Kendelse af 09-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 31-03-2023

Journalnr. 21-0080393

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets købsmoms med i alt 560.167 kr. for perioden 2. – 4. kvartal 2019. Forhøjelsen er sket på baggrund af nægtelse af fradrag for fakturaer udstedt af selskabet [virksomhed1] ApS, idet Skattestyrelsen finder, at fakturaerne ikke dækker over reelle leverede ydelser.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse. Det nægtede fradrag for købsmoms forhøjes med yderligere 5.290 kr. for 3. kvartal 2019. Det samlede nægtede fradrag for købsmoms for den påklagede periode udgør herefter 565.457 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed2] ApS, herefter selskabet, CVR-nr. [...1], blev stiftet den 16. april 2019 under branchekode ”479115 Detailhandel med hobbyartikler, musikinstrumenter, sportsudstyr, legetøj, cykler via internet”. Selskabets formål er at drive handel med produkter på internettet og hermed beslægtet virksomhed. Selskabet er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 18. marts 2022.

Selskabet blev stiftet af [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, som ejes af henholdsvis [person1] og [person2], som også sad i selskabets direktion.

Selskabet har ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har haft et tæt samarbejde med søsterselskabet [virksomhed5] ApS, herefter [virksomhed5], CVR-nr. [...2]. [virksomhed5] blev stiftet den 25. april 2017 og blev opløst efter konkurs den 27. oktober 2022. Konkursdekretet blev afsagt den 30. oktober 2020. [virksomhed5] blev stiftet af [virksomhed3] ApS, som ejes af [person1] og ifølge den tidligere repræsentant også [person2], som også var direktører i [virksomhed5].

[virksomhed5] havde til formål at drive handel med produkter på internettet og hermed beslægtet virksomhed.

[virksomhed5] var registreret under branchekode ”479116 Detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr via nettet”. Der har været mellem 5 – 9 ansatte i [virksomhed5] i 2019.

Ifølge selskabets repræsentant har selskabet anvendt ansatte fra [virksomhed5] i forbindelse med udførelse af opgaver.

Selskabet og [virksomhed5] var baseret på, at der blev oprettet annoncer på sociale medier, herunder [virksomhed6], hvorefter der blev betalt, hver gang en bruger klikkede på annoncen og derigennem blev ledt til selskabernes hjemmeside.

Selskabet har været registreret for moms med kvartalsvis afregning. For perioderne 2. kvartal 2019, 3. kvartal 2019 og 4. kvartal 2019 har selskabet angivet følgende i moms:

Periode	Salgsmoms	Moms af varekøb i udlandet	Købsmoms	Momstilsvar
2. kvartal 2019	536.461 kr.	85.182 kr.	440.828 kr.	180.815 kr.
3. kvartal 2019	570.040 kr.	899.356 kr.	1.125.169 kr.	344.227 kr.
4. kvartal 2019	264.276 kr.	- kr.	214.190 kr.	50.086 kr.
I alt	1.370.777	984.538	1.780.187	575.128 kr.

Selskabet har på konto ”6903: Indgående (køb) moms” bogført følgende i købsmoms for 2. – 4. kvartal 2019:

2. kvartal 2019	*355.646 kr.
3. kvartal 2019	225.813 kr.
4. kvartal 2019	214.190 kr.
I alt	795.649 kr.

* For 2. kvartal 2019 har selskabet bogført købsmomsen på konto 1310. På konto 6903 er det samlede beløb bogført, og der er henvist til konto 1310.

For den påklagede periode har selskabet taget fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS, herefter [virksomhed1], CVR-nr. [...3], blev stiftet den 13. marts 2019 under branchekode ”731110 Reklamebureauer” og ophørte den 14. juli 2021 opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 27. januar 2020. Formålet i [virksomhed1] var at drive virksomhed med udarbejdelse af tekstmateriale til brug på sociale medier, websites m.m. Endvidere var det [virksomhed1]’s formål at affiliate sider samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabet blev tegnet af [person3], som også var selskabets direktør frem til konkursdekretets afsigelse.

Den 13. november 2019 skiftede [virksomhed1] navn til [virksomhed7] ApS.

[virksomhed1] har ikke været registreret med ansatte. [virksomhed1] har ikke været arbejdsgiverregistreret.

På konto ”2803: Salgsfremmende omk.” har selskabet bogført udgifter til [virksomhed1] for i alt 1.322.584 kr. ekskl. moms. På konto ”2800: Annoncer og reklame” har selskabet bogført udgifter til [virksomhed1] for i alt 918.084 kr. ekskl. moms. Samlet er der for den påklagede periode bogført udgifter til [virksomhed1] på de to konti for i alt 2.240.668 kr. ekskl. moms. Købsmoms for disse konti kan opgøres til 560.167 kr. (25 % af 2.240.668 kr.).

Selskabet har bogført følgende i købsmoms vedrørende udgifter afholdt til [virksomhed1] på konto ”6903: Indgående (køb) moms”:

2. kvartal	330.646 kr.
3. kvartal	187.303 kr.
4. kvartal	47.508 kr.
I alt	565.457 kr.

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til [virksomhed1]. Skattestyrelsen har for 2. kvartal 2019 nægtet selskabet fradrag for købsmoms med 330.646 kr., 182.013 kr. for 3. kvartal 2019 og 47.508 kr. for 4. kvartal 2019. Samlet har Skattestyrelsen nægtet fradrag for købsmoms for i alt 560.167 kr.

Skattestyrelsen har ved opgørelsen taget udgangspunkt i konto ”2803: Salgsfremmende omk.” for 2. kvartal 2019 og konto ”2800: Annonce og reklame” for 3. og 4. kvartal 2019.

For 3. kvartal 2019 er fakturanummer 111 fra [virksomhed1] ikke bogført på konto ”2800: Annonce og reklame”. Momsen for fakturanummer 111 er bogført på konto ”6903: Indgående (køb) moms”. Momsen på fakturanummer 111 udgør 5.290 kr. Ifølge selskabets bankkontoudskrifter er fakturanummer 111 betalt den 25. september 2019.

Der er fremlagt fakturaer for de bogførte udgifter. Ifølge fakturabeskrivelserne er der faktureret for ”[virksomhed6]”, ”Linkbuilding” og ”Kundeservice konsulent”. Af de fremlagte fakturaer fremgår teksten ”Fakturaen er blevet betalt” nederst.

Ifølge bankkontoudtog fra selskabets konto i [finans1], kontonummer [...17], er der overført i alt 2.827.285 kr. for 2. – 4. kvartal 2019 fra selskabet til [virksomhed1]. Moms af det overførte beløb kan opgøres til 565.457 kr. (20 % af 2.827.285 kr.).

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler eller anden underliggende dokumentation til fakturaerne.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at [virksomhed1] blev stiftet, da selskabet fik lukket en business-manager konto, som selskabet anvendte til at reklamere for produkter på [virksomhed6]. Det var således ikke længere muligt for selskabet selv at lave reklamer på [virksomhed6]. I den forbindelse indledte de et samarbejde med [person3], som oprettede [virksomhed1] til formålet. Det var herefter [virksomhed1]’s opgave at lave reklamer for selskabet på [virksomhed6].

[virksomhed1]’s primære kunder har været selskabet, [virksomhed5] og [virksomhed8] IVS/[virksomhed9] ApS. 85 % af [virksomhed1]’s samlede omsætning udgør ifølge Skattestyrelsen omsætning til selskabet og [virksomhed5].

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed1] været omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt for de [virksomhed6]ydelser, som [virksomhed1] har videresolgt til selskabet. [virksomhed1] har angivet fradrag for ydelserne, men har ikke angivet og betalt erhvervelsesmoms af ydelserne. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] har indberettet ydelsessalg til [virksomhed1] for den påklagede periode på i alt 1.443.420 kr.

Det følger desuden af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed1] ikke har angivet moms for 4. kvartal 2019, og at indestående på [virksomhed1]’s bankkonto har været anvendt til betaling af aconto lønninger til lagermedarbejderne i [virksomhed5].

[virksomhed1] har for 2019 indberettet B-indkomst til [person1] på i alt 100.487 kr. og til [person2] på i alt 115.563 kr.

Ifølge selskabets tidligere repræsentant dækker den indberettede B-indkomst over to rejser til henholdsvis Dubai og Grækenland, som [person1] og [person2] modtog i gave fra [virksomhed1].

Den første rejse til Dubai varede fra 1. april og en uge frem. Rejsen til Grækenland varede fra 14. juni til 20. juni 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 560.167 kr. for perioden 2. – 4. kvartal 2019. Forhøjelsen er sket på baggrund af, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms af udgifter anført på fakturaer udstedt til selskabet.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført:

”...

1.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I henhold til momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2 nr. 1 kan der fratrækkes moms ved køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets leverancer, og som er leveret til virksomheden.

Det er således et krav, at der er sket levering af en vare eller ydelse mod et vederlag her i landet for at kunne opretholde et fradrag.

I det omfang der ikke er sket levering til selskabet af de varer eller ydelser som er anført på fakturaerne, har selskabet således ikke fradrag for den moms, der er anført på fakturaen jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2 nr. 1.

”Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen” jf. Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit A.B.3.3.1.1.

Skattestyrelsen henviser i den sammenhæng ligeledes til TfS 1996,561, hvor det er fastslået, at en virksomhed ikke som indgående afgift kan fradrage momsen af fakturaer, der ikke omhandler faktiske leverancer.

Skattestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at neutralitetsprincippet i momssystemdirektivets fradragsordning ikke er til hinder for Skattestyrelsens nægtelse af fradrag i nærværende sag. Neutralitetsprincippet forudsætter netop, at fradraget relaterer sig til en afgiftspligtig transaktion, hvilket konkret efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er tilfældet.

I sag C-642/11, Stroy trans EOOD fremgår af præmis 41 og 42, at fejlagtigt faktureret moms som følge af, at der ikke har fundet en afgiftspligtig transaktion sted, ikke behøves at behandles ens for de to berørte erhvervsdrivende. Idet udstederen af en faktura skal betale den moms, der er anført på denne faktura, selv om der ikke er fundet en afgiftspligtig transaktion sted. For det andet er udøvelsen af fradragsretten for modtageren af en faktura i henhold til dette direktives artikel 63 og 167 begrænset til udelukkende at omfatte afgifter, der svarer til en afgiftspligtig transaktion.

Det fremgår således direkte af ordlyden af momssystemdirektivets artikel 168, litra a, at den afgiftspligtige har ret til at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

Synspunktet om en virksomhed har fradrag for enhver afgift, der er anført på fakturaen ud fra neutralitetsprincippet, blev prøvet af EU-domstolen i sag C-342/87, Genius Holding BV, hvor det blev anført, at ”udøvelsen af den fradragsret, der er fastsat i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 omfatter ikke den afgift, der udelukkende skyldes, fordi den er anført på fakturaen”. Afgiften skal således også være lovhjemlet.

Domstolen udtalte videre, at når det oprindelige foretagne fradrag ikke svarer til den afgift, der skyldes efter loven, skal afgiften berigtiges, selvom den svarer til den afgift, der er anført på en faktura.

Fradrag for købsmoms kan ifølge EU-dommens afgørelse således ikke ske alene på baggrund af en foretagen fakturering, men kræver, at faktureringen understøttes af de faktiske forhold, som omhandlet i fakturaen.

Det vil sige, at selvom der er anført moms på fakturaen betyder dette ikke, at der er fradrag for købsmomsen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i en situation som den foreliggende, påhviler det den, der fratrækker momsen af fakturaerne at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.

Dette understøtter SKM2017.40BR, at det påhviler køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at købsfakturaen kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der rejses tvivl om fakturaens realitet.

Skattestyrelsen finder på baggrund af de faktiske forhold at selskabet [virksomhed1] ApS må betragtes som en nullitet, at det ikke er godtgjort, at der rent faktisk er sket en levering, hvorfor der heller ikke kan indrømmes fradrag for købsmomsen.

Dette begrundes med følgende objektive momenter i forhold til [virksomhed1] ApS:

[virksomhed1] ApS har ingen ansatte, dog har ejerne af [virksomhed2] ApS og [virksomhed5] ApS, [person1] og [person2] modtaget B-indkomst fra selskabet.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er interessesammenfald mellem selskaberne, da Halfsan Valentin Harring og [person2] har fået udbetalt B-indkomst fra selskabet.
[virksomhed1] ApS har ifølge [virksomhed6] kun købt ydelser hos dem for 1.443.420 kr., men de har alene til [virksomhed2] ApS, faktureret ydelser for 2.240.668 kr., hvilket ikke hænger sammen.
[virksomhed1] ApS har kun eksisteret i kort tid. Fra den 13. marts 2019 til begæring om egen konkurs den 27. januar 2020
[virksomhed1] ApS har kun i et tilfælde beregnet erhvervelse af de ydelser som hævdes købt af [virksomhed6] (omvendt betalingspligt), men selskabet har fradraget indgående moms af udgiften.
Hvis [virksomhed2] ApS selv havde købt ydelserne ved [virksomhed6], havde ydelserne været omfattet af omvendt betalingspligt, og dermed en fradragsneutral udgift.
[virksomhed1] ApS har ikke angivet moms for 4. kvartal 2019.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS har været led i momssvig begået i Danmark.

Skattestyrelsens undersøgelser har, efter vores opfattelse vist, at selskabet [virksomhed1] ApS er en nullitet, og ikke et reelt selskab. Selskabet har ikke haft en egentlig funktion og ingen ansatte.

[virksomhed1] ApS anses alene som et gennemfaktureringsselskab uden reel aktivitet, da [virksomhed2] ApS og [virksomhed5] ApS’ aconto overførsler direkte er videreført til udlandet.

På baggrund af ovenstående nedlægger Skattestyrelsen principiel påstand om, at de fakturerede ydelser rent faktisk ikke er leveret fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS, og at [virksomhed2] ApS alene af denne grund ikke har ret til at oppebære fradrag for den af fakturaerne beregnede købsmoms, jf. momslovens § 37 samt C-342/87, Genius Holding BV.

Dette understøtter som anført af C-268/83, Rompelmann, præmis 24 og SKM2017.40BR, hvoraf det fremgår, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

I henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1 ændres selskabets momstilsvar hvorved momsfradrag for købsfakturaer fra [virksomhed1] ApS ikke er fradragsberettigede i henhold til momslovens § 37.

