Kendelse af 18-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 15-11-2023

Journalnr. 21-0065659

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioderne 1.-4. kvartal 2018:
Momstilsvar	256.207 kr.	0 kr.	256.207 kr.
Afgiftsperioderne 1.-4. kvartal 2019
Momstilsvar	504.048 kr.	0 kr.	504.048 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 11. april 2018 været registreret som stifter og ejer af virksomheden [virksomhed1], nu [virksomhed1] ApS, cvr. [...1]. [virksomhed1] ApS er registreret under branchekoden ”642020 Ikke finansielle holdingselskaber”. [virksomhed1] ApS er registreret som ejer af [virksomhed2] IVS, nu [virksomhed3] ApS, cvr. [...2], som ligeledes er stiftet den 11. april 2018.

Klagerens selskaber har indsendt regnskaber til Erhvervsstyrelsen for første regnskabsperiode, som dækker fra stiftelsestidspunktet den 11. april 2018 til den 30. september 2019. Af regnskaberne fremgår, at der ikke er registreret nogen aktivitet i selskaberne, hverken resultat, aktiver eller passiver. Der er anført i regnskaberne, at selskaberne har været hvilende fra stiftelsestidspunktet den 11. april 2018 til den 30. juni 2019.

Ifølge klagerens oplysninger har klageren ikke haft tilgodehavende, gæld eller mellemregning med [virksomhed3] ApS eller [virksomhed1] ApS i 2018 og 2019.

[virksomhed3] ApS har søgt om momsregistrering fra 11. april 2018, men dette er nægtet den 7. juni 2018, da selskabet ikke har indsendt materiale til at dokumentere, at der er grundlag for momsregistrering. Den 1. juli 2019 har selskabet fået godkendt momsregistreringen og har for 3. og 4. kvartal 2019 angivet henholdsvis 4.100 kr. og 12.900 kr. i salgsmoms. Købsmoms har selskabet angivet til henholdsvis 0 kr. og 4.391 kr.

[virksomhed3] ApS har ikke haft egen bankkonto før den 17. oktober 2019, og [virksomhed1] ApS har ikke haft egen bankkonto i hverken 2018 eller 2019.

Da klageren ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke har haft indtægt i indkomstårene 2018 og 2019, har Skattestyrelsen til brug for vurdering af, hvad der har finansieret klagerens privatforbrug, bedt klageren indsende kontoudtog for privatkontiene [...29], [...93] og [...10] for indkomstårene 2018 og 2019.

Ved gennemgang af kontoudtogene har Skattestyrelsen konstateret, at der har været betydelige indsætninger gennem årene. Af kontoteksten fremgår eksempelvis navnet på et bilmærke. Der har ligeledes været hævninger af større beløb, hvor der alene fremgår ”overførsel” af teksten. Der er konstateret indsætninger for i alt 1.281.042 kr. i indkomståret 2018 og 2.520.243 kr. i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen udsendte den 12. november 2020 forslag vedrørende ændringer af moms og skat. Disse ændringer skyldes, at der har været indsætninger, som ikke kan ses, hvad har vedrørt. Af teksterne på kontoudtogene fremgår ofte tekster, som er relateret til biler.

Efter Skattestyrelsen udsendte forslaget den 12. november 2020 har klageren oplyst, at indsætningerne på bankkonti stammer fra bytte, køb og salg af biler. Som dokumentation herfor har klageren fremlagt 30 slutsedler, hvoraf 5 vedrører byttehandler, 12 vedrører køb af biler, og 13 vedrører salg af biler. Ydermere har klageren anført, at nogle af indsætningerne stammer fra lån, mens andre stammer fra salg af private ejendele via [...].dk. Klageren har oplyst, at det ikke er muligt at dokumentere disse salg.

Af slutsedlerne vedrørende byttehandler har klageren underskrevet 3 personligt og 2 med stempel fra [virksomhed3]. Vedrørende købsaftalerne på biler har klageren underskrevet 2 personligt og 10 af dem med stempel fra [virksomhed3]. Vedrørende salg af biler har klageren underskrevet alle dokumenterne personligt.

Klagerens revisor har indsendt en opgørelse over henholdsvis indtægter og udgifter afholdt i forbindelse med klagerens køb og salg af biler i de omhandlede indkomstår.

Skattestyrelsen udsendte den 21. april 2021 afgørelse vedrørende ændringer af moms og skat. Skattestyrelsen har efter modtagelsen af materiale vedrørende bytte, køb og salg af biler godkendt revisorens opgørelse af indtægter ved salg af biler på henholdsvis 1.281.041 kr. i 2018 og 2.384.255 kr. i 2019. Dog er indsætningerne på bankkonto [...10] i 2019 på i alt 135.988 kr., som klageren har anført vedrører lån, ikke godkendt, da Skattestyrelsen ikke har anset dette for dokumenteret.

Skattestyrelsen har kun godkendt fradrag for de udgifter, der er indsendt dokumentation for, samt for de udgifter, hvor det af teksten i kontoudtogene kan udledes, at der er tale om udgifter, der relaterer sig til salg af biler.

Skattestyrelsen har opgjort salgsmomsen som følgende:

Periode	Beløb
1. kvartal 2018 (344.700 * 20 %)	68.940 kr.
2. kvartal 2018 (110.000 * 20 %)	22.000 kr.
3. kvartal 2018 (667.062 * 20 %)	133.412 kr.
4. kvartal 2018 (159.279 * 20 %)	31.855 kr.
1. kvartal 2019 (489.755 * 20 %)	97.951 kr.
2. kvartal 2019 ((697.000 + 788) * 20 %)	139.557 kr.
3. kvartal 2019 (669.500 + 27.000) * 20 %)	139.300 kr.
4. kvartal 2019 ((528.000 + 108.200) * 20 %)	127.240 kr.
I alt	760.255 kr.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt forhøjet overskud af virksomheden med i alt 2.347.992 kr. i indkomstårene 2018 og 2019. Der er ikke udarbejdet regnskab herfor, hvorfor Skattestyrelsen har fastsat virksomhedens momstilsvar til i alt 760.255 kr.

Klagerens repræsentant har den 19. maj 2023 indsendt endelige bemærkninger til sagen. Hertil var vedlagt et udskrift fra Skatteankestyrelsens afgørelsesdatabase fra den 17. maj 2023, hvor der er søgt på bruttoavance. Af forsiden kan det ses, at søgningen har givet 552 dokumenter.

Der er endvidere indsendt en artikel fra den 11. februar 2004 fra [avis1]. Artiklens overskrift er ”Dagens tilbud: Store avancer” og handler om avancer på forskellige segmenter, herunder briller, ejendomme og biler.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for at drive økonomisk virksomhed med køb og salg af biler i indkomstårene 2018-2019. Skattestyrelsen har opgjort afgiftstilsvaret for virksomheden skønsmæssigt til 760.255 kr. for afgiftsperioderne 1. januar-31.december 2018 og 1. januar-31. december 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

2. Momstilsvar for perioden 1. januar 2018- 31. december 2019

...

2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Da det som beskrevet under punkt 1.4 er det vores opfattelse, at du har drevet selvstændig økonomisk virksomhed, så betragtes du som en afgiftspligtig person ifølge momslovens § 3.

