Kendelse af 27-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2022

Journalnr. 21-0077097

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for i alt 625.375 kr. for perioden 2. halvår 2018 til 1. halvår 2020.

Landsskatteretten finder at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], herefter benævnt virksomheden, blev startet den 15. december 2008. Virksomheden er registreret under branchekode 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.

Virksomheden har siden år 2011 til 3. kvartal 2017 været registreret med nul til fire ansatte og mellem et til fire årsværk.

Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for i alt 625.375 kr.

Skattestyrelsen har opgjort det nægtede fradrag således:

2. halvår 2018

25 % af 232.650 kr.

58.162 kr.

1. halvår 2019

25 % af 347.280 kr.

86.820 kr.

2. halvår 2019

25 % af (125.225 kr. + 625.515 kr.)

187.685 kr.

1. halvår 2020

25 % af (404.904 kr. + 765.930 kr.)

292.708 kr.

I alt

625.375 kr.

Skattestyrelsens beregningsgrundlag for det nægtede momsfradrag kan afstemmes med fakturaer som underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3] i perioden 2. halvår 2018 til 1. halvår 2020 har udstedt til virksomheden. Skattestyrelsen har i afgørelsen nævnt 39 fakturaer fra [virksomhed3] og 29 fakturaer fra [virksomhed2].

Skattestyrelsens afgørelse vedrører foruden nægtelse af fradrag for købsmoms også forhøjelse af virksomhedens indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag for den samme periode, som også er påklaget til Landsskatteretten med sagsnr. 21-0092535.

Skattestyrelsen udsendte den 24. november 2020 et forslag til afgørelse, som vedrørte øvrige forhold og en varsling af forhøjelsen af indeholdelsespligten af A-skat og AM-bidrag for den påklagede periode. Forslaget indeholdt ikke en varsling vedrørende nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til de omhandlede underleverandører.

Den 7. april 2021 udsendte Skattestyrelsen et nyt forslag til afgørelse. Forslaget vedrørte forhøjelse af virksomhedens indeholdelsespligt for den påklagede periode, samt nægtelse af fradrag for købsmoms for perioden 2. halvår 2018 til 1. halvår 2020.

Skattestyrelsen anførte i forslaget følgende vedrørende nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til [virksomhed2] og [virksomhed3]:

”...

I forbindelse med gennemgangen er vi blevet opmærksomme på, at ikke på vores forslag af den 24. november 2020 er foreslået tilbagebetaling af den indgående afgift af faktura fra [virksomhed3] og [virksomhed2]. Dette er en fejl fra vores side, som vi beklager.

Ikke godkendt indgående afgift kan opgøres således:

2018 2. halvår

25 % af 232.650 kr. jf. punkt 1.1 ovenfor

58.162 kr.

2019 1. halvår

25 % af 347.280 kr. jf. punkt 1.1 ovenfor

86.820 kr.

2019 2. halvår

25 % af (125.225 kr. + 625.515 kr.) jf. punkt 1.1 ovenfor

187.685 kr.

2020 1. halvår

25 % af (404.904 kr.+ 765.930 kr.) jf. punkt 1.1 ovenfor

292.708 kr.

625.375 kr.

...”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til [virksomhed2] og [virksomhed3] for i alt 625.375 kr. for perioden 2. halvår 2018 til 1. halvår 2020.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

”...

I forbindelse med gennemgangen er vi blevet opmærksomme på, at ikke på vores forslag af den 24. november 2020 er foreslået tilbagebetaling af den indgående afgift af faktura fra [virksomhed3] og [virksomhed2]. Dette er en fejl fra vores side, som vi beklager.

Ikke godkendt indgående afgift kan opgøres således:

2018 2. halvår

25 % af 232.650 kr. jf. punkt 1.1 ovenfor

58.162 kr.

2019 1. halvår

25 % af 347.280 kr. jf. punkt 1.1 ovenfor

86.820 kr.

2019 2. halvår

25 % af (125.225 kr. + 625.515 kr.) jf. punkt 1.1 ovenfor

187.685 kr.

2020 1. halvår

25 % af (404.904 kr.+ 765.930 kr.) jf. punkt 1.1 ovenfor

292.708 kr.

625.375 kr.

...”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 14. september 2021 anført følgende:

”...

Indledningsvis kan det oplyses, at sagen oprindelig er startet under sagsid [sag1], denne sag har mundet ud i afgørelse af 7.4.2021 vedrørende skat og moms for 2017-2018. Sagen er påklaget under Jeres sags nr. [sag2].

