|
|
Kendelse af 17-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 03-12-2022
Journalnr. 21-0082569
Afgiftsperioden 1. januar 2018 – 31. december 2018
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med ikke godkendt fradrag for købsmoms af startydelse ved leasing af traktor på 11.400 kr. og ikke godkendt fradrag for købsmoms af leasingydelser ved leasing af traktor på 9.837 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende ikke godkendt fradrag for købsmoms af leasingydelse ved leasing af traktor på 9.837 kr.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter momstilsvaret med 11.400 kr. vedrørende købsmoms af startydelse ved leasing af traktor.
Afgiftsperioden 1. januar 2019 – 31. december 2019
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med ikke godkendt fradrag for købsmoms af leasingydelser ved leasing af traktor på 8.511 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med salgsmoms for hovedanpartshaverens udtagning af avlshoppe med skønsmæssigt 3.333 kr. for perioden marts – juni 2019.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter momstilsvaret med 2.083 kr. vedrørende dette punkt.
Faktiske oplysninger
Selskabet er registreret med virksomhedsadresse på hovedanpartshaver [person1]s (herefter benævnt hovedanpartshaveren) bopæl [adresse1], [by1].
Selskabet har regnskabsperiode fra 1. juli til 30. juni. Selskabet har halvårlig momsangivelse.
Selskabet blev stiftet den 1. april 2007, og selskabets aktivitet består ifølge dets årsrapport hovedsageligt i konsulentydelser inden for projektledelse og lignende. Repræsentanten har oplyst, at selskabet tilbyder konsulentbistand med projekt- og programledelse, f.eks. i forbindelse med kundevirksomhedernes implementering af nye IT-systemer. Selskabet har igennem årene haft flere store kunder, typisk i den finansielle branche, f.eks. [virksomhed1] og [virksomhed2], men også i andre brancher, f.eks. [virksomhed3] og det danske forsvar.
Repræsentanten har endvidere oplyst, at selskabet ved siden af sine aktiviteter har foretaget mere eller mindre passive investeringer i heste.
Hovedanpartshaveren var i de påklagede indkomstår eneste ansatte i selskabet.
Hest
Selskabet investerede første gang i 2014 i en hest, som blev opstaldet hos hovedanpartshaveren.
Hovedanpartshaveren har siden 2014 etableret hestefolde og ridebane på sin ejendom. Ridebanen anvendes ifølge repræsentanten ikke som ridebane, hvilket ifølge repræsentanten kan ses ved, at der ikke er numre på siderne i ridebanen, da de ikke har rideheste, men alene avlshopper. Ridebanen anvendes til hestene som tørt underlag i våde perioder.
I 2014 anskaffede selskabet en pony for 25.000 kr. Ponyen blev i 2018 foræret væk til tredjemand som ”klappedyr”, da den var værdiløs som følge af sygdom. Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2018-30. juni 2019 fremgår af konto 5121 Hestebesætning en postering den 30. juni 2019 bilag 9014 Tab på hest (død) -25.000 kr.
Selskabet anskaffede i februar 2019 en hest for 9.000 Euro, omregnet 67.276 kr., som selskabet bogførte som regnskabs bilag 524 [person2] ”[x1]”. Hesten blev købt i Belgien.
Den 30. juni 2021 købte hovedanpartshaveren hesten [x1] af selskabet for 28.000 kr. med betalingsfrist den 30. juni 2022. Af fakturaen fremgår ud over køb af avlshoppe for 28.000 kr. endvidere brug af avlshoppe 2020/2021 på 12.000 kr.
[x1] var en avlshoppe, og den var drægtig, da selskabet købte den, hvilket fremgår af fakturaen fra købet af hesten, hvoraf fremgår: ”Sales of the pregnant mare [x1]”.
Af fakturanr. 237 udskrevet af selskabet til hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle dateret den 2. juni 2020 fremgår ”Leje af Rugehoppe – [x1] 01.07.2019 til 30.06.2020 15.000 kr.” Beløbet er ekskl. moms. Inklusiv moms udgjorde beløbet 18.750 kr.
Der foreligger ingen faktura for perioden februar til juni 2019, og i henhold til selskabets kontokort har selskabet ikke indtægtsført leje i perioden.
Repræsentanten har oplyst, at investeringscasen for selskabet bestod i, at selskabet enten kunne avle på avlshoppen og sælge føllene med gevinst eller leje hesten ud som avls- eller rugehoppe for en fast pris, hvor lejer afholdt omkostningerne ved avl m.v., men til gengæld havde retten til at sælge føllet.
Hovedanpartshaveren lejede hoppen af selskabet og afholdt alle udgifter til opstaldning, mad, dyrlæge m.v.
Der blev i perioden, hvor selskabet ejede hoppen, avlet 3 føl. Føllene var fra fødslen hovedanpartshaverens i henhold til lejeaftalen. Det første føl døde efter ca. seks måneder. Det andet føl blev solgt for 11.500 Euro. Det tredje føl kunne ikke sælges på grund af en medfødt hjertefejl, hvorfor føllet er opstaldet hos hovedanpartshaveren, indtil der måtte vise sig komplikationer.
Hovedanpartshaverens hustru havde for første gang anskaffet sig en avlshoppe i 2018, og det var den eneste anden hest, der havde været på ejendommen i den i sagen omhandlede periode.
Udgifter til leasing af traktor til brug for hesteholdet er afholdt af selskabet.
Traktor
Selskabet har med startdato den 1. januar 2018 og slutdato den 31. december 2022 leaset en traktor: Case IH JX90 m/Stoll læsser og Alo skovl, balletang og slagleklipper. Udstyret er brugt, årgang 2011.
Startydelsen er 45.600 kr. ekskl. moms, og den månedlige ydelse er 2.837 kr. ekskl. moms. Startydelsen betales ved underskrift, og de månedlige ydelser har forfald den 1. og betales månedsvis forud.
Ifølge det oplyste har hovedanpartshaveren afholdt udgifterne til den løbende drift af traktoren, mens selskabet har afholdt leasingudgifterne.
Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018 fremgår følgende udgiftsposteringer af konto 3210 Leasing:
Dato | Bilag | Tekst | Beløb |
29.12.17 | 188 | FM – Chase HI 90 1. gangsydelse | 45.600 kr. |
15.01.18 | 216 | [finans1] | 8.074 kr. |
01.02.18 | 238 | [finans1] [...09] | 2.902 kr. |
01.03.18 | 268 | [finans2] | 2.837 kr. |
03.04.18 | 306 | [finans2] | 2.837 kr. |
01.05.18 | 342 | [finans2] | 2.837 kr. |
01.06.18 | 378 | [finans2] | 2.837 kr. |
Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019 konto 3210 Leasing fremgår 12 månedlige betalinger på 2.837 kr. til [finans2].
Repræsentanten har oplyst, at selskabet har opkrævet leje på timebasis med 250 kr. pr. time, hvis traktoren har været anvendt til andet end selskabets hest.
Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018 fremgår følgende indtægtsposteringer af konto 1020 Faktureret udlejning m.v.:
Dato | Bilag | Tekst | Beløb |
30.06.18 | 5004 | Halleje | 2.400 kr. |
30.06.18 | 5005 | Traktorleje | 2.400 kr. |
30.06.18 | 5006 | Traktorleje | 250 kr. |
Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019 fremgår følgende indtægtsposteringer af konto 1020 Faktureret udlejning m.v.:
Dato | Bilag | Tekst | Beløb |
02.07.18 | 2 | Fakt. 198 f.lidt medtaget 30.06.2018 | 1.350 kr. |
27.12.18 | 139 | [virksomhed4] faktura 209-2018 -SE MEDD. | 2.400 kr. |
27.12.18 | 140 | Faktura 210.2018 – SE MEDD. | 3.750 kr. |
Skattestyrelsen har udsendt varsel om ændring af momstilsvaret den 23. april 2021.
