Kendelse af 08-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2023

Journalnr. 21-0067465

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Ændring af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. juli 2017 til 30. juni 2018

14.552 kr.

0 kr.

14.552 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (CVR-nummer [...1]) er stiftet den 11. juni 2017 af moderselskabet [virksomhed2] ApS (CVR-nummer [...2]). [virksomhed1] ApS’ reelle ejer og direktør er [person1].

Følgende er registreret i vedtægterne vedrørende [virksomhed1] ApS’ formål fra den 18. februar 2018 og frem:

”Selskabets formål er at drive virksomhed indenfor bogføring, regnskab, revision, skat og rådgivning. Herudover det med efter ledelsens vurdering beslægtet virksomhed.

Forinden har [virksomhed1] ApS været registreret under navnet [virksomhed3] ApS, hvor formålet har været etablering og drift af webtjenester med henblik på at forenkle kommunikation mellem erhvervsvirksomheder, samt konsultation i forbindelse med rekruttering/headhunting.

[virksomhed1] ApS har fra den 18. februar 2018 og frem været registreret med binavnene [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS.

Det er forklaret, at [virksomhed9] ApS (CVR-nummer [...3]) og [virksomhed10] ApS (CVR-nummer [...4]) har leveret konsulentydelser til [virksomhed1] ApS, og at konsulentydelserne vedrører arbejde på et projekt med engangskunder. Det er hertil oplyst, at to konsulenter har arbejdet på projektet, hvilket er [person1], der er direktør og eneanpartshaver i [virksomhed9] ApS, og [person2], der er direktør og eneanpartshaver i [virksomhed10] ApS. [person1] og [person2] er brødre. De har begge forestået kundeopsøgningen og kunderådgivningen. Derudover har [person1] stået for faktureringsprocessen, og [person2] har stået for indberetningen af de skattemæssige fradrag, som projektet har vedrørt.

Der er fremlagt konsulentaftaler mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed9] ApS, og mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed10] ApS (angivet som [virksomhed11] ApS på konsulentaftalen), som er underskrevet af alle parter den 30. november 2017. Selskaberne er alle på konsulentaftalerne anført som beliggende på adressen [adresse1], [by1].

Det fremgår af konsulentaftalerne, at [virksomhed1] ApS beskæftiger sig med indhentelse af fradrag til private danskere, og at de har behov for konsulentydelser inden for personskat og skattemæssige fradrag. Det fremgår hertil, at [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS skal assistere med rådgivning og indhente skattemæssige fradrag til private personer i Danmark. Det fremgår derudover af konsulentaftalerne, at [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS udfører konsulentydelserne som selvstændig erhvervsdrivende.

[virksomhed1] ApS er registreret for moms og A-skat pr. 1. september 2017 og har forskudt regnskabsår, som løber fra den 1. juli til den 30. juni.

[virksomhed1] ApS har den 15. december 2020 anmodet om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 24. januar 2020, hvor Skattestyrelsen skønsmæssigt fastsatte [virksomhed1] ApS’ momstilsvar for afgiftsperioden 1. juli 2017 til 30. juni 2018 samt skattepligtige indkomst for indkomståret 2018.

[virksomhed1] ApS’ momstilsvar i kr. blev fastsat som følgende i afgørelsen af 24. januar 2020:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
30-09-2017	0	0	0
31-12-2017	10.998	1.588	9.410
I alt	10.998	1.588	9.410

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
31-03-2018	88.670	12.804	75.866
30-06-2018	160.037	23.108	136.929
I alt	248.707	35.912	212.795

[virksomhed1] ApS’ oprindelige momstilsvar i kr. var fastsat således:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
30-09-2017	0	0	0
31-12-2017	0	0	0
I alt	0	0	0
Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
31-03-2018	181.364	168.494	12.870
30-06-2018	78.324	54.438	23.886
I alt	259.688	222.932	36.756

Skattestyrelsen har i forbindelse med sin sag ud fra den fremsendte kontospecifikation opstillet følgende opgørelse i kr. over [virksomhed1] ApS’ momstilsvar:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
30-09-2017	0	0	0
31-12-2017	10.998	11.912	-914
I alt	10.998	11.912	-914


Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
31-03-2018	88.654	1.530	87.124
30-06-2018	160.037	209.490	-49.453
I alt	248.691	211.020	37.671

Der er fremsendt kontospecifikationer, hvoraf følgende fremgår for konto 2100 - eksterne konsulenter i kr.:

Dato	Bilag	Tekst	Bruttobeløb	Moms	Debet	Kredit	Saldo
01-07-2017		Saldo pr. 01-07-2017	0,00	0,00		0,00	0,00
09-10-2017	18009	[virksomhed12] faktura	38.492,50	7.698,50	30.794,00		30.794,00
29-05-2018	18120	Ekstern konsulent	150.000,00	30.000,00	120.000,00		150.794,00
29-05-2018	18121	Ekstern konsulent	150.000,00	30.000,00	120.000,00		270.794,00
30-06-2018	18136	Hensættelser til kons.	700.000,00	140.000,00	560.000,00		830.794,00

Betegnelserne ”ekstern konsulent” og ”hensættelser til kons.” omfatter fakturaer udstedt af [virksomhed10] ApS og [virksomhed9] ApS. [virksomhed1] ApS har over for Skattestyrelsen oplyst, at ”hensættelser til kons.” skyldes, at der ved årsafslutningen den 30. juni 2018 blev hensat 700.000 kr. i regnskabet til konsulenttimer, der ikke var modtaget fakturaer for før skæringsdatoen. [virksomhed1] ApS har i forbindelse med sagen hos Skattestyrelsen oplyst, at hensættelserne burde have været 653.750 kr. i stedet, men dette er ikke korrigeret i resultatopgørelsen.