Periode	Ej godkendt fradrag
	Total
190630	330.646
190930	182.013
191231	47.508
	560.167

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden i henhold til momslovens § 57, har angivet 560.167 kr. for meget i købsmoms for perioden 2. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2019, hvorfor virksomhedens købsmoms nedsættes i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1.

1.5 Skattestyrelsens endelige bemærkninger og begrundelse

I henhold til selskabets indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremgår, at [person1] og [person2] i foråret 2019 bl.a. deltager i to dyre rejser til Dubai og Grækenland betalt af [virksomhed1]. Det er Skattestyrelsens opfattelse at [person1] og [person2] burde have indset, at det ud fra [virksomhed1]s aktivitet ikke ville kunne lade sig gøre, at foretaget hævninger i denne størrelsesorden, af et nystartet selskab, og i betragtning af at selskabet som udgangspunkt kun har været gennemfakturering af [virksomhed6]ydelser.

[virksomhed1] blev som beskrevet i jeres indsigelse, oprettet i marts 2019 til at servicere [virksomhed10], og [virksomhed1] havde kun meget få kunder ud over [virksomhed5] og [virksomhed10].

[person2] og [person1] har sammen med [person3] benyttet indestående på [virksomhed1]s bankkonto. Ifølge oplysninger fra [person3], er indestående på [virksomhed1]s bankkonto også anvendt til betaling af aconto lønninger til lagermedarbejdere i [virksomhed5]. Dette antyder, at der er en økonomisk sammenblanding af de tre selskaber.

Det nævnes, at selskabet i efteråret 2019 bliver opmærksom på, at [virksomhed1] havde rod i regnskaberne, og I angiver, at der blev indgået en aftale mellem [virksomhed5] og [virksomhed1] om betaling af en ekstra faktura fra [virksomhed1] til [virksomhed5]. Der har derimod ikke været tale om en ekstrabetaling fra [virksomhed10] til [virksomhed1].

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed10] tidligere burde have indset, at der var noget galt med regnskaberne i [virksomhed1], da [virksomhed10] og [virksomhed5] stort set var selskabets eneste kunde, og indtægten derfra ikke ville kunne levne plads til forbrug af dyre rejser. Hvorfor [person2] og [person1] allerede på dette tidspunkt burde have indset at der var noget galt, og at indestående efterfølgende ikke vil levne plads til betaling af moms og skatter.

I henhold til EU-praksis C-439/04 og C440/04 Axel Kittel, fremgår af præmis 61 at det tilkommer de nationale myndigheder ret til at nægte fradrag, selv om der har været foretaget levering af et gode, hvis det ud fra objektiv kriterier fastslås, at køber vidste eller burde have vidst, at han ved sin erhvervelse deltog i en transaktion, der var led i momssvig.

Myndighedernes kontrolforpligtigelse kan som udgangspunkt ikke unødig påføres aftageren af en vare eller ydelse, som har fratrukket en faktura med moms, hvor fakturaen i øvrigt opfylder de formelle krav og sælger er momsregistreret jf. EU dommen sag C-80/11 og C-142/11 – Mahagében Præmis 61 og 62.

Men i henhold til præmis 66 af samme dom, kan myndighederne nægte retten til momsfradrag med den begrundelse, at den afgiftspligtige person ikke havde sikret sig,

•

At udsteder rådede over de pågældende goder og kunne levere dem, og opfyldt sin pligt til at angive og indbetalt moms

•

At nævnte afgiftspligtige person ikke er i besiddelse af dokumenter, der kan godtgøre, at de nævnte omstændigheder er opfyldt, til trods for at de materielle og formelle betingelser, der for udøvelse af fradragsretten, er opfyldt, og at den afgiftspligtige person ikke var i besiddelse af indicier, som begrundet mistanke om, at der forelå uregelmæssigheder eller svig i nævnte udsteder sfære.

Det er Skattestyrelsens opfattelse i henhold til ovenstående, at [virksomhed10] var i besiddelse af indicier, som kunne bero på en begrundet mistanke, om at der forelå uregelmæssigheder eller svig hos [virksomhed1].

Skattestyrelsen har forespurgt [virksomhed6] vedrørende [virksomhed6]ydelser leveret til [virksomhed1], og [virksomhed6] har bekræftet at der er leveret ydelser til [virksomhed1] for samlet 1.443.420 kr.

Det er korrekt, at der via [virksomhed1]s Konto i [virksomhed11] for perioden fra marts til august 2019 er videreført 9.7 mio. kr., som kan antyde at være overført til [virksomhed6], ud fra kontoteksten. Overførslerne i [virksomhed11] kan dog ikke henføres til konkret kontomodtager, da kontoen nærmere fungerer som en betalingsplatform.

I henhold til jeres indsigelse fremgår, at [virksomhed10] i en lang perioden selv har stået for selskabets [virksomhed6]annoncering, både før og efter samarbejdet med [virksomhed1].

I henhold til [virksomhed10]s kontospecifikation konto 2805 ([virksomhed6] + [virksomhed12]), har selskabet bogført udgifter til [virksomhed6] og [virksomhed12] på i alt 3.869.783 kr. fra perioden den 08.07.2019 til den 03.12.2019. Dette stemmer ikke overens med at [virksomhed10] kun før og efter samarbejdet med [virksomhed1], selv har stået for [virksomhed6]annonceringen. Da samarbejdet med [virksomhed1] har fungeret i perioden fra maj til ultimo oktober 2019.

Det hænger heller ikke sammen med at [virksomhed10]s Business Manager skulle have været spærret, og dermed argumentet for at starte samarbejdet med [virksomhed1].

Ud fra den begrundelse som Skattestyrelsen har angivet under punkt 1.4, samt ovenstående er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at der sås tvivl, om der har været foretaget levering af de omtalte [virksomhed6]ydelser fra selskabet [virksomhed1]. Ud fra jeres indsigelse har [virksomhed10] ført kontrol med, at de har modtaget ydelser fra [virksomhed6], men det er tvivlsomt om ydelserne er leveret af [virksomhed1], idet [virksomhed1] kun har erhvervet ydelser fra [virksomhed6] for i alt 1.443.420 kr., hvilket er et faktum. Disse ydelser dækker over såvel leverancer til [virksomhed10] som til [virksomhed5]. Det er derfor uvist hvem der har erhvervet de [virksomhed6]ydelser som angiveligt er betalt af [virksomhed1].

Derudover er det Skattestyrelsens holdning, i henhold til ovenstående, at [virksomhed10] vidste eller burde have vidst, at der forelå uregelmæssigheder eller svig hos [virksomhed1].

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden i henhold til momslovens § 57, har angivet 560.167 kr. for meget i købsmoms for perioden 2. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2019, hvorfor virksomhedens købsmoms nedsættes i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1.

...”

Skattestyrelsen har i høringssvar af 29. november 2021 anført:

”...

I henhold til selskabets indsendelse af klage til Ankestyrelsen fremgå på side 25 under punkt

4.1.1., Ad 3, at Skattestyrelsen har forespurgt [virksomhed6] omkring levering af ydelser til [virksomhed1].

Heraf kan Skattestyrelsen uddybende oplyse:

Skattestyrelsen har i forbindelses med sagsbehandling af selskabet [virksomhed1] ApS ([virksomhed1]), anmodet om oplysninger hos myndighederne i Irland vedrørende leverancer foretaget af [virksomhed6] til [virksomhed1].

[virksomhed1] ApS skifter den 14. november 2019 navn til [virksomhed7] ApS, og er i dag opløst efter konkurs. I nedenstående vil selskabet blive nævnt som [virksomhed1].

[virksomhed6] har indberettet et ydelsessalg til [virksomhed1] for perioden 2. kvartal 2019 samt 3. kvartal 2019 på i alt 1.443.420 kr.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra [virksomhed6], hvor det oplyses, at det er korrekt at [virksomhed6] har leveret ydelser til [virksomhed1] for i alt 1.443.420 kr. Jf. bilag 1.

Skattestyrelsen har efterfølgende på ny spurgt [virksomhed6], om de beløb, der fra [virksomhed1]s konto angiveligt er overført til [virksomhed6], er modtaget af [virksomhed6], og hvad de eventuelt er betaling for.

Hertil svarer [virksomhed6], at de havde udvidet deres søgning på leverede ydelser til [virksomhed1], og kørt en rapport for hele 2019, men havde ikke fundet yderligere oplysninger. De havde også søgt alle kundekonti med kundenavn [virksomhed1] ApS, og kunde momsnummer DK[...3], men kunne forsat ikke finde yderligere transaktioner, end de allerede oplyste 1.443.420 kr.

[virksomhed6] nævner, at hvis de danske skattemyndigheder kan fremskaffe "annoncekontonumre" som er tilknyttet [virksomhed1] ApS, kan det eventuelt give [virksomhed6] mulighed for at levere yderligere transaktioner. På dette tidspunkt var [virksomhed1] ApS under konkurs, så Skattestyrelsen havde ikke mulighed for at fremskaffe yderligere oplysninger. Jf. bilag 2.

Skattestyrelsen har, ved henvendelse fra [virksomhed2] rådgiver, efterfølgende indvilliget i at forespørge [virksomhed6] endnu en gang, hvis [virksomhed2] ApS var i stand til at finde nogle yderligere oplysninger.

[virksomhed2] rådgiver indsender udskrift af [virksomhed1]s bankkontoudtog, med tilhørende kontotekster.

Kontoudtoget er dog vedlagt i tidligere anmodning til [virksomhed6], men for at sikre sig, at [virksomhed6] har anvendt kontoteksterne til udsøgning, er de endnu en gang fremsendt til [virksomhed6], med følgende anmodning:

" It has not been possible for the Danish Tax Authorities to provide a [virksomhed6] ad account number associated with [virksomhed1] ApS. We are only in possession of a code associated with the payments e.g. [virksomhed6] *[...]2. See attached for all the payments. Is it possible to make a search based on the unique numbers associated with the payments? And find out if it relates to [virksomhed1] ApS?"

Denne anmodning er sendt til de irlandske myndigheder den 24. august 2021, men vi har pt. endnu ikke modtaget endeligt svar fra myndighederne i Irland.

Når Skattestyrelsen får svar fra myndighederne i Irland, vil disse bliver fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

...”

Klagerens opfattelse

Selskabets tidligere repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar på i alt 560.167 kr. for perioden 2. – 4. kvartal 2019 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for sin påstand har den tidligere repræsentant anført:

”...

2 Introduktion

Ved afgørelsen af 3. juni 2021 har Skattestyrelsen som beskrevet forhøjet [virksomhed10] ApS’ momstilsvar i perioden 2. kvartal – 4. kvartal 2019 med i alt kr. 560.167.

Begrundelsen herfor er, at der efter styrelsens opfattelse ikke har været realitet bag fakturaer udstedt af selskabet [virksomhed1] ApS (herefter ”[virksomhed1] ApS”) til [virksomhed10], hvilket begrundes i en række nærmere beskrevne forhold, der vedrører [virksomhed1].

[virksomhed10] er ikke enig i, at der ikke er realitet bag fakturaerne udstedt af og betalt til [virksomhed1], idet [virksomhed10] løbende har ført kontrol med, at de ydelser, som virksomheden betalte [virksomhed1] for, også var i overensstemmelse med det leverede og med beløbene i de udstedte og betalte fakturaer.

Da der ikke er noget interessesammenfald mellem [virksomhed10] og [virksomhed1], har [virksomhed10] intet incitament haft for at betale for ydelser, der ikke bliver leveret.

Der er derfor ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for købsmomsen i relation hertil.

3 Sagsfremstilling

3.1 [virksomhed2] ApS (”[virksomhed10] ApS”)

[virksomhed10] blev stiftet den 16. april 2019 under branchekoden 479115 - Detailhandel med hobbyartikler, musikinstrumenter, sportsudstyr, legetøj, cykler via internet (bilag 2).

[virksomhed10]’s vedtægtsmæssige formål er at drive handel med produkter på internettet og hermed beslægtet virksomhed.

[virksomhed10] ejes ligeligt af [person2] (herefter ”[person2]”) og [person1] (herefter ”[person1]”) gennem deres respektive holdingselskaber, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

[person2] og [person1] fungerer til dagligt som direktører i [virksomhed10].

[virksomhed10]’s revisor ved stiftelsen var [virksomhed13], CVR-nr. [...4] ([virksomhed13]). [virksomhed10] har efterfølgende skiftet revisor og gør for nuværende brug af [virksomhed14] Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab, [adresse1], [by1], CVR nr. [...5].

Der er aflagt to årsrapporter af hhv. [person4] statsautoriseret revisor, mne[...], fra [virksomhed13] og [person5] registreret revisor, mne[...], hos [virksomhed15], CVR-nr. [...6] ([virksomhed15]) (bilag 3).

I første regnskabsår 16. april 2019 – 30. juni 2019 havde [virksomhed10] en bruttofortjeneste på kr. 190.361. Årets resultat efter skat var kr. 147.036. Egenkapitalen var kr. 187.036.

I andet regnskabsår 1. juli 2019 – 30. juni 2020 havde [virksomhed10] en bruttofortjeneste på kr. 207.347. Årets resultat efter skat var kr. 182.166. Egenkapitalen var kr. 369.202.

Der har ikke været medarbejdere i selskabet, da alle har været ansat i [person2] og [person1]s andet selskab [virksomhed5] ApS (herefter ”[virksomhed5]”), CVR-nr. [...2]. Der har været en mellemregning mellem [virksomhed5] og [virksomhed10] for disse udgifter.

En beskrivelse af [virksomhed5] er en forudsætning for forståelsen af virksomheden i [virksomhed10], hvorfor en nærmere beskrivelse af virksomheden i [virksomhed5] følger nedenfor.

3.1.1 [virksomhed5] ApS (”[virksomhed5]”)

Som anført ejer [person2] og [person1] udover [virksomhed10] også selskabet [virksomhed5], der blev stiftet den 25. april 2017 under branchekoden 479116 - Detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr via internet (bilag 4).

Selskabets vedtægtsmæssige formål er at drive handel med produkter på internettet og hermed beslægtet virksomhed.

[virksomhed5] er tillige ejet ligeligt af [person2] og [person1] gennem deres respektive holdingselskaber, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

[person2] og [person1] har fungeret som direktører i [virksomhed5], indtil selskabet blev taget under konkurs-behandling ved konkursdekret afsagt 30. oktober 2020 af Skifteretten i [by2]. Selskabet er fortsat under konkursbehandling.

