Kendelse af 10-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-02-2024

Journalnr. 21-0045438

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ansat selskabets momstilsvar til i alt 24.466 kr. for perioden fra den 1. april 2020 til den 30. juni 2020 og selskabets afgiftstilsvar til i alt 24.168 kr. for den 19. maj 2020 for varesalg af vin, spiritus og druesaft til danske privatpersoner. Varesalget blev af Skattestyrelsen anset som fjernsalg med leveringssted her i landet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og § 14, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] GBR (herefter selskabet) er et tysk selskab, der er stiftet den 1. juli 2017. Selskabet er en vingård beliggende [adresse1], [by1] i Tyskland. Selskabet er ligeligt ejet af [person1] og [person2].

Selskabet beskæftiger sig med salg af vin, mousserende vine og spiritus m.m. via hjemmesiden [...de]. Hjemmesiden er på tysk.

Selskabet er momsregistreret i Tyskland med momsnummer [...1]. Selskabet har oplyst, at der er afregnet moms og punktafgifter af de i sagen omhandlende varer i Tyskland. Selskabet er ikke registreret for moms og punktafgifter i Danmark.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at Toldstyrelsen den 19. maj 2020 har standset en tysk varebil to gange ved grænsen til Danmark. Varebilen indeholdt vin m.m. til levering hos danske privatpersoner. I varebilen var [person2] og [person3] ([person4]). [person4] er [person2]s far.

Selskabet har til Toldstyrelsen oplyst, at selskabets primære varesalg er i Tyskland, og at selskabet kun har leverancer til Danmark én gang om året.

Under kontrollen har Toldstyrelsen blandt andet fået udleveret ekspeditionslister (manglende side 7) med leveringsoplysninger på de danske privatpersoner. Foruden navne og adresser indeholder ekspeditionslisterne oplysninger om de enkelte bestillinger, herunder oplysninger om hvor mange flasker, hver kunde har bestilt.

Skattestyrelsen har anmodet selskabet om yderligere oplysninger og materiale vedrørende de leverede varer til de danske privatpersoner.

Selskabet har oplyst, at selskabet i april og maj 2020 via hjemmesiden [...de] modtog flere bestillinger på vin m.m. fra danske privatpersoner. Grundet Covid-19 var det ikke muligt at afhente varerne på selskabets vingård. Som følge heraf henviste selskabet de danske kunder til faderens transportvirksomhed, [virksomhed2], (herefter [virksomhed2]), med henblik på at få varerne transporteret fra vingården til Danmark. [virksomhed2] og de danske privatpersoner indgik derefter en aftale om transport af vin m.m. fra vingården til to udleveringssteder i Danmark, [by2] og [by3]. For at møde de danske kunder og aflevere fakturaer besluttede [person2] at ledsage [person4] ved transporten til Danmark.

Selskabet har endvidere oplyst, at det var [virksomhed2], der organiserede transporten fra selskabets vingård til de to udleveringssteder i Danmark, og at selskabet alene stod for pakningen af de bestilte varer. Transporten blev organiseret på vegne af de danske privatpersoner. Leveringen med udleveringssted i [by2] blev arrangeret af en kundegruppe med [person5] (herefter [person5]) som kontaktperson, og leveringen med udleveringssted i [by3] blev arrangeret af en kundegruppe med [person6] (herefter [person6]) som kontaktperson.

Selskabets repræsentant har efterfølgende oplyst, at selskabet alene har nævnt [virksomhed2] som en mulig transportør, og at de danske kunder frit kunne vælge en hvilken som helst transportør til at foretage levering. Endvidere har selskabets repræsentant oplyst, at selskabet ikke tilbyder levering til andre lande end Tyskland.

[virksomhed2] er beliggende [adresse1], [by1] i Tyskland. [virksomhed2] er ejet af [person4] og har til formål at yde transportydelser på vegne af kunder. Danske kunder kan bestille transportydelser på e-mail, telefon eller via almindelig post.

Selskabet har fremlagt en virksomhedsregistreringsattest for [virksomhed2], to transportbestillingsbreve, transportfakturaer fra [virksomhed2] samt skærmprint af bankoverførsler med [virksomhed2] som betalingsmodtager.

Det fremgår af bestillingerne, at [person5] og [person6], på vegne af to danske kundegrupper, har bestilt transport af vin fra selskabets adresse til to adresser i henholdsvis [by4] (levering i [by2]) og [by3]. Bestillingerne er adresseret til [virksomhed2] med dateringerne den 1. maj 2020 og den 9. maj 2020.

Fakturaerne fra [virksomhed2] er udstedt til de danske kunder med følgende beskrivelse ”Transport Wein Deutschland – Dänemark”. På fakturaerne er der angivet følgende fakturanummering 20101, 20102, 20103... 2016 og følgende kundenummering 1,2,3...69. Fakturaerne er dateret den 21. maj 2020.

Det fremgår af skærmprintene, at [person5] og [person6] på vegne af to danske kundegrupper, har foretaget to bankoverførsler til [virksomhed2] dækkende beløb til transport jævnfør fakturaerne.