Videre er indkomståret 2016 behandlet færdig fra vores side under sagsid [sag3], afgørelsen er truffet 24.6.2021 vedrørende skat og moms. Sagen er påklaget, indkomstsagen under Jeres nr. [sag4]. Momssagen under Jeres nummer 20-0079000.

Denne sag vedrører alene A-skat og am-bidrag for 2017-2018, afgørelsen er truffet den 28. maj 2021 under sagsid [sag5].

Der henvises til begrundelserne i afgørelsen.

Det anses ikke at ændre noget, at [person1] og [person2] har haft den underliggende kontakt til en række medarbejdere. Det forhold, at de har haft kontakten og har viderebetalt løn kan ikke være afgørende for om det kan anses for at drive selvstændig virksomhed med vikarbureau eller lignende.

Det nu fremlagte korrespondance i form af SMS og Messenger synes derimod, at vise, at de ikke har haft grundlag for at drive virksomhed, idet de ofte beder [virksomhed4] v/[person3] om at få penge til betaling af medarbejdernes løn. Ligesom det faktum, at lønnen ofte skal udbetales prompte synes at tilkendegive, at der ikke er tale om naturlige forhold virksomhed og virksomhed imellem.

Skattestyrelsen har vurderet at hverken se nr. [...1][virksomhed2] ved [person2] eller se nr. [sag6] [virksomhed3] har drevet økonomisk virksomhed efter reglerne i Momsloven og har derfor ved afgørelse afmeldt momsregistrering. Ingen af virksomhederne har været arbejdsgiverregistrerede og kan af den grund heller ikke haft korrekt grundlag for at kunne levere arbejdskraft.

[virksomhed4] v/[person3] der har haft kontakten til [person1] og [person2] må være den nærmeste til at sikre sig, at der er tale om reelle virksomheder. Undladelsen heraf føre efter vores opfattelse til, at [virksomhed4] v/[person3] skal hæfte for A-skat og am-bidrag i det omfang det fremgår af afgørelsen.

[virksomhed4] v/[person3] har ikke fremlagt de behørige underbilag, der skal vise hvordan samarbejdet fungerede og i øvrigt underbilag som kunne støtte deres påstand om en reel leverance fra [virksomhed2] og [virksomhed3].

Der er i klagen henvist til bilag 2. Efter vores opfattelse har det ingen betydning for hæftelsen om [virksomhed3] har leveret arbejde til [virksomhed5] på et i øvrigt ikke oplyst tidspunkt.

Der er i klagen henvist til bilag 3. Der er tidligere henvist hertil. Det ses, at [virksomhed3] og [virksomhed2] har faktureret til [virksomhed6]. Alle 3 faktura er efter den periode nærværende omhandler. I øvrigt findes det som det gælder for bilag 2 ikke at have betydning for hæftelsen i hvilket omfang de pågældende har leveret arbejdskraft til 3. mand ([virksomhed6]).

Der er i klagen henvist til bilag 4. Bilaget støtter Skattestyrelsens opfattelse af, at der ikke har været tale om en reel virksomhed med normalt drift og med korrekt dokumentation for ansættelsesforhold.

Der er i klagen henvist til bilag 5.

Indledningsvist synes side 1, at støtte at det er [virksomhed4] v/[person3] der er arbejdsgiver, idet der indmeldes timer til afregning.

Videre anses side 3 ligeledes, at støtte at det er [virksomhed4] v/[person3] der er arbejdsgiver, idet det åbenbart har været aftalt at der faktureres og udbetales for hver 14 dag.

Side 5-8 viser, at betaling skal ske hurtigt, omgående efter man har sendt opgørelse/arbejdssedler/faktura. Dette støtter efter vores opfattelse også, at det er [virksomhed4] v/[person3] der er arbejdsgiver.

Side 13 anmodes der om en acontoudbetaling på 5.000 kr., hvilket anses at være typisk størrelse for ansatte, hvorimod det ikke er typisk at bede om aconto udbetaling uden aconto faktura i forhold mellem erhvervsdrivende.

Side 18, forsøger F at få lagt ansvaret for overarbejde over på [virksomhed4] v/[person3], altså viser det noget om hvem der bærer risikoen for arbejdet, hvilket igen støtter opfattelsen af, at [virksomhed4] v/[person3] er arbejdsgiver.

Der er i klagen henvist til bilag 6. Denne viser efter vores opfattelse, alene at [person4] har været tilknyttet [person2] og at denne alene taler russisk og Rumænsk. Ses ikke at have betydning for sagen.

