Kendelse af 01-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 22-12-2023

Journalnr. 21-0058722

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet skal betale 97.850 kr. i registreringsafgift in-solidum med [virksomhed1] ApS, CVR-nr.: [...1], da sagens køretøj er anset for anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Selskabet har anmodet om retsmøde i sagen. Landsskatteretten anser efter forholdene afholdelse af retsmøde for overflødig, idet sagen må anses for tilstrækkelig belyst. Landsskatteretten imødekommer derfor ikke anmodningen om retsmøde, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed2] ApS (herefter selskabet) var bruger af køretøjet på kontroltidspunktet. Ejeren af køretøjet var [virksomhed1] ApS, CVR-nr.: [...1].

Af CVR fremgår det, at [virksomhed2] ApS’ formål er at drive transportvirksomhed samt anden virksomhed, der efter direktionens skøn er forbundet dermed. Det fremgår ligeledes af CVR, at [person1] er direktør i både [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS.

Køretøjet blev kontrolleret ved indrejsefeltet [by1] havn den 16. oktober 2020, og var på kontroltidspunktet registeret som stor personbil med anvendelse til rutekørsel og afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5, som et køretøj, der med tilladelse efter lov om buskørsel udelukkende benyttes til erhvervsmæssig personbefordring. Toldstyrelsen konstaterede ved kontrollen, at køretøjet kun havde 6 siddepladser, selvom det af registreringsattesten fremgik, at køretøjet var indregistreret med 10 siddepladser. Toldstyrelsen konstaterede desuden, at der i køretøjet var medtaget en passager, [person2], og medbragt et køleskab samt noget byggeaffald. Føreren af sagens køretøj var [person1], som ved kontrollen oplyste, at han havde nedstolet køretøjet for at transportere køleskabet og byggeaffaldet.

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen anmodet selskabet om at fremlægge dokumentation for, at kørslen på kontroltidspunktet udelukkende skete i forbindelse med erhvervsmæssig personbefordring. Selskabet har ikke fremlagt en sådan dokumentation.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5, hvorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal afgiftsberigtiges som personbil efter § 4.

Motorstyrelsen har på denne baggrund opkrævet 97.850 kr. i registreringsafgift.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse:

”Køretøjet er afgiftsfritaget som stor personbil til rutekørsel. Efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5 fremgår det, at køretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel udelukkende benyttes til erhvervsmæssige personbefordring.

Det fremgår af juridiske vejledning 2020-2 - Afsnit I.A.1.3.4.

”En bus er en stor personbil, der utvivlsom er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer, føreren indbefattet. Bussen skal have et antal passagersæder, der svarer til køretøjet, og må ikke være indrettet til andet formål end personbefordring.”

Det er efter § 2 stk. 1, nr. 5, en betingelse for registreringsafgiftsfritagelsen, at der er tilladelse efter lov om buskørsel, udelukkende til erhvervsmæssig personbefordring.

Det er efter buskørselsloven § 1 stk. 1-3, en betingelse for tilladelsen, at der udføres erhvervsmæssig personbefordring og køretøjet er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer, føreren indbefattet.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at der på kontroltidspunktet den 16. oktober 2020, manglede 4 siddepladser, køretøjet blev anvendt til godstransport samt privat personbefordring.

Denne kørsel anses ikke at være i overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1, nr. 5. samt buskørselsloven § 1 stk. 1-3.

De manglende 4 siddepladser vurderes i lighed med nedenstående dom hvor en autocamper ikke havde medbragt udstyr, som lempeliggør registreringsafgiften. SKM2015.655.ØLR - Østre Landsrets dom af 15. september 2015 offentliggjort. Landsretten fastslog med henvisning til ovennævnte højesteretsdom, at de indstævntes køretøjer på kontroltidspunktet ikke opfyldte betingelserne for den

lempelige afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1. Landsretten afviste de indstævntes synspunkt om, at opkrævning af yderligere registreringsafgift fordrede en konstruktiv ændring af køretøjerne, jf. registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 3. Landsretten henviste i den forbindelse til bestemmelsens ordlyd og forarbejder. Det forhold, at der efter de indstævntes forklaringer alene havde været tale om enkeltstående kørsler uden campingudstyret, kunne navnlig efter bestemmelsens formål heller ikke føre til, at der ikke skulle opkræves afgift. SKAT havde dermed været berettiget til at opkræve yderligere registreringsafgift.

Det vurderes i lighed med nedenstående kendelse, hvor en bus indregistreret til rutekørsel blev anvendt til privat kørsel. SKM2012.101.LSR – Landsskatteretten kendelse af 25. november 2011 offentliggjort. Der skulle opkræves registreringsafgift af et køretøj, der var indregistreret som bus til rutekørsel, men som var anvendt til privat kørsel af en af klageren ansat chauffør. Bussen er den 19. juli 2010 ikke anvendt til formål, omfattet af lov om buskørsel. Betingelserne for afgiftsfritagelse kan derfor ikke anses for opfyldt. Bussen skulle derfor afgiftsberigtiges i henhold til registreringsafgiftsloven.”

