Kendelse af 09-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-07-2022

Journalnr. 21-0069309

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører med i alt 903.076 kr. for perioden 1. januar 2018 – 30. juni 2020.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) blev stiftet den 1. januar 2018. Selskabet er registreret under branchekode 433300 ”Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning”. Selskabets formål er at drive konsulentvirksomhed indenfor gulvbranchen. Selskabet er stiftet af [virksomhed2] ApS, og selskabets reelle ejer og direktør er [person1].

Selskabet blev registreret for moms, selskabsskat og som arbejdsgiver den 1. januar 2018. Selskabet har i perioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2020 været kvartalsafregnende.

Selskabet har for momsperioderne 1.-4. kvartal 2018 angivet salgs- og købsmoms på henholdsvis 2.188.140 kr. og 1.816.763 kr., for momsperioderne 1.-4. kvartal 2019 henholdsvis 4.284.333 kr. og 3.041.769 kr., og for momsperioderne 1. og 2. kvartal 2020 henholdsvis 3.115.126 kr. og 1.924.119.

Skattestyrelsen har på baggrund af udskrifter fra selskabets bankkonti opgjort selskabets omsætning inkl. moms til 10.940.704 kr. i 2018, 21.421.667 kr. i 2019 og 15.575.630 kr. i 1. og 2. kvartal 2020.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for følgende 39 fakturaer fra ni af selskabets underleverandører:

Dato	Faktura nr.	Underleverandør	Tekst	Beløb kr. ekskl. moms	Moms kr.
10.04.2018	300	[virksomhed3] IVS	Afslibning og lakering af gulve	53.870	13.467,50
16.04.2018	3045	[virksomhed3] IVS	Gulveservice	66.400	16.600
20.04.2018	30410	[virksomhed3] IVS	Gulveservice	60.000	15.000
01.05.2018	30413	[virksomhed3] IVS	Gulveservice	68.000	17.000
07.05.2018	30424	[virksomhed3] IVS	Gulveservice	64.000	16.000
14.05.2018	30429	[virksomhed3] IVS	Gulveservice	20.320	5.080
01.06.2018	24	[virksomhed4] IVS	Gulveservice	56.000	14.000
07.06.2018	32	[virksomhed4] IVS	Gulveservice	41.880	10.470
14.06.2018	1	[virksomhed5] IVS	Gulveservice	56.000	14.000
29.06.2018	3	[virksomhed5] IVS	Gulveservice	74.640	18.660
06.07.2018	4	[virksomhed5] IVS	Gulveservice	30.400	7.600
07.07.2018	6	[virksomhed5] IVS	Gulveservice	40.000	10.000
16.07.2018	8	[virksomhed5] IVS	Gulveservice	32.000	8.000
16.07.2018	9	[virksomhed5] IVS	Gulveservice	70.000	17.500
31.08.2018	15	[virksomhed6] ApS	Gulveservice	143.600	35.900
12.09.2018	163	[virksomhed6] ApS	Gulveservice	180.000	45.000
22.09.2018	232	[virksomhed6] ApS	Gulveservice	124.000	31.000
05.07.2019	112	[virksomhed7] ApS	Gulveservice 400 kvm, stk. pris 200,00	80.000	20.000
25.07.2019	153	[virksomhed7] ApS	Gulveservice	80.000	20.000
29.07.2019	161	[virksomhed7] ApS	Gulveservice	40.000	10.000
28.08.2019	10583	[virksomhed8] ApS	Gulveservice if. aftale	120.000	30.000
24.09.2019	10967	[virksomhed8] ApS	Gulveservice if. aftale	144.000	36.000
04.10.2019	1077	[virksomhed9] ApS	Gulveservice ifølge aftale	68.000	17.000
28.10.2019	11316	[virksomhed8] ApS	Gulvservice efter aftale	240.000	60.000
07.11.2019	11483	[virksomhed8] ApS	Gulvservice	160.000	40.000
11.11.2019	11518	[virksomhed8] ApS	Gulvservice	80.000	20.000
27.11.2019	11701	[virksomhed8] ApS	Gulvservice	160.000	40.000
03.12.2019	11819	[virksomhed8] ApS	Gulvservice	80.000	20.000
17.12.2019	11982	[virksomhed8] ApS	Gulvservice	80.000	20.000
30.12.2019	[virksomhed10]-00132	[virksomhed10] ApS	Gulveservice ifølge aftale	40.000	10.000
24.02.2020	[virksomhed10]-202002-132	[virksomhed10] ApS	Gulveservice ifølge aftale	120.000	30.000
27.02.2020	[virksomhed10]-202002-237	[virksomhed10] ApS	Gulveservice ifølge aftale	120.000	30.000
31.03.2020	[virksomhed10]-202003-441	[virksomhed10] ApS	Gulveservice ifølge aftale	80.000	20.000
03.05.2020	127	[virksomhed11]	Gulvservice efter aftale	160.000	40.000
05.05.2020	134	[virksomhed11]	Gulvservice efter aftale	72.000	18.000
27.05.2020	177	[virksomhed11]	Gulvservice 154 sager	200.000	50.000
27.05.2020	178	[virksomhed11]	Gulvservice 22 sager	100.000	25.000
09.06.2020	206	[virksomhed11]	Gulvservice ifølge aftale 39 sager i henhold til specifikation	107.200	26.800
25.06.2020	207	[virksomhed11]	Gulvservice ifølge aftale	100.000	25.000
			I alt	3.612.310	903.077,50

I relation til transaktionsspor vedrørende betaling af de fremlagte fakturaer er der til sagen fremlagt bankkontoudtog.

Selskabet har bogført sine udgifter til underleverandører på konto 3025 ”Fremmed arbejde”.

Selskabet har fremlagt underskrevne samarbejdsaftaler indgået med samtlige underleverandører.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed3] IVS , CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed3] IVS, blev stiftet den 10. oktober 2017 og er under konkurs på baggrund af konkursdekret afsagt den 16. september 2019. [virksomhed3] IVS er registreret under branchekode 463410 ”Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft” og bibranche 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed3] IVS’s formål er detailhandel med drikkevarer, samt direkte eller indirekte at drive anden virksomhed, der efter direktionens skøn er forbunden hermed. [virksomhed3] IVS var i 1. og 2. kvartal registreret med 5-9 og 10-19 medarbejdere.

Der er fremlagt seks fakturaer som dokumentation for selskabets samhandel med [virksomhed3] IVS. De fakturerede arbejder vedrører afslibning og lakering af gulve og gulvservice. Fakturaerne er ikke specificeret på antal timer, antal personer eller lignende, idet der er anført 1,00 i antal. Der er til fakturaerne fremlagt underbilag indeholdende angivelse af steder for arbejdets udførelse samt prisen for den enkelte opgave. Det gælder for samtlige fakturaer, at de er betalt på bogføringsdatoen.

Der er endvidere fremlagt en underskrevet samarbejdsaftale dateret den 30. april 2018. Aftalen indeholder ikke oplysninger om leveringssted og omfanget af ydelser, der skal leveres.

[virksomhed4] IVS , CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed4] IVS, blev stiftet den 16. februar 2018 og er under konkurs på baggrund af konkursdekret afsagt den 12. september 2019. [virksomhed4] IVS er registreret under branchekode 464420 ”Engroshandel med rengøringsmidler” og bibrancherne 782000 ”Vikarbureauer”, 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer” og 463890 ”Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.” [virksomhed4] IVS har i perioden 14. marts 2018 til 31. maj 2018 været registreret under branchekode 951100 ”Reparation af computere og ydre enheder” og i perioden 16. februar 2018 til 13. marts 2018 under branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed4] IVS’s formål er ”en rengøring firma”. [virksomhed4] IVS var i 2. kvartal 2018 registreret med 1 medarbejder og 5-9 medarbejdere i 3. og 4. kvartal 2018 samt 1. kvartal 2019.

Der er fremlagt to fakturaer som dokumentation for selskabets samhandel med [virksomhed4] IVS. Fakturaerne vedrører gulvservice og er ikke specificeret på antal timer, antal personer eller lignende, idet der er anført 1,00 i antal. Der er til fakturaerne fremlagt underbilag indeholdende angivelse af steder for arbejdets udførelse samt prisen for den enkelte opgave. Det gælder for begge fakturaer, at de er betalt på bogføringsdatoen.

Der er endvidere fremlagt en underskrevet samarbejdsaftale dateret den 4. juni 2018. Aftalen indeholder ikke oplysninger om leveringssted og omfanget af ydelser, der skal leveres.

[virksomhed5] IVS , CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed5] IVS, blev stiftet den 1. juni 2018 og ophørte den 18. maj 2020. [virksomhed5] IVS var registreret under branchekode 771100 ”Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer” og havde til formål at ”drive entreprenørvirksomhed, transportvirksomhed og handelsvirksomhed med salg konfektur og andre sukkerholdige produkter og enhver i forbindelse hermed stående virksomhed”. [virksomhed5] IVS var i perioden 1. juni 2018 til 15. oktober 2018 registreret under branchekode 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. [virksomhed5] IVS har ikke været registreret med ansatte.

Der er fremlagt seks fakturaer som dokumentation for selskabets samhandel med [virksomhed5] IVS. Fakturaerne vedrører gulvservice og er ikke specificeret på antal timer, antal personer eller lignende, idet der er anført 1,00 i antal. Der er til fakturaerne fremlagt underbilag indeholdende angivelse af steder for arbejdets udførelse samt prisen for den enkelte opgave. Det gælder for fire af de seks fakturaer, at disse er bogført på fakturadatoen eller inden for to dage, og at betaling er sket på bogføringsdatoen.