Da der ikke er udarbejdet regnskab efter momslovens § 55, så er der grundlag for skønsmæssig fastsættelse af virksomhedens momstilsvar. Der henvises til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Ud fra det du har oplyst, og ud fra de tekster, der fremgår af dine kontoudtog, så mener vi ikke, at der er tale om aktiviteter, som er fritaget for moms efter momslovens § 13. Vi vurderer, at virksomhedens omsætning er momspligtig efter momslovens § 4.

Ifølge momslovens § 47, stk. 5 så skulle din virksomhed have været momsregistreret senest 8 dage inden den blev påbegyndt, og der skulle have været ført regnskab efter momslovens § 55 og angivet momstilsvar efter momslovens § 56.

Salgsmomsen opgøres skønsmæssigt til følgende - se bilag 1:

1. kvartal 2018 (373.054 * 20 %)	74.611 kr.
2. kvartal 2018 (110.120 * 20 %)	22.024 kr.
3. kvartal 2018 (218.000 * 20 %)	43.600 kr.
4. kvartal 2018 (213.309 * 20 %)	42.662 kr.

1. kvartal 2019 (498.327 * 20 %)	99.665 kr.
2. kvartal 2019 ((865.320 + 788) * 20 %)	173.222 kr.
3. kvartal 2019 ((865.797 + 27.000) * 20 %)	178.559 kr.
4. kvartal 2019 ((687.888 + 108.200) * 20 %)	159.218 kr.

I alt

793.561 kr.

Registrerede virksomheder, der ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende jævnfør momsbekendtgørelsens § 82.

Da du har oplyst, at der ikke kan fremlægges bilag som nævnt i momsbekendtgørelsens§ 82, der kan dokumentere, at der har været afholdt udgifter, der berettiger til fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, ansættes købsmomsen skønsmæssigt til 0 kr. for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019 efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Vi fastsætter derfor virksomhedens momstilsvar til den salgsmoms på 793.561 kr., som er opgjort ovenfor.

2.4. Dine bemærkninger

Din revisor er kommet med bemærkninger til vores forslag. Se under punkt 1.4.

2.5 Afgørelse

Vi har den 12. november 2020 sendt et forslag til ændring af din virksomheds momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019.

Som det fremgår af punkt 1.4 er din revisor kommet med bemærkninger til forslaget, og han er enig i, at du har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i 2018 og 2019. Revisor skriver også, at du burde have været momsregistreret og afregnet brugtmoms.

De særlige regler for beregning af moms i forbindelse med salg af brugte biler fremgår af momslovens § 71 og er nærmere beskrevet i den juridiske vejledning afsnit D.A.18.5. Af afsnit D.A.18.6.3 i den juridiske vejledning fremgår de regnskabskrav, som skal være opfyldt for at reglerne i momslovens § 71 kan benyttes. Det fremgår, at det er en betingelse, at der føres særskilt regnskab for de biler, der er omfattet af ordningen og at det af fakturaen fremgår, at der er tale om en bil, som er omfattet af brugtmomsordningen.

Da de indsætninger, der fremgår af bilag 1 ikke er bogført i selskabets regnskab og da det ikke fremgår af fakturaerne, at det er brugtmomsordningen, der anvendes, så er det vores opfattelse, at momsen ikke kan beregnes efter de særlige regler i momslovens § 71. Der henvises i øvrigt til SKM 2008.717HR.

Der er ikke udarbejdet regnskab efter momslovens § 55, og der er derfor grundlag for skønsmæssig fastsættelse af virksomhedens momstilsvar. Der henvises til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Vi har gennemgået det materiale, som vi har modtaget fra revisor. Vi godkender som nævnt oven for den opgørelse over indtægter ved salg af biler, som din revisor har opgjort til 1.281.041 kr. for 2018 og 2.384.255 kr. for 2019. Hertil lægges indsætningerne på kontonummer [...10] i 2019 på 135.988 kr. Du kan se en opgørelse over beløbene i bilag 1, som vi har vedlagt afgørelsen. Beløbene er momspligtige efter momslovens § 4, da der er tale om indtægt ved salg af biler.

Salgsmomsen opgøres skønsmæssigt til følgende - se bilag 1:

1. kvartal 2018 (344.700 * 20 %)	68.940 kr.
2. kvartal 2018 (110.000 * 20 %)	22.000 kr.
3. kvartal 2018 (667.062 * 20 %)	133.412 kr.
4. kvartal 2018 (159.279 * 20 %)	31.855 kr.

1. kvartal 2019 (489.755 * 20 %)	97.951 kr.
2. kvartal 2019 ((697.000 + 788) * 20 %)	139.557 kr.
3. kvartal 2019 ((669.500 + 27.000) * 20 %)	139.300 kr.
4. kvartal 2019 ((528.000 + 108.200) * 20 %)	127.240 kr.

I alt

760.255 kr.

Din revisor har også medsendt en opgørelse over de udgifter, som vedrører virksomheden. Der er også indsendt dokumentation for en del af de poster, der fremgår af opgørelsen. Af de indsendte bilag kan vi se, at der er tale om køb af biler hos private personer. Da vi som nævnt ovenfor ikke kan godkende, at der beregnes moms efter brugtmomsordningen i momslovens § 71, så kan der alene godkendes fradrag for moms ved køb af biler, hvis der fremlægges bilag, som dokumenterer, at der er betalt moms i forbindelse med købet. Dette er ikke tilfældet, da der af de købsbilag, som er indsendt fremgår, at der er tale om køb af biler af private personer. Vi fastsætter derfor med henvisning til momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 82 skønsmæssigt købsmomsen til 0 kr. i 2018 og 2019.

Virksomhedens momstilsvar forhøjes med henvisning til ovenstående med 760.255.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Generelt ses der ikke at være fremkommet nye oplysninger, som ikke står i vores afgørelse/sagsfremstilling, ligesom det anførte ikke er dokumenteret på tilstrækkelig vis. Vedrørende tilflytning til Danmark anses klager at have boet i Danmark i flere år med et par udrejser til de Forenede Arabiske Emirater – se vedlagte udtræk fra Folkeregisteret.

Til deres primære anbringende skal det fastholdes, at omfanget af handler/indsætninger ikke har karakter af private transaktioner dels når der henses til antallet af transaktioner og dels det beløbsmæssige omfang. Der er ikke fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at de opgjorte indsætninger vedrører salg af private aktiver som anført. Klager har selv oplyst, at han har købt og solgt biler, ligesom revisor ved tlf. samtale af 23. februar 2021 har erkendt, at klager har drevet selvstændig virksomhed i personligt regi.

Til deres subsidiære anbringende, skal vi bemærke, at de af dem anførte overskud på 320.403 kr. for 2018 og 616.505 kr. for 2019 også har været fremlagt ved Skattestyrelsens tidligere klagebehandling. Ved vores klagebehandling har der været taget udgangspunkt i disse opgørelser, men det må stadig fastholdes, at såfremt der skal godkendes fradrag for udgifter efter både statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 82, så skal der foreligge fyldestgørende dokumentation for udgifterne efter gældende regler. Endvidere er det den, som ønsker fradraget, der skal fremlægge den fornødne dokumentation, og denne dokumentation er stadig ikke fremlagt, selvom Skattestyrelsen ved flere lejligheder har efterspurgt denne.

