|
|
Kendelse af 24-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-07-2022
Journalnr. 21-0084007
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 199.163 kr. for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2019. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandører.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, blev stiftet den 26. juni 2017. Selskabet har branchekoden 439990 ”Anden bygge-og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Selskabets formål er at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabet var fra oprettelsen og frem til den 17. februar 2019 registreret som et iværksætterselskab, men blev den 18. februar 2019 omregistreret til et anpartsselskab. Selskabet tegnes af [person1], som både er ejer af og direktør i selskabet.
Selskabet har i perioden 2017-2019 haft mellem 2-9 ansatte, fordelt på 1-4 årsværk.
Selskabet omsatte i henhold til selskabets specifikationer til årsrapporten for 2017 for 878.801 kr. ekskl. moms. Selskabet anvendte 482.343 kr. til direkte omkostninger og fremmed arbejde.
Selskabet omsatte i henhold til selskabets specifikationer til årsrapporten for 2018 for 1.829.312 kr. ekskl. moms. Selskabet anvendte 348.108 kr. til direkte omkostninger og fremmed arbejde.
Selskabet omsatte i henhold til selskabets specifikationer til årsrapporten for 2019 for 2.411.245 kr. ekskl. moms. Selskabet anvendte heraf 579.076 kr. til direkte omkostninger og fremmed arbejde.
Selskabet har angivet følgende momstilsvar for perioden 2017-2019:
2017 | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | Total | |
Salgsmoms | 0 | 105.532 kr. | 114.167 kr. | 219.699 kr. | |
Købsmoms | 0 | 98.489 kr. | 54.447 kr. | 152.936 kr. | |
Indberettet tilsvar | 0 | 7.043 kr. | 59.720 kr. | 66.763 kr. | |
2018 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | Total |
Salgsmoms | 37.858 kr. | 99.580 kr. | 115.309 kr. | 204.579 kr. | 457.326 kr. |
Købsmoms | 15.000 kr. | 51.944 kr. | 61.690 kr. | 51.559 kr. | 180.193 kr. |
Energiafgift | 582 kr. | 582 kr. | |||
Indberettet tilsvar | 22.858 kr. | 47.054 kr. | 53.619 kr. | 153.020 kr. | 276.551 kr. |
2019 | 1. halvår | 2. halvår | Total | ||
Salgsmoms | 205.940 kr. | 343.745 kr. | 549.685 kr. | ||
Købsmoms | 119.131 kr. | 135.946 kr. | 255.077 kr. | ||
Indberettet tilsvar | 86.809 kr. | 207.799 kr. | 294.608 kr. |
Skattestyrelsen har samlet nægtet selskabet fradrag for købsmoms for 199.163 kr.:
[virksomhed2] ApS | 87.150,00 kr. |
[virksomhed3] ApS | 46.162,50 kr. |
[virksomhed4] ApS | 21.000,00 kr. |
[virksomhed5] | 14.400,00 kr. |
[virksomhed6] IVS | 18.750,00 kr. |
[virksomhed7] | 11.700,00 kr. |
I alt (afrundet) | 199.163 kr. |
Følgende forhold gør sig gældende vedrørende de underleverandører, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for:
[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], herefter benævnt [virksomhed2], blev stiftet den 1. december 2015 og blev opløst den 16. august 2021 efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 24. maj 2018. [virksomhed2] havde branchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed2]s formål var udlejning af mandskab og dermed beslægtet aktivitet.
[person2] stiftede [virksomhed2] den 1. december 2015. [person3] tiltrådte direktionen den 1. november 2016 og fratrådte direktionen den 16. december 2016. [person2] fratrådte direktionen den 7. februar 2018. Samme dag blev en anmodning om opløsning af [virksomhed2], jf. selskabslovens § 225, sendt til Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling.
Det fremgår ikke af CVR-registeret, at [virksomhed2] har haft nogle ansatte.
Selskabet er blevet nægtet fradrag for købsmoms for følgende fakturaer:
Fakturadato | Fak. Nr./bilag | Underlev. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
28-07-2017 | 5472 | [virksomhed2] | 42.900,00 kr. | 10.725,00 kr. | 53.625,00 kr. |
28-07-2017 | 5473 | [virksomhed2] | 76.200,00 kr. | 19.050,00 kr. | 95.250,00 kr. |
16-08-2017 | 5720 | [virksomhed2] | 150.900,00 kr. | 37.725,00 kr. | 188.625,00 kr. |
05-09-2017 | 5900 | [virksomhed2] | 78.600,00 kr. | 19.650,00 kr. | 98.250,00 kr. |
I alt | 348.600,00 kr. | 87.150,00 kr. | 435.750,00 kr. |
Fakturaerne er anført ”Assistance mandskab brolægger”, ”mandetimer brolægger”, ”Mandetimer brolægger for juli og august” og ”Levering af mandskab til diverse opgaver” som fakturatekst.
I forbindelse med Skattestyrelsens undersøgelse af selskabet modtog Skattestyrelsen oplysninger fra [by1] Politi - [...] omhandlende [virksomhed2].
Der er i forbindelse med klagesagen fremsendt anonymiseret afhøringsrapport. Det fremgår af afhøringsrapporten, at [virksomhed2] ikke har haft nogen ansatte og i stedet fungerede som gennemstrømningskanal for pengeoverførsler, uden at der er blevet formidlet arbejdskraft.