Der er endvidere fremlagt en underskrevet samarbejdsaftale dateret den 2. juli 2018. Aftalen indeholder ikke oplysninger om leveringssted og omfanget af ydelser, der skal leveres.

Skattestyrelsen har oplyst, at direktøren i [virksomhed5] IVS ved et møde den 14. november 2018 meddelte, at [virksomhed5] IVS ikke havde nogen driftsaktivitet i 3. kvartal 2018, hvor der var angivet 0 kr. i salgsmoms.

Selskabets repræsentant har under sagens behandling i Skattestyrelsen ved indlæg af 1. marts 2021 fremlagt en e-mail af 9. februar 2021 fra [virksomhed5] IVS’ tidligere direktør [person2], hvori han bekræfter, at [virksomhed5] IVS var underleverandør til selskabet i 2018, indeholdende billede af legitimationsdokumenter i form af sundhedskort og rumænsk pas.

[virksomhed6] ApS , CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 17. marts 2016 og ophørte den 10. marts 2021. [virksomhed6] blev stiftet under navnet [virksomhed12] ApS og hed i perioden 12. september 2016 til 14. september 2017 [virksomhed13] ApS. [virksomhed6] var registreret under branchekode 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. [virksomhed6] var i perioden 17. marts 2016 til 14. september 2017 registreret under branchekode 561010 ”Restauranter” og havde i perioden 17. marts 2016 til 17. juni 2018 til formål at drive restaurationsvirksomhed, samt aktiviteter i tilknytning hertil. Herefter var [virksomhed6]’s formål at drive entreprenørvirksomhed, rådgivning inden for byggebranchen og dermed forbundet virksomhed. [virksomhed6] har ikke været registreret med ansatte.

Der er fremlagt tre fakturaer som dokumentation for selskabets samhandel med [virksomhed6]. Fakturaerne vedrører gulvservice og er ikke specificeret på antal timer, antal personer eller lignende, idet der er anført 1,00 i antal. Der er til fakturaerne fremlagt underbilag indeholdende angivelse af steder for arbejdets udførelse samt prisen for den enkelte opgave. Det gælder for samtlige fakturaer, at fakturadatoen er angivet som leverings- og betalingsdato, og at betaling er sket på bogføringsdatoen.

Der er endvidere fremlagt en underskrevet samarbejdsaftale dateret den 3. september 2018. Aftalen indeholder ikke oplysninger om leveringssted og omfanget af ydelser, der skal leveres.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ikke har været arbejdsgiverregistreret, ikke har foretaget køb af underleverandørydelser, og at betaling af fakturaerne henvises til en konto, som ikke tilhører [virksomhed6].

[virksomhed7] ApS , CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 21. januar 2019 og ophørte den 9. august 2021. [virksomhed7] var registreret under branchekode 463200 ”Engroshandel med kød og kødprodukter” og bibranche 463300 ”Engroshandel med mejeriprodukter, æg samt spiselige olier og fedtstoffer”. [virksomhed7] var i perioden 21. januar 2019 til 12. maj 2019 registreret under branchekode 475220 ”Byggemarkeder og værktøjsmagasiner”, i perioden 13. maj 2019 til 31. juli 2019 under branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og i perioden 1. august 2019 til 24. september 2019 under branchekode 479113 ”Detailhandel med husholdnings- eller boligudstyr, bortset fra elektriske apparater, via internet”. [virksomhed7] var i perioden 1. august 2019 til 24. september 2019 registreret under bibrance 466200 ”Engroshandel med værktøjsmaskiner”. [virksomhed7]’s formål var at drive virksomhed med handel af elektronik og byggematerialer, og transportydelser samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed7] har i april 2020 til og med oktober 2020 været registreret med mellem 1 og 3 ansatte.

Der er fremlagt tre fakturaer som dokumentation for selskabets samhandel med [virksomhed7]. Fakturaerne vedrører gulvservice og er ikke specificeret på antal timer, antal personer eller lignende, idet der er anført 1,00 i antal. Der er til fakturaerne fremlagt underbilag indeholdende angivelse af steder for arbejdets udførelse samt prisen for den enkelte opgave. Det gælder for alle tre fakturaer, at disse er bogført på fakturaens udstedelsesdato eller den efterfølgende dag, og at betaling af fakturaerne er sket på bogføringsdatoen.

Der er endvidere fremlagt en underskrevet samarbejdsaftale dateret den 15. juli 2019. Aftalen indeholder ikke oplysninger om leveringssted og omfanget af ydelser, der skal leveres.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] er nægtet arbejdsgiverregistrering og ikke har angivet moms trods udstedelsen af fakturaer for et millionbeløb.

[virksomhed14] ApS , CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 8. september 2015 og er under konkurs på baggrund af konkursdekret af 19. januar 2021. [virksomhed8] er registreret under branchekode 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser” og bibrancherne 811100 ”Kombinerede serviceydelser” og 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed” og har til formål at drive administrationsvirksomhed. I perioden 8. september 2015 til 9. marts 2017 var [virksomhed8] registreret under branchekode 561010 ”Restauranter”. [virksomhed8] har i perioden for samhandlen med selskabet ikke været registreret med ansatte.

Der er fremlagt otte fakturaer som dokumentation for selskabets samhandel med [virksomhed8]. Fakturaerne er udstedt i perioden 28. august 2019 til 17. december 2019 og beløber sig samlet til 1.330.000 kr. inkl. moms. Fakturaerne vedrører gulvservice og er ikke specificeret på antal timer, antal personer eller lignende, idet der er anført 1,00 i antal. Der er til fakturaerne fremlagt underbilag indeholdende angivelse af steder for arbejdets udførelse samt prisen for den enkelte opgave. Det gælder for samtlige fakturaer, at disse er bogført inden for to dage fra udstedelsen, og at betaling er sket på bogføringsdatoen.

Der er endvidere fremlagt en underskrevet samarbejdsaftale dateret den 9. september 2019. Aftalen indeholder ikke oplysninger om leveringssted og omfanget af ydelser, der skal leveres.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed8] trods sin arbejdsgiverregistrering har angivet 0 kr. i A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at tre personer i sommeren 2020 er dømt for hvidvask i [by1] Byret for at have overført midler fra [virksomhed8] til udlandet, og at en af de dømte personer har forklaret, at den eneste aktivitet i [virksomhed8] var at flytte penge til udlandet, og at der ikke blev leveret nogen arbejdskraft, ydelser eller varer. Skattestyrelsen har under klagesagens behandling fremlagt dommene.

[virksomhed9] ApS , CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 29. maj 2017 under navnet [virksomhed9] ApS og er under konkurs på baggrund af konkursdekret afsagt den 26. februar 2021. På baggrund af en vedtægtsændring den 4. maj 2020 skiftede [virksomhed9] navn til Entreprenørfirmaet [virksomhed15] ApS. [virksomhed9] er registreret under branchekode 431100 ”Nedrivning” og bibrancherne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 439910 ”Murere”. [virksomhed9]’s formål er at udføre entreprenøropgaver, andre bygeopgaver og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed9] har i perioden for samhandlen med selskabet ikke været registreret med ansatte.

Der er fremlagt en faktura som dokumentation for selskabets samhandel med [virksomhed9]. Fakturaen vedrører gulvservice og er ikke specificeret på antal timer, antal personer eller lignende, idet der er anført 1,00 i antal. Der er fremlagt et underbilag indeholdende angivelse af steder for arbejdets udførelse samt pris. Fakturaen er bogført den 8. oktober 2019 og er betalt samme dag.

Der er endvidere fremlagt en underskrevet samarbejdsaftale dateret den 7. oktober 2019. Aftalen indeholder ikke oplysninger om leveringssted og omfanget af ydelser, der skal leveres.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med [virksomhed9], og at der ved en gennemgang af [virksomhed9]’s bankkonto ikke ses transaktioner forbundet med almindelig virksomhedsdrift.

[virksomhed10] ApS , CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 1. oktober 2019 og er under konkurs på baggrund af konkursdekret af 12. november 2020. [virksomhed10] var registreret med virksomhedsnavnet ApS [virksomhed16] indtil den 7. november 2019. [virksomhed10] var ligeledes indtil den 7. november 2019 registreret under branchekode 642020 ”Ikke-finansielle holdingselskaber”, hvorefter [virksomhed10] skiftede til branchekode 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”. [virksomhed10] var registreret under branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed10] har siden den 7. november 2019 haft til formål at drive konsulentvirksomhed, personalerekruttering, servicevirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed10] har ikke været registreret med ansatte.

Der er fremlagt fire fakturaer som dokumentation for selskabets samhandel med [virksomhed10]. Fakturabeløbene er ikke specificeret på antal timer, antal personer eller lignende, idet der er anført 1,00 i antal. Der er til fakturaerne fremlagt underbilag indeholdende angivelse af steder for arbejdets udførelse samt prisen for den enkelte opgave. Det gælder for fakturanr. [virksomhed10]-202002-132 og [virksomhed10]-202003-441, at disse er bogført på datoen for fakturaens udstedelse eller den efterfølgende dag. Det gælder for alle fakturaer, at de er betalt på bogføringsdatoen.

Der er endvidere fremlagt en underskrevet samarbejdsaftale dateret den 20. december 2019. Aftalen indeholder ikke oplysninger om leveringssted og omfanget af ydelser, der skal leveres.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed10] har været moms- og arbejdsgiverregistreret uden at have angivet moms, A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed10] ikke har en bankkonto i Danmark, og at fire personer i sommeren 2020, herunder [virksomhed10]’s direktør, er dømt for hvidvask i [by1] Byret for at have overført midler fra [virksomhed10] til udlandet, og at en af de dømte personer har forklaret, at den eneste aktivitet i [virksomhed10] var at flytte penge til udlandet, og at der ikke blev leveret nogen arbejdskraft, ydelser eller varer. Skattestyrelsen har under klagesagens behandling fremlagt dommene.