Skattestyresens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag i momstilsvaret for købsmoms på 11.400 kr. af startydelse ved leasing af traktor og købsmoms på 9.837 kr. af leasingydelser til leasing af traktor for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2018.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag i momstilsvaret for købsmoms på 8.511 kr. af leasingydelser til leasing af traktor for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019.
Skattestyrelsen har forhøjet momstilsvaret med salgsmoms på 3.333 kr. af fikseret leje af hest for perioden 1. januar 2019 – 30. juni 2019.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”Moms
Selskabet har angivet den samlede moms for 2018 således:
Udgående moms: 30.6.2018 = 181.462/31.12.2018 = 173.075 | 354.537 kr. |
Indgående moms: 30.6.2018 = 10.973/ 31.12.2018 = 22.982 | 33.955 kr. |
Afgiftstilsvar | 320.582 kr. |
Regulering/forhøjelse af afgiftstilsvaret for 2018 udgør således:
Afgiftstilsvaret 320.582 + ændringer 11.400 + 9.837 | 341.819 kr. |
Angivet for virksomheden | 320.582 kr. |
Forhøjelse af afgiftstilsvaret | 21.237 kr. |
Selskabet har angivet den samlede moms for 2019 således:
Udgående moms: 30.6.2019 = 178.438/31.12.2019 = 210.600 | 389.038 kr. |
Indgående moms: 30.6.2019 = 8.833/ 14.307 | 23.140 kr. |
Afgiftstilsvar | 365.898 kr. |
Regulering/forhøjelse af afgiftstilsvaret for 2019 udgør således:
Afgiftstilsvaret 365.898 + ændringer 3.333 + 8.511 | 377.742 kr. |
Angivet for virksomheden | 365.898 kr. |
Forhøjelse af afgiftstilsvaret | 11.844 kr. |
...
1. Hestehold ...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Oplysninger fra selskabets revisor - citeret:
Der blev købt en hest i 2014 for kr. 25.000, som døde i 2018.
Herefter blev der købt en hest "[x1]" i februar 2019 for kr. 67.275. Den blev købt som en investering ”rugehoppe”, da den tidligere har lavet to kårede hingste i det hollandske forbund. Hestene er værdiansat til anskaffelsessum og der er ikke foretaget afskrivninger hverken regnskabsmæssigt eller skattemæssigt.
Der er ikke afholdt nogen form for løbende udgifter til hesten i selskabet, såsom foder, strøelse, dyrlæge, smed, afgift for at agere rugehoppe m.v.
Hesten er udelukkende anskaffet som en investering.
Som udgangspunkt fastholdes det, at selskabets køb af hesten er en ren investering på linje med andre investeringer, som på sigt forventes at give et afkast. Selskabet kunne også have købt værdipapirer eller andre anlægsaktiver som investering. Det er vel ikke beskrevet nogen steder, at et selskab ikke må foretage investering i en hest. Det skal her bemærkes, at selskabet ikke afholder nogen form for løbende udgifter til hestens "drift". Det er ren og skær investering. Det skal endvidere bemærkes, at der årligt udstedes en faktura fra selskabet til kapitalejer på kr. 15.000,- plus moms for leje af hesten. Er bogført på konto 1020 (kopi af faktura nr. 237 af 30.06.2020 for perioden 01.07.2019- 30.06.2020 er vedhæftet). Endelig kan det nævnes, at opstaldning af en hest koster mindst kr. 3.500 - 4. 000 plus moms om måneden, hvortil kommer udgifter til smed og dyrlæge.
Fakta:
Konto 1020 - Faktureret udlejning m.v.
Reg.år 2016/2017 | Bogføringsdato | Ingen Udfakturering | 0 | |
Reg.år 2016/2018 | 30-06-2018 | Halleje | 2.400 | + moms |
Reg.år 2017/2018 | 30-06-2018 | Traktorleje | 2.400 | + moms |
Reg.år 2017/2018 | 30-06-2018 | Traktorleje | 250 | + moms |
Reg.år 2018/2019 | 02-07-2018 | For lidt 30/6 2018 | 1.350 | + moms |
Reg.år 2018/2019 | 27-12-2018 | Fakt. 205-2018 | 2.400 | + moms |
Reg.år 2018/2019 | 27-12-2018 | Fakt. 210-2018 | 3.750 | + moms |
Reg.år 2019/2020 | 30-06-2020 | Fakt. 237 | 15.000 | + moms |
Konklusion - Hestehold:
Køb af hest
Købsbilag foreligger ikke. Anskaffelsen er alene dokumenteret ved bogholderipostering.
Skattestyrelsen finder ikke, at der er tale om en driftsmæssig aktivitet for selskabet.
På baggrund af det foreliggende oplyste anses "hestehold" alene at være oppebåret af kapitalejers personlige- og/eller familiemedlemmers interesse for heste.
Det bemærkes, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om aktiviteter til opretholdelse af hestens værdi (træning, deltagelse i turneringer, udstillinger m.v.). De oplyste udgifter afholdt af kapitalejer foreligger ikke dokumenteret.
Skattestyrelsen finder, at kapitalejer via sin dominerende indflydelse i selskabet og med sin personlige interesse, er tilgået en værdi ved selskabets anskaffelse af hesten, som skal beskattes som maskeret udlodning (aktieindkomst) for denne.
Skattestyrelsen finder, at værdien heraf efter skøn, og på baggrund af foreliggende oplysninger, kan ansættes til kr. 50.000.
Ved værdiansættelsen er henset til købsprisen for hesten, herunder, at den blev købt som en investering som "rugehoppe", og at den ifølge det oplyste har lavet to kårede hingste i det hollandske forbund. Endvidere er henset til, at der efter erhvervelsen vil kunne forekomme sygdom hos hesten, eventuel tilskadekomst og, at hesten med tiden, grundet alder, vil være mindre attraktiv. Hesten er ifølge det oplyste erhvervet i februar 2019. Købsdokumenter foreligger ikke. Aftalepapirer i forbindelse med handlen (eksempelvis dokumentation for resultater af avl) foreligger ikke. Hestens alder foreligger ikke oplyst. Deltagelse i avl, opdræt m.v. foreligger ikke oplyst og dokumenteret. Der foreligger ej heller oplysninger om, hvorvidt der efter erhvervelsen har været avls eller andre indtægter på hesten. Det må formodes, at kapitalejer, familiemedlemmer eller personer med tilknytning til denne har fornøden kendskab til avl af heste.
Skattestyrelsen har på baggrund af det anførte lagt til grund, at handlen er indgået mellem uafhængige parter, og at anskaffelsesprisen på 9.000 euro er fastsat svarende til udsigten til at kunne avle på hesten i en længere periode og dermed indtjening i et vist omfang.
Opmærksomheden henledes på dom afsagt af Østre Landsret - SKM2012.621.ØLR- hvorfra citeres
i uddrag: Klagerens aktieindkomst er forhøjet med 1.813.967 kr., idet Selskabets investering i en hest til ridninger anset for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Da Selskabets aktivitet består i investering i ejendomme samt handel med værdipapirer, kan hesten ikke anses for anskaffet som et led i Selskabets normale drift. Selskabet har endvidere ikke
forretningsmæssig kundskab til ridning, der desuden er en sportsgren, hvorfor investeringen i hesten må anses for båret af klagerens interesse for ridning.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Landsretten er enig med Landskatteretten og SKAT i, at henset til den øvrige erhvervsmæssige
virksomhed i sagsøgte A's selskab H1 ApS må anskaffelsen af hesten anses for at være sket udelukkende for at tilgodese A 's personlige interesser, herunder datteren BA 's interesse for ridning.
Efter det, der er fremkommet for landsretten, kan det endvidere lægges til grund, at hesten har været stillet til rådighed for BA, som selv har både redet hesten og deltaget i stævner med den i meget betydeligt omfang. Også efter BA's egen forklaring kan det desuden lægges til grund, at hun har deltaget i arbejdet med optræning af hesten, fordi hun selv var meget interesseret i ridning og syntes, det var et rigtig spændende projekt at træne en hest op til ... -klassen.