[virksomhed3] ApS , CVR-nr. [...2], herefter benævnt [virksomhed3], blev stiftet den 8. september 2015. [virksomhed3] er under tvangsopløsning. Konkursdekret blev afsagt den 19. januar 2021.
[virksomhed3] har branchekoden 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser”. [virksomhed3]s formål er at drive administrationsvirksomhed. [virksomhed3] har bibrancherne: 811000 ”Kombinerende serviceydelser” og 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”.
[virksomhed3] har i perioden 8. september 2015 til 10. marts 2017 været under navnet ”Selskab af 01.10.15 ApS”, hvorefter det fik navnet [virksomhed3] ApS.
[person4] ([person4]) var direktør i selskabet mellem den 8. september 2015 og den 1. marts 2016. [person4] tiltrådte igen i direktionen den 24. august 2018 og fratrådte den 3. maj 2019.
[person5] er nuværende legal og reel ejer af [virksomhed3].
[virksomhed3] har fra 2015- 2018 haft mellem 0-4 ansatte.
Selskabet er blevet nægtet fradrag for købsmoms for følgende fakturaer:
Fakturadato | Fak. Nr./bilag | Underlev. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
29-08-2019 | 10614 | [virksomhed3] | 54.950,00 kr. | 13.737,50 kr. | 68.687,50 kr. |
02-10-2019 | 11053 | [virksomhed3] | 57.600,00 kr. | 14.400,00 kr. | 72.000,00 kr. |
27-11-2019 | 11684 | [virksomhed3] | 72.100,00 kr. | 18.025,00 kr. | 90.125,00 kr. |
I alt | 184.650,00 kr. | 46.162,50 kr. | 230.812,50 kr. |
Fakturaerne fra [virksomhed3] er anført specifikationen ”Pris ifølge aftale, Indkørsel opretning”, ”Leje af mandskab – Fast pris, Udgravning på [adresse1] og [by2]” og ”Leje af mandskab, [adresse2]”.
På samtlige fakturaer fra [virksomhed3] fremgår ”!!! MEGET VIGTIGT – Ved betaling angives K[virksomhed3] reference og IKKE fakturanummer. Referencen til denne betaling er:”.
[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3], herefter benævnt [virksomhed4], blev stiftet den 29. december 2016 og blev opløst efter konkurs den 10. december 2019. [virksomhed4] havde branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed4]s formål var at drive tømrervirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed.
[virksomhed4] blev stiftet af selskabet ”[virksomhed8] og udlejning ApS”, CVR-nr. [...4]. [virksomhed4] blev tegnet af [person6] ([person6]). Den 30. marts 2017 fratrådte [person6], hvorefter [person7] ([person7]) tiltrådte i direktionen. [person7] fratrådte den 30. juni 2017, hvorefter [person8] tiltrådte i direktionen.
Den 3. september 2018 blev der sendt en anmodning om opløsning, jf. selskabslovens § 225, til Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling.
Det fremgår ikke af CVR-registeret, at [virksomhed4] har haft nogle ansatte.
Selskabet er blevet nægtet fradrag for købsmoms for følgende fakturaer:
Fakturadato | Fak. Nr./bilag | Underlev. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
05-01-2018 | 10177 | [virksomhed4] | 84.000,00 kr. | 21.000,00 kr. | 105.000,00 kr. |
I alt | 84.000,00 kr. | 21.000,00 kr. | 105.000,00 kr. |
Fakturateksten på faktura fra [virksomhed4] er anført som ”Leje af mandskab – November”. Fakturaen er dateret og betalt den 5. januar 2018, men udgiften er bogført den 31. december 2017.
På fakturaen er det [virksomhed4]s gamle adresse, [adresse3], [by3], [by4], der er anført. [virksomhed4] skiftede ifølge udskrift fra CVR.dk adresse til [adresse4], [by5], den 16. maj 2017.
[virksomhed5], CVR-nr. [...5], herefter benævnt [virksomhed5], blev stiftet den 10. september 2018 af [person9]. [virksomhed5] blev opløst den 21. oktober 2019. [virksomhed5] er en enkeltmandsvirksomhed. [virksomhed5] havde branchekoden 411000 Gennemførelse af byggeprojekter.
[virksomhed5] havde bibranchen 711210 ”Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder”.
Selskabet er blevet nægtet fradrag for købsmoms for følgende fakturaer:
Fakturadato | Fak. Nr./bilag | Underlev. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
26-02-2019 | 1225 | [virksomhed5] | 57.600,00 kr. | 14.400,00 kr. | 72.000,00 kr. |
I alt | 57.600,00 kr. | 14.400,00 kr. | 72.000,00 kr. |
Fakturateksten på fakturaen fra [virksomhed5] er anført som ”Fejl og mangler i Frederiksund”.
[virksomhed6] IVS , CVR-nr. [...6], herefter benævnt [person10], blev stiftet den 2. november 2018 af [person10]. [person10] blev opløst efter en skifteretsbehandling den 15. juli 2019.
[person10] havde branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. [person10]’s formål var at opføre og udføre byggeopgaver inden for byggebranchen.