[virksomhed11] , CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed11], er en personligt ejet virksomhed, som blev stiftet den 1. juni 2002 og ophørte den 29. april 2021. [virksomhed11] har siden stiftelsen i 2002 haft flere virksomhedsnavne. I perioden 14. november 2019 til 11. januar 2021 hed virksomheden [virksomhed11], hvorefter den skiftede navn til [virksomhed17]. [virksomhed11] har i perioden for samhandlen med selskabet været registreret under branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed11] har ikke været registreret med ansatte.

Der er fremlagt seks fakturaer som dokumentation for selskabets samhandel med [virksomhed11]. Fakturaerne er udstedt i perioden 3. maj 2020 til 25. juni 2020 og beløber sig samlet til 924.000 kr. inkl. moms. Det fremgår af fakturanr. 127, 134, 177 og 178, at leveringsdatoen er den 1. april 2020, mens leveringsdatoen for fakturanr. 206 og 207 er den 1. maj 2020. Fakturabeløbene er ikke specificeret på antal timer, antal personer eller lignende, idet der er anført 1,00 i antal. Tre af de seks fakturaer indeholder en angivelse af antallet af opgaver. Der er i relation til fakturaerne ikke fremlagt underbilag. Fakturanr. 207 har ikke samme fakturalayout som de øvrige fakturaer.

Det gælder for fakturanr. 127, 178, 206 og 207, at disse er bogført på datoen for fakturaens udstedelse eller inden for to dage. Det gælder for samtlige fakturaer, at de er betalt på bogføringsdatoen.

Der er fremlagt en underskrevet samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed11] dateret den 15/15/2020. Selskabets repræsentant har i et indlæg til Skattestyrelsen oplyst, at den korrekte dato er den 15. maj 2020. Aftalen indeholder ikke oplysninger om leveringssted og omfanget af ydelser, der skal leveres.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med [virksomhed11], og at der er angivet 0 kr. i moms for 2019 og 2020. Det er endvidere oplyst, at [virksomhed11] ikke er arbejdsgiverregistreret.

Selskabets repræsentant har under sagens behandling i Skattestyrelsen ved indlæg af 5. maj 2021 fremlagt en e-mail af 4. maj 2021 fra [person3], som var indehaver af [virksomhed11], hvori samarbejdet bekræftes. E-mailen er modtaget efter [virksomhed11]’s ophør den 29. april 2021. Det fremgår, at e-mailen er sendt fra en e-mailadresse tilhørende ”[person4]” og indeholder billeder af legitimationsdokumenter i form af kørekort og sundhedskort udstedt til [person3].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for underleverandørudgifter med i alt 903.076 kr. for perioden 1. januar 2018 til den 30. juni 2020.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”...

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser.

(...)

Svar på Advokatfirma [virksomhed18] indsigelser af d. 1. marts 2021 (1. indsigelse):

Advokaten skriver indledningsvist i sin indsigelse, at [virksomhed1] ApS har gjort, hvad de kunne i forbindelse med at sikre sig, at det var en ordentlig underleverandør man samarbejdede med – dokumentation for registrering og for at den var momsregistreret er fremlagt. Skattestyrelsen mener, at det indledningsvist er vigtigt at få kontrolleret, at underleverandøren er korrekt registreret samt at denne er registreret for moms, idet man i modsat fald alene af denne grund kan få nægtet fradrag for evt. udgifter. Dette kan ikke stå alene og der skal flere og mere omfattende forhold til, for at et evt. fradrag kan opnås.

Advokaten nævner, at der har fundet mailkorrespondancer sted, dog er korrespondancen meget sparsom, idet stort set alt korrespondance er foregået på appen [...]. Den meget sparsomme korrespondance der er indsendt viser ikke, at der har fundet momspligtige leverancer sted. At der henvises til én mailkorrespondance fra en direktør hos en underleverandør er ikke dokumentation for levering for samtlige ydelser der er oplyst og fremlagt fakturaer for. Denne direktør for selskabet [virksomhed5] IVS udtaler sig meget kort og i meget generelle vendinger. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der burde kunne fremskaffes noget mere dokumentation for korrespondancen mellem parterne. Det oplyses, at stort set al korrespondancen foregår via appen [...] – netop derfor burde det kunne være muligt at fremskaffe noget dokumentation derfra evt. screenshots eller andet.

Advokaten anfører, at man har overført beløbene i henhold til fakturaernes udvisende og på anførte bankkonti. Dette er de indledende ting der skal være i orden, men er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke nok for at kunne opnå et ønsket fradrag. Med de i afsnit 1.1 anførte forhold i forhold til fakturaer, samt forhold omkring konstant skiftende underleverandører, der umiddelbart efter ophør af det påståede samarbejde går konkurs, anser Skattestyrelsen der for at være skærpede omstændigheder til dokumentationen for at der er sket levering, jf., SKM2017.117.ØLR og SKM2016.9BR i henhold til de fremlagte fakturaer. er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke har løftet denne bevisbyrde.

Dokumentation i form af registrering, uden en egentlig kontrol af at de faktiske forhold stemmer overens med de foretagne registreringer, giver ikke en egentlig bevisværdi alene. Sammenholdes kontrol af at underleverandør er arbejdsgiverregistreret, med kontrol af at der foretages indberetning af lønninger til eIndkomst for underleverandøren?. Ser det fornuftigt ud og er der sammenhæng i tingene? Det er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tilfældet for de udvalgte 10 underleverandører i denne sag og som der er nægtet fradrag for. Ud af de 10 underleverandører har de 5 ingen ansatte. De resterende 4 underleverandører har ansatte og heraf har de 3 mindre lønindberetninger til eIndkomstsystemet, der slet ikke hænger sammen med de udskrevne fakturaer.

I afsnit 1.2., i advokatens indsigelser af 1/3-2021, punkt D står anført ” Bilagene er udfærdiget i fællesskab mellem selskabet og underleverandørerne.”. Henset til omfanget af de fakturerede ydelser (i flere tilfælde anført til over 20 opgaver, udført af et ukendt antal personer), og at der er tale om månedlig fakturering, skal kontaktpersonen for de enkelte underleverandører for at dette er muligt, være mødt op hos [virksomhed1] ApS og ud fra et ukendt grundlag (timesedler eller andet), have medvirket til at udfærdige specifikationer på adskillige opgaver udført af adskillige personer.

(...)

Grundlag for opgørelse jf. opkrævningslovens § 5 stk. 1 og stk. 2:

Advokaten anfører i sine indsigelser afsnit ”bemærkninger” side 2 at det anfægtes, at Skattestyrelsen har grundlag for at ændre [virksomhed1] ApS’ moms, A-skat og am-bidrag jf. opkrævningslovens § 5 stk. 1 og stk. 2. Herom mere i efterfølgende afsnit jf. nedenfor.

Efterfølgende bemærkninger, jf. Advokatens gennemgang, beskæftiger sig ikke nærmere med opkrævningsloven § 5 stk. 1 og stk. 2.

Jf. opkrævningslovens § 5 stk. 1, kan virksomheden afkræves skyldige beløb, såfremt der er afgivet urigtige angivelser eller indberetninger. er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS ved angivelse af købsmoms for fiktive underleverandører, har angivet urigtige oplysninger, hvorfor Skattestyrelsen opkræver det uretmæssigt opnåede fradrag for købsmoms til betaling.

Jf. opkrævningslovens § 5 stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen, såfremt det tilsvar som påhviler virksomheden ikke kan opgøres på baggrund af regnskaber, opgøres skønsmæssigt. Det er for Skattestyrelsen ikke muligt at opgøre størrelsen på [virksomhed1] ApS’ lønninger, henset til forholdet omkring fiktive underleverandører, hvorfor Skattestyrelsen har opgjort beregningsgrundlaget for manglende A-skat og am-bidrag skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5 stk. 2.

3. Arbejdet er leveret:

Afslutningsvist konkluderer advokaten, at [virksomhed1] ApS har opfyldt sine forpligtelser med henvisning til de fremkomne oplysninger i sagen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den fremsendte dokumentation ikke opfylder kravene for fradrag, jf. momsbekendtgørelsens § 58 stk. 1. Den af [virksomhed1] ApS beskrevne due diligence vedr. underleverandørforhold er efter Skattestyrelsens opfattelse alene lavet til brug for dokumentation for Skattestyrelsen for en eventuel gennemgang af [virksomhed1] ApS’ købsmomsfradrag for underleverandørydelser, og ikke til brug for vurdering af et fremtidigt samarbejde. Der henvises til Skattestyrelsens bemærkninger til [virksomhed1] ApS ApS’ kontraktforhold.

Advokaten anfører, at Skattestyrelsen anser underleverandørerne for fiktive på baggrund af, at disse har haft rod i deres regnskaber og fordi disse er under mistanke for hvidvask. Dette er ikke korrekt. Skattestyrelsen har gennemført kontrol af de påståede underleverandører, som beskrevet i forslaget af den 13. januar 2021, og konklusionen er, at de påståede underleverandører ikke kan have leveret det på fakturaerne anførte. Skattestyrelsen henviser til beskrivelserne i nærværende skrivelse afsnit 1.1. og 1.4.

(...)