Selskabet har desuden fremlagt kopi af fakturaer for salg af vin m.m. til de danske privatpersoner, billeder af etiketter med varebeskrivelser af de solgte varer, indeholdende oplysninger om alkoholprocent og antal liter pr. flaske samt den manglende side 7 af ekspeditionslisten.

Det fremgår af fakturaerne, at selskabet har solgt vin, mousserende vin, spiritus og druesaft til danske privatpersoner for 17.444 EUR (afrundet), inkl. 19 % i tysk moms. Foruden priser indeholder fakturaerne oplysninger om antal flasker og antal liter pr. flaske, og angiver, at varerne skal sendes med transportør.

Af etiketterne fremgår, at selskabet har solgt almindelige bordvine med en alkoholprocent på mellem 9 og 13 %, mousserende vine med en alkoholprocent på 12 % og en spiritus med en alkoholprocent på 38 %.

Fakturaerne og etiketterne indeholder ikke oplysninger om, hvilket materiale flaskerne er lavet af. Skattestyrelsen har ud fra en søgning på internettet vurderet, at flaskerne, som selskabet har solgt, er lavet af glas.

Skattestyrelsen har anset, at selskabets salg af EU-harmoniserede punktafgiftspligtige varer til danske privatpersoner i Danmark udgør fjernsalg med leveringssted her i landet, og at selskabet herefter skal betale dansk moms og punktafgifter af salget.

Skattestyrelsen har opgjort selskabets salgsmoms for perioden fra den 1. april 2020 til den 30. juni 2020 og opgjort selskabets betaling af punktafgifter for den 19. maj 2020 således:

Omsætning inkl. 19 % tysk moms, EUR

Anvendt gennemsnitskurs

Omsætning inkl. 19 % tysk moms, DKK

Efteropkrævning af moms, 20 %, DKK

Rubrik A-varer, DKK

2. kvt. 17.444

7,4579

132.334

26.466

105.864

17.744

132.334

26.466

105.864

Punktafgifter

Opgørelse af punktafgifter ved efteropkrævning, DKK

Vinafgift

Spiritusafgift

Emballageafgift

22.225

57

1.886

I alt

24.168

Ved vurderingen af om selskabet er omfattet af reglerne om fjernsalg og herefter skal betale dansk salgsmoms og punktafgifter af salget til de danske kunder, har Skattestyrelsen henset til, at selskabet har henvist de danske kunder til [virksomhed2]. Skattestyrelsen har ikke fundet det sandsynligt, at selskabet har henvist de danske kunder til andre transportører. Skattestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at [person2] og [person4] er nærtbeslægtet, at [virksomhed2] er beliggende på samme adresse som selskabet, og at [person2] deltog i transporten af varerne fra vingården til Danmark.

Skattestyrelsen har ved opgørelsen af selskabets salgsmoms taget udgangspunkt i de fremlagte fakturaer fra selskabet. Ved opgørelsen af selskabets betaling af punktafgifter har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i fakturaerne fra selskabet, sammenholdt med etiketoplysninger og oplysninger fremsøgt på internettet.

Ved opgørelsen af selskabets betaling af punktafgifter har Skattestyrelsen ikke medregnet selskabets salg af to flasker druesaft, da salget ikke er afgiftspligtigt i Danmark.

I forbindelse med behandling af klagesagen har selskabet fremlagt to erklæringer underskrevet af henholdsvis [person5] og [person6]. Erklæringerne er dateret den 18. april 2021 og den 21. april 2021. Af erklæringerne fremgår følgende:

Erklæringen af 18. april 2021:

”Jeg og en gruppe vinvenner bestilte i april 2020 vin hos [virksomhed1] Gbr I [by1], [...] Tyskland.

Corona indskrænkningerne gjorde det desværre umuligt for os selv at hente vinen I [by1].

[person2] oplyste at han desværre ikke kunne levere vin til Danmark, men at jeg selv kunne arrangere at få vinen sendt med et transportfirma. [person2] anbefalede et par transport firmaer, blandt andre sin far [person4], der har et mindre transportfirma.

Jeg fik oplyst at det var ligegyldig for [person2] hvilket firma jeg brugte, jeg skulle blot selv arrangerede at vinen blev hentet hos vinbonden.

Jeg besluttede mig for at få [person4] til at aflevere vinen. [person4] hentede herefter vinen for mig, hos vinbonden og fragtede vinen til Danmark efter regning.”

Erklæringen af 21. april 2021:

”l april 2020 var vi 4 venner, som så ofte før gerne ville købe og nyde den gode vin fra [virksomhed1]. Grundet Coronarestriktioner var det ikke muligt at afhente vinen direkte på [person2]s vingård og han meddelte os, at han ikke var i stand til selv at levere; men foreslog at vi kontaktede et transportfirma og fik det til at forestå leveringen.

[person2] foreslog, på vores opfordring, et par muligheder, deriblandt hans far [person4]. [person2] pointerede, at hvilket firma vi besluttede os for, ikke havde betydning for ham, bare vinen blev afhentet direkte på vingården. Da, vi havde kendskab til [person4] fra vores mange besøg på vingården, faldt valget naturligt på [person4]s transportfirma.