Samlet kan det herefter lægges til grund, at investeringen i hesten har haft en betydelig personlig værdi for BA og dermed også for A.
På denne baggrund er landsretten enig med Skatteministeriet i, at A skal beskattes af den værdi, han har haft af at have fået hesten stillet til rådighed af sit selskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Den omstændighed, at A selv har afholdt alle de yderligere udgifter vedrørende hesten, som fortsat ejes af selskabet, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.
Opmærksomheden henledes endvidere på afgørelse afsagt af Landsskatteretten - SKM2020.1.LSR
- om fikseret lejeindtægt - hvorfra citeres i uddrag:
Et selskab købte en racerbil og stillede den til rådighed for hovedanpartshaveren. SKAT anså selskabets underskud ved driften af bilen for maskeret udlodning. Selskabet kunne således ikke fratrække underskuddet, og hovedanpartshaveren skulle udbyttebeskattes heraf SKAT havde endvidere forhøjet selskabet og hovedanpartshaveren med en fikseret leje. Den fikserede leje var beregnet som diskontoen plus 4 % af selskabets anskaffelsessum for bilen. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, dog således at ansættelsen af den fikserede leje blev hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Herved bemærkede Landsskatteretten, at SKAT ved ansættelsen alene havde henset til finansieringsomkostningerne. Den fikserede leje skulle ansættes til den værdi, som hovedanpartshaveren havde haft af at have fået bilen stillet til rådighed af selskabet, hvori også indgik andre forhold end finansieringsomkostningerne, herunder risikoen for værditab på bilen som følge af deltagelsen i motorløb og omfanget af arbejdet med udlejningen.
Manglende lejeindtægt for selskabet
Skattestyrelsen finder, at hesten er stillet kapitalejer til rådighed af selskabet, og det er ikke godtgjort, at hans indbetalinger til selskabet er betalinger herfor i omhandlede indkomstår (for indkomståret 2020 - regnskabsperioden 1. juli 2019 - 30. juni 2020 indtægtsføres kr. 15.000 + moms for leje af hesten, jf. foreliggende oplysninger).
Med besvarelse fra revisor foreligger oplysning om, at opstaldning af en hest koster mindst kr. 3.500 - 4.000 plus moms om måneden, hvortil kommer udgifter til smed og dyrlæge.
Med udgangspunkt heri mangler selskabet en lejeindtægt på mellem kr. 42.000 - 48.000 årligt plus moms svarende til ca. kr. 55.000, idet bemærkes, at kapitalejer selv afholder løbende udgifter, herunder til smed og dyrlæge.
Kapitalejer skal derfor beskattes af værdien af denne rådighed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, som selskabet skal indtægtsføre. Værdiansættelsen af rådigheden skal efter ligningslovens § 2 ske på markedsvilkår, jf. SKM2012.621.ØLR.
Skattestyrelsen fastsætter værdien af rådigheden til 50.000 kr. årligt inkl. moms på baggrund af de med besvarelsen foreliggende oplysninger om opstaldningsudgifter - svarende til kr. 16.667 for perioden 1. marts 2019 (hesten anskaffet 22. februar) - 30. juni 2019 (4/12).
Selskabet - Indkomstændring- 2019: + kr. 13.333. Momsændring:+ kr. 3.333.
...
2. Traktor
...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Selskabet afholder leasingudgifter til leje af traktor således (moms er afløftet på leasingydelser
- beløb herunder er uden moms):
2016/2017 | 2017/2018 | 2018/2019 |
0 | 67.924 | 34.042 |
-if. kontospec. - konto 3210:
Dato | Beløb | Tekst |
29-12-2017 | 45.600 | 1. gangsydelse |
I alt indkomståret 2017 | 45.600 | |
15-01-2018 | 8.074 | [finans1] |
01-02-2018 | 2.902 | [finans1] |
01-03-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-04-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-05-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-06-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-07-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-08-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-09-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-10-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-11-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-12-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
I alt indkomståret 2018 | 39.346 | |
01-01-2019 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-02-2019 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-03-2019 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-04-2019 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-05-2019 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-06-2019 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-07-2019 | 2.837 | Formodentlig månedlig leasing ydelse |
01-08-2019 | 2.837 | Formodentlig månedlig leasing ydelse |
01-09-2019 | 2.837 | Formodentlig månedlig leasing ydelse |
01-10-2019 | 2.837 | Formodentlig månedlig leasing ydelse |
01-11-2019 | 2.837 | Formodentlig månedlig leasing ydelse |
01-12-2019 | 2.837 | Formodentlig månedlig leasing ydelse |
I alt indkomståret 2019 | 34.044 |
Besvarelse vedrørende traktor foreligger således fra revisor:
Selskabet ejer og har ejet flere heste, som er opstaldet på direktørens ejendom. Alle driftsomkostninger til hesteholdet betales af direktøren personligt. Traktoren anvendes i forbindelse med håndtering af de store 400 kg. Wrapballer samt til bortkørsel af hestemøg. Som betaling for opstalding m.v. har direktøren ladet selskabet afholdt leasingudgifter på kr. 2.836 + moms pr. måned
Den er "betaling" for kørsel af foder (ret tungt) samt bortkørsel af hestemøg fra ejendommen. En pragmatisk løsning!
Det skal bemærkes, at driftsudgifter til traktoren, såsom diesel, forsikring og service betales af kapitalejer privat.
Endvidere fakturerer selskabet for traktorens brug til andre formål med en timepris på kr. 250,- plus moms.
Konklusion - Hestehold/traktor:
Skattestyrelsen finder, at anskaffelse/leje af traktor alene er til brug for hestehold og uden en driftsmæssig begrundelse for selskabet. Se sagsfremstilling/bemærkninger ovenfor under pkt. 1.
Uden driftsmæssig begrundelse er beløbene ikke fradragsberettigede - ej heller for afløftning af moms, idet traktoren ikke kan henføres til en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.
Skattestyrelsen finder, at leasingudgifterne er anset for afholdt alene i forbindelse med hestehold, som er anset for at vedrører kapitalejers personlige interesse herfor.
Selskabets afholdte leasingudgifter er ikke fradragsberettigede, men er anset for maskeret udbytte til kapitalejer:
Forhold | Indkomståret 2017 | Indkomståret 2018 | Indkomståret 2019 |
Leasing af traktor | 45.600 | 39.346 | 34.044 |
Selskabet- Indkomstændring - 2017: + kr. 45.600. Momsændring: + kr. 11.400.
Selskabet-Indkomstændring - 2018: + kr. 39.346. Momsændring:+ kr. 9.837.
Selskabet-Indkomstændring - 2019: + kr. 34.044. Momsændring: + kr. 8.511.
...”
Skattestyrelsen har i supplerende udtalelse til sagen anført følgende:
”Vi har følgende kommentarer til de nye faktiske oplysninger:
Vedrørende husleje
Klagers repræsentant påpeger, at selskabet har forskudt regnskabsår – 1. juli – 30. juni.
...
Vedrørende leje af traktor
Klagers repræsentant påpeger, at selskabet har forskudt regnskabsår – 1. juli – 30. juni.
