale om udlæg, som klageren har gjort for sine venner og efterfølgende fået pengene tilbage. Det har været udlæg for flyrejser, tøj og væddemål.

Klageren oplyste også, at han ikke havde [finans3] erhverv, hvilket også understøttede at der ikke var tale om erhvervsmæssige indsætninger.

I forhold til private lån oplyste repræsentanten, at lånet på 117.000 kr. var afdraget med henholdsvis 35.000 kr. og 7.000 kr. og at der forelå dokumentation for tilbagebetalingerne.

Det blev ikke anfægtet, at det andet beløb på 113.000 kr. skulle beskattes, da man ikke havde den fornødne dokumentation for, at der var tale om et lån.

Repræsentanten oplyste, at man ønskede sagen afgjort ved Landsskatteretten ved et retsmøde, hvis Skatteankestyrelsens indstilling ikke imødekommer repræsentantens påstande.

(...)”

Repræsentanten har efterfølgende indsendt bemærkninger i dokument benævnt ”Endelig klage”:

”(...)

Primære påstand: Hjemvisning

Subsidiære påstand: Skattestyrelsen skal nedsætte den skattepligtige indkomst og momstilsvar med:

Indkomståret 2016:

Vedrørende virksomhed: 215.488 kr. (svarende til en skattepligtig indkomst på -77.103 kr. jf. fremsendte bogføring og saldobalance)

Moms: 25.111 kr., (svarende til et samlet momstilsvar på 46.809 kr., jf. fremsendte bogføring og saldobalance og samt opgørelse over private [finans3] transaktioner over 1.000 kr. på 14.492 – moms heraf: 2.898 kr.)

[finans3] overførsler over 1.000 kr.: 11.594 kr. (uden beregnet moms)

Samlet nedsættelse for 2017: 227.082 kr. Moms: 25.111 kr.

Indkomståret 2017:

Private [finans3] transaktioner over 1.000 kr. der fejlagtigt er beskattet: 56.499 kr.

Moms: 14.125 kr., vedr. private [finans3] transaktioner på 70.624 – moms heraf: 14.125 kr.)

Samlet nedsættelse for 2017: 56.499 kr. Moms: 14.125 kr.

Indkomståret 2018:

Vedrørende overførsler fra [virksomhed4]: 72.300 kr.

Lån fra [person2]: 117.000 kr.

[finans3] overførsler over 1.000 kr.: 120.236 kr. (uden beregnet moms) – Moms heraf: 30.059 kr.

Samlet for 2018: 309.536 kr. Moms: 30.059 kr.

Skattestyrelsens skøn er baseret på et forkert grundlag. Det er urimeligt, og har en utilsigtet skattemæssig konsekvens, da skatteyder på ingen måde har haft denne indkomst i de pågældende perioder. Der foreligger fyldestgørende regnskabsmateriale og underliggende dokumentation for erhvervsaktiviteten. Herudover er der fremlagt sandsynliggørelse at [finans3] overførsler er af private karakter, ligesom overførsler fra selskabet [virksomhed4] IVS og skatteyders private bankkonto ikke skal beskattes. Til sidst er der ud fra objektive omstændigheder dokumenteret at der er tale om lån mellem skatteyder og [person2].

Hævninger fra bankkonto tilhørende [virksomhed4] IVS:

Der er foretaget følgende overførsler fra selskabets bankkonto til skatteyders private konto.

1. oktober 2018 30.000,00

18. oktober 2018 6.000,00

29. oktober 2018 1.300,00

2. november 2018 10.000,00

26. november 2018 25.000,00

Overførslen den 1. oktober 2018 på 30.000 kr. er tilbagebetaling af lån ydet samme dag.

Overførslen på 10.000 kr. den 2. november 2018, er lån ydet til selskabet den 3. oktober 2018.

Overførsel på 25.000 kr. den 26. november 2018 udlignes den 28. november 2018 og er efter vores opfattelse omfattet af LL § 16 E, stk. 1, 2. pkt. om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner eller fejlekspeditioner.

Som det i øvrigt fremgår af den private banksaldo, har denne ikke været i overtræk og det ses heller ikke at der er foretaget en disposition, hvor det har været nødvendigt for at optage ”lån” fra selskabet.

Overførslen på 6.000 kr. den 18. oktober 2018, er lån ydet til selskabet den 28. september 2018, hvor overførslen på 1.300 kr. er højst sandsynligt for at dække et udlæg foretaget af skatteyder på vegne af selskabet og grundet den meget lange tidsperiode fra dispositionen til i dag, er det svært at finde frem til yderligere dokumentation der kan slå dette fast.