[virksomhed5]’ revisor ved stiftelsen var [virksomhed13], CVR-nr. [...4] ([virksomhed13]). [virksomhed5] skiftede dog revisor 3. juni 2020 til [virksomhed15], CVR-nr. [...6] ([virksomhed15]) (i dag [virksomhed16] ApS).

Der er aflagt tre årsrapporter af hhv. [person6] statsautoriseret revisor, mne[...], fra [virksomhed13], [person4] statsautoriseret revisor, mne[...], fra [virksomhed13] og [person5] registreret revisor, mne[...], fra [virksomhed15] (bilag 5).

I første regnskabsår 25. april 2017 – 30. juni 2018 havde [virksomhed5] en bruttofortjeneste på kr. 10.072.063. Årets resultat efter skat var kr. 4.978.554. Egenkapitalen var kr. 5.028.554.

I andet regnskabsår 1. juli 2018 – 30. juni 2019 havde [virksomhed5] en bruttofortjeneste på kr. 10.610.247. Årets resultat efter skat var kr. 4.477.719. Egenkapitalen var kr. 2.506.273.

I tredje regnskabsår 1. juli 2019 – 30. juni 2020 havde [virksomhed5] en bruttofortjeneste på kr. 11.028.241. Årets resultat efter skat var kr. 5.839.542. Egenkapitalen var kr. 6.845.815.

[virksomhed5] har haft mellem fire og otte medarbejdere, jf. bilag 5.

3.1.2 Bogføring og rådgivning m.v.

Fra begyndelsen i 2017, da det stod klart for [person2] og [person1], at de ville få succes med forretningen i [virksomhed5] var det væsentligt og blev prioriteret højt, at virksomheden blev drevet under nøje iagttagelse af al lovgivning og anden regulering, herunder skatte- og afgiftslovgivningen – ikke mindst på momsområdet.

Da de senere drev virksomheden i [virksomhed10], gjaldt de samme forhold.

I den forbindelse valgte de at indgå aftale med [virksomhed13] om, at denne rådgivningsvirksomhed skulle medvirke til, at virksomheden i alle retlige samt skatte- og afgiftsmæssige forhold iagttog dansk og udenlandsk lovgivning.

I perioden fra marts 2018 til april 2020 (godt to år) anvendte [virksomhed5] således i alt kr. 2.830.789 på den omhandlede rådgivning fra [virksomhed13], jf. bilag 6.

Af [virksomhed13]s fakturaer fremgår bl.a., at [virksomhed5] har afholdt meget betydelige udgifter i forbindelse med momsregistreringer og -indberetninger m.v. i de mange forskellige lande, hvor [virksomhed5]’ kunder var hjemmehørende, herunder Tyskland, Østrig, Belgien, Frankrig, Sverige og Finland.

3.1.3 [virksomhed10] og [virksomhed5]’ historik og udvikling

[person2] og [person1] har begge gymnasiale uddannelser og blev oprindelig bekendt med iværksætteri gennem tidligere mindre webshops. Derudover har [person2] taget kurser i e-commerce, hvilket dækker over markedsføring ved brug af sociale medier.

Forretningseventyret startede for alvor for [person2] og [person1] i 2017 med virksomheden [virksomhed5]. I denne virksomhed solgtes kun ét produkt: holdningskorrigerende trøjer, som kunne afhjælpe smerter i ryggen og dårlig holdning.

Et produkt, der løste et problem for mange tusinde brugere i Danmark og i udlandet, som enten konstant var siddende på arbejdet bøjet over et skrivebord, eller som qua hårdt fysisk arbejde ligeledes havde gavn af produktet.

[person2] og [person1] forestod selv annoncering via [virksomhed6], hvortil de på egen hånd udarbejdede tekst og billedmateriale til reklamerne samt besluttede, hvornår, hvor meget og i forhold til hvilke målgrupper, der skulle annonceres. Al virksomhedens annoncering foregik via [virksomhed6] og dermed beslægtede sociale medier.

Virksomheden tog kraftigt og hurtigt fart. Der blev omsat for kr. 500.000 i [virksomhed5]’ første måned (maj 2017), og efter syv måneder var der afsendt mere end 100.000 pakker, og [virksomhed5]’ omsætning var steget til kr. 5,0 mio. om måneden.

[virksomhed5] havde ligeledes skiftet lokaler flere gange grundet mangel på lagerplads. Virksomheden blev startet på et kontor på 10m² i 2017, hvorefter den flyttede til 120 m² store lokaler efter blot to måneder. I 2018 flyttede [virksomhed5] til lokaler, hvor der var plads til et stort varelager.

[virksomhed5] begyndte i 2. halvår 2017 at ekspandere til andre markeder end Danmark.

Parallelt med [virksomhed5]’ omsætningsmæssige tigerspring kom [person2] og [person1] i kontakt med [person7], der var en af landets førende kiropraktorer, og som de besluttede skulle være virksomhedens ansigt udadtil.

I samararbejde med [virksomhed5]’ revisor, [virksomhed13], blev der udarbejdet en warrantaftale, hvorigennem [person7] fik mulighed for at overtage 10 % af [virksomhed5] under forudsætning af, at han opfyldte en række betingelser.

Eksempelvis var det aftalt, at [person7] skulle på landsdækkende TV i enten [...] eller [...] med [virksomhed5]’ produkter. Det var også et punkt i aftalen, at [person7] skulle sælge produktet ind til [virksomhed17], som [person7] selv var med til at starte i sin tid.

Efter syv måneder havde [person7] ikke lykkedes ikke med at opfylde et eneste punkt i warrantaftalen ligesom han heller ikke havde besøgt [virksomhed5]’ forretningssted en eneste gang.

Som konsekvens heraf hævede [virksomhed5] kontrakten med [person7], idet det stod klart, at [person7] ikke ville være i stand opfylde punkterne i aftalen inden for den aftalte tidsfrist på 18 måneder eller i det hele taget.

Ikke desto mindre var [person7] fortsat af den opfattelse, at han var berettiget til 10 % af [virksomhed5]. Der blev derfor indledt retssag mellem [virksomhed5] og [person7] gående på, hvorvidt [virksomhed5] kunne hæve aftalen før tid grundet misligholdelse.

På den baggrund og for at undgå at miste mere end nødvendigt til [person7], såfremt retssagen blev tabt, stiftede [person2] og [person1] selskabet [virksomhed10] efter rådgivning herom fra [virksomhed13], jf. bilag 6 (faktura nr. [...]88 fra [virksomhed13]).

I samme periode stiftede [person2] og [person1] bekendtskab med et nyt produkt, som de kunne se, solgte godt. Dette var et elektrisk apparat, som kunne benyttes til at stimulere mavemuskler m.v. Produktet blev solgt under betegnelsen [produkt1].

Samtidig med ovenstående forløb var [person2] og [person1] begyndt at se sig om efter muligheder for at outsource flere opgaver, så de kunne følge med væksten i selskaberne.

Et af områderne, som var oplagt til at blive udliciteret til anden side, var marketing. Dette var særlig oplagt, da [virksomhed5] var begyndt at få fjernet annoncer fra [virksomhed6] på grund af algoritmer på [virksomhed6], som blandt andet skulle sikre imod annoncer med f.eks. stødende indhold.

På et tidspunkt fik [virksomhed5] lukket sin såkaldte Business Manager-konto (se nærmere om [virksomhed6]s Business Manager-konti nedenfor i afsnit 3.1.4.3) og blev derved reelt afskåret fra at annoncere. Dette medførte, at [person2] og [person1] endeligt besluttede at få udliciteret denne del af deres virksomhed.

I denne forbindelse indledte de et samarbejde med en bekendt, [person3] (herefter ”[person3]”). Da [person3] forstod, at der ville blive tale om betydelige opgaver, etablerede han [virksomhed1], som han var eneejer af og direktør i.

[virksomhed1], der således var et nystiftet selskab, kunne oprette en Business Manager og dertilhørende annoncekonti, som kunne forestå indrykningen af annoncer på [virksomhed6] på [virksomhed5]’ og [virksomhed10] ApS’ vegne.

[person3] var en dygtig annoncetekstforfatter, layouter samt film- og billedproducent. Derfor overtog [person3] via [virksomhed1] arbejdet med at udfærdige annoncetekster og materiale i form af film og billeder til annoncer, således at [person2] og [person1] kunne fokusere på andre områder i driften og udviklingen af virksomheden.

Der blev tilmed ansat ekstra personale til at håndtere varereturnering m.v. samt en driftsdirektør, jf. bilag 6 (fakturanr. [...]72).

[virksomhed10] blev som beskrevet etableret med det formål at overføre driften fra [virksomhed5] til [virksomhed10], således at [person7] ikke ville være berettiget til at tage del i efterfølgende indtægter i [virksomhed5], såfremt førnævnte retssag endte med at blive tabt.

Der gik kun få måneder, hvorefter [virksomhed5] vandt den retssag, som [person7] havde anlagt. Der var herefter ingen risiko for, at [person2] og [person1] skulle afgive en del af deres virksomhed, hvorfor driften i vidt omfang blev ført tilbage fra [virksomhed10] til [virksomhed5]. Dette kan udledes ved at sammenholde de to selskabers årsregnskaber for 2019 (bilag 3 og 5), hvoraf det tydeligt fremgår, at den primære drift har været i [virksomhed5].

Virksomheden buldrede derudaf i [virksomhed5]. [person2] og [person1] investerede mere end kr. 2,5 mio. i diverse TV-kampagner i hele Skandinavien i løbet af sensommeren og efteråret 2019 og arbejdede i døgndrift alle ugens dage for at kunne følge med.

Formålet med investeringen i TV-kampagner var primært at skabe kendskab til [virksomhed5]’ to produkter og derigennem bane vejen for, at annoncerne via [virksomhed6] havde bedre vilkår for at slå igennem på de nye markeder.

I efteråret 2019 afholdtes et møde mellem [person3], [person2] og [person1]. Her fik [person2] og [person1] oplyst, at der ikke havde været styr på fakturering og bogføring, herunder moms i [virksomhed1], hvilket havde medført underfakturering på ca. kr. 1,5 mio. [person3] fremsatte derfor et krav på ca. kr. 1,5 mio. over for [virksomhed5].

Denne meddelelse resulterede i en straksopsigelse af samarbejdet med [virksomhed1] fra [person2] og [person1]s side gældende for både [virksomhed5] og [virksomhed10], hvorefter parterne indledte forhandlinger om forlig.

Parterne var tæt på at nå til enighed om et forlig lydende på, at [virksomhed5] skulle overføre kr. 1,0 mio. til [virksomhed1] til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet. Så tæt, at der blev rettet henvendelse til [virksomhed5]’ revisor [virksomhed13] om overførsel af beløbet, jf. bilag 7.

Da det imidlertid stod [person2] og [person1] klart, at overførsel af et sådant beløb ville medføre [virksomhed5]’ konkurs, blev forhandlingerne indledt på ny. Særligt grundet den omstændighed, at [person2] og [person1] ingen skyld havde i [virksomhed1] ApS’ manglende orden i sin bogføring, blev parterne i stedet enige om et forlig på kr. 525.000 inkl. moms til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet.

Det indgik som betingelse i forliget, at en del af den overførte sum skulle benyttes til at indfri momskravet.

Herefter håndterede [person2] og [person1] selv marketing og annoncering i såvel [virksomhed5] som [virksomhed10].

Trods samarbejdsvanskelighederne med [virksomhed1] gik [virksomhed5]’ virksomhed stadig strygende og var præget af travlhed, ekspansion og månedlig vækst.

Forretningen begyndte dog at stagnere i løbet af foråret og sommeren 2020 grundet hyppigere problemer med [virksomhed6] og dennes annonce/markedsførings-funktion, som var hele [virksomhed5]’ eksistensbetingelse, jf. hertil afsnit 3.1.4 herunder.

[virksomhed5] havde på daværende tidspunkt bundet en betydelig del af selskabets likvidbeholdning i lager, hvorfor [virksomhed5]’ likviditet var sårbar over for udfordringerne med [virksomhed6] og den dermed forbudne nedgang i salget.

Da [person2] og [person1] fra anden side erfarede, at nedlukningerne af [virksomhed6]-konti var et generelt problem for branchen, tegnede de en kassekredit på kr. 2,0 mio., som de hæftede personligt for.

På trods af [person2]s og [person1]s ihærdige forsøg på at sikre [virksomhed5]’ overlevelse var de nødsaget til at begære [virksomhed5] konkurs i efteråret 2020. Konkursbegæring blev indleveret til Skifteretten i [by2], som afsagde konkursdekret den 30. oktober 2020.

3.1.4 Forretningsmodel og [virksomhed6]s betydning

3.1.4.1 Generelt om forretningsmodellen og webshops

Virksomheder som [virksomhed5] og [virksomhed10] er baseret udelukkende på at skaffe salg igennem diverse sociale medier. [virksomhed6], der tilmed ejer Instagram, er uden sammenligning den største spiller på dette marked.

Forretningsmodellen er baseret på, at der oprettes annoncer på f.eks. [virksomhed6], hvorefter der betales, hver gang en bruger klikker på annoncen og derigennem bliver ledt til virksomhedens ([virksomhed5]’ eller [virksomhed10] ApS’) hjemmeside, jf. bilag 8.

Udgifterne til markedsføring kan derfor variere ganske markant, da det afhænger dels af, hvor mange klik en given annonce opnår, dels af, hvor meget der betales for hvert klik.

Hvor meget, der skal betales pr. klik, afhænger af, hvor meget trafik der er den pågældende dag - altså hvor mange brugere, der benytter hjemmesiden på det givne tidspunkt.

Dette kan sammenlignes med, at udgifterne til en TV-reklame vil afhænge af, om den vises i bedste sendetid eller på et mere skævt tidspunkt af døgnet.

Betalingen for annoncerne, og hvilken størrelsesorden denne ligger i, udregnes automatisk af [virksomhed6]s algoritmer. Et klik kan koste mellem kr. 2 – 15.

Det er ikke muligt for en virksomhed selv at bestemme, hvor meget et enkelt klik skal koste. Det er dog muligt at angive et spænd over, hvor mange udgifter der ønskes benyttet på annoncering pr. dag.

Det er herefter op til virksomheden selv at analysere sig frem til, hvor meget der skal bruges på annoncer samt på hvilke tidspunkter for at få den lavest mulige udgift pr. købende kunde.

