Kendelse af 05-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 29-06-2023

Journalnr. 21-0073226

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 976.021 kr. for perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2020, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt momsfradrag for selskabets udgifter til 16 underleverandører.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (i det følgende benævnt selskabet) blev stiftet den 20. maj 2014 og er fortsat aktivt. Den 17. januar 2018 ændrede selskabet navn fra [virksomhed2] AG IVS til dets nuværende navn [virksomhed1] ApS. Samtidig indtrådte [person1] sammen med [person2] som ejere og direktører for selskabet. Selskabet er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) registreret med branchekode 433900 ”Anden Bygningsfærdiggørelse”. Selskabets formål er ”Anden bygningsfærdiggørelse”.

Selskabet blev momsregistreret den 11. november 2014 og arbejdsgiverregistreret den 15. februar 2015.

Selskabet har angivet moms således:

	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
2018	2.553.849 kr.	1.784.503 kr.	757.513 kr.
2019	4.318.194 kr.	3.491.886 kr.	830.821 kr.
2020	4.205.934 kr.	3.680.846 kr.	525.088 kr.

Skattestyrelsen har indkaldt selskabets regnskabsmateriale i forbindelse med en kontrol af selskabets samhandel med selskabets underleverandører.

Skattestyrelsen har efterfølgende modtaget kopier af fakturaer fra selskabets underleverandører. Herefter har Skattestyrelsen sendt et forslag til afgørelse, hvorefter Skattestyrelsen har modtaget yderligere materiale bl.a. i form af samarbejdsaftaler og billedmateriale.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 976.021 kr., da Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for følgende 52 fakturaer fra 16 af selskabets underleverandører:

Fakturadato	Faktura nr.	Underleverandør	Beskrivelse	Beløb kr. ekskl. Moms	Moms kr.	Beløb kr. inkl. moms
31.03.2018	1302	[virksomhed3] ApS	Malerarbejde Diverse Maler arbejde, træ maling	24.000,00	6.000,00	30.000,00
23.04.2018	456	[virksomhed4]	Entreprisesum 190.000,- tidl. Faktureret 0,- A'contionr. 1. Rest entreprisesum 95.000 kr.ekskl. Moms	95.000,00	23.750,00	118.750,00
30.04.2018	1500	[virksomhed3] ApS	Renovering af lejlighed	93.500,00	23.375,00	116.875,00
28.01.2019	1152	[virksomhed5] ApS	Pris Pris	141.500,00	35.375,00	176.875,00
31.01.2019	26	[virksomhed6] ApS	[adresse1] Januar Byggeplads rengøring	24.500,00	6.125,00	30.625,00
04.02.2019	1279	[virksomhed5] ApS	Pris	33.242,50	8.310,63	41.553,13
04.02.2019	1280	[virksomhed5] ApS	Pris	20.570,00	5.142,50	25.712,50
19.02.2019	25	[virksomhed6] ApS	[virksomhed7] Klargøring til udskilling af faldstammer	35.000,00	8.750,00	43.750,00
19.02.2019	27	[virksomhed6] ApS	[adresse2] Januar Byggeplads rengøring Afhentning affald Januar [organisation1] [adresse3]	54.500,00	13.625,00	68.125,00
28.02.2019	128	[virksomhed6] ApS	[adresse2] diverse opgaver Kørsel affald	57.300,00	14.325,00	71.625,00
28.02.2019	129	[virksomhed6] ApS	[adresse1] Byggeplads rengøring	34.580,00	8.645,00	43.225,00
28.02.2019	130	[virksomhed6] ApS	[virksomhed8] ([adresse3]) afhentning af bygge affald	7.500,00	1.875,00	9.375,00
26.04.2019	39545	[virksomhed9] A/S	Pris efter aftale - [adresse4] : Opbygning af badeværelse Slibning af gulve Diverse Oprydning April	122.100,00	30.525,00	152.625,00
17.05.2019	201966	[virksomhed10] IVS	Udtagning af vinduer 1 kælder etager på [adresse5], [by1]	124.000,00	31.000,00	155.000,00
20.05.2019	201965	[virksomhed10] IVS	[adresse6], nedtagning af tegl/lægter Fast pris	110.000,00	27.500,00	137.500,00
27.05.2019	464	[virksomhed4]	Entreprisesum 190.000,- tidl. Faktureret 95.000,- A'contionr. 2. Rest entreprisesum 0 kr.ekskl. Moms	100.000,00	25.000,00	125.000,00
27.05.2019	465	[virksomhed4]	Entreprisesum 190.000,- tidl. Faktureret 0,- A'contionr. 1. Rest entreprisesum 95.000 kr.ekskl. Moms	95.000,00	23.750,00	118.750,00
13.06.2019	202017	[virksomhed10] IVS	Nedrivning samt opbygning af badeværelse [adresse7], st tv, [by2] Fast pris	95.000,00	23.750,00	118.750,00
21.06.2019	202039	[virksomhed10] IVS	Nedrivning samt opbygning af badeværelse [adresse8], st. tv, [by2] Fast pris	85.000,00	21.250,00	106.250,00
24.06.2019	202040	[virksomhed10] IVS	Udskiftning af 40kvm paket gulv	22.000,00	5.500,00	27.500,00
26.06.2019	202048	[virksomhed10] IVS	Mandskab til badeværelse inkl loft [adresse9], 5 sal	85.000,00	21.250,00	106.250,00
26.06.2019	202049	[virksomhed10] IVS	Udtagning af vinduer [adresse5] Eftre aftale med [person1]	96.000,00	24.000,00	120.000,00
04.07.2019	2060	[virksomhed11] ApS	Facade renovering Pudsning af 4 kældre halse Samt slibning af jern og maling. Fast pris	55.000,00	13.750,00	68.750,00
04.07.2019	2061	[virksomhed11] ApS	Udskiftning af tagplade og tætning inkl liftleje	37.500,00	9.375,00	46.875,00
15.07.2019	2	[virksomhed12] APS	Optagning af gulv Montering + oprettelse af nyt gulv Div. Nedrivning, fjernelse af tapet + affald	109.000,00	27.250,00	136.250,00
23.07.2019	1967	[virksomhed13] ApS	Malerentreprise inklusiv materialer [adresse10] Opsætning af gerigter, døre og karme Lukning af to dørhuller	108.500,00	27.125,00	135.625,00
09.08.2019	161	[virksomhed14] ApS	Tømrer arbejde, opsætning af køkken gips, lofter og nye gulve [adresse9], 5 sal	112.000,00	28.000,00	140.000,00
12.08.2019	162	[virksomhed14] ApS	Maling af 89kvm inkl. Træ [adresse9], 5 sal	43.500,00	10.875,00	54.375,00
10.09.2019	1013	[virksomhed15] ApS	Opsætning af køkken, [adresse11] og [adresse12] i kantine området	44.500,00	11.125,00	55.625,00
10.09.2019	1014	[virksomhed15] ApS	Levering og montering af 30 kvm 3 stavs planker	29.000,00	7.250,00	36.250,00
24.09.2019	1045	[virksomhed15] ApS	[adresse11] 2. sal [by2] Nedrivning af badeværelse samt køkken og 60 kvm gulve Skrabe tapet samt fuge omkring vinduer	49.600,00	12.400,00	62.000,00
24.09.2019	1044	[virksomhed15] ApS	[adresse13] [by3] Rengøring af byggeplads	39.960,00	9.990,00	49.950,00
22.10.2019	1134	[virksomhed15] ApS	Nedrivning af asbesttag Eternitplader	87.500,00	21.875,00	109.375,00
22.10.2019	8102046	[virksomhed16]	Opsætning af div gips skørter til ventilation [adresse12] Nedsænket system loft 200 kvm. [adresse12]	80.000,00	20.000,00	100.000,00
26.11.2019	11665	[virksomhed17] ApS	Pris ifølge aftale [adresse12]: Udskiftning af fadlstammer - 8 stk; Opsætning af 4 nye radiatorer Opsætning af nyt blandingsbatteri - 15 stk	136.000,00	34.000,00	170.000,00
03.12.2019	8102131	[virksomhed16]	Leje af mandskab Maler i november på [adresse12]	12.750,00	3.187,50	15.937,50
04.12.2019	8102130	[virksomhed16]	Leje af mandskab [adresse12] montering af 65 døre ink indfatninger samt lysninger Leje af mandskab Nyt loft i kantine område 1 sal	110.500,00	27.625,00	138.125,00
19.12.2019	8102177	[virksomhed16]	Leje af mandskab Udlægning og opretning af fyldespartel Leje af mandskab Lægning af linoleumsgulv	107.043,00	26.760,75	133.803,75
19.12.2019	8102176	[virksomhed16]	Leje af mandskab [adresse12] 200m2 nye skinnesystem lofter i gangarealer inkl. Skinner og 60*60 plader	105.000,00	26.250,00	131.250,00
20.12.2019	8102174	[virksomhed16]	Leje af mandskab [adresse12] 1 sal diverse byggeplads opgaver. Leje af mandskab Maler Matriale Spartel filt og skinner	121.290,00	30.322,50	151.612,50
27.12.2019	8102188	[virksomhed16]	Leje af mandskab [adresse12] 200m2 nye skinnesystem lofter i gangarealer inkl. Skinner og 60*60 plader	105.000,00	26.250,00	131.250,00
30.12.2019	220	[virksomhed18] ApS ApS*	Ingen faktura. Betalt til [virksomhed18] ifølge kontoudtog fra [finans1]. Købsmoms bogført, jf. selskabets bogføring.	82.300,00	20.575,00	102.875,00
29.06.2020	462	[virksomhed19] ApS	[adresse8] 1 tv [adresse8] 1 mf [adresse11],3,3 Udskiftning af gulve i stuen inkl opbygning med strøer pris 90.000kr. Opbygning af rørkasser samt gipsvægge: 23.200kr. Montering af fejelister: 12.650kr	125.850,00	31.462,50	157.312,50
22.09.2020	822	[virksomhed20] ApS	OPSÆTNING AF ISOLERING AF LOFTER [adresse14] FAST PRIS 95000 PLUS MOMS	95.000,00	23.750,00	118.750,00
22.09.2020	823	[virksomhed20] ApS	[adresse15] ST TV [by4] NEDRIVNING AF LEJLIGHED SAMT OPSÆTNING AF GIPS LOFTER FAST PRIS 68.000 PLUS MOMS	68.000,00	17.000,00	85.000,00
27.09.2020	335	[virksomhed18] ApS	fast pris	89.000,00	22.250,00	111.250,00
27.09.2020	336	[virksomhed18] ApS	fast pris	68.700,00	17.175,00	85.875,00
30.10.2020	387	[virksomhed18] ApS	Isolering af kælder lofter	44.500,00	11.125,00	55.625,00
30.10.2020	388	[virksomhed18] ApS	Isolering af lofter blok 3/4	75.000,00	18.750,00	93.750,00
25.11.2020	1627	[virksomhed20] ApS	[adresse15] ST TV MONTERING AF KØKKEN SAMT GIPSLOFTER 55.000KR PLUS MOMS [adresse16] ISOLERING AF KÆLDER INKL MALING X 2 92.500KR PLUS MOMS	92.500,00	23.125,00	115.625,00
25.11.2020	1648	[virksomhed20] ApS	[adresse15] ST TV MONTERING AF KØKKEN SAMT GIPSLOFTER 55.000KR PLUS MOMS [adresse16] ISOLERING AF KÆLDER INKL MALING X 2 92.500KR PLUS MOMS	55.000,00	13.750,00	68.750,00
26.11.2020	1668	[virksomhed20] ApS	[virksomhed21] NEDRIVNING AF VANDBEHOLDERE 24.000KR PLUS MOMS FAKTURA 2 NEDRIVNING AF TAG [adresse17] 35.300 KR PLUS MOMS	59.300,00	14.825,00	74.125,00
I alt				3.904.085,50	976.021,38	4.880.106,88