Skattestyrelsen skriver i sine bemærkninger 8. september 2022 at: ”Der ikke er tilsendt talmæssig opgørelse over en eventuel sammenhæng mellem indbetalingerne til den vedlagte skattekonto og overførslerne fra selskabet [virksomhed4] IVS. Det er ligeledes ikke dokumenteret, at indbetalingerne, der ses af den vedlagte skattekonto stammer fra klagers privatsfære.” Det er faktuelt forkert. Dokumentationen findes i de bankkontoudtog som Skattestyrelsen selv har udformet skønnet på baggrund af. Vi vedhæfter udtrækket på ny hvor overførsler er markeret. Overførsler fra [virksomhed4] IVS er enten tilbagebetaling af lån eller transaktioner omfattet af LL § 16 E, stk. 1, 2. pkt. og/eller fejlekspeditioner.

Lån fra [person2]:

Skatteyder [person1] har optaget et lån hos [person2] på 117.000 kr. den 5. oktober 2018. Lånet er tilbagebetalt over tre omgange, henholdsvis 35.000 kr., 7.000 kr. og 75.000 kr.

Der er ikke andre overførsler end de som vedrører låneforholdet mellem [person2] og [person1]. [person2] har ikke tilkendegivet at der skulle være tale om gave.

I overførselsteksten ved de 117.000 står der lån og ved overførslerne på 35.000 kr. og 7.000 kr. står der tilbagebetaling af lån.

[person2] bekræfter herudover sammenhængen mellem lånet og tilbagebetalingen.

Det ses derfor dokumenteret og overvejende sandsynliggjort at overførslen på 117.000 kr. altid har været et lån og der er en sammenhæng mellem tilbagebetaling af 35.000 kr. og 7.000 kr. [person1] har den 20. oktober 2022 tilbagebetalt de resterende 75.000 kr.

Vedlagt er dokumentation i form af overførsel samt bekræftelse fra långiveren [person2].

Udgifter til den erhvervsmæssige virksomhed:

Det er dokumenteret at udgifter der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst er bogført og bilagsnummereret. Ligesom momstilsvaret er opgjort.

Alle [finans3] transaktioner er af privat karakter:

Det er ikke sandsynligt, at betaling for [person1]s erhvervsaktivitet med salg af spil og koder til spil er sket fra personer der jævnligt overfører og modtager [finans3] transaktioner der også har en beløbsmæssig størrelse der er langt højere end prisen for salg af kode til spil når man kigger på den omsætning som [person1] har godkendt, er erhvervsmæssig. Det er [person1]s venner og ikke kunder. Herudover er der billeder og videoer af de selv samme personer hvor de tydeligt kan ses at overførslerne mellem vennerne har været af privat karakter. Til sidst er dette dokumenteret ved en samlet opgørelse af modtagne og fremsendte overførsler fordelt over de respektive personer (venner og familie) med tilhørende noter til transaktionerne. Af noterne fremgår der blandt andet udlæg til mad, rejser, lån, casino m.m. – Opgørelsen ses i excelarket Final [finans3] under fanen Pivot table (person). Alle personer har indsendt en bekræftelse på, at der ikke har været tale om forretningsmæssige transaktioner imellem skatteyder og de pågældende personer (fremsendt) ligesom, at alle personer kan vidne på dette til retsmødet, hvis dette ønskes yderligere belyst fra Landsskatteretten.

(...)”

Repræsentanten er efter fristen for at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Hævninger fra bankkonto tilhørende [virksomhed4] IVS

4) 2. november 2018 10.000,00

5) 26. november 2018 25.000,00

[person1] har tidligere fremsendt følgende forklaring til Skattestyrelsen:

”Der er ikke tale om lån. Der er tale om, at jeg ikke kunne betale en virksomhed i udlandet med mit visaelectron, som min virksomhed benyttede, fordi den udlandske sælger kun tog imod paypal, som ikke var understøttet af visa-electron. Samme situation som jeg havde, da jeg skulle betale moms 30.000 kr.på skats hjemmeside. og endte med at betale privat. Derfor overførte jeg 10.000 kr.og 25.000 til min privat-konto fra virksomheden, så jeg kunne betale sælgeren. Men af en eller anden årsag blokerede NETS mit kort pga. betalingen skete til udlandet. Jeg overførte pengene tilbage til min virksomhedskonto igen et par dage efter. Transaktionerne viser også, at ingen af de penge jeg overførte fra min virksomhed til mig privat nogensinde blev brugt. Derfor er der ikke tale om noget privat-lån. Jeg har dialogen liggende på en mail konto med sælgeren et sted, der viser vores samtale, jeg skal dog finde den fordi det ligger på en mail jeg ikke har længere. Der skulle købes affiliate-marketing. Alt viser, at ingen af pengene blev brugt til noget privat og især når pengene blev tilbagebetalt efter 4-5 dage igen til virksomheden.”

