|
|
Kendelse af 06-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2022
Journalnr. 21-0087951
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 230.382 kr. for perioden den 1. juli 2019 til og med den 30. juni 2020. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandør.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev registreret den 1. januar 2014 under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer” med et formål om at ”drive virksomhed med andre post- og kurértjenester og som vikarbureau, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed”.
Selskabet har i 3. kvartal 2019 haft mellem 2-4 medarbejdere, i 4. kvartal 2019 haft 0 medarbejdere og i 1. og 2. kvartal 2020 haft mellem 2-4 medarbejdere.
Selskabet er momsregistreret fra den 1. januar 2014.
I forbindelse med kontrol af selskabets underleverandør har Skattestyrelsen fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar.
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 230.382 kr. i perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for nedenstående fakturaer for udgifter til fremmed arbejde fra den angivne underleverandør.
[virksomhed2] A/S, tidligere [virksomhed3] A/S, blev stiftet den 17. September 2018 af [person1] og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 2. juni 2021. [virksomhed2] A/S har været registreret under branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering” og bibranchen 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. [virksomhed2] A/S har haft til formål, at ”varetage entreprenørvirksomhed indenfor byggeri og servicebranchen”.
[virksomhed2] A/S har i 2. og 3. kvartal 2019 haft mellem 5-9 medarbejder og har i perioden fra februar til september 2020 haft 1 medarbejder.
Selskabet har fremlagt 16 fakturaer fra [virksomhed2] A/S. Fakturaerne udgør som følgende:
Fakturadato | Fakturanr. | Faktura tekst | Antal | Beløb inkl. moms | Moms | Beløb ekskl. moms | Bemærkning |
2019 | |||||||
01.09.2019 | 10152 | Opgave Hverdag Opgave Søndag | 368,00 100,00 | 78.550,00 | 15.710,00 | 62.840,00 | På fakturaen fremgår ”Periode 16.08.2019 to 31.07.2019” |
16.09.2019 | 10153 | Opgave Hverdag Opgave Søndag | 345,00 100,00 | 74.812,50 | 14.962,50 | 59.850,00 | På fakturaen fremgår ”Periode 16.08.2019 to 31.07.2019” |
30.09.2019 | 10198 | Opgave Opgave Søndag | 225,00 85,00 | 52.500,00 | 10.500,00 | 42.000,00 | På fakturaen fremgår ”Paid 25.10.2019”, ”467” og ”Periode 16.09.2019 to 30.09.2019”. |
30.09.2019 | 10199 | Opgave Kørsel Hverdag Opgave Søndag | 280,00 85,00 | 61.437,50 | 12.287,50 | 49.150,00 | På fakturaen fremgår ”Paid 25.10.2019”, ”466”, samt ”Periode 16.09.2019 to 30.09.2019 |
16.10.2019 | 10244 | Opgave Kørsel Hverdag Opgave Søndag | 295,00 105,00 | 67.625,00 | 13.525,00 | 54.100,00 | På fakturaen fremgår ”Paid 13.11.2019”, ”460” samt ”Periode 1.10.2019 to 15.10.2019”. |
16.10.2019 | 10245 | Opgave Opgave | 315,00 108,00 | 71.437,50 | 14.287,50 | 57.150,00 | På fakturaen fremgår ”Paid 13.11.2019”, ”459” samt ”Periode 1.10.2019 to 15.10.2019 |
01.11.2019 | 10287 | Opgave Opgave | 325,00 115,00 | 74.375,00 | 14.875,00 | 59.500,00 | På fakturaen fremgår ”Paid 21.11.2019”, ”457” samt ”Periode 16.10.2019 to 31.10.2019”. |
01.11.2019 | 10288 | Opgave Hverdag Opgave Søndag | 340,00 115,00 | 76.812,50 | 15.362,50 | 61.450,00 | På fakturaen fremgår ”Paid 21.11.2019”, ”456” samt ”Periode 16.10.2019 to 31.10.2019 |
16.11.2019 | 10334 | Opgave Hverdag Opgave Søndag | 304,00 110,00 | 70.025,00 | 14.005,00 | 56.020,00 | På fakturaen fremgår ”Paid 12.12.2019” og ”453” samt ”Periode 01.11.2019 to 15.11.2019”. |
16.11.2019 | 10335 | Opgave Hverdag Opgave Søndag | 298,00 105,00 | 68.112,50 | 13.622,50 | 54.490,00 | På fakturaen fremgår ”Paid 12.12.2019” og ”452” samt ”Periode 01.11.2019 to 15.11.2019 |
01.12.2019 | 10355 | Opgave Hverdag Opgave Søndag | 364,00 125,00 | 82.587,50 | 16.517,50 | 66.070,00 | På fakturaen fremgår ”Paid 24.12.2019” og ”431” samt ”Periode 16.11.2019 to 30.11.2019”. |