* Skattestyrelsen har oprindeligt anført, at fakturaen var udstedt af [virksomhed22] ApS, men har efterfølgende oplyst, at den er udstedt af [virksomhed18] ApS.

Selskab har fremlagt 51 fakturaer og har i relation til flere fakturaer fremlagt billedmateriale af det færdige arbejde, hvor der med håndskrift er noteret adresse og/eller, hvad der er lavet. Til enkelte underleverandører har selskabet fremlagt billede-id på underleverandørens daværende eller tidligere direktør. Selskabet har ikke fremlagt underbilag til de enkelte fakturaer, hvorpå der er angivet konkrete adresser, eller af hvem arbejdet er udført.

Fakturanumrene følger i alle tilfælde ikke fakturarækkefølgen. Det gælder for fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed6] ApS, [virksomhed10] IVS og [virksomhed16]. Det ses f.eks. ved fakturaerne fra [virksomhed6] ApS, hvor fakturanummeret er 26, jf. fakturaen af 31. januar 2019, og 25, jf. fakturaen af 19. februar 2019.

Selskabet har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt en hovedentrepriseaftale med selskabets kunde [virksomhed23] og et udpluk af selskabets salgsfakturaer. Fakturaerne angår tømrerarbejder i 2019 og 2020 udført for diverse kunder. På fakturaerne fremgår en kort beskrivelse af arbejdet samt stedet for arbejdets udførsel.

Selskabet har desuden fremlagt samarbejdsaftaler med underleverandørerne [virksomhed18] og Bemanding ApS, [virksomhed12] ApS, [virksomhed13] ApS, [virksomhed20] ApS, [virksomhed10] IVS og [virksomhed16]. Samarbejdsaftalerne er enslydende og indeholder ikke oplysning om leveringssted og omfanget af de ydelser og eventuelle varer, som skal leveres, ligesom eventuelle aftaler om priser ikke fremgår. Af aftalerne fremgår det som en forudsætning, at underleverandørernes ansatte skal bære selvbetalt [virksomhed1] ApS arbejdstøj på byggepladserne. Betalingsbetingelserne er angivet til ”Standard betingelser er løbende måned plus 30 dage hvis ikke andet er aftalt”. Af fakturaerne fra underleverandørerne fremgår en betalingsfrist på netto 8 dage.

Selskabet har endvidere fremlagt omsætningsstatistikker på selskabets fem største kunder for årene 2017-2020. Statistikkerne viser en stigning i omsætningen på de fem største kunder med 400 % fra regnskabsåret 2017/2018 til 2018/2019.

Selskabets repræsentant har i forbindelse med klagebehandlingen påpeget, at Skattestyrelsen har gennemgået selskabets regnskabsmateriale og alene har ændret momstilsvaret vedr. fakturaer fra 16 af selskabets 66 underleverandører.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed17] ApS, CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed17], blev stiftet den 8. september 2015 og blev opløst ved konkurs den 18. juli 2022. [virksomhed17] var registreret med branchekode 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser” og med bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”. [virksomhed17]’s formål var at drive administrationsvirksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed17] var momsregistreret, men har kun angivet et mindre beløb i moms. [virksomhed17] var registreret som arbejdsgiver, men har angivet 0 kr. i A-skat og AM-bidrag. [virksomhed17] har ikke reageret på henvendelser fra Skattestyrelsen.

Selskabet har fremlagt en faktura fra [virksomhed17]. På fakturaen er påført adressen, hvor arbejdet er udført, samt en kort oplistning af arbejdet. Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Af fakturaen fremgår det, at der skal stå en specifik tekst/kode ved betaling, men samtidig fremgår der under bankoplysningerne, at fakturanummeret bedes anført ved overførsel.

Skattestyrelsen har oplyst, at den på fakturaen oplyste bankkonto tilhører betalingsplatformen [virksomhed24] A/S, og at betalingerne på kontoen er videreført til udenlandske selskaber. Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed17] ikke har afholdt driftsomkostninger eller købt arbejdskraft i udlandet.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er tre personer i sommeren 2020 dømt for hvidvask ved [by5] Byret, hvor en af de dømte har forklaret, at [virksomhed17] var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

[virksomhed9] A/S, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 3. september 2014 og blev opløst ved konkurs den 13. december 2022. [virksomhed9] var registreret med branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og med bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” samt 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. [virksomhed9]’s formål var at drive virksomhed inden for post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed9] var momsregistreret i 2019, men at [virksomhed9] ikke afregnede moms, og at [virksomhed9] blev nægtet registrering som arbejdsgiver. [virksomhed9] har ikke reageret på Skattestyrelsens breve.

