Kendelse af 15-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 15-01-2023

Journalnr. 21-0065322

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 24.000 kr. i 2018 og 109.125 kr. i 2019 for perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2019. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter virksomheden, blev stiftet den 24. september 1990 af [person1]. Virksomheden er fra den 1. januar 2008 registreret med branchekoden ”439910 Murere”.

Virksomheden har ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har registreret fradrag i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2019 for udgifter for købsmoms til nedenstående underleverandører.

[virksomhed2] ApS , cvr-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 17. marts 2016. [virksomhed2] er fra den 15. september 2017 registreret med branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Fra den 18. juni 2018 har [virksomhed2] til formål at drive entreprenørvirksomhed, rådgivning indenfor byggebranchen og dermed forbundet virksomhed. [virksomhed2] er opløst efter konkurs den 10. marts 2021.

[virksomhed2] har ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed2]:

Fakturadato	Fakturanr.	Fakturatekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms	Bemærkninger
06.09.2018	100	maler arb udført i [adresse1]	48.000,00	12.000,00	60.000,00	På fakturaen er der anført tekst med kuglepen ”241”.
06.09.2018	101	maler arb i [adresse2] i [by1]	48.000,00	12.000,00	60.000,00	På fakturaen er der anført tekst med kuglepen ”242”.
I alt 2018			96.000,00	24.000,00	120.000,00

Fakturaerne er bogført på konto 1311: Fremmed arbejde med de numre, som er anført med kuglepen på fakturaerne. Fakturaen fremgår betalt via bankoverførsel samme dag, som de blev udstedt.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed2]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ifølge Skattestyrelsen ikke været muligt at komme i kontakt med [virksomhed2] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed3] ApS , cvr-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 13. september 2014. [virksomhed3] blev den 27. juni 2019 omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab, hvorved [virksomhed3] skiftede navn fra [virksomhed4] A/S til [virksomhed3] ApS. [virksomhed3] er registreret med branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”, samt bibrancherne 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. [virksomhed3] har til formål at drive virksomhed indenfor post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed3] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 23. september 2019.

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed3]:

Dato	Fakturanr.	Fakturatekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms	Bemærkninger
21.06.2019	40095	Nr. 4932 Maler arbejde udført i [adresse1] og [by1]	102.000 kr.	25.500 kr.	127.500 kr.	På fakturaen er der anført tekst i form af ”!!! OBS OBS OBS !!! Der må KUN anføres reference i feltet ”tekst til modtager” og IN-TET andet. Referencen til denne betaling er: [x1]” og der er anført tekst med kuglepen ”44”.
I alt 2019			102.000,00	25.500,00	127.500,00

Fakturaen er bogført på konto 1311: Fremmed arbejde med nummeret 44, som er anført med kuglepen på fakturaen. Fakturaen er betalt via bankoverførsel den 29. juni 2019.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed3]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Virksomheden har i forbindelse med anvendelsen af underleverandører undersøgt, hvorvidt [virksomhed3] har været momsregistreret. Af dokumentationen fremgår verifikationsdato fra den 27. juni 2019.

Skattestyrelsen har oplyst, at tre personer i sommeren 2020 blev idømt straf for hvidvaskning i relation til blandt andet [virksomhed3]. Det er beskrevet, at [virksomhed3] havde til formål at udstede fiktive fakturaer for at få en uberettiget vinding og flytte penge til udlandet.

Det har ifølge Skattestyrelsen ikke været muligt at komme i kontakt med [virksomhed3] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed5] ApS, cvr-nr. [...3], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 7. december 2017. [virksomhed5] er registreret med branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering” og bibranchen 431200 ” Forberedende byggepladsarbejder”. [virksomhed5] har til formål at drive virksomhed indenfor byggeri og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed5] er opløst den 29. oktober 2020.

[virksomhed5] har fra 4. kvartal 2018 til og med 3. kvartal 2019 været registreret med 1 medarbejder.

Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed5]:

Dato	Fakturanr.	Fakturatekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms	Bemærkninger
04.04.2019	1495	Malerarbejde arbejde udført i [adresse3] , [by1]. Brand lejligheder, opsætning af rotex, spartlet og malet.	99.500,00	24.875,00	124.375,00	På fakturaen er der anført tekst med kuglepen ”28”.
I alt 2019			99.500,00	24.875,00	124.375,00

Fakturaen er bogført på konto 1311: Fremmed arbejde med nummeret 28, som er anført med kuglepen på fakturaen. Fakturaen fremgår betalt via bankoverførsel den 12. april 2019.

[virksomhed5] har ikke angivet moms i perioden.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed5]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed6] ApS, cvr-nr. [...4], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 21. februar 2018. [virksomhed6] er registreret med branchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”, samt bibrancherne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”. [virksomhed6] har til formål at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil. [virksomhed6] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 12. marts 2021.

[virksomhed6] har været registreret med 5-9 medarbejder i kontrolperioden.