01.12.2019 | 10356 | Opgave Hverdag Opgave Søndag | 327,00 125,00 | 76.575,00 | 15.315,00 | 61.260,00 | På fakturaen fremgår ”Paid 24.12.2019”, ”430” samt ”Periode 16.11.2019 to 30.11.2019 |
16.12.2019 | 10408 | Opgave Hverdag Opgave Søndag | 310,00 120,00 | 72.875,00 | 14.575,00 | 58.300,00 | På fakturaen fremgår ”Paid 21.01.2020”, ”428” og ”Periode 01.12.2019 to 15.12.2019”. |
16.12.2019 | 10409 | Opgave Hverdag Opgave Søndag | 295,00 120,00 | 70.437,50 | 14.087,50 | 56.350,00 | På fakturaen fremgår ”Periode 01.12.2019 to 15.12.2019 |
Total 2019 | 998.162,50 | 199.632,00 | 798.530,00 | ||||
2020 | |||||||
01.01.2020 | 10418 | Opgave Hverdag Opgave Søndag | 325,00 150,00 | 64.750,00 | 16.187,50 | 80.937,50 | På fakturaen fremgår ”Periode 16.12.2019 to 31.12.2019”. |
01.01.2020 | 10419 | Opgave Hverdag Opgave Søndag | 275,00 150,00 | 58.250,00 | 14.562,50 | 72.812,50 | På fakturaen fremgår ”Periode 16.12.2019 to 31.12.2019” samt ”Bil 2”. |
Total 2020 | 123.000,00 | 30.750,00 | 153.750,00 | ||||
I alt 2019 og 2020 | 1.121.162,50 | 230.382,00 | 952.280,00 |
Selskabet har betalt fakturanr. 10152, 10153, 10198, 10199, 10244, 10245, 10287, 10288, 10334, 10335, 10355, 10356, 10408 og 10409 ved bankoverførsel via selskabets konti i [finans1]. De benævnte fakturaer, er alle betalt efter den på fakturaerne angivne forfaldsdato.
Hvorvidt fakturanr. 10418 og 10419 er betalt ved bankoverførsel via selskabets konti eller kontant til underleverandøren kan ikke fastlægges, idet betalingen for fakturanr. 10418 og 10419 ikke kan identificeres på de fremlagte kontoudtog.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed2] A/S. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 230.382 kr. og nægtet fradrag for købsmoms i 2019 og 2020, herunder perioden den 1. juli 2019 til og med den 30. juni 2020.
Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):
”...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Med henvisning til afsnit 1.1 De faktiske forhold har [virksomhed1] bogført køb af ydelser og overført penge til [virksomhed3] A/S. Skattestyrelsen har under en kontrol af dette selskab konstateret, at [virksomhed3] A/S ikke kan levere nogen reel momspligtig ydelse fra selskabet til de virksomheder, som fakturaerne er udstedt til, og de udstedte fakturaer anses for fiktive. Skattestyrelsen nægter derfor fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer udstedt af [virksomhed3] A/S jf. momslovens § 37, stk. 1. Der henvises endvidere til EU-domme342/87, 712/17 samt Højesteretsdom 2019.231.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet, som bl.a. er beskrevet i SKM2009.325.ØLR.
Skattestyrelsen har efter gennemgang af [virksomhed3] A/S konkluderet, at selskabet anses for at være en faktura- og betalingsplatform, der udsteder fakturaer til brug for kunderne til moms- og skattemæssigt fradrag. Efter Skattestyrelsen opfattelse er selskabet således anvendt til at sløre sorte lønninger ved udstedelse af momspålagte salgsfakturaer til kundernes momsfradrag, samt til at videresende penge til andre virksomheder eller til konti i udlandet, hvorfor pengene formodes at være hævet og anvendt til sorte lønninger. Da lønudgifter ikke er momsbelagte, kan [virksomhed1] ikke få fradrag for købsmoms vedrørende disse udgifter.
[virksomhed1] har som nævnt under afsnit 1.1. De faktiske forhold angivet købsmoms vedrørende alle selskabets bogførte underleverandører for 2019, og det anses for sandsynligt, at dette også er sket i januar 2020. Efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 nedsættes købsmomsen med følgende:
Ej godkendt købsmoms 2. halvår 2019 199.632 kr.
Ej godkendt købsmoms 1. halvår 2020 30.750 kr.
Ej godkendt købsmoms i alt 230.382 kr.
...”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har påklaget Skattestyrelsens afgørelse af den 2. juli 2021 vedrørende forhøjelse af selskabets momstilsvar på i alt 230.382 kr. ved nægtelse af fradrag for købsmoms i 2019 og 2020. I forbindelse hermed har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes til 0 kr. for perioden den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020.