Dette vil afhænge af forskellige faktorer, såsom hvilke varer der sælges, samt hvilket købersegment varerne udbydes til. Dette kaldes i fagtermer Return On Investment (ROI).

Eksempel:

Hvis der en given dag er 1.000 besøgende kunder i [virksomhed10] ApS’ webshop, og trafikken denne dag koster [virksomhed10] kr. 10 pr. kunde (klik på annoncen), vil dagens udgifter til markedsføring på [virksomhed6] udgøre kr. 10.000.

Et godt resultat for [virksomhed10] vil være, at der ud af de 1.000 besøgende kunder er 100, der aflægger en ordre. I så fald vil hver kunde koste [virksomhed10] kr. 100.

Hvis det herefter lægges til grund, at et gennemsnitsalg er på kr. 399 pr. kunde (man finder frem til dette ved analyse af virksomhedens tal), vil dette således give en omsætning på kr. 39.900.

Når dagen er slut, vil [virksomhed10] beregne ROI’en for at vurdere, om der den følgende dag skal skrues op eller ned for annoncer.

ROI beregnes ved at dividere omsætningen (kr. 39.900) med udgiften til annoncer m.v. på [virksomhed6] (kr. 10.000), hvilket i dette tilfælde vil give en ROI på 3,9.

Hermed kan [virksomhed10] analysere sig frem til, at de omsætter for kr. 3,9 for hver kr. 1 brugt på [virksomhed6]. Dette sammenholdes med [virksomhed10] ApS’ analyser over, hvor mange penge et produkt skal tjene for at kunne holde udgifter til produktion m.v. hjemme.

Ud fra denne analyse vil [virksomhed10] tillige kunne træffe en beslutning på et oplyst grundlag om, hvorvidt der skal bruges flere eller færre penge på annoncer den næste dag.

Skrues annonceringen i eksemplet op til kr. 30.000 pr. dag, og det lykkes at opretholde ROI’en på kr. 3,9, vil omsætningen stige til kr. 117.000 på den enkelte annonce.

Som en følge heraf vil højere udgifter til markedsføring normalvis være ensbetydende med en højere omsætning.

Udregningen af, hvor vellykket en virksomhed man kan drive ved denne forretningsmodel, findes derfor ved at sammenholde, hvor meget der omsættes for, samt hvor god en ROI der opretholdes.

3.1.4.1.1 Type af webshop

Der opereres typisk med én af to former for webshops, når det kommer til forsendelse og lager-håndtering. Enten har virksomheden eget lager, eller produkterne sendes af leverandørerne direkte til kunden.

Der er fordele og ulemper ved begge former for webshops. Har virksomheden eget lager, vil den bære risiko herved, men vil typisk opnå fordele i form af hurtigere levering og bedre kundeserviceteam, som har mere føling med processen.

En typisk handel i [virksomhed10] vil bestå af, at en kunde bliver ledt ind på virksomhedens webshop via en annonce på [virksomhed6].

Når kunden afgiver sin ordre, modtager kunden en ordrebekræftelse inden for fem minutter, som indeholder oplysninger om det købte produkt, leveringsoplysninger, kontaktmuligheder m.v.

Herefter printes post-label på virksomhedens lager, og varen bliver sendt afsted, hvorefter betaling trækkes på kundens betalings- eller kreditkort. Betalingen indestår almindeligvis i en indløsningsbank i fem hverdage, hvorefter der sker udbetaling til virksomheden.

Processen er i høj grad automatiseret og styres typisk af et e-handelssystem, eksempelvis [...]. E-handelssystemet benyttes til alt fra at håndtere ordrer, til lagerstyring samt betalinger.

Årsagen til, at en forretningsmodel, som den [virksomhed10] gør brug af, normalt ikke benytter sig af mere traditionelle former for reklame såsom bus- eller TV-reklamer, er, at det ofte er forholdsvist dyrt pr. besøgende kunde, samt at der ikke herved kan opnås samme kontrol med at nå ud til relevante målgrupper (der er ikke den samme mulighed for beregning af ROI).

Derudover er det meget nemt at beregne og følge, hvor mange penge virksomheden sammenlignet med de traditionelle markedsføringskanaler skal bruge på markedsføring for at opnå et salg.

Det skal hertil bemærkes, at de fleste typer af virksomheder, der gør brug af denne forretningsmodel, får produceret de varer, der sælges, i Østen. Dette medfører en fordel i form af en lav produktpris. Som afledt virkning heraf vil udgiftsposten til markedsføring ofte være mellem to og fire gange større end selve produktionsudgiften.

Det er vigtigt at understrege, at en webshop, hvor der udelukkende handles over internettet uden en egentlig fysisk forretning, ikke fungerer på samme måde som traditionelle detailforhandlere.

Kunder bliver ikke opmærksom på en webshop og kommer aldrig ind på virksomhedens hjemmeside, hvis ikke der markedsføres. Hvis der ikke er besøgende på hjemmesiden, genereres der ingen omsætning, og virksomheden må som konsekvens heraf lukke.

Dette er årsagen til, at der anvendes så massive summer på annoncer m.v. på de sociale medier sammenlignet med andre typer af medier. Henset til [virksomhed6]s dominerende stilling vil det stort set udelukkende være dette medium, der annonceres på.

Det er den altovervejende hovedregel, at et salg på en webshop kan spores tilbage til en annonce, der stammer fra [virksomhed6] eller Instagram, der som nævnt er ejet af [virksomhed6].

Det er særdeles kritisk for en virksomhed, hvis den blokeres fra at annoncere gennem [virksomhed6] og beslægtede sociale medier. Virksomheden sælger i så fald intet, da kunderne simpelthen ikke ved, at den eksisterer.

Dette kan sammenlignes med Coronaens indvirkning på fysiske forretninger i landets gågader. Der kommer ingen besøgende, da kunderne holdes ude, og omsætningen styrtdykker.

Da annoncering gennem sociale medier er så central for eksistensen af virksomheder, der benytter sig af denne forretningsmodel, er det alment anerkendt, at det er nødvendigt for butikker i branchen at hyre eksterne marketingbureauer til at forestå markedsføringen af virksomhedens produkter.

Markedsføringsopgaven overflyttes til disse eksterne marketingbureauer, som sørger for, at virksomheden konstant har adgang til at annoncere på de sociale medier, således at lederne af virksomheden får frigivet ressourcer til at tage sig af de øvrige dele af virksomheden, såsom lagerhåndtering, strategiplanlægning og kontrol med indkøb/produktion.

3.1.4.2 Generelt om oprettelse af annoncer på [virksomhed6]

Det forholder sig således, at en virksomhed som udgangspunkt kan have én såkaldt Business Manager på [virksomhed6]. Dette er hovedkontoen, der oprettes med virksomhedsoplysninger m.v.

Bliver en webshops Business Manager spærret, er webshoppen nødsaget at rekvirere en ny andetsteds, da det ikke er muligt for en virksomhed at oprette en ny.

En Business Manager kan have fem annoncekonti tilknyttet. En annonce på [virksomhed6] oprettes via en annoncekonto.

Hver annoncekonto kan indstilles til bestemte målgrupper og lande m.v., således at det ønskede købersegment til den givne vare, der annonceres, bedst muligt rammes.

På én annoncekonto kan der dagligt blive brugt ca. kr. 30.000 på annoncer, jf. ovenstående mulighed for at angive budget for annoncering.

Såfremt en virksomhed ønsker at benytte mere end kr. 150.000 om dagen på annoncer, hvilket svarer til det maksimale budget, der kan angives for de fem annoncekonti, en Business Manager kan have tilknyttet, er virksomheden nødsaget til at erhverve yderligere Business Managers, der kan forestå annonceringen.

Med andre ord er virksomheden henvist til at benytte sig af eksterne bureauer til at indrykke annoncer for virksomhedens produkter på [virksomhed6], idet et selskab som tidligere nævnt kun kan have én Business Manager. Lukkes en Business Manager, gør [virksomhed6]s algoritmer, at det samme selskab ikke igen kan få oprettet en ny Business Manger.

Rekvirering af yderligere Business Managers kan tillige være påkrævet, såfremt en virksomheds konto lukkes ned af [virksomhed6]s algoritme.

Det er kun muligt at få fat i en Business Manager ved at have en ”ægte” persons [virksomhed6] profil, hvorfor en Business Manager kan skaffes ved selv at lave den fra bunden eller ved at købe en allerede oprettet og etableret Business Manager af tredjemand.

Dette svarer til den praksis, der tidligere gjorde sig gældende ved oprettelse af selskaber, hvor det var almindelige praksis for advokater at have skuffeselskaber liggende klar til en klient, som kunne overtage selskabet og spare besværet ved oprettelsen mod at betale et mindre vederlag til advokaten.

Ligeledes er der bygget hele virksomheder op omkring at generere Business Managers til virksomheder, der skal bruge disse. Ganske få klik på internettet er påkrævet for at finde links, hvor det er muligt at købe [virksomhed6]-profiler og Business Managers, jf. bilag 9. Dette er dog først kommet til efterfølgende (efter 2019).

Det er i denne forbindelse vigtigt at have in mente, hvor essentiel en bestanddel af forretningsmodellen annoncering af varer på sociale medier er for webshops, jf. afsnit 3.1.4.1.1.

I forlængelse heraf er det afgørende at pointere, at muligheden for at købe sig til flere Business Managers ikke altid har foreligget. Dette marked er vokset frem som konsekvens af, at [virksomhed6]s automatiske algoritme med tiden er blevet aldeles mere aggressiv, jf. mere herom i afsnit 3.1.4.3.

3.1.4.2.1 Betaling til [virksomhed6]

[virksomhed6] udsteder automatisk en faktura, hver gang der fra en annoncekonto er brugt for kr. 6.000, og disse trækkes fra det kreditkort, som er tilknyttet annoncekontoen.

I praksis er det ikke nødvendigt at udfylde faktureringsinformationer, men blot tilknytte et betalingskort.

Det eneste, der skal bruges for at lave annoncer, er en Business Manager og en annoncekonto. En Business Manager kan lave annoncer for andre selskaber, og det behøver således ikke være det selskab, som betaler, der står på fakturaen.

Men med de fleste almindelige betalingskort er det ikke muligt at foretage overførsler i den kaliber, som er påkrævet ved webshops [virksomhed6]annoncering. Derfor bruger stort set alle webshops [virksomhed18] A/S, som udsteder såkaldte [virksomhed11]-kort i henhold til en licens fra MasterCard International Incorporated. [virksomhed11]-kort har ingen beløbsbegrænsninger, og webshops kan således foretage så mange og store transaktioner til [virksomhed6], som er nødvendigt. Til illustration henvises til [virksomhed10] ApS’ kontoudtog fra [virksomhed11] fra 2021 (bilag 10).

Det fungerer sådan, at webshoppens [virksomhed11]-konto kobles op på virksomhedens bankkonto. Det betyder, at alle de penge, der overføres til [virksomhed11]-kontoen, kommer fra virksomhedens bankkonto.

3.1.4.3 Problemer med annoncering på [virksomhed6]

Annoncering via [virksomhed6] har klare og uundværlige fordele for en webshop-virksomhed, men [virksomhed6] er også forbundet med udfordringer. En af de største udfordringer med [virksomhed6] er deres nyere regelsæt for, hvordan annoncering kan styres.

Det er som nævnt kun muligt at have én enkelt Business Manager tilknyttet sin virksomheds konto.

Derudover indebærer [virksomhed6]s robot-håndtering af håndhævelsen af [virksomhed6]s reglement tillige store og alvorlige udfordringer for virksomheder, jf. artiklen ”[virksomhed6]’s AI Mistakenly Bans Ads for Struggling Businesses” af 27. november 2020 (bilag 11).

[virksomhed6] er verdens største aktør på markedet for online markedsføring. Til håndtering af de enormt mange brugere, der hver dag benytter [virksomhed6], er der udviklet en særdeles avanceret algoritme, som kan holde styr på det hele.

Størstedelen af [virksomhed6]s regelhåndhævelse sker således automatisk, og en annonce vil blive fjernet, hvis den går imod [virksomhed6]s politik. Dette kan være tilfældet, hvis annoncen indeholder pornografisk materiale, reklamerer for gambling, krænker andres immaterielle rettigheder osv.

Såfremt algoritmen konkluderer, at en annonce ikke lever op til [virksomhed6]s krav, vil annoncen blive fjernet. Når en annonce fjernes af [virksomhed6]s algoritme, får Business Manageren, som administrerer den givne annoncekonto, besked herom. Det er herefter muligt at indgive en klage, hvis man ikke mener, at det er korrekt, at annoncen er fjernet.

Denne funktion er indsat, da det er alment anerkendt, at algoritmen på trods af at være ganske avanceret ikke er færdigudviklet endnu. Ligeledes har selv en gigant som [virksomhed6] svært ved at følge med til at håndtere den volumen af annoncer, der findes på deres platform.

Der vil med andre ord forekomme fejl, hvor helt legitime annoncer fjernes på grund af den automatiske proces. Jo større politisk pres på [virksomhed6] desto mere indhold vil blive fjernet, og flere fejl vil forekomme, jf. [virksomhed6]’s AI Mistakenly Bans Ads for Struggling Businesses, (bilag 11, side 5), hvor [virksomhed6]s Vice President udtaler: ” As we take more action, we remove more content, there’s more opportunities also for those to be in error,”.

Eksempelvis blev mange af [virksomhed10] ApS’ annoncer i 2019 lukket med begrundelsen om at indeholde politisk indhold eller for meget nøgenhed. De annoncer, der blev lukket, reklamerede for T-shirts og hårtørrere.

Ligeledes vil lukning af konti kunne forekomme, såfremt der afviges fra det normale brugsmønster, herunder hvis en annoncekonto normalvis bruger kr. 10.000 dagligt på annoncer, men af forretningsmæssige bevæggrunde vælger at hæve dette budget til kr. 30.000 dagligt, jf. hertil bilag 8, side 1 - Udspecificering af effekten ved brug af [virksomhed6] markedsføring samt eventuelle udfordringer og fordele.

Får en Business Manager slettet tilpas mange annoncer inden for et kortere tidsrum, vil selve Business Manageren tillige blive lukket ned. Med andre ord lukkes virksomhedens mulighed for at vise kunderne, at der er åbent.