Selskabet er blevet nægtet fradrag for købsmoms for følgende fakturaer:
Fakturadato | Fak. Nr./bilag | Underlev. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
06-11-2018 | 1 | [person10] | 75.000,00 kr. | 18.750,00 kr. | 93.750,00 kr. |
I alt | 75.000,00 kr. | 18.750,00 kr. | 93.750,00 kr. |
Fakturateksten fremgår af faktura fra [person10] som ”Oktober måned tilhjælp [by6] 250 timer. Mandskabsudlejning tilhjælp”.
[virksomhed7] , CVR-nr. [...7], herefter benævnt [virksomhed7], blev stiftet den 9. maj 2016 af [person11]. [virksomhed7] ophørte den 26. april 2021. [virksomhed7] var en enkeltmandsvirksomhed. [virksomhed7] havde branchekoden 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”
Selskabet er blevet nægtet fradrag for købsmoms for følgende fakturaer:
Fakturadato | Fak. Nr./bilag | Underlev. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
02-05-2019 | 123 | [virksomhed7] | 18.000,00 kr. | 4.500,00 kr. | 22.500,00 kr. |
03-07-2019 | 124 | [virksomhed7] | 28.800,00 kr. | 7.200,00 kr. | 36.000,00 kr. |
I alt | 46.800,00 kr. | 11.700,00 kr. | 58.500,00 kr. |
Fakturaerne fra [virksomhed7] er anført teksten ”Mandetimer, [by7], [by8], [by9], [adresse5], April” og ”Mandetimer, [adresse6], Juni”.
Der er af selskabet fremlagt en erklæring, hvori indehaveren [person11] bekræfter, at [virksomhed7] har udført arbejde for selskabet. Det fremgår heraf, at det er indehaveren selv samt andet mandskab, der har udført arbejdet.
Fakturaerne fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [person10] har samme layout og indeholder de samme betalingsvilkår.
Der er ikke fremlagt timesedler til specifikation af de fremlagte fakturaer eller samarbejdskontrakter mellem selskabet og underleverandørerne.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2019 med samlet 199.163 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse i deres afgørelse anført følgende:
”(...)
2. Moms
(...)
2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til underleverandører
Vi har ved gennemgang af det fremlagte regnskabsmateriale konstateret, at I for 2017, 2018 og 2019 har anvendt underleverandører til brug for det udførte arbejde.
Vi har foretaget en gennemgang af de fakturaer, der er fremlagt, og som danner grundlag for fradrag for købsmoms vedrørende underleverandører.
Vi har konstateret, at I anvender underleverandører, der ikke indberetter korrekt moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Desuden kan det konstateres, at de fremlagte fakturaer er mangelfulde og indeholder væsentlige fejl. Det drejer sig om følgende underleverandører:
| • | [virksomhed2] ApS under konkurs. |
| • | [virksomhed3] ApS. |
| • | [virksomhed4] ApS. |
| • | [virksomhed5]. |
| • | [virksomhed6] IVS. |
| • | [virksomhed7]. |
[virksomhed2] ApS under konkurs, cvr-nr: [...1]
Selskabet indberetter ikke korrekt moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet kom under konkursbehandling den 24. maj 2018.
Vi har modtaget oplysninger fra politiet omkring det påståede samarbejde mellem jer og selskabet.
Politiet har undersøgt et svigarrangement, hvor flere bagmænd oprettede fiktive virksomheder, hvori der blev indsat stråmænd som direktører/ejere. Disse virksomheder udstedte fiktive fakturaer til jer til brug for opnåelse af uretmæssigt moms og skattefradrag. Desuden til fremskaffelse af kontanter til sort aflønning af personale eller til virksomhedsejeres eget forbrug.
Politiet fik på en pc, der ejedes af personerne bag ovenstående svigarrangement, lavet en dataaflæsning for perioden 9. maj 2017 til 10. oktober 2017, hvor alle tastede oplysninger blev udlæst af pc’en. Heraf kunne politiet konstatere, at fakturaerne udstedt af selskabet og en anden virksomhed, blev udfærdiget af denne persongruppe på den omtalte pc.
Under denne undersøgelse, har politiet anholdt og afhørt en person, der indgik i nævnte svigarrangement. Denne person har under afhøring forklaret, at han fra den pågældende pc har udfærdiget fakturaer fra ovenstående to selskaber/virksomheder. Efter fakturaerne blev udarbejdet og var betalt af modtagerne, blev afregningen herfor flyttet til andre selskaber.
De virksomheder, bl.a. jer, som modtog fakturaerne fra selskabet, fik senere hen pengene retur i kontanter mod et gebyr til afhørtes ”arbejdsgivere”. Anonymiseret afhøringsrapport er vedlagt som bilag 1.
Den afhørte person ses ikke at have nogen tilknytning til hverken selskabet eller den anden virksomhed. Den uregistrerede persongruppe bag disse fiktive virksomheder, instruerede den afhørte person i, hvilke fakturaer der skulle udstedes samt indholdet heraf.
Af afhøringsrapporten fremgår henvisning til en analyse af simkort samt et IMEI nummer. I denne analyse har politiet afdækket, at det omtalte IMEI nummer relaterer sig til simkort anvendt af fire selskaber, som alle er kendt inden for kædesvig. De fire selskaber har ingen registreret ledelsesmæssig eller ejermæssig tilknytning, og der er ingen adressesammenfald eller andet der kan knytte de fire selskaber sammen.