Vedrørende samarbejdskontrakterne

Alle samarbejdskontrakter er skrevet af [virksomhed1] ApS og er alle af meget generel karakter. Der skrives således ikke noget om, hvilke konkrete arbejder der skal udføres og der ses heller ikke anført nogen eksakt betaling (timeløn) for arbejdet. Der er vedlagt et ”tillæg til samarbejdsaftale”, hvori fremgår en række priser for udført arbejde for f.eks. lud – 75-135 kr. eller olie 75-135 kr. Der anføres også f.eks. mindre opgaver for 1-15 m2 - 1500-2500 kr. Tillægget er overordnet set af meget generel karakter og tager ikke hensyn til f.eks. et gulvs beskaffenhed, træsort mm. som normalt kan give variationer i antal forbrugte timer anvendt for det udførte arbejde.

Skattestyrelsen har gennemgået de indsendte samarbejdskontrakter med underleverandørerne. Det fremgår heraf at:

•	Underleverandøren kører selv ud til kunden i eget køretøj der maks. må være 15 år gammel
•	Underleverandøren har 100 % ansvaret ude hos kunden
•	Underleverandøren skal selv sørge for billeder hos kunden som dokumentation for arbejdets udførelse og for at kunne dokumentere evt. senere tvister med kunden.
•	Underleverandøren rydder selv op og medtager alt skrald hos kunden.
•	Underleverandøren skal bære [virksomhed1] ApS’ arbejdstøj som stilles til rådighed.
•	Underleverandøren afholder selv udgifter til materialer som anvendes ude hos kunden. Dette er i modstrid med advokatens bemærkninger, hvoraf fremgår at underleverandørerne får en konto stillet til rådighed hos den materialeleverandør [virksomhed1] ApS anfører. Se afsnit 1.2., 3. afsnit.
•	Underleverandøren er forpligtet til at tegne forsikringer for [virksomhed1] ApS.
•	Som tillæg til samarbejdskontrakten er vedlagt en oversigt over priser for færdiggjort arbejde.

Det fremgår af samarbejdskontrakten, at det eneste [virksomhed1] ApS stiller til rådighed er arbejdstøj som underleverandøren skal bære ved arbejde ude hos kunden. At underleverandørerne går ud til kunderne i [virksomhed1] ApS’ tøj betyder, at det over for kunderne har fremstået, som om det er [virksomhed1] ApS’ egne ansatte. Advokaten har efterspurgt, hvad der menes med tekniske ressourcer og hertil kan Skattestyrelsen svare, at der menes maskiner og f.eks. arbejdsbiler og andet materiel der normalt anvendes ved erhvervsmæssigt arbejde. Skattestyrelsen kan konstatere, at dette ikke har været tilstede hos underleverandørerne, blandt andet ud fra banktransaktioner, hvor der ikke ses indkøb af materialer og driftsmateriel.

Jf. kontrakten udarbejdet af [virksomhed1] ApS, fremgår flere krav der stilles til samtlige underleverandører. Der er aldrig fremvist dokumentation for at [virksomhed1] ApS rent faktisk har kontrolleret, at underleverandørerne lever op til disse krav. Jfr. kontrakten stilles der f.eks. krav om at underleverandøren er forsikret. Dette er efter Skattestyrelsens opfattelse en vigtig oplysning at have til sagen.

Alene det forhold at [virksomhed1] ApS har udarbejdet en kontrakt, hvoraf fremgår adskillige krav til underleverandørerne, men hvor det aldrig af [virksomhed1] ApS er kontrolleret, at underleverandørerne rent faktisk lever op til disse krav, giver Skattestyrelsen den opfattelse, at kontrakterne alene er udarbejdet til brug for dokumentation overfor Skattestyrelsen for brug af underleverandører, og ikke til brug for det påståede samarbejde.

Samarbejdet med underleverandørerne

Skattestyrelsen har gennemgået samtlige underleverandører og kan konstatere, at de er registreret i brancher, der ikke er forenelige med aktiviteterne i [virksomhed1] ApS, bortset fra én af underleverandørerne:

Anden bygge- og anlægsvirksomhed; udlejning af biler og lette køretøjer; engroshandel med rengøringsmidler; engroshandel med øl- og mineralvand frugt og grønt; kombinerede administrationsserviceydelser; nedrivning; virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse; engroshandel med kød og kødprodukter; kombinerede administrationsserviceydelser og tømrer og bygningssnedkervirksomhed.

Alle samarbejdskontrakter med underleverandørerne er underskrevet af begge parter. Der angives ikke nogen kontaktperson, mobilnummer, adresser mm., hvortil der kan rettes henvendelse i tilfælde af der er brug for det. Det oplyses fra advokaten, at der stort set ikke eksisterer nogen korrespondance med underleverandørerne, idet al kontakt med disse er foregået via appen [...]. Der er ikke indsendt noget materiale fra [...] (evt. screenshots mm.) der kan understøtte denne oplysning.

Alle samarbejdskontrakterne er skrevet på dansk og underskrevet af den på daværende tidspunkt værende direktør for pågældende underleverandør. Gennemgangen af underleverandørerne viser, at nogle af direktørerne er udlændige fra f.eks. Syrien og Rumænien etc. der er kommet til Danmark i 2018 eller senere, og dermed formentlig hverken læser eller skriver dansk. Det kan derfor undre Skattestyrelsen, at alle samarbejdskontrakterne er skrevet på dansk.

Der står i samarbejdskontrakten at [virksomhed1] ApS er berettiget til at fratrække beløb over klager, skader mm. som måtte være opstået i forbindelse med udførelsen af arbejdet. En gennemgang af fakturaerne fra de omhandlede underleverandører viser, at der kun i meget begrænset omfang (og ofte slet ikke) fratrækkes mindre beløb hvilket viser, at der har været tilfredshed med det udførte arbejde. Hvorfor fortsætter [virksomhed1] ApS ikke med samarbejdet med den pågældende underleverandør når der tydeligvis er tilfredshed med arbejdet?

På trods af at [virksomhed1] ApS har fremlagt dokumentation for flere reklamationskrav fra kunder mod [virksomhed1] ApS og for påstået arbejde udført af underleverandører, ses der ingen udstedte kreditnotaer i lange perioder. En gennemgang af bogføringen for kontrolperioden 1.1.2018 til 30.6.2020 viser, at der indtil 2.3.2020 stort set ingen kreditnotaer har været. Det er først fra denne dato, at der optræder jævnlige kreditnotaer til kunderne, men typisk mindre beløb og ofte kun på få hundrede kr.

Ved gennemgangen af de udstedte fakturaer fra de omhandlede 10 underleverandører viser der sig i øvrigt et ret interessant mønster, idet man stort set hele tiden kun beskæftiger sig med én af dem af gangen og der stort set ikke er overlap mellem dem. Benyttelsen af hver underleverandør er altid for en kort periode af gangen. Det kan derfor undre, hvorfor der foretages så hyppige underleverandørskift, når der tilsyneladende er tilfredshed med arbejdet, idet der ikke er foretaget ret mange fradrag i de udskrevne fakturaer?

Skattestyrelsen vurderer at dette er på grund af den korte levetid de enkelte underleverandører har, som følge af at de når de bliver udtrukket til kontrol af Skattestyrelsen, kort tid efter går konkurs.

Skattestyrelsen har ikke rejst tvivl om, at der har fundet arbejde sted, salgsmomsen og omsætningen anfægtes derfor ikke. Skattestyrelsen har ved sine undersøgelser kunnet konstatere, at det ikke er de underleverandører, som der er modtaget fakturaer fra, der har udført arbejdet, men er udført af andre ubekendte personer. For to af underleverandørernes vedkommende har direktørerne for de pågældende selskaber direkte forklaret i en straffesag, at de intet har leveret og at der er tale om fiktive fakturaer. Dette er baggrunden for, at Skattestyrelsen kategoriserer [virksomhed1] ApS som arbejdsgiver for disse ubekendte ansatte og kræver am-bidrag og A-skat af manglende indeholdelser.

Skattestyrelsen har foretaget en kontrol i [virksomhed1] ApS og ved undersøgelserne stødt på en lang række uregelmæssigheder hos 10 af de af selskabet anvendte underleverandører. Undersøgelserne har vist, at de fakturaer der er blevet fremlagt fra de udvalgte underleverandører, ikke er dem der har udført arbejdet. Hvis der kan rejses tvivl om en fakturas realitet, stille der skærpede krav til dokumentationen herfor for at evt. fradrag kan opretholdes, jf. SKM2017.117.ØLR og SKM2016.9BR.

For hver faktura fra underleverandøren er vedlagt en underspecifikation der viser samlet beløb, adresse og hos hvem arbejdet er udført. Skattestyrelsen bemærker, at det enkelte arbejde ikke er specificeret og der er ikke angivet nogen timepris. Der er alene indsendt en samlet betaling for hvert arbejdssted men ikke en underspecifikation i form af time/arbejdssedler der viser, hvilke(n) dag(e) arbejdet er udført og af hvilke(n) person(er). Momsbekendtgørelsens § 58 er således ikke opfyldt da time/arbejdssedlerne ikke er indsendt. Dette skyldes efter Skattestyrelsens opfattelse, at disse givetvis ikke eksisterer. Der henvises til dommen SKM 2021.224 BR, hvor fradrag for udgifter til fakturaer til underleverandører blev nægtet. Der lægges bl.a. vægt på, at samarbejdsaftalerne ikke indeholdt en nærmere beskrivelse af arbejdsydelsernes omfang og der var ikke fremvist nogen arbejdssedler.

Ifølge advokaten, er de fremsendte underbilag udarbejdet i samarbejde mellem underleverandøren og [virksomhed1] ApS. En repræsentant for underleverandøren skal således have redegjort for timer afholdt over en ukendt periode (op til en måned set ud fra faktureringshyppigheden) for et ukendt antal personer, uden et dokumentationsgrundlag. Dette konkluderer Skattestyrelsen, idet hvis der havde været et yderligere dokumentationsgrundlag ville Skattestyrelsen have modtaget dette.

