Kendelse af 27-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-03-2023

Journalnr. 21-0055581

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse således, at klagerens gæld til det offentlige eftergives.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1936 og bor på adressen [adresse1], [by1], sammen med sin ægtefælle.

Klageren er folkepensionist.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 905.125,69 kr. og bestod hovedsageligt af restskat med tilhørende inddrivelsesrenter, som opstod i forbindelse med klagerens udtræden af virksomhedsskatteordning.

Ved ansøgning af 28. april 2020 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgår følgende begrundelse:

”(...)

[person1] har ingen mulighed for at afdrage skattegælden, som følge af alder (84 år) og dårligt helbred. [person1] har de seneste år boet på plejehjemmet [...] i [by1].

Skatten vedrørende opsparet overskud fra den periode tilbage fra 1990’erne hvor [person1] var medejer af [virksomhed1] K/S i takt md at virksomheden, blev nødlidende, forlod en række andre medejere virksomheden, og efterlod en betydelig gæld til de tre tilbageværende medejere, herunder [person1]. I forbindelse med afhændelse af virksomheden blev salgsprovenuet disponeret til afvikling af virksomhedens gæld Den restskat af opsparet overskud er således ikke [person1] manglende vilje til afregning af SKAT, men resultatet af medejeres disposition.

(...)”

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Indtægter	Klageren	Ægtefælle
Pension, atp og ældrecheck Boligstøtte	9.400 kr. 3.000 kr.	9.300 kr.
Indtægter i alt		21.700 kr.
Udgifter	Klageren	Ægtefælle
Boligudgift	8.000 kr.	8.000 kr.
El, gas, vand, varme	200 kr.	200 kr.
Offentlig transport Medicinudgifter	500 kr. 600 kr.	500 kr. 600 kr.
Udgifter i alt		18.600 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”(...)

Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt du kan anses for at have godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, og at eftergivelse vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold, jf. Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Det skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold, som efter § 13, stk. 3 og § 13, stk. 4 taler imod, at eftergivelse kan finde sted, og at din ansøgning om eftergivelse allerede derfor ikke kan imødekommes.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser. Det står i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Vi har endvidere lagt vægt på, at den væsentligste del af din gæld til det offentlige er stiftet i 2019.

Da der er tale om ny gæld, anser vi ikke gælden for at være saneringsmoden, hvorfor der ikke kan ske eftergivelse.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at gælden skal være saneringsmoden. Det står i § 13, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod eftergivelse af din gæld til det offentlige.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at du i alle de år, hvor du har fremført opsparet overskud i virksomhed, burde være vidende om, at der skal betales skat af beløbet.

Det taler derfor afgørende imod eftergivelse, at du ikke har anvendt en del af det opsparede overskud til at indfri restskatten for 2019, i forbindelse med at du har hævet det opsparede overskud af virksomhed i 2019.

Uanset § 13 stk. 2 kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse. Det står i § 13 stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Du har i din ansøgning ikke oplyst om sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Vi har i vores vurdering taget oplysningerne om dit helbred samt oplysningerne om at du bor på plejecenter med i betragtning, og vi vurderer, at disse forhold ikke i særlig grad taler for eftergivelse efter nedenstående bestemmelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

(...)”

Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

5. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse

RIM fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 16. april 2021.

Afgørelsen giver klager afslag på ansøgningen om eftergivelse med nedenstående begrundelser:

Gælden vedrørende restskat for indkomstår 2019 anses ikke for at være saneringsmoden (gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3)

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at klager i de år, hvor der er fremført opsparet overskud i virksomheden, burde have være vidende om, at der skulle betales skat af beløbet. Det taler derfor afgørende imod eftergivelse, at klager ikke har anvendt en del af det opsparede overskud til at indfri restskatten for 2019, i forbindelse med at han har hævet det opsparede overskud af virksomhed i 2019. (gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4)

Klager anses ikke for at have angivet sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for en eftergivelse (gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6)

Gælden anses ikke for at være saneringsmoden

Hovedparten af klagers offentlige gæld vedrører restskat for indkomstår 2019. Restskatten er opstået ved, at klager har påført ”hævet opsparet overskud” på årsopgørelsen for indkomstår 2019. Klager har vedlagt årsopgørelsen for indkomstår 2019 til sin ansøgning om eftergivelse.