Der henvises til bilag 7 angiveligt lydfil. Vi finder der er tale om en samtale mellem 2 personer ([person3] og [person1]), som erkender, at have problemer i forhold til SKAT. De taler også om en 3. person nemlig [person2].

I øvrigt en noget indforstået samtale, som ikke kan tillægges nogen bevismæssig betydning.

Henvisningen til bilag 8, er i det hele kommenteret i vores afgørelse.

Vi finder samlet set ikke, der er fremkommet noget nyt som taler imod vores afgørelse. Tvært imod synes klagen, at støtte resultatet af vores afgørelse. Ovenfor er bilagene gennemgået. Bilagene vurderes samlet, at kunne tages til udtryk for at der er lønmodtagerforhold mellem [virksomhed4] v/[person3] og [person1] og [person2], specielt synes bilag 5 jf. kommentarerne ovenfor, at være belastende for [virksomhed4] v/[person3]. Der er herved navnlig henset til, at [person1] og [person2] melder timer ind til [virksomhed4] v/[person3], i flere tilfælde forventer en omgående betaling. Betalingen skal givetvis i nogen omfang leveres videre til andre ikke identificerede personer. Vel og mærke personer, som ikke er registrerede som ansatte nogen steder.

Igen bemærkes, at hverken [virksomhed2] og [virksomhed3] har påklaget deres respektive afgørelser om afmelding af momsregistrering fordi de vurderes ikke at levere en ydelse omfattet af momsloven. Dette sammen med de øvrige omstændigheder, bl.a. manglende bogholderi, ingen driftsomkostninger etc. støtter derfor Skattestyrelsens opfattelse af, at der ikke er leveret momspålagte ydelser. Derfor bør der ikke gives momsfradrag og derfor indstilles det også, at hæftelserne fastholdes i fuld udstrækning.

...”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har påklaget Skattestyrelsens afgørelse om, at virksomheden skal betale 625.375 kr. yderligere i moms.

Af klagen fremgår:

”...

Der henvises som udgangspunkt til brev 10. maj 2021, hvor undertegnede på vegne [person3] har redegjort for de punkter, som Skat tillægger vægt i relation til at anse to underleverandører som ansatte. Brevet vedlægges som bilag 1 inkl. underbilag.

Supplerende bemærkninger:

Ad [virksomhed2]

Alene arbejdsløn

Det er anført som et argument fra Skat, at [virksomhed2] alene har fået arbejdsløn.

Det bemærkes, at det ikke er unormalt, at underentreprenører alene leverer ”arme og ben”, og ikke materialer. Det er ikke et argument for, at [virksomhed2] skulle være ansat, fremfor selvstændig.

Deltagelse i byggemøde

Det er anført som et argument, at [virksomhed2] ikke deltog i byggemøder.

Det er helt normalt, at underentreprenører ikke deltager i byggemøder. Det er altid hovedentreprenøren, der holder byggemøderne, og uden deltagelse af dennes underentreprenører.

Godkendelse af bygherre

Det er anført som et argument fra Skat, at [virksomhed2] ikke var godkendt af bygherre.

Dette er også helt normalt. [person3] kan bruge ansatte eller underentreprenører, medmindre det er et udtrykkeligt aftalevilkår, at der ikke må bruges underentreprenører. Og hvis der er et sådan krav, går det typisk på, at der ikke må bruges udenlandsk arbejdskraft uden overenskomst.

Udtalelse fra [virksomhed7]

Det er anført som et argument, at [virksomhed7] ikke kendte [virksomhed2] [virksomhed3].

Dette er også ganske normalt på en større byggeplads. [virksomhed7] vil normalt alene kende den ansvarlige fra hovedentreprenøren.

Ad begge

Bogføring

Begge underentreprenører brugte et bogføringssystem – nok [person5] – hvilket kunne ses via faktureringen.

På trods af dette, har Skat tilsyneladende ikke undersøgt dette nærmere, herunder fået afklaret, hvor mange kunder [virksomhed2] og [virksomhed3] havde.

Kunder

Det er en kendsgerning, at begge havde andre kunder. Skat burde have undersøgt dette nærmere.

Klager har dokumenteret et par kunder – og der vedlægges som bilag 2 udtalelse fra [virksomhed5], som har anvendt pågældende. Skat bør undersøge dette nærmere – idet klager ikke har kunnet undersøge det.

Der er tidligere fremlagt dokumentation for arbejdet for [virksomhed6], jf. bilag 3.

...”

Af brev af 10. maj 2021, som der i klagen henvises til, fremgår følgende:

”...

[person3] har bedt mig kommentere Jeres brev af 7. april 2021 omhandlende [virksomhed2] og [virksomhed3].