Det følger af ordlyden i LL § 16 E, stk. 1, 2. pkt. at bestemmelsen ikke finder anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition mellem selskabet og dets hovedkapitalejer.

Der er tale om en relativ elastisk modifikation, hvis indhold er åben for fortolkning. Væsentlige fortolkningsbidrag kan dog ikke hentes fra forarbejderne til LL § 16 E, hvor undtagelsens anvendelsesområde alene er eksemplificeret som ’’almindelige reguleringer af mellemregningskonti’’ og ’’lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabets kreditvilkår’’. Denne uklarhed blev allerede påpeget under lovforslagets høring. Hertil anførte skatteministeren, at undtagelsesbestemmelsen er inspireret af den tilsvarende undtagelse i SL § 212 samt at praksis vedrørende denne bestemmelse vil være vejledende for fortolkningen i henhold til LL §16 E. Videre tilføjede skatteministeren, at dette ikke nødvendigvis medfører, at fortolkningen af de to bestemmelser altid er ens, idet de varetager forskellige hensyn, hvorfor fortolkningen i visse situationer kan være forskellig. Skatteministeren synes herved at forudsætte selskabsretten som et væsentligt fortolkningsbidrag i henhold til LL § 16 E, stk. 1, 2. pkt.

Spørgsmålet er herefter, hvordan begrebet ‘’sædvanlige forretningsmæssige dispositioner’’ afgrænses og fortolkes selskabsretligt i SL § 212. Til forståelsen af begrebet fremhæver forarbejderne til SL § 212 følgende tre forhold: 1) transaktionen skal være sædvanlig for selskabet, 2) transaktionen skal være sædvanlig inden for branchen og 3) transaktionens vilkår skal være markedsmæssige. Den mest almindelige disposition er i forarbejderne eksemplificeret som salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Erhvervsstyrelsen har dog i flere tilfælde afgivet udtalelser i konkrete forespørgsler, hvor enkeltstående dispositioner, der hverken er sædvanlige for selskabet eller branchen, er blevet anset som omfattet af SL § 212. Sædvanlighedskravet i forarbejderne er i selskabsretlig praksis sidenhen nærmere fortolket som et krav om, at transaktionen blot skal være i selskabets interesse, herunder på markedsmæssige vilkår.

- I selskabets interesse

- Omfattet af reglerne om fradrag ved erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst

- Betaling til affiliate marketing er sædvanlig for selskabet

- Betaling til affiliate marketing er sædvanlig for branchen

- Betaling til affiliate marketing er til 3. mand, hvorfor det også er på markedsmæssig vilkår.

Der har dermed aldrig været tale om lån med eller uden tilbagebetalingspligt, men en mellemstation for den egentlige transaktion til 3. mand for betaling af affiliate marketing.

Lån fra [person2] Skattestyrelsen anser tilbagebetaling af lån til [person2] på 117.000 kr. med 35.000 kr., 7.000 kr. samt 75.000 kr. som tre af hinanden uafhængige transaktioner samt at overførslerne er konstrueret, alene med det formål at sandsynliggøre, at der er tale om et reelt låneforhold.

Skattestyrelsen skriver:

”Den indsendte mailkorrespondance mellem [person2] og [person1] med anmodning om restindbetaling af 75.000 kr. samt bekræftelse på indfrielse af lån sker indenfor 4 minutter i tidsrummet kl.19.57 – kl. 20.01. Fra [person1] anmoder [person2] om bekræftelse på modtagelse af beløbet 75.000 kr., til bekræftelsen fremsendes fra [person2], går der kun 23 sekunder, kl. 20.01,24 – kl. 20.01,47.

I samme tidsrum med få minutters forsinkelse kl. 20.02 og kl. 20.03 fremsendes ovenstående mailkorrespondance til skatteyders repræsentant.”

Argumentet for påstanden om at låneforholdet er konstrueret er, at bekræftelse på modtagelse sker med få tids mellemrum. Dette er uhørt og bestrides.

Skattestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved om de 35.000 kr. reelt er overført til [person2], da der ikke er fremsendt dokumentation herfor. Vedhæftes derfor bankkontoudtog for [person2] der dokumenterer dette.