En klage om fejlagtig blokering af en Business Manager eller fjernelse af annonce vil blive udtaget til selvstændig behandling af en ansat ved [virksomhed6], men sagsbehandlingstiden kan variere ganske meget. Det kan tage flere måneder at få sin klage færdigbehandlet.

Da flere måneders sagsbehandlingstid ganske enkelt ikke er foreneligt med det tempo, en webshop opererer i, set i lyset af den særdeles vidtrækkende betydning annoncering på [virksomhed6] har for en webshops omsætning, er det kutymen i branchen at benytte andre Business Managere, imens klagebehandlingen står på.

Problemet bliver endnu mere fremtrædende i perioder med særlige begivenheder, som kræver, at de ansatte ved [virksomhed6] skal være ekstraordinært opmærksomme.

Virksomhedernes udfordring med nedlukning af Business Managers og annoncekonti var tidligere ikke særlig udbredt, men i slutningen af foråret samt over sommeren 2019 resulterede det amerikanske præsidentvalg i, at [virksomhed6]s ressourcer i relation til annonceovervågning primært blev benyttet på opslag, der havde relation hertil.

Som følge heraf blev den almindelige behandling af klagesager over fejlagtige nedlukninger af annoncekonti, Business Managers og [virksomhed6]profiler nedprioriteret, og sagsbehandlingstiden skød i vejret.

Da det ikke hidtil havde været et problem i denne størrelsesorden, at virksomheder fik lukket deres konti til annoncering på [virksomhed6], fremtvang den nye tendens kaos blandt webshops. Idet problemet tidligere var forholdsvist ukendt, var det ganske få, der vidste, hvordan problemet skulle tackles.

Dette lammede store dele af webshop-sektoren.

Ovenstående er en afgørende faktor i forklaringen på, hvorfor adskillige webshop-virksomheder, herunder [virksomhed5], fik dødsstødet og måtte erklæres konkurs trods ellers lovende regnskaber i perioden op til den amerikanske valgkamp.

Som konsekvens af [virksomhed6]algoritmens tiltagende aggressive nedlukningspolitik er problemet nu alment kendt i branchen. Ligeledes er der som nævnt vokset et marked frem for at klargøre Business Managers, som virksomheder kan købe og benytte til annoncering, såfremt en anden konto lukkes.

Problemet med nedlukningen af annoncekonti m.v. - som da det brød frem i 2019 kunne betyde en webshops konkurs - er anno 2021 hverdag for en webshop, som er forberedt herpå. Derfor frembyder en nedlukning i dag ikke de samme konsekvenser.

3.2 [virksomhed10] ApS’ relation til [person3] og [virksomhed1]

[person2] og [person1] havde på tidspunktet for deres første møde med [person3] været i iværksætter-branchen nogle år. Det var igennem fælles bekendtskaber, at [person2] og [person1] mødte [person3].

[person2] og [person1] var bekendt med, at [person3] tidligere havde stået for annoncering og markedsføring for andre virksomheder.

Da [virksomhed10] fik lukket sin Business Manager konto af [virksomhed6]s algoritme, og da [person2] og [person1] allerede arbejdede på at outsource opgaver, var det oplagt, at [virksomhed10] ApS’ markedsføring skulle udliciteres til [person3].

Problemerne med [virksomhed6]s algoritmer m.v. som beskrevet ovenfor var således et bærende moment i indledningen af samarbejdet med [person3].

[person3] oprettede [virksomhed1] på baggrund af samarbejdet med [virksomhed10] samt for at få adgang til at oprette en ny Business Manager til brug for annoncering for [virksomhed10].

[virksomhed1] varetog fremefter arbejdet med at udfærdige annoncetekster og materiale i form af film og billeder til annoncer, for hvilket [virksomhed10] blev faktureret samlet for udgifter til [virksomhed6] samt vederlag for førnævnte arbejde.

[virksomhed10] betalte [virksomhed1] ”up-front”, idet de betydelige beløb, som benyttes på annoncering på [virksomhed6], ellers ville medføre likviditetsproblemer for [virksomhed1].

Aftalen var derfor, at [virksomhed10] overførte et passende beløb til [virksomhed1], hver gang indeståendet på [virksomhed11]-kontoen, som betalte [virksomhed6], nærmede sig kr. 0. Efter betaling udstedte [virksomhed1] faktura for overførslen til [virksomhed10].

Hvilket beløb, der blev anset for passende, varierede afhængig af ROI’en for den pågældende periode, jf. herom afsnit 3.1.4.1.

Som eksempler på virksomheder, som tilbyder tilsvarende ydelser kan nævnes [virksomhed19] (https://[virksomhed19].com/), [virksomhed20] (https://[virksomhed20]/), [virksomhed21] ApS (https://[virksomhed21].dk/), [virksomhed22] (https://www.[virksomhed22].dk/) og [virksomhed23] (https://www.[virksomhed23].dk/).

Til forskel for de nævnte virksomheder, varetog [virksomhed1] en pallette af opgaver, som udgjorde en kombination af alle de ydelser, som af ovennævnte virksomheder varetager enkeltvis. Dette var, som beskrevet, oprettelse og administration af Business Manager og annoncekonti samt udarbejdelse, publicering og administration af annoncetekster.

Dette var attraktivt for [virksomhed10], idet der er få virksomheder, der tilbyder en sådan samlet pakke, hvorimod der er mange virksomheder, som tilbyder forskellige grene af det som [virksomhed1] tilbød.

Eksempelvis tilbyder [virksomhed19] og [virksomhed20] opsætning af Business Managers og [virksomhed6] konti, mens [virksomhed21] ApS, [virksomhed22] og [virksomhed23] tilbyder kampagner/annoncering.

[virksomhed1] ApS’ primære kunde var [virksomhed10]. [virksomhed1] udførte kun mindre opgaver for et fåtal af andre kunder, hvilket formentligt skyldtes, at det var krævende at skulle varetage alle ovenstående opgaver for [virksomhed10] og dermed var der ikke meget rum for andre kunder.

Samarbejdet mellem [virksomhed1] og [virksomhed10] var i starten præget af stigende omsætning hos [virksomhed10].

I løbet af efteråret 2019 erfarede [virksomhed10] imidlertid som beskrevet i afsnit 3.1.3, at [virksomhed1] ikke havde ført ansvarlig bogføring, hvilket medførte en større ekstraregning til [virksomhed10]. Dette resulterede i, at parternes samarbejde ophørte, og der blev indgået et forlig.

3.2.1 B-indkomst fra [virksomhed1]

I starten forløb samarbejdet mellem [virksomhed1] og [virksomhed10] over al forventning. Derfor tilbød [person3] i løbet af foråret 2019 en rejse til Dubai til [virksomhed10] ([person2] og [person1]) købt og betalt af [virksomhed1].

[person3] fortalte i denne forbindelse [person2] og [person1], at der var mange unge iværksættere i Dubai og et spændende miljø samt at han gerne ville give [person2] og [person1] denne gave, fordi [virksomhed10] var [virksomhed1] ApS’ største kunde. [person3] fortalte samtidig, at han satte pris på det nye samarbejde.

[person2] og [person1] fik den opfattelse, at [virksomhed1] til dels tilbød denne rejse for at være sikker på, at [virksomhed10] ikke skiftede [virksomhed6]-samarbejde til en anden konkurrerende samarbejdspartner. Med andre ord var det [person2] og [person1]s opfattelse, at [virksomhed1] forsøgte at styrke forbindelsen til [virksomhed10] ved at tilbyde [person2] og [person1] rejsen til Dubai.

[person2] og [person1] blev både glade og beærede over tilbuddet om rejsen, hvorfor de accepterede dette tilbud. [person3], [person2] og [person1] drøftede efterfølgende budget og mulige datoer for rejsen.

De blev enige om, at rejsen skulle være den 1. april 2019 og en uge frem.

I sommeren 2019 henvendte [virksomhed1] sig igen til [virksomhed10] med et tilbud om en gave i form af en rejse til Mykonos som tak for det gode samarbejde.

[person2] og [person1] tolkede igen denne gave som et forsøg på at fastholde [virksomhed10] som kunde hos [virksomhed1]. Dette var særligt henset til, at [virksomhed10] netop havde lanceret et nyt produkt i virksomheden, ”[produkt1]”, og for hvilket [virksomhed1] havde lavet kampagner og holdt styr på alt det tekniske i forhold til Business Managers og annoncerende profiler.

Også denne gang takkede [person2] og [person1] ja til rejsen og de fandt sammen ud af, hvornår rejsen skulle finde sted. Rejsen fandt sted mellem 14.- og 20. juni 2019.

[person2] og [person1] var selvfølgelig taknemlige for rejserne, men følte også at de var måtte takke ja for samarbejdets skyld.

Der var tale om dyre og ekstravagante rejser, men intet, der afstikker fra, hvad der normalt spenderes på rejser i kredse, som driver virksomheder, der omsætter i den størrelsesorden, som [virksomhed10] og [virksomhed5] gjorde på daværende tidspunkt.

[person2] og [person1] erfarede gennem deres revisor nogle måneder efter hjemkomsten fra rejserne, at disse skulle indberettes som B-indkomst, idet [person2] og [person1] skulle beskattes af rejserne, da disse ikke kunne karakteriseres som forretningsmæssige.

[person2] og [person1] rettede herefter henvendelse til [virksomhed1] og bad om, at værdien af rejserne blev indberettet til skattemyndighederne.

[virksomhed10], [virksomhed1] og [virksomhed1] ApS’ bogholder holdt et møde om, hvordan situationen skulle håndteres. Efter mødet indberettede [virksomhed1] ApS’ bogholder værdien af rejserne til skattemyndighederne som B-honorar, hvilket [virksomhed1] orienterede [virksomhed10] om, jf. bilag 12.

3.2.2 Fakturaer fra [virksomhed1]

I den periode, hvor samarbejdet mellem [virksomhed1] og [virksomhed10] stod på, blev der udstedt følgende fakturaer fra [virksomhed1] til [virksomhed10] ApS:

2. kvartal

Dato	bilag	Tekst	Beløb	Moms	Total
21-05-2019	8008	[virksomhed1]	12.000,00	3.000,00	15.000,00
23-05-2019	8009	[virksomhed1]	23.600,00	5.900,00	29.500,00
24-05-2019	8011	[virksomhed1]	95.200,00	23.800,00	119.000,00
27-05-2019	8000	[virksomhed1]	119.600,00	29.900,00	149.500,00
29-05-2019	8010	[virksomhed1]	16.000,00	4.000,00	20.000,00
03-06-2019	8005	[virksomhed1]	136.000,00	34.000,00	170.000,00
04-06-2019	8006	[virksomhed1]	400.000,00	100.000,00	500.000,00
04-04-2019	8007	[virksomhed1]	64.000,00	16.000,00	80.000,00
08-06-2019	8001	[virksomhed1]	23.200,00	5.800,00	29.000,00
11-06-2019	8013	[virksomhed1]	23.200,00	5.800,00	29.000,00
12-06-2019	8012	[virksomhed1]	105.000,00	26.250,00	131.250,00
13-06-2019	8004	[virksomhed1]	131.184,00	32.796,00	163.980,00
21-06-2019	8002	[virksomhed1]	173.600,00	43.400,00	217.000,00
			1.322.584,00	330.646,00	1.653.230,00

3. kvartal

Dato	bilag	Tekst	Beløb	Moms	Total
02-07-2019	388	80	136.000,00	34.000,00	170.000,00
22-07-2019	386	84	60.800,00	15.200,00	76.000,00
31-07-2019	377	87	160.000,00	40.000,00	200.000,00
02-08-2019	379	89	15.600,00	3.900,00	19.500,00
02-08-2019	387	88	140.000,00	35.000,00	175.000,00
07-08-2019	382	90	48.000,00	12.000,00	60.000,00
12-08-2019	383	94	6.400,00	1.600,00	8.000,00
21-08-2019	373	97	36.000,00	9.000,00	45.000,00
28-09-2019	381	98	26.400,00	6.600,00	33.000,00
06-09-2019	380	101	66.400,00	16.600,00	83.000,00
16-09-2019	374	104	20.140,00	5.035,00	25.175,00
18-09-2019	376	107	12.312,00	3.078,00	15.390,00
			728.052,00	182.013,00	910.065,00

4. kvartal

Dato	bilag	Tekst	Beløb	Moms	Total
10-10-2019	458	121	-27.300,00	-6.825,00	-34.125,00
11-10-2019	451	123	-43.150,00	-10.787,50	-53.937,50
11-10-2019	452	119	27.400,00	6.850,00	34.250,00
11-10-2019	453	13	-34.873,00	-8.718,25	-43.591,25
11-10-2019	454	120	27.300,00	6.825,00	34.125,00
11-10-2019	455	124	50.200,00	12.550,00	62.750,00
11-10-2019	456	128	82.032,00	20.508,00	102.540,00
11-10-2019	457	122	43.150,00	10.787,50	53.937,50
20-10-2019	448	125	30.400,00	7.600,00	38.000,00
21-10-2019	460	126	16.031,00	4.007,75	20.038,75
22-10-2019	461	127	-16.031,00	-4.007,75	-20.038,75
24-10-2019	459	129	34.873,00	8.718,25	43.591,25
29-10-2019	449	143	-10.000,00	-2.500,00	-12.500,00
29-10-2019	450	131	10.000,00	2.500,00	12.500,00
			190.032,00	47.508,00	237.540,00

Der er således faktureret for i alt kr. 2.800.835 inkl. moms. [virksomhed10] har betalt i alt kr. 2.827.285 inkl. moms til [virksomhed1], jf. tabellen på side 4 i Skattestyrelsens afgørelse. Beløbene stemmer således stort set.

Fakturaerne dækker over [virksomhed1] ApS’ udgifter til annoncering på [virksomhed6] på vegne af [virksomhed10] samt oprettelse og administration af den nyoprettede Business Manager til brug for annonceringer samt vederlag for [virksomhed1] ApS’ udarbejdelse af annoncetekster og -materialer m.v.

Fakturaerne dækker således ikke kun udgifter direkte forbundet med annonceydelser købt på [virksomhed6]. Disse udgifter er blot en bestanddel af de sammensatte ydelser.

4 Retlige forhold

Virksomheder kan efter momslovens § 37, stk. 1 fradrage indgående moms af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter momslovens § 13, herunder leverancer udført i udlandet.

Efter stk. 2, nr. 1 er den fradragsberettigede moms den moms af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.

Efter momsbekendtgørelsen § 82, er det en betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, som dokumentation for indkøbet og momsen.