Det fremgår af fakturaen udstedt af [virksomhed9] ApS til [virksomhed1] ApS den 20. maj 2018, at der er leveret 120 konsulenttimer til en stk. pris på 1.000 kr. Det samlede beløb udgør 150.000 kr., hvoraf 30.000 kr. udgør moms. Der er anført fakturanummer 4121 på fakturaen, og det fremgår, at dette nummer skal oplyses ved betaling. Der fremgår ikke et øvrigt bilagsnummer af den fremlagte faktura. Der er med håndskrift på fakturaen anført 29. maj 2018. De øvrige fremlagte fakturaer udstedt af [virksomhed9] ApS til [virksomhed1] ApS er udfyldt på tilsvarende vis.

Det fremgår af fakturaen udstedt af [virksomhed10] ApS til [virksomhed1] ApS den 28. maj 2018, at der er leveret 120 konsulenttimer til en stk. pris på 1.000 kr. Det samlede beløb udgør 150.000 kr., hvoraf 30.000 kr. udgør moms. Der er anført fakturanummer F18101 på fakturaen. Der fremgår ikke et øvrigt bilagsnummer af den fremlagte faktura. Der er med stempel på fakturaen anført ”bogført”. De øvrige fremlagte fakturaer udstedt af [virksomhed10] ApS til [virksomhed1] ApS er udfyldt på tilsvarende vis.

På timeopgørelserne fra [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS er der angivet medarbejdernavn som er henholdsvis [person1] og [person2], dag og dato, anvendte timer, sats pr. time som er angivet til 1.000 kr., fakturanummer og samlet beløb. De samlede beløb ses imidlertid ikke at være enslydende med beløbene, som fremgår af fakturaerne. Det fremgår ikke af timeopgørelserne, hvilke opgaver [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS har udført for [virksomhed1] ApS.

[virksomhed10] ApS blev den 23. april 2020 taget under konkurs. Kurator har i den forbindelse oplyst, at [virksomhed10] ApS’ ledelse har oplyst, at [virksomhed10] ApS blandt andet har ydet konsulentbistand inden for regnskab og jura. Kurator har dertil oplyst, at ledelsen ikke har indleveret bogføringsmateriale, hvorfor det er kurators opfattelse, at [virksomhed10] ApS ikke har foretaget en egentlig bogføring. Det er desuden kurators opfattelse, at ledelsen forklarer usammenhængende og ikke kan redegøre for, hvad selskabet i detaljer har foretaget sig.

Skattestyrelsen har ud fra [virksomhed1] ApS’ konto 2100 – eksterne konsulenter, bilag, bankoplysninger og timeopgørelser udarbejdet følgende opgørelse i kr. over betalinger med relation til [virksomhed10] ApS og [virksomhed9] ApS for indkomståret 2018:

Konto 2100	Brutto	Moms	Netto	Konsulenttimer
18120	150.000	30.000	120.000	120
18121	150.000	30.000	120.000	120
18136	653.750	130.750	523.000	523
I alt	953.750	190.750	763.000	763

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet skal betale 14.552 kr. mere i moms.

Som begrundelse er følgende anført:

”1. Moms

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabets anmodning om genoptagelse var ikke konkret specificeret på momsen, og Skattestyrelsen har derfor taget udgangspunkt i den indsendte kontospecifikation. Ud fra denne kan følgende opstilles:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
30-09-2017	0	0	0
31-12-2017	10.998	11.912	-914
I alt	10.998	11.912	-914

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
31-03-2018	88.654	1.530	87.124
30-06-2018	160.037	209.490	-49.453
I alt	248.691	211.020	37.671

Selskabets oprindelige momsangivelse:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
30-09-2017	0	0	0
31-12-2017	0	0	0
I alt	0	0	0

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
31-03-2018	181.364	168.494	12.870
30-06-2018	78.324	54.438	23.886
I alt	259.688	222.932	36.756

Skattestyrelsen ansatte momstilsvaret (afgørelse 24.01.2020):

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
30-09-2017	0	0	0
31-12-2017	10.998	1.588	9.410
I alt	10.998	1.588	9.410

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
31-03-2018	88.670	12.804	75.866
30-06-2018	160.037	23.108	136.929
I alt	248.707	35.912	212.795

Det kan konstateres, at momsopgørelsen efter kontospecifikationen afviger væsentligt i forhold til selskabets oprindelige momsangivelse.

Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for Skattestyrelsens kontrol med afgiftens berigtigelse. Det er på baggrund af den oprindelige angivelse og den nu indsendte kontospecifikation Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke er ført et løbende regnskab.

Selskabet har indsendt fakturaer vedrørende konto 2100, men disse er ikke specificerede på hvilke ydelser som er leveret og hvornår. Fakturaerne opfylder ikke betingelserne for fakturaer jf. § 58 i momsbekendtgørelsen. Skattestyrelsen rejser i øvrigt spørgsmålstegn ved, om der er sket levering som angivet på fakturaerne fra de udstedende selskaber. Baggrunden herfor er:

•	Selskabets kontospecifikation adskiller sig væsentligt fra de oprindelige momsindberetninger.
•	Fakturaerne udstedes overordnet efter regnskabsafslutning, og alene angivet med konsulenttimer uden specifikation over hvad dette dækker.
•	Fakturaerne er ikke påført bilagsnumre og kan ikke klart identificeres i regnskabet.
•	Timesedlerne er ikke anført med hvilke opgaver som er løst, for hvilke kunder de er udført eller med godkendelsesstempel.
•	Timesedlerne er udfyldt af [person1] og [person2], men disse var ikke ansat i de selskaber som har udstedt fakturaerne. For [person1] bemærkes, at han i jan/feb var ansat, men afregning sker først i maj.
•	Inddeling af fakturaerne ud fra timesedlerne har ikke en logisk sammenhæng, hvorfor bruges sammentællingsfeltet af timer ikke til udarbejdelse af fakturaer.
•	Transaktionerne foretages mellem det som må betegnes som interesseforbundne parter.
•	Antallet af timer er forsat forkert opgjort i resultatopgørelsen, først efter genoptagelsen og supplerende indkaldelse foretages bemærkning om forkert timetal.
•	Der er foretaget lønindberetning af selskabet på [person1] samtidig med afregning til andet selskab, hvor han ikke modtager løn.
•	Specifikt for bilag relateret til [virksomhed10] ApS henvises til bemærkningerne fra kurator gengivet i pkt. 1.1. Det kan konstateres, at der ikke forefindes bogføringsmateriale, og der hersker tvivl om dette selskabs reelle aktivitet. [person2] har ikke personligt oplyst indtægter.