Til deres tertiære anbringende skal bemærkes, at selskabet [...] ApS er stiftet den 11. april 2018, og ifølge selskabets første regnskab (indtil 30. juni 2019) har selskabet ikke haft nogen omsætning/erhvervsmæssig aktivitet. Det fremgår også af ledelsesberetningen, at selskabet har været hvilende fra stiftelsestidspunktet til 30. juni 2019. Selskabet er først blevet momsregistreret pr. 1. juli 2019. Klager har pr. telefon den 14. maj 2020 oplyst, at der ikke har været mellemregning/mellemværende med hans 2 selskaber. Det anførte kan derfor ikke godkendes.

...

”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt principalt påstand om, at der ikke drives økonomisk virksomhed. Som følge heraf skal Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret bortfalde. Der er endvidere nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal annulleres eller hjemvises til fornyet behandling, og at klagerens privatretlige dispositioner skal kunne omgøres.

Klageren har anført følgende:

”...

Baggrund

[person1] er flyttet til Danmark fra udlandet og har i den forbindelse medtaget nogle privat biler. Han har ved siden af sine øvrige interesser haft en stor en interesse for biler. Efter tilflytningen til Danmark har han løbende solgt ud og udskiftet sin mindre bilsamling.

Efter flere år med udskiftning af bilerne, hvor handlerne er foregået som byttehandler og medfølgende betaling den ene eller den anden vej, har [person1] opbygget et netværk dels af potentielle købere og dels af potentielle sælgere af biler af en vis værdi.

[person1] ser derfor en mulighed for at opnå en avance på flere biler en han som privat person har personlig interesse i og får stiftet selskabet [virksomhed3] APS d. 16/4 2018, der dog først bliver taget i brug fra 1/7 2019, hvorfra alle virksomhedshandler foregår.

Der er lavet en regnskabsmæssig opgørelse som viser følgende:

Overskud 2018: 320.403,72

Overskud 2019: 616.505,00

Denne er ikke lagt til grund for Skattestyrelsens opgørelse.

...

Primært anbringende

Skattestyrelsen antager at alle transaktioner foretaget på den private bankkonto reelt er virksomhedstransaktioner.

Det er vores klients opfattelse at transaktionerne i 2018 og 2019 i stort omfang er af privat karakter og således salg af private aktiver og ikke handel med biler og dermed virksomhedsdrift.

Dette understøttes af stiftelsen af anpartsselskabet hvorfra der bliver opbygget en særskilt omsætning på 3,4 mio. DKK fra 1. juli 2019 – 30. juni 2020,

Subsidiært anbringende

Udover at vi vil fastholde at privatejet aktiver der er brugt af privatpersoner er skattefri efter Statsskattelovens § 5.

Hvis det forudsættes at salget af bilerne er virksomhedsindkomst så skal både indtægter og udgifter medtages ved opgørelsen af indkomst til beskatning.

Der er udarbejdet en exelark baseret på banken hvoraf alle rene (bytte)handler fremgår og således ikke medtaget andre omkostninger man ved sædvanlig drift kunne overveje at medtage som udgifter. Disse resultater viser:

Overskud 2018: 320.403,72

Overskud 2019: 616.505,00

At pålægge en forøget dokumentationspligt for en privatperson der ikke har drevet virksomheden og dernæst ikke medtage de omkostninger til køb der tydeligt fremgår af bankkontoen er urimeligt.

Tertiært anbringende

Såfremt at indkomsten ikke anses for privat at være salg af private aktiver og at retten heller ikke vil lægge den regnskabsmæssige opgørelse til grund for indkomstopgørelsen, så vil vi gøre gældende at bankkontiene ikke er blevet registreret korrekt og burde være medtaget i selskabet [virksomhed3] ApS og således medtaget ved selskabets skattepligtige indkomst og ikke hos [person1] privat og herefter genoptage dels [person1]s private selvangivelser samt selskabets skatteopgørelser, således at den påstående virksomhedsindkomst, kan komme ind i virksomheden.

...”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med udsendelse af sagsfremstilling indsendt følgende bemærkninger:

”

2.1. KØB OG SALG AF PRIVAT SAMLING AF BILER

[person1] er flyttet til Danmark fra udlandet og har i den forbindelse medtaget private biler.

Han har ved siden af sine øvrige interesser haft en stor en interesse for biler.

Efter tilflytningen til Danmark har han løbende solgt ud og udskiftet sin mindre bilsamling.

[person1] ser derfor en mulighed for at opnå en avance på flere biler, som han som privatperson har personlig interesse i og får stiftet selskabet [virksomhed3] ApS med CVR-nr.: [...2] den 11. april 2018 og omdannet den 16. april 2018, hvorfra alle virksomhedshandler foregår.

2.2. INDSÆTNINGERNE PÅ [person1]S BANKKONTI VEDRØRER INDTÆGTER FRA SALG AF PRIVATE AKTIVER

Indsætningerne på [person1]s bankkonti vedrører indtægter fra salg af private aktiver, herunder biler, møbler og scootere. Der hans betydelige løn som salgsdirektør i IT-branchen i en årrække og opsparede midler fra hans tid under skattefrihed i Dubai, der har medført, at han har haft en række private aktiver, han kunne sælge.

2.3. DOKUMENTATIONSMATERIALE ER BORTKOMMET OG EFTERSØGES FORTSAT

[person1] har til trods bankskifte selv taget tiltag til at få gamle kontoudtog fremsendt i Excelformat, ligesom han har brugt ressourcer af både tid og penge på at genskabt en Apple Mac computer, som ellers var brændt sammen for at fremfinde den efterspurgte dokumentation.

Det er fortsat ikke lykkedes for ham.

2.4. SKATTESTYRELSEN TRAF DEN 21. APRIL 2021 AFGØRELSE MED EN SKØNSMÆSSIG FORHØJELSE AF [person1]S INDKOMST VEDRØRENDE INDKOMSTÅRENE 2018 OG 2019

Skattestyrelsen traf den 21. april 2021 afgørelse med skønsmæssig forhøjelse af [person1]s indkomst vedrørende indkomstårene 2018 og 2019 med i alt 2.347.992 kr., hvilken afgørelse fremlægges som bilag nr. 1.

Det fremgår af den omhandlede afgørelses side 6 (bilag nr. 1), at:

”...

Som erhvervsdrivende har du har pligt til, at udarbejde et fyldestgørende regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af Virksomhedens skatte- og momsmæssige resultat.

Hvis der ikke er udarbejdet et fyldestgørende regnskab eller dette ikke indsendes til os,

kan vi foretage en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens skattemæssige resultat efter

skattekontrollovens §§ 6, stk. 3 og 74.

Da du ikke har indsendt hverken regnskab eller bilag på de poster, der fremgik af det bilag 1, som var vedlagt forslaget, så har vi opgjort virksomhedens omsætning ud fra de indsætninger på din bankkonto, som fremgår af bilag 1.

...”