[person4] afhentede vinen hos [person2] og leverede den på vores adresse. Betalingen for det forestod vi for.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har opgjort selskabets momstilsvar til i alt 26.466 kr. for perioden fra den 1. april 2020 til den 30. juni 2020 og opgjort selskabets afgiftstilsvar til i alt 24.168 kr. for den 19. maj 2020, idet Skattestyrelsen har anset, at selskabet skal betale moms og punktafgifter af fjernsalg af varer til danske privatpersoner.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. I har fjernsalg til danske privatpersoner og andre ikke-afgiftspligtige personer

(...)

1.4. Vores bemærkninger og begrundelse

Vi har vurderet bemærkningerne fra jeres repræsentant til vores forslag om, at I er omfattet af reglerne om fjernsalg til Danmark, og at vi derfor også vil opkræve moms og punktafgifter af jeres fjernsalg til Danmark for perioden fra den 1. april 2020 til den 30. juni 2020.

Det er jeres overordnede synspunkt, jf. afsnit 1.2. at I ikke har leveret varer med momsmæssigt leveringssted her i landet i henhold til reglerne om fjernsalg. I henviser i denne forbindelse også til C-276/18, KrakVet. I mener ikke, at I har været involveret i den direkte eller indirekte transport af de varer, som danske kunder har købt på hjemmesiden wein.christoph-cluesserath.de. I oplyser blandt andet, at I alene har nævnt [virksomhed2], som en mulig transportør til at foretage leveringen, men at det var op til de enkelte kunder selv at organisere transporten. Vi har bemærket, at I nu skriver, at I alene har nævnt [virksomhed2], mens I tidligere har oplyst, at I har henvist kunderne til [virksomhed2], jf. afsnit 1.1.

Selvom [person4] var fører af varebilen ved transport af varerne fra vingården til de danske kunder, er det fortsat vores opfattelse, at [person2] var involveret i transporten, idet han var ledsager i varebilen.

Det er ikke afgørende for vurderingen af sagens faktiske forhold, at hjemmesiden kun er på tysk sprog, og derfor primært henvender sig til tyske kunder. Danske kunder har bestilt og købt varerne på hjemmesiden wein.christophcluesserath.de. Varerne blev transporteret til to aftalte leveringsadresser i Danmark.

Det er fortsat vores opfattelse, at jeres salg af vin, mousserende vine og spiritus til danske privatpersoner og andre ikke-afgiftspligtige personer er omfattet af reglerne om fjernsalg. Leveringsstedet for salg af disse varer er i Danmark efter momslovens § 14, stk. 1, nr. 3, hvorfor I har pligt til at betale moms ifølge momslovens § 46, stk. 1.

Vurderingen af, at I er omfattet af reglerne om fjernsalg, er som det fremgår af forslaget foretaget på grundlag af følgende forhold:

Danske privatpersoner og andre ikke-afgiftspligtige personer kan købe varer på hjemmesiden wein.christoph-cluesserath.de.
[person2] har henvist kunderne til [virksomhed2], [adresse1], [by1], Tyskland for organisering og transport af varerne fra vingården til Danmark.
Vi finder det ikke sandsynliggjort, at [person2] har henvist kunderne til andre transportvirksomheder udover henvisningen til [virksomhed2]. Vi kan derfor ikke lægge til grund, at [virksomhed1] GbR har oplyst om flere muligheder for transport af varerne til Danmark.
[virksomhed2] tilhører [person2]s far, og er beliggende på samme adresse som [person2]s vingård.
[person2] deltog i transporten af varerne fra vingården til Danmark sammen med sin far [person4].

Ud fra en samlet vurdering er det fortsat vores opfattelse, at I som minimum er indirekte involveret i transporten, og at [virksomhed1] GbR står for transporten gennem [virksomhed2]. Det er vores opfattelse, at konklusionen er i overensstemmelse med C-276/18KrakVet præmisserne 54 til 82.

I har oplyst, at I finder det usandsynligt at den tyske skattemyndighed vil refundere moms, og at [virksomhed1] GbR derfor vil blive dobbelt beskattet. Det er imidlertid vores opfattelse, at vi er berettiget til at opkræve moms og punktafgifter, idet vi anser [virksomhed1] GbR for omfattet af reglerne om fjernsalg til Danmark. Dette er i overensstemmelse med C-276/18KrakVet præmisserne 41 til 53.

Vi underretter skattemyndigheden i Tyskland om denne afgørelse ved at sende en kopi af brevet.

Det er ikke vores opfattelse, at transporten er sket for jeres regning, idet kunderne har modtaget fakturaer for transport fra [virksomhed2]. Derfor indgår biomkostninger som f.eks. transport- og forsikringsomkostninger ikke i afgiftsgrundlaget. Dette fremgår af bilag 1.

Da der er tale om opgørelser af efterregulering af moms, og da I ikke har mulighed for at efteropkræve yderligere moms hos jeres kunder, opkræver vi 20 % af vederlaget, som I har faktureret til de danske privatpersoner og andre ikke-afgiftspligtige personer inkl. tysk moms. Vi henviser til dom afsagt af EU-Domstolen i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulicâ og Plavosin.