Skattestyrelsen skal henvise til konto 3210, hvor traktorlejen er bogført således:
Dato | Selskabets indkomstår | Selskabets regnskabsperiode | Beløb | Sammentælling |
29-12-2017 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 45.600 | |
15-01-2018 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 8.074 | |
01-02-2018 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 2.902 | |
01-03-2018 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 2.837 | |
01-04-2018 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 2.837 | |
01-05-2018 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 2.837 | |
01-06-2018 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 2.837 | 64.924 |
01-07-2018 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-08-2018 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-09-2018 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-10-2018 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-11-2018 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-12-2018 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-01-2019 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-02-2019 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-03-2019 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-04-2019 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-05-2019 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-06-2019 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | 34.044 |
Skattestyrelsen kendelse af 14. juli 2021 for selskabet / korrigeret til:
Indkomstår | Selskabet | + moms | Korrigeret til | + moms | |
2017 | 45.600 | 11.400 | |||
2018 | 39.346 | 9.837 | 64.924 | 16.231 | |
2019 | 34.044 | 8.511 | 34.044 | 8.511 |
Skattestyrelsen kendelse af 14. juli 2021 for [person1] / korrigeret til:
Indkomstår | [person1] | + moms | Ialt | Korrigeret til | + moms | Maskeret udbytte |
2017 | 45.600 | 12.000 | 57.000 | 57.000 | ||
2018 | 39.346 | 9.837 | 49.183 | 64.924 | 16.231 | 81.155 |
2019 | 34.044 | 8.511 | 42.555 | 34.044 | 8.511 | 42.555 |
...”
Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til indstilling til sagens afgørelse anført følgende:
”...
Skattestyrelsen er ikke enig med Skatteankestyrelsens indstilling, der indstiller den påklagede forhøjelse af klagers momstilsvar nedsat med samlet 12.650 kr. for den påklagede periode.
Ud fra en vurdering af de oprindelige oplysninger om klagers aktiviteter, herunder oplysninger uddybet under klagesagen, er det Skattestyrelsen opfattelse, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at hoppen ’[x1],([x1]) var erhvervet til brug for klagers momspligtige aktiviteter, hvorfor der ikke kan indrømmes momsfradrag i forbindelse med det foretagne køb af hesten.
Momsfradrag – indkøb af hoppe
Det følger af momslovens § 37, at momsregistrerede virksomheder kan opnå fradrag for købsmoms af indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
Klager erhvervede den 21. februar 2019 hoppen ’[x1]’. Hesten er købt af [virksomhed5] v/ [person2] beliggende i Belgien. Klager har i forbindelse med klagesagen fremsendt købsbilag i form af faktura for købet. Det er oplyst, at hesten er indkøbt som en investerings rugehoppe, da den tidligere har lavet to kårede hingste i det hollandske forbund.
Henset til de nye bilag og oplysninger der er fremlagt af klager i forbindelse med klagesagen, er det Skattestyrelsens vurdering, at klager ikke har erhvervet hoppen til brug for klagers momspligtige virksomhed men i medfør af hovedanpartshaverens personlige interesse, hvorfor klager ikke har været berettiget til fradrag for købsmomsen af købet.
Ved vurdering er der blandt andet lagt vægt på:
| • | At en hest er et aktiv, som efter dens art er egnet til privat anvendelse. |
| • | At hoppen var ca. 13 år gammel på tidspunktet for købet. |
| • | At hovedanpartshaveren havde en stald opført på dennes private ejendom i 2014. |
| • | At Hovedanpartshaveren har forestået alle udgifter til hoppen. |
| • | At der ikke er fremlagt objektiv dokumentation, der understøtter klagers forklaring om, at der tidligere skullet være hestehold registreret i selskabet forud for købet af hoppen i 2014. |
| • | Der er ikke fremlagt objektiv dokumentation for, at klager tidligere har drevet momspligtig virksomhed i relation til erhvervelse af heste. |
Herudover bemærkes, at klagers aktivitet er angivet som computerprogrammering samt virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse (bi-branche), jf. Det Centrale Virksomhedsregister samt bemærkninger i årsrapport.
Videre henses der til, at klager har oplyst ved møde med Skatteankestyrelsen den 22. november 2021, at hoppen ikke kan anvendes som ridehest, hvorfor det alene er det føl som hoppen bærer, der har værdi. Skattestyrelsen finder det derfor for modstridende, når klager oplyser at hoppen er erhvervet som investeringsaktiv, men samtidig har fraskrevet sig den eneste værdi som hoppen – ifølge klager – kan tilvejebringe til hovedanpartshaveren privat.
Klagers oplysning om, at hesten ikke er egnet til ridning – og derved ikke kunne have interesse for hovedanpartshaveren, findes ligeledes ikke at være understøttet af objektive kendsgerninger.
Skattestyrelsen henser herudover til, at klager ikke i forbindelse med klagesagen har fremlagt dokumentation for ejerskabet af den indkøbte hoppe er registreret hos selskabet i form af ejercertifikat og hestepas. Der er heller ikke fremlagt hestepas, ejercertifikater eller stamtavler for de i klagesagen øvrige omtalte heste og føl.
De eneste aktiviteter forbundet med hesten, har været udlejning og salg til hovedanpartshaveren. Klager har ikke forsøgt at sælge, udleje eller på anden vis genere indtægt fra hesten i samhandel med andre end hovedanpartshaveren.
Endelig bemærkes, at oplysningen om, at hesten er erhvervet som investering, ikke ses afspejlet i salgsbeløbet ved klagers salg af hesten til hovedanpartshaveren. Hertil bemærkes, at hesten – efter det oplyste, har genereret en indtægt til hovedanpartshaveren på 11.000 euro.
Skattestyrelsen finder derved, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at hoppen er erhvervet til brug for klagers momspligtige virksomhed, hvorfor klager ikke er berettiget til fradrag for købsmomsen for udgifter relateret hertil, herunder moms forbundet med erhvervelsen, jf. § 37.
Udtagningsbeskatning – rådighed over hoppe.
Da klager ikke anses for at have drevet momspligtig virksomhed i forbindelse med erhvervelse af hesten, og derved ikke været berettiget til fradrag for købsmoms, finder udtagningsreglerne efter dagældende § 5, stk. 3 ikke anvendelse.
Skattestyrelsen finder herefter at forhøjelsen af klagers momstilsvar vedrørende udtagningsmoms skal nedsættes med 3.333 kr.
Erhvervelsesmoms – køb af varer fra andet EU-land
Det følger af fakturaen for købet af hesten, at salgsmomsen er faktureret med 0 euro med henvisning til, at salget er sket til ”EXPORT”. Klager har imidlertid ikke angivet moms af købet på sin momsangivelse og derved ikke svaret erhvervelsesmoms af købet.
Det fremgår af fakturaen, at klager har angivet sit momsregistreringsnummer i forbindelse med købet.
Da klager har erhvervet en vare fra et andet EU-land, hvoraf der ikke er pålagt moms – idet klager har angivet sit momsnummer i forbindelse med købet, skal klager svare moms af erhvervelsen jf. momslovens 11. Momsgrundlaget er vederlaget tillagt 25 % moms, jf. § 31, stk. 1, jf. § 27, og § 33.
Klager skulle derved rettelig have betalt erhvervelsesmoms svarende til 67.275,90 * 0,25 = 16.819 kr. (rundet op), i forbindelse med købet. Skattestyrelsen finder herefter, at klagers momstilsvar henset til ovenstående kan forhøjes yderligere med 16.819 kr.
Momsfradrag – leasing af traktor.
Henset at erhvervelsen af hoppen [x1] ikke findes at være erhvervet til brug for klagers momspligtige aktiviteter, finder Skattestyrelsen, at der ligeledes ikke kan ske fradrag for købsmoms af leasing af traktor. Udover ovenstående henses der ligeledes til, at traktoren efter det oplyste tillige anvendes til hovedanpartshaverens private heste. De øvrige driftsudgifter til traktoren afholdes ligeledes af hovedanpartshaveren privat.
Skattestyrelsen finder af ovenstående grunde, at klager ikke er berettiget til fradrag for købsmoms af udgifter forbundet med leasing af traktoren, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.
Engangsydelse
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter engangsydelsen i henhold til leasingkontrakten for traktoren rettelig skulle være periodiseret til 4. kvartal 2017, jf. momslovens § 23, stk. 3. Skattestyrelsen er således enig i, at forhøjelsen af klagers momstilsvar skal nedsættes med 11.400 kr.