Købsmomsen for ovennævnte fakturaer udgør 200.000 kr., jf. kontospecifikationen, og den resterende købsmoms ca. 23.000 kr.

Uagtet selskabet ikke anses for have foretaget en løbende bogføring, vil Skattestyrelsen ansætte momsen jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1 med udgangspunkt i den modtagne kontospecifikation og under hensyntagen til ovenstående vedrørende fakturaerne. Ved vurderingen heraf er henset til, at der fremstår ensartethed mellem selskabets opgørelse og bankkonto samt Skattestyrelsen tidligere skøn.

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
30-09-2017	0	0	0
31-12-2017	10.998	11.912	-914
I alt	10.998	11.912	-914

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
31-03-2018	88.654	1.530	87.124
30-06-2018	160.037	9.490	150.547
I alt	248.691	11.020	237.671

Selskabet opkræves yderligere momstilsvar på 14.552 kr., jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1

Selskabets fremsendte bemærkninger til forslaget har ikke givet anledning til ændringer, og Skattestyrelsen træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Ved vurderingen heraf er henset til følgende:

•

De indleverede konsulentaftaler fremstår uspecificerede, da der ikke klart fremgår hvilke konsulentydelser der skal leveres, og selve afregningen er ligeledes upræcis. Af aftalerne pkt. 6 Honorar fremgår ”Konsulentens fastsatte honorar for den samlede udførelse af konsulentydelserne udgør DKK 1.000. Honorar er eksklusiv moms”. Der er ikke angivet, om foranstående er en timepris, eller der er tale om afregning pr. sag/rådgivning. Konsulenternes evt. erstatningsansvar er i alle tilfælde begrænset til maksimalt 25.000 kr. (pkt. 12). Denne klausuls begrænsning anses umiddelbart for usædvanlig, da fejlslagen rådgivning og erstatning i forbindelse hermed kan omfatte betydelige beløb.

•

For konsulentaftalen mellem [virksomhed11] ApS ([virksomhed10] ApS) bemærkes, at aftalen er underskrevet 30. november 2017. Skattestyrelsen gør opmærksom på, at selskabet [virksomhed10] ApS skiftede navn fra [virksomhed11] ApS til [virksomhed10] ApS med virkning pr. 14. marts 2017. Det undrer derfor, at selskabet skulle anvende sit gamle navn ved indgåelse af en ny aftale mere end et halvt år senere. For aftalen mellem [virksomhed9] ApS og nærværende selskab bemærkes, at denne ligeledes er udarbejdet 30. november 2017, og [person1] er underskriver for begge parter. Aftalerne ændrer ikke på Skattestyrelsens vurdering af forholdene i selskabet herunder vurderingen i sagsfremstillingens pkt. 2.

•	Det fremgår af selskabets indsendte notat, at det er [person1] eller [person2] som forestår arbejdet, og ikke selskaberne angivet i konsulentaftalerne (se pkt. 1.2). Arbejdet er reelt nærværende selskabets aktivitet, som ikke kan udføres uden [person1] og [person2].

•

De fremsendte fakturaer udstedt til kunder afdækker ikke yderligere omkring timeforbrug eller andet ressourceforbrug, da fakturaerne ikke er specificerede. Det bemærkes, at Skattestyrelsen udbad sig kopi af bilagene på konto 1000 (omsætning) for bilagsnumrene 18060, 18068, 18081, 18096 og 18128, men har modtaget fakturanumrene, og ikke de adspurgte bilag. Ved mail af 15. april 2021 blev selskabet orienteret herom, og anmodet om de korrekte bilag. Skattestyrelsen har ikke hørt fra selskabet.

•	Der er ikke fremkommet oplysninger der ændrer på vurderingen af fakturaerne som selskabet har modtaget fra [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS herunder, at formalia til fakturaerne ikke er opfyldt.

”

Følgende fremgår af Skattestyrelsens høringssvar:

”(...)

Klager anfører, at der har været en længere sagsbehandlingstid, hvilket ikke anses for korrekt. Skattestyrelsen foretog sagsbehandling som medførte afgørelse den 24. januar 2020, hvor selskabet blev skønsmæssigt ansat skatte- og momsmæssigt, da selskabet ikke indsendte det forespurgte regnskabsmateriale. Denne afgørelse blev ikke påklaget.

Den 15. december 2021 anmoder selskabet om genoptagelse i forbindelse med behandling af [person1]s personlige skatteforhold. Genoptagelsen foretages af en anden medarbejder i samme enhed, og afsluttes med afgørelse den 29. april 2021. Det er afgørelsen af 29. april 2021 som er påklaget.”

Skattestyrelsen har den 8. september 2022 fremsendt følgende bemærkninger på selskabets sag vedrørende skat:

”Den nye udtalelse/klage anses for en forsættelse af den tidligere indsendte til Skatteankestyrelsen, og der er ikke i forbindelse med udtalelsen/klagen indsendt yderligere materiale.

Efter gennemlæsning af udtalelsen/klagen er det Skattestyrelsens opfattelse, at denne skal opfattes som bemærkninger/kommentarer til Skattestyrelsens afgørelse, der ses ikke at være fremkommet oplysninger som ændrer på Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen vil dog kommentere og præcisere punktet vedrørende klagers bemærkningerne om [virksomhed10] ApS. Skattestyrelsen har gengivet uddrag fra kurators redegørelser, og anser disse for retvisende. Skattestyrelsen har ikke skrevet, at der ikke er aktivitet i [virksomhed10] ApS, men det ikke fremgår klart, hvad aktiviteten består af (den reelle aktivitet). Foranstående bygger på kurators bemærkninger, se side 4 i afgørelsen, hvor flere forskellige aktiviteter er nævnt.”