Virksomheden har fremlagt følgende 3 fakturaer fra [virksomhed6]:

Dato	Fakturanr.	Fakturatekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms	Bemærkninger
29.07.2019	710	Sag [adresse1] og [by1] Antal 1,00 Stk. Udført arbejde Malerarbejde Antal 1,00 Stk.	78.000,00	19.500,00	97.500,00	På fakturaen er der anført tekst med kuglepen ”247”.
13.09.2019	862	Sag [adresse2] Blok 11 Antal 1,00 Stk. Udført arbejde Malerarbejde efter vinduesudskiftning Antal 1,00 Stk.	96.000,00	24.000,00	120.000,00	På fakturaen er der anført tekst i form af ”OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtaster jeres kundenummer i reference ; [x2]” og der er med kuglepen anført ”291”.
10.12.2019	1156	Udført arbejde Malerarbejde udført i [adresse2] Efter vinduesudskiftning Antal 1,00 Stk.	61.000,00	15.250,00	76.250,00	På fakturaen er der anført tekst i form af ”OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtaster jeres kundenummer i reference ; [x2]” og der er med kuglepen anført ”327”.
I alt 2019			235.000,00	58.750,00	293.750,00

Fakturaerne er bogført på konto 1311: Fremmed arbejde med de numre, som er anført med kuglepen på fakturaerne. Fakturaerne fremgår betalt via bankoverførsel samme dag, som de blev udstedt.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed6]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ifølge Skattestyrelsen ikke været muligt at komme i kontakt med [virksomhed6] for at bekræfte samhandlen.

Virksomheden har i forbindelse med anvendelsen af underleverandører undersøgt, hvorvidt [virksomhed6] har været momsregistreret. Af dokumentationen fremgår verifikationsdatoerne den 1. august 2019, 13. september 2019, 23. juni 2020 og 24. september 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har i forbindelse med momskontrol af virksomheden i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2019 fundet anledning til at se nærmere på virksomhedens momstilsvar. Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens købsmoms med 24.000 kr. i 2018 og 109.125 kr. i 2019, idet Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for udgifter for købsmoms til underleverandører.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har den 16. oktober 2020 indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2019, samt kontospecifikationer og bankkontoudtog frem til dato for skrivelsen. Den 14. december 2020 modtager Skattestyrelsen pr. mail fra [virksomhed7] Aflysningsskrivelse, Kontokort 2018, Kontokort 2019, Årsregnskab 2019, Saldobalance pr. 30. oktober 2020 samt Kontokort 2020.

Skattestyrelsen har afstemt bogføringen med bankkonto og momsangivelserne for 2018 og 2019.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af virksomhedens regnskabsgrundlag kontrolleret de udgifter, som virksomheden har fratrukket. Det er i den forbindelse konstateret, at der er fremlagt underleverandørfakturaer, som Skattestyrelsen ikke kan godkende som grundlag for fradrag for købsmoms. Efter Skattestyrelsens opfattelse kan der rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne fra disse underleverandører i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra de pågældende underleverandører.

Skattestyrelsen har i henhold til punkt 1.1 oplistet konstaterbare faktiske forhold vedrørende de virksomheder, som [virksomhed1] har fremlagt fakturaer for.

Som tilfredsstillende dokumentationsgrundlag efter momslovens § 37 i virksomheder med udlejning af arbejdskraft, ses i praksis ofte timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere, der indeholder antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde. Endvidere er entydig og klar identifikation på hver enkelt person, der har udført arbejdet, særligt relevant specielt når der afregnes på fast pris / tilbudsarbejde, uden timefakturering.

Dokumentationsgrundlaget til fakturaer må godt fremgå som særskilt dokumentation og ikke nødvendigvis som en del af fakturaens indhold, f.eks. e-mails, der supplerer og forklarer indhold af en faktura. Virksomheden skal opbevare denne dokumentation på lige fod med fakturaerne.

Dokumentationsgrundlaget i henhold til momslovens § 37 skal bruges til at vurdere, om de fakturerede og tilkøbte arbejdsydelser også stemmer overens med de ydelser, virksomheden sælger videre og dermed om der er fradragsret i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

Virksomheden har ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlende tjenesteydelser rent faktisk er leveret til virksomheden.

Det, at fakturaerne er betalt via bankoverførsler, kan ikke alene udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til virksomheden.

Endeligt er fakturaerne i sig selv tillige ikke nok til at kunne danne grundlag for fradrag, idet der henvises til momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, hvor det fremgår, at en faktura skal indeholde specifikke krav om mængden og arten af de leverede ydelser samt oplysning om leveringsperiode/slutdato. Der skal kunne redegøres for art og omfang af leverance, hvilket i praksis typisk vil sige timesedler, når der er tale om arbejdsydelser.

De fremlagte fakturaer lever således ikke op til krav i henhold til momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6.

Dokumentationsgrundlaget i denne sag er ikke fyldestgørende ifølge Skattestyrelsens opfattelse.

Virksomheden skal således løfte den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet i henhold til SKM 2009.325.ØLR. Det skal dokumenteres, at de underleverandører, der er anført som fakturaudstedere reelt har leveret fradragsberettigede ydelser til virksomheden.

I det omfang underleverandører ikke er betalt elektronisk via banker, vil virksomheden i øvrigt kunne komme til at hæfte solidarisk med leverandøren for moms unddraget hos leverandøren, jf. momslovens § 46, stk. 12. Dette forhold er der ikke taget stilling til i denne afgørelse.

Skattestyrelsens konklusion

Skattestyrelsen anser fakturaer fra virksomhederne [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed4] A/S, [virksomhed5] ApS, og [virksomhed6] ApS som værende uden reelt indhold og ikke udtryk for faktisk leverede ydelser. Der er tale flytning af penge og ikke betaling for leverede varer og ydelser.

Som følge heraf godkender vi ikke fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra ovennævnte virksomheder.

Der er henset til at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende ydelser.

Der er ved fradragsnægtelsen, lagt vægt på følgende forhold:

•	Flere virksomheder har ikke angivet korrekt moms.
•	Flere virksomheder er ikke registreret for A-skat og AM-bidrag på tidspunktet for udstedelse af fakturaer.
•	Flere af virksomhederne har ikke lønangivet på trods af, at de tilsyneladende har solgt mandskab.
•	Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret.
•	Fakturaer er betalt før fakturaen er udarbejdet.
•	I flere tilfælde skal pengene overføres til en betalingsplatform, hvorved alle pengene over-føres til udlandet.
•	Flere virksomheder er under konkurs.