2.5. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE UDARBEJDET EN PRIVATFORBRUGS- OG FORMUEOPGØRELSE FOR [person1] I INDKOMSTÅRENE 2018 – 2019

Skattestyrelsen har ikke udarbejdet en privatforbrugs- og formueopgørelse for [person1] i indkomstårene 2018 – 2019.

[person1] har oplyst følgende udgifter i indkomstårene 2018 og 2019:

Husleje:	14.000 kr.
El:	1.700 kr.
Gas:	2.000 kr.
Forsikringer:	1.000 kr.
Telefoni:	500 kr.
Internet/tv/wifi-udstyr:	1.300 kr.
Mad/tøj:	3.800 kr.
Fitness:	299 kr.
Brændstof:	1.500 kr.
Underholdning:	1.000 kr.
I alt:	27.099 kr.

[person1]s indtægter i indkomstårene 2018 og 2019 hidrørte fra hans opsparing i private aktiver, som han solgte.

2.6. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE BEREGNET ET OVERSKUD FOR [person1] PÅ GRUNDLAG AF BRUTTOAVANCEN FOR HANDEL MED BRUGTE BILER

Skattestyrelsen har ikke beregnet et overskud for [person1] på grundlag af bruttoavancen for handel med brugte biler eller kontrolleret, om der var en unormal lav bruttoavance, herunder i forhold til branchetallene for bytte af biler eller køb og salg af brugte biler eller genstande.

2.7. SKATTESTYRELSEN HAR ANGIVET EN FORMEL BESKATNINGSHJEMMMEL I SIN AFGØRELSE AF21. APRIL 2021

Skattestyrelsen har ikke angivet en formel beskatningshjemmel i sin afgørelse af 21. april 2021 (bilag nr. 1).

2.8. STATSAUTORISERET REVISOR HAR UDARBEJDET ET REGNSKAB FOR EN ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED VEDRØRENDE DE OMHANDLEDE BYTTEHANDLER MED BILER I INDKOMSTÅRENE 2018 OG 2019

Statsautoriseret revisor har udarbejdet et regnskab for en erhvervsmæssig virksomhed vedrørende de omhandlede byttehandler med biler i indkomstårene 2018 og 2019.

De omhandlede regnskaber for indkomstårene 2018 og 2019 fremlægges som henholdsvis bilag nr. 2 og bilag nr. 3.

3. ANBRINGENDER

3.1. SKATTESTYRELSEN HAR SOM UDGANGSPUNKT BEVISBYRDEN UNDER EN ALMINDELIG RETSGRUNDSÆTNING FOR PÅLÆG AF MOMS, HERUNDER SKØNSMÆSSIG ANSÆTTELSE AF MOMSTILSVAR

Skattestyrelsen har som udgangspunkt bevisbyrden for bl.a. regulering af skatte-, moms- og afgiftsbyrden under – i fravær af lovgivning eller retspraksis om bevisbyrden som fraviger dette udgangspunkt – en almindelig retsgrundsætning, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979 om bl.a. bevisbyrdens udgangspunkt hos Skattestyrelsen/Skatteministeriet, jf. TfS 2003, 401.

Skattestyrelsen har som udgangspunkt bevisbyrden for en indkomstforhøjelse.

Et eksempel på fastholdelsen af dette udgangspunkt er SKM2010.26.HR vedrørende bevisbyrden for rette indkomstmodtager.

Denne retstilstand vedrørende selve skønsudøvelsen/bevisskønnet fremgår tillige med mine understregninger bl.a. af forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. lovforslag nr. 104 i 1995, (lov nr. 1104 af 20. december 1995):

“...

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde (hvor SKAT fastsætter indkomsten skønsmæssigt som følge af manglende behørigt regnskab/selvangivelse) som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre; at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, set i lyset af de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af. Det bemærkes i denne forbindelse at skattemyndighederne i en situation som denne som udgangspunkt ikke har pligt til at gøre brug af de særlige kontrolbeføjelser skattemyndighederne er tillagt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Skattemyndighederne kan umiddelbart basere skønnet på de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af vedrørende det pågældende og tidligere indkomstår.

...”

Lovgivningsmagten har således taget stilling hertil, hvorfor Landsskatteretten og domstole skal indordne sig herunder, jf. Grundlovens § 3, 1. pkt., jf. princippet i U.1999.841H (Tvind-dommen). Der er intet særligt som familielån (lån mellem interesseforbundne), jf. SKM2011.208.HR, som kan fravige dette udgangspunkt.

SKM2008.905.H (skønsmæssig indkomstansættelse) fraviger - ligesom SKM2011.208.HR – dette udgangspunkt inden for lovgivningsmagtens rammer og det konkrete område, men [person1] er ikke konkret omfattet af dommen, bl.a. fordi Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens anvendelse af dommen under begrundelsen er for bred.

For så vidt angår erhvervsmæssig virksomhed er dette udgangspunkt med Skattestyrelses bevisbyrde ikke er fraveget vedrørende i nogen lovregler eller i sikker retningsgivende retspraksis vedrørende forsøgs- og forskningsvirksomhed/opfindervirksomhed eller erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand, jf. TfS 1999, 823 H (alene udsigten til rentabilitet) og U.2005.3071H (særlig ligningspraksis for stutterier) samt retningsgivende sententia posterior i U.2007.1195H (bevisbyrden for erhvervsmæssig virksomhed forudsat hos Skatteministeriet).

Den omhandlede almindelige retsgrundsætning vedrørende Skattestyrelsens bevisbyrde er således ikke fraveget vedrørende retsgrundlag til prøvelse i forhold til [person1], herunder i anden række fraveget for en skønsmæssig indkomstansættelse i det konkrete tilfælde.

Bevisbyrden vedrører både faktum og jus.

Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet, jf. nedenfor.

3.2. BEVISBYRDEREGLERNE ER IKKE LOVFÆSTEDE OG ER ALENE PRAKSIS OG I ANDEN RÆKKE ALMINDELIGE RETSGRUNDSÆTNINGER UNDER ENTEN GRUNDLOVENS § 3 ELLER GRUNDLOVENS § 43, 1. LED

De relevante bevisbyrdereglerne i afsnit 3.1. ovenfor er ikke lovfæstede og hviler på alene praksis og i anden række almindelige retsgrundsætninger, hvorpå der under en lighedsgrundsætning og/eller et princip om retsbeskyttede forventninger kan støttes ret, jf. Den Juridiske Vejledning, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning.

Bevisbyrdereglerne kan enten kvalificeres under Grundlovens § 3 som formel skatteret eller under Grundlovens § 43, 1. led, som materiel skatteret. Sådanne bevisbyrderegler vil i alle tilfælde som alene praksis være klart ulovlige for Skatteministeriet v/Kammeradvokaten.

Hvis bebyrdereglerne kvalificeres under Grundlovens § 43, 1. led, som materiel skatteret, så vil de i skærpende retning for [person1] udgøre en hjemmelsmangel. I alle tilfælde vil de i givet fald som alene praksis være klart ulovlige for Skattestyrelsen.

Allerede derfor skal Skattestyrelsens afgørelse annulleres.

3.3. SAMVIRKE MELLEM BEVISBYRDEREGLERNE OG OFFICIALMAKSIMEN

Officialmaksimen er primær til bevisbyrdereglerne.