Af den juridiske vejledning afsnit D.A.11.1.7 ”Krav til dokumentationen for indkøbet”, fremgår, at der som dokumentation for erhvervelsesmoms skal fremlægges fakturaer for erhvervelsen, hvorpå sælgerens og køberens registreringsnummer er anført.

Videre fremgår, at hvis der i konkrete tilfælde kan konstateres unormale forhold, f.eks. i forbindelse med udstedelsen af fakturaer, kan der stilles skærpede krav til dokumentationen for, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms.

Der fremgår imidlertid ikke noget om, hvad denne skærpede dokumentation indebærer.

Det følger at SKM2009.325.ØLR, at virksomheden, der ønsker at opnå fradrag, som minimum med sin forklaring skal sandsynliggøre, at der er realitet bag de fakturaer, for hvilke der ønskes fradrag for indkøbsmoms.

4.1 Fakturaernes realitet

Som det fremgår ovenfor, var baggrunden for, at [person3] den 13. marts 2019 stiftede [virksomhed1], at han skulle levere marketingsydelser til [virksomhed10], herunder skulle han oprette en Business Manager for [virksomhed10], idet [virksomhed10] ApS’ Business Manager var blevet lukket af [virksomhed6], jf. afsnit 3.1.3 ovenfor.

Det konkrete arbejde, som [virksomhed1] skulle udføre, indebar således (1) oprettelse af Business Manager, (2) oprettelse af annoncekonti, (3) udarbejdelse af tekster til annoncer, (4) publicering af annoncer samt (5) stå for betaling af [virksomhed6]-ydelser på vegne af [virksomhed10].

Når [virksomhed1] fakturerede [virksomhed10], var det således ovenstående samlede pakke, som blev faktureret. Det var med andre ord ikke blot [virksomhed6]-ydelser, der blev betalt i henhold til de af [virksomhed1] udstedte fakturaer.

[virksomhed10] betalte for [virksomhed6]ydelserne på forskud, således at [virksomhed1] ikke stod i likviditetsmæssige problemer i denne henseende. Disse beløb indgik i de samlede fakturaer, hvori også indgik betaling for [virksomhed1] ApS’ håndtering af de øvrige opgaver som beskrevet ovenfor.

Der kan således ikke alene med udgangspunkt i de købte [virksomhed6]-ydelser siges noget om, hvorvidt der er realitet bag de omhandlede fakturaer, idet disse netop dækker en samlet pakke.

Som det fremgår i afsnit 3.2.2, har [virksomhed1] faktureret [virksomhed10] for i alt kr. 2.800.835 inkl. moms for 2. - 4. kvartal af 2019. Herfor har [virksomhed10] betalt stort set det samme beløb til [virksomhed1] (kr. 2.827.258) i samme periode.

Når det kan konstateres, at [virksomhed6]annoncering er altafgørende for [virksomhed10] ApS’ forretning, og at virksomheden har udliciteret netop denne opgave til [virksomhed1], har [virksomhed10] således intet incitament for at betale [virksomhed1] for noget, som ikke bliver leveret.

[virksomhed10] ApS’ bruttofortjeneste på kr. 397.708 i virksomhedens første leveår er i sig selv et bevis for, at [virksomhed1] har leveret det aftalte arbejde; tekstskrivning, køb af [virksomhed6]-ydelser, opretholdelse af annoncekonti m.v.

Dette skyldes, at der i størstedelen af virksomhedens eksistens har været direkte sammenhæng mellem antallet af annoncer og antallet af salg.

Hertil kommer, at [virksomhed10] har kunnet føre kontrol med antallet af [virksomhed6]annoncer ved konstant at analysere virksomhedens ROI som beskrevet i afsnit 3.1.4.1. ROI bevirker, at [virksomhed10] kan se præcist, hvor meget salg de får ud af hver annonce.

Hvis ikke [virksomhed1] havde købt [virksomhed6]ydelser på vegne af [virksomhed10], så ville [virksomhed10] ApS’ ROI være faldet drastisk, idet der ikke ville have været noget salg. [virksomhed10] ville således næsten øjeblikkeligt kunne konstatere det, hvis [virksomhed1] trods betaling fra [virksomhed10] havde undladt at købe de aftalte [virksomhed6]ydelser.

Herudover kan man ikke alene ud fra fakturaer udstedt af [virksomhed6] til [virksomhed1] sige noget om, hvor mange penge [virksomhed1] har betalt til [virksomhed6] for [virksomhed6]annoncering, idet man som beskrevet i afsnit 3.1.4.2.1 udelukkende vil kunne se dette ud fra virksomhedens kontoudtog fra [virksomhed11], jf. mere herom nedenfor.

[virksomhed10] har intet incitament haft til at betale for ydelser, som ikke reelt er blevet leveret, idet annonceringen af [virksomhed10] ApS’ produkt er hele virksomhedens eksistensgrundlag i og med, at der tale om en webshop, og at ingen ellers ville vide, at virksomhedens eksisterer, og derfor heller ikke ville kunne købe dens produkt.

4.1.1 Skattestyrelsens begrundelse for nægtelse af fradrag for købsmoms

Skattestyrelsen bemærkninger og begrundelse starter i afsnit 1.4 på side 12 i Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsen anfører her, at [virksomhed1] må betragtes som en nullitet, hvorfor det ikke er godtgjort, at der rent faktisk er sket en levering til [virksomhed10], og at [virksomhed10] derfor ikke kan indrømmes fradrag for købsmoms på fakturaer udstedt af og betalt til [virksomhed1].

Det begrunder Skattestyrelsen med følgende – ifølge Skattestyrelsen objektive momenter – i forhold til [virksomhed1] ApS:

”

1. [virksomhed1] ApS har ingen ansatte, dog har ejerne af [virksomhed2] ApS og [virksomhed5] ApS, [person1] og [person2] modtaget B-indkomst fra selskabet.

2. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er interessesammenfald mellem selskaberne, da [person1] og [person2] har fået udbetalt B-indkomst fra selskabet.

3. [virksomhed1] ApS har ifølge [virksomhed6] kun købt ydelser hos dem for 1.443.420 kr., men de har alene til [virksomhed2] ApS, faktureret ydelser for 2.240.668 kr., hvilket ikke hænger sammen.

4. [virksomhed1] ApS har kun eksisteret i kort tid. Fra den 13. marts 2019 til begæring om egen konkurs den 27. januar 2020

5. [virksomhed1] ApS har kun i et tilfælde beregnet erhvervelse af de ydelser som hævdes købt af [virksomhed6] (omvendt betalingspligt), men selskabet har fradraget indgående moms af udgiften.

6. Hvis [virksomhed2] ApS selv havde købt ydelserne ved [virksomhed6], havde ydelserne været omfattet af omvendt betalingspligt, og dermed en fradragsneutral udgift

7. [virksomhed1] ApS har ikke angivet moms for 4. kvartal 2019.

8. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS har været led i momssvig begået i Danmark. ”

Ad. 1

Som det er beskrevet ovenfor, blev [virksomhed1] stiftet med det ene formål at servicere [virksomhed10]. Det var alene [person3]s arbejdskraft, som var påkrævet for at udføre denne opgave. Der har derfor ikke været grundlag for at have nogen ansatte i selskabet.

B-indkomsten til [person1] og [person2] udgør som beskrevet indberetning af værdien af to rejser, som [virksomhed1] har betalt for [person1] og [person2].

En udgift på kr. 100.000 for to rejser til hhv. [person1] og [person2] kan forekomme som et højt beløb. Men man skal have med i betragtning, at der er tale om unge iværksættere, som ikke før har haft denne form for midler mellem hænderne, og som ikke i øvrigt har nogen forpligtelser ud over deres virksomheder.

[person3] har formentligt haft den opfattelse, at forretningen gik forrygende, hvorfor han i taknemmelighed tilbyder [person1] og [person2] disse to forholdsvis dyre rejser som en tak for den mulighed, der er opstået ved, at de netop valgte at bruge ham til håndteringen af deres [virksomhed6]-annoncering.

Som det fremgår ovenfor, er det altafgørende for [virksomhed10], at [virksomhed6]-annonceringen fungerer upåklageligt, idet der det meste af tiden er sammenhæng mellem antallet af annoncer og antallet af salg. Er der ikke en sammenhæng mellem annoncer og salg, er det et tegn på, at der skal justeres på annonceringen.

Derfor har [virksomhed10] også postet enorme summer i [virksomhed6]-annonceringen, idet denne annoncering utvivlsomt er virksomheden største omkostning.

Ad. 2

Det beror på en faktuel misforståelse, at der skulle være interessesammenfald mellem [virksomhed1] og [virksomhed10] på grund af den beskrevne B-indkomst, da der som beskrevet er tale om rejser givet af [virksomhed1] til [virksomhed10].

[virksomhed10] har efter rådførsel med sin revisor aktivt bedt [virksomhed1] om at indberette rejserne som B-indkomst, da disse ikke var erhvervsmæssigt begrundet og derfor er skattepligtige for [person1] og [person2].

[virksomhed10] har fra starten gjort alt, hvad der var fysisk muligt for at følge reglerne og have orden i regnskaber m.v.

Der foreligger på ingen måde sådan et interessesammenfald mellem [virksomhed10] og [virksomhed1], at [virksomhed10] kunne have interesse i at betale for en ydelse, som ikke i realiteten blev leveret.

Hvis ikke [virksomhed10] hver eneste dag har aktive annoncer på [virksomhed6], går virksomhedens omsætning i stå. Derfor var ydelserne, som [virksomhed1] leverede i den periode, virksomheden var tilknyttet [virksomhed10], altafgørende for [virksomhed10] ApS’ eksistens. Virksomhedens omsætning er således i sig selv dokumentation for realiteten bag fakturaerne udstedt af og betalt til [virksomhed1].

Ad. 3

Først og fremmest præciseres det, at [virksomhed1] har faktureret for i alt kr. 2.800.835 til [virksomhed10], og at [virksomhed10] har betalt i alt kr. 2.827.285 til [virksomhed1]. Beløbet på kr. 2.240.668 er ikke korrekt.

At [virksomhed1] ifølge [virksomhed6] kun har købt ydelser for kr. 1.443.420, er heller ikke korrekt. Af Skattestyrelsens interne notat om forespørgsel til [virksomhed6] (bilag 13), fremgår, at myndighederne i [Irland], hvor [virksomhed6] har hovedsæde, har oplyst følgende til Skattestyrelsen:

”[virksomhed6] have requested the Danish Tax Authorities to provide [virksomhed6] ad account numbers associated with customer name [virksomhed1] ApS and VAT number DK[...3]. This may allow [virksomhed6] to provide additional transactions”

Det fremgår således klart, at det ikke er sikkert, at der ikke har været transaktioner for større beløb.

Hertil kommer, at myndighederne i [Irland] forud for ovenstående tilbagemelding tilsyneladende har fremsendt de tre fakturaer til [virksomhed1] med den største værdi, som Skattestyrelsen herefter har opgjort til kr. 1.443.420, som det fremgår af notatet i bilag 13:

[Billede fra klagen]

Det er således heller ikke korrekt, når Skattestyrelsen på side 16 i afgørelsen anfører følgende:

”Ud fra jeres indsigelse har [virksomhed10] ført kontrol med, at de har modtaget ydelser fra [virksomhed6], men det er tvivlsomt om ydelserne er leveret af [virksomhed1], idet [virksomhed1] kun har erhvervet ydelser fra [virksomhed6] for i alt 1.443.420 kr., hvilket er et faktum.”

Myndighederne i [Irland] indikerer tydeligt, at det ikke er faktum, at [virksomhed1] kun har erhvervet ydelser for i alt kr. 1.443.420, idet [virksomhed6] har anmodet Skattestyrelsen om at fremkomme med yderligere oplysninger, der kan gøre det muligt at finde flere transaktioner.

Det forhold, at [virksomhed6] har oplyst, at der er faktureret ydelser til [virksomhed1] for i alt kr. 1.443.420, betyder desuden ikke, at det er det beløb, som [virksomhed1] har betalt til [virksomhed6] i alt. Det betyder blot, at det er det tal, [virksomhed6] kan se i sit system, hvor [virksomhed1] står på fakturaerne.

Sådan som systemet fungerer med Business Managers og annoncekonti, som beskrevet i afsnit 3.1.4.2.1, behøver [virksomhed6] i princippet ingen informationer for at udstede en faktura, idet det ikke er nødvendigt at udfylde faktureringsinformationer, men blot tilknytte et betalingskort.

Det eneste, der skal bruges for at lave annoncer, er en Business Manager og annoncekonto. En Business Manager kan lave annoncer for andre selskaber, og det behøver således ikke være det selskab, som betaler, der står på fakturaen.

Til eksempel:

Hvis [virksomhed10] skrev ind til [virksomhed6] og spurgte om, hvad selskabet i en given periode har brugt på [virksomhed6]-annoncer, vil beløbet ikke udgøre en brøkdel af det reelle beløb.

Årsagen er, at hver gang et selskab får lukket en Business Manager, skal annoncerne køres nye steder fra, og det samme selskab kan som beskrevet ikke bruges igen og igen.

Den eneste måde Skattestyrelsen således vil kunne finde ud af, om [virksomhed1] har købt [virksomhed6]-ydelser, som svarer til de beløb, som [virksomhed1] har videresolgt [virksomhed6]ydelser for (kr. 9.713.020), er ved at gennemgå [virksomhed1] ApS’ kontoudtog fra [virksomhed11].

Dette har Skattestyrelsens gjort, og i den forbindelse er styrelsen kommet frem til, at der via [virksomhed1] ApS’ konto i [virksomhed11] i den omhandlede periode er videreført kr. 9.7 mio. med posteringsteksten ”[virksomhed6]”. Dette fremgår desuden på side 16. i Skattestyrelsens afgørelse:

”Det er korrekt, at der via [virksomhed1]s Konto i [virksomhed11] for perioden fra marts til august 2019 er videreført 9.7 mio. kr., som kan antyde at være overført til [virksomhed6], ud fra kontoteksten. Overførslerne i [virksomhed11] kan dog ikke henføres til konkret kontomodtager, da kontoen nærmere fungerer som en betalingsplatform.”

Når dette herefter kædes sammen med, at [virksomhed1] har viderefaktureret [virksomhed6]ydelser for i alt kr. 9.713.020, det vil altså sige kr. 9,7 mio. som anført ovenfor, så skaber det en meget stærk formodning for, at der rent faktisk også er købt [virksomhed6]ydelser for den angivne sum.