Henset til omfanget af det jf. underleverandørfakturaerne udførte arbejde, anser Skattestyrelsen det for usandsynligt at en enkelt person kan redegøre for et så omfattende arbejde over så lang en periode, uden brug af f.eks. timesedler.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at time/arbejdssedlerne er en del af regnskabsgrundlaget og en vigtig del af kontrolsporet, der skal opbevares i 5 år fra udløbet af afslutningen på regnskabsperioden.

Jfr. bogføringslovens § 4 stk. 2, forstås der ved kontrolsporet de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed. Af bogføringslovens § 3 nr. 5 fremgår, at oplysninger i øvrigt som er nødvendige for kontrolsporet, jf. § 4 stk. 2, anses som en del af regnskabsmaterialet. Jfr. bogføringslovens § 6 stk. 1 2. punktum: Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Advokaten har anmodet Skattestyrelsen om en redegørelse for, hvorledes fakturaen til [virksomhed19] CVR-nr. [...10] pålydende 100.000 kr. er forhøjet, når denne ikke er fratrukket. Skattestyrelsen skriver jo netop i sit forslag, at beløbet ikke er forhøjet da man kan konstatere, at beløbet ikke har været fratrukket. Hvis fakturaen havde været fratrukket var denne også blevet nægtet fratrukket. Skattestyrelsen finder det i øvrigt i den anledning også bemærkelsesværdigt, at man ikke afregner en faktura på 100.000 kr. Hvem ville glemme så stort et beløb? Det viser for Skattestyrelsen, at der ikke er styr på tingene og der også for denne underleverandør er tale om en fiktiv faktura.

Skattestyrelsen er ikke enig i advokatens betragtninger om, at en meget lille del af underleverandørudgifterne i forhold til den samlede omsætningen er nægtet. Dette har i øvrigt intet med sagen at gøre eller med de konkrete fradragsregler at gøre, jf. momslovens § 37. Skattestyrelsen kan konstatere, at den samlede sum af de ikke godkendte underleverandørfakturaer er på i alt 4.515.387,50 kr. inkl. moms, hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse er et meget stort beløb. Såfremt Skattestyrelsen kun havde fundet én fiktiv faktura på f.eks. 75.000 kr. havde man stadigt rejst sagen. Skattestyrelsen er i modsætning til advokaten af den opfattelse, at det meget store omfang og den systematiske brug af fiktive-/stråmandsunderleverandører bærer præg af, at det hele ikke er helt tilfældigt. Derfor pålægger Skattestyrelsen [virksomhed1] ApS arbejdsgiverforpligtelser og ansvaret for brugen af disse.

Konklusion på Advokatens indsigelser af 1.3.2021:

Skattestyrelsen har indkaldt alt regnskabsmateriale, herunder bogføringen, underleverandøroplysninger, bankkontoudtog mm. som er afleveret personligt hos Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har gennemgået de af selskabet benyttede bankkonti i henholdsvis [finans1] A/S og [finans2] A/S.

Skattestyrelsen har også gennemgået bogføringen og vil som udgangspunkt lægge denne til grund ved kontrollen, jf. bilag 3 og bilag 4.

Skattestyrelsen har ved kontrollen også undersøgt selskabets underleverandører.

Skattestyrelsen bemærker, at der i tillæg til hver faktura er vedlagt en specifikation over navne, adresser og beløb for hver enkelt arbejde der er udført.

Skattestyrelsen kan ikke imødekomme advokatens anmodning om, på vegne af selskabet [virksomhed1] ApS, at frafalde de foreslåede forhøjelser af moms, A-skat og am-bidrag, som meddelt i brev dateret 13. januar 2021. Der er i det fremsendte fra advokaten og virksomheden, ikke fremkommet oplysninger der giver anledning til en ændret opfattelse. Skattestyrelsen fastholder derfor forhøjelserne.

16.3.2021:

Mail fra advokat med anmodning om møde, efterfølgende aftalt til d. 29. marts 2021.

Der henvises til komplet mødereferatet d. 29. marts 2021 (bilag 9). På mødet blev det aftalt, at Skattestyrelsen ville forsøge at kontakte selskabet [virksomhed5] IVS ved [person2]. Dette blev gjort d. 6. april 2021, hvor Skattestyrelsen sendte en mail direkte til [person2] med opfordring til at kontakte Skattestyrelsen. Skattestyrelsen anvendte den mailadresse som [virksomhed1] ApS oplyste, at man kort forinden havde anvendt, og var lykkes at komme i kontakt med denne. Formålet med henvendelsen var, at få bekræftet samhandel med [virksomhed1] ApS. På Skattestyrelsens opfordring har [virksomhed5] IVS (ved [person2]) ikke svaret.

21.4.2021:

Svar på supplerende klage modtaget d. 21.4.2021 (2. indsigelse):

Som allerede nævnt er de 10 råd en vejledning til inspiration for at kunne sikre sig så godt som muligt mod evt. svindel fra underleverandører.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at indhentelse af identifikation af personer der udfører arbejde er i strid med GDPR reglerne. Dette vil alene være opbevaringen og omgangen med oplysningerne, der kan være et problem. I denne sag, hvor der er berettiget tvivl om, hvem der har udført arbejdet, er der ingen navne eller CPR-nr. på hvem dette i givet fald skulle have været. Skattestyrelsen er derfor udelukket fra at fastslå, hvem der har udført arbejdet. Dette er bl.a. baggrunden for, at der nægtes fradrag for udgifterne for de omhandlede 10 underleverandører.

SKM 2019.332ØLR som advokaten henviser til kan også godt anvendes i denne sag. Det var ikke afgørende for udfaldet at alle momenterne ikke var tilstede for fradrag. Retten oplistede blot de forhold der kunne konstateres ikke var tilstede.

Skattestyrelsen henviser i øvrigt til SKM2009.325ØLR om nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandører, når der kan rejses berettiget tvivl om deres realitet.

Henvisning til EU-domstolen C-142/11 viser, at hvis en transaktion er gennemført og fakturaen ikke opfylder momsbekendtgørelsens § 58, kan udgiften nægtes. I denne sag et det netop momsbekendtgørelsens § 58 der ikke er opfyldt, idet det ikke vides hvem (navn og CPR-nr.) der har udført det pågældende arbejde. Advokaten nævner, at Skattestyrelsen ikke anfægter momsbekendtgørelsens § 58. Dette er ikke korrekt, idet der henvises til denne bestemmelse to steder i det udsendte forslag dateret 13. januar 2021 – hhv. på side 5 og side 18. Der henvises også til en nylig afsagt afgørelse fra byretten SKM 2012.224 BR.

Skattestyrelsen har ikke så mange bemærkninger til opgørelserne af avanceberegningerne af underleverandørerne, idet disse ikke viser, at der er leveret de ydelser, som fremgår af de fremviste fakturaer fra underleverandørerne. Det er ikke muligt at henføre de fremsendte underbilag til den enkelte underleverandør, ligesom der er tale om et dokument udarbejdet af [virksomhed1] ApS selv, efter arbejdet er udført.

Skattestyrelsen har, som oplyst ved mødet d. 29. marts 2021, eftersendt de 10 råd som inspiration til, hvilke forhold man skal være opmærksom på, ved anvendelsen af underleverandører. Der er ikke tale om en lov blot en god vejledning, hvis der skulle opstå tvivl omkring brugen af underleverandører. Advokaten anfører at [virksomhed1] ApS har overholdt fakturakrav jf. momsbekendtgørelsens § 58. Skattestyrelsen er uenig heri. Jfr. gældende praksis skal man kunne vise (på daglig basis), hvem har udført arbejdet, på hvilken adresse og på hvilken dato. Dette vil i givet fald vil fremgå af time/arbejdssedler som specificerer fakturaerne. Der henvises til vedlagte dom SKM2021.224 BR (bilag 8).

Advokaten nævner, at man alene har fået én underleverandør, [virksomhed5] IVS, til at bekræfte samhandlen og man forsøger fortsat at få fat på de øvrige. Som aftalt på mødet d. 29.3.2021 har Skattestyrelsen selv kontaktet [virksomhed5] IVS og anmodet om mere uddybende svar på en række spørgsmål, herunder hvornår arbejdet var udført og i hvilket omfang (størrelse af omsætning etc.). På denne henvendelse har [virksomhed5] IVS ikke svaret. Der er anvendt den mailadresse som kontakt til [virksomhed5] IVS som [virksomhed1] ApS selv har oplyst kunne anvendes. Konklusionen er derfor, at Skattestyrelsen fastholder nægtelse af fradrag for udgifterne til underleverandør [virksomhed5] IVS.

Advokaten henviser til SKM2016.509BR, hvor Skatteministeriet blev tilpligtet at godkende fradraget for betaling til en underleverandør. Sagen er ikke sammenlignelig med denne. I omhandlede sag var underleverandøren inde som vidne og under strafansvar bekræftede, at han havde fået betaling og havde udført det arbejde der fremgik af de forevise fakturaer. I denne sag er der netop intet bekræftet. Dette gælder også for underleverandør [virksomhed5] IVS der i sin mail til [virksomhed1] ApS svarer, at det er længe siden, han har været underleverandør men han ikke husker opgaven. Han vedlægger kopi af sit ID.

Vedr. [virksomhed19] IVS er det korrekt, at der ikke er foretaget reguleringer vedrørende denne. Grunden til at Skattestyrelsen har den med er for at vise, at der er tale om en fiktiv faktura som blot er ”glemt” at blive fratrukket. Det viser også efter Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er styr på tingene i selskabet da man ikke ville glemme så stor en regning, hvis der var realiteter bag denne.