Afgiftsgrundlaget vedrørende efteropkrævningen udgør herefter vederlaget inkl. opkrævet tysk moms. Vi beregner 20 % moms af afgiftsgrundlaget.

Ud fra jeres oplysninger har vi opgjort den skyldige moms. Ved omregning fra EUR til DKK har vi anvendt gennemsnitlige valutakurser pr. kvartal fra Danmarks Nationalbank. Vi vil opkræve i alt 26.466 DKK, og I kan se opgørelsen herunder.

Opgørelse af afgiftspligtig omsætning for 2. kvartal 2020:

Omsætning inkl. 19 % tysk moms, EUR

Anvendt gennemsnitskurs

Omsætning inkl. 19 % tysk moms, DKK

Efteropkrævning af moms, 20 %, DKK

Rubrik A-varer, DKK

2. kvt. 17.444

7,4579

132.334

26.466

105.864

17.744

132.334

26.466

105.864

Opgørelsen dækker perioden fra den 1. april 2020 til den 30. juni 2020.

Da I har solgt EU-harmoniserede punktafgiftspligtige varer til danske privatpersoner og andre ikke-afgiftspligtige personer, har vi ikke reduceret den afgiftspligtige omsætning med 280.000 DKK, som er registreringsgrænsen for fjernsalg til Danmark ifølge momslovens § 48, stk. 3.

Vi angiver 105.864 DKK i rubrik A-varer. Det stemmer overens med ovenstående opgørelse og svarer til værdien uden afgift af jeres fjernsalg af varer til danske privatpersoner og andre ikke-afgiftspligtige personer. Det står i momsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, nr. 3.

De af jeres repræsentant fremsatte oplysninger kan ifølge vores opfattelse ikke medføre andet resultat, hvorfor vi træffer denne afgørelse, der stemmer overens med det forslag, vi tidligere har sendt jer.

2. I skal afregne punktafgifter her til landet af jeres fjernsalg til danske privatpersoner og andre ikke-afgiftspligtige personer

(...)

2.4. Vores bemærkninger og begrundelse

Det er vores opfattelse, at jeres salg af vin, mousserende vin og spiritus til danske privatpersoner og andre ikke-afgiftspligtige personer er omfattet af fjernsalgsreglerne i momsloven, se punkt 1.4. Det er varer, der anses for at være EU-harmoniserede punktafgiftspligtige varer.

Det betyder, at I har pligt til at betale vinafgift og spiritusafgift i Danmark fra første leverance. Det står i øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 2, spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2 og Rådets direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter artikel 36.

Ifølge de fremsendte etiketter med produktbeskrivelser fremgår det, at I har solgt almindelige bordvine, hvidvine med en alkoholprocent mellem 9 % og 13 %, mousserende vine med en alkoholprocent på 12 % og spiritus med en alkoholprocent på 38 %.

Det er endvidere vores opfattelse, at emballagerne med indhold af afgiftspligtig vin, mousserende vin og spiritus er afgiftspligtige efter emballageafgiftslovens § 1, hvorfor I har pligt til at betale emballageafgift efter emballageafgiftslovens § 10.

Af de fremsendte fakturaer fremgår det ikke, hvilket materiale emballagerne er lavet af. Ud fra vores søgninger på Internettet har vi fra billeder af de enkelte produkter vurderet, at alle emballager solgt til danske privatpersoner og andre ikkeafgiftspligtige personer og leveret den 19. maj 2020 er lavet af glas.

Der er solgt to 0,75 liters flasker med Traubensaft (druesaft). Varen er ikke afgiftspligtig, hvorfor vi ikke har medregnet de to flasker i vores opgørelse af vin-, spiritus- og emballageafgift. Varen er derimod pantpligtig i Danmark, se afsnittet Øvrige punkter - Tilmelding til pantordning i Danmark nedenfor.

Ud fra jeres oplysninger har vi opgjort den skyldige vinafgift, spiritusafgift og emballageafgift for den 19. maj 2020. Vi vil opkræve i alt 24.168 DKK i punktafgifter. I kan se fordelingen på typer af punktafgifter i opgørelsen herunder.

Opgørelse af punktafgifter for den 19. maj 2020:

Punktafgifter

Opgørelse af punktafgifter ved efteropkrævning, DKK

Vinafgift

Spiritusafgift

Emballageafgift

22.225

57

1.886

I alt

24.168

Specificeret opgørelse af de enkelte punktafgifter fremgår af bilag 1.

3. I skal registreres for moms og punktafgifter i Danmark

(...)

3.4. Vores bemærkninger og begrundelse

Det er ifølge punkt 1.4. og 2.4. vores opfattelse, at I er omfattet af reglerne om fjernsalg, og derfor skal I betale moms og punktafgifter af salgene i Danmark. Det er desuden vores opfattelse, at I er registreringspligtige efter:

Momslovens § 47, stk. 1, og § 48, stk. 3, modsætningsvis
Øl- og vinafgiftsloven § 6 a, stk. 6
Spiritusafgiftsloven § 8, stk. 6
Emballageafgiftsloven § 3, stk. 6

I skal registrere [virksomhed1] GbR for moms og punktafgifter for fjernsalg til Danmark senest 14 dage efter den dag, hvor I modtager denne afgørelse. Dette påbud følger af momslovens § 47, stk. 7.”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 10 juni 2021 supplerende anført:

”Vi bemærker, at den tyske skattemyndighed ved kontrollen måske ikke har været opmærksom på, at der udover salg til de tyske kunder, også havde været fjernsalg til danske privatpersoner.