Skattestyrelsen mener ligeledes at overførslerne fra konto [...52] sandsynligvis tilhører [person1], men at der ikke er sendt dokumentation herfor. Vedhæftet dokumentation på ejerskab tilhører [person1].

Den af Skattestyrelsen nævnte låneaftale på ”usædvanlige vilkår” er ikke underskrevet. Hverken fra låntager eller långiver. Det skal noteres, endnu en gang at de 35.000 kr. med tilbagebetaling af lån bliver overført før skattesagen starter, med teksten tak for lån, hvorfor vi bl.a. fastholder at de objektive omstændigheder bag hele låneforholdet er dokumenteret og sandsynliggjort tilstrækkeligt.

Udgifter til den erhvervsmæssige virksomhed

Skattestyrelsen skriver:

”Skatteyder har tidligere i forløbet forklaret, at han, på grund af begrænsning på hans betalingskort vedrørende udenlandske køb, overførte penge via [finans3] til to navngivne venner, som så købte spil med deres betalingskort. Forklaringen er ikke underbygget af talmæssige opgørelser af eventuelle mellemværender herved, men ud fra forklaringen finder Skattestyrelsen det ikke sandsynliggjort, at overførslerne via [finans3] udelukkende omfatter private overførsler mellem venner.”

Herudover kan der ikke for to navngivne venner, drages en samlet vurdering af alle overførsler.

Skattestyrelsen skriver også:

”Det indsendte excel-regneark er ikke underbygget af dokumentation i form af lånedokumentation, dokumentation for udgifter ved udlæg eller beløbsmæssige opgørelser af væddemål, altså spilregnskaber i øvrigt. Det kan konstateres i forbindelse med gennemgangen af de indsendte bilag med SMS-tråde, at der i øvrigt ikke er enighed om, hvor meget de enkelte personer skylder hinanden, ligesom der også tilbydes at afregne ”lån” i naturalier. Værdien heraf, hvis det sker, skal indgå i opgørelse af diverse mellemværender.”

I den virkelige verden udarbejdes der ikke låneaftaler når udlæg for mad, tøj, rejser, spil på casino m.m. sker mellem venner. Nogle gange tilføjes der en tekst til overførslen om arten af udlægget, for eksempel: for mad, rejse el.lign. og andre gange ikke, da det er indforstået mellem parterne hvem der skylder hvad, for hvilket udlæg. Når man har en del overførsler mellem hinanden og især når man spiller på casino med og for hinanden, kan det også opstå uenighed eller tvivl om det skyldige beløbs størrelse. Det er ikke ensbetydende med, at overførslerne er betaling for spil udbudt af [person1] og skal indregnes som omsætning i virksomhed. Det samlede konkrete overblik over alle overførsler til og fra de samme personer, sammenholdt med teksten på overførslerne, de efterfølgende erklæringer fra de samme personer om arten af overførslerne er dokumenteret og sandsynliggjort at der aldrig har været tale om disse overførsler som omsætning i virksomheden.

Slutteligt skal det noteres at Skattestyrelsen ikke har forholdt sig til opgørelse af udgifterne i virksomheden. Virksomheden har bogført og fremsendt disse ligesom de er dokumenteret ved bilagsnummerering. De samme bilag er også tidligere fremsendt til Skattestyrelsen før afgørelse og under sagsbehandlingen, men er konkret inddraget i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen har set bort fra dem og udarbejdet et skøn, hvorfor vi på baggrund af dette og ovenstående fortsat mener at skønnet er udarbejdet på et forkert grundlag og at resultatet er urimeligt.

(...)”

Repræsentanten har fremsendt yderligere et indlæg efter fristen for at fremkomme med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

For yderligere dokumentation til understøttelse af grunden til overførsel fra selskab til [person1] og overførsel fra [person1] til de to navngivne venner for at købe spil, fremgår dette af bankens hjemmeside:

I udlandet betaler du altid med Visa-delen af dit kort. Her er der en forbrugsgrænse på 25.000 kr. per løbende 30 dage uanset, hvor mange penge der står på kontoen.

Ref:

https:// [finans5].dk/privat/find-hjaelp/kort/beloebsgraenser#content-list-0-item-2

https:// www.[finans2].dk/privat/produkter/kort/visa-dankort.htm

(...)”

Retsmøde

Klageren og repræsentanten gennemgik nogle udskrifter fra Facebook og Messenger, der efter deres opfattelse støttede, at nogle af indsætningerne er lån m.v., og at udskrifterne efterfølgende er fremsendt.