Dette bestyrker politiets påstand om, at der er tale om et omfattende svigarrangement. Det anses for utænkeligt, at det samme simkort/IMEI nummer ved et tilfælde kan optræde i hele fire selskaber, som politiet alle har dokumenteret indgår i kædesvig.
Af det kontrolmateriale vi har modtaget fra politiet fremgår det, at [virksomhed1] har købt fire fakturaer fra [virksomhed2]. Vores regnskabsmæssige kontrol af fremmed regning hos jer viser, at der i jeres regnskabet er bogført præcis de samme fakturaer, som politiet har fremsendt. Se bilag 2.
[virksomhed3] ApS under konkurs, cvr-nr. [...8]
Selskabet er taget under konkursbehandling den 19. januar 2021.
Selskabet indberetter ikke korrekt moms. Det er registreret som arbejdsgiver, men har indberettet nul-angivelser for perioden.
Selskabet har ikke indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.
Det er registreret under branchekoderne ” kombinerede administrationsserviceydelser", ”kombinerede serviceydelser” og ”engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med selskabet på deres virksomhedsadresse.
På de fremlagte fakturaer er der anført en bankkonto, som ikke tilhører selskabet. Bankkontoen tilhører betalingsformidleren [virksomhed9] A/S. Fra [virksomhed9] A/S overføres betalingerne til udenlandske selskaber, bl.a. i Polen. Selskabet har ikke købt arbejdskraft i udlandet, ligesom de ikke har afholdt almindelige driftsudgifter.
Tre personer er i 2020 dømt for hvidvask ved, under særligt skærpende omstændigheder, at have overført selskabets midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.
Én af de dømte har forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.
Vores konklusionen er, at [virksomhed3] ApS ikke har leveret de fakturerede ydelser, og at der er tale om køb af faktura til dækning af sort løn.
[virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...3]
Selskabet blev opløst efter konkurs den 10. december 2019.
Selskabet har ikke indberettet korrekt moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet har ikke indsendt regnskab for 2017 til Erhvervsstyrelsen.
Det var registreret under branchekode ”tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. Selskabets ejer og direktør [person8] har været indsat som stråmand.
Selskabets tidligere direktør [person7] har anvendt ejerens NemID og har haft adgang til hans bankkonto til et større svigarrangement. Begge parter var enige i dette set-up.
[person7] skulle efterfølgende have stiftet fire selskaber, herunder [virksomhed4] ApS, hvor [person8] skulle være stråmand i alle fire selskaber.
Svigarrangementet skulle bl.a. bruges til, at [person7] ville fjerne direktørens gæld til RKI samt selskabets gæld til Gældsstyrelsen.
Vores konklusionen er, at [virksomhed4] ApS ikke har leveret de fakturerede ydelser, og at der er tale om køb af faktura til dækning af sort løn.
[virksomhed5], cvr-nr. [...5]
Virksomhedens registrering for moms er blevet tvangsafmeldt af Skattestyrelsen den 22. oktober 2019, grundet manglende momsindberetninger. Virksomheden har ikke været registreret som arbejdsgiver.
Virksomheden er registreret under branchekode ”gennemførelse af byggeprojekter”.
Virksomhedens adresse er sammenfaldende med [...].
Indehaver er registreret med ukendt adresse, hvorfor det ikke har været muligt at komme i kontakt med indehaver.
Der er en igangværende sag omkring svig med TastSelv for indkomstårene 2015-2017.
Desuden har indehaver stiftet [virksomhed10] IVS den 13. september 2018. Selskabet har samme adresse som virksomheden, som også var indehavers adresse fra 12. juni 2018 til 10. september 2018.
Det virker usædvanligt, at der er faktureret vagttimer, mandsskabstimer samt dørmandstimer, når virksomheden ikke er registreret med ansatte.
Vores konklusionen er, at [virksomhed5] ikke ha leveret de fakturerede ydelser, og at der er tale om køb af faktura til dækning af sort løn.
[virksomhed6] IVS, cvr-nr. [...6]
Selskabet er blevet tvangsopløst den 13. maj 2019.
Selskabet har ikke været momsregistreret og har heller ikke været registreret som arbejdsgiver.
Selskabet har ikke indsendt regnskab for 2018/19 til Erhvervsstyrelsen. Det er registreret under branchekode ”gennemførelse af byggeprojekter”.
Bankkontoen der er anført på den fremlagte faktura tilhører ikke selskabet. Kontoen ejes af selskabets ejer og stifter.
Det fremgår af fakturaen, at der skulle være leveret 250 timer i oktober måned, hvilket svarer til at ejeren [person10] skulle have arbejdet 8 timer hver dag inkl. lørdage og søndage, da selskabet ikke har været registreret med ansatte. Der er ikke sammenhæng mellem de fakturerede ydelser og selskabets mulighed for at levere de pågældende timer.
Der er derfor tale om køb af faktura til dækning af sort løn.
[virksomhed7], cvr-nr. [...7]
Virksomheden er registreret under branchekode ” Pizzeriaer, grillbarer, isbarer”. Virksomheden er registreret i fødevarebranchen og har derfor ingen erfaring med byggebranchen.
Virksomheden har ikke indberettet korrekt moms. Virksomheden har ikke været registreret som arbejdsgiver, og der har ikke været registreret nogen ansatte i perioden.