Det følger af Højesterets afgørelse gengivet i UfR 1985.619.HR, at et skattekrav stifts ved indkomstårets udløb. Skatten af ”hævet opsparet overskud” stiftes derfor ved udløb af indkomstår 2019, hvilket betyder 31. december 2019.

Restskatten anses ikke for at være saneringsmoden på nuværende tidspunkt.

Andre forhold, der taler imod en eftergivelse

Ifølge klagers egne oplysninger har han været partner i et partnerselskab. Han har derfor været medvirkende i beslutningen om at udskyde skatten af det opsparede overskud i partnerskabet. Klager har derfor været vidende om, at der på et tidspunkt skulle betales skat af det opsparede overskud.

Der henvises i øvrigt til afgørelsen.

Sociale/andre forhold

En ansøgning om eftergivelse kan imødekommes, såfremt sociale eller andre forhold taler derfor jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

I forarbejderne til loven (L20 FT 2008-09) står der, at hensigten med § 13, stk. 6 er at udvide adgangen til at give eftergivelse af offentlige restancer, hvis der er sociale eller andre forhold, der taler for eftergivelsen modsat tidligere, hvor det kun var i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure eller force majeure-lignede forhold, der kunne gives eftergivelse efter denne paragraf.

I forarbejderne er der angivet, at sociale eller andre forhold kan være:

•	Hvor en offentlig restance er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
•	hvor det synes urimeligt at fastholde restancen f.eks. ved restskat i forbindelse med en indsamling eller legater til godgørende formål, der ville forspildes, hvis restancen vedrørende skat fastholdes.
•	Hvis skyldneren ikke inden for de nærmeste år er i stand til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en tydelig del af gælden, hvorved han kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

Det er ved L 2019 1110 præciseret, at der ved vurdering af, om en eftergivelse kan imødekommes efter § 13, stk. 6, skal foretages en samlet vurdering af skyldnerens forhold. Det betyder, at de kriterier, der indgår i vurderingen efter de almindelige regler om eftergivelse i § 13, stk. 1 – 5 også vil være relevante sammen med vurderingen af, om der er øvrige sociale eller andre forhold, der enten sammen eller hver for sig i særlig grad taler for en eftergivelse.

Klager har i sin ansøgning om eftergivelse samt i sin klage over afgørelsen om afslag på eftergivelse angivet, at han og hans ægtefælle bor på Plejecenteret [...] i [by1].

Klager oplyser, at han ingen mulighed har for at afvikle skattegælden på grund af alder og dårligt helbred.

Klager oplyser i sin ansøgning om eftergivelse, at skattegælden vedrører opsparet overskud fra den periode, hvor han var medejer af [virksomhed1] K/S. I takt med virksomheden blev nødlidende, forlod en række medejere virksomheden og efterlod en betydelig gæld til de tre tilbageværende medejere, hvoraf klager var en af dem. I forbindelse med afhændelse af virksomheden blev salgsprovenuet disponeret til afvikling af virksomhedens gæld. Restskatten af opsparet overskud er således ikke klagers manglende vilje til afregning til SKAT, men resultatet af medejernes disposition.

RIM har efter en konkret vurdering af klagers ansøgning og klage vurderet, at klager ikke har angivet sociale eller andre forhold, den enten alene, kombineret eller vurderet sammen med de øvrige regler om eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 - 5, taler afgørende for en eftergivelse af klagers offentlige restance efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

(...)”

Gældsstyrelsen har den 7. oktober 2021 sendt supplerende udtalelse på baggrund af klagerens repræsentants oplysninger som er fremkommet efter kontormøde af 6. september 2021 afholdt hos Skatteankestyrelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse fremgår blandet andet følgende:

”(...)

Gælden anses ikke for at være saneringsmoden

Repræsentantens oplysninger om manglende likviditet i virksomheden samt indsendte regnskabsoplysninger giver ikke anledning til en ændret vurdering af, at gælden ikke anses for at være saneringsmoden på nuværende tidspunkt.