Selskabet har fremlagt en faktura fra [virksomhed9]. På fakturaen er påført adressen, hvor arbejdet er udført, samt en kort oplistning af arbejdet. Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal og en samlet pris.

Det fremgår både af fakturaen og en fremlagt mail til selskabet fra [virksomhed9], at der skal stå en specifik tekst/kode ved betaling, men samtidig fremgår der under bankoplysningerne på fakturaen, at fakturanummeret bedes anført ved overførsel.

Selskabet har fremlagt kontrakten vedrørende arbejdet på den pågældende adresse, indgået mellem selskabet og selskabets kunde [virksomhed23] A/S. Det fremgår, at kontraktsummen er 403.713,75 kr. inkl. moms, og at arbejdet skal påbegyndes den 1. marts 2019 og være afsluttet 23. maj 2019. Af fakturaen af 26. april 2019, som lyder på 152.625,00 kr. inkl. moms, fremgår, at arbejdet er udført i april måned. Selskabet har endvidere fremlagt et billede af et igangværende arbejde, taget med en mobiltelefon den 6. maj 2019 og påført den pågældende adresse med håndskrift.

Skattestyrelsen har oplyst, at den på fakturaen oplyste bankkonto tilhører betalingsplatformen [virksomhed24] A/S, og at betalingerne på kontoen er videreført til udenlandske selskaber. Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed9] ikke har afholdt driftsomkostninger eller købt arbejdskraft i udlandet.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er tre personer i sommeren 2020 dømt for hvidvask ved [by5] Byret, hvor en af de dømte har forklaret, at [virksomhed9] var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

[virksomhed12] ApS, nu [virksomhed25] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed12], blev stiftet den 15. maj 2019 og blev opløst ved konkurs den 17. november 2021. [virksomhed12] var registreret med branchekode 464210 ”Engroshandel med beklædning” og med bibranchekoderne 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” og 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed12]’s formål var at omfatte post- og kurertjenester, der ikke var omfattet af forsyningspligten.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed12] var momsregistreret, men kun har afregnet et mindre beløb i moms.

[virksomhed12] blev arbejdsgiverregistreret den 1. februar 2020. Ifølge Skattestyrelsen angav [virksomhed12] et urealistisk højt beløb i A-skat og AM-bidrag, og Skattestyrelsen har annulleret angivelsen. Skattestyrelsen har henset til, at [virksomhed12] ikke har indsendt dokumentation for lønudbetalingerne, og at [virksomhed12]’s konto ikke viser, at der er betalt den påståede løn, samt at [virksomhed12] ikke har indbetalt det oplyste AM-bidrag og A-skat.

Selskabet har fremlagt en faktura fra [virksomhed12]. På fakturaen er påført en kort oplistning af arbejdet, hvor der ud for hvert punkt er anført et beløb. Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, og det fremgår ikke, hvem der har udført arbejdet eller lignende.

Selskabet har fremlagt en rammeaftale vedr. [adresse11] sammen med en mail mellem selskabet og selskabets kunde [virksomhed23] A/S. Derudover har selskabet fremlagt en mailkorrespondance fra august 2019 mellem selskabet og [virksomhed12] omkring underskrift af den ovenfor nævnte samarbejdsaftale.

[virksomhed18] ApS, CVR-nr. [...4] (under konkurs), herefter [virksomhed18], blev stiftet den 1. december 2014. [virksomhed18] er registreret med branchekode 782000 ”Vikarbureauer” og med bibranchekode 494100 ”Vejgodstransport”. Formålet er ”at drive virksomhed med handel med byggeri i bredest muligt omfang, mandskabsudlejning samt dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed”. Der blev afsagt konkursdekret den 26. oktober 2020.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed18] har været momsregistreret, men ikke har afregnet moms i perioderne for udstedelsen af fakturaerne. Ifølge CVR havde [virksomhed18] ansat medarbejdere, svarende til fire årsværk i december 2019.

Selskabet har fremlagt fire fakturaer som dokumentation for samhandlen med [virksomhed18]. På fakturaerne er stedet for arbejdets udførelse angivet under datoen, og der fremgår en kort beskrivelse af arbejdet, som vedrører tømrerarbejde. Fakturaerne er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed18] ikke har været registreret med en bankkonto, og at betalingerne fra [virksomhed18]’s fakturaer er indgået på konti i [finans2], som tilhører [virksomhed26] ApS og [virksomhed22] ApS. Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede forhold konkluderet, at [virksomhed18] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske midler til at kunne levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne, og at fakturaerne er fiktive.

[virksomhed13] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed13], blev stiftet den 14. januar 2016 og opløst ved konkurs den 25. november 2020. [virksomhed13] var registreret med branchekode 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” og med bibranchekode 477830 ”Forhandlere af gaveartikler og brugskunst”. Formålet var at drive ikke specialiseret entreprenørvirksomhed, dermed beslægtet virksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed13] ikke har angivet moms, A-skat eller AM-bidrag. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed13] haft en omsætning på knap 6 millioner kr. i de første fem måneder uden at have haft ansatte i selskabet. [virksomhed13] har ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke umiddelbart afholdt driftsudgifter.

Selskabet har fremlagt en faktura som dokumentation for samhandlen med [virksomhed13]. Af fakturaen fremgår en kort beskrivelse af opgaverne, som vedrører maler- og tømrerarbejde. Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal ud for tre korte beskrivelser.

Skattestyrelsen har oplyst, at de har konstateret, at [virksomhed13] har videreført de indbetalte fakturaer til betalingsplatformen [finans2] i udlandet. Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede forhold konkluderet, at [virksomhed13] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske midler til at kunne levere de ydelser, der fremgår af fakturaen, og at fakturaen er fiktiv.

[virksomhed20] ApS, CVR-nr. [...6] (under konkurs), herefter [virksomhed20], blev stiftet den 5. juni 2013. [virksomhed20] er registreret med branchekode 431200 ”Forberedende byggepladsarbejde” og med bibranchekoderne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. Formålet er at drive virksomhed ved at yde forretningservice og administration af søster- og datterselskaber. Der blev afsagt konkursdekret den 21. september 2021.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed20] ikke har angivet moms, og ifølge CVR har selskabet ikke været registreret med ansatte.

Selskabet har fremlagt fem fakturaer som dokumentation for samhandlen med [virksomhed20]. På fakturaerne fremgår adressen for opgavens udførsel samt en kort beskrivelse af opgaven, som vedrører tømrerarbejde. Fakturaerne er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Skattestyrelsen har oplyst, at de har konstateret, at [virksomhed20] har benyttet 11-12 forskellige bankkonti i forskellige pengeinstitutter tilhørende forskellige fysiske og juridiske personer uden tilknytning til [virksomhed20]. Der fremgår to forskellige pengeinstitutter med tilhørende kontonumre på de fem fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at de har konstateret, at der ikke er tegn på almindelig drift. Ifølge Skattestyrelsen er direktøren indsat som stråmand, og selskabet fungerer som fakturafabrik, fordi [virksomhed13] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske midler til at levere de fakturerede ydelser. Ifølge Skattestyrelsen har politiet konfiskeret et millionbeløb i forbindelse med en sag om hvidvask.

[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 9. oktober 2018 og opløst ved konkurs den 29. september 2021. [virksomhed5] var registreret med branchekode 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter” og med bibranchekode 782000 ”Vikarbureauer”. Formålet var at drive virksomhed med projektledelse entreprise, investering, konsulentvirksomhed og anden hermed beslægtet virksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] blev registreret som arbejdsgiver den 19. marts 2019, men at [virksomhed5] ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag. Ifølge Skattestyrelsen har selskabets aktivitet været usædvanlig med en markant stigning i starten og efter kort levetid et pludselig ophør i aktiviteten.