Forslaget kan IKKE tiltrædes.

Vi har tidligere kommenteret - nærværende er supplerende kommentarer, det vil sige at allerede fremsatte kommentarer fastholdes.

Der er følgende konkrete kommentarer:

Overordnet mener skatteyder, at der er tale om et ganske almindeligt samarbejde mellem håndværkere. Der vil kunne findes mange tilsvarende samarbejder i branchen.

Ad fiktive underleverandører

Det bestrides, at der er grundlag for at betragte [virksomhed2] og [virksomhed3] som fiktive underleverandører, der er anvendt som "faktura- og betalingsplatforme".

De pågældende drev selvstændig virksomhed med flere kunder og med ansatte. Hvis Skat kigger på de pågældendes kontoudtog, vil omfanget af virksomhed fremgå.

Der er fremlagt de få lønsedler, som skatteyder kunne skaffe.

Som bilag T fremlægges yderligere sms-korrespondance, som viser;

at der omtales "give folk løn"
at der indimellem er fire til seks mand hos [virksomhed2] og [virksomhed3]
at [virksomhed2]s folk får overtid for weekendarbejde
at [virksomhed2] har problemer med likviditetsflow'et og derfor vil have betaling forud til betaling af sine folk
at [virksomhed3] er to folk
at [virksomhed3] bl.a. har arbejdet for [virksomhed8], [virksomhed5] og [virksomhed9] ApS, jf. bilag U

Der fremlægges bilag V pensionsaftale mellem [virksomhed2] og [fagforening1].

Hertil kommer, at Skat, for så vidt angår [virksomhed3], kan se, at der må være en række øvrige fakturaer, jf. nummerrækkefølgen på de fakturaer, som klager har modtaget.

Der mangler for [virksomhed3] følgende fakturaer, som må være udstedt til andre:

0-42 samt 51, 58, 60, 62,69, 70, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 81, 83, 85, 87, 88, 95, 97, 98, 102 og herefter...

Det vil sige, at der blev arbejdet i væsentligt omgang for andre. Skat kan efterkontrollere dette.

For [virksomhed2] kan vi ikke lave samme test, idet denne kun har faktureret en kortere periode.

Arbejdets karakter

Det arbejde der blev udført, var ikke alene timelønsarbejde. Der henvises til de fremsendte kontrakter, hvoraf fremgår, at de to sager var med faste priser og kun den ene med timeløn.

Der er således kontraktarbejder for ca. kr. 935.000,00 + moms - så det er ikke korrekt, at timeløn var hovedreglen.

Det er af Skat bemærket, at fakturaerne var med timeangivelse - men som det fremgår, ender prisen med at være den i kontrakten aftalte. Det vil sige, at det må være regnskabssystemet, der fungerede på den måde.

Det bemærkes, at både [virksomhed2] og [virksomhed3] fakturerede gennem Dinero. Det var således ikke klager, der lavede kreditnotaer eller lavede fakturaerne for [virksomhed2] og [virksomhed3].

Erhvervsmæssig risiko

Det bestrides som ukorrekt, at skatteyder havde den fulde risiko. I de to sager, hvor der var aftalt fast pris, havde [virksomhed2] og [virksomhed3] da den fulde risiko. Kunne de ikke udføre arbejdet indenfor den beregnede tid, ville entreprisen give underskud.

Det er klart, at skatteyder havde risikoen overfor slutkunden - kunden "tilhørte" jo netop skatteyder.

Af [virksomhed7] A/S

Det er helt naturligt, at [virksomhed7] A/S havde kontakten med skatteyder. Det var jo skatteyder, der var [virksomhed7] A/S’s samarbejdspartner. Igen; helt normalt på en byggeplads. Hvis et firma bruger underentreprenører, indgår disse ikke i byggemøder og lignende. Bygherre har jo intet kontraktforhold til disse.

Ad arbejdstøj

Det er helt naturligt, at skatteyder har købt arbejdstøj til sine underleverandører. Tilsynet på pladsen har en interesse i at kunne skelne de forskellige fag, og det kan de når disse har ensartet tøj indenfor faggruppen.

Der er indhentet bekræftelse på dette, jf. bilag X.

Alene arbejdsløn

Det er ikke unormalt, at en underentreprenør kun leverer "arme og ben" - og ikke materialer´.

...”