Der henvises til udtalelsen af 23. juni 2021.

(...)

Repræsentanten har indsendt udtalelse fra både klagers og ægtefællens læge.

Klagers læge udtaler, at klager har fysiske men efter en hjerneblødning, der bevirker, at klager er mentalt svækket og konfus med manglende evne til at varetage egen tarv.

Ægtefællens læge udtaler, at ægtefællens demens er svært fremskredet, og ægtefællen er ikke i stand til at varetage egen tarv.

Fælles for både klager og denne ægtefælle er, at der ikke skal forventes forbedring i deres tilstande.

RIM har efter en konkret vurdering af klagers ansøgning, klage samt efterfølgende indsendt materiale vurderet, at der ikke er angivet sociale eller andre forhold, den enten alene, kombineret eller vurderet sammen med de øvrige regler om eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 - 5, taler afgørende for en eftergivelse af klagers offentlige restance efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

(...)”

Gældsstyrelsen har den 5. november 2021 sendt supplerende udtalelse vedrørende klagerens betalingsevne.

”(...)

Betalingsevneberegning

En betalingsevneberegning skal laves efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 (BEK 2020-03-09 nr. 188 om inddrivelse af gæld til det offentlige). Dette følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1 jf. gældsinddrivelseslovens § 14.

Inddrivelsesbekendtgørelses § 18, stk. 2 angiver, at betalingsevneberegningen skal foretages således:

§ 18, stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende udgifter:

1. Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.
2. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 21.
3. Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og 22.
4. Bidragsforpligtelser, jf. § 23.
5. Udgifter til særlige behov, jf. § 24.
6. Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.
7. Et rådighedsbeløb, jf. § 26.
8. Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.
9. Ydelser på anden gæld, jf. § 28.

Den månedlige nettoindkomst skal jf. inddrivelsesbekendtgørelsen beregnes således:

§ 19

Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle, jf. dog § 29, stk. 2.Stk. 2. Som indkomst medregnes alle indtægter, herunder indtægter omfattet af § 17, bortset fra:

1. Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer m.v., der kompenserer modtageren for en ikkeøkonomisk skade.
2. Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.
3. Boligstøtte og andre boligydelser.

Stk. 3. Som indtægt medregnes endvidere:

1. Udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.
2. Udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Stk. 4. Nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2 og 3 med fradrag af:

1. Skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.
2. Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren.
3. Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.
4. Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.
5. Bidrag til efterlønsordning.
6. Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten, til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

Betalingsevneberegningen er som følgende:

Der er taget udgangspunkt i klages og ægtefællens gennemsnitlige indkomst for indkomstår 2021 – se bilag 11, samt budgetoplysninger fra klagers ansøgning om eftergivelse. Da ægtefællerne har samme adresse, er der lavet en husstandsberegning jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 2. Det forudsættes, at huslejen angivet i ansøgningen skal medregnes 1 gang:

Indtægter:

Nettoindkomst 8.205 kr.

Klager

Nettoindkomst 9.653 kr.

Ægtefælle

Indtægt i alt 17.858 kr.

Udgifter:

Boligudgift 8.000 kr.

- Boligsikring 3.000 kr.

Forbrug 200 kr.

Medicin 1.200 kr.

Rådighedsbeløb 11.380 kr.

Udgifter i alt 17.780 kr.

Betalingsevne 78 kr.

Der er ikke taget højde for befordringsudgifter, da begge ægtefæller er pensionister.

Der er ikke indhentet dokumentation for huslejeudgiften, boligsikring eller medicinudgifter.

Klager anses for at opfylde gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

(...)”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Vi ønsker at klage over jeres afgørelse vedr. eftergivelse af gæld til det offentlige. Afgørelsen indeholder nogle misforståelser og fejlræsonnementer, som vi gerne vil påklage:

•	Al den fremsendte dokumentation og budget fremgår det klart, at der absolut ingen udsigt er til, at [person1] vil kunne afvikle gælden.