Skattestyrelsen har den 14. november 2022 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der stadfæster den påklagede afgørelse, hvorefter klager ikke indrømmes fradrag for købsmoms af udgifter til konsulentydelser for perioden.

Klager er stiftet 11. juni 2017 af moderselskabet [virksomhed2] ApS som ligeledes ejes af [person1]. Ifølge det oplyste, driver klager aktivitet med bogføring, regnskab, revision, skat og rådgivning.

Klager anmodede d. 15. december 2015 Skattestyrelsen om genoptagelse af afgørelsen af 24. januar 2020, hvori Skattestyrelsen havde fastsat klagers momstilsvar skønsmæssigt for perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018.

Klager har i forbindelse med genoptagelsen fremsendt resultatopgørelse, kontokort, kopi af skyldige omkostninger, fakturaer og timesedler til konto 2100 eksterne konsulenter, og kopi af bankkontoudtog, som ikke har været fremsendt tidligere.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 29. april 2021 fastsat klagers momstilsvar skønsmæssigt ud fra momsopgørelsen, der er opstillet ud fra den fremsendte kontospecifikation. Klager er ikke indrømmet fradrag for købsmoms på 200.000 kr. for udgifter til konsulentydelser, i henhold til de fremlagte fakturaer udstedt af [virksomhed10] ApS og [virksomhed9] ApS.

Klager har påklaget dette med påstand om, at der skal indrømmes en fradragsret for købsmoms af udgifterne til konsulenter.

Skønsmæssig fastsættelse af klagers momstilsvar

Klager har ikke har medtaget købsmoms på 200.000 kr. for konsulentydelser i den oprindelige momsopgørelse. Ifølge den indsendte kontospecifikation, er der angivet købsmoms på 2 x 30.000 kr. under teksten ”ekstern konsulent” og 140.000 kr. under ”hensættelser til kons.”.

Da klagers oprindelige momsangivelse derfor afviger væsentligt i forhold til momsopgørelsen efter kontospecifikationen, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har ført et løbende regnskab efter momslovens § 55. Derfor fastholdes det, at Skattestyrelsen fortsat har været berettiget til at fastsætte klagers momstilsvar skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Fradrag for konsulentydelser

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller, at klager nægtes fradrag for udgifter til underleverandører på 200.000 kr., da det ikke findes dokumenteret, at der er sket levering af de fakturerede ydelser.

Det er alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager i henhold til de fremlagte fakturaer vedrørende konsulentydelser.

Der kan i den forbindelse henvises til SKM2019.231.HR, hvor Højesteret har bekræftet, at fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er betinget af, at der er sket en faktisk levering, som fradragsretten kan knyttes op på.

Efter en konkret vurdering finder Skattestyrelsen fortsat ikke, at klager har dokumenteret, at de omhandlede tjenesteydelser er blevet leveret til klager, hvorfor klager ikke kan indrømmes et momsfradrag for de fakturerede udgifter, jf. momslovens § 37 modsætningsvis

Skattestyrelsen finder, at der grundet de særlige forhold i sagen, kan rejses en væsentlig tvivl vedrørende realiteten bag de omtvistede fakturaer.

Der henses blandt andet til, at klager ikke har foretaget en løbende bogføring, uregelmæssighederne vedrørende hensættelsesbeløbene, at der er tale om interesseforbundne parter, at [virksomhed10] ApSs ledelse ikke har kunnet redegøre for, hvilke ydelser der er blevet leveret til klager, og at [virksomhed10] ApS ikke har udarbejdet en bogføring.

Skattestyrelsen finder i øvrigt ikke, at de indsendte fakturaer vedrørende konto 2100 opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 58. Der henses til, at fakturaerne ikke indeholder en specifikation af hvilke ydelser der er leveret eller hvornår ydelserne er leveret. Fakturaerne er ligeledes ikke påført bilagsnumre.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at de fremlagte timesedler og konsulentaftaler, ikke ændrer på ovenstående vurdering. Der henses til, at der på timesedlerne ikke er påført hvilke opgaver som er løst, for hvilke kunder de er udført, eller godkendelsesstempel. De fremlagte konsulentaftaler fremgår ligeledes uspecificerede, da det ikke fremgår klart hvilke konsulentydelser der skal leveres, da afregning fremgår upræcis, og da aftalen indeholder en usædvanlige begrænsning i erstatningsansvar. Der henvises til begrundelsen i den påklagede afgørelse af 29. april 2021.

Det fastholdes herefter, at der påhviler klager en skærpet bevisbyrde, da der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til faktureringen og klagers samhandel med [virksomhed10] ApS og [virksomhed9] ApS. Der kan i den forbindelse henvises til SKM2009.325.ØLR.

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at de omhandlede tjenesteydelser er blevet leveret til klager, hvorfor klager nægtes fradrag for købsmoms for de fakturerede udgifter, jf. momslovens § 37 modsætningsvis.

Skattestyrelsen er i øvrigt enig med Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter der ikke er grundlag for at ændre momsopgørelsen der er opstillet ud fra den fremsendte kontospecifikation.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal betale yderligere moms.

Som begrundelse er følgende anført:

”(...)

Afgørelsen er afgivet efter en længere sagsbehandling, hvori vi har klaget over en skattemedarbejders adfærd og mistænkeliggørelse af vores selskab og mig som person. Jeg har følt mig chikaneret og derfor klagede over den adfærd jeg har oplevet hos den pågældende skattemedarbejder. Den skattemedarbejder der oprindeligt og tilfældigt fandt det interessant at foretage en gennemgang af vores regnskab blev efter vores klage udskiftet af en anden medarbejder i samme afdeling men jeg oplever forsat en meget hård afgørelse imod mit selskab som jeg mener er uberettiget, hvorfor jeg ønsker at klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen. Jeg mener at der er noget principielt forkert i afgørelsen og da mange virksomheder anvender en lignende konsulentstruktur er interessant og relevant at få denne afgørelse belyst af Skatteankestyrelsen.