Skattestyrelsen finder herefter, at forhøjelsen af klagers momstilsvar for den påklagede periode kan opgøres således:
2018 | 9.837 kr. |
2019 | 25.330 kr. (8.511 + 16.819) |
Samlet | 35.167 kr.” |
Selskabets opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at momstilsvaret for perioderne 1. januar 2018 – 31. december 2018 skal nedsættes med 21.237 kr. og for perioderne 1. januar 2019 – 31. december 2019 med 8.511 kr. vedrørende fradrag for købsmoms af leasingudgifter til leasing af traktor.
Selskabet har fremsat påstand om, at momstilsvaret for perioden 1. januar 2019 – 30. juni 2019 skal nedsættes med 3.333 kr. vedrørende den af Skattestyrelsen pålagte salgsmoms af fikseret leje af hest.
Selskabet har som begrundelse for påstandene anført følgende:
”...
3 Sagsfremstilling
[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...1] er ejet og drevet af [person1].
Selskabet er stiftet den 1. april 2007 og er registreret med branchekode 6201000 Computerprogrammering og med 702200 Virksomhedsrådgivning som bibranche.
Selskabet tilbyder konsulentbistand med projekt- og programledelse, f.eks. i forbindelse med kundevirksomhedernes implementering af nye IT-systemer. Selskabet har igennem årene haft flere store kunder, typisk i den finansielle branche, f.eks. [virksomhed1] og [virksomhed2], men også i andre brancher, f.eks. [virksomhed3] og det danske forsvar.
Registreringen dækker imidlertid ikke over selskabets fulde aktivitet, idet selskabet ved siden af sine aktiviteter har foretaget mere eller mindre passive investeringer i heste.
Selskabet har adresse på [person1]s private landejendom, beliggende [adresse1], [by1], hvor [person1] bor sammen med sin hustru, [person3].
Aktiviteten i selskabet foregår fra adressen, når bortses fra de mange kundebesøg, som [person1] foretager i regi af [virksomhed4] ApS.
...
3.2 Nærmere vedrørende selskabets investering i heste
Selskabet startede med at investere i heste i 2014, hvor man erhvervede en pony for kr. 25.000. Hesten ”døde” desværre investeringsmæssigt i 2018, idet den var værdiløs på grund af sygdom. For at undgå en dyrlægeregning på ca. kr. 7.000 for aflivning, forærede selskabet hesten væk til tredjemand, der kunne bruge den som ”klappedyr”. Hesten udgik af anlægskontoen for hestebesætning ultimo regnskabsåret 2019, der løber fra 1. juli 2018 til 30. juni 2019, jf. Bilag 6.
Selskabet investerede herefter i hesten ” [x1]”. Hesten blev købt for kr. 67.275 den 22. februar 2019, jf. Bilag 6 og Bilag 7.
[x1] var en avlshoppe, der var drægtig, da [virksomhed4] ApS’ overtog hende. Investeringscasen bestod i, at selskabet enten kunne avle på avlshoppen og sælge føllene med gevinst. Alternativt kunne selskabet udleje [x1] som avls- eller rugehoppe for en fast pris, hvorefter lejer afholdte omkostninger ved avl m.v., men til gengæld havde retten til at sælge føllet. Markedslejen for udlejning af hoppen i en drægtighedsperiode var ca. kr. 10.000-15.000 med tillæg af moms.
Selskabet lejede således hoppen ud til [person1], hvilket selskabet fakturerede [person1] for, jf. f.eks. Bilag 8 og Bilag 9. [person1] afholdt herefter alle udgifter til opstaldning, mad osv., helt som praksis er ved hesteavl.
Investeringen har for selskabet været en lille overskudsforretning, idet [x1] blev lejet ud tre gange til henholdsvis kr. 15.000, kr. 15.000 og kr. 12.000, og herefter solgt for kr. 28.000, jf. Bilag 9.
Det bemærkes, at investeringen for [person1] ikke har været en overskudsforretning, idet alene ét ud af de tre føl, som [person1] har betal for avl af m.v., har kunnet sælges for €11.500.
Salget er alene sket ud fra en betragtning om risikominimering, idet selskabet ikke har ønsket at risikere yderligere uhensigtsmæssig beskatning ved eje af avlshopper.
Selskabet har – på grund af Skattestyrelsens misforståelse af proceduren for hesteavl – været nødt til at indstille hesteinvesteringer, hvor selskabet køber avls eller rugehopper og tjener penge på udleje og videresalg. Dette har imidlertid ikke hindret selskabet i fortsat at investere i heste.
Selskabet har senest i sommeren 2020 investeret i (lejet) en polsk rugehoppe for kr. 150.000, jf. Bilag 10. Selskabet har således investeret i form af leje af en drægtig rugehoppe for kr. 150.000, hvorefter selskabet har retten til det [...]-føl, som er født, men endnu ikke solgt. Føllet skal efter planen bortauktioneres i september 2021, og der er sat en minimumspris på €20.000. Prisen forventes at ligge mellem €20.000 og €30.000.
Fælles for selskabets investeringer i heste i den i sagen omhandlede periode er, at der ikke er tale om rideheste men alene avlsdyr.
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skatteansættelse for indkomståret 2019 med kr. 13.333 vedrørende manglende lejeindtægter fra hestehold.
3.3 Nærmere om selskabets leasede traktor
Som led i selskabets investering i avlsheste har selskabet leaset en traktor fra den 1. januar 2018, jf. Bilag 11.
Traktoren var nødvendig for, at selskabet kunne håndtere de 400 kg wrapballer samt bortkørsel af hestemøg.
Såfremt [person1] har skullet anvende traktoren privat, og således til andet end håndtering af selskabets investeringsheste, har selskabet faktureret kr. 250 med tillæg af moms pr. time herfor.
Førstegangsydelsen på kr. 45.600 med tillæg af moms, dvs. kr. 57.000, blev betalt den 29. december 2017, jf. Bilag 4, s. 10.
Beløbet eksklusive moms svarer til den forhøjelse, som Skattestyrelsen har foretaget af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2017, jf. Bilag 1, s. 2, på trods af, at udgiften er afholdt – og dermed fratrukket i selskabets indkomstår 2018.
Momsbeløbet på kr. 11.400 har Skattestyrelsen forhøjet selskabets momstilsvar med i 2018, jf. Bilag 1, s. 3, på trods af, at det er afholdt i afgiftsperioden 2. halvår 2017.
Herefter har selskabet afholdt månedlige leasingydelser på traktoren.
I indkomståret 2018 er der afholdt leasingydelser på i alt kr. 22.324 ekskl. moms, jf. Bilag 4, s. 10, og ekskl. førstegangsydelsen den 29. december 2017.
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for en udgift på kr. 39.346 i indkomståret 2018, jf. Bilag 1, s. 2. Tallet synes at fremkomme ved Skattestyrelsens misforståelse af selskabets forskudte indkomstår.
I indkomståret 2019 er der afholdt leasingydelser på i alt kr. 34.042, jf. Bilag 5, s. 10.
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for en udgift på kr. 34.044 i indkomståret 2019, jf. Bilag 1, s. 3. Differencen skyldes antageligvis, at Skattestyrelsen fejlagtigt har afrundet delbeløbene.
I momsperioden 2018 er der angivet indgående moms på kr. 9.836,50 vedrørende leasingydelser. Skattestyrelsen forhøjer momstilsvaret for perioden med kr. 21.237.
I momsperioden 2019 er der angivet indgående moms på kr. 8.511 vedrørende leasingydelser, svarende til Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar vedrørende disse leasingydelser.
4 Anbringender
...
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS skatte- og momsfradrag for engangsbetaling vedrørende leje af den i sagen omhandlede traktor.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS skatte- og momsfradrag for løbende afholdte leasingydelser vedrørende den i sagen omhandlede traktor.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det fjerde gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [virksomhed4] ApS af en manglende lejeindtægt vedrørende hestehold.
...
4.3 Nærmere vedrørende fradrag for selskabets leasing af traktor
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS skatte- og momsfradrag for engangsbetaling vedrørende leje af den i sagen omhandlede traktor.