Det er således udtalt vedrørende det retlige samvirke mellem bevisbyrdereglerne og officialmaksimen af Ombudsmanden i FOU.2014.0006 og FOB.2018-31, at:

”...

Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en ”skærpet bevisbyrderegel” for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen.

...”

3.4. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE HAFT EN FORMEL BESKATNINGSLOVHJEMMEL TIL DEN SKØNSMÆSSIGE INDKOMSTFORHØJELSE

Skattestyrelsen har ikke haft en formel beskatningslovhjemmel til den skønsmæssige indkomstforhøjelse, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om enkle indkomstforhold § 1, jf. § 2, e.c., og § 3, e.c.

Derfor skal den subsidiære påstand tages til følge.

3.5. HJEMMELSMANGLER VIA MANGLENDE LOVHJEMMEL OG MANGLENDE HJEMMEL TIL AFGRÆNSNING AF ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED OVER FOR IKKE-ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED/ HOBBYVIRKSOMHED I SKATTERETLIG FORSTAND VIA KRITERIER/HENSYN OG BEVISER HERFOR

Der gælder under nyere retspraksis fra Højesteret som udgangspunkt et skærpet hjemmelskrav i skattesager, uanset at Grundlovens § 43, 1. led, alene normerer et lovhjemmelskrav af varierende styrke (skærpet og almindeligt hjemmelskrav), jf. SKM2016.504.HR, U.2017.38.H og U.2018.3697H.

Der foreligger ingen relevante forarbejder vedr. erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand til statsskattelovens § § 4 og 6, stk. 1, litra, jf. Rigsdagstidende 1921/1922, Tillæg A, spalte 3173 - 3175, og afskrivningslovens §§ 1, 40, stk. 2, og 41, stk. 1, jf. for samme principper i TfS 1998, 199H og U.1998.1314H.

Den Juridiske Vejledning 202231, afsnit C.C.1.3.1, anfører ingen lovhjemmel til afgrænsning mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed/hobbyvirksomhed. Og det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.C.1.3.2.1, under deltidslandbrug, at beskatningsgrundlaget alene er en særlig ligningspraksis. Det fremgår af flere af de andre eksempler under samme afsnit C.C.1.3.2.1 i Den Juridiske Vejledning 2023-1, at beskatningsgrundlaget alene er administrativ praksis. Der skal til yderligere støtte herfor henvises til hjemmelsproblemerne ved afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og lønmodtager, jf. bl.a. TfS 2015, 282, afsnit 4.

Selve hjemlen til at fratrække underskud er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er derfor afgrænsningshjemlen eller m.a.o. kvalifikation af forsøgs- og forskningsvirksomhed og erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand via kriterier/hensyn og beviser herfor, som kan juridisk sidestilles med korrektionshjemlen i f.eks. ligningslovens § 2, jf. TfS 1998, 199H (ingen lovhjemmel til korrektion), der alene beror på praksis.

Der skal både være lovhjemmel til 1) beskatning eller fradrag samt 2) hjemmel til f.eks. korrektion og/eller afgrænsning, jf. bl.a. TfS 1998, 199H og ligningslovens § 2 (indført som følge heraf) og principperne heri. Ligningslovens § 2 er en korrektionshjemmel og ikke en afgrænsningshjemmel, jf. bl.a. SKM2012.92H samt for samme principper vedrørende statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2 hos dekan Henrik Dam, Rette Indkomstmodtager – allokering og fiksering, Thomson, 2005, p. 718ff.

Der er således ikke lovhjemmel til at afgrænse erhvervsmæssig virksomhed over for hobbyvirksomhed, hvilket er et forhold, der i givet bekræftende fald beror på mange års brud på de demokratiske værnsregler inden for skatteretten, jf. Grundlovens § 3, § 43, 1. led, og § 46, stk. 1.

Skattestyrelsens afgørelse lider derfor af hjemmelsmangler og er ugyldig med retsfølgen annullation og i anden række hjemvisning til fornyet behandling.

3.6. KRAVENE I KRITERIER/HENSYN OG BEVISER HERFOR TIL SKØNSMÆSSIG INDKOMSTANSÆTTELSE I RETSPRAKSIS OG PRAKSIS (LOVLIGE KRITERIER/HENSYN), JF. DEN JURIDISKE VEJLEDNING 2023-1, AFSNIT A.C.2.1.4.4.2.3. (UNORMAL FOR LAV BRUTTOAVANCE) OG AFSNIT A.C.2.1.4.2.2.2/DEN JURIDISKE VEJLEDNING 2018 – 2019, AFSNIT A.B.5.3.3. (EKSTRAORDINÆRT ELLER FOR LAVT PRIVATFORBRUG)

Den Juridiske Vejledning er udtryk for den administrative praksis, som Skattestyrelsen anser for lovlig, herunder hvilke lovlige kriterier der kan udledes af skatteforvaltningslovens § 74, stk. 2 og stk. 3, jf. § 90, stk. 5.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.3, og Den Juridiske Vejledning 2018 - 2019, A.B.5.3.3 (andre formuleringer), jf. Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning, at:

”...

Domstolspraksis har desuden anerkendt, at hvis Skatteforvaltningen:

•	tilsidesætter den skattepligtiges regnskabsgrundlag, fordi der ikke er foretaget daglige eller jævnlige kasseafstemninger,
•	i øvrigt kan påvise, at bruttoavancen efter de afgivne oplysninger og regnskabet ikke er retvisende, som unormalt lav,

er det ikke et krav, at Skatteforvaltningen derudover skal opgøre den skattepligtiges privatforbrug for at understøtte tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget og en efterfølgende ændring af indkomstansættelsen, der baserer sig på et skøn for bruttoavancen. Se f.eks. SKM2011.459.ØLR, SKM2004.367.VLR og SKM2003.407.ØLR, stadfæstet ved SKM2005.368.HR.

...”

Det er således et krav under Skattestyrelsens egen praksis, at der enten skal være 1) en for unormal lav bruttoavance eller i anden række 2) en privatforbrugsberegning, som baserer sig på et skøn for bruttoavancen.

Ingen af disse kriterier/hensyn er anvendt af Skattestyrelsen, der alene har foretaget et skøn ud fra væsentlige mangler ved regnskabet uden anvendelse af 1) unormal bruttoavance eller 2) en privatforbrugsberegning).

Der er således ikke en privatforbrugsberegning med en skønsansættelse ud fra et andet kriterie/hensyn (normal indkomst/normalt rådighedsbeløb)

Dette udgør i sig selv hjemmelsmangler ved afgørelsen, at der alene foreligger væsentlige mangler ved regnskabsgrundlaget og indsætninger på bankkonti, hvilken afgørelse som følge deraf er ugyldig og skal annulleres eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.

3.7. SKATTESTYRELSEN ANVENDELSE AF KRITERIER/HENSYN OG KONKRETE BEVIS- OG VÆRDISKØN VED DEN SKØNSMÆSSIGE INDKOMSTANSÆTTELSE

3.7.1. DE OMHANDLEDE TRANSAKTIONER ER PRIVATE, HVILKET BL.A. UNDERSTØTTES AF STIFTELSE AF [virksomhed3] APSOG OMSÆTNINGEN I DETTE SELSKAB

Skattestyrelsen har præsumeret, at alle transaktioner foretaget på den private bankkonto reelt er

virksomhedstransaktioner.