Motorstyrelsen har afgivet følgende udtalelse i forbindelse med klagesagsbehandlingen:

”Det er ubestridt at der på kontroltidspunktet var udtaget stole for at der kunne være et køleskab samt byggeaffald i køretøjet. Derudover var [person2] født 18.04.1974 passager i køretøjet.

Køretøjet er fritaget for registreringsafgift efter tilladelse om rutekørsel. Efter bestemmelserne i registreringsafgiftsloven § 2 stk. 1, nr. 5 og buskørselsloven § 1 stk. 1-3, er det en betingelse for denne registreringsafgiftsfritagelse, at der er tilladelse efter lov om buskørsel, udelukkende til erhvervsmæssig personbefordring samt køretøjet er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer, føreren indbefattet.

Kommentarerne i klagen fra [virksomhed2] ApS, [person1] medfører ingen ændringer i vores opfattelse af sagen og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse og sagsfremstilling af 16. juni 2021, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation, besvarelse på indsigelse mm. nærmere fremgår.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 97.850 kr.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 16. juni 2021 stadfæstes.”

Motorstyrelsen har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”[...]

Motorstyrelsen er enig i, at selskabet på kontroltidspunktet havde medtaget en passager, som ikke var befordret mod vederlag, samt medbragt et køleskab og byggeaffald, der ikke blev transporteret som led i udøvelsen af erhvervsmæssig personbefordring.

Motorstyrelsen er på baggrund af ovenstående enig i, at køretøjet er blevet anvendt på færdselslovens område i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5, da køretøjet blev anvendt til andre formål end erhvervsmæssig personbefordring efter buskørselslovens § 1, stk. 3, herunder til privat personbefordring samt godstransport.

Når et køretøj ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, skal køretøjet afgiftsberigtiges efter reglerne i §§ 4-5 c, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

Motorstyrelsen er ligeledes enig i, at det på kontroltidspunktet måtte have stået klart for selskabet, at køretøjet var afgiftsberigtiget udelukkende til anvendelse til erhvervsmæssig personbefordring, hvorfor selskabet som ejer køretøjet hæfter for betaling af registreringsafgiften efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, mens klager der er registreret som primær bruger af køretøjet hæfter for afgiften efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Motorstyrelsen indstiller således, at afgørelsen fastholdes.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at Motorstyrelsens afgørelse ændres.

Selskabet har anført følgende begrundelse herfor:

”Jeg skal herved klage over den trufne afgørelse. Motorkøretøjet er registreret med anvendelse til rutekørsel. [virksomhed2] ApS har rutetilladelse til [Tyskland]. Ved udkørsel fra Danmark var køretøjet fuldt stoleret og medtog gæster til [Tyskland]. Da der kun var en gæst ved returkørslen, valgte jeg at tage nogle stole ud, for at medtage 1 køleskab samt diverse andre effekter fra kontoret i [Tyskland] til kontoret i Danmark. En anden bus har senere medtaget de stole, som blev taget ud. Jeg kan ikke se, at dette skulle ændre på køretøjets anvendelse, hvorfor jeg ikke kan anerkende den trufne afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til registreringsloven, registreringsafgiftsloven og buskørselsloven, er dette henvisninger til henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020 om registrering af køretøjer, lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012 om buskørsel med senere lovændringer indtil kontroltidspunktet den 16. oktober 2020.

Inden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i Køretøjsregistret, jf. registreringslovens § 2, stk. 1.

Det er udgangspunktet, at der skal betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5, at køretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel udelukkende benyttes til erhvervsmæssig personbefordring, er fritaget for registreringsafgift.

Den, der er etableret på dansk område og udfører erhvervsmæssig personbefordring med dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet, skal have tilladelse hertil. Det fremgår af buskørselslovens § 1, stk. 1.

Af buskørselslovens § 1, stk. 3, fremgår det, at der ved erhvervsmæssig personbefordring forstås kørsel med de i buskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte køretøjer med personer uden en nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre, og som udføres mod vederlag, eller som udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål.

Et køretøj, som er fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette. Det står i registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1. For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den registreringsafgift af køretøjet, som kræves efter denne lov, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder selskabets manglende fremlæggelse af den efterspurgte dokumentation, finder Landsskatteretten, at det må lægges til grund, at der ved Toldstyrelsens kontrol den 16. oktober 2020, var medtaget en passager, som ikke var befordret mod vederlag, samt medbragt et køleskab samt byggeaffald, som ikke blev transporteret som led i udøvelsen af erhvervsmæssig personbefordring.

Landsskatteretten finder således, at køretøjet er blevet anvendt på færdselslovens område i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5, da køretøjet blev anvendt til andre formål end erhvervsmæssig personbefordring efter buskørselslovens § 1, stk. 3, herunder til privat personbefordring samt godstransport.

Landsskatteretten finder derfor, at sagens køretøj skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 4.

Føreren af køretøjet på kontroltidspunktet var direktør i både [virksomhed1] ApS, der var ejer af køretøjet, og selskabet. Derfor måtte det stå klart for selskabet, at køretøjet var afgiftsberigtiget udelukkende til anvendelse til erhvervsmæssig personbefordring. Landsskatteretten finder herefter, at selskabet hæfter for betaling af registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.