Selskabet har fremlagt tre fakturaer som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5]. På fakturaerne fremgår stedet for arbejdets udførsel samt på to fakturaer en kort beskrivelse af opgaverne, som vedrører nedrivning og bortskaffelse af affald. Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Selskabet har fremlagt to afleveringsprotokoller fra deres kunde [virksomhed23] A/S samt en samarbejdsaftale mellem [virksomhed23] A/S og selskabet. Fakturanummer 1152 vedrører de adresser, som fremgår af både afleveringsprotokollerne og samarbejdsaftalen. Selskabet har endvidere fremlagt billeddokumentation for det udførte arbejde, hvor der på flere billeder med håndskrift er påført adresse. Selskabet har desuden fremlagt en mail med billed-id af den daværende direktør for [virksomhed5] samt en liste over de selskaber, som direktøren ejer, herunder selskaber, som er under konkursbehandling.

Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed5] har videreført alle de indbetalte fakturabeløb, og at det ikke ses, at [virksomhed5] skulle have afholdt driftsudgifter.

Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede forhold konkluderet, at [virksomhed5] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske midler til at kunne levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne, og at fakturaerne er fiktive.

[virksomhed15] ApS, CVR-nr. [...8] (under konkurs), herefter [virksomhed15], blev stiftet den 29. maj 2017. [virksomhed15] skiftede navn til [virksomhed27] ApS den 15. oktober 2020. [virksomhed15] er registreret med branchekode 431100 ”Nedrivning” og bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 439910 ”Murere”. Formålet er at udføre entreprenør opgaver, andre byggeopgaver og hermed beslægtet virksomhed. Der er afsagt konkursdekret den 26. februar 2021.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed15] har været momsregistreret, men at [virksomhed15] ikke har angivet moms. Ifølge CVR har [virksomhed15] haft ansatte, svarende til et årsværk i perioden for samarbejdet.

Selskabet har fremlagt fem fakturaer som dokumentation for samhandlen med [virksomhed15]. På fakturaerne fremgår en kort beskrivelse af opgaverne, og i nogle tilfælde er adressen anført. En faktura er specificeret på timer, en på kvm og de resterende tre er ikke specificeret på antal timer, kvm, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal. Der er til fakturaerne fremlagt tre underbilag indeholdende sagsnumrene 1-4, ugenummer samt antal timer pr. sagsnummer pr. dag. Sagsnumrene er ikke udspecificeret ift. opgave eller adresse. Der er ikke angivet, hvem der har udført arbejdet.

Selskabet har endvidere fremlagt en rammeaftale vedrørende [adresse11] sammen med en mail mellem selskabet og selskabets kunde [virksomhed23] A/S. Begge dele har selskabet ligeledes fremlagt som dokumentation for selskabets samarbejde med underleverandøren [virksomhed12].

Selskabet har desuden fremlagt en arbejdskontrakt mellem selskabet og selskabets kunde [virksomhed23] A/S, hvoraf de samme oplysninger, som er anført på fakturaerne, fremgår. Selskabet har endvidere fremlagt flere billeder af det arbejde, som selskabet har faktureret til [virksomhed23] A/S, hvor der på flere billeder enten er påført en adresse eller en opgave med håndskrift.

Skattestyrelsen har oplyst, at det er konstateret, at [virksomhed15] har videreført de indbetalte fakturaer til udlandet. Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede forhold konkluderet, at [virksomhed15] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske midler til at kunne levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne, og at fakturaerne er fiktive.

[virksomhed10] IVS, CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 17. januar 2019 og opløst ved konkurs den 15. marts 2021. [virksomhed10] skiftede navn til [virksomhed28] ApS den 28. september 2019. [virksomhed10] var registreret med branchekode 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser”. Formålet var at drive servicevirksomhed inden for håndværker samt transportbranchen.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed10] var momsregistreret og udelukkende angav et mindre beløb i moms for 1. kvartal 2019. Ifølge CVR har [virksomhed10] ikke haft ansatte.

Selskabet har fremlagt 11 fakturaer som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10], hvoraf alene syv fakturaer er indgået i Skattestyrelsens opgørelse. På fakturaerne fremgår en kort beskrivelse af opgaverne, og i nogle tilfælde er en adresse anført. Fakturaerne er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Selskabet har fremlagt en mail fra selskabet til [virksomhed10] af 20. juni 2019 vedrørende fakturanr. 202010, hvor det fremgår, at [virksomhed10] skal angive adressen på det udførte arbejde. Fakturaen indgår ikke i Skattestyrelsens opgørelse af nedsættelsen af selskabets købsmoms. Selskabet har endvidere fremlagt et print af 20. juni 2019 på, at selskabet har forespurgt på [virksomhed10]’s momsnummer. Selskabet har desuden fremlagt salgsfakturaer til [virksomhed23] A/S, svarende til det arbejde, som fremgår af fakturaerne fra [virksomhed10]. Selskabet har tillige fremlagt et bilag til acontobegæring med en kort arbejdsbeskrivelse og prisberegning. Selskabet har slutteligt fremlagt billeder af det igangværende arbejde.

Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed10] har videreført de indbetalte fakturaer til tre virksomheder, som anvender betalingsplatformen [finans2] i udlandet.

Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede forhold konkluderet, at [virksomhed10] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske midler til at kunne levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne, og at fakturaerne er fiktive.

[virksomhed4], CVR-nr. [...10], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 1. maj 2011 og ophørte den 22. december 2019. [virksomhed4] var registreret med branchekode 432200 ”VVS- og blikkenslagerforretninger”. Virksomheden var stiftet af [person3].

Ifølge CVR har [virksomhed4] ikke haft ansatte.

Selskabet har fremlagt tre fakturaer som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4]. Fakturaerne er dateret hhv. den 23. april 2018 og 27. maj 2019. På fakturaerne er adressen for arbejdet angivet under sagsnummer, og under beskrivelse står entreprisesummen angivet samt hvilken rate, som betalingen udgør. Selskabet har ikke fremlagt oplysning om, hvilke personer der har udført arbejdet.

Selskabet har fremlagt en mail af 15. august 2019 fra [person3] til selskabets direktør [person2] med vedhæftede billeder af udført arbejde og et billede af [person3]s kørekort. Selskabet har desuden fremlagt mails og tekstbeskeder af hhv. 28. februar 2019, 1. og 2. august 2019 mellem [person2] og [person4]. Det fremgår ikke af sagen, hvilken tilknytning [person4] har haft til selskabet, men i mailkorrespondancen henvises til ”[person3]”. Selskabet har slutteligt fremlagt en mail fra selskabets kunde [virksomhed23] A/S, hvor [virksomhed23] A/S har videresendt en regning fra ejeren af den lejlighed, hvor selskabet har udført arbejde. Regningen vedrører rengøring og gulvslibning, da de håndværkere, der havde udført arbejdet, havde lavet et større svineri og ridset et gulv i nabolejligheden.

Skattestyrelsen har anset fakturaerne som fiktive, og at [virksomhed4] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske midler til at kunne levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne.

[virksomhed14] ApS, CVR-nr. [...11], herefter [virksomhed14], blev stiftet den 23. juli 2019 og opløst ved konkurs den 12. oktober 2021. [virksomhed14] var registreret med branchekode 773200 ”Udlejning og leasing af entreprenørmateriel”. [virksomhed14]’s formål var udlejning og leasing af entrepenørmateriel.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed14] ikke har reageret på deres henvendelser, og at Skattestyrelsens brev om indkaldelse af materiale fra [virksomhed14] kom retur med ”ubekendt på adressen”. Ifølge Skattestyrelsen var [virksomhed14] registreret for moms, men indberettede ikke moms. Ifølge CVR har [virksomhed14] ikke haft ansatte.

Selskabet har fremlagt to fakturaer som dokumentation for samhandlen med [virksomhed14]. Fakturaerne vedrørende tømrer- og malerarbejde og er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Selskabet har endvidere fremlagt en samarbejdsaftale og en faktura fra selskabet til deres kunde [virksomhed23] A/S med angivelse af den samme adresse, som fremgår af fakturaerne fra [virksomhed14]. Selskabet har tillige fremlagt et billede af et gulv, hvorpå adressen og ”Nyt gulv” er påført.