Ovennævnte forhold hos underleverandørvirksomhederne skaber ifølge Skattestyrelsens opfattelse en formodning for, at der ikke er udført noget arbejde.

På baggrund af de nævnte forhold vurderer Skattestyrelsen, at flere af disse underleverandører ikke har haft tekniske, menneskelige eller økonomiske muligheder for at levere ydelser til [virksomhed1].

På baggrund af den fremlagte dokumentation, anser Skattestyrelsen derfor, at der er tvivl om fakturaernes realitet. Virksomhedens bevisbyrde for, at fakturaer dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.

Det gøres på baggrund af anførte sammenfattende omstændigheder gældende, at virksomheden ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra underleverandører dækker over reelle leverancer af timer vedrørende leje af mandskab fra disse virksomheder til virksomheden.

Skattestyrelsen nægter [virksomhed1] fradrag for købsmoms for perioden 2018 – 2019 med i alt 1.102.893 kr. i henhold til nedenstående opgørelse:

	2018	2019
Angivet Salgsmoms	809.269	1.179.486
Angivet Købsmoms	550.448	934.322
Købsmoms, ikke godkendt fradrag af Skattestyrelsen:	398.438	704.455

[virksomhed8] ApS	374.437	595.380
[virksomhed10] ApS	24.000
[virksomhed4] A/S		25.500
[virksomhed5] ApS		24.875
[virksomhed6] ApS		58.750
Købsmoms ændret til	152.010	229.867
= Momstilsvar	657.259	949.619
- Tidligere angivet	258.821	245.164
= Regulering	398.438	704.455

Samlet opkrævning af moms udgør 398.438 kr. for 2018 og 474.638 kr. for 2019 og foretages efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

...”

Skattestyrelsen har i en udtalelse af 19. august 2022 i forbindelse med klagesagen anført følgende (uddrag):

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster Skattestyrelens afgørelse for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2019, hvorefter klager nægtes momsfradrag vedrørende 4 underleverandører, i alt 7 købsfakturaer. Skattestyrelsen er således enig i, at klager fortsat ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer.

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til de omhandlede underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager. Som det følger af EU-domstolens praksis samt Højesterets dom af 26. marts 2019, jf. SKM2019.231.HR, er det en betingelse for fradrag for køb efter momslovens § 37 af moms af leverancer, at leverancerne faktisk er blevet leveret.

Yderligere er den fradragsberettigede købsmoms betinget af, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for fradraget i form af forskriftsmæssige fakturaer, efter dagældende momsbekendtgørelsens § 58, forenklede fakturaer og afregningsbilag for indenlandske køb, jf. momsbekendtgørelsens kapitel 13, samt § 82.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke alene ved fremlæggelsen af fakturaer, betalingsoverførsler, og de 2 avisartikler har løftet bevisbyrden for, at de omtalte underleverandører har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37. Der henvises til gennemgangen i den påklagede afgørelse.

Skattestyrelsen finder fortsat, at der foreligger så usædvanlige omstændigheder i forbindelse med klagers brug af underleverandører, at der påhviler klager en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret tjenestyrelser til klager. Der er herved henset til underleverandørernes forhold, fakturaernes udfærdigelse og den manglende understøttende dokumentation i form af aftalegrundlag, timesedler m.v.

Som redegjort for i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, indeholder fakturaerne ikke fyldestgørende oplysninger vedrørende leveringsstedet, -datoen, arten og mængede af de ydelser, som skulle være leveret. Yderligere har klager ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de pågældende fakturaer, som kan godtgøre, at der reelt er sket levering af momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager af underleverandørerne.

Der foreligger heller ikke samarbejdsaftaler, mails eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler arbejdsstedet, omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, eller f.eks. indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandørerne ifølge fakturakopierne skulle have udført.

At der er leveret en ydelse til klagers kunder, kan ikke føre til anden vurdering. Skattestyrelsen henviser til at momsen er transaktionsbaseret, og at det er transaktionen eller leveringen mellem underleverandøren og klager, som sagen handler om og ikke evt. et senere led.

Skattestyrelsen er dermed med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse enig i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiget til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Udover praksis refereret af Skatteankestyrelsen, henvises blandt andet til SKM2017.117.ØLR og SKM 2016.9.BR og SKM 2019.245.LSR.

Skattestyrelsens udtalelse bedes sammenholdt med den tilknyttede sag, jeres sagsnr. 21-0103523.

...”

Skattestyrelsen har den 11. oktober 2022 fremsendte supplerende bemærkninger til virksomhedens repræsentants bemærkninger af den 26. september 2022 som følgende (uddrag):

”...

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen i sin helhed og finder ikke at klager har fremlagt oplysninger, der medfører at det er dokumenteret at klager har fået leveret de fakturerede ydelser fra underleverandørerne.

Skattestyrelsen er enig med klager i, at der på fakturaerne er påført et nr. med kuglepen, som er bilagsnummeret i bogføringen. Det er således ikke et ekstrafaktura-nummer, som anført i indstillingen.

Skattestyrelsen finder dog fortsat, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer.

At fakturaerne er betalt eller at klager har slået momsnummeret op på skat.dk kan ikke anses for at det er dokumenteret at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37. Der henvises til gennemgangen i den påklagede afgørelse.

For øvrige bemærkninger henvises til afgørelsen og Skattestyrelsen udtalelse fra 19. august 2022.