De omhandlede transaktionerne i indkomstårene 2018 - 2019 er alle af privat karakter, og transaktionerne er således salg af private aktiver og ikke handel med biler og dermed virksomhedsdrift (ikke erhvervsmæssig virksomhed skatteretligt og selvstændig økonomisk virksomhed momsretligt), jf. statsskattelovens § 5.

[person1] har bl.a. derfor ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed under alene praksis og i anden række statsskattelovens § 4 eller 6, stk. 1, litra a’s forstand.

Dette understøttes af stiftelsen af anpartsselskabet, der er i drift fra 11. april 2018, hvorfra der bliver opbygget en særskilt omsætning på 3,4 mio. kr. perioden fra 1. juli 2019 – 30. juni 2020.

3.7.2. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE SKØNSMÆSSIG INDKOMSTANSAT [person1] PÅ GRUNDLAG AF BRUTTOAVANCEN FOR HANDEL MED BRUGTE BILER

Skattestyrelsen har ikke beregnet et overskud for [person1] på grundlag af bruttoavancen for handel med brugte biler eller kontrolleret, om der var en unormal lav bruttoavance.

Dermed er det ene kriterie-/hensyn under kravene i Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.3, og Den Juridiske Vejledning 2018 – 2019, A.B.5.3.3 (andre formuleringer), jf. Skatteforvaltningslovens § 74, stk. 2 og 3, ikke opfyldt af Skattestyrelsen ved den skønsmæssige indkomstansættelse.

Dette er ligeledes fast praksis hos Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene og Landsskatteretten, jf. udskrift med 552 afgørelser fra Skatteankestyrelsens afgørelsesdatabase der fremlægges som bilag nr. 4.

Dette udgår en hjemmelsmangel ved afgørelsen, hvorfor afgørelsen er ugyldig og skal annulleres.

De principale påstande skal derfor tages til følge.

3.7.3. AVANCEN VED BYTTE ELLER SALG AF EN BRUGT BIL ER PÅ MELLEM 5 – 9 PCT., OG BRUTTOAVANCEN ER IKKE HØJERE (ANBRINGENDE I ANDEN RÆKKE)

Avancen ved bytte eller salg af en brugt bil er på mellem 5 – 9 pct., og bruttoavancen er ikke højere (anbringende i tredje række). Det er bl.a. tilstrækkeligt sandsynliggjort via oplysninger i artikel fra [avis1] af 11. februar 2004 (avancerne har ikke ændret sig), der fremlægges som bilag nr. 5. Derfor skal de mere subsidiære påstande tages til følge.

3.7.4. REVISORS OPGØRELSE AF ET OVERSKUD I EN PERSONLIG DREVET VIRKSOMHED (ANBRINGENDE I TREDJE RÆKKE) VISER, AT DER ALENE ER ET MOMSTILSVAR PÅ HENHOLDSVIS 64.080 KR. OG 23.301 KR.

Samtlige de omhandlede handler var med privatejede aktiver, der er brugt af privatpersoner, hvorfor avancen er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5.

Men hvis det forudsættes at salget af bilerne er virksomhedsindkomst, så skal både indtægter og udgifter medtages ved opgørelsen af indkomst til beskatning.

Statsautoriseret revisor har udarbejdet regnskab for erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2018 og 2019 baseret på bankkontoudskrifter med opgjort overskud i af erhvervsmæssig virksomhed, hvoraf alle rene (bytte-)handler fremgår (bilag nr. 2 og bilag nr. 3).

Der er som udgifter ikke medtaget andre omkostninger, end hvad er lovligt ved sædvanlig erhvervsmæssig virksomhedsdrift kan medtages som fradragsberettigede udgifter. De omhandlede udgifter fremgår tydeligt af bankkontoudskrifterne.

Denne opgørelse fra statsautoriseret revisor viser følgende virksomhedsoverskud:

Overskud 2018: 320.403,72 kr. (moms af dette beløb udgør i givet fald 64.080 kr.).

Overskud 2019: 616.505,00 kr. (moms af dette beløb udgør i givet fald 123.301 kr.).

Disse overskud (bilag nr. 2 og bilag nr. 3) svarer i øvrigt ikke til bruttoavancen, som er et andet tal eller et mellemregningstal. Bruttoavancen er alene omsætning – vareforbrug i en virksomhed, der i givet fald handler med brugte biler.

Revisors opgørelse er således den mest retvisende opgørelse af [person1]s i givet fald reelle fortjeneste.

Derfor skal de mere subsidiære påstande tages til følge.

3.7.5. DE OMHANDLEDE BANKKONTI ER FEJLREGISTREDE OG BURDE FRA DEN 11. APRIL 2018 VÆRET REGISTREREDE SOM TILHØRENDE [virksomhed3] APS

Bankkontiene ikke er blevet registreret korrekt, og de omhandlede bankkonti skulle være medtaget i selskabet [virksomhed3] ApS fra den 11. april 2018.

De omhandlede bankkonti burde således været medtaget under [virksomhed3] ApS og ikke hos [person1] privat (forkert skattesubjekt).

Derfor skal de mere subsidiære påstand tages til følge.

3.7.6. SKØNSMÆSSIG MOMSANSÆTTELSE UNDER SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 74, MÅ IKKE HAVE PØNAL KARAKTER, OG SKØNNET KAN ALENE FORETAGES UNDER ET HOVEDKRITERIE/ HOVEDHENSYN OM DEN MEST RETVISENDE ELLER DEN VIRKELIGE FAKTISKE INDKOMST (LOVLIGT OG PLIGTIGT KRITERIUM/HENSYN UNDER OPKRÆVNINGSLOVENS § 5, STK. 2)

Skønsmæssig momsansættelse under skatteforvaltningslovens § 74, må ikke have pønal karakter, og skønnet kan alene foretages under et hovedkriterie/hovedhensyn om den mest retvisende eller den virkelige faktiske indkomst (lovligt og pligtigt kriterie/hensyn under opkrævningslovens § 5, stk. 2).

Dette fremgår bl.a. af Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 4 af 13.1 1988, afsnit 2 (mine understregninger):

”...

Taksationen foretages efter de samme principper, som gælder for almindelige skønsmæssige ansættelser. Skønnet skal således foretages ud fra en realistisk bedømmelse af, hvad der må antages at svare til skatteyderens virkelige indkomst.

Indgivelsen af selvangivelsen må ikke søges fremmet gennem en urealistisk højansættelse, idet selvangivelse alene kan fremtvinges ved hjælp af daglige bøder i henhold til skattekontrollovens § 4 og selskabsskattelovens § 28, stk. 3.

...”

Derfor vil afgørelse om en skønsmæssig momsforhøjelse eller et skønsmæssigt ansat momstilsvar af Skattestyrelsen, som ikke kan godtgøre eller sandsynliggøre, at andre opgørelser er mindre sandsynlige som udtryk for den mest retvisende eller virkelige indkomst i et eller flere momsperioder, allerede derfor indeholde hjemmelsmangler og efter omstændighederne tillige generelt eller konkret væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Tillige derfor skal de principale påstande eller subsidiære påstand tages til følge.