Anbringendet knytter sig til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af selskabets skatteansættelse:
2017 – Traktor kr. 45.600
Anbringendet knytter sig endvidere til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af selskabets afgiftstilsvar:
2018 – Traktor kr. 11.400
Det gøres gældende, at der er talt om en helt sædvanlig fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og således ikke en maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.
Udgangspunktet i dansk skatteret er, at skattepligtige i Danmark skal beskattes af samtlige indtægter, jf. statsskattelovens § 4.
Personskatteloven regulerer de forskellige indkomstkategorier, og det fremgår af lovens § 4 a, stk. 1, at indkomst omfattet af ligningslovens § 16 A m.v. udgør aktieindkomst.
Hvorvidt der er grundlag for at gennemføre beskatning af en udlodning, beror på en vurdering af, om betingelserne i ligningslovens § 16 A er opfyldte.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1 og stk. 2, at aktionæren skal beskattes af alt, hvad der overføres til ham i kraft af hans status som aktionær.
Foruden kravet om, at den pågældende skal være aktionær, er det ligeledes en forudsætning for beskatning, at den pågældende betaling eller afholdelse af udgift m.v. sker i aktionærens interesse, jf. Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit C.B.3.5.2.1 og SKM2011.518.BR.
Heri ligger en konkret afvejning af, om den pågældende disposition er foretaget i selskabets interesse eller i aktionærens interesse. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at bevisbyrden for, at der er tale om maskeret udlodning, påhviler skattemyndighederne.
Af Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit C.B.3.5.2.1. med overskriften ”Udgifter der er selskabet uvedkommende” fremgår følgende:
”Regel
Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1.
Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Se SL § 6, stk. 1, litra a.”
Samme sted fremgår følgende om betingelserne for at statuere maskeret udbytte:
”Betingelser for at statuere maskeret udbytte
For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:
Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?
Er udgiften en driftsomkostning?
Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.
Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?
Om en udgift er afholdt i aktionærens interesse skal vurderes bredt. Det kan f.eks. være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab får fradrag for løn m.m. til ham for ikke udført arbejde i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.
(...)
Er udgiften en driftsomkostning?
Der kan mangle lovhjemmel for fradrag af en udgift, uden at det medfører, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse.
Rykkergebyr udløst af for sen betaling er f.eks. ikke fradragsberettiget, men udgiften kan ikke anses for afholdt i aktionærens interesse.
Se SL § 6, stk. 1, litra a.
Omvendt kan en udgift være en fradragsberettiget driftsomkostning, selv om den også kan synes afholdt i aktionærens interesse.
F.eks. et selskabs sponsorstøtte til udvikling og drift af båd og til kapsejlads blev anset for fradragsberettiget, uanset at hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand. Se TfS 1998, 155 VLD.”
Det fremgår således af Den Juridiske Vejledning, at der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, hvor der særligt skal lægges vægt på aktionærens selvstændige interesse i den pågældende disposition, samt lægges vægt på, hvorvidt dispositionen er foretaget i selskabets interesse.
Hertil kommer, at den skattepligtige disposition skal have ”passeret aktionærens økonomi”, jf. bl.a. SKM2009.262.VLR og professor, dr.jur. Jan Pedersens kommentar hertil offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen, Skattemæssige meddelelser 2009.173.
Af Jan Pedersens artikel fremgår bl.a. følgende:
”Uden udtrykkelig hjemmel kan reelle og skatteretligt retskraftige dispositioner ikke undergives beskatning, medmindre skatteyderen har givet afkald på indkomsten på en sådan måde, at indkomstmuligheden positivt er disponeret til optjening hos en anden indkomstmodtager, typisk en nærtstående.”
Hvad der skal forstås ved, at en skatteretlig disposition skal have ”passeret aktionærens økonomi”, er nærmere belyst ved Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2001.248.LSR.
Sagen omhandlede, hvorvidt klager skulle beskattes af maskeret udbytte i et tilfælde, hvor klager ejede hele aktiekapitalen i B A/S og D A/S og overførte omsætningen fra B A/S til D A/S, der var et underskudsselskab, for herved at sløre indtjeningerne og for samtidig at muliggøre en udnyttelse af D A/S’ skattepligtige underskud til udligning i B A/S’ skattepligtige indkomst. De overførte beløb var tilskudsbeskattede i D A/S og ikke fradraget hos B A/S. SKAT anså overførslen fra B A/S til underskudsselskabet D A/S som maskeret udlodning til klageren.
Landsskatteretten anførte følgende:
”På tidspunktet for overførslen af 1.870.000 kr. fra B A/S til D A/S var klageren ejer af hele aktiekapitalen i begge selskaber.
Det overførte beløbe er medgået ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for såvel B A/S som D A/S. Herefter finder Landsskatteretten ikke, at klageren har realiseret en økonomisk fordel i forbindelse med overførslen, der kan anses som en maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A.” (vores understregning)
Det ses således af Landsskatterettens kendelse, at selv i det tilfælde, at et selskab forærer sin beskattede omsætning væk alene begrundet i hovedaktionærens ønske om at udnytte et underskud i et andet – af ham ejet – selskab, er der ikke grundlag for beskatning, idet der ikke er realiseret en økonomisk fordel. I kravet om, at udlodningen skal have passeret hovedaktionærens økonomi, ligger således implicit et krav om, at hovedaktionæren – eller andre – har realiseret en økonomisk fordel uden, at denne økonomiske fordel er blevet beskattet i fornødent omfang.
Spørgsmålet om maskeret udlodning har tillige været genstand for en righoldig retspraksis.
Retten i [by2] tog i sagen offentliggjort i SKM2011.518.BR stilling til spørgsmålet om maskeret udlodning.
Sagen vedrørte en erhvervsdrivende, der via et selskab drev et landbrug i Polen.
Skatteyderen havde fratrukket en række udgifter i selskabet i forbindelse med driften af landbruget. SKAT tilsidesatte selskabets regnskab, idet SKAT ikke fandt, at de afholdte udgifter kunne anses for at være af erhvervsmæssig karakter. Det var således skattemyndighedernes opfattelse, at landbruget ikke var drevet forsvarligt eller med overskud for øje.
Herudover forhøjede skattemyndighederne skatteyder personligt med maskeret udlodning af et tilsvarende beløb.
Skatteyder gjorde bl.a. gældende, at landbrugsvirksomheden skulle anses for at udgøre en erhvervsmæssig virksomhed, ligesom skatteyder gjorde gældende, at der under alle omstændigheder ikke var grundlag for at gennemføre en beskatning af maskeret udlodning, idet udgifterne under alle omstændigheder ikke blev afholdt i skatteyders personlige interesse.
Skatteministeriet gjorde heroverfor bl.a. gældende, at udgifterne skulle anses for at være afholdt i skatteyders interesse, bl.a. under henvisning til skatteyders personlige tilknytning til Østeuropa.
Byretten nåede frem til, at de afholdte udgifter ikke var af erhvervsmæssig karakter for selskabet, hvorfor der som udgangspunkt var grundlag for at foretage beskatning af maskeret udlodning.
Efter en konkret vurdering fandt retten imidlertid, at der ikke var grundlag for at beskatte skatteyder af maskeret udlodning. Følgende fremgår af rettens begrundelse:
”Retten lægger i den forbindelse til grund, at A ikke havde noget andet motiv til at lade selskabet investere i landbruget i Østeuropa end at opnå en indtjening i selskabet, og at han gik ud fra, at driften kunne blive overskudsgivende efter en opstartsperiode på 2 år. Retten finder således ikke grundlag for at antage, at landbruget helt eller delvis skulle tjene private formål for A, og retten finder heller ikke, at det forhold, at A og BA i 2007 indgik ægteskab og i en periode forud herfor havde et ægteskabslignende forhold, giver tilstrækkeligt grundlag for at antage, at vilkårene i forpagtningsaftalen til skade for selskabets interesser skulle være fastsat under indflydelse af As personlige forhold til BA på daværende tidspunkt i februar 1999.