Der er tale om løn udbetalt til indehaver [person11] personligt og ikke en momspligtig leverance. I skulle have foretaget lønindberetning til eIndkomst og foretaget indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Vi har konstateret, at de fremlagte fakturaer er mangelfuldt udfyldt. Der mangler oplysninger om:
| • | Hvor arbejdet er udført. |
| • | Hvorledes fakturabeløbet fremkommer. |
| • | Omfanget af den leverede ydelse. Der er blot anført teksten ”Mandskabsudlejning”. |
| • | Den dato, hvor leveringen af ydelserne er foretaget eller afsluttet. |
En faktura defineres, som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som en an- modning om betaling af leverancen. Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for fradrag for købsmoms hos køberen.
Krav til fakturaens indhold fremgår af momsbekendtgørelsens § 58, herunder specifikke krav om omfanget og arten af de leverede ydelser. Efter vores opfattelse lever fakturaerne ikke op til kravene i momsbekendtgørelsen.
Desuden har vi også henset til, at flere af de nævnte underleverandører er tomme stråmandsselskaber, der ikke har haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede tjenesteydelser.
Vi mener ikke, at I kan få fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til de nævnte underleverandører, fordi de fremlagte fakturaer ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1, idet det ikke kan dokumenteres, at de anførte ydelser som fremgår af fakturaerne, er leveret af de nævnte underleverandører. Se momslovens § 37, stk. 1.
At I fremlægger dokumentation for betalingen af fakturabeløbene løfter ikke bevisbyrden for, at underleverandørerne rent faktisk har leveret momspligtige ydelser til jer, der berettiger til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.
Vi mener, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor vi nægter fradrag for købsmoms, idet det ikke er godtgjort, at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret af de nævnte underleverandører, uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted. Se momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.
Vi betvivler således fakturaernes realitet og henviser i den forbindelse til Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR. I henhold til denne påhviler der køber en særlig forpligtelse til at dokumentere at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag for købsmoms, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.
Desuden kan der henvises til følgende EU-domme:
EU-dom, C-712/17 – EN.SA Srl
Af præmis 20 til 25 fremgår, at det ligger i momsens natur, at en fiktiv transaktion ikke kan give ret til momsfradrag.
EU-dom, C-342/87 – Genius Holding BV
Af 3 og 19 fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms der alene skyldes, fordi den er anført på fakturaen. Der kan i den forbindelse også henvises til EU-domstolens sag C- 642/11 Stoy Trans, præmis 30.
EU-dom, C-285/11 – Bonik
Af præmis 29 fremgår, at det for at udøve fradragsretten for det første er en forudsætning, at den berørte er en afgiftspligtig person som omhandlet i dette direktiv, og for det andet, at de varer og ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgifts- pligtige person i forbindelse med hans egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer og ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led (jf. Centralan Property- dommen, præmis 52, og dom af 6.9.2012, sag C-324/11, Tóth, præmis 26).
EU-dom, C-152/02 – Terra Baubedarf-Handel GmbH
Af præmis 34 fremgår, at det er en betingelse for momsfradragsret, at der er foretaget en levering af den fakturerede ydelse og at den der ønsker at opnå fradrag er i besiddelse af en faktura.
Desuden henviser vi til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Se bl.a.:
SKM2019.231.HR
Højesteret har fastslået, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance. Det er i den forbindelse uden betydning om den der ønsker fradrag var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.
SKM2019.332.ØLR
Østre Landsret har fastholdt, at selskabet ikke kunne få fradrag for købsmoms for køb hos påståede underleverandører. Fakturaerne fra underleverandøren udgjorde en væsentlig del af selskabets omsætning. Fakturaerne indeholdt ikke en beskrivelse af det udførte arbejde og ingen specifikation af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster. Der fandtes ingen opgørelse, som kunne dokumentere, at fakturaerne dækkede over et reelt timearbejde. Der var ingen kontrakt mellem selskabet og underleverandør, som kunne dokumentere en aftale om arbejdsydelse.
Underleverandøren havde ingen ansatte og beløb indsat på selskabets bankkonto blev videreført til en anden konto, umiddelbart efter indsætning.
Østre Landsret lagde vægt på, at arbejdet måtte være udført af ansatte hos selskabet, hvorved selskabet hæftede for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for det udførte arbejde.
Der kan ikke gives momsfradrag for fiktive fakturaer. Derfor kan vi ikke godkende fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til de nævnte underleverandører med i alt 199.163 kr. Se bilag 3.
Da vi mener, at I ikke har indberettet korrekte købsmoms og derved betalt for lidt i moms, vil vi opkræve det skyldige beløb. Se opkrævningslovens § 5, stk. 1.
Da I er registreret med kvartalsvis momspligt for 2017 og udgifterne er posteret i 3. og 4. kvartal 2017, vil det ikke godkendte fradrag for købsmoms blive reguleret for disse 2 momsperioder.
Moms til betaling for 2017 fordeles således:
Periode: 01.07.2017 - 30.09.2017 87.150 kr.
Periode: 01.10.2017 - 31.12.2017 21.000 kr.
I alt 108.150 kr.
Da I er registreret med kvartalsvis momspligt for 2018 og udgiften er posteret i 4. kvartal 2018, vil det ikke godkendte fradrag for købsmoms blive reguleret for denne momsperiode.
Moms til betaling for 2018 fordeles således:
Periode: 01.10.2018 - 31.12.2018 18.750 kr.