Skattestyrelsen har oplyst, at det er konstateret, at [virksomhed14] har videreført de indbetalte fakturabeløb til betalingsplatformen [finans2] i udlandet, og at [virksomhed14] ikke har afholdt driftsudgifter. Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede forhold konkluderet, at [virksomhed14] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske midler til at kunne levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne, og at fakturaerne er fiktive.

[virksomhed29], CVR-nr. [...12], herefter [virksomhed29], blev stiftet den 27. september 2019 og ophørte den 17. februar 2021. [virksomhed29] var registreret med branchekode 783000 ”Anden personaleformidling”. Virksomheden blev stiftet af [person5].

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed29] har været momsregistreret, og at [virksomhed29] i en tre måneders periode har udstedt fakturaer for over 12 millioner kr., men at [virksomhed29] ikke har angivet moms. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed29] ikke haft ansatte.

Selskabet har fremlagt syv fakturaer som dokumentation for samhandlen med [virksomhed29]. Fakturaerne vedrører mandskabsleje til maler- og tømrerarbejde. Opgaverne er kort beskrevet under beskrivelsen på fakturaerne, hvor adresserne også i flere tilfælde står angivet. Fakturaerne er ikke specificeret på antal timer, idet der på nogle er anført 1 under antal. Endvidere fremgår det ikke af fakturaerne eller andet materiale, hvem der har udført arbejdet.

Selskabet har fremlagt mailkorrespondance mellem selskabet og [virksomhed29] vedrørende fremsendelse af samarbejdskontrakten og billed-id. Selskabet har endvidere fremlagt a conto begæringer vedr. ekstraarbejde fra [virksomhed23] A/S til selskabet med beskrivelse af opgaverne samt prisberegningen. Selskabet har desuden fremlagt billedmateriale fra før, under og efter arbejdets udførsel.

Skattestyrelsen har oplyst, at det er konstateret, at betalingsoplysningerne angiver konti tilhørende to selskaber ejet af [person5], hvorfra beløbene er videreført til udlandet. Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede forhold konkluderet, at [virksomhed29] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske midler til at kunne levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne, og at fakturaerne er fiktive.

Ifølge Skattestyrelsen har [person5] oplyst, at han har været udsat for identitetstyveri.

[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...13], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 1. september 2014 og opløst ved konkurs den 24. november 2020. [virksomhed11] var registreret med branchekode 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder og med bibranchekode 661900 ”Andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling”. [virksomhed11]’s formål var at drive entreprenørvirksomhed, samt anden ikke specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, dermed beslægtet virksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet var momsregistreret, men ikke angav moms for afgiftsperioderne i 2019. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed11] kun udbetalt løn for en måned til selskabets direktør.

Selskabet har fremlagt to fakturaer som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11]. Fakturaerne vedrører udskiftning af tagplader og renovering af facade. Fakturaerne er ikke udspecificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Selskabet har endvidere fremlagt fakturaer mellem selskabet og deres kunde [virksomhed23] A/S og billeder af facadearbejde og tagarbejde.

Ifølge Skattestyrelsen er 2/3 af de indbetalinger, som [virksomhed11] har modtaget, videreført til udlandet. Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede forhold konkluderet, at [virksomhed11] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske midler til at kunne levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne, og at fakturaerne er fiktive.

[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...14], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 22. februar 2017 og opløst ved konkurs den 13. august 2021. [virksomhed6] var registreret med branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og med bibranchekoderne 432100 ”El-installation”, 493910 ”Rutebuskørsel, fjerntrafik og skolebusser”, 432200 ”VVS- og blikkenslagerforretninger”, 493920 ”Turistkørsel og anden landpassagertransport” og 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed6]’s formål var at drive al slags tømmervirksomhed, samt byg- og anlægsvirksomhed og hermed beslægtet byggevirksomhed samt nedrivningsvirksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] var momsregistreret, men ikke angav moms for afgiftsperioderne i 2019. Ifølge Skattestyrelsen var [virksomhed6] registreret som arbejdsgiver, men angav 0 kr. i AM-bidrag og A-skat for hele perioden. [virksomhed6] har udstedt fakturaer vedrørende arbejde indenfor mange forskellige brancher.

Selskabet har fremlagt seks fakturaer som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6]. På fakturaerne fremgår en kort beskrivelse af opgaven samt et sted for udførsel af opgaverne. Fakturaerne er ikke specificeret ud på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Selskabet har endvidere fremlagt en mail, hvori [virksomhed6] sender et billed-id på [virksomhed6]’s tidligere direktør. Selskabet har desuden fremlagt billeder af 31. januar 2019 med teksten ”Udskiftning af faldstamme [virksomhed7]” samt et billede af 25. januar 2019 med teksten ”Opbanket beton til udskiftning af faldstamme [virksomhed7]”.

Skattestyrelsen har oplyst, at det er konstateret, at de oplyste bankkonti under betalingsoplysningerne ikke har tilknytning til [virksomhed6].

Skattestyrelsen har på den baggrund af de konstaterede forhold konkluderet, at [virksomhed6] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at kunne levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne.

[virksomhed19] ApS, CVR-nr. [...15], herefter [virksomhed19], blev stiftet den 26. oktober 2010 og opløst efter konkurs den 16. juni 2021. [virksomhed19] var registreret med branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibranchekode 782000 ”Vikarbureauer”. Formålet var at hjælpe til på byggepladser på alle områder.

Selskabet har fremlagt en faktura som dokumentation for samhandlen med [virksomhed19]. På fakturaen fremgår en kort beskrivelse af opgaven samt adressen for det udførte arbejde. Fakturaen er ikke specificeret ud på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Selskabet har endvidere fremlagt et billede af deres kontrol af [virksomhed19]’ momsnummer, et billede af det udførte arbejde og fakturaer til deres kunde [virksomhed23] A/S på det udførte arbejde.

Skattestyrelsen har oplyst, at det er konstateret, at hovedparten af de indbetalte midler på [virksomhed19]’ konto er videreført til udlandet, og at [virksomhed19] havde samme direktør som [virksomhed20]. Skattestyrelsen har desuden oplyst, at direktøren i begge selskaber anses at være en stråmand.

Skattestyrelsen har vurderet, at både [virksomhed19] og [virksomhed20] er opbygget på samme måde som bl.a. [virksomhed9] og [virksomhed17], og at selskaberne er anvendt til hvidvask og udstedelse af fiktive fakturaer.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...16], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 17. september 2010 og opløst efter konkurs den 3. november 2020. [virksomhed3] var registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og med bibranchekoderne 620200 ”Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi” og 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. Formålet var at tilbyde service-, bygge- og IT-ydelser samt drive international handel og hermed forbundet virksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] var momsregistreret, men ikke angav moms. [virksomhed3] har ikke været registreret som arbejdsgiver. [virksomhed3] har endvidere ikke indgivet årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.

Selskabets har fremlagt to fakturaer som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3]. På fakturaerne fremgår en kort beskrivelse af opgaven, og på den ene faktura fremgår adressen for arbejdets udførsel. Fakturaerne er ikke specificeret ud på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Skattestyrelsen har oplyst, at det er konstateret, at den på fakturaen anførte bankkonto ikke tilhører [virksomhed3].

Skattestyrelsen har på baggrund af de konstaterede forhold konkluderet, at [virksomhed3] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske midler til at kunne levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne, og at fakturaerne er fiktive.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for afgiftsperioderne 2018, 2019 og 2020 med i alt 976.021 kr., da Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til 16 underleverandører.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået det modtagne materiale efter forslaget er udsendt.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets anvendelse af underleverandører i 2018, 2019 og 2020.

Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for moms af fakturaer fra underleverandørerne Bilag 3:

[virksomhed17] ApS Cvr: [...1]

[virksomhed9] Cvr: [...2]

[virksomhed12] ApS. Cvr: [...3]

[virksomhed18] ApS. Cvr: [...4]

[virksomhed13] ApS Cvr: [...5]

[virksomhed20] ApS. Cvr: [...6]

[virksomhed5] ApS Cvr: [...7]

[virksomhed15] ApS. Cvr: [...8]

[virksomhed10] IVS Cvr: [...9]

[virksomhed4] Cvr: [...10]

[virksomhed14] ApS Cvr. [...11]

[virksomhed29] Cvr: [...12]

[virksomhed11] ApS Cvr: [...13]

[virksomhed6] ApS Cvr: [...14]

[virksomhed19] ApS Cvr: [...15]

[virksomhed30] ApS Cvr: [...17]

[virksomhed3] ApS Cvr: [...16]

Efter Skattestyrelsens opfattelse, kan der rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne fra disse underleverandører i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra de pågældende underleverandører.