Retten tillægger det heller ikke betydning, at BA efter selskabets konkurs beholdt depositummet på 250.000 kr. og vederlagsfrit overtog såsæd og driftsmidler, idet et eventuelt krav mod BA i den anledning tilkom selskabets konkursbo, hvis dispositioner A var uden indflydelse på. Det bemærkes i øvrigt, at forpagtningsaftalen ikke indeholder bestemmelser om opsigelse, at det er nærliggende at antage, at østeuropæisk ret finder anvendelse på aftalen, og at det er uoplyst, om BA som følge af selskabets misligholdelse af aftalen havde et erstatningskrav, som kunne være modregnet i selskabets krav.”
Det fremgår således, at retten foretog en konkret vurdering af sagens omstændigheder og på baggrund heraf nåede frem til, at der ikke var grundlag for at gennemføre beskatning af maskeret udlodning. Dommen illustrerer ligeledes, at det forhold, at et selskab ikke kan opnå fradrag for en udgift, ikke er ensbetydende med, at der kan statueres maskeret udlodning over for anpartshaveren.
På tidspunktet for leasingaftalens indgåelse ultimo 2017, jf. Bilag 11, havde selskabet en investeringshest, jf. Bilag 4, s. 14. Investeringshesten stod gratis opstaldet hos [person1], men selskabet var nødt til at erhverve eller lease en traktor, der kunne håndtere de 400 kg wrapballer samt bortkørsel af hestemøg.
Ved leasingaftalens indgåelse og selskabets betaling af kr. 57.000 i engangsydelse var der således tale om en driftsomkostning for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, litra a.
At selskabets investering ”dør”, idet hesten enten måtte aflives eller gives væk i 2018, ændrer ikke herpå.
[person1] havde ikke nogen gevinst ved selskabets erhvervelse af en traktor.
Såfremt [person1] undtagelsesvist skulle bruge traktoren til noget privat, lejede han den for kr. 250 pr. time.
Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for udgiften ved selskabets betaling af engangsydelsen for leasing af den i sagen omhandlede traktor.
Under henvisning til ovenstående gøres det videre gældende, at selskabet kan medregne momsbeløbet på kr. 11.400 ved opgørelsen af sin indgående moms.
I anden række gøres det i relation til momsbeløbet gældende, at der under ingen omstændigheder er grundlag for at forhøje selskabets momstilsvar for 2018, når momsbeløbet hører til perioden 2. halvår 2017.
... ...
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS skatte- og momsfradrag for løbende afholdte leasingydelser vedrørende den i sagen omhandlede traktor.
Anbringendet knytter sig til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af selskabets skatteansættelse:
2018 – Leasingydelse kr. 49.183
2019 – Leasingydelse kr. 42.555
Anbringendet knytter sig endvidere til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af selskabets afgiftstilsvar:
2018 – Leasingydelse kr. 9.836
2019 – Leasingydelse kr. 8.511
Det gøres gældende, at der er tale om en helt sædvanlig fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og således ikke en maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.
Som anført ovenfor skal der, for at beskatte en hovedanpartshaver af maskeret udlodning i forbindelse med selskabets afholdelse af udgifter, foretages en konkretvurdering af hver enkelt sag, hvor der særligt skal lægges vægt på aktionærens selvstændige interesse i den pågældende disposition, samt lægges vægt på, hvorvidt dispositionen er foretaget i selskabets interesse.
Som det ses af den indgåede leasingkontrakt, jf. Bilag 11, havde selskabet leaset traktoren indtil og med 31. december 2022. Selskabet var således forpligtet til at betale de aftalte leasingydelser frem til udgangen af 2022.
At selskabets baggrund for at lease traktoren ”forsvandt” i 2018, idet selskabet skaffede sig af med den hest, man havde investeret i, ændrer således ikke på, at der er tale om driftsomkostninger for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, litra a, når selskabet opfylder sin del af leasingkontrakten.
Selskabet investerede da også i en ny hest i form af en avlshoppe i 2019, jf. Bilag 7.
[person1] havde ikke nogen gevinst ved selskabets fortsatte leasing af en traktor. Såfremt [person1] undtagelsesvist skulle bruge traktoren til noget privat, lejede han den for kr. 250 pr. time.
Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for udgiften ved selskabets betaling af ydelser for leasing af den i sagen omhandlede traktor.
Under henvisning til ovenstående gøres det videre gældende, at selskabet kan medregne momsbeløbene ved opgørelsen af sin indgående moms.
4.3 Nærmere vedrørende beskatning af manglende leje vedrørende hestehold
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det fjerde gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [virksomhed4] ApS af en manglende lejeindtægt vedrørende hestehold.
Anbringendet knytter sig til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse:
2019 – Hestehold kr. 13.333
Anbringendet knytter sig endvidere til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af selskabets afgiftstilsvar:
2019 – Hestehold kr. 3.333
Som anført ovenfor, afsnit 3.2, er det almindelig procedure ved investering i avls- eller rugehopper, at hesten udlejes til tredjemand for et beløb, hvorefter tredjemand afholder udgift til at gøre hesten drægtig, opstaldning, dyrlæge, foder osv. Når hoppen har folet, afleveres hoppen tilbage til ejeren efter en kort tid, hvor føllet er afhængigt af sin mor.
I nærværende sag har [person1] betalt for alt vedrørende avlshoppen [x1], helt som den sædvanlige procedure er for avlshopper.
Det ses ikke af Skattestyrelsens afgørelse, hvordan man kommer frem til, at selskabet skal beskattes af en skønsmæssigt opgjort fikseret lejeindtægt, når selskabet har modtaget lejebetaling for hesten, og når selskabet ikke selv i øvrigt har afholdt udgifter.
Skattestyrelsen anfører da heller ikke, hvad hjemlen er til denne fikserede indkomst.
...”
Selskabets repræsentant har fremsendt følgende supplerende bemærkninger efter kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler:
”Det anføres indledningsvist i referatet, at jeg bemærkede, at Skattestyrelsen i relation til husleje havde foretaget forkert periodisering fordi man øjensynligt har overset, at selskabet har forskudt regnskabsår og dermed indkomstår.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen også for så vidt angår selskabets fradrag for leasing af traktor og momsfradrag herfor, har foretaget forkert periodisering.
I relation til det anførte i referatet, s. 1, sidste afsnit, kan det supplerende oplyses, at [person1] og [virksomhed4] ApS ved værdiansættelse af hoppen vurderede markedsværdien til mellem 24.000-28.000. Valget faldt på kr. 28.000, idet [person1] ville sikre, at selskabet ikke tabte på investeringen.
Betalingstidspunktet den 30. juni 2022 er korrekt. Der er således ikke tale om en fejl, når der gives en betalingsfrist på et år fra handelstidspunktet. Det er meget almindeligt forekommende ved hestehandel, at købesummen for hesten forfalder i én eller flere rater ude i fremtiden, hvor den købte hest forventeligt har givet et afkast. Enten fordi der er tale om en ruge- eller avlshoppe, som tilfældet var i nærværende sag, som skal give et føl før betaling, eller fordi der er tale om handel med et føl, som først betales når det er tilreddet og solgt, typisk op til 4-6 år ude i fremtiden.
Det er således ikke et ualmindeligt handelsvilkår, at [person1] er indrømmet en betalingsfrist på et år for hoppen. For god ordens skyld bemærkes, at handelsprisen kunne indeholdes i [person1]s tilgodehavende i selskabet på handelstidspunktet.
I relation til det anførte i referatet, s. 2, 2. afsnit, kan det oplyses, at tabet regnskabsteknisk er bogført i selskabets resultat, og dermed ”lander” på egenkapitalen. Tabet er imidlertid tilbageført i selvangivelsen, sådan at der ikke er foretaget et skattemæssigt fradrag for tabet, idet tabet anses for at være omfattet af statsskattelovens § 5.