Da I er registreret med halvårlig momspligt for 2019 og udgifterne er posteret i 1. og 2. halvår 2019, vil det ikke godkendte fradrag for købsmoms blive reguleret for disse to momsperioder.
Moms til betaling for 2019 fordeles således:
Periode: 01.01.2019 - 30.06.2019 18.900 kr.
Periode: 01.07.2019 - 31.12.2019 53.363 kr.
I alt 72.263 kr.
I bilag 2 er de ikke godkendte underleverandørfakturaer oplistet efter bogføringsdato.
I bilag 3 er de ikke godkendte underleverandørfakturaer sorteret på momsperioder.
(...)”
Skattestyrelsen er den 17. januar 2022 fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:
”(...)
Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.
Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:
Skattestyrelsen har gennemgået regnskabsmaterialet hos [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2017 – 19. Det fremgår heraf, at selskabet har anvendt underleverandører til brug for det udførte arbejde med gennemførelse af byggeprojekter, og der er i den forbindelse fremlagt fakturaer fra virksomhederne [virksomhed2] ApS under konkurs, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5], [virksomhed11] IVS og [virksomhed7].
Vi har konstateret, at de nævnte underleverandører ikke har indberettet korrekt moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at de fremlagte fakturaer er mangelfulde og indeholder væsentlige fejl. Der henvises herved til vores udtalelse af d.d. i momssagen med Skatteankestyrelsens sagsnummer 21-0084007.
Med henvisning til statsskattelovens § 6 har vi derfor ikke godkendt de af selskabet selvangivne fradrag på i alt 796.650 kr. for de tre indkomstår, som vedrører betalingen af de omhandlede fakturaer, men i stedet indrømmet skønsmæssigt ansatte fradrag på i alt 995.813 kr. for de tre indkomstår, baseret på en gennemgang af bevægelserne på selskabets bankkonto, hvor vi har konstateret, at der er foretaget betalinger til de nævnte underleverandører med dette samlede beløb.
Det er vores opfattelse, at disse udgifter må være afholdt til en ukendt personkreds af lønmodtagere, uden at der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag. Vi har herved henset til, at der må antages at være udført arbejde svarende til de fra selskabets konto overførte beløb, hvilket understøttes af, som bemærket af Skatteankestyrelsen, at dette ikke er bestridt af selskabet, og at der er gået betaling ind på selskabets bankkonto fra kunder.
Vi har endvidere henset til, at selskabet er blevet anmeldt til os for brug af sort arbejdskraft, og at vi har modtaget oplysninger om køb af fakturaer til dækning heraf fra politiet.
På denne baggrund har vi anset selskabet for i henhold til bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 43, 46, 48, 49 A, 49 B og 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1, 2 og 7 at have haft pligt til at indeholde og afregne A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønudgifter på 995.813 kr. og for at hæfte for den manglende betaling heraf.
(...)”
Selskabets opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar fastsættes til det angivne og dermed skal forhøjes med 0 kr.
Selskabets repræsentant har i klagen anført følgende argumenter:
”(...)
På vegne af selskabet [virksomhed1] ApS (Herefter Klager) skal vi hermed klage over Skattestyrelsens afgørelse af den 15. juni 2021. Fuldmagt er vedhæftet som bilag 1.
PÅSTAND
I forbindelse med nærværende klageskrivelse nedlægges der påstand om:
(...)
at: Købsmoms i 2017 skal ansættes til 152.936 kr.
at: Købsmoms i 2018 skal ansættes til 180.193 kr.
at: Købsmoms i 2019 skal ansættes til 255.077 kr.
(...)
SAGSFREMSTILLING
Klager har drevet virksomhed med gennemførsel af byggeprojekter siden 2017. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol ikke anerkendt fradrag for købsmoms for leverancer fra en række underleverandører. Skattestyrelsen har modtaget materiale fra politiet vedrørende visse af
Klagers leverandører samt undersøgt andre selskaber, hvor Skattestyrelsen alene har modtaget fakturaer fra Klager.
Klager har modtaget ydelser fra nedenstående leverandører. Ydelserne har bestået af byggeydelser, der er udført for Klagers kunder.
| • | [virksomhed2] ApS under konkurs |
| • | [virksomhed3] ApS |
| • | [virksomhed4] ApS ApS |
| • | [virksomhed5] |
| • | [virksomhed6] IVS |
| • | [virksomhed7] |
Skattestyrelsen lægger til grund i sin afgørelse, at nogle af selskaberne, der har leveret Klager ydelser, er blevet efterforsket af politiet, da der har været mistanke om, at disse selskaber har deltaget i skattesvig og hvidvask. Skattestyrelsen har fået udlevet afhøringsrapporter, hvor det fremgår, at en medarbejder udtaler, at han har deltaget i fremstillingen af falske fakturaer. Den afhørte nævner ikke Klager. Skattestyrelsen har ikke undersøgt om de omtalte selskaber reelt har leveret ydelserne til klagers virksomhed, men har alene nævnt, at bevisbyrden er skærpet i forhold til fakturaernes realitet.
Klager har ikke haft instruktionsbeføjelse for de medarbejdere, der har udført de købte byggeopgaver. Det var alene overladt til leverandørerne, at give medarbejderne instruktioner. Klager har alene haft kontakt med repræsentanter fra de forskellige leverandører.