3.7.7. DELKONKLUSION VEDRØRENDE DEN SKØNSMÆSSIGE INDKOMSTANSÆTTELSE

Den skønsmæssige indkomstansættelse lider således både af hjemmelsmangler i forhold til det juridiske skøn samt af væsentlige mangler i forhold til det konkrete bevis- og værdiskøn.

Derfor skal påstandene i prioriteret rækkefølge tages til følge.

3.8. [person1] HAR IKKE DREVET SELVSTÆNDIG ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED UNDER ALENE PRAKSIS ELLER I ANDEN RÆKKE STATSSKATTELOVENS § 4 ELLER § 6, STK. 1’S FORSTAND

[person1] har ikke drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed under alene praksis eller i anden række statsskattelovens § 4 eller § 6, stk. 1, litra a.

3.9. [person1] KAN ANVENDE SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 29 TIL AT OMGØRE SINE PRIVATRETLIGE DISPOSITIONER

[person1] kan anvende skatteforvaltningslovens § 29 til at omgøre sine privatretlige dispositioner, jf. bl.a. SKM2006.629.HR og SKM2013.133.BR.

Derfor skal den mest subsidiære påstand tages til følge.

3.10. VÆSENTLIGE MANGLER VED SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE, DER MEDFØRER AFGØRELSES UGYLDIGHED MED RETSFØLGEN ANNULLATION OG I ANDEN RÆKKE HJEMVISNING TIL FORNYET BEHANDLING

Officialmaksimen (almindelig retsgrundsætning) er en såkaldt garantiforskrift, der kræver, at en sag oplyses tilstrækkeligt både faktisk og retligt, inden en afgørelse træffes. Begrundelsespligten , jf. forvaltningslovens § 24, hvorunder anvendte retsregler og hovedhensyn ved skønsudøvelse samt relevant faktum skal angives i afgørelsen, er ligeledes en såkaldt garantiforskrift. Officialmaksimen er juridisk spejlet i begrundelsen for en afgørelse.

En vejledningspligt er som udgangspunkt alene en ordensforskrift, men en skærpet eller særlig vejledningspligt som Skattestyrelsens vedrørende skatteforvaltningslovens § 29 må efter omstændighederne kvalificere en garantiforskrift.

Sådanne mangler/fejl (tilsidesættelse af garantiforskrifter) er som udgangspunkt givet retsvirkningen generel væsentlighed, jf. bl.a. U.1969.513H, U.1977.495H, U.1983.1096H, U.2003.770, U.2005.2277, U.2006.1329H, FOB 1994.340, FOB 1995.139, FOB 1998.240, U.1999.1408H og U.1999.689Ø, jf. Rønsholdt, 5. udgave, Karnov Group, p. 527, og Garde m.fl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 6. udgave, 2007, DJØFs Forlag, p. 163-164. Det kvalificerer, at fejlens/manglens tilstedeværelse i sig selv udløser væsentlighed og ugyldighed med annullation eller hjemvisning til retsfølge.

I andre tilfælde foretages en konkret væsentlighedsvurdering, hvorunder kravene til den konkrete uvæsentlighed er meget høje via ”kan ikke udelukkes”, jf. U.1996.1462H, og ”kan ikke afvises”, jf. U.2005.1780H.

Der må ikke foreligge bagatelagtige mangler, jf. U.2008.2538H.

Officialmaksimen er primær i forhold til bevisbyrdereglerne, hvorfor Skattestyrelsen i alle sager har en selvstændig faktisk og retlig oplysningspligt til en saglig, korrekt og lovlig afgørelse.

Der er følgende i sig selv eller samlede generelt eller i anden række konkret væsentlige mangler ved Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1):

Skattestyrelsen har ikke angivet en formel beskatningshjemmel.
Skattestyrelsen har ikke undersøgt Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit 2.1.4.2.2.2. og afsnit 2.1.4.4.2.3 samt Den Juridiske Vejledning 2018 – 2019, afsnit A.B.5.3.3, hvoraf den kriterie/hensynsanvendelse som alene praksis kan acceptere er angivet.
Skattestyrelsen har ikke anvendt de lovlige kriterier/hensyn, som fremgår Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit 2.1.4.2.2.2. og afsnit 2.1.4.4.2.3 samt Den Juridiske Vejledning 2018 – 2019, afsnit A.B.5.3.3.
Skattestyrelsen har ikke inddraget bruttoavancen ved handel med brugte biler og/eller en privatforbrugs- og formueopgørelse i sin afgørelse, jf. bl.a. SKM2013.744.ØLR, SKM2015.643.VLR, SKM2018.59.BR, SKM2020.51.BR og SKM2021.541.BR
Skattestyrelsen har henholdt sig til bevisbyrdereglerne og ikke til officialmaksimen.
Manglende inddragelse af skatteforvaltningslovens § 29 under en særlig eller skærpet vejledningspligt, jf. Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit A.A.14.1.4.
[person1] har åbenlyst ikke kendt til den omhandlede lovbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 29, idet han i modsat fald villa have gjort den gældende, ligesom den skærpede vejledningspligt herom ikke fratages Skattestyrelsen på grundlag af udokumenterede formodninger.
Manglende tilstrækkelig retlig undersøgelse af retspraksis (sententia superior), herunder SKM2006.629.HR og SKM2013.133.BR.

Disse mangler er generelt væsentlige eller i andre række konkrete væsentlige, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig med efter omstændighederne retsvirkningen annullation eller i anden række hjemvisning til fornyet behandling.

Derfor skal den subsidiære eller i anden række mest subsidiære påstand tages til følge.

3.11. LANDSSKATTERETTEN SKAL FORETAGE EN INTENSIV OG IKKETILBAGEHOLDELSE PRØVELSE AF RETSREGLERNE I FORHOLD TIL SAGENS FAKTISKE OG RETLIGE OPLYSNING PÅ TIDSPUNKTET FOR LANDSSKATTERETTENS AFGØRELSE

Landsskatteretten skal foretagne en intensiv og ikke-tilbageholdende prøvelse af retsreglerne i forhold til sagens faktiske og retlige oplysning på tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse.

Det er således en subsumption (sammenholdelse af faktum og jus) og prøvelse ex nunc (denomhandlede fremtidige afgørelsesdato) og ikke ex tunc (21. april 2021) af Landsskatteretten.

I modsat fald vil der alene foreligge en 1. instansprøvelse i strid med bl.a. en almindelig retsgrundsætning om prøvelse, jf. bl.a. princippet i U.2001.861H (Grundlovens § 63, stk. 1, med tilhørende retssædvane) samt EMRK TP 1, art. 1, og EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3, jf. bl.a. EMDs dom i Hentrich vs. France af 22. september 1994, jf. bl.a. præmis 43 og 44 samt 49.

...”

Retsmøde

Klageren nedlagde påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes i overensstemmelse med hans skriftlige påstand. Klageren anførte videre, at han er dybt uenig i sagens resultat.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Skattestyrelsen har i afgørelsen henvist til de relevante retsregler samt til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for tilstrækkeligt begrundet. Der henvises til forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Der skal tages stilling til, om der er med rette, at Skattestyrelsen har anset klagerens køb og salg af biler for økonomisk virksomhed i indkomstårene 2018 og 2019. Hvis dette er med rette, skal der tages stilling til om afgiftstilsvaret kan fastsættes efter brugtmomsordningen, og herefter om Skattestyrelsens momstilsvar er fastsat korrekt.