Det bemærkes i denne forbindelse, at posteringsteksten i [virksomhed11] ikke er udarbejdet af [virksomhed1], men fremkommer automatisk ved transaktioner via betalingsplatformen, som når man anvender betalingskort via almindelig bank.

Ad. 4

Eftersom [virksomhed1] blev oprettet med det formål at servicere [virksomhed10], at [virksomhed10] stort set udgjorde [virksomhed1] ApS’ eneste kunde, og at [virksomhed10] stoppede samarbejde med [virksomhed10] efter det kom frem, at [virksomhed1] havde rod i sine regnskaber, herunder at der var underfaktureret moms, giver det således god mening, at [virksomhed1] havde så kort en eksistensperiode.

Ad. 5

[virksomhed10] kan af gode grunde ikke redegøre for [virksomhed1] ApS’ bogføring og regnskaber. Som det fremgår, stoppede [virksomhed10] samarbejdet med [virksomhed1], så snart det stod klart, at [virksomhed1] ikke har orden i sine regnskabsmæssige forhold.

Ad. 6

[virksomhed10] har i en lang periode selv stået for selskabets [virksomhed6]-annoncering. Dette har gjort sig gældende for perioden før og efter samarbejdet med [virksomhed1].

Som beskrevet var baggrunden for, at [virksomhed1] kom ind i billedet, at [virksomhed10] havde fået lukket sin Business Manager af [virksomhed6] og derfor ikke kunne oprette en ny uden også at stifte et nyt selskab. Den gang var der som beskrevet ikke de samme muligheder for køb af annoncekonti og Business Managers, som der er i dag.

Derfor var det kærkomment, at [person3] var indstillet på at oprette et selskab med dette formål. Ligeledes havde [person2] og [person1] ikke timer nok i døgnet til at udføre alle de opgaver, som var påkrævet for at følge med væksten i [virksomhed10], hvorfor det gav god mening at udlicitere markedsføringen af virksomhedens produkter.

Som det også tidligere er beskrevet, havde [virksomhed10] kendskab til [person3]s evner i forhold til at skrive annoncetekster m.v., hvorfor samarbejdet også af den grund gav god mening.

Det var således på intet tidspunkt et spørgsmål om moms, der gjorde, at [virksomhed1] skulle udføre markedsføringsopgaver for [virksomhed10].

Ad. 7

Dette forhold kan [virksomhed10] af gode grunde ikke vide noget om, idet der netop ikke er interessesammenfald mellem [virksomhed10] og [virksomhed1]. Men det kan hænge sammen med [virksomhed1] ApS’ konkurs.

[virksomhed10] kan alene oplyse, at virksomheden har gjort alt, der var muligt, for at kontrollere, at [virksomhed1] rent faktisk har udført det arbejde, som [virksomhed10] har betalt for, jf. afsnit 3.1.4.1 og 4.1.

Ad. 8

Dette er igen et forhold, som [virksomhed10] ikke kan besvare. Men det kan oplyses, at det er [virksomhed10] ApS’ opfattelse, at det, som formentlig har gjort sig gældende, var, at [person3] som ung iværksætter ikke har haft orden i eller den fornødne forstand på sine regnskaber og har brugt penge, som de kom ind i selskabet, og ikke haft in mente, at der også skulle betales skat og moms.

Skattestyrelsen har yderligere anført, at styrelsens undersøgelser har vist, at [virksomhed1] er en nullitet, og ikke et reelt selskab, idet selskabet ikke har haft en egentlig funktion og ingen ansatte.

Det er imidlertid ikke korrekt, og det kan således undre, hvilke undersøgelser Skattestyrelsen har foretaget.

Det fremgår meget klart af ovenstående punkter, at [virksomhed1] har haft en afgørende funktion for [virksomhed10] i den periode, samarbejdet stod på. Til at varetage denne funktion – [virksomhed10] ApS’ [virksomhed6]-annoncering – har det ikke været nødvendigt for selskabet at have ansatte.

Det er korrekt, at idet samarbejdet mellem [virksomhed1] og [virksomhed10] ophørte, har selskabet næppe haft en egentlig funktion, og af samme årsag er selskabet nu lukket ned.

Men det kan ingenlunde tiltrædes, at [virksomhed1] ikke har udført reelt arbejde for [virksomhed10], herunder at [virksomhed1] alene har fungeret som gennemfaktureringsselskab uden aktivitet. [virksomhed1] har stået for [virksomhed10] ApS’ [virksomhed6]-annoncering og har derfor selvsagt videreført beløb fra [virksomhed10] videre til [virksomhed6] i [Irland].

Det er således ikke forkert, at [virksomhed1] har videreført beløb fra [virksomhed10] og [virksomhed5] direkte til udlandet, men dette skyldes ikke, at [virksomhed1] har fungeret som et gennemfaktureringsselskab, men derimod at [virksomhed1] har stået for selskabernes [virksomhed6]-annoncering. Skattestyrelsen synes således helt at have fejltolket forretningsstrukturen i [virksomhed10] ApS’ samarbejde med [virksomhed1].

Derfor kan Skattestyrelsen på side 14 i afgørelsens nedlagte såkaldte principale påstand om, at [virksomhed1] ikke har leveret ydelser til [virksomhed10], og at [virksomhed10] derfor ikke har ret til fradrag for købsmoms, på ingen måde tiltrædes. Det er simpelthen ikke korrekt og ikke i overensstemmelse med virkeligheden.

4.1.2 Skattestyrelsens endelige begrundelse

Af Skattestyrelsens endelige begrundelse, som starter i afsnit 1.5 på side 15 i afgørelsen, fremgår

som yderligere begrundelse for nægtelse af fradrag for købsmoms for det første, at [person2] og [person1] ud fra [virksomhed1] ApS’ aktivitet burde have indset, at et nystartet selskab ikke ville være i stand til at betale to dyre rejser til Dubai og Grækenland, samt for det andet at der har været en sammenblanding af økonomien i de tre selskaber [virksomhed1], [virksomhed10] og [virksomhed5].

Sidstnævnte baserer Skattestyrelsen på, at [person2] og [person1] angiveligt sammen med [person3] har benyttet indestående på [virksomhed1] ApS’ bankkonto, ligesom indeståender på [virksomhed1] ApS’ bankkonto angiveligt ifølge oplysninger fra [person3] også er anvendt til betaling af aconto lønninger til lagermedarbejdere i [virksomhed5]. Dette antyder, at der er en økonomisk sammenblanding af de tre selskaber.

Skattestyrelsen har imidlertid ikke oplyst, hvad der er for oplysninger fra [person3], der dokumenterer eller indikerer, at [virksomhed1] ApS’ bankkonto er anvendt til aconto lønninger til medarbejdere i [virksomhed5] endsige, at [person2] og [person1] skulle have benyttet indestående på [virksomhed1] ApS’ bankkonto.

Det eneste, [virksomhed10] kan henføre dette til, er, at [virksomhed1] ganske få gange har anvendt og betalt en tilkaldevikar, som én arbejdsdag har pakket på [virksomhed5]/[virksomhed10] ApS ApS’ lager. Tilkaldevikaren har aldrig været ansat i hverken [virksomhed5] eller [virksomhed10].

Baggrunden for, at [virksomhed1] lagde ud for betalingen for tilkaldevikarens ene arbejdsdag på [virksomhed5] ApS’/[virksomhed10] ApS’ lager var, at [virksomhed1] i forvejen havde betalingsoplysningerne til tilkaldevikaren samt at [virksomhed1] havde penge på kontoen fra [virksomhed5], som oprindeligt var overført til brug for [virksomhed6]ydelser.

Med andre ord, var det praktisk nemmere at betale tilkaldevikaren på denne måde, idet [virksomhed5]/[virksomhed10] ApS ikke havde i sinde at ansætte tilkaldevikaren eller gøre gentagende brug af hans arbejdskraft. Faktura fra [virksomhed1] til [virksomhed5] for tilkaldevikaren løn vedlægges (bilag 14).

[virksomhed5] har en række faste medarbejdere, som selskabet udbetaler løn til, jf. bilag 15.

Herudover anfører Skattestyrelsen, at [virksomhed10] på et tidligere tidspunkt burde have indset, at der var noget galt i regnskaberne i [virksomhed1], da [virksomhed10] og [virksomhed5] stort set var selskabets eneste kunde, og indtægten derfra ikke ville kunne levne plads til forbrug af dyre rejser.

Det bemærkes hertil, at [virksomhed1] blev stiftet den 13. marts 2019, og at samarbejdet mellem [virksomhed1] og [virksomhed10] stoppede i efteråret 2019. Det vil sige før, at [virksomhed1] havde aflagt sit første regnskab. [virksomhed10] har således ikke haft nogen mulighed for at få indsigt i selskabet regnskabsmæssige forhold.

[person3] arbejdede ofte på [virksomhed10] ApS’ kontor, og han sad der i mange timer hver dag, hvorfor [person2] og [person1] har haft det indtryk, at han har haft rigeligt med arbejde. Det er korrekt, at [virksomhed10] har været [virksomhed1] ApS’ primære kunde, men ikke den eneste, og [virksomhed10] har ikke haft indsigt i, hvad [virksomhed1] har haft af indtjening udover, hvad der kom fra [virksomhed10].

Der var derfor ikke forud for [person3]s møde med [person1] og [person2] om rod i bogføringen i [virksomhed1] nogen indicier i retning af dette rod. [virksomhed10] kunne således ikke på et tidligere tidspunkt have indset, at der ved rod i [virksomhed1] ApS’ regnskab, idet selskabet på grund af dets korte levetid aldrig nåede at aflægge et regnskab.

Det to rejser, som [virksomhed1] har foræret [person2] og [person1] kan ikke føre til et andet resultat, da virksomhederne på daværende tidspunkt omsatte for meget store summer, og rejsernes værdi således ikke i det lys udgjorde ekstravagante beløb.

Afslutningsvist fremhæver Skattestyrelsen igen, at [virksomhed1] kun har modtaget [virksomhed6]ydelser for i alt kr. 1.443.420, men at [virksomhed1] har viderefaktureret for i alt kr. 9,7 mio.

Som beskrevet ovenfor under punkt ”Ad. 3”, er det uvist, hvor store beløb [virksomhed1] har modtaget [virksomhed6]ydelser for, men at selskabets [virksomhed11]-konto indikerer, at der rent faktisk er købt [virksomhed6] ydelser for kr. 9,7 mio., hvilket Skattestyrelsen synes at anerkende, jf. midt på side 16 i Skattestyrelsens afgørelse.

Oplysningerne fra [virksomhed6] kan således ikke anses for at have afgørende bevismæssig betydning, jf. også Skattestyrelsens forespørgsel til [virksomhed6] (bilag 13).

4.2 Skattestyrelsens sagsbehandling

Skattestyrelsens sagsbehandling af sagen og udfaldet af styrelsens afgørelse synes i høj grad at bære præg af at være baseret på urigtige oplysninger, som blandt andet er kommet frem i medierne.

Det drejer sig for det første om oplysninger om [virksomhed10] ApS’ valg af revisor. På side 5 øverst i Skatte-styrelsens afgørelse fremgår følgende:

”[virksomhed1] ApS har anvendt samme rådgiver og revisor som [virksomhed2] ApS, [virksomhed24], ved [person8].”

Dette er imidlertid direkte forkert. [person8] var rådgiver og revisor for [virksomhed1], men han har aldrig været rådgiver eller revisor for [virksomhed10] (eller for [virksomhed5]).

[virksomhed10] har i perioden, som afgørelsen angår, anvendt [virksomhed13], CVR-nr. [...4], jf. bilag 2, s. 4 og 5 - udskrift fra CVR, [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1].

I hele den periode, hvor [virksomhed10] anvendte [person3] som reklame- og markedsføringskonsulent, benyttede [virksomhed10][virksomhed13] som rådgiver og revisor, jf. bilag 6.

Det er korrekt, at [virksomhed10] ApS’ revisor i perioden 3. juni 2020 – 27. november 2020 var [virksomhed15], CVR-nr. [...6] (i dag [virksomhed16] ApS), som tidligere hed [virksomhed24].

Det er tillige korrekt, at revisoren [person8] har været medejer af sidstnævnte revisions-anpartsselskab.

Det er dog afgørende, at [person8]s medejerskab af dette revisionsselskab ophørte den 11. marts 2019 - altså før [virksomhed10] begyndte at gøre brug af selskabet, se her til bilag 16.

Desuden fremgår det af [virksomhed10] ApS’ årsrapport 2019/2020 fra selskabets andet regnskabsår, at det var registreret revisor [person5], der udarbejdede [virksomhed10] ApS’ regnskab, jf. bilag 3, s. 4.

For det andet drejer det sig om, at der i [medie1] har været trykt artikler, hvor [virksomhed10] beskyldes for at indgå i en såkaldt ”[...]”.

Der er imidlertid tale om usande beskyldninger, der har karakter af injurier.

Der for bad [person2] og [person1] i januar 2021 advokat [person9], der er specialist i medie- og immaterialret, om en vurdering af, om indholdet af [medie1]s artikler om ”[...]” kan danne grundlag for et strafansvar.

Advokat [person9] afgav sin vurdering i et responsum af 27. januar 2021 (bilag 17). På side 4 i responsummet udtaler han bl.a. følgende:

”Sammen med generelle udsagn om "[...]", beskyldningerne mod [...] og [...] og udtryk som "bagmænd" giver artiklerne den almindelige læser det indtryk, at der er tale om et organiseret samarbejde, som er baseret på markedsføring ved tvivlsomme og endda ulovlige metoder, og at [...] og [...] via dette samarbejde kan sammenkædes med de andre virksomheder/personer og dermed beskyldningerne mod dem om blandt andet strafbare forhold.

Det er min vurdering, at en sådan sammenkædning mellem [...] og [...] og de andre aktører i omtale af helt konkrete og alvorlige beskyldninger for forhold, [...] og [...] ikke har nogen andel i, er en overtrædelse af straffelovens § 267. Omtalen kræver derfor et faktuelt grundlag for et organiseret samarbejde, som går videre, end at der er tale om "en gruppe bekendte fra [by2]". [medie1] bør orienteres om dette, således at en evt. indsigelse om "god tro" elimineres.”