Skattestyrelsens udtalelse bedes sammenholdt med den tilknyttede sag, jeres sagsnr. 21-0103523.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om nedsættelse af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af virksomhedens momstilsvar på i alt 133.125 kr. ved nægtelse af fradrag for købsmoms i 2018 og 2019, herunder perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2019.

Virksomhedens repræsentant har således gjort gældende, at virksomheden skal have godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører.

Til støtte herfor har virksomhedens repræsentant anført følgende (uddrag):

”...

1 PÅSTAND

Skattestyrelsen tilpligtes at nedsætte [virksomhed1]s købsmoms med 24.000 kr. for indkomståret 2018 og med 109.125 kr. for indkomståret 2019.

...

2 SAGSFREMSTILLING

2.1 Beskrivelse af virksomheden [virksomhed1] og dennes forretningsmodel

[virksomhed1] (Herefter benævnt ”[virksomhed1]” eller ”[person1]”) har drevet malervirksomhed siden den 24. september 1990, hvor han registrerede sin personligt drevne enkeltmandsvirksomhed, jf. CVR-udskrift, der vedlægges som bilag 2. Han er den eneste medarbejder i virksomheden, og er derfor ikke registreret som indeholdelsespligtig arbejdsgiver. Han har ikke indberettet løn, da han ikke kan udbetale løn til sig selv som personligt erhvervsdrivende. Han har valgt at betale skat efter virksomhedsordningen.

I dag består hans kundemasse af boligselskaber, hvor han forestår malerarbejdet i forbindelse med udskiftning af lejere. Nogle af disse boligselskaber er blandt andet [virksomhed11], CVR nr. [...5], c/o [virksomhed12], [adresse4], [by2] (”[virksomhed12]”), og [virksomhed13], CVR nr. [...6], c/o [virksomhed14], [adresse1], [by3] (”[virksomhed14]”).

[virksomhed1] har samarbejdet med [virksomhed12] i 9-10 år om boligkomplekset [virksomhed11], [by1] og [adresse5], som i alt består af cirka 500 lejemål. [virksomhed1] har samarbejdet med [virksomhed14] i cirka 20 år om boligkomplekserne [adresse1], [virksomhed15] samt [virksomhed16], som i alt består af cirka 2000 lejemål.

Inden for de seneste 5 år har [virksomhed1] således kun udført arbejde for private to gange ud over ovenstående.

Der er et veletableret samarbejde mellem [person1] og de boligselskaber, som han samarbejder med, hvor arbejdsgangen foregår på samme måde stort set hver gang. [person1] modtager rekvisitioner fra boligselskaberne pr. mail to gange om måneden, ligesom han modtager lejelister indeholdende oversigt over alle de boliger, der fraflyttes. Som bilag 3 vedlægges eksempler på sådanne lejelister (flere eksempler haves og kan fremlægges efter behov). Lejelisterne videregiver han til sine faste underleverandører med krydser anvisende hvilke lejligheder, der skal istandsættes. De faste underleverandører har [person1] haft et mangeårigt samarbejde med. Det er således ikke [person1]s egen virksomhed, der forestår selve arbejdet, men virksomheden leverer materialer og fungerer ellers som mellemled mellem boligselskaberne og malerselskaberne.

Dette har i øvrigt været hans forretningsmodel igennem mange år, og [person1] har bevidst ikke haft ansatte medarbejdere. Han arbejder således bedst alene og har derfor undgået postyret ved at skulle håndtere medarbejdere. Det forekommer desuden ofte, at underleverandører antager andre underleverandører, som udfører det egentlige arbejde, hvormed der ikke er ansatte ved mellemleverandøren. Det er således ikke uhørt, at en underleverandør kan levere udført arbejde uden at have egne ansatte.

[person1] og underleverandøren mødes typisk i lejlighederne, hvor de sammen gennemgår lejligheden og de konkrete arbejdsopgaver. Dette aftales derfor som udgangspunkt mundtligt, ud fra den rekvisition, der er modtaget fra boligselskabet. [person1] har et værksted ved de forskellige boligkomplekser, som han typisk arbejder for, hvor han også opbevarer materialer. Malerne arbejder herefter ud fra synsrapporten fra boligselskabet, der fungerer som deres arbejdsseddel.

Det er en del af [person1]s faste arbejdsrutine at tjekke det udførte arbejde, og når han modtager fakturaer, sørger han for at tjekke hvorvidt fakturaudstederen er momsregistreret, inden betaling iværksættes. Fakturaerne er altid betalt elektronisk. Herefter fakturerer han boligselskaberne for det udførte arbejde.

Som bilag 4 fremlægges en samling af screenshots fra den iPad, hvorfra [person1] har foretaget en række momstjek. De forskellige billeder viser, at [person1] har tjekket forskellige selskaber i momsregistret i forbindelse med betaling af fakturaerne, og der fundet, at selskaberne var momsregistrerede. Dette gælder også for så vidt angår de selskaber, hvis fakturaer Skattestyrelsen har nægtet at lade danne grundlag for fradrag for moms og skat.