Skattestyrelsen indstillede, at sagen afgøres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling. Styrelsen fastholdt, at kundskabstidspunktet tidligst skal regnes fra den 14. april 2021.

Landsskatterettens afgørelse

Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt, skal momsregistreres. Levering af ydelser er som udgangspunkt momspligtigt. Dette fremgår af momslovens § 48, stk. 1 og § 47, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Virksomhedens salgsmoms skal opgøres på grundlag af Landsskatterettens afgørelse vedrørende forhøjelse af indehaverens overskud af virksomhed i den sammenholdte skattesag for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 jf. sagsnr. [sag1].

År	Yderligere omsætning	Salgsmoms heraf
2016	288.385 kr.	72.095 kr.

2017	151.408 kr.	37.852 kr.
2018	279.040 kr.	69.760 kr.

Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende salgsmoms med 648 kr. for 2017 og 400 kr. for 2018. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende salgsmoms for 2016.

Købsmoms

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”.

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt. ...”.

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

På den baggrund findes betingelserne for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke at være opfyldt, jf. momslovens § 37.

Der er herved henset til, at virksomhedens regnskabsmateriale er mangelfuldt, hvorfor dette ikke er egnet som grundlag for opgørelsen af købsmomsen. Der er lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt objektive beviser, som understøtter det givne momsfradrag. Det fremlagte materiale i form af kontospecifikationer og saldobalancer kan ikke i sig selv udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at momsfradrag kan imødekommes. Virksomheden har således ikke fremlagt de bagvedliggende fakturaer, afregningsbilag eller anden objektiv konstaterbar dokumentation. Retten bemærker, at det er virksomhedsejerens eget ansvar, at regnskabsmaterialet er fyldestgørende og overholder bogføringsloven.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen alene har godkendt fradrag for købsmoms med 175 kr. for indkomståret 2018 og herudover ikke har godkendt fradrag for købsmoms.

Hjemvisning

Landsskatteretten har i afgørelse vedrørende forhøjelse af indehaverens overskud af virksomhed for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 i den sammenholdte skattesag sagsnr. [sag1], afgjort, at der ikke er grundlag for at hjemvise skattesagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at hjemvise momssagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Formalitet

Afgiftsperioderne 1. kvartal 2016 til og med 1. kvartal 2018:

Told- og skatteforvaltningen kan ikke af egen drift afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. pkt.

Skattestyrelsen har den 15. juli 2021 og den 4. oktober 2021 fremsendt henholdsvis forslag til afgørelse og den påklagede afgørelse. Fristen for ordinært at varsle ændring af afgiftstilsvaret er for afgiftsperioden 1. januar 2018 til 31. marts 2018 er den 1. juni 2021. Skattestyrelsens forslag til ændring af afgiftstilsvaret af 15. juli 2021 ligger således uden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1 pkt., for så vidt angår afgiftsperioderne 1. kvartal 2018 og de forudgående kvartaler.

Spørgsmålet om ændringen af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. kvartal 2016 og til og med 1. kvartal 2018 skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten finder, at indehaverens undladelse af at angive moms af de konstaterede bankindsætninger anses for mindst groft uagtsomt, og at det dermed har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Retten har tillagt det vægt, at det ud fra karakteren af indsætningerne samt antallet og størrelsen heraf anses for berettiget, at Skattestyrelsen har anset indsætningerne for at være momspligtig omsætning i virksomheden. Landsskatteretten finder herefter, at grundlaget for at ændre momstilsvaret i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er til stede.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Efter bestemmelsen kan en ændring af afgiftstilsvaret kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Det følger af Højesterets dom af 30. august 2018, gengivet i U2018.360H, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse

Skattestyrelsen fik kendskab til forholdet om salg af licensnøgler den 28. januar 2021, hvorfor fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, tidligst kan regnes fra denne dato. Da Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 15. juli 2021, var varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., således ikke overskredet for afgiftsperioderne 1. januar 2016 til den 31. marts 2018.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor forslag til afgørelse er afsendt. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 15. juli 2021, og fristen for ansættelsen er således senest den 15. oktober 2021. Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 4. oktober 2021, hvorfor 3 måneders fristen også er overholdt.

Retten finder derfor, at fristen for at gennemføre ekstraordinær genoptagelse for afgiftsperioderne fra 1. januar 2016 til den 31. marts 2018 er overholdt, og at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af afgiftsperioderne.

Landsskatteretten nedsætter herefter Skattestyrelsens ansættelse af momstilsvaret med 648 kr. for 2017 og 400 kr. for 2018. Momstilsvaret for 2016 stadfæstes.