Kompetent myndighed i Danmark har videresendt en kopi af afgørelsen til kompetent myndighed i Tyskland til orientering den 11. marts 2021. Det er derfor ikke sikkert at oplysningerne er videresendt fra kompetent myndighed i Tyskland og nået frem til kontrolmyndigheden i Tyskland før kontrollen fandt sted.

Vi har i afgørelsen opfordret [virksomhed1] GbR til at kontakte den tyske skattemyndighed, hvis de ønsker vejledning om korrektion af eventuelt indberettet tysk salgsmoms og punktafgifter for de perioder, hvor de er omfattet af reglerne om fjernsalg til Danmark.

Vi har truffet afgørelsen på grundlag af alle de oplysninger vi har modtaget fra [virksomhed1] GbR samt fra Toldstyrelsens kontrol ved grænsen den 19. maj 2020.

Oplysninger [person2] sendte til os:

Brev med redegørelse/declaration og fakturaer udstedt af [virksomhed2] for transport af vin til Danmark/ - ATT_4-1, att_4-2) modtaget den 29. juni 2020 som svar på indkaldelse af regnskabsoplysninger m.v. dateret 2. juni 2020.
Brev med redegørelse/anschreiben, etiketter, ekspeditionsliste og fakturaer udstedt af [virksomhed1] GbR for salg af vin m.v. til de danske kunder modtaget den 21. september 2021 som svar på anmodning om yderligere materiale m.v. dateret 3. september 2020.

Oplysninger Toldstyrelsen sendte til os:

Mail med oplysninger om forløbet og samtalen med [person2] da de blev stoppet ved tolden i [by5] 2 gange den 19. maj 2020 og vedhæftede billeder taget af kørekort, nummerplade på varebil, kopi af udskrift fra https://www-lw-heute.de/weinexport-steuerrecht hvor følgende tekst er fremhævet: ”Beauftragt nun der dänische Privatkunde eine Spedition, Wein bei einem deutschen Winzer abzuholen, fällt die deutsche Mehrwertsteuer von 19 Prozent an.”, ekspeditionsliste side 1-6 og 8-15, faktura nr. 220223 og 220224 til kunde nr. 32, faktura nr. 220225 og 220226 til kunde nr. 807.

Vi havde ikke fundet anledning til at anmode om yderligere oplysninger vedrørende spørgsmålet om hvorvidt kunderne faktisk havde fået oplyst om henvisning til en eller flere transportører, idet vi var af den opfattelse, at vi havde tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelsen ud fra de oplysninger vi havde modtaget, herunder fra indsigelsen til forslaget.

Selv om det stod kunderne frit at vælge enhver transportør, og ikke var bundet til at vælge [virksomhed2], så havde kunderne valgt [virksomhed2] til levering af varerne i Danmark.

[person2] var ledsager i varebilen og deltog dermed aktivt ved leveringen af varerne sammen med sin far [person4].

Da [person4]s selvstændige virksomhed [virksomhed2] har fælles adresse med [person2]s vingård er det med til at understrege det tætte samarbejde mellem de to virksomheder.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar nedsættes med 26.466 kr., og at selskabets afgiftstilsvar nedsættes med 24.168 kr.

Selskabets repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”The Danish Tax Agency (the "DTA") has misinterpreted the facts of the case investigated by themselves and further presented by the [virksomhed1]. In addition, the DTA has wrongly applied European Tax Law and the respective judgements by the European Court of Justice.

In consideration of this misinterpretation of the given facts and misapplication of European Law the [virksomhed1] appeals against the decision dated 2 March 2021 in its entirety.

(...)

In order to avoid unnecessary repetitions, we would like to refer to the decision of the Danish Tax Agency dated 2 March 2021 (Attachment 2) and the writ of the [virksomhed1] dated 4 January 2021 (Attachment 3) for the facts of the case.

In addition to the facts already incorporated in this appeal by reference we would further like to draw the attention to a special VAT inspection conducted by the German Tax Authority in March 2021. The [virksomhed1] does not have any information, if this VAT inspection has been initiated because of an official request by the DTA or if it was only triggered because of the reception of the decision of the DTA dated 2 March 2021 by the German Tax Authority. The special inspection resulted in the assessment of the German Tax Authority that the sales in question in this current case have been correctly declared and taxed in Germany. Therefore, in this case we are facing the situation that two member states of the European Union have a different interpretation of distance selling resulting in VAT double taxation of the [virksomhed1].

Thus, and only in case the National Tax Tribunal tend to follow and uphold the decision of the DTA we request the National Tax Tribunal

to seek for a preliminary ruling of the European Court of Justice according to Art. 267 TFEU.