Der er visse af selskaberne og datoerne, som ikke er en del af klagesagen, men disse er blot medtaget for at vise, at det er en praksis, som [person1] har haft. Det er dog ikke alle, som han rent faktisk har taget screenshot af og efterfølgende beholdt, og indholdet i bilag 4 er således blot et udpluk af de momstjek, som [person1] løbende har foretaget. Nedenstående skema viser indholdet af bilag 4:

Selskab	Dato	Bemærkning
[virksomhed6] ApS	24.09.2020
[virksomhed6] ApS	23.06.2020
[virksomhed17] ApS	14.10.2019	Faktura dateret til 06.10.2019 og 20.10.2019
[virksomhed18] A/S	14.10.2019
[virksomhed6] ApS	13.09.2019	Faktura dateret til 13.09.2019
[virksomhed6] ApS	01.08.2019	Faktura dateret til 29.06.2019
[virksomhed4] A/S	27.06.2019	Faktura dateret til 29.06.2019
[virksomhed19] IVS	18.12.1018

2.2 Fire selskaber uden for kredsen af faste samarbejdspartnere

I perioder med travlhed, har [person1] været nødsaget til at benytte sig af flere forskellige underleverandører end han plejer, og han har derfor også i travle perioder samarbejdet med underleverandører, som han ikke sædvanligvis bruger. Disse underleverandører er mødt op fysisk på skiftedagene og har efterspurgt arbejde. Det er en ofte forekommende måde at skaffe arbejde inden for disse håndværksfag, da det er fast praksis at boligselskaberne har skiftedage hver 14nde dag, og underleverandørerne ved derfor hvornår, man kan være heldig at få en opgave. Såfremt der har været arbejde til dem, er dette foregået på samme måde som med de faste underleverandører, hvor [person1] og underleverandøren sammen gennemgår lejlighederne og fastlægger de konkrete arbejdsopgaver.

De fire underleverandører, hvis fakturaer er genstand for denne klagesag, har alle været antaget i forbindelse med travle perioder, og har derfor også kun leveret arbejde til [person1] af få omgange. Det drejer sig om selskaberne [virksomhed2] ApS opløst efter konkurs, CVR nr. [...1] (2 fakturaer), jf. CVR- udskrift, der vedlægges som bilag 5, [virksomhed4] A/S under konkurs, CVR nr. [...2] (1 faktura), jf. CVR-udskrift, der vedlægges som bilag 6, [virksomhed5] ApS opløst efter konkurs, CVR nr. [...3] (1 faktura), jf. CVR-udskrift, der vedlægges som bilag 7 og [virksomhed6] ApS under konkurs, CVR nr. [...4] (3 fakturaer), jf. CVR-udskrift, der vedlægges som bilag 8.

Som bilag 9 vedlægges kopi af alle 7 fakturaer.

Der er således ingen af de ovennævnte fire selskaber, som er blandt [person1]s faste underleverandører, da der er tale om selskaber, som blot har været antaget til enkelte entrepriser i travle perioder.

[person1] har mødt [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] A/S og [virksomhed6] ApS igennem et større projekt i [by1], hvor mange forskellige virksomheder var antaget til at udføre arbejde på det samme projekt. Det var et omfattende genopbygningsarbejde efter en brandskade på [adresse3], [by1] i 2018. Kort efter at arbejdet var afleveret, fik byggeriet en vandskade, og der skulle udføres yderligere arbejde.

Det er således i den forbindelse, at [person1] er kommet i kontakt med selskaberne, ved med egne øjne at have set dem udføre et stykke arbejde, og han havde derfor ikke grund til at tro, at der ikke var tale om reelle malerfirmaer eller at virksomhederne ikke skulle have ansatte lønmodtagere.

Det var hans indtryk, at medarbejderne fra de tre selskaber kendte hinanden godt og formentligt havde et samarbejde på lige fod med [person1]s eget samarbejde med sine faste underleverandører. De arbejdede altid sammen på projektet i [by1].

[person1] havde primært kontakt med én mand, [person2], stifter og ejer af [virksomhed6] ApS under konkurs. De andre selskaber blev anbefalet af ham, og [person1] brugte dem i pressede perioder, hvilket understøttes af det begrænsede antal gange, som [person1] har samarbejdet med dem.

De pressede perioder skyldtes primært, at ejeren af en af [person1]s faste samarbejdspartnere, [virksomhed8] ApS – hvis fakturaer ikke er genstand for denne klagesag, men som indgik i Skattestyrelsens afgørelse – var udfordret privat, og derfor ikke kunne levere i samme grad som sædvanligt. [person1] gjorde derfor brug af nogle af de kontakter, han havde fået i forbindelse med arbejdet på det store projekt i [by1].

Fakturabeløbene stemmer overens med det, som forudgående er blevet aftalt mellem parterne. Der har således mellem [person1] og den person, der efter hans opfattelse har repræsenteret de forskellige underleverandører, været afgivet et mundtligt tilbud om en fast pris. Med enkelte af sine faste samarbejdspartnere har [person1] aftaler om at betale en fast timepris for det udførte arbejde, men som udgangspunkt bestiller han altid arbejdet til en på forhånd aftalt fast pris, med henblik på at undgå at prisen bliver uforholdsmæssig høj.

Arbejdet med de fire selskaber har således alle været udført efter en på forhånd aftalt fast pris.

Det bemærkes, at det er helt naturligt, at man har en vis skepsis over for selskaber og deres ansatte, som man ikke kender. [person1] har ikke kendt nærmere til de fire selskabers ansatte og dermed heller ikke til, om de er reelle i deres angivelse af forbrugte timer. Derfor er det naturligt, at [person1] har villet have en fast pris, som er mere forudsigelig end en timepris, når han ikke har haft kendskab til medarbejdernes faglighed og integritet.

Det er således helt naturligt, at [person1] har haft en anden prissætningsprocedure ved nye samarbejdspartnere end ved faste samarbejdspartnere.

Skattestyrelsen har anført i deres sagsfremstilling, at flere af selskaberne ikke har en hjemmeside. Dette er fuldstændig uden betydning for sagen, da det er ofte forekommende at håndværksfirmaer ikke har en hjemmeside, og bør derfor ikke tillægges nogen vægt. Som eksempel kan nævnes [virksomhed1].