ANDBRINGENDER
Til støtte for nedlagte principale påstand gøres det gældende at:
| • | Klager har fået leveret omtalte ydelser fra sine leverandører. |
| • | Der er realitet bag de af leverandørerne udstedte fakturaer. |
| • | Fakturaerne opfylder kravene i Momsbekendtgørelsen for at få fradrag for indgående moms. |
| • | Skattestyrelsen har ikke fremlagt oplysninger, der indikerer, at ydelserne ikke er blevetleveret. |
| • | Leverandørernes ansatte har ikke været ansat hos klager. |
(...)
Samtlige fakturaer fra Klagers underleverandører opfylder kravene, som er opremset i momsbekendtgørelsen. Der kan derfor ske retmæssige fradrag for den indgående moms.
Skattestyrelsen henviser til dommen C-712/17, hvor der fremgår, at en betingelse for at få fradrag for købsmoms, er at der har været en reel levering af ydelser, og det ikke er et fiktivt arrangement. Det skal i den sammenhæng nævnes, at leverandørerne har leveret arbejdskraft, som har udført byggeopgaver for Klager. Dommen tager alene udgangspunkt i den situation at varer eller tjenesteydelser ikke er blevet leveret og de udstedte fakturaer alene har fiktiv karakter.
Det fremgår af dommens præmis 12 med vores understregninger:
“Myndigheden afviste i henhold til artikel 19 i DPR nr. 633/1972 fradrag for den moms, der var knyttet til transaktionerne vedrørende køb af elektricitet, som den, idet der ikke forelå en faktisk transmission af energi, anså for fiktive , og pålagde i henhold til artikel 6, stk. 6, i det lovdekret, der er nævnt i denne doms præmis 11, EN.SA. en bøde svarende til afgiftsbeløbet på de erhvervelser, som var blevet uretmæssigt fradraget.”
Skattestyrelsen har ikke i afgørelsen argumenteret for, at ydelserne reelt ikke er blevet leveret til slutbrugerne i værdikæden. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at underleverandørerne ikke har leveret ydelser til Klager. Skattestyrelsen har ikke anfægtet det faktum om tjenesteydelserne er blevet udført for Klagers kunder, hvilket vil medføre, at præmisserne i dommen ikke kan anvendes i den konkrete sag. Det følger ligeledes af præmis 24 i dommen:
“Når en transaktion vedrørende erhvervelse af en vare eller tjenesteydelse er fiktiv, kan den imidlertid ikke have nogen sammenhæng med en afgiftspligtigs afgiftspålagte transaktioner i senere omsætningsled. Følgelig opstår der ingen fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen af godet eller tjenesteydelsen ikke har fundet sted (dom af 27.6.2018, SGI og Valériane, C-459/17 og C-460/17, EU:C:2018:501, præmis 36)”
Dette medfører ligeledes, at manglende reel levering er en afgørende præmis.
Dommen fra EU-domstolen med nummer C-152/02 omhandler periodisering og ikke spørgsmålet om reel levering af ydelser. Dommen omhandler det præjudicielle spørgsmål om, hvordan bestemmelsen i Momsdirektivet for fradrag til købsmoms skal fortolkes i forhold, da den tyske formulering ikke giver et klart svar på, hvornår der kan ske fradrag for indgående moms.
Det fremgår af præmis 22:
“Den tyske regering og Kommissionen har anført, at for så vidt angår betingelserne for udøvelsen af fradragsretten gør den tyske version det ikke muligt med sikkerhed at fastslå, om den periode, for hvilken fradragsretten kan udøves, er den I - 5606 periode, hvori fradragsretten er opstået, eller den periode, hvori de øvrige betingelser i artikel 18, stk. 1 er opfyldt ud over, at fradragsretten er opstået. Den samme tvivl består dog ikke i relation til andre sprogversioner, hvor bestemmelsens indhold fremstår klart.”
Det fremgår af dommens konklusion at:
Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal samme direktivs artikel 18, stk. 2, første afsnit, fortolkes således, at fradragsretten skal udøves for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser, der er fastsat i bestemmelsen, er opfyldt, dvs. at der er sket levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige er i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Dommen slår alene fast, hvilken periode der kan ske momsfradrag for og fastsætter kravene for at opnå fradraget. Opmærksomheden skal henledes på, at nærværende sag ikke omhandler, hvilken periode Klager kan få fradrag for købsmomsen. Det er derfor vores klare opfattelse, at ovennævnte domme ikke kan anvendes på nærværende forhold.
Leverandørernes medarbejdere har ikke været ansat hos Klager, da han ikke har haft instruktionspligten eller andre ledelsesmæssige pligter og rettigheder. Derfor kan der ikke ske hæftelse for leverandørernes A-skat og Am-bidrag.
*****
Klager er ved at fremskaffe yderligere dokumentation til brug for sagen. Denne vil blive fremsendt i et supplerende indlæg, så snart det er muligt. Hvis Skatteankestyrelsen i mellemtiden har spørgsmål til nærværende klageskrivelse, så er I naturligvis meget velkomne til at kontakte undertegnede.
(...)”
Selskabets repræsentant har den 16. november 2021 fremsendt yderligere bemærkninger:
”(...)
Klager har i forbindelse med sagen indhentet en udtalelse fra underleverandøren [virksomhed7].