•

Det beror på en misforståelse, når GældsstyreIsen anfører, at gælden er stiftet i 2019. Af årsopgørelsen og skatteoplysningerne for [person1] fremgår også, at der er et skattemæssigt opsparet virksomhedsoverskud, hvilket som bekendt betyder, at der ligger en udskudt skat. Den udskudte skat bliver til aktuel skat i det år, hvor virksomhedsordningen endeligt ophører. Og det var i 2019. Gælden er opstået før årtusindskiftet i forbindelse med, at det partnerselskab, som [person1] drev sammen med en række andre partnere, blev nødlidende, hvilket indebar at langt hovedparten af partnere forlod selskabet og efterlod de tilbageblevne, herunder [person1], alene med virksomhedens gæld. Som følge af virksomhedens dårlige økonomi, var det heller ikke muligt dengang at betale den udskudte skat.

•	[person1] var naturligvis vidende om gælden, men som beskrevet foran, havde [person1] ingen mulighed for at betale, på grund al manglende indtægter, som støt faldt i takt med [person1]s fremskredne alder og pensionering.

•

Det er en misforståelse når Gældsstyrelsen i afslaget anfører, at [person1] blot kunne bruge det opsparede overskud til at betale den udskudte skat. Det var jo netop ingen penge til, jf. foranstående omtale af de tidligere parterne udtræden af partnerselskabet tilbage før århundredeskiftet, hvor de udtrædende partnere efterlod gælden til de tilbageblevne partnere, herunder [person1].

•	Det er således ikke [person1]'s manglende vilje, men [person1]'s manglende evne til at betale, der er realiteten her

(...)”

Der har været afholdt kontormøde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 6. september 2021. Repræsentanten oplyste at klageren er en 85-årige mand, der bor på plejehjem og som på grund af et fald er sengeliggende.

Repræsentanten redegjorde endvidere for klagerens tidligere virksomhed hvor der i perioden 1999/2000 begyndte at gå dårligt, hvorfor nogle af ejerne hævede en del af virksomheds penge og forlod virksomheden. Virksomheden blev i 2000 solgt med en avance på grund af goodwill, som blev anvendt til at betale virksomhedens bankgæld. Der blev løbende betalt virksomhedsskat. På daværende tidspunkt var de tre personer tilbage, herunder klageren, som dengang var 65 år. Indtjeningen fra 2000 til 2019 var beskeden, og virksomhedsordning blev anvendt frem til 2019, da virksomheden ophørte i 2019.

Opsparet overskud blev aktualiseret i 2019 på grund af slutbeskatningen i forbindelse med lukning. Der er reelt stiftet i 2000, hvilket også fremgår af skatteoplysninger. Repræsentanten mener, at det er en fejlfortolkning, at der er tale om ny gæld.

Repræsentanten mener endvidere, at der er tale om et stk. 6 forhold, da klageren er 85 år og dement.

Repræsentanten har den 16. september 2021 fremsendt lægeerklæring for klageren og klagerens kone.

”(...)

Jeg har været læge for [person1] siden 2013.

2017:

80-årig mand indlagt den 24.02.17 i trombolyseregi efter han har været faldet på trappen og har udviklet venstresidig hemiparese. CT-cerebrum har vist højresidig, intracerebralt hæmorrhagi samt traumatisk SAH. Kontrol-skanning har vist progression i blødning. Klarer langsomt op men der har været bevidsthedspåvirkning og anfaldssuspekte episoder.

Patienten blev hjerneskadet af hjerneblødningen, og han bor gennem de sidste knap fire år på plejehjem med din svært demente hustru.

Patienten er mentalt svækket og konfus med manglende evne til at varetage egen tarv, og det er besluttet, at han ikke skal forsøges genoplivet i tilfælde af hjertestop. Der er ingen udsigt til bedring af helbredstilstanden.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 26. november 2021, fremsendt yderligere bemærkninger:

”Gældsstyrelsen afviser at eftergive gælden for [person1] med følgende begrundelser

- gælden er ikke saneringsmoden

- sociale forhold kan ikke begrunde eftergivelse

[person1] er 85 år gammel og meget alderssvækket jf. lægens udtalelse, bor på plejehjem med sin hustru, der er svært dement. Eneste indkomst er social pension, som går til dækning af husleje og opholdsudgifter på plejehjemmet. Der er absolut ingen udsigt til at [person1] vil få mulighed for at afdrage noget på sin gæld. Det forekommer derfor helt unødigt og uden mening at Gældsstyrelsen fastholder gælden. Dette betyder blot unødvendige administrationsomkostninger, ligesom fortsat bekymring fra en borger, der er meget fysisk og mentalt svækket.”