2.2.1 [virksomhed5] ApS

[virksomhed5] ApS er en af de underleverandører, som [person1] har benyttet én gang i en travl periode. [person1] har antaget selskabet som underleverandør til at udføre et stykke arbejde mod betaling af en på forhånd aftalt pris på 99.500 kr. + moms. Arbejdsopgaven har [person1] selv modtaget fra [virksomhed12], og arbejdet blev udført på [adresse3], [by1].

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er muligt for [person1] at undersøge, om et givent selskab har registreret alle dets medarbejdere eller om visse af medarbejderne aflønnes sort. Det kan derfor ikke have betydning for [person1]s retsstilling, at [virksomhed5] ApS har haft flere ansatte end oplyst over for Skattestyrelsen.

2.2.2 [virksomhed2] ApS

[person1] har primært har haft kontakt gennem [person2], uanset at denne efterfølgende har vidst sig ikke at være ansat i [virksomhed2] ApS, ifølge Skattestyrelsen. [person1] har mødt [virksomhed2] ApS på det førnævnte projekt i [by1] med brandskaden, hvor han har mødt medarbejdere i gang med at udføre et stykke arbejde. Han altså de facto oplevet selskabets medarbejdere i gang med at udføre et stykke arbejde, og har de facto modtaget et færdigt stykke arbejde i lejlighederne i [virksomhed11], [by1] og [adresse1].

Det bemærkes, at [person1] ikke har haft viden om – og heller ikke må kunne forventes at have viden om – hvorvidt [virksomhed2] ApS ikke har haft styr på deres arbejdsgiverregistreringer, herunder heller ikke om selskabet bevidst har undladt at registrere sig som arbejdsgiver og i stedet har aflønnet dets medarbejdere uden at indeholde A-skat og AM-bidrag. [person1] har derfor med rette antaget, at virksomheden havde ansatte medarbejdere, når sådanne mødte op og udførte arbejde i virksomhedens navn.

3 SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE

Skattestyrelsen har nægtet at godkende fradrag for købsmoms vedrørende 7 fakturaer udstedt af henholdsvis [virksomhed2] ApS opløst efter konkurs, [virksomhed4] A/S under konkurs, [virksomhed5] ApS opløst efter konkurs samt [virksomhed6] ApS under konkurs.

...

4 ANBRINGENDER

4.1 Vedrørende fradrag for købsmoms

Overordnet set gøres det gældende, at [person1]s selvangivne momsfradrag er retvisende og at Skattestyrelsen derfor ikke skulle forhøje denne med i alt 133.125 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Til støtte herfor, gøres det gældende, at [person1] reelt har modtaget en arbejdsydelse som fakturabeløbene dækker over. [person1] har forud for betaling af fakturaerne afstemt fakturabeløbene i forhold til den forudgående aftalte pris, og har i den forbindelse konstateret, at der var overensstemmelse mellem det aftalte, det udførte arbejde og det fakturerede.

Han har derfor ikke haft grund til at tro, at der skulle være tale om et skatteunddragende selskab, ligesom han ikke har haft grund til at tro, at dem, der havde udført arbejdet ikke skulle være ansat hos det selskab, som udstedte fakturaen for det udførte arbejde.

Hertil kommer, at [person1] i forbindelse med betaling af fakturaerne har udført momstjek, jf. bilag 4, hvor han tjekket selskabernes CVR-numre i Skattestyrelsens momsregister. Han har derfor heller ikke haft grund til at tro, at selskaberne ikke var berettiget til at udstede fakturaer pålagt moms, og det gøres gældende, at [person1] har været berettiget til at lægge oplysningerne i Skattestyrelsens systemer til grund som værende korrekte.

Det gøres derfor gældende, at [person1] har været i god tro om de udstedte fakturaer, og at han har truffet de forholdsregler, man kan forvente, når der ikke har været grund til mistanke.

Det gøres tillige gældende, at [person1] ikke kan pålægges at skulle tjekke og slet ikke at skulle bevise, hvorvidt de pågældende selskaber har været registreret som arbejdsgivere, hvorvidt de har indeholdt A-skat og AM-bidrag i deres aflønning af ansatte og hvorvidt de medarbejdere, som kommer og udfører arbejdet, reelt er ansat der, hvor de har angivet at være ansat og hvorfra fakturaen udstedes.

Det er alt sammen forhold, som det urimeligt kan pålægges [person1] at tjekke, hver gang han indgår et nyt samarbejde. Der kan ikke stilles krav om, at [person1] eksempelvis får udleveret lønsedler eller ansættelseskontrakter for et selskabs medarbejdere, da det interne forhold mellem medarbejder og arbejdsgiver er [person1] fuldstændig uvedkommende.

Uanset at fakturaernes ordlyd ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsens bestemmelser herom, gøres det gældende, at [person1] ved ovenstående sagsfremstilling har sandsynliggjort, at der reelt er udført arbejde for de angivne beløb i fakturaerne, og at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Han har således selv leveret materialer, og fakturaerne dækker derfor udelukkende over køb af arbejdskraft.

...”

Virksomhedens repræsentant har i et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at virksomheden fandt underleverandørerne via andre håndværker og projekter, som virksomheden har stiftet bekendtskab med løbende. Grundet en brand i en ejendom i [by1] og efterfølgende vandskade i 2018 hos en af virksomhedens samarbejdspartnere, havde virksomheden brug for flere underleverandører end de sædvanlige. I forbindelse hermed har repræsentanten tilkendegivet, at der vil blive fremsendt yderligere dokumentation til påstanden om, at der er leveret en ydelse mellem virksomheden og underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed6].