Vi har endvidere oplevet at SKAT’s medarbejder fra afdeling for [...], har ført en hetz imod [virksomhed1] ApS. Dette skyldtes at vi primært arbejder med at indhente personfradrag for almindelige private personer som er uvidende om de fradrag der har ret til. I året 2018-2019 var der nogle personer som har foretaget noget lignede arbejdet men har gjort det ulovligt (uberettiget foretaget indberetninger for fradrag for andre mennesker) har SKAT mistænkt os for at gøre det samme. Men vi arbejder professionelt og med rigtige personer og foretager alene indberetninger hvor kunderne er berettiget til fradrag. Vi har derfor ikke haft problemer med SKAT pga. vores sager også alligevel fordi gennemgang af vores virksomhed blev relevant set i lyset af det vi området vi arbejder med. Vi har et godt samarbejde med de almindelige afdelinger hos SKAT som godkender fradrag for bl.a. tab på aktier og anparter og dette er vi også glade for.

SKAT’s afgørelse:

Vi har d. 29. april 2021 modtaget en afgørelse fra SKAT som vi er meget utilfredse med. Oprindeligt var der afgivet en afgørelse før dette af en skattemedarbejder/sagsbehandler hos SKAT som blev udskiftet idet han førte en personlig hetz imod mig og mit selskab. Jf. Bilag A – Respons på dit brev af 23. november 2020.

Min sag blev genåbnet og der er nu efter en længere tids sagsbehandling givet en ny afgørelse som jeg ønsker at klage over idet jeg mener den principielt er forkert. SKAT anerkender ikke momsfradrag på de fakturaer [virksomhed1] ApS har modtaget fra de selskaber som har udført projektbaseret arbejde for [virksomhed1] ApS i 2018. Vi har i 2021 da sagen blev genåbnet svarede på alle stillede spørgsmål og bidraget med alle relevante efterspurgte dokumenter. Vi refererer derfor til Bilag B – Respons til brevet af d. 29. januar 2021 samt tilhørende bilag afsendt tidligere.

Vi har ydermere haft en samtale pr. telefon og udtrykt vores utilfredshed med det forslag vi modtog før denne endelige afgørelse i denne samtale blev vi enige med sagsbehandleren om at beskrive virksomheden og arbejdsfordeling af de processer der ligger i sagsbehandling af vores kunder. Sagsbehandleren hos SKAT udvalgte stikprøvevis fakturaer og andre bilag for at validerer vores arbejde/arbejdsfordeling. Vi referer til Bilag C – Bemærkninger til forslaget af d. 8 marts 2021.

Vi syntes, afgørelsen præger af den sagsgennemgang der har været af [virksomhed1] ApS som ikke er objektiv og en afgørelse som er baseret på svage argumenter bl.a. med de skattesager og deres afgørelse som der refereres til i afgørelsen. Helt principielt er vi ikke enige med at SKAT omkring momsforholdet. Afgørelsen medfører en ændring i selskabets moms og skattepligtige indkomst. Vi er ikke enige med SKAT og mener at [virksomhed1] ApS er berettiget til at kunne fradrage moms på de fakturaer selskabet har modtaget fra de tilknyttet konsulenter for der udførte arbejde.

Vi ønsker at anke sagens afgørelse til Skatteankestyrelsen hvor vi gerne bidrager med alle nødvendige bilag i sagsgennemgang (allerede afsendt til SKAT). Vi står ligeledes til rådighed for besvarelse af spørgsmål og bidrage med dokumenter såfremt dette måtte blive nødvendigt.

Helt præcist er vi uenige med sagsbehandlingsnatur og de argumenter/antagelser der er anvendt af sagsbehandler og de afledte konklusioner herunder nægtet fradragsret for moms af modtagne fakturaer fra de konsulenter der udfører det projektbaseret arbejde.

Ved vores gennemgang af afgørelse fra d. 29. april 2021 finder vi det bekymrende hvordan sagsbehandler hos SKAT fremhæver synsvinkler for [virksomhed1] ApS og dennes samarbejdspartners som ikke er relevante ift. sagens natur. Der forsøgs at sætte tvivl ved selskabet og samarbejdspartners selskabers integritet, således at der slås tvivl om disse selskaber er troværdige. Vi finder der mere bekymringer hvordan vores svar der bør styrke vores sag ikke fremhæves i afgørelsen. Andre steder forsøges at nævne forhold som sætter tvivl ved vores konstruktion og fremstiller mig og mit firma som utroværdigt. Eksempelvis kan det nævnes at SKAT ønsker at fremhæve at min samarbejdspartner som fakturerer [virksomhed1] ApS er min bror. Hvorfor er det relevant? Han er uddannet revisor har arbejdet med regnskabs/revision i snart 15. år. Han er sidestillet som en 3. part samarbejdsstrukturen hvorfor er det så relevant at nævne at han er min lille bror.