Klagerens repræsentant har den 18. januar 2022, fremsendt yderligere bemærkninger:

”(...)

Af bullit 3 fremgår:

”Det fremgår af [person1]s skatteoplysninger for 2019 at virksomhedsordningen er opgjort til 3.669.127 kr. Vi beder derfor om dokumentation vedrørende hvilken konto beløbet er udbetalt til, samt udskrift af virksomhedskontoudtog for 2019”

Situationen er desværre den, at der ikke til [person1] er udbetalt ovenstående beløb i forbindelse med ophør af virksomhedsskatteordningen i 2019. Beløbet er heller ikke udtryk for et indestående på en bankkonto. Beløbet på 3.669.127 kr. er derimod det beløb, som bliver indtægtsført som en skattepligtig indkomst i ophørsåret for anvendelse af virksomhedsskatteordningen.

De facto var der ingen likvide beholdninger på tidspunktet for ophøret af virksomheden i 2019. Dette fremgår også af det sidste årsregnskab for virksomheden, der vedrører året 2019. Baggrunden for at der ikke var likviditet til at betale restskatten er nærmere beskrevet nedenfor.

Beløbet på 3.669.127, der fremgår af årsopgørelsen for 2019 er som anført ovenfor ikke et indestående på en bankkonto, der blot kan udbetales, men er dét beløb, som skal tages til endelig indkomstbeskatning i 2019 i forbindelse med ophøret af virksomheden.

Af dette indkomstbeløb (benævnt Opsparet overskud) er der i de år, hvor virksomhedsskatteordningen har været anvendt, betalt en aconto skat på 1.156.374 kr. Dette beløb for betalt aconto skat i årene, hvor der er opsparet overskud, fremgår af side 2 i Årsopgørelse 2019 for [person1], og fremkommer som summen af ”Hævet virksomhedsskat” 503.747 kr. + 634.491 kr. + 18.136 kr7 kr., i alt 1.156.374 kr. Aconto skatterne vedrørte i al væsentlighed indkomstårene omkring år 2000 og udgjorde i opsparingsårene primært henholdsvis 34 % og 30 % betalt aconto skat af Opsparet overskud.

Den restskat der opstår i forbindelse med ophør af anvendelse af virksomhedsskatteordningen i 2019, er således den endeligt beregnede skat af det samlede opsparede virksomhedsoverskud på 3.669.127 kr. fra indkomstårene omkring år 2000, med fradrag af den i disse år betalte aconto skat på 1.156.374 kr.

Baggrunden for at der ikke i virksomheden ved ophør af virksomhedsordningen i 2019 var likviditet til at betale restskatten, er dels beskrevet i den oprindelige ansøgning dels i efterfølgende supplerende oplysninger til Skatteankestyrelsen.

Kort resumeret er situationen, at [person1] deltog som partner og medejer af [virksomhed1] K/S sammen med omkring 20 andre partnere tilbage i årene fra omkring 1980 til kort efter årtusindskiftet, hvor denne virksomhed blev afhændet til en kapitalfond. [person1]s ejerandel indgik i [person1]s virksomhedsskatteordning.

Desværre udviklede denne virksomhed sig til at blive mere og mere nødlidende. I konsekvens heraf forlod stort set samtlige partnere virksomheden, og efterlod den med en betydelig bankgæld. På salgstidspunktet i kort efter årtusindskiftet var der kun få partnere / medejere tilbage, som stod med en stor gæld, forårsaget af, at de igennem de foregående år udtrædende partnere havde trukket væsentligt højere beløb ud til sig selv, end der var indtjening til.