Derudover oplyste repræsentanten, at alt kommunikation om arbejde og pris forgik mundtligt mellem virksomheden og underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed6].

Endvidere oplyste repræsentanten, at ved anvendelse af underleverandører, tjekker virksomheden altid om underleverandørerne er momsregistreret og henviste til det i klagen fremsendte.

Repræsentanten har den 29. juli 2022 fremsendt yderligere dokumentation for branden i ejendommen i [by1] og anført følgende (uddrag):

”...

Som aftalt sender jeg her uddybende informationer vedrørende [virksomhed1]s klagesag.

Jeg har en korrektion til det tidligere fremsendte vedrørende den store sag i [by1], jf. afsnit 2.2 i klageskrivelsen. Den store brandskade skete på [adresse3], [by1] og til belysning heraf vedlægger jeg som bilag 10 og bilag 11 udskrift af artikler fra [...] og [avis] vedrørende branden.

...”

Repræsentanten har den 26. september 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse af 19. august 2022 (uddrag):

”...

DOKUMENTATION FOR SAMHANDLEN

Skatteankestyrelsen har i 21-0065322 angivet, at der ikke er fremlagt nogen anden form for dokumentation for samhandlen mellem [virksomhed1] og de fire underentreprenører end de syv fakturaer fremlagt i bilag 9, som danner grundlag for nærværende sag.

Det bestrides at dette er korrekt, idet Skatteankestyrelsen fuldstændig bortser fra de som bilag 4 fremlagte momstjek af virksomhederne. Det må formodes, at en virksomhedsejer ikke foretager momstjek på tilfældige selskaber og gemmer dokumentationen herfor uden at have nogen forudgående relation eller kendskab til disse selskaber.

Det gøres derfor gældende, at de i bilag 4 fremlagte momstjek skal medregnes som fremlagt dokumentation for samhandlen. Når bilaget sammenholdes med det i klageskrivelsen og igen på kontormødet forklarede om, at [person1] foretager momstjek på sine samarbejdspartnere inden betaling af fakturaer, kan der ikke være tvivl om, at [person1] har haft en samarbejdsrelation til de pågældende fire underentreprenører. Som det også ses af oversigten i klageskrivelsen s. 4, er der sammenhæng mellem datoerne for de forskellige momstjek og betaling af fakturaer. For en god ordens skyld fremhæves det igen, at der udelukkende er tale om et udpluk af de momstjek, som [person1] igennem tiden har foretaget, da det ikke har været muligt at fremfinde dokumentation for dem alle.

Hertil kommer, at det må formodes at [person1] næppe ville have foretaget momstjek og slet ikke have beholdt dokumentation herfor, såfremt han var vidende om, at de pågældende selskaber ikke udøvede reel virksomhed.

FAKTURAPÅTEGNELSER

Skatteankestyrelsen fremkommer i deres forslag til afgørelse med en fuldstændig udokumenteret påstand om, at der er påført to fakturanumre på de fremlagte fakturaer i bilag 9. Det er korrekt, at der på samtlige fakturaer er påtegnet et nr. med kuglepen, men dette nr. er ikke et alternativt fakturanr., men derimod et bilagsnr. til brug for bogholderiet. Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 12 og bilag 13 kontokort, hvor de syv fakturaer er fremhævet med rød. Eksempelvis er der på fakturanr. 100, udstedt af [virksomhed2] ApS den 6. september 2018, jf. bilag 9, s. 3, påtegnet nummeret 241. På s. 1 i bilag 12 ses det i den første linje med rød skrift, at fakturanr. 100 fra [virksomhed2] ApS har fået bilag nr. 241. Denne sammenhæng ses også ved de øvrige seks fakturaer.

UNDERLEVERANDØRENS ANSÆTTELSESFORHOLD

Skatteankestyrelsen har i forslag til afgørelse i 21-0103523 vedrørende skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag, som den eneste begrundelse henvist til ansættelsesforholdene hos de fire underleverandører, hvilket også udgør størstedelen af begrundelsen i 21-0065322.

Det bestrides, at dette er tilstrækkeligt grundlag for at foretage en for [person1] så bebyrdende afgørelse, hvor han pålægges pligt til at betale et betydeligt beløb i A-skat og AM-bidrag.

Det gøres gældende, at [person1] ikke har mulighed for at tjekke sin underleverandørs ansættelsesforhold. Det eneste forhold der kan tjekkes i offentlige registre er, hvorvidt et selskab er registreret som arbejdsgiver eller ej, men dette register siger hverken noget om, hvorvidt selskabet aktuelt er registreret med ansatte eller hvor mange ansatte, selskabet måtte have. Det er derfor urimeligt byrdefuldt at [person1] pålægges en skattepligt på baggrund af forhold, han ikke har haft mulighed for at undersøge. Skatteankestyrelsen angiver endda, at [virksomhed5] og [virksomhed6] har været registreret med for få ansatte. Selv hvis [person1] kunne tjekke antallet af ansatte registreret hos de pågældende selskaber, vil han ingen forudsætninger have for at vide hvorvidt dette er for få eller for mange, da det vil kræve at han har indsigt i selskabets drift, herunder kapacitet, opgaveomfang m.v.

Konsekvensen af den argumentation, der fremsættes i forslag til afgørelse er, at en virksomhed, som ønsker at antage en underentreprenør til at foretage et stykke arbejde, vil være nødt til at bede om dokumentation for selskabets arbejdsgiverregistrering inklusive antallet af medarbejdere samt en opgørelse af, hvilke andre opgaver selskabet måtte have, så der kan foretages en vurdering af, om selskabet har medarbejdere nok til at kunne håndtere opgaven. Dette kan umuligt være hensigten.