Andre steder i afgørelsen anvendes ordlyden for at stille vores svar og bilag i dårligt lys eksempelvis kan vi referer til side 4 hvor det nævnes at ” I Vort brev af 22. december bad vi om dokumentation... Denne er ikke indsendt” Dette er ikke korrekt, dette blev indsendt men vi sendte det endnu engang for en sikkerhedsskyld. Andre eksempler er at sagsbehandler nævner på side 4 i sin afgørelse ”De modtagne bilag er ikke påført bilagsnummer og kan ikke sammenholdes imod kontospecifikation...” hvilket hellere ikke er korrekt. Bilagene kan bestemt sammenholdes imod kontospecifikation. Men ja der er ikke ført bilagsnummer på de tilsendte bilag til SKAT idet vi giver dem et elektronisk bilagsnummer i programmet Adobe men de skannede versioner som er afsendt til SKAT er de originale bilag taget ud af arkivmappen hvorfor der ikke fremgår bilagsnummer. Vi er uforstående overfor hvorfor SKAT ikke kan foretage afstemning af 6 transaktioner – vi referer til Bilag D – Afstemning af skyldige omkostninger, hvori de skyldige omkostninger fremgår herunder bilagsinfo, fakturadato og faktura nummer fremgår og udskrift af efterfølgende bankbetalinger. Men sagsbehandler hos SKAT ønsker at fremhæve det ikke er muligt at afstemme. Vi finder en sådan gennemgang og sagsbehandling for utilfredsstillende. Vi mener at sagsbehandling af belyst af ikke være objektiv og fra start har vi følt os forkert behandlet. Vi kan nævne flere punkter hvor vi finder det undrende hvorfor dette skal nævnes, bl.a. hvorfor er det relevant at belyse samarbejdspartners forhold bl.a. en indhentelse af en advokatudtalelse om interne forhold om min samarbejdspartners selskab. Ligeledes forsøges det at miskrediterer tillid til mit andet selskab da også fakturerer [virksomhed1] ApS ved at oplyse at selskabet bl.a. også er registrerer med følgende branchekoder eller bi-navne. Vi er uforstående overfor hvorfor SKAT belyser sagen på en sådan måde at der virker til at der er foretaget noget kriminelt og for vores konstruktion til at virke utroværdigt. Vi har anvendt en model der ofte anvendes i konsulentbranchen og specielt i revisionsbranchen. Vi mener at bare fordi sagsbehandler forsøger at miskrediterer mit selskab og min partners selskab, er det ikke ensbetydende med vi ikke har udført vores arbejde ift. oplyste. Vi har fremsendt fakturaer baseret på timeregistreringer der godkendes men alligevel mente sagsbehandler hos SKAT at ikke var tilstrækkeligt.

Sagsbehandler hos SKAT forsøger at omdanne konsulentfakturer til interne lønomkostninger hvilket vi også er uenige om. Vi mener ikke de fremsatte argumenter af SKAT kan godtgøre at modtagne fakturaer hos [virksomhed1] ApS skal medtages i regnskabet som lønomkostninger og dermed miste retten til momsfradrag.

Vi ønsker med denne klage at få en ny gennemgang af sagen og få en endelig konklusion om hvorvidt vores konstruktion kan godkendes eller ej. Vi mener vi har handlet ligesom mange andre virksomheder gør og vores konstruktion er ikke anderledes end deres. Min samarbejdspartner har været revisor i 15 år og har en stor erfaring med arbejde som konsulent. Han er ikke tidligere hørt om at omkostninger for konsulenter medregnes som lønomkostninger og anses som ansatte af SKAT.”

På kontormødet med Skatteankestyrelsen oplyste selskabets hovedanpartshaver og direktør [person1], at [virksomhed1] ApS har beskæftiget sig med et projekt med rådgivning om skattefradrag til engangskunder, hvor [person1] har været tilknyttet projektet som lønmodtager med fokus på selve administrationen i [virksomhed1] ApS og derudover som ekstern konsulent fra sit selskab [virksomhed9] ApS, ligesom [person1]s bror, [person2], har været tilknyttet som ekstern konsulent fra sit selskab [virksomhed10] ApS. Det er [person1]s og [person2]s opfattelse, at alt er gået korrekt til i den forbindelse, idet der har været sendt fakturaer, der har været overført beløb mellem erhvervskonti, der har ikke været tale om kontanter osv. [person2] oplyste hertil, at der er mange selskaber, der anvender en lignende konsulentstruktur med udarbejdelse af timeopgørelser og udsendelse af fakturaer m.v.

[person2] bemærkede, at de anførte 1000 kr. i konsulentaftalerne er en timepris, hvilket også er underbygget af fakturaerne m.v., og at det i øvrigt er hans opfattelse, at det er naturligt, at en konsulentaftale indeholder en ansvarsbegrænsning.

Efter kontormødet har selskabet indsendt følgende skriftlige bemærkninger på selskabets sag vedrørende skat:

”Sagen påbegyndes efter vi har aflagt første regnskabsår for [virksomhed1] ApS 2017-2018.

Vi har selvangivet et resultat på 2.386 kr. som underskud.

Vi bliver kontaktet af [person3] som ønsker at kigge på regnskabsmaterialet. Vi finder han henvendelse undrende og spørger ind til årsag til han udvælger vores virksomhed hvilket vi ikke kan få oplyst omkring.

Han efterspørger materiale og vi får ikke tilsendt materialet første efter 2-3 påmindelse om indsendelse af materiale sender vi det efterspurgte. Årsagen hertil var at [person2] var blevet alvorligt syg og indlagt på sygehuset i over 14-16 dage (2 dage som kunstig koma).

Vi får ikke tilsendt materiale før engang primo 2020.

Efter hans gennemgang vælger han at ændre selskabets skattepligtig indkomst til et overskud på 743.309 kr. da han ikke anerkender hensættelsen af konsulentomkostninger og dermed hellere ikke momsfradraget på 185.449 kr. (ikke anerkendt moms).

Vi klager hermed over sagen til [person3] chef ([person4]) hvorefter en samtale med [person4] at får en ny sagsbehandler på sagen. Denne gang en fra samme afdeling en kollega til [person3]. Denne sagsbehandler har vi en god samtale med han virker forstående og beder os fremsende et skriv der beskriver hvad vi laver herunder processen for den enkelte kunde, han udvælger nogle kundefakturaer og får alt efterspurgt materiale tilsendt. Vi har en korrespondance med sagsbehandler ([person5]) og imod vores forventning kommer der en afgørelse d. 29. april 2021 der er værre end den første afgørelse.

Afgørelsen formindsker noget momsfradrag som ved 1. afgørelse som tidligere skattemedarbejder [person3] havde fastsat også vender han konsulentomkostninger til at være interne medarbejder i stedet og dermed ændre årets resultat fra 743.309 kr. som overskud til 156.135 kr. som underskud. Vi ønsker med denne ankesag at få bedømt sagen ved højere instans idet vi mener at både klassifikation er forkert på den momsmæssige del såvel som den skattemæssige idet konsulentomkostningerne ikke anerkendes.

Kommentar til afgørelsen:

Side 4 – Vedr. efterfølgende betalinger: SKATTESTYRELSEN SKRIVER:

De modtagne bilag er ikke påført bilagsnummer, og kan ikke sammenholdes med kontospecifikationen.