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen anført følgende:

”I henhold til Skatteankestyrelsens skrivelse af 27. januar 2022, fremsendes følgende materiale for indkomståret 2019:

- Bogføringsmateriale, her medsendes balance for året, kontospecifikationer jf. Nedenfor

- Årsopgørelse fra indkomståret 2019 fra Skattestyrelsen

- Kontoudskrifter for tømrervirksomhedens drifts konto i [finans1] for 2019

Jeg har endvidere vedhæftet fil vedr. Skattestyrelsens oversigt vedr. [person3]s køb hos [virksomhed3] og [virksomhed2] i 2019, ligesom jeg har vedhæftet udskrift fra bogholderiet, for 2019 vedr. konto 2121 Leje og konto 2201 fremmed arbejde, de to konti, er del af tømrervirksomhedens bogholderi, hvor køb hos foranstående er bogført.

Fakturaer anført med gult i Skatte Styrelsens opgørelse vedr. 2019, er afstemt til bogføringen via konto 2121 og 2201, også afmærket med gul, der så slutteligt er afstemt til betalingerne på driftskontoen i [finans1], også afmærket med gul. Der er en betaling til [virksomhed2], der er opdelt i fem betalinger, det er faktura 14 af 8. november på kr. 86.625, betalingerne, der strækker sig fra 8. til 20. november, er påkontoudtog i banken anført med 1, faktura 14, hvorpå betalingerne er anført er vedhæftet som bilag.

I forhold til Skatte Styrelsens opgørelse har vi følgende bemærkninger:

I Skatte Styrelsens opgørelse er under [virksomhed3] er på side 4 af 13, anført faktura 82 af 20-12-2019 kr. 48.056,25, beløber vedrører [virksomhed2] hvor fakturaen også er anført som faktura 18 af 20-12-2019 med kr. 48.056,25, bilag bogføring og betaling vedrører [virksomhed2]. Beløbet er således medtaget i opgørelsen fra Skatte Styrelsen to gange, hvorfor faktura 82 under [virksomhed3] ikke skal indgå i Skatte Styrelsens opgørelsen. Kopi faktura 18 fra [virksomhed2] af 20-12-2019 er vedhæftet.

I Skatte Styrelsens opgørelse, er derunder [virksomhed3] er medtaget faktura 66 af 14-05- 2019 kr. 38.000 ligesom faktura 8 af 11-10-2019 er medtaget på opgørelsen vedr. [virksomhed2] på kr. 49.912,50. De to fakturaer ses ikke bogført i 2019 i [person3]s virksomhed, ligesom der ikke findes betalinger heraf i 2019 fra firmaets driftskonto i [finans1]. De to beløb indgår derfor ikke umiddelbart i bogholderiet og dermed regnskabet for 2019.

Der er ikke vedhæftet kontospecifikationer til bogholderiet for 2019, her er jeg i tvivl om det er konti vedr. det fulde bogholderi for året 2019 Skatteankestyrelsen ønsker medsendt, eller om det for resultatopgørelsen, har du et bud her [person6]. Det fulde bogholderi er over 80 sider.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til underleverandører, for i alt 625.375 kr. for perioden 2. halvår 2018 til 1. halvår 2020.

Af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, fremgår følgende:

§ 20

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en skattepligtig nævnt i skattekontrollovens § 2 har undladt at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.”

Af forvaltningslovens § 22 og § 24 fremgår følgende:

§ 22

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2.Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.”

Begrundelsesmangler anses som garantiforskrifter og kan medføre, at afgørelsen er ugyldig, medmindre det efter en konkret væsentlighedsvurdering kan fastslås, at manglen ikke har haft betydning for den konkrete afgørelse.

Landsskatteretten finder, efter en væsentlighedsvurdering, at Skattestyrelsens afgørelse omhandlende forhøjelse af virksomhedens købsmoms for i alt 625.375 kr. for perioden 2. halvår 2018 til 30. juni 2020 lider af væsentlige mangler, som har haft betydning for den konkrete afgørelse.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at Skattestyrelsen hverken i afgørelsen eller i varsling af 7. april 2021 begrunder den momsmæssige forhøjelse, men blot anfører, at forhøjelserne sker på baggrund af 25 % af opremsede beløb, som stemmer overens med fakturaer, som er fremlagt af underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3]. Det kan ud fra forslag og afgørelse ikke konkret vurderes, hvad der er lagt vægt på ved nægtelse af fradrag for købsmoms. Der er endvidere lagt vægt på, at der i afgørelsen ikke er henvist til retsregler, hvorfor virksomheden ikke har været oplyst om, efter hvilket hjemmelsgrundlag fradraget er nægtet. Af disse grunde er den påklagede afgørelse ugyldig.

Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens købsmoms på i alt 625.375 kr. for perioden 2. halvår 2018 til 1. halvår 2020 annulleres.