Det er en fuldstændig umulig bevisbyrde for [person1] at løfte, uanset om han havde vidst at han havde pligt til dette på tidspunktet for indgåelse af aftalerne med underentreprenørerne. Han har kunnet rent faktisk kunnet konstatere, at der er dukket ansatte op på arbejdsstedet med firmalogoer på tøjet, som har udført et stykke arbejde, hvilket han efterfølgende er blevet faktureret for. [person1] har med rimelighed kunnet antage, at hans samarbejdspartnere har styr på deres arbejdsgiverregistreringer, da det ikke kan være hans opgave at tjekke hvordan samarbejdspartnerne kører deres virksomhed.

Det gøres derfor gældende, at ansættelsesforholdene hos underentreprenørerne ikke kan tillægges betydning i forhold til vurderingen af, om [person1] har haft ansatte i hans virksomhed, og da slet ikke som eneste grundlag.

SKM2017.117.ØL

Skatteankestyrelsen henviser i forslag til afgørelse særligt til Østre Landsrets afgørelse trykt som SKM2017.117.ØL.

Størstedelen af de faktiske omstændigheder, som Landsretten ligger vægt på i sin afgørelse, adskiller sig væsentligt fra nærværende sag.

I afgørelsen er der betalt kontant i modsætning til nærværende sag, hvor fakturaerne alle er betalt ved bankoverførsler.
[person1] har tidligere dokumenteret, at alle fakturaerne først er betalt efter de er udstedt i modsætning til afgørelsen, hvor en del af fakturaerne var betalt inden de blev udstedt.
[person1] har rent faktisk foretaget momstjek med jævne mellemrum og inden betaling af fakturaerne – også flere gange på de samme selskaber
Alle parter i nærværende sag har været CVR-registreret på aftaletidspunkterne og på betalingstidspunkterne, ligesom de har været momsregistreret
I afgørelsen var der en aftale om, at der ikke måtte bruges underentreprenører, hvilket ikke gør sig gældende her. Boligselskaberne har omvendt været fuldt ud bekendte med [person1]s virksomhedsmodel, og benytter sig netop af ham for at kunne nøjes med at kommunikere med én person, som herefter har ansvaret for at få opgaverne håndteret.

Afgørelsens faktiske omstændigheder adskiller sig derved så væsentligt fra nærværende sag at præjudikats-værdien må begrænses derefter. Den eneste faktiske omstændighed i Landsskatterettens begrundelse, som går igen i afgørelsen og i nærværende sag er, at fakturateksterne ikke har opfyldt kravene i momsbekendtgørelsen. I nærværende sag er fakturateksterne efterfølgende suppleret med forklaringer og bilag som fremsat under denne sag.

5 AFSLUTNING

Slutteligt henledes opmærksomheden på, at [person1] igennem hele forløbet – både da sagen verserede ved Skattestyrelsen og nu ved Skatteankestyrelsen – har kunnet fremsætte troværdige forklaringer understøttet af diverse bilag, over for samtlige af først Skattestyrelsen og nu Skatteankestyrelsens spørgsmål og antagelser, ligesom sagens omfang er væsentligt formindsket fra Skattestyrelsen til Skatteankestyrelsen. Det må således tildeles betydelig vægt, at langt størstedelen af de argumenter, som i første omgang dannede grundlag for en forhøjelse af A-skat og AM-bidrag, efterhånden er tilbagevist.

Skatteankestyrelsen opfordres til at tage dette med i betragtningen og fremkomme med en grundig begrundelse der tager afsæt i den konkrete sags faktiske omstændigheder og som tager højde for alle de af [person1] fremlagte bilag og forklaringer, såfremt det nuværende forslag til afgørelse fastholdes.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for virksomhedens udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 133.125 kr. for perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2019.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v.

af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, ...”

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person. ...”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178. ...”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i Glostrups dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har som dokumentation fremlagt fakturaer fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed6], kontoudskrifter, udskrifter af momsundersøgelser, kontoudtog, saldobalance og årsregnskab for 2019, samt artikler fra [...] og [avis].

Landsskatteretten finder ud fra det oplyste, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person. Virksomheden har således ikke sammen med de fremlagte fakturaer dokumenteret samhandlen med støttebilag i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet. Det bemærkes, at [virksomhed2] og [virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte i kontrolperioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til virksomheden. [virksomhed5] og [virksomhed6] har i perioden været registreret med få ansatte. Samtlige af underleverandørerne er registreret indenfor andre branchekoder end virksomheden, og dennes aktiviteter. På de fremlagte udskrifter af momsundersøgelser på [virksomhed3] og [virksomhed6] ses det, at verifikationsdatoerne er efter udstedelsesdatoerne på fakturaerne.

Fakturaerne fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed6] indeholder endvidere ikke en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.

På fakturaerne fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed6] er der anført sparsomme informationer. På fakturanr. 100 og 101 fra [virksomhed2] fremgår ”malerarbejde i [adresse1]” og pris. På fakturanr. 40095 fra [virksomhed3] fremgår ”malerarbejde i [adresse1] og [by1]” og pris. På fakturanr. 1495 fra [virksomhed5] fremgår ”malerarbejde i [adresse3], [by1]” og pris. På fakturanr. 710, 862 og 1156 fra [virksomhed6] fremgår ”malerarbejde” og pris. Der fremgår således ikke specifikationer for arbejderne og på baggrund heraf opfylder fakturaerne ikke momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.