Vi er uforstående overfor hvorfor SKATTESTYRELSEN ikke kan godkende en afstemning der basalt set viser en estimerede hensættelse mod efterfølgende modtagne faktura som er blevet betalt og dokumenteret overfor SKATTESTYRELSEN.

Side 4 – Vedr. beskrivelse af [virksomhed10] ApS: SKATTETYRELSEN SKRIVER:

Det er kurators opfattelse, at ledelsen forklarer usammenhængende og ikke kan redegøre for, hvad selskabet i detaljer har foretaget sig. I den forbindelse oplyser ledelsen, at han har været syg, hvorfor han ikke husker så godt.

[person2] kan oplyse at han har haft en samtale med kurator over telefon og mindes ikke på noget tidspunkt at have fået et spørgsmål fra kurator der ikke blev besvaret men derimod at kurator havde bedt om få tilsendt regnskabet og kurator ikke stillede yderligere spørgsmål.

Side 9 – Vedr. konsulentfakturaer. SKATTETYRELSEN SKRIVER:

Det er ikke korrekt. Vores fakturaer dannes udefra vores timeopgørelses specifikation som henføres til fakturaerne og de anvendte timer er også oplistet ift. endnu ikke er faktureret timer. Derudover skriver SKATTESTYRELSEN fejlagtigt at timesedlerne ikke er anført med hvilke opgaver som er løst og for hvilke kunder. Vores timeregistrering foregår i excel og ved afsendelse af dokumentation til SKATTESTYRELSEN blev nogle ikke vist idet man herefter ikke kan printe det i A4 side/format. Disse specifikationer af timeanvendelse er sendt som bilag i [person1]’s personlig ankesag. Vi har dog allerede sendt eksempler herpå til SKATTESTYRELSEN på timeregistrering med specifikation men SKATTESTYRELSEN skriver fejlagtigt omkring dette. Derudover nævner SKATTESTYRELSEN at vi ikke er ansatte i vores egne selskaber dog i mindre omfang for [person1]. I året 2018 havde [person2] ikke behov for at trække en løn idet han ikke har haft de store udgifter sammenlignet med hans husstand indkomst og også pga. hans sygdom i 2018 hvor han var indlagt i længere periode. SKATTESTYRELSEN mener at vores timeregistrering ikke virker logisk sammenhængende. Det forstår vi ikke, da den virker logisk for os og vi har anvendt den til at opsplitte hvilke timer der er medtaget i hvilke fakturaer og hvilke der endnu ikke er faktureret. Dette er nærmere specificeret i [person1]’s personlige ankesag.

SKATTESTYRELSEN skriver:

•	Transaktionerne foretages mellem det som må betegnes som interesseforbundne parter.

Ja, det er korrekt og ligesom mange andre brancher har vi valgt at lave et projekt selskab da vi hver især har andre interesser og andre projekter vi bruger vores tid på. Så var den her konstellation oplagt at lave.

•	Der er foretaget lønindberetning af selskabet på [person1] samtidig med afregning til andet selskab, hvor han ikke modtager løn.

Ja, det er korrekt vi har tidligere beskrevet [person1]’s dobbelt rolle i selskabet hvorfor han blev lønnet for sit arbejde omkring det administrative for [virksomhed1] ApS. Han anvendte i gns. 1-2 dage om ugen på dette arbejde som han blev lønnede for. Dette er nærmere specificeret i [person1]’s personlige ankesag.

•	Specifikt for bilag relateret til [virksomhed10] ApS henvises til bemærkningerne fra kurator gengivet i pkt. 1.1. Det kan konstateres, at der ikke forefindes bogføringsmateriale, og der hersker tvivl om dette selskabs reelle aktivitet. [person2] har ikke personligt oplyst indtægter.

•

Der er ingen tvivl om at SKATTESTYRELSEN forsøger at tegne et billedet af [virksomhed10] ApS som et dårligt selskab med ringe kommunikation og ingen reel aktivitet. Der er i samme regnskabsperiode 2017-2018 i [virksomhed10] ApS været personale omkostninger for i alt 356.467 kr. jf. årsrapport 2017-2018. Vi er uforstående overfor SKATTESTYRELSEN ordvalg, negligering af vores dokumentation der taler i vores favor, SKATTESTYRELSENS alene fremhævelse af elementer der taler imod os og ligefrem skrive noget forkert i deres afgørelse. Med personale omkostninger for 356.467 kr. og et bankindestående på 129.831 kr. og debitorer for 62.074 kr. hvordan kan man mene at der er ingen reel aktivitet!

•

Det er korrekt at der i konsulentaftale ved en fejl er blevet slettet ordet ”timepris” men det kan dog udledes fra vores konstellation, fakturering, timeregistrering at det er en timepris der er blevet aftalt. Derudover vil vi gerne nævne at det er kutyme at konsulenter har et begrænset ansvar således at der ved en fejl i en sag eller flere sager kan medføre et tab for [virksomhed1] ApS ikke påvirker konsulentens indtjening højere end den begrænsning til 25.000 kr. Sådan en klausul er meget sædvanlig. [person2] har stået for udformning af disse aftaler således at de var enslydende og begge konsulenter havde ens forhold.”

Retsmøde

Selskabet fastholdt påstanden om, at selskabet ikke skal betale yderligere moms, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 3, stk. 1, i momsloven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016), at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1.

Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning. Det fremgår af momslovens § 23, stk. 1 og 2.

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1.

Det fremgår af momslovens § 55, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Der er fastsat nærmere regler for regnskabsføring i momsbekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift).

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015).

Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Det fremgår af momslovens § 56, stk. 1. Den indgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden, jf. momslovens § 56, stk. 3, 1. pkt.

Det fremgår af § 82 i momsbekendtgørelsen, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Følgende fremgår af § 58, stk. 1, i momsbekendtgørelsen om fakturakrav:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Hvis der i konkrete tilfælde kan konstateres unormale forhold, f.eks. i forbindelse med udstedelsen af fakturaer, kan der stilles skærpede krav til dokumentationen for, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms. Det kan blandt andet udledes af Østre Landsretsdommen SKM2009.325.ØLR.