Retspraksis

Henvisning til SKM 2019.332 ØLR viser for Skattestyrelsen en meget sammenlignelig sag, hvor der blev nægtet fradrag for udgifter til underleverandører. Advokaten oplyser, at der i nævnte sag var en meget højere andel af ikke godkendte underleverandører (40 %), mens der i denne sag ”kun” er tale om 13 %. Skattestyrelsen mener fortsat der kan henvises til dommen, og at det ikke er andelen af ikke godkendte underleverandører der var afgørende for sagens udfald.

Axel Kittel dommen (C-439/04) præmis 56 og 59:

er Skattestyrelsens opfattelse, af [virksomhed1] ApS vidste eller burde vide, at man deltog i transaktioner der var led i momssvindel. Bevisbyrden for, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne som [virksomhed1] ApS ønsker fradrag for, efter momslovens § 37 stk. 2 nr. 1, påhviler ensidigt [virksomhed1] ApS. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

5.5.2021:

Svar på supplerende klage modtaget d. 5.5.2021 (3. indsigelse)

Skattestyrelsen har modtaget kopi af mail, hvor indehaver af [virksomhed11], [person3] bekræfter at der har fundet samhandel sted mellem hans virksomhed og [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen bemærker, at [person3] udtrykker sig i meget generelle vindinger og at det er det er omkostningsfrist for ham at bekræfte samhandlen i så brede og overordnede vendinger. Skattestyrelsen kan konstatere, under henvisning til afsnittet om [virksomhed11], at virksomheden ikke har angivet moms, så dette harmonerer ikke med [person3]s udtalelser.

Skattestyrelsen bemærker også, at der er svaret fra en anden mailadresse end den der er angivet på de udstedte fakturaer.

Advokaten henviser også vedrørende virksomheden [virksomhed11] til afgørelsen SKM2016.509BR, hvor Skatteministeriet blev tilpligtet at godkende fradraget for betaling til en underleverandør. Sagen er ikke sammenlignelig med denne. I omhandlede sag var underleverandøren inde som vidne i retten og under strafansvar bekræftede, at han havde fået betaling og havde udført det arbejde der fremgik af de forevise fakturaer. I denne sag kan [person3] udtale sig uden strafansvar, hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse giver en væsentlig forskel. Der svares meget overordnet og der er intet angivet.

Der er ikke indsendt nogen time/arbejdssedler som kan understøtte og specificere de udstedte fakturaer, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at momsbekendtgørelsens § 58 ikke er opfyldt.

Der kan således ikke indrømmes fradrag for de fakturaer der er udstedt af virksomheden [virksomhed11], hvorfor forhøjelserne vedrørende denne fastsat fastholdes.

Forlig

Advokat [person5] gør afslutningsvis opmærksom på muligheden for at indgå forlig.

Skattestyrelsen forholder sig til den fremlagte dokumentation samt de konstaterede forhold. Hertil har Skattestyrelsen forholdt sig til den gældende lovgivning samt gældende retspraksis. Skattestyrelsen er forpligtet til at foretage korrektion af konstaterede forhold.

Samlet og endelig konklusion på advokat [person5]s tre indsigelser er, at der ikke er fremkommet oplysninger, der giver anledning til en ændret opfattelse, hvorfor Skattestyrelsen fastholder fremsendt forslag af den 13. januar 2021 i sin helhed.

Skattestyrelsens undersøgelser af selskabets underleverandører:

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af følgende af selskabets underleverandører:

(...)

Samlet ændring af moms for [virksomhed1] ApS:

[virksomhed1] ApS har dokumenteret sit brug af fremmed assistance ved fakturaer samt kontrakter på samarbejdet. Samarbejdskontrakterne er alle udarbejdet af [virksomhed1] ApS og er opstillet i samme format.

[virksomhed1] ApS har i tillæg til hver enkelt faktura vedlagt en oversigt over det samlede beløb af fakturaen indeholdende en specifikation indeholdende navne, adresser og beløb, hvor hver enkelt delarbejde fremgår. Da Skattestyrelsens konklusion for hver af de 9 ovenfor nævnte underleverandører er, at de ikke har leveret noget, da de anses for fiktive, må arbejdet derfor have været udført af andre ikke identificerede/uregistrerede ansatte.

Skattestyrelsen har opgjort [virksomhed1] ApS ApS’ momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2020:

[skema]

Der henvises til bilag 2-4. Der opkræves 903.076 kr. i skyldig moms.

Skattestyrelsen har efter gennemgangen af det indsendte materiale kunne godkende salgsmomsen.

Der er ikke givet fradrag for udgifterne til underleverandørerne [virksomhed6] ApS, [virksomhed5] IVS, [virksomhed4] IVS, [virksomhed3] IVS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed10], [virksomhed11] og [virksomhed7] ApS da disse ikke anses for at have leveret noget, jf. redegørelserne oven for.

Skattestyrelsen har ud fra bankkonti i [finans1] A/S og [finans3] A/S opgjort omsætningen inkl. moms til henholdsvis 10.940.704 kr. i 2018, 21.421.667 kr. for 2019 og 15.575.630 kr. i 2020 (1.1.- 30.6.) heraf salgsmoms for henholdsvis 2.188.141 kr., 4.284.333 kr. og 3.115.126 kr.

...”

Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 11. august 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til selskabets klage:

”...

3. Anbringender

Bilag 1- 45 fastholdes.

Selskabet har rettet henvendelse til samtlige 10 underleverandører og 2 af disse har bekræftet at have udført arbejde for selskabet.

[person5] bemærker, at Skattestyrelsen har henvist til SKM2019.332 ØLD men at sagen adskiller sig fra denne idet omsætningen af ikke godkendte underleverandører kun udgør 13 % (i forhold til dommen hvor denne var 40 %).

Fakturaerne indeholder en beskrivelse af arbejdet, hvad der er betalt for og der er vedlagt en vejledende prisliste i forhold til det arbejde der er udført.

Der foreligger samarbejdsaftaler mellem selskabet og underleverandørerne - og det fremhæves at der er tale om arbejde der kan udføres af en mand, hvorfor det ikke skal tillægges vægt om underleverandøren har ansatte eller ej. En stor del af underleverandøren har haft ansatte, hvilket har fremgået af CVR. Det kan ikke kontrolleres om underleverandørerne viderefører penge til andre konti. Skattestyrelsen har ikke godtgjort at disse konti skulle tilhøre selskabet.

Under henvisning til SKM 2019.332 ØLR anfører [person5], at Landsskatteretten opsatte 5 punkter i sagen der ikke var opfyldt, der medførte at der blev nægtet fradrag. I nærværende sager mindst 4 af de forhold rent faktisk opfyldt.

[person5] anfører, at Skattestyrelsen har anført at Momsbekendtgørelens § 58 ikke er opfyldt. [person5] henviser til bestemmelsens 9 punkter. [person5] anfører, at Momsbekendtgørelsens § 58 ikke stiller krav om specifikation af antallet af timer når der ikke afregnes efter timeforbrug. [person5] skriver afslutningsvis at momsbekendtgørelsens § 82 og § 79 begge er opfyldt.

Skattestyrelsens bemærkninger til advokat [person5]s klage:

Indledningsvist kan Skattestyrelsen sammenfatte, at der ikke er fremkommet nye oplysninger eller indsendt materiale, som giver anledning til en ændret opfattelse af sagen.

Skattestyrelsen vil fremsende enkelte bemærkninger til advokat [person5]s klage.

AD 1)

Skattestyrelsen har gennemgået de af selskabet benyttede underleverandører og konkluderet, at der nægtes fradrag for fakturaer udstedt af 10 underleverandører. Disse har alle tidligere været kontrolleret af Skattestyrelsen. At disse samlet set udgør 13 % af den samlede udgift har ikke noget med nægtelsen af fradrag af gøre.

Skattestyrelsen har ikke i sagen anfægtet, at der har været udført arbejde hos forskellige kunder, der er ikke sket regulering af salgsmomsen og den momspligtige omsætning. Skattestyrelsens undersøgelser har vist, at det ikke er de 10 underleverandører, som der er fremlagt fakturaer af, der har udført arbejdet. Dette er den helt overordnede konklusion angående nægtelse af fradrag for disse underleverandører.

Skattestyrelsen vil gerne præcisere, at det er ikke fordi de pågældende underleverandører har haft "rod i regnskaberne", som advokaten skriver, at der nægtes fradrag for udgiften til de pågældende underleverandører. Skattestyrelsen har gennemført kontrol hos de 10 underleverandører, som der er nægtet fradrag for, og har konkluderet at de pågældende underleverandører ikke kan have udført arbejdet. Som eksempel herpå kan nævnes virksomheden [virksomhed11] (nu [virksomhed17]), som har udskrevet fakturaer for i alt 1.383.098,10 kr. (vedlægges som bilag) i perioden maj 2020 til juni 2020. Da der næsten udelukkende er tale om arbejdsløn, svarer dette til flere års arbejdstimer for en person. Der er ingen ansatte i virksomheden og indehaver har andet lønmodtager arbejde ved siden af. Skattestyrelsen kan derfor også tilbagevise advokat [person5] bemærkning om, at det ikke har været nødvendigt med ansatte for de pågældende selskaber og virksomheder for at kunne udføre arbejdet.

AD2)

Der henvises til afgørelsen af 6. maj 2021 under afsnit 1.4 og 2.4 med Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser.

AD3)

Advokat [person5] anfører i sin klage, at to af underleverandørerne har bekræftet, at disse har udført arbejde for selskabet. Der er tale om selskabet [virksomhed5] IVS og virksomheden [virksomhed11] (nu [virksomhed17]).