Fakturaerne fra de pågældende underleverandører har i større eller mindre grad mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen kapitel 12, hvilket i sig selv gør det umuligt for Skattestyrelsen at afgøre, hvem der er angivet som reel leverandører, hvad der ifølge fakturaerne er leveret, hvor det skulle være leveret og hvornår det angiveligt er leveret samt i hvilket omfang.

Selskabet har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, idet virksomheden ikke har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra de virksomheder, der er anført som fakturaudstedere og i givet fald hvilke leverancer der er tale om og om de fakturerede ydelser er leveret til virksomheden.

Selskabet har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet. Kravene er bl.a. beskrevet i SKM 2009.325.ØLR.

Skattestyrelsen har konstateret, at underleverandørvirksomhederne er tomme stråmandsselskaber, der, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke har haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaer fra de 17 underleverandørvirksomheder, der er anført i oversigten (bilag 3), er fiktive eller falske og at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer.

Der kan ikke gives momsfradrag for falske og fiktive fakturaer.

Skattestyrelsens opgørelse viser, at der ikke kan godkendes fradrag for moms af fakturaer fra de 17 underleverandører med i alt 976.021,- kr.

I bilag 3 er de ikke godkendte underleverandørfakturaer oplistet.

I Opgørelse Bilag 4 er de ikke godkendte underleverandørfakturaer sorteret på momsperioder.

Ved vurderingen af fakturaerne fra de 17 underleverandører, der ikke godkendes fradrag for, er der lagt vægt på de forhold, der beskrives i bilag 4. I bilag 4 er endvidere indsat en specifikation af det materiale selskabet har fremsendt som høringssvar i denne sag for hver enkelt underleverandør, samt Skattestyrelsens vurdering af det fremsendte materiale.

En stor del af det fremlagte materiale er dokumentation for, at [virksomhed1] ApS har faktureret og leveret ydelser til sine egne kunder. Skattestyrelsen betvivler ikke at [virksomhed1] ApS har faktureret og leveret ydelser til sine kunder.

At [virksomhed1] ApS har foretaget leverancer til sine egne kunder har imidlertid ingen betydning for Skattestyrelsens vurdering af om selskabet har løftet den skærpede bevisbyrde for, at fakturaerne modtaget fra de 17 stråmandsselskaber dækker over reelle leverancer og dermed om moms af disse underleverandør fakturaer er fradragsberettiget.

Det øvrige materiale selskabet har fremlagt, især konktrakter af generel karakter underbygger ligeledes ikke, at underleverandørvirksomhederne har leveret de ydelser der er faktureret til [virksomhed1] ApS.

Det af selskabet fremlagte materiale ændrer således ikke Skattestyrelsens opfattelse af, at fakturaerne fra de 17 underleverandører er falske eller fiktive og der træffes derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget.”

Skattestyrelsen har den 13. juni 2022 endvidere bemærket følgende:

”Advokatfirmaet meddeler, at selskabet har gennemgået deres bogholderi, og at de i den forbindelse har konstateret, at de ikke har anvendt [virksomhed22] ApS, cvr [...17], som underleverandør.

Selskabet har intet kendskab til den pågældende underleverandør og bogføringsgrundlaget indeholder derfor heller ikke nogen faktura fra den pågældende underleverandør, herunder heller ikke en faktura på det nævnte beløb, kr. 102.875 kr. heraf moms 20.575 kr.

Det er herefter advokatfirmaets opfattelse, at Skattestyrelsen fejlagtigt har reguleret selskabet med beløbet 20.575 kr.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger:

Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed1] ApS den 30 december 2019 overfører 102.875 kr. til [virksomhed18] ApS. Betalingen fremgår af selskabets kontoudtog fra [finans1], konto [...01]. Desuden er momsbeløbet på 20.575 kr. bogført den 1. januar 2020 på [virksomhed1]s konto for købsmoms med teksten [virksomhed18] Fak. 220.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for 4 fakturaer fra [virksomhed18], cvr [...4], med faktura nr. 335, 336, 387 og 388. Der er således ikke nægtet fradrag for faktura nr. 220.

Skattestyrelsen kan oplyse, at [virksomhed18] ApS i en periode har anvendt en bankkonto tilhørende [virksomhed22] ApS, og det må være derfor, at Skattestyrelsen har registreret fakturaen under dette selskabs navn. Faktura burde have været registreret under [virksomhed18] i Skattestyrelsens opgørelse, og det er derfor korrekt, at der ikke er fradrag for den pågældende faktura.

Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger, man skal fastholde afgørelsen af 15. juli 2021.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar for afgiftsperioderne 2018, 2019 og 2020 nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har fremsat subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling og mere subsidiært, at afgørelsen er ugyldig som følge af manglende partshøring.

Selskabets repræsentant har til støtte for påstandene anført følgende i klagen af 16. august og supplerende indlæg af 17. maj 2022:

” ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte principale påstand vedrørende [virksomhed1] ApS ApS’ momsansættelser for momsperioderne fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2018 samt fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020 gøres det helt overordnet gældende, at selskabet opfylder betingelserne for at kunne tage momsfradrag for købsmoms med de beløb, der fremgår af de fakturaer fra de 17 underleverandørselskaber, som Skattestyrelsen har tilsidesat. Der er heller ikke grundlag for at anse fakturaerne som falske.

(...)

For det første påhviler det Skattestyrelsen at godtgøre, at de pågældende fakturaer kan tilsidesættes. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

(...)

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, således at det overlades til Skattestyrelsen at foretage de nødvendige, fyldestgørende undersøgelser af sagen med henblik på at gennemføre en korrekt momsansættelse samt en korrekt og fyldestgørende vurdering af, i hvilket omfang der kan ske tilsidesættelse af fakturaerne fra de pågældende underleverandører.

Endelig har Skattestyrelsen ikke godtgjort, at partshøringsreglerne har været overholdt.

Disse overordnede anbringender uddybes i de følgende afsnit.

(...)

1. Fradrag for købsmoms

Indledningsvist gennemgås det juridiske grundlag, jf. afsnit 1.1.

Herefter redegøres der for, at det ved en gennemgang af fakturaerne kan konstateres, at betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms er opfyldt, jf. afsnit 1.2.

Det er således ikke retvisende, når Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at der mangler oplysninger om hvem der er underleverandør, hvad der er leveret, hvor der er sket levering og hvornår der er leveret.

1.1 Retsgrundlaget

Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemsdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning.

Momsloven er således en harmonisering af momssystemsdirektivet, og EU- Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer – udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed – indgående afgift.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og

4)den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.”

Det følger således af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.

... ...

Det er efter fast praksis fra EU-domstolen en betingelse, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning til momspligtige transaktioner og generalomkostninger for at opnå fradrag. Begrebet ”direkte og umiddelbar tilknytning” er ikke nærmere konkretiseret af EU-domstolen, men er i stedet overladt til udfyldning ved de nationale domstole.

I momsbekendtgørelsen er der udstedt helt særlige regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag.

Kravene til dokumentationen for retten til fradrag af købsmoms følger udførligt af momsbekendtgørelsen.

Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 81:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Skattestyrelsen har ligeledes præciseret dette i Den juridiske vejledning 2022-1 D.A.11.1.7, hvoraf det fremgår;

”Det er som udgangspunkt en betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 81.”

Som uddybning af dokumentationskravene for fradragsretten efter momslovens § 37 henvises til momsbekendtgørelsens § 57. Af denne fremgår det, at;

” Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1)	Udstedelsesdato (fakturadato).

2)	Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)	Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)	Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5)	Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)	Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7)	Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)	Gældende afgiftssats.

9)	Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Stk. 2. Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.

Stk. 3. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling.