Landsskatteretten fandt i afgørelsen SKM2019.149.LSR, at SKAT med rette havde nægtet fradrag ved indkomstopgørelsen for udgifter til fremmed arbejde i forbindelse med rengøringsvirksomhed, idet det ikke på grundlag af de udstedte fakturaer, der ikke var underbygget af underbilag i form af timesedler m.v., fandtes godtgjort, at de fakturerede ydelser rent faktisk var leveret til klagerens virksomhed.

I byretsdommen SKM2017.210.BR var spørgsmålet, hvorvidt sagsøgeren, som var en distributionsvirksomhed, var berettiget til skatte- og momsmæssigt fradrag på baggrund af en række fremlagte fakturaer udstedt af tre forskellige underleverandører. Skatteministeriet bestred under sagen, at der var realitet bag de udgifter, som sagsøgeren påstod at have afholdt til underleverandørerne. Retten fandt indledningsvist, at de fremlagte fakturaer ikke overholdt kravene i momsbekendtgørelsens § 40. Under hensyntagen hertil samt til øvrige uregelmæssigheder ved både fakturaerne og underleverandørernes virksomheders forhold samt sagsøgerens manglende regnskabsmateriale, fandt retten, at der påhvilede sagsøgeren en meget tung bevisbyrde med hensyn til at godtgøre, at de fremlagte fakturaer berettigede til skatte- og momsmæssigt fradrag. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet denne bevisbyrde, og retten kunne derfor ikke lægge til grund, at fakturaerne havde noget reelt indhold.

Sagen er opstartet som følge af, at [virksomhed1] ApS har anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 24. januar 2020, hvor Skattestyrelsen skønsmæssigt fastsatte [virksomhed1] ApS’ momstilsvar for afgiftsperioden 1. juli 2017 til 30. juni 2018 uden at medtage købsmoms på 200.000 kr. for konsulentydelser.

[virksomhed1] ApS’ ses ikke i sin oprindelige momsopgørelse at have medtaget købsmoms på 200.000 kr. for konsulentydelser, men ifølge kontospecifikationen udgør momsen vedrørende konsulentydelserne 200.000 kr. Klagen ses herefter at indeholde en påstand om, at [virksomhed1] ApS’ er berettiget til fradrag herfor.

I kontospecifikationen er moms med 2 x 30.000 kr. anført under ”ekstern konsulent”, og moms med 140.000 kr. er anført under ”hensættelser til kons.”. Betegnelserne ”ekstern konsulent” og ”hensættelser til kons.” omfatter fakturaer udstedt af [virksomhed10] ApS og [virksomhed9] ApS.

Momsen med 140.000 kr. er i forbindelse med sagen hos Skattestyrelsen oplyst som for høj af [virksomhed1] ApS, idet hensættelsesbeløbet burde have været lavere. Dette er imidlertid ikke korrigeret af [virksomhed1] ApS i resultatopgørelsen.

Landsskatteretten bemærker, at [virksomhed1] ApS’ oprindelige momsopgørelse afviger væsentligt i forhold til momsopgørelsen opstillet af Skattestyrelsen efter kontospecifikationen, herunder som følge af, at der ikke er medtaget købsmoms på 200.000 kr. for konsulentydelser. Det er på den baggrund rettens opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke har foretaget den påkrævede løbende bogføring.

Det bemærkes, at det er [virksomhed1] ApS, som har bevisbyrden for, at de fremlagte fakturaer kan danne grundlag for fradrag for købsmoms. Under hensyn til det ovenfor anførte om manglende løbende bogføring hos [virksomhed1] ApS samt til de øvrige uregelmæssigheder om hensættelsesbeløb, og dertil [virksomhed10] ApS’ manglende bogføring og det faktum, at [virksomhed10] ApS’ ledelse ikke kan redegøre for, hvad [virksomhed10] ApS’ i detaljer har foretaget sig, når der er udstedt fakturaer fra [virksomhed10] ApS til [virksomhed1] ApS, må der påhvile [virksomhed1] ApS’ en tungere bevisbyrde med hensyn til at godtgøre, at de fremlagte fakturaer berettiger til momsmæssigt fradrag.

De fremsendte fakturaer for konto 2100 - eksterne konsulenter, som vedrører konsulentydelser leveret af [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS, ses ikke at være tilstrækkelig udførlige til, at de kan danne grundlag for, at der kan godkendes fradrag for købsmoms. Der er herved lagt vægt på, at det alene fremgår af fakturaerne, at der er leveret konsulentydelser til [virksomhed1] ApS, men der er ingen nærmere specifikation af, hvad konsulenttimerne vedrører, herunder hvilke opgaver konsulenterne rent faktisk har udført for [virksomhed1] ApS, ligesom det ikke fremgår af fakturaerne, hvornår der er sket levering af konsulentydelserne. Det er således ikke muligt at konkludere, at der er leveret reelle konsulentydelser til [virksomhed1] ApS. Derudover ses der ikke sammenhæng mellem de fakturanumre, som er anført på fakturaerne, og de bilagsnumre, som fremgår af kontospecifikationen, og der fremgår ikke øvrige bilagsnumre af de fremsendte fakturaer, hvorfor fakturaerne ikke klart kan identificeres i regnskabet. Fakturakravene er således ikke opfyldte.

Skattestyrelsen har, til trods for at [virksomhed1] ApS ikke ses at have foretaget den påkrævede løbende bogføring, ansat momsen, hvilket er sket ud fra momsopgørelsen, der er opstillet ud fra den fremsendte kontospecifikation, og udeladt købsmomsen i henhold til fakturaerne for konsulentydelserne på 200.000 kr. [virksomhed1] ApS er herefter opkrævet yderligere moms på 14.552 kr., som følge af at Skattestyrelsen har behandlet selskabets samlede momsopgørelse, og ikke alene spørgsmålet om moms vedrørende konsulentydelserne.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre denne momsopgørelse.

Landsskatteretten stadfæster således i det hele Skattestyrelsens afgørelse.