Momslovens § 3, stk. 1 har følgende ordlyd:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Begrebet ”selvstændig økonomisk virksomhed” er beskrevet i momssystemdirektivets art 9, stk. 1, hvoraf følgende fremgår:

”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag1] vedrørende indehaverens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 og 2019 fundet, at indehaveren i hele perioden har drevet uregistreret virksomhed, og at Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskab. Landsskatteretten har endvidere fundet, at omsætningen i virksomheden udgjorde 1.024.832 i indkomståret 2018 og 2.016.195 kr. i indkomståret 2019 ekskl. moms.

Henset til det oplyste om, at omsætningen hidrører fra indsætninger, der relaterer sig til salg af biler i klagerens uregistrerede virksomhed, finder Landsskatteretten, at omsætningen på i alt 3.041.027 kr. er momspligtig omsætning

Afgiftsgrundlaget og opgørelse af momstilsvaret

Det fremgår af momslovens § 27, at afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er vederlaget.

Klageren har fremlagt flere eksempler på byttehandler. Ved byttehandel er momsgrundlaget for det der gives i bytte, værdien af det, der tages i bytte.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lov nr. 525 af 17. juni 2008, som blev gennemført som følge af EU-regler, som medførte ændringer af dagældende momslovs § 28, stk. 2. Afgiftsgrundlaget skulle herefter opgøres med henvisning til momslovens § 27.

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4.

Afgift, der er omfattet af momsloven, på virksomhedens køb af varer og ydelser kan fratrækkes, jf. momslovens § 37.

Følgende fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.”

Brugtmomsordningen er en undtagelse til de almindelige regler i momsloven. Reglerne om brugtmomsordningen fremgår af momslovens § 69-71 og kan anvendes, hvis alle betingelser er opfyldt. Det påhviler virksomheden at dokumentere, at betingelserne for at anvende brugtmomsordningen er opfyldt, jf. Højesterets dom offentliggjort i SKM2008.717.HR.

De nærmere regler om regnskabsføring og krav til bilag er fastlagt i dagældende momsbekendtgørelsen § 116 og § 117 (Bekendtgørelsen 2015-12-29 nr. 1909), gældende for perioden fra den 3. juli 2015 til den 31. december 2021:

Følgende fremgår af momsbekendtgørelsens § 116, stk. 1 – 4 om fakturakrav:

”Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i momslovens §§ 70 og 71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der må ikke i fakturaen anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes.

Stk. 3. Fakturaen skal oplyse, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at køberen ikke har fradrag for afgiften, der er indeholdt i prisen, idet fakturaen tydeligt skal påtegnes

1. ”fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen”,

2. ”fortjenstmargenordning - kunstgenstande - køber har ikke fradrag for momsen”, eller

3. ”fortjenstmargenordning - samlerobjekter og antikviteter - køber har ikke fradrag for momsen”.

Stk. 4. Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra ikke registrerede virksomheder og privatpersoner m.v. til videresalg efter momslovens §§ 70 og 71, skal i forbindelse med indkøbet udstede et afregningsbilag, hvorpå anføres de i § 58, stk. 1 og 4, i denne bekendtgørelse anførte oplysninger. Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Kan attestation ikke ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handelen.”

Følgende fremgår af momsbekendtgørelsens § 117, stk. 1 og 5 om regnskabskrav:

”En virksomhed, der leverer brugte varer efter momslovens § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal for hver afgiftsperiode og inden udløbet af lovens frist for at indgive afgiftsangivelsen have bogført og afsluttet afgiftsregnskabet og herunder dokumentere købsprisen af de indkøbte brugte varer. Virksomheden skal endvidere, afhængig af arten og karakteren af virksomhedens leverancer af brugte varer, føre regnskab over leverancer efter reglerne i stk. 2-5 eller 6.

...

Stk. 5. Ved levering af brugte personmotorkøretøjer skal i regnskabet for hver enkelt køretøj angives lagernummer, beregnet afgiftsbeløb, fradrag og afgiftsbeløb efter fradrag efter reglerne i momslovens § 71. Er afgiftsbeløbet efter fradrag positivt, overføres det til kontoen for udgående afgift.”

Bestemmelserne i den dagældende momsbekendtgørelse er identiske med nugældende momsbekendtgørelse § 119 og § 120, gældende fra den 1. januar 2022.

Landsskatteretten finder, at brugtmomsordningen ikke kan anvendes for indkomstårene 2018 og 2019, idet der ikke er udarbejdet løbende regnskaber, der opfylder regnskabskravene, ligesom der ikke løbende er sket registreringer og afregninger af moms, jf. momsbekendtgørelsens § 117. Indehaveren har heller ikke udarbejdet fakturaer til brug for virksomhedens salg, der overholder de særlige betingelser i momsbekendtgørelsens § 116.

Idet virksomheden således ikke kan anvende reglerne om brugtmoms, skal virksomhedens momstilsvar ansættes skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Salgsmoms

I afgørelsen i den sammenholdte skattesag, sagsnr. [sag1], har Landsskatteretten tiltrådt Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af virksomhedens omsætning i 2018 og 2019 til henholdsvis 1.024.832 kr. og 2.016.195 kr.

Landsskatteretten tiltræder derfor også, at virksomhedens salgsmoms skal forhøjes med 25 % af omsætningen, det vil sige med 256.207 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2018 og 504.048 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2019.

Købsmoms

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt. ...”.

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

På den baggrund findes betingelserne for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms i disse tilfælde ikke at være opfyldt, jf. momslovens § 37.

Alle de indsendte købsbilag vedrørende køb af biler omfatter handler, hvor indehaveren har købt bilerne af private personer. Dette betyder, at der ikke er betalt moms af købet, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor.

Retten finder på det foreliggende grundlag i øvrigt ikke anledning til at følge klagerens subsidiære påstand om annullation af Skattestyrelsens afgørelse og i anden række hjemvisning til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Der foreligger ingen dokumentation for, at der skulle være afholdt momspligtige udgifter i virksomheden, hvorfor retten ikke finder grundlag for at godkende yderligere fradrag. Der kan derfor ikke gives medhold i klagerens mere subsidiære påstand.

Landsskatteretten er dermed enig i, at virksomhedens momstilsvar skal forhøjes med i alt 760.255 kr. for afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2018 og 1. januar – 31. december 2019.

Retten finder i øvrigt ikke grundlag til at følge klagerens subsidiære påstand om annullation af Skattestyrelsens afgørelse og i anden række hjemvisning til fornyet behandling i Skattestyrelsen, da der ikke er sket fejl hos Skattestyrelsen eller fremlagt materiale, der kan begrunde en hjemvisning af sagen, ligesom der i øvrigt ikke foreligger mangler, der medfører afgørelsen ugyldighed. Vedrørende klagerens anmodning om omgørelse, kan dette ikke behandles i den verserende klagesag, da det i givet fald er Skattestyrelsen, der som 1. instans skal behandle en anmodning herom.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.