Stk. 4. Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal ud over de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte.

Stk. 5. Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af det månedlige fradragsbeløb efter momslovens § 42, stk. 4 og 5, for eksempel ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen.

Stk. 6. En virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer af varer eller ydelser, hvis afgiften af de leverede varer eller ydelser omfattet af samlefakturaen forfalder inden for samme måned.

Stk. 7. En registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, kan pålægges at udstede faktura, jf. § 57 eller § 64 i denne bekendtgørelse, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Stk. 8. En registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, kan pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Dokumentationen skal på forlangende forevises Skatteforvaltningen ved en eventuel kontrol af transportmidlet.

Stk. 9. Et pålæg efter stk. 7 og 8 gives for 2 år. Konstaterer Skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.”

Der stilles således en række formelle krav til en faktura, der udstedes, førend der kan opnås fradrag for moms.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning 2022-1, afsnit D.A.11.1.7, fremgår følgende:

”Det er kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at kunne efterprøve de materielle betingelser for fradragsret eller godtgørelse, at det kan lægges til grund, at et sådant dokument ikke udgør en "faktura" som omhandlet i momssystemdirektivet. Se dommen i sag C-80/20, Wilo Salmson France SAS.”

Momsfradraget skal således godkendes, hvis myndighederne ikke har de oplysninger, som er tilstrækkelige til at kunne efterprøve fakturaens indhold.

Der kan endvidere henvises til EF-Domstolens praksis.

I sag C-438/09Boguslaw Juliusz Dankowski tog EF-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms.

Sagen omhandler levering af et antal afgiftspligtige marketingsydelser. Virksomheden, der leverede denne ydelse, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registeret for afgifter på goder og tjenesteydelser og havde ikke afregnet moms, uanset at han havde udstedt fakturaer for de af ham leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, som skulle betales.

Sagen vedrører således den afgiftspligtige aftagers ret til fradrag af moms for disse tjenesteydelser.

Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura;

”Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3.”

Til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms og ikke er momsregistreret, udtaler EF-Domstolen i sagens præmis 35 og 36 følgende;

”Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C- 95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaépítö, Sml. I, s. 8791, præmis 40).

En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne”

Det fremgår således klart af EF-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig person fradrag med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligt til at svare moms – dette, endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomhed.

EF-Domstolen udtaler videre i præmis 37 angående medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer:

”Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C-286/94, C- 340/95, C-401/95 og C-47/96, Molenheide m.fl., Sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen, præmis 65 og 66.)”

Indeholder national ret bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser derfor ikke anvendes sådan, at retten til fradrag af moms systematisk anfægtes.

Herefter gik EU-Domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 har EU-Domstolen anført følgende:

”Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser. ” (vores fremhævning)

Det må lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

På baggrund heraf kan det konkluderes, at opfylder en faktura ikke fakturakravene, men er de oplysninger, der mangler, mindre væsentlige for at sikre, at der er sket en levering mod vederlag, kan fradrag for købsmoms ikke nægtes.

Dette fremgår for eksempel også af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. Af den 15. juli 2010.

I denne sag skulle EU-Domstolen tage stilling til, om en bestemmelse i national ret, hvorefter en fejlangivelse i fakturaen blev sanktioneret, ved at retten til fradrag mistedes, var forenelig med EU-retten. Spørgsmålet var opstået, da de nationale myndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms.

Dette var for det første gjort, under henvisning til at det var forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer.

For det andet var det gjort, under henvisning til at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke blev anset for at sikre en konstant nummerering, der var fortløbende.

I sin stillingtagen til dette spørgsmål udtalte EU-Domstolen, jf. præmis 45, at:

”Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige person – inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse – har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura.”

I denne dom kom EU-domstolen således frem til, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.

Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C- 438 af den 22. december 2010 dermed, at selvom fakturakravene umiddelbart virker som et beviskrav, så kan fakturakravene – afhængigt af omstændigheder – have en underordnet betydning.

Det kan således sandsynliggøres på anden måde, at der er sket levering.

I overensstemmelse hermed blev Skatteministeriet i [by5] Byrets dom af 30. maj 2016, offentliggjort i SKM2016.509, tilpligtet at anerkende, at en hovedleverandør kunne opnå fradrag for en underleverandør under henvisning til vidneforklaringen afgivet af den pågældende underleverandør, som erklærende over for retten at have undladt at angive korrekt til SKAT.

2.1.1. Den konkrete sag

Skattestyrelsen har tilsidesat de fakturaer, der er udstedt af 17 af [virksomhed1] ApS ApS’ underleverandører med den begrundelse, at fakturaerne ikke lever op til momsbekendtgørelsens krav.

Nærmere bestemt anfører Skattestyrelsen, at fakturaerne ikke sætter Skattestyrelsen i stand til at vurdere, hvem der er angivet som reel leverandør, hvad der er leveret, hvor der er sket levering og hvornår der er leveret.

Ved en nærmere gennemgang af de oplysningsgrundlag, som Skattestyrelsen har haft til rådighed, kan det imidlertid konstateres, at Skattestyrelsens konklusion ikke er korrekt.

For alle efterprøvede fakturaer har det derimod været muligt at identificere hvilke arbejdsopgaver der er udført, hvor arbejdsopgaverne har været udført og hvornår leveringen af arbejdsydelsen har fundet sted. Det har ligeledes i alle tilfælde været muligt at identificere underleverandørselskabet.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen ikke har fundet anledning til at rejse tvivl om, at de pågældende arbejdsopgaver rent faktisk har været udført.

Ved gennemgangen af fakturagrundlaget, jf. afsnit 4 ovenfor, må det således anses for sandsynliggjort, at der er sket levering af de underleverandørydelser m.v., der er faktureret.

Derfor er betingelserne for momsfradraget også opfyldt.

Til trods for, at Skattestyrelsen har haft alle de dokumenter, der er fremlagt i afsnit 4, til rådighed for sin gennemgang, er ingen af disse dokumenter beskrevet eller på anden måde behandlet i Skattestyrelsens meget kortfattede afgørelse.

Det fremgår heller ikke andre steder i det materiale, der er modtaget i aktindsigten, at Skattestyrelsen har forholdt sig nærmere til indholdet af de enkelte fakturaer.

Dertil kommer, at det i forbindelse med en gennemgang af [virksomhed1] ApS ApS’ bogholderi har kunnet konstateres, at [virksomhed1] ApS slet ikke har anvendt [virksomhed22] ApS som underleverandør, således som det ellers fremgår af Skattestyrelsens liste, der var vedlagt afgørelsen, jf. bilag 14.

Skattestyrelsens afgørelse og konklusion heri er således ikke blot forkert, men viser også, at Skattestyrelsens gennemgang af dokumentationsmaterialet har været utilstrækkelig.

Derfor bør sagen som minimum hjemvises til Skattestyrelsen behørig og fyldestgørende gennemgang af sagens bilag.”

I forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har selskabets ledelse forklaret, at grundet travlhed og en stor mængde ordrer er nogle underleverandøraftaler indgået mundtligt. Underleverandørerne har herefter sendt en faktura vedrørende det udførte arbejde, og såfremt der ikke var tilfredshed med en underleverandørs arbejde, blev denne ikke benyttet igen. Ledelsen oplyste endvidere, at det er en branche, hvor det er svært at finde faglært arbejdskraft.

Selskabets ledelse oplyste, at man har benyttet små og selvstændige underleverandører, da de ofte tilbød den bedst mulige pris, hvilket er årsagen til, at selskabet har anvendt mange forskellige underleverandører. Vedrørende de fleste underleverandører er der indgået en samarbejdsaftale og indhentet dokumentation for underleverandørernes ansatte.

Selskabets ledelse og selskabets repræsentant fremførte, at Skattestyrelsen i afgørelsen ikke har taget højde for, at det fremgår af de bestridte fakturaer, at en del af betalingen er gået til materialer.

Repræsentanten anførte tillige, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en gennemgang af underleverandørerne med henblik på at afdække, om de unddragne beløb er ført tilbage til statskassen.

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

” Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsen afgørelse fra den 15. juli 2021.