Indehaver af [virksomhed5] IVS er fraflyttet Danmark for længst og denne har forholdsvist omkostningsfrit og uden risiko for straf kunne udtale sig. Indehaver er ikke særlig præcis i sine udtalelser idet

denne blot oplyser, at det er lang tid siden men at der på et tidspunkt har været noget samarbejde. Skattestyrelsen har efterfølgende selv kontaktet [virksomhed5] IVS og anmodet om et mere uddybende svar på en række spørgsmål, herunder hvornår arbejdet var udført og i hvilket omfang (størrelse af omsætning etc.). På denne henvendelse har [virksomhed5] IVS ikke svaret. Der er anvendt den mailadresse som kontakt til [virksomhed5] IVS, som [virksomhed1] ApS selv har oplyst kunne anvendes. Konklusionen er derfor, at Skattestyrelsen fortsat fastholder nægtelse af fradrag for udgifterne til underleverandøren [virksomhed5] IVS.

Skattestyrelsen har også modtaget kopi af mail, hvor indehaver af [virksomhed11], [person3] bekræfter, at der har fundet samhandel sted mellem hans virksomhed og [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen bemærker, at [person3] udtrykker sig i meget generelle vindinger og at det er er omkostningsfrit for ham at bekræfte samhandlen i så brede og overordnede vendinger. Skattestyrelsen kan konstatere, at virksomheden ikke har angivet moms. Advokat [person5] skriver i sin klage, at det ikke er nødvendigt for de pågældende underleverandører at have ansatte, idet der er tale om arbejde, der kan udføres af en person. Skattestyrelsen vil i den forbindelse rette opmærksomheden på virksomheden [virksomhed11] Denne har udskrevet 8 stk. fakturaer for i alt 1.383.098, 10 kr. inkl. moms i perioden maj 2020 til juni 2020 (vedlægges som bilag). Da der primært er tale om arbejdstimer svarer dette til flere årsværk for en person. På denne baggrund kan Skattestyrelsen afvise advokatens udtalelse om, at det ikke har været nødvendigt at have ansatte. Virksomheden har intet angivet og indehaver har arbejdet andetsteds som lønmodtager, hvorfor muligheden for at kunne udføre arbejde for andre er ret begrænset.

Advokaten henviser også vedrørende virksomheden [virksomhed11] til afgørelsen SKM2016.509BR, hvor Skatteministeriet blev tilpligtet at godkende fradraget for betaling til en underleverandør. Sagen er ikke sammenlignelig med denne. I omhandlede sag var underleverandøren inde som vidne i retten og under strafansvar bekræftede, at han havde fået betaling og havde udført det arbejde der fremgik af de forevise fakturaer. I denne sag kan [person3] udtale sig uden strafansvar, hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse giver en væsentlig forskel. Der svares meget overordnet og virksomheden har ingen ansatte og angiver intet.

Samarbejdskontrakteme er ens udformet og der er ikke taget individuelle hensyn. Alle samarbejdskontrakterne er udformet på dansk selvom flere af de personer der har underskrevet kontrakterne hverken skriver eller læser dansk.

Selskabet har ikke indsendt nogen time/arbejdssedler som kan understøtte og specificere de udstedte fakturaer, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at momsbekendtgørelsens § 58 ikke er opfyldt. Time/arbejdssedlerne skal udfyldes dagligt, der skal b.la. fremgå navnet på den person der udfører arbejdet, på hvilken adresse der arbejdes og datoen for arbejdets udførelse. Skattestyrelsen gør opmærksom på, at time/arbejdssedlerne er en del af regnskabsgrundlaget og skal opbevares i 5 år.

Det afgørende for evt. fradrag er ikke betaling og overførelse af et beløb, med dertil hørende udstedelse af faktura. Det afgørende er om der kan føres bevis for, at der er sket levering af varer eller ydelser. Når der ikke er udarbejdet time/arbejdssedler kan det ikke efterkontrolleres, hvem der har udført arbejdet, hvilke tidspunkter (dage) samt på hvilke adresser. Den fremsendte underspecifikation til fakturaerne oplyser kun hvilken adresse der er foretaget arbejde på.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse bl.a. henvist til Højesterets afgørelsen SKM 2019.231 HR. Det fremgår af afgørelsen at betingelse for at få fradrag er, at der er sket levering af varer eller ydelser. Det har ingen betydning om selskabet var i god eller ond tro.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets købsmoms for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2020 nedsættes til det angivne. Subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Til støtte herfor har selskabets repræsentant fremført følgende:

”...

3. ANBRINGENDER

Det i bilag 2-5 anførte fastholdes.

Ud over det anførte under punktet om sagens problemstilling om Selskabets ageren i forbindelse indgåelsen af samarbejdsaftalerne og under samarbejdet, som er nærmere beskrevet i bilag 2-5, vil jeg fremhæve at Selskabet har rettet henvendelse til de 10 konkrete underleverandører med henblik på at få bekræftet, at de pågældende underleverandører har udført det arbejde, som der er udstedt fakturaer for. Det er lykkedes at få bekræftelse fra både [virksomhed5] IVS og [virksomhed11] (bilag 2, underbilag 7 og bilag 5, underbilag 42-45), som har bekræfte, at de har udførte det arbejde, som der er udstedt faktura for. Allerede som følge heraf kan Selskabet ikke nægtes momsfradragsret for de udstedte fakturaer, ligesom Selskabet ikke hæfter for A-skat og AM-bidrag i relation til disse fakturaer.

I forhold til SKM2019.332.ØLR, som Skattestyrelsen har henvist til, bemærkes, at Landsretten lagde vægt på følgende:

•	Fakturaerne fra underleverandøren udgjorde en væsentlig del af selskabets omsætning
•	Fakturaerne indeholdt ikke en beskrivelse af det udførte arbejde og ingen specifikation af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster
•	Der var ingen kontrakt mellem selskabet og underleverandør, som kunne dokumentere en aftale om arbejdsydelse
•	Underleverandøren havde ingen ansatte
•	Beløb indsat på selskabets bankkonto blev videreført til en anden konto, umiddelbart efter indsætning.

I ovenstående sag udgjorde fakturaerne fra underleverandørerne ca. 40 % af selskabets omsætning, mens de i nærværende sag udgør ca. 13 %. Fakturaerne udgør derfor ikke en væsentlig del af Selskabets omsætning.

Fakturaerne indeholder en beskrivelse af arbejdet, når der henses til fakturabilagene, hvor det er specificeret, hvad Selskabet har betalt underleverandørerne for det udførte arbejde. Som et tillæg til samarbejdsaftalen er der desuden angivet en vejledende prisliste i forhold til det arbejde, som underleverandørerne udfører for Selskabet.

Der foreligger en samarbejdsaftale mellem Selskabet og alle underleverandørerne. I forhold til underleverandørernes ansatte bør det fremhæves, at der er tale om arbejde, som kan udføres af én person, hvorfor det ikke kan tillægges vægt, hvorvidt underleverandørerne har haft ansatte eller ej. Det bemærkes hertil, at en stor del af underleverandørerne har haft ansatte, hvilket har fremgået på CVR.

I forhold til sidstnævnte punkt er det min opfattelse, at Selskabet ikke kan kontrollere, hvorvidt det betalte beløb videreføres til en anden konto umiddelbart efter indsætning. Skattestyrelsen har ikke godtgjort, at disse konti skulle tilhøre Selskabet, og jeg har svært ved at se, hvordan Selskabet skulle have fået noget ud af den påståede kædesvig økonomisk, når der henses til dette samt avanceopgørelsen i bilag 4, underbilag 38-39.

I SKM 2019.332.ØLR blev der desuden lagt vægt på, at direktøren i underleverandørselskabet havde fået 5.000 kr. for at underskrive nogle papirer vedrørende selskabet, og at han intet vidste om selskabets drift.

Der blev altså lagt vægt på alle ovenstående punkter, da byretten (herefter stadfæstet af landsretten) nåede frem til, at der skulle nægtes fradrag for købsmoms. I nærværende sag forholder det sig diametralt modsat i mindst 4 ud af de 5 forhold, og det er min opfattelse, at det forhold, at ét punkt i nærværende sag skulle være identisk med SKM2019.332.ØLR ikke kan medføre, at der skal nægtes fradrag for købsmoms.

Endelig vil jeg i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt de udstedte fakturaer er i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens § 58 bemærke følgende:

I momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."

Skattestyrelsen har i afgørelsen anført, at momsbekendtgørelsens § 58 ikke er opfyldt, idet det enkelte arbejde ikke er specificeret og der er ikke angivet nogen timepris. Som det også fremgår af de fremlagte bilag med underbilag, er de enkelte opgaver specificeret med angivelse af arbejdssted og samlet pris. Prisen for afslibning m.v. pr. m2 er aftalt mellem Selskabet og underleverandørerne i forbindelse med opstarten af samarbejdet, hvorfor Selskabet ikke modtager hverken timesedler eller er interesseret i, hvor lang tid opgaven har taget for underleverandørerne.

Det gøres gældende, at momsbekendtgørelsens § 58 ikke stiller krav om, at fakturaer skal indeholde opgørelse over antallet af timer, når der ikke afregnes på baggrund af timeforbrug. I denne sag afregnes hver opgave jo på baggrund af de på forhånd aftalte priser pr. m2.

I afgørelsen af 6. maj 2021 har Skattestyrelsen henvist til C-142/11, og anfører hertil, at denne afgørelse viser, at hvis en transaktion er gennemført og fakturaen ikke opfylder momsbekendtgørelsens § 58, kan fradrag nægtes. I C-142/11 er det fastslået, at når en transaktion er gennemført, således som det fremgår af den tilknyttede faktura, og denne faktura opfylder formkravene i direktivet (momsbekendtgørelsen § 58), kan fradrag kun nægtes på grundlag af den praksis, der følger af EU-Domstolens dom i C- 439/04 og C-440/04 (Kittel og Recolta Recykling), præmis 56-61, og hvorefter det på grundlag af objektive forhold skal godtgøres, at Selskabet vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig begået af underleverandøren.