Disse hævninger fra de udtrædende partnere blev finansieret ved træk på kommanditselskabets bankkonto, og medførte derfor en markant bankgæld i virksomheden, som de få tilbageblevne partnere, herunder [person1], hæftede for personligt. I starten af dette århundrede lykkedes det at sælge resterne af virksomheden til en kapitalfond, og i den forbindelse blev kommanditselskabets bankgæld stort set indfriet.

[person1]s virksomhedsskatteordning var nu i den situation efter salget til kapitalfonden, at der var en betydelig udskudt skat, som der ikke umiddelbart var likvide midler til umiddelbart at finansiere.

[person1] var på dette tidspunkt i 60’erne, men fortsatte virksomhedsordningen idet [person1] fortsat var aktiv på arbejdsmarkedet, og arbejdede således på at opnå en indtjening, der muliggjorde at spare op til den udskudte skat fra tidligere år.

Alderen begyndte dog at indhente [person1], og selv om hans erhvervsaktivitet fortsatte frem til [person1] blev omkring 80 år, lykkedes det ikke at spare op til at betale den gamle udskudte skat, men alene til at betale den løbende skat af den kontinuerligt faldende indtjening i takt med at [person1] blev ældre.

Den manglende mulighed for betaling af restskatten er således ikke udtryk for, at [person1] har manglet viljen til at betale, men er desværre resultatet af hans tidligere medejeres uforsvarlige økonomiske dispositioner.

[person1] er nu 85 år gammel, er betydeligt alderssvækket både fysisk og mentalt, og har nu i flere år boet med sin demente hustru på et plejehjem.

Som beskrevet og som opgjort af Gældsstyrelsen har ægteparret ingen indkomst ud over folkepension og ATP, har ingen formue (eller gæld - ud over skattegælden) og har ingen udsigt til at arve eller opnå andre formuefordele.

Umiddelbart giver det ud fra et økonomisk perspektiv ikke nogen mening økonomisk at fastholde [person1] i den aktuelle skattegæld, idet der ikke er nogen udsigt til, at der vil være mulighed for at afdrage blot en lille del af denne gæld.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15. Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld efter gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til klagerens indtægter og udgifter, og heraf følgende betalingsevne i forhold til gældens størrelse.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4, at eftergivelse kan nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.

Landsskatteretten finder, at det forhold, at klageren har anvendt virksomhedsordningen, ikke i sig selv er til hinder for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Der er herved henset til, at der ikke ses at være grundlag for at antage, at klageren har forsøgt at undgå at betale restskatten, eller at klageren har indrettet sig på eftergivelse.

Landsskatteretten finder endvidere, at det forhold, at gælden er stiftet i 2019, ligeledes ikke er til hinder for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Der er herved henset til, at gældens alder efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, skal inddrages ved vurderingen efter § 13, stk. 2. Gældens alder ses derimod ikke at være en omstændighed, der kan begrunde, at eftergivelse nægtes efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et relevant forhold i den vurdering kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Klageren bor på plejehjemmet [...] i [by1]. Det fremgår af betalingsevnevurderingen, som Gældsstyrelsen har udarbejdet, at klageren alene har en betalingsevne på 78 kr. månedligt, efter at klagerens udgifter til plejehjemmet og øvrige udgifter er fratrukket, klageren vil ikke i fremtiden have mulighed for at betale sin gæld grundet klagerens fysiske og helbredsmæssige situation endvidere er klagerens eneste indkomst den sociale pension som klageren modtager. Det fremgår endvidere af lægeerklæring fra klagerens læge, at klageren er stærkt svækket og hjerneskadet, efter en hjerneblødning, at klageren er konfus og kan ikke varetage eget tarv, og at han er uden tegn på bedring.

Landsskatteretten finder, at det oplyste om klagerens helbredsmæssige forhold sammenholdt med klagerens økonomiske forhold, herunder den beskedne betalingsevne og det forhold at klageren ikke har nogen formue, samt klagerens alder, i særlig grad taler for en hel eftergivelse af klagerens offentlige gæld.

Landsskatteretten ændrer derfor Gældsstyrelsens afgørelse således, at klagerens gæld til offentlige eftergives.