Klager har drevet momspligtig virksomhed inden for byggebranchen, både ved hjælp af underleverandører og egne ansatte. Klager har været momsregistreret først med halvårlig og derefter med kvartalsvis momsafregning i momsperioder omfattet af klagesagen.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kommet nye oplysninger i forbindelse med klagesagen, der giver anledning til en ændret vurdering af klagers momsfradragsret for underleverandører.

Det er en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til de omhandlende underleverandører. Det er dog alene klager som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten til fradrag, herunder at der er sket levering af de pågældende ydelser til klager.

Højesteret har i SKM2019.231.HR bekræftet, at fradrag af moms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er betinget af, at der er sket en faktisk levering, som fradragsretten kan knyttes op på.

Yderligere er den fradragsberettigede købsmoms betinget af, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for fradraget i form af fakturaer, forenklede fakturaer og afregningsbilag for indenlandske køb, jf. momsbekendtgørelsens kapitel 12, samt § 82.

Skattestyrelsens finder fortsat, at klager ikke alene ved fremlæggelsen af fakturaer og betalingsoplysninger, har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37.

Henset til oplysningerne i afgørelsen, jf. bilag 4 og i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse refererede usædvanlige omstændigheder i denne sag, fastholder Skattestyrelsen, at klager ikke har sandsynliggjort, at underleverandørerne har leveret de på fakturaerne udførte serviceydelser til klager.

Skattestyrelsen fastholder, at der grundet de særlige forhold i sagen, kan rejses en væsentlig tvivl vedrørende realiteten bag de omtvistede fakturaer. Der er i vurderingen lagt vægt på, at flere af underleverandørerne ikke har indberettet moms, ikke har haft medarbejdere ansat, at flere af underleverandørerne ikke har svaret på Skattestyrelsens henvendelser, samt at de betalinger der er indgået på underleverandørernes bankkonti, er videreoverført til udlandet. Vedrørende 2 af underleverandørerne er personerne bag selskaberne blevet dømt ved [by5] Byret, og det er oplyst, at virksomhederne har udstedt fiktive fakturaer for at skjule, at beløbene er blevet overført til udlandet.

Der er endvidere lagt vægt på, at flere af de fremsendte fakturer, ikke opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12, idet der ikke er en tilstrækkelig angivelse af art og omfang af de leverede ydelser. Der henses til, at det ikke er angivet på fakturaerne, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Klager har i øvrigt ikke fremlagt timesedler, arbejdssedler eller for nogle af underleverandørerne samarbejdsaftaler/kontrakter med de pågældende underleverandører, der kan afstemmes med de fremlagte fakturaer, dokumentere arbejdets omfang eller underbygge at levering har fundet sted.

Skattestyrelsen henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen, og yderligere herunder dommene SKM2021.6254.BR og SKM2021.394.BR.

Fakturaerne som synes at være samlefakturaer (jf. bekendtgørelsens § 57, stk. 6), indeholder ikke fyldestgørende oplysninger vedrørende arten og omfanget af de ydelser, som skulle være leveret til klager. Yderligere har klager ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de pågældende fakturaer, som kan godtgøre, at der reelt er sket levering af momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager af underleverandørerne.

Skattestyrelsen finder derfor fortsat at der er tale om usædvanlige omstændigheder bag de fremlagte fakturaer og samhandelsbetingelser, at fakturaerne ikke alene kan tjene som grundlag for momsfradrag eller kan anses for at være reelle. Dette skal også ses i sammenhæng med at underleverandørerne ikke har angivet og betalt korrekt moms og skatter i henhold til lovgivningen, jf. oplysningerne i sagen.

Der foreligger ingen andre objektive beviser så som mails eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandørerne ifølge fakturakopierne skulle have udført.

Skattestyrelsen fastholder derfor at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiget til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsens udtalelse bedes sammenholdt med vores udtalelse i den tilknyttede sag, jeres sag nr. 21-0073876.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til 16 underleverandører med i alt 976.021 kr. for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020.

Retsgrundlag

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:

”§ 82. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:

”§ 58. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240.

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I begge domme fandt Landsretten, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by6] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, og [by5] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort som SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Landsskatterettens bemærkninger

Selskabet har for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2020 angivet købsmoms på 976.021 kr. i forbindelse med fakturerede ydelser fra underleverandørerne [virksomhed17], [virksomhed9], [virksomhed12], [virksomhed18], [virksomhed13], [virksomhed20], [virksomhed5], [virksomhed15], [virksomhed10] [virksomhed4], [virksomhed14], [virksomhed29], [virksomhed11], [virksomhed6], [virksomhed19] og [virksomhed3].

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med underleverandørerne fremlagt en faktura fra [virksomhed17], en faktura fra [virksomhed9], en faktura fra [virksomhed12], fire fakturaer fra [virksomhed18], en faktura fra [virksomhed13], fem fakturaer fra [virksomhed20], tre fakturaer fra [virksomhed5], fem fakturaer fra [virksomhed15], syv fakturaer fra [virksomhed10], tre fakturaer fra [virksomhed4], to fakturaer fra [virksomhed14], syv fakturaer fra [virksomhed29], to fakturaer fra [virksomhed11], seks fakturaer fra [virksomhed6], en faktura fra [virksomhed19] og to fakturaer fra [virksomhed3]. Selskabet har ikke fremlagt underbilag i form af arbejdssedler og lignende.

Fakturaerne indeholder ikke en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om, hvornår arbejdet er udført, samt hvem der har udført arbejdet.

Selskabet har tillige fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler fra flere underleverandører. Aftalerne er identiske i opbygning og indhold, og de indeholder ikke en beskrivelse af hvilke opgaver, der skal varetages, leveringssted og leveringsdato eller priser. Efter en samlet vurdering kan disse ikke løfte bevisbyrden for, at der har foreligget et reelt samarbejde mellem underleverandøren og selskabet, og at der er sket levering af momspligtige ydelser.

Selskabet har fremført, at Skattestyrelsen ikke har taget højde for de materialekøb, som fremgår af nogle af fakturaerne. Fakturaerne er ikke specificeret med mængde og pris på leveret materiale, og der er ikke fremlagt dokumentation for materialeindkøbene, eller at en del af fakturabeløbene er bogført som materialeindkøb. Samarbejdsaftalerne indeholder ikke oplysning om, hvorvidt underleverandørerne skulle have leveret materialer. Retten finder derfor, at det ikke er dokumenteret, at en del af fakturabeløbene er anvendt til materialer indkøbt til brug for selskabets momspligtige leverancer.

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer og det øvrige fremlagte materiale, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, idet de ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at dokumentere, at ydelserne er leveret. Der mangler konkret en beskrivelse af de udførte arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført samt hvem, der har udført arbejdet.

Hertil kommer, at alle underleverandører enten er opløst ved konkurs eller er under konkurs, og at flere af underleverandørerne ikke er registreret inden for samme branche som det udførte arbejde, jf. fakturaerne. Endvidere har tre personer i forbindelse med, at de er dømt for hvidvask ved [by5] Byret, forklaret at [virksomhed9] og [virksomhed17] var stråmandsselskaber, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle.

De fremlagte fakturaer til selskabets kunder, rammeaftalerne, mailkorrespondancen og billedmaterialet, hvoraf det fremgår, at selskabet har udført arbejde i den påklagede periode, kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer og rammeaftalerne fra selskabet til kunderne med angivelse af udført arbejde ikke dokumenterer eller på anden måde godtgør, at det er underleverandørerne, der har leveret de ydelser, som underleverandørfakturaerne henviser til. I relation hertil lægges det til grund som ubestridt, at selskabet i de påklagede afgiftsperioder har leveret ydelser til virksomhedens kunder.

Det forhold, at selskabet har indhentet ID på nogle underleverandører og har fremlagt skærmprint på, at der er forespurgt på underleverandørens momsregistrering, kan heller ikke føre til et andet resultat.

Det af repræsentanten anførte, herunder repræsentantens henvisninger til domme, kan endvidere ikke føre til en anden vurdering.

Landsskatteretten finder endelig, at der ikke er grundlag for at tage selskabets subsidiære påstand om hjemvisning til følge, ligesom retten finder, at Skattestyrelsen har overholdt reglerne om partshøring.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.