I februar 2021 kontaktede [person2] og [person1] [medie1] for at få mediet til at berigtige en stor del af indholdet af artiklerne i [medie1]. Det lykkedes ikke, og de tog kontakt til advokat [person10] for at tage skridt til anlæggelse af sag mod de ansvarlige for artiklerne.

Advokat [person10] har udarbejdet stævning, som er indgivet for [by3] Byret (bilag 18), hvori der bl.a. er nedlagt påstand over for de ansvarlige for artiklerne om betaling af en erstatning på kr. 5,0 mio. og om tortgørelse på i alt kr. 600.000.

4.3 Afsluttende bemærkninger

Med henvisning EU-domstolens praksis fremfører Skattestyrelsen, at det er styrelsens opfattelse, at det påhviler den, der fratrækker moms af fakturaer, at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.

Det er moms af ydelser, der er leveret til virksomheden, der kan fratrækkes.

Ved ovenstående gennemgang kan der ikke sås tvivl om, at [virksomhed10] har sandsynliggjort, at de ydelser, som [virksomhed10] har betalt [virksomhed1] for, også er ydelser, der reelt er leveret til virksomheden.

Dette er særligt sandsynliggjort ved følgende forhold:

- [virksomhed1] blev etableret med det formål at levere [virksomhed6]-annoncering til [virksomhed10], herunder oprettelse af Business Manager, annoncetekstskrivning og opretholdelse af annoncekonti.

- [virksomhed10] havde et reelt behov for assistance til oprettelse af Business Manager, da selskabets egen var lukket ned.

- [virksomhed10] har hele tiden ført kontrol med, at det, der blev leveret fra [virksomhed1], svarede til det fakturerede.

- [virksomhed10] er afhængig af [virksomhed6]annoncering for at få salg, hvorfor det ikke ville give mening for virksomheden at betale for [virksomhed6]-annoncering, som ikke i realiteten blev leveret.

- [virksomhed10] har hele tiden kunnet følge med i annonceringen online på [virksomhed6].

- [virksomhed10] har kunnet kontrollere [virksomhed6]-annonceringen ved løbende at analysere virksomhedens ROI.

- [virksomhed10] ApS’ eksistensgrundlag er baseret på [virksomhed6]-annoncering. Derfor er selskabets omsætning i den omhandlede periode i sig selv dokumentation for, at der er realitet bag fakturaerne udstedt af og betalt til [virksomhed1].

- Efter ophøret af samarbejdet med [virksomhed1] har [virksomhed10] fortsat med [virksomhed6]-annonceringen selv, hvilket bestyrker, at behovet som hævdet har været der hele tiden.

- [virksomhed10] ApS’ brug af [virksomhed6]ydelser er understøttet af det fremlagte kontoudtog fra [virksomhed11] (bilag 10).

- [virksomhed1] ApS’ kontoudtog fra [virksomhed11] viser, at der er transaktioner for kr. 9,7 mio. med en posteringstekst, der indikerer, at beløbene hidrører fra betalinger til [virksomhed6], hvilket svarer til det beløb, som [virksomhed1] har videre faktureret [virksomhed6] ydelser for.

- Skattestyrelsens forespørgsel til [virksomhed6] indikerer, at [virksomhed6] har leveret flere ydelser til [virksomhed1], end hvad der hidtil har kunnet fremskaffes dokumentation for, jf. Skattestyrelsens notat (bilag 13).

- [virksomhed10] ApS’ forklaring er yderligere understøttet af objektive momenter, herunder forlig indgået med [virksomhed1], da det går op for [virksomhed10], at [virksomhed1] har rod i regnskaberne.

Hertil kommer, at Skattestyrelsen har lagt vægt på følgende forhold, som er dokumenterbart forkerte eller fejlfortolkede, og som i det hele taget sår tvivl om Skattestyrelsens undersøgelser:

- At [person8] angiveligt skulle have været revisor for [virksomhed10] eller andre til [virksomhed10] relaterede selskaber.

- At der er interessesammenfald mellem [virksomhed1] og [virksomhed10].

- At der ikke har været aktivitet i [virksomhed1], herunder har styrelsen fejlfortolket behovet for ansatte i en virksomhed som [virksomhed1] samt baggrunden for [virksomhed1] ApS’ korte levetid.

- Ved ikke tilstrækkeligt at sætte sig ind i webshopbranchen og derved forstå, at [virksomhed1] ikke er et gennemfaktureringsselskab, men at viderefaktureringen af [virksomhed6]ydelser har været nødvendig, således at [virksomhed1] har kunnet varetage [virksomhed10] ApS’ [virksomhed6]-annoncering.

Det forekommer i det hele taget tvivlsomt, om Skattestyrelsen har sat sig tilstrækkeligt ind i, hvordan [virksomhed6]-annoncering fungerer og har fungeret/udviklet sig de sidste år og frem til nu.

Skattestyrelsen har selv ved gennemgang af [virksomhed1] ApS’ kontoudtog fra [virksomhed11] kunnet konstatere, at der er overensstemmelse mellem [virksomhed6]ydelser, som [virksomhed1] har betalt for, og viderefakturerede [virksomhed6]ydelser, hvilket giver en stærk indikation af, at der er realitet bag de omhandlede fakturaer.

Det bemærkes, at det i henhold til praksis blot skal sandsynliggøres, at der er realitet bag fakturaen, jf. afsnit 4 ovenfor.

Der er herefter ikke grundlag for at ændre [virksomhed10] ApS’ momstilsvar for perioden 2. - 4. kvartal 2019.

...”

Selskabets tidligere repræsentant har i indlæg af 16. december 2021 anført følgende:

”...

1. Skattestyrelsens kontakt til [virksomhed6]

Indledningsvist bemærkes, at det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 29. november 2021, at Skattestyrelsen efter henvendelse fra [virksomhed10] ApS’ rådgiver har indvilliget i at forespørge [virksomhed6] på ny, om der overført det påståede beløb fra [virksomhed1] ApS’ (herefter ”[virksomhed1] ApS”) til [virksomhed6].

I den henseende skal [virksomhed10] pointere, at Skattestyrelsens forespørgsel som citeret i udtalelse af

29. november 2021 ikke vil frembringe et brugbart svar.

Skattestyrelsen har ikke anmodet [virksomhed6] om at foretage en intern søgning efter beløb modtaget fra [virksomhed1] ApS’ [virksomhed11]-konto. Der anmodes i stedet om at identificere overførsler ud fra kontotekster. Disse kontotekster er en unik kode som automatisk genereres ved hver enkelt betaling.

Skattestyrelsens forespørgsel kan sammenlignes med det tilfælde, hvor der burde være spurgt om, hvor mange penge der er modtaget fra en specifik bankkonto, men hvor der i stedet er medsendt en kontoudskrift fra den specifikke bankkonto og anmodet om at identificere betalinger ud fra de enkelte kontotekster.

I forlængelse heraf bemærkes, [virksomhed10] er uforstående over for Skattestyrelsens fremgangsmåde.

Såfremt det søges dokumenteret ud fra objektive kendsgerninger om [virksomhed1] har overført i omegnen af kr. 2.800.000 til [virksomhed6], kan dette gøres ved at rette henvendelse til [virksomhed6], som Skattestyrelsen har gjort.

Dette kræver imidlertid, at Skattestyrelsen stiller det rigtige spørgsmål for at få et brugbart svar.

Bedes der om at identificere betalinger med specifikke kontotekster, er det, hvad der identificeres. Der foretages ikke en søgning på betalinger modtaget fra den bankkonto de konkrete kontotekster hidrører fra. Dette vil derfor frembringe ganske få outputs, idet hver enkelt kontotekst som nævnt er en unik kode, der genereres for den enkelte betaling.

En sådan dokumentation kan også opnås ved at rette henvendelse til den uafhængige tredjemand ([virksomhed11]) som [virksomhed1] har benyttet til at foretage overførslerne. Dette adskiller sig ikke fra at rette henvendelse til MasterCard i det tilfælde, at [virksomhed1] havde benyttet et sådant.

Det er [virksomhed10] ApS’ opfattelse, at Skattestyrelsen enten ikke er villig til at stille spørgsmålet korrekt, eller simpelthen har misforstået, hvordan betalinger via [virksomhed11] til [virksomhed6] ifm. annoncering foregår.

2. Skattestyrelsens kontakt til [virksomhed11]

Dernæst skal [virksomhed10] bemærke, at [virksomhed10] fastholder det i sin klageskrivelse af 3. september 2021 pkt. 4.1.1 ad 3 anførte. Skattestyrelsen har uden yderligere besvær kunnet tage kontakt til [virksomhed11] for derved at klarlægge, om der er sket overførsler til [virksomhed6] fra [virksomhed1] i den påståede størrelsesorden.

Skattestyrelsen anfører på side 16 i sin afgørelse af 3. juni 2021:

Som nævnt under pkt. 3.1.4.2.1 i klageskrivelse af 3. september 2021, fungerer [virksomhed11] således, at en webshops [virksomhed11]-konto kobles op på virksomhedens bankkonto. Det betyder, at alle de penge, der overføres til [virksomhed11]-kontoen, kommer fra virksomhedens bankkonto. Helt på samme måde som alle betalinger foretaget via et MasterCard stammer fra en bankkonto.

Såfremt det ikke er nok, at [virksomhed1] har viderefaktureret [virksomhed6]ydelser for i alt kr. 9.713.020, og der derved skabes en meget stærk formodning for, at der rent faktisk også er købt [virksomhed6]-ydelser for den angivne sum, kunne Skattestyrelsen have taget kontakt til [virksomhed11] og bedt dem bekræfte, at disse penge faktisk er overført til [virksomhed6] fra [virksomhed1].

3. Skattestyrelsens sagsbehandling

Skattestyrelsen er ligesom andre offentlige myndigheder underlagt officalmaximen, når Skattestyrelsen træffer afgørelse.

Officalmaximen indeholder en pligt for myndigheden til at undersøge en sag så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig og materielt rigtig afgørelse. jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 1. oplag, Djøf Forlag, 2021, s. 541.

Dette undersøgelsesprincip er elastisk, men beviskravene vil alt andet lige være højere, når myndigheden påtænker at træffe en indgribende afgørelse, jf. U 2003.770 Ø, U 2006.1329 V, U 2007.673 Ø.

Ligeledes ligger det i kravet om tilstrækkelig sagsoplysning, at myndighederne skal foretage undersøgelserne af sagen så objektivt som muligt og ikke lade sig påvirke af forudindtagede holdninger, jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 1. oplag, Djøf Forlag, 2021, s. 544.

På baggrund af ovenstående [virksomhed10] ApS’ opfattelse, at Skattestyrelsen ikke lever op til det bonus pater indtryk, som søges givet ved sin skrivelse af 29. november 2021.

Det fremgår af skrivelsen, at Skattestyrelsen ”efterfølgende har indvilliget i at forespørge [virksomhed6] endnu en gang” og at dette gøres ”for at sikre sig, at [virksomhed6] har anvendt kontoteksterne til udsøgning”

[virksomhed10] er ikke af den opfattelse, at Skattestyrelsens fremsendelse af en ny forespørgsel til [virksomhed6], er et udslag af Skattestyrelsens oprigtige imødekommenhed eller iagttagelse af kravet om at oplyse sagen tilstrækkeligt.

Der er tale om, at Skattestyrelsen ikke stiller de rigtige spørgsmål til [virksomhed6] og ikke adspørger [virksomhed11], om det er korrekt, at [virksomhed1] har overført i omegnen af kr. 9.700.000 til [virksomhed6] i den angivne periode.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter til [virksomhed1] for i alt 560.167 kr. for 2. – 4. kvartal 2019.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Af § 82 i dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

...”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

...”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by4] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR, og [by3] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Den konkrete sag

Selskabet har for 2. – 4. kvartal 2019 taget fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til [virksomhed1]. Som dokumentation for udgiftens afholdelse har selskabet fremlagt fakturaer, bogføring og bankkontoudskrifter.

[virksomhed1] blev ifølge det oplyste alene stiftet med det formål at afhjælpe selskabets problemer med at oprette reklamer på [virksomhed6], og 85 % af [virksomhed1]’s samlede omsætning blev da også genereret ved samhandel med selskabet og søsterselskabet [virksomhed5]. Ifølge fakturaerne vedrører leverancerne ”’[virksomhed6]”’, ”’Linkbuilding”’ og ”’Kundeservice konsulent”, men fakturaerne opfylder ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, idet fakturaerne ikke beskriver mængden, arten og omfanget af de leverede ydelser. [virksomhed1] var endvidere ikke registreret med ansatte, og der er ikke fremlagt underliggende dokumentation for de fakturerede leverancer i form af f.eks. samarbejdskontrakt, timesedler eller korrespondance herom.

På baggrund af ovenstående finder retten, at der påhviler selskabet en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er sket levering mod vederlag.

Retten finder, at selskabet ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde. Selskabets forklaringer om baggrunden for stiftelsen og samhandlen med [virksomhed1] er således ikke tilstrækkelige til at løfte den skærpede bevisbyrde, når dette sammenholdes med de i øvrigt foreliggende objektivt konstaterbare oplysninger om de hævdede leverancer mellem selskabet og [virksomhed1].

Det forhold, at selskabet har betalt fakturaerne ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at levering af ydelserne har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

På baggrund af ovenstående tiltræder retten Skattestyrelsens afgørelse om, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms af udgifterne.

Skattestyrelsen har ved opgørelsen af det nægtede fradrag taget udgangspunkt i konto ”2803 Salgsfremmende omk.” og konto ”2800 Annonce og reklamer”. På disse konti er der bogført udgifter ekskl. moms for i alt 2.240.668 kr. for den påklagede periode. Skattestyrelsen har herefter opgjort købsmomsen til 560.167 kr.

Retten har opgjort købsmomsen for udgifter afholdt til [virksomhed1] til 565.457 kr. for den påklagede periode. Ved opgørelsen har retten taget udgangspunkt i bogført moms på selskabets konto ”6903 indgående moms” for i alt 565.457 kr., som kan henføres til udgifter afholdt til [virksomhed1]. Beløbet kan desuden afstemmes med overførslerne på selskabets bankkontoudtog på 2.827.285 kr. inkl. moms til [virksomhed1], hvoraf moms udgør 565.457 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og forhøjer det nægtede fradrag med 5.290 kr. Det nægtede fradrag for købsmoms af udgifter afholdt til [virksomhed1] udgør herefter 565.457 kr. for 2. – 4. kvartal 2019.