Til støtte herfor har selskabets repræsentant den 29. september 2021 anført følgende (uddrag):
”...
Sagen drejer sig for det første om, hvorvidt der er grundlag for at nægte selskabet fradrag for købsmoms af de afholdte udgifter til køb af arbejdskraft fra en bestemt underleverandører, der hedder [virksomhed3] A/S CVR nummer [...1].
Det er Skattestyrelsens overordnede opfattelse, at der kan rejses berettiget tvivl om realiteten af
fakturaerne, herunder om de fakturerede ydelser reelt er leveret til [virksomhed1], og at de fremlagte fakturaer ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58, hvorfor disse efter styrelsens opfattelse ikke kan godkendes som grundlag for fradrag for købsmoms.
Det er heroverfor [virksomhed1] ApS’ overordnede opfattelse, at det i tilstrækkeligt omfang er dokumenteret, at de fakturerede tjenesteydelser reelt er leveret til selskabet, herunder ved de fremlagte fakturaer. Selskabet er på denne baggrund berettiget til fradrag for købsmomsen af fakturaerne i henhold til momslovens § 37.
For det andet drejer sagen sig om, hvorvidt der er grundlag for at anse beløbene betalt af [virksomhed1] til de omhandlede underleverandører for at dække over sorte lønninger til [virksomhed1] ApS’ eget personale og som følge heraf pålægge selskabet hæftelse for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag af de pågældende beløb.
Det er Skattestyrelsens overordnede opfattelse, at betalingerne til underleverandørerne er sket med henblik på tilbagebetaling til [virksomhed1] til brug for aflønning af personale uden indberetning og indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor styrelsen har pålagt [virksomhed1] hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Heroverfor er det [virksomhed1] ApS’ overordnede opfattelse, at betalingerne dækker over reelle køb af arbejdskraft fra underleverandørerne, og at der derfor ikke er grundlag for at anse beløbene for at dække over sorte lønninger, hvorfor [virksomhed1] ikke er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag af de omhandlede beløb.
PÅSTAND
Der nedlægges påstand om, at [virksomhed1] ApS’ momstilsvar for perioden 1. juli 2019–30. december 2020nedsættes med kr. 230.382.
Der nedlægges påstand om, at [virksomhed1] ApS’ hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. august 2019 til 31. december 2019 nedsættes med kr. 466.294+73.722 kr. i alt 540.016 kr.
...
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår forhøjelsen af [virksomhed1] ApS’ momstilsvar overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører i perioden 1. juli 2019 – den 31. december 2019, da de fakturerede ydelser reelt er leveret til selskabet. Følgelig er der ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37 under henvisning til momsbekendtgørelsens § 58, ligesom der ikke i øvrigt er grundlag for at rejse tvivl om fakturaernes realitet.
For så vidt angår spørgsmålet om hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag gøres det til støtte for den nedlagte påstand overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at anse betalingerne til [virksomhed1] ApS’ underleverandører for at dække over sorte lønninger, hvorfor [virksomhed1] ikke er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag af de omhandlede beløb.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for underleverandør [virksomhed2] A/S med i alt 230.382 kr. for perioden den 1. juli 2019 til og med den 30. juni 2020.
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”
Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
...”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240
...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
...”
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I begge domme fandt Landsretten, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.
Der henvises endvidere til Retten i [by1] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.
Bevisbyrden kan skærpes i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold ved fakturaerne og ved underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR, og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Selskabet har i afgiftsperioden den 1. juli 2019 til og med den 30. juni 2020 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på i alt 230.382 kr. vedrørende underleverandøren [virksomhed2] A/S. Selskabet har som dokumentation for udgifterne fremlagt 16 fakturaer fra [virksomhed2] A/S, resultatopgørelse og kontoudskrifter fra [finans1].
Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.
Fakturaerne indeholder ikke en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. På fakturaerne er der anført timer i form af kørsel i hverdage og kørsler søndage i korte perioder, men der er ikke anført specifikationer herfor.
Fakturaerne fra [virksomhed2] A/S fremstår standardiseret i deres ordlyd og at størstedelen af fakturaerne er betalt efter den på fakturaen angivne forfaldsdato. Der er ikke fremlagt rykkerskrivelser i forbindelse med de for sene betalinger.
Selskabet har ikke sammen med de fremlagte fakturaer dokumenteret samhandlen med støttebilag i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet.
Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] A/S. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.
Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre en tilstrækkelig dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat. I de tilfælde, hvor transaktionssporet ikke kan findes ved elektroniske pengeoverførsler, hæfter selskabet for den manglende angivelse for moms hos underleverandøren, jf. momslovens § 46, stk. 12 og stk. 13.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.