We are of the opinion that the DTA did not correctly interpret the given facts of the case and based its decision only on assumption instead of evidence and if deemed necessary would have the obligation to perform further official investigations. Instead of further investigate the case the DTA only based its decision on a non-evidenced assumption that it does not sound plausible that the [virksomhed1] has offered the customers to organize the pick-up of wines at the [virksomhed1] themselves.

As its most substantial argument the DTA states that the [virksomhed1] in its first answer letter dated June 2020 wrote it had "referred" customers to [virksomhed2] and that this from an interpretation of the common use of such term can only be understood in a way that the [virksomhed1] referred to [virksomhed2] only, but no other freight forwarder. First, the DTA did not take into consideration an obvious fact here, the owner [person2] is not a native English speaker and has used the word "referred" not knowing that it could be interpreted as a statement of eksklusivity. He did not use this term towards its customers as we have already stated in the writ dated 4 January 2021. In addition, the DTA did not reference the complete sentence stated by [person2], which closed " ... and offered to pack the orders finished for pickup by a carrier at my winery." It clearly stated that the [virksomhed1] did not only provide one option for a carrier but left it to the respective customer groups to decide how they want to organize the transport. Second, even though the DTA does not find it plausible that the [virksomhed1] has referred the customers to other transport companies, it did not use any of the information already provided to further investigate the case. Therefore, the [virksomhed1] contacted its customers again and asked them to provide a written statement about what has been discussed in connection with the orders in question for this case. Please see attached the two written statements by the respective customer groups confirming the submission made by us on 4 January 2021 (Attachment 4.1 and 4.2).

It is deemed needless to mention that the fact that [virksomhed2] and the [virksomhed1] have the same address does not lead to any conclusion from a legal perspective as on the one hand a lot of companies have the same address, but are actually independently operating and on the other hand we have already stated that [virksomhed2] is independently operating and does not share any facilities with the [virksomhed1].

Taking into consideration all this available information it could only be concluded that the transport was completely organized by the customer groups and the [virksomhed1] was neither directly nor indirectly involved in the transportation. Consequently, the rules on distance selling are not applicable in the current case and the full amount is taxable in Germany. This view has also been confirmed by the German Tax Authorities. As we did not yet have access to the official taxation file of the DTA, we can only assume that this response is also included in the files already. In order to further prepare for this case and to have the same information available as the DTA we request the National Tax Tribunal.

to grant us access to the official tax files archived by the Danish Tax Authority.

For reasons of precaution we would like to request the National Tax Tribunal - in accordance with the jurisdiction of the European Court of Justice (BCJ; 18 June 2020 - C-276/18, para. 50/51) - to

seek for a preliminary ruling of the European Court of Justice

if it finally comes to the opinion that the German Tax Authorities have unlawfully upheld their initial assessment that the orders in question in this case are only taxable in Germany for VAT as well as for excise duties purposes.”

Ved supplerende indlæg af 10. januar 2022 har selskabets repræsentant endvidere anført følgende:

”The DTA has stated in its response that the German tax authority may not have been aware during their control that not only the relationship to German customers, but also to Danish private customers is in question. This statement is misleading and as we have already explained in our initial appeal writ that the German tax authority was well aware of the situation in question. The only information that we still do not have, is whether the unannounced VAT inspection at the tax advisor of the Appellant has been performed due to an official request by the DTA or if the German tax authority did it on their own behalf after having received the information from Denmark. In our opinion the Appellant is not obliged to provide and proof the underlying facts of the case. It is the statutory obligation of the DTA to provide the complete facts of the case and provide evidence for any underlying facts. Therefore, we request the DTA to further clarify with the German tax authorities on the application of either German or Danish Tax law to the situation in question between the parties of this case.

Even though we are of the opinion that the DTA has the obligation to further investigate on the facts of the case we are willing to provide additional information on a voluntary basis. The unannounced special VAT-inspection (Umsatzsteuer-Nachschau, § 27b Umsatzsteuergesetz; German VAT-Act) has been executed by the Finanzamt [by6] by Ms. [person7] on 30 March 2021 and the Finanzamt [by6] was aware of the situation in question here and even focused on that situation. We do not have any further information on the final assessment of the Finanzamt [by6], but we assume that they did not change their initial assessment that the turnover is taxable in Germany only, as they did not amend the VAT tax assessment. Thus, we would like to repeat our request made in the initial appeal writ in case the National Tax Tribunal tend to follow and uphold the decision of the Danish Tax Authority

to seek for a preliminary ruling of the European Court of Justice according to Art. 267 TFEU.

In addition, we acknowledge that the DTA now also agrees "the customers were free to choose any carrier, and were not bounded to choose [virksomhed2]".Even though the DTA is now applying the right facts to the case its legal conclusion is still not in line with the European Court of Justice's rulings.

In conclusion of the aforementioned facts, the respective legal assessment and taking into full account our initial appeal writ, we seek the National Tax Tribunal to decide as requested in the Appeal.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat selskabets momstilsvar til i alt 26.466 kr. for perioden fra den 1. april 2020 til den 30. juni 2020 og selskabets afgiftstilsvar til i alt 24.168 kr. for den 19. maj 2020 som følge af, at Skattestyrelsen har anset selskabet for at være omfattet af reglerne for fjernsalg, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og § 14, stk. 1, nr. 3.