I forhold til momsbekendtgørelsens § 82 fremgår:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer."

Det understreges, at Selskabet har fremlagt fakturaer, som anført i momsbekendtgørelsens § 82. Ligeledes er § 79 i momsbekendtgørelsens opfyldt, da der er udstedt fakturaer for det leverede arbejde.

...”

Selskabets repræsentant er ved indlæg af 14. september 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 11. august 2021:

”...

1. BEMÆRKNINGER

Skattestyrelsen præciserer i udtalelsen af 11. august 2021, at den overordnede konklusion for nægtelse af fradrag for købsmoms, er, at Skattestyrelsen ikke finder, at arbejdet er udført af underleverandørerne. Skattestyrelsen anfører, at de ikke har anfægtet, at der er udført arbejde hos de forskellige kunder, hvorfor Skattestyrelsen og Selskabet er enige om, at arbejdet er udført – blot ikke i forhold til hvem der har leveret arbejdet.

Det bemærkes hertil, at fakturaerne er udstedt af underleverandørerne og betalt af Selskabet. Samarbejdsaftalerne er tillige underskrevet af underleverandørerne.

Det er Selskabets opfattelse, at da der er enighed om, at arbejdet er udført, foreligger fejlen hos underleverandørerne. Skattestyrelsen har desuden ikke indikeret, at der skulle være tale om, at Selskabet skulle have haft ansatte, som skulle have leveret arbejdet, hvorfor fejlen ligger hos underleverandørerne.

Skattestyrelsen har henvist til SKM 2019.231 HR, hvor Højesteret udtaler, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance, hvilket der er enighed om i nærværende sag.

Skattestyrelsen har anført, at baggrunden for nægtelse af fradrag er, at det ikke er godtgjort, at de 10 underleverandører har udført arbejdet. I den forbindelse har Skattestyrelsen fremhævet [virksomhed5] IVS og [virksomhed11], som pr. mail til Selskabet faktisk har bekræftet at have udført arbejde for Selskabet. At selskaberne ikke har beskrevet det præcise arbejde og tidspunktet herfor, synes dog ikke at kunne tillægges betydning i det omfang, som Skattestyrelsen har gjort det. Det synes meget vidtgående, at den eneste måde, Selskabet kan løfte sin bevisbyrde på, er, hvis underleverandørerne svarer på Skattestyrelsens mails. Flere af underleverandørerne er gået konkurs, og det har ikke engang været muligt for Selskabet at få kontakt til dem. Flere af opgaverne er desuden udført for flere år siden, hvorfor det ikke kan forventes, at underleverandørerne svarer. Det bemærkes derudover, at nogle af de fremsendte mails fra Selskabet til underleverandørerne ikke kunne leveres til de oplyste mailadresser. Da fejlen ligger hos underleverandørerne, som beskrevet ovenfor, undrer det ikke, at underleverandørerne ikke er interesserede i at svare.

I forhold til hvornår arbejdet er udført, bemærkes det, at det bl.a. af mailkorrespondancen med kunderne fremgår, hvornår arbejdet er udført. Der kan f.eks. henvises til bilag 19, hvor det fremgår, at den konkrete opgave er udført den 8. august 2019. Af bilag 34 fremgår det, at opgaven er udført den 8. april 2020. I forhold til hvor opgaverne er udført, fremgår dette af fakturaerne.

Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på, at underleverandørerne ikke har haft ansatte, hvorfor de ikke kan have udført arbejdet. Som det også er anført i klagen af 2. august 2021, har flere af underleverandørerne haft ansatte, hvorfor de – efter Skattestyrelsen opfattelse – dermed har kunnet udføre arbejdet. Skattestyrelsen bedes derfor om at nedsætte forhøjelsen af Selskabets moms, A-skat og AM-bidrag for arbejdet, som er udført af underleverandørerne, der har haft ansatte.

Det bemærkes i forhold til [virksomhed5] IVS og [virksomhed11], at antallet af ansatte for de relevante perioder ikke fremgår af CVR.

Ad punkt 3 anfører Skattestyrelsen, at der ikke kan føres bevis for, at der er sket levering af varer eller ydelser, når der ikke er udarbejdet time/arbejdssedler, og dermed at betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58 ikke er opfyldt. I momsbekendtgørelsens § 58 fremgår, at det af fakturaen skal fremgå, at mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. Det bør igen fremhæves, at der ved fakturaerne er vedlagt bilag, hvor opgaverne er specificeret. Derudover fremgår det af bestemmelsen, at afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed skal fremgå. Prisfastsættelsen mellem Selskabet og underleverandørerne fremgår af tillægget til samarbejdsaftalen. Derudover fremgår prisen for de enkelte opgaver af fakturaen og ligeledes eventuelle prisnedslag, hvor det ligeledes er anført, hvilken kunde der har modtaget nedslaget.

Selskabet er ikke interesseret i, hvor lang tid en opgave har taget for underleverandørerne, da prisen er fastsat ud fra karakteren og omfanget af opgaven, som beskrevet i samarbejdsaftalen. Det synes desuden vidtgående at skulle bede underleverandørerne om at fremlægge time/arbejdssedler for det udførte arbejde. Selskabet er ikke involveret i de pågældende underleverandørers aktiviteter og økonomiske foretagender.

Det er på baggrund af ovenstående Selskabets opfattelse, at det ikke er afgørende, hvorvidt der er fremlagt time/arbejdssedler for at kunne få fradrag på købsmoms, hvilket desuden ikke fremgår af momsbekendtgørelsens § 58. Mængden og arten af de leverede ydelser er beskrevet, hvilket er nok til at kunne opnå fradrag. Selskabet har desuden fremlagt mails med kunder, som har reklameret over arbejdet, hvorfor det utvivlsomt er dokumenteret, at arbejdet er leveret. Det bemærkes også, at det forhold, at der ikke er fremlagt time/arbejdssedler, efter retspraksis ikke kan tillægges ene og afgørende betydning for nægtelse af fradrag på købsmoms.

Selskabet har foretaget alle fornødne foranstaltninger ved indgåelsen af aftalerne og under samarbejdet med de 10 underleverandører. Selskabet har desuden fremlagt alt materiale, som Selskabet er i besiddelse af i forhold til at løfte den skærpede bevisbyrde. Det er derfor Selskabets opfattelse, at det er dokumenteret, at arbejdet er leveret, og at der dermed skal ske nedsættelse af forhøjelsen for Selskabets moms, A-skat og AM-bidrag.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 903.076 kr. for perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2020.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Af § 82 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:

”§ 82. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:

”§ 58. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

...”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178. ...”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at levering havde fundet sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by2] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR, og [by1] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Selskabet har som dokumentation fremlagt 6 fakturaer fra [virksomhed3] IVS, 2 fakturaer fra [virksomhed4] IVS, 6 fakturaer fra [virksomhed5] IVS, 3 fakturaer fra [virksomhed6], 3 fakturaer fra [virksomhed7], 8 fakturaer fra [virksomhed8], 1 faktura fra [virksomhed9], 4 fakturaer fra [virksomhed10] og 6 fakturaer fra [virksomhed11]. Som specifikation af fakturaerne har selskabet til størstedelen af fakturaerne fremlagt underbilag. Selskabet har endvidere fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler fra samtlige underleverandører.

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer og det øvrige fremlagte materiale, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. De fremlagte underbilag indeholder ligeledes ikke tilstrækkelige oplysninger herom.

Retten har yderligere lagt vægt på, at der i relation til flere underleverandører er væsentlige uregelmæssigheder i forhold til betaling af fakturaerne, idet disse er bogført og betalt på dagen for fakturaens udstedelse eller inden for få dage herfra.

De fremlagte samarbejdsaftaler kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker herved, at aftalerne er identiske i opbygning og indhold. Samarbejdsaftalerne indeholder ikke nogen nærmere beskrivelse af hvilke opgaver, der skal varetages eller til hvilken pris. Efter en samlet vurdering kan disse ikke løfte bevisbyrden for, at der har foreligget et reelt samarbejde med selskabet.

Hertil kommer, at samtlige underleverandører er ophørt eller er under konkurs, og at størstedelen af disse ikke har været registreret med ansatte eller momsregistreret og i tilfælde heraf ikke har angivet moms.

I forhold til samtlige underleverandører gør sig endvidere gældende, at der er uoverensstemmelse mellem branchekoder og de fakturerede ydelser.

Retten bemærker særligt vedrørende [virksomhed8] og [virksomhed10], at flere personer, herunder direktøren i [virksomhed10], har tilstået at have hvidvasket penge gennem selskaberne, og vedrørende [virksomhed11], at der foreligger usædvanlige omstændigheder ved faktureringen, idet der i en periode på mindre end to måneder er udstedt seks fakturaer for i alt 924.000 kr. inkl. moms, henset til det forhold, at [virksomhed11] ikke har været registreret med ansatte.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

At underleverandørerne [virksomhed5] IVS og [virksomhed11], efter disse er opløst, på baggrund af forespørgsel fra selskabet, har bekræftet at have udført arbejde for selskabet, udgør ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for, at det er de pågældende underleverandører, der har leveret ydelserne, og kan derfor heller ikke føre til et andet resultat.

Retten finder, at den af Skattestyrelsen trufne afgørelse ikke lider af formelle fejl eller mangler, hvorfor selskabets subsidiære påstand om hjemvisning ikke tages til følge.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.