I relation til det anførte i referatet, s. 2, 3. afsnit, kan det oplyses, at [x1]s første føl, [x2], brækkede halsen i folden efter ca. seks måneder, og blev aflivet, jf. Bilag 17.
[x1]s andet føl blev som tidligere oplyst solgt for €11.500
[x1]s tredje føl, [x3], blev født med to huller i venstre hjerteklap, jf. Bilag 18, og er derfor usælgelig. Føllet går indtil videre i folden, idet [person1] afventer situationen. Det er udelukket at sælge hesten, idet dens gode blodlinje risikerer at medføre, at andre vil holde den i live trods komplikationer med hjertet, blot for at avle på den. Indtil komplikationerne måtte vise sig, får den en god og rolig tilværelse i folden hos [person1].
I forlængelse af ovenstående bemærkes for god ordens skyld, at [person1] betalte markedsprisen for anvendelsen af [x1] som rugehoppe.
I relation til det anførte i referatet, s. 2, 5. afsnit, kan det oplyses, at hverken [person1], hans hustru eller deres børn ridder, og der har aldrig befundet sig rideheste, skovtursheste etc. på ejendommen. [person1]s hustru har for første gang anskaffet sig en avlshoppe i 2018, og det er den eneste anden hest, der har været på ejendommen i den i sagen omhandlede periode.
Når der blev anlagt en ridebane var det udelukkende af hensyn til heste og føl, som selskabet havde. Ridebanen er aldrig brugt som sådan, hvilket klart illustreres ved, at den ikke er inddelt i felter med bogstaver, jf. eksemplet vedlagt som Bilag 19. Foto af ridebanen vedlægges som Bilag 20, hvoraf det tydeligt ses, at den ikke er brugt som sådan.
Når der blev anlagt en ridebane, var det fordi den skulle gøre det ud for et tørt alternativ til folden, som – særligt i vinterhalvåret – er meget pløret, jf. billederne vedlagt som Bilag 21. Når hopperne foler, er folden ikke hensigtsmæssig for føllene de første par dage, både på grund af pløret, men også fordi føllene i starten har et meget begrænset syn. Det er derfor hensigtsmæssigt med et bræddehegn.
Endelig bruges ridebanen i vinterhalvåret som et alternativ til folden, hvis en hest har fået muk, der er en almindeligt forekommende infektionstilstand nederst på benene, forårsaget af bakterier, svampe, mider eller dermatophilus congolensis.
Her er det afgørende for behandlingen, at hesten går på tør grund og ikke i den plørede fold.
...”
Retsmøde
Repræsentanten nedlagde påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.
Skattestyrelsen fastholdt den tidligere udtalelse og redegjorde herfor i overensstemmelse med de tidligere indlæg.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om der skal beregnes moms i relation til hovedanpartshaverens udtagning af hesten [x1] og i givet fald med hvilket beløb.
Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at selskabet vederlagsfrit har stillet hesten [x1] til rådighed for hovedanpartshaveren i 4 måneder i perioden marts til juni 2019.
Landsskatteretten finder, at selskabet ved indkøb og udlejning af hesten [x1] til hovedanpartshaveren har drevet selvstændig økonomisk virksomhed, hvormed selskabet er en afgiftspligtig person, jf. dagældende momslovs § 3, stk. 1.
Udlejningen af hesten [x1] er en momspligtig aktivitet, og selskabet skal derfor pålægge lejen moms samtidig med, at selskabet har fradrag for købsmomsen af eventuelle udgifter afholdt i forbindelse med udlejningen.
Selskabet har derfor også fradrag for den købsmoms, som svarer til den erhvervelsesmoms, som selskabet måtte have været pligtig at betale til Skattestyrelsen.
Af den dagældende momslovs § 5, stk. 3, fremgår (uddrag):
”Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål.”
Af den dagældende momslovs § 28, stk. 1, fremgår (uddrag):
”For varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 1-3, er afgiftsgrundlaget indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. dog stk. 3, heri ikke indbefattet værdien af den afgiftspligtige persons eget arbejde og afgiften efter denne lov, men medregnet andre afgifter som anført i § 27, stk. 2, nr. 1.”
I henhold til dagældende momslovs § 5, stk. 3, sidestilles selskabets vederlagsfri udlejning af hesten [x1] til hovedanpartshaveren med levering mod vederlag. Afgiftsgrundlaget fastsættes i henhold til dagældende momslovs § 28, stk. 1, til indkøbsprisen eller fremstillingsprisen. For en ydelse som leje af hest finder Landsskatteretten, at afgiftsgrundlaget kan fastsættes til den fikserede leje.
Ved Landsskatterettens afgørelse vedrørende selskabets skatteansættelse med sagsnr. 21-0081459 er den fikserede leje skønsmæssigt fastsat til i alt 5.000 kr. ekskl. moms i perioden marts – juni 2019. Der er ved skønnet henset til selskabets anskaffelsessum for hesten, hovedanpartshaverens anvendelse af hesten som avlshoppe og det forhold, at selskabet har opkrævet en årlig leje fra den 1. juli 2019. Der er ved skønnet endvidere taget højde for, at der i lejen også indgår, hvad tredjemand må forventes at opkræve for at påtage sig risikoen ved investeringen og eventuel forrentning heraf.
Moms af udtagning af hesten i perioden 1. marts 2019 – 30. juni 2019 opgøres således til 25 % af 5.000 kr., svarende til 1.250 kr.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter den af Skattestyrelsen opgjorte moms på 3.333 kr. med 2.083 kr.
Traktor
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1.
I medfør af momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret få fuld fradragsret for indgående moms, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momspligtige aktiviteter.
Det følger af momslovens § 37, at der ikke er fradragsret for køb af varer og ydelser, som benyttes til virksomheden uvedkommende formål, herunder køb af varer og ydelser, der anvendes privat.
I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse vedrørende selskabets skatteansættelse med sagsnr. 21-0081459 anses selskabets afholdelse af leasingudgifter til traktor for udelukkende at være foretaget i hovedanpartshaverens personlige interesse.
Der er herved henset til, at hovedanpartshaverens ægtefælle i 2018 har anskaffet en avlshoppe, hvortil traktoren anvendes, ligesom traktoren anvendes til brug for hovedanpartshaverens private føl og Hesten [x1], som hovedanpartshaveren har lejet af selskabet. Hovedanpartshaveren har ifølge det oplyste selv afholdt øvrige driftsudgifter til traktoren.
Leasing af traktoren ses på baggrund heraf udelukkende at have været i hovedanpartshaverens private interesse. Da selskabets udgifter til leasing af traktor ikke relaterer sig til selskabets momspligtige aktiviteter, godkendes der ikke fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37.
Skattestyrelsen har foretaget ændring af selskabets momstilsvar for perioden 1. halvår 2018 vedrørende købsmoms på 11.400 kr. af startydelsen. Udgiften er afholdt den 29. december 2017, og i henhold til leasingaftalen skulle startydelsen betales ved aftalens underskrift. I henhold til momslovens § 23, stk. 3, ses afgiftspligten i det konkrete tilfælde at indtræde den 29. december 2017 og således at vedrøre momsangivelsen for 2. halvår 2017, jf. momslovens § 57, stk. 4. Selskabet har ifølge det oplyste ikke angivet købsmomsen i 1. halvår 2018.
Skattestyrelsen kunne på baggrund heraf ikke foretage ændring i selskabets momstilsvar for 1. halvår 2018 vedrørende moms på 11.400 kr. af startydelsen, hvorfor momstilsvaret for 1. halvår 2018 nedsættes med 11.400 kr.
Skattestyrelsen har ikke foretaget ændringer af selskabets momstilsvar for 2017. Det bemærkes herved, at fristen for at afsende varsel om ændring af afgiftstilsvaret for 2. halvår 2017 udløb den 1. marts 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.
Skattestyrelsen ses for de efterfølgende perioder at have foretaget korrekt periodisering.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår nægtelsen af fradrag for købsmoms på 9.837 kr. i 2018 og 8.511 kr. i 2019.