Retsgrundlaget

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, som leveres mod vederlag her i landet.

Fjernsalg defineres i momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013), hvor det fremgår:

”Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret efter §§ 47, 49-50 a eller 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land.”

Videre fremgår det af momslovens § 14, stk. 1, nr. 3, at leveringsstedet for varer er her i landet, når varen sælges ved fjernsalg fra et andet EU-land, når virksomheden er registreringspligtig for dette salg her i landet, jf. § 48, stk. 3.

Momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og nr. 3, implementerer momssystemsdirektivets art. 33, stk. 1, litra a (EUDIR nr. 2235 af 16. december 2019), som har følgende ordlyd:

”Art. 33

Stk. 1.Uanset artikel 32 anses leveringsstedet for varer, der af leverandøren eller for hans regning forsendes eller transporteres fra en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, for at være det sted, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten til kunden afsluttes, når følgende betingelser er opfyldt:

a) leveringen af varer finder sted til en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, eller til enhver anden ikke-afgiftspligtig person.”

Af momsloven § 47, stk. 1, fremgår det, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Afgiftspligtige personer, der leverer varer ved fjernsalg, er ifølge momslovens § 48, stk. 3, fritaget for registrering, når den samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr. Registreringsgrænsen gælder ikke ved salg af EU-harmoniserede punktafgiftsvarer.

SKAT har i SKM2016.112.SKAT tilkendegivet sin opfattelse af, hvornår salg af varer fra andre EU-lande, som bliver transporteret til kunder i Danmark, skal anses for / ikke anses for fjernsalg. Heraf fremgår blandt andet:

”Fjernsalg

Det er SKATs opfattelse, at leverandøren må anses for at være direkte eller indirekte involveret i transporten af varer i ethvert af følgende tilfælde:

Aftale om transport eller forsendelse af varerne er indgået mellem leverandøren og transportøren.
Transporten eller forsendelsen varetages af en uafhængig transportør, men leverandøren bærer helt eller delvist ansvaret for varerne under forsendelsen.
Leverandøren på vegne af transportøren fakturerer forsendelsesvederlaget til- eller opkræver/modtager det fra køberen af varerne.
Leverandøren aktivt promoverer én bestemt transportør.
Leverandøren aktivt sætter køberen i kontakt med transportøren.
Leverandøren leverer oplysninger om de varer, som ønskes fragtet, til transportøren.

Det bemærkes, at denne fortolkning næsten er enstemmigt tiltrådt af EU's momskomité i dens guideline fra det 104. møde den 5./6. juni 2015.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at der er tale om fjernsalg, når leverandøren som led i en helhedsløsning eksempelvis på sin hjemmeside oplister navnene på en eller flere fragtmænd, og det på baggrund af en konkret helhedsbedømmelse kan konstateres, at leverandøren reelt direkte eller indirekte organiserer transporten i samarbejde med transportøren.

Ved denne vurdering vil følgende forhold tale for, at der er tale om fjernsalg:

De nærmere vilkår for transporten aftales mellem leverandøren og transportøren.
Leverandøren har aftalt rabat med transportøren, som kommer kunderne til gode.
Leverandøren og transportøren er koncernforbundne eller har et lignende interessefællesskab.
Leverandøren modtager provision fra transportøren for at anvise kunderne.
Leverandøren betaler vederlag til transportøren for, at denne påtager sig transporten.

For så vidt angår fastlæggelsen af de nærmere vilkår, vil det kunne tillægges afgørende vægt, hvis leverandøren på sine kunders vegne sikrer, at transporten gennemføres på særligt gunstige vilkår i kraft af, at leverandøren har udvirket, at transportøren samler transportopgaverne for leverandørens kunder og transporterer varerne samlet til leverandørens forskellige kunder i Danmark."

EU-domstolen fastslog i sag C-276/18 (KrakVet), at artikel 33 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at såfremt varer, som sælges af en leverandør, der er etableret i en medlemsstat, til kunder med bopæl i en anden medlemsstat, befordres til kunderne af et selskab, som anbefales af leverandøren, men med hvilket det står kunderne frit for at kontrahere med henblik på denne befordring, skal disse varer anses for at forsendes eller transporteres ”af leverandøren eller for hans regning”, såfremt den nævnte leverandørs rolle er afgørende for så vidt angår initiativet til og organiseringen af de væsentlige faser i forsendelsen eller transporten af de nævnte varer, jf. præmis 82. I samme sag fastslog EU-domstolen, at artikel 7, 13 og 28-30 i forordning 904/2010 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at skattemyndighederne i en medlemsstat ensidigt kan undergive transaktioner en anden afgiftsmæssig behandling for så vidt angår moms end den, i medfør af hvilken disse transaktioner allerede er blevet pålagt afgift i en anden medlemsstat, og at skattemyndigheder i to medlemsstater ikke er forpligtet til at samarbejde med henblik på at nå frem til en fælles løsning med hensyn til behandling af en momsmæssig transaktion, jf. præmis 49 og 53.