Denne er vedlagt som bilag 1. Det fremgår af erklæringen, at indehaveren [person11] selv har udført arbejde for Klager, men at virksomheden også har lejet mandskab ud til Klager. Vi skal således fastholde, at [virksomhed7] har leveret momspligtige leverancer til Klager.
I forbindelse med de øvrige underleverandører har Klager oplyst, at kontakten hertil blev formidlet gennem en enkelt kontaktperson. Vedkommende fungerede altså som bindeled mellem de omhandlende underleverandører og Klager. Det har fungeret på den måde, at når Klager ønskede at anvende en underleverandør på en given opgave, så tog selskabet kontakt til vedkommende, som efterfølgende sørgede for, at opgaven blev solgt til en underleverandør i hans netværk. Når arbejdet var udført modtog Klager en faktura fra den underleverandør som havde udført arbejdet. Klager betalte til enhver tid fakturaen i god tro.
Klager afbrød samarbejdet med “kontaktpersonen”, da selskabet ikke længere var tilfreds med kvaliteten af det mandskab, som underleverandørerne i hans netværk anvendte.
(...)”
Repræsentanten har den 10. februar 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:
”(...)
Skatteankestyrelsen finder, på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person. Skatteankestyrelsen har lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.
Vi skal hertil bemærke, at fakturaerne fra Klagers underleverandører indeholder:
- Udstedelsesdato (fakturadato).
2. Fortløbende nummer, som identificerer fakturaen.
3. Leverandørens registreringsnummer.
4. Klagers navn og adresse.
5. Omfanget og arten af de leverede ydelser.
6. Betalingsbetingelser.
7. Afgiftsgrundlaget.
8. Gældende afgiftssats.
9. Det afgiftsbeløb, der skal betales.
Det er således vores opfattelse, at fakturaerne fra Klagers underleverandører opfylder de krav som fremgår af momsbekendtgørelsen § 58 stk. 1, og at de i øvrigt dokumentarer, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Den omstændighed, at en række af underleverandørerne eksempelvis ikke har angivet korrekt moms eller været registreret med ansatte bør ikke lide Klager til last. Klager har naturligvis ikke haft indsigt i hvorledes underleverandørerne har drevet deres forretning. Vi skal desuden endnu engang bemærke, at kontakten til Klagers underleverandører blev formidlet gennem en enkelt kontaktperson, som fungerede som bindeled mellem de omhandlende underleverandører og Klager. Der har således været en vis afstand mellem Klager og de anvendte underleverandører.
Det var desuden underordnet for Klager, hvor det indlejede mandskab kom fra, så længe det udførte opgaven i overensstemmelse med Klagers forventninger.
Skatteankestyrelsen udtaler endvidere, at selskabet på ingen måde har kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, i form af for eksempel skriftlige samarbejdsaftaler og erklæringer fra underleverandørerne om omfanget af samarbejdet.
Dette er ikke korrekt, idet der i sagen er indhentet en udtalelse fra underleverandøren [virksomhed7] v [person11], som bekræfter virksomhedens samarbejde med Klager. Vi skal desuden bemærke, at fraværet af samarbejdsaftaler, timesedler og andre formaliteter mellem Klager og de anvendte underleverandører, stemmer fuldstændig overens med kutymen i den underliggende branche. Den type opgaver som underleverandørerne har løst er således ofte præget af spontane og mundtlige aftaler.
(...)”
Retsmøde
Selskabets direktør fastholdt påstanden om, at selskabet er berettiget til fradrag for indgående moms og gennemgik selskabets historik med brug af underleverandører.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandør for i alt 199.163 kr. for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2019.
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”
Af momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
- a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
...”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240
...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
...”
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Selskabet har i perioden 1. januar 2017 – 31. december 2019 angivet købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 588.206 kr. Af denne angivelse har Skattestyrelsen nægtet fradrag for 199.163 kr.
Selskabet har som dokumentation fremlagt fakturaer for samhandlen med underleverandørerne. Fra de underleverandører, der er nægtet fradrag for købsmoms for, er der fremlagt 4 fakturaer fra [virksomhed2], 3 fakturaer fra [virksomhed3], 1 faktura fra [virksomhed4], 1 faktura fra [virksomhed5], 1 faktura fra [person10] og 2 fakturaer fra [virksomhed7].
Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.
Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Retten bemærker i denne forbindelse, at virksomheden ikke sammen med de fremlagte fakturaer i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret samhandlen med støttebilag i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet.
Underleverandørerne [virksomhed5], [person10] og [virksomhed7] har ikke været registreret som arbejdsgiver. Underleverandørerne [...] og [virksomhed3] har ud fra det oplyste ikke været i besiddelse af nødvendige ressourcer til formidling af arbejdskraft.
Henset til disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt. Retten finder, at der ikke er dokumenteret, at der er sket levering af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer. Henset til den beskedne angivelse af art og omfang af de leverede ydelser samt manglen af støttebilag, finder retten, at fakturaerne endvidere ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. Samlet finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer må anses for at være fiktive.
Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes herved, at betalinger til [person10] er foretaget til ejerens private bankkonto og ikke til [person10]’s erhvervskonto.
Der henvises i øvrigt til Retten i [by10] dom af 16. november 2015, offentliggjort som SKM2016.9.BR, og Retten i [by11] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.542.LSR og SKM2018.611.LSR.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.