EU-Domstolen fastslog endvidere i de forenede sager C-249/12 og C-250/12 (Tulcâ og Plavosin), at artikel 73 og 78 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at når prisen på en vare er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, og leverandøren er den betalingspligtige, skal den aftalte pris anses for allerede at indeholde moms, i det tilfælde hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt den afkrævede moms, jf. præmis 43.

Af øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 1 fremgår, at der skal betales en vinafgift pr. liter vin. Det fremgår af øl-og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, at afgiftssatsen er 11,26 kr. pr. liter ved varer med en alkoholprocent på mellem 6 og 15 %.

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 3 A, at der skal betales en tillægsafgift på 3,35 kr. pr. liter ved varer med et overtryk på mindst 3 bar ved 20 grader celsius (mousserende vin).

Af spiritusafgiftslovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 82 af 21. januar 2016) fremgår, at der skal betales en spiritusafgift. Det fremgår af spiritusafgiftsloven, at afgiftssatsen udgør 150 kr. pr. liter med 100 procent ætanolstyrke.

Det fremgår af emballageafgiftslovens § 1 stk. 1, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1236 af 4. oktober 2016), at der skal betales en afgift af emballager, der indeholder vin og spiritus. Det fremgår af emballageafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4, at afgiftssatsen ved varer med et rumindhold på mellem 40 og 60 cl er 0,40 kr., og at afgiftssatsen ved varer med et rumindhold på mellem 60 og 110 cl er 0,80 kr.

Den konkrete sag

Det er i den påklagede periode konstateret, at selskabet har solgt vin, spiritus og druesaft til danske privatpersoner via hjemmesiden [...de]. Grundet Covid-19 var det ikke muligt at afhente varerne på vingården, hvorefter de danske privatpersoner indgik en aftale med [virksomhed2] om transport af varerne til to udleveringsteder i Danmark.

Retten finder, at selskabet som minimum har været indirekte involvereret i transporten af varerne til Danmark. Retten har lagt vægt på, at [person2] har henvist de danske kunder til [virksomhed2], og at [person2] deltog i transporten af varerne. Retten har endvidere lagt vægt på, at selskabet og [virksomhed2] er beliggende på samme adresse, at [person2] og [person4] er nærtbeslægtet, og at det bestående interessefællesskab har været afgørende for i hvert fald initiativet til transporten af varerne. At det stod de danske kunder frit for at vælge en hvilken som helst transportør til et foretage levering, kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker, at vurderingen er i overensstemmelse med gældende praksis, jf. EU-domstolen sag i C-276/18 (KrakVet), præmis 82.

Retten kan ikke tillægge de fremlagte erklæringer vægt, idet der er er tale om ensidige erklæringer, der er indhentet til brug for denne sag. Retten bemærker, at der ikke er fremlagt anden dokumentation for, at selskabet har henvist de danske kunder til andre transportører.

Retten finder herefter, at selskabets salg af varer til danske privatpersoner har været omfattet af definitionen af fjernsalg, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og at varesalget har haft levereringssted her i landet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen har ansat selskabets salgsmoms til 24.466 kr., svarende til 20 % af selskabets momspligtige omsætning til de danske privatpersoner. Retten bemærker, at efteropkrævningen af salgsmomsen er i overensstemmelse med gældende praksis, jf. EU-domstolen i de forenede sager C-249/12 og C-250/12 (Tulcâ og Plavosin), præmis 43.

Selskabet har til danske privatpersoner solgt varer, der anses for at være EU-harmoniserede punktafgiftspligtige varer. Retten finder, at selskabet har pligt til at betale vin- og spiritusafgift af leverancerne. Idet der er tale om emballage med indhold af afgiftspligtig vin og spiritus, finder retten endvidere, at selskabet har pligt til at betale emballageafgift.

Retten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. april 2020 til den 30. juni 2020 til 26.466 kr. og ansat selskabets afgiftstilsvar for den 19. maj 2020 til 24.168 kr. for varesalg af EU-harmoniserede punktafgiftsvarer til danske privatpersoner. Retten bemærker, at registreringsgrænsen for varer der leveres ved fjernsalg her til landet på 280.000 kr., ikke gælder ved levering af punktafgiftspligtige varer. Det følger af momslovens § 48, stk. 3. Selskabet har således pligt til at lade sig registrere for moms og punktafgifter, jf. momslovens § 47, stk. 1.

Det forhold, at selskabet har betalt tysk moms og afregnet punktafgifter af de pågældende varer i Tyskland, kan ikke føre til et andet resultat. Retten henviser til EU-domstolens sag i C-276/18 (KrakVet), præmis 49 og 53, hvoraf fremgår, at skattemyndigheder i to medlemsstater ikke er forpligtet til at indgå et samarbejde med henblik på at nå frem til en fælles løsning med hensyn til behandling af momsmæssig transaktion, og at en skattemyndighed i medlemsstat er berettiget til at pålægge transaktioner moms, uanset at de allerede i henhold til en afgørelse fra anden skattemyndighed er blevet pålagt moms i et andet EU-land.

Henset til ovenstående finder retten, at sagen ikke giver anledning til en præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EU-domstolen.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.