|
|
Kendelse af 09-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 28-05-2023
Journalnr. 21-0043136
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 12.500 kr. for 2. kvartal 2019. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ved nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til [virksomhed1] entreprisen har medtaget faktura nr. 598, der er udstedt til selskabet [virksomhed2] ApS.
Landsskatteretten ændrer skattestyrelsens afgørelse, således at selskabets momstilsvar nedsættes med 12.500 kr. for 2. kvartal 2019.
Faktiske oplysninger
[virksomhed3] ApS, herefter benævnt selskabet, er stiftet den 24. maj 2018 af [person1], der er selskabets ejer og direktør. Selskabet er registreret med branchekoden 475220 ”Byggemarkeder og værktøjsmagasiner” med bibranchen 782000 ”Vikarbureauer”.
Selskabet var i 4. kvartal 2018 registreret med 1 medarbejder fordelt på 1 årsværk. I 1. kvartal 2019 var selskabet registreret med 2-4 medarbejdere på 2-4 årsværk mens der i 2. og 3. kvartal 2019 var 5-9 medarbejdere fordelt på 2-4 årsværk. I 1. kvartal af 2020 var der mellem 6 og 10 registrerede medarbejdere fordelt på 4-5 årsværk.
Der er ikke fremsendt bogføringsmateriale fra selskabet.
Selskabet har angivet følgende momstilsvar for 2. kvartal 2019:
Periode | Salgsmoms | Erhvervelsesmoms | Købsmoms | Tilsvar |
2. kvartal 2019 | 789.976 kr. | 118.878 kr. | 790.318 kr. | 118.536 kr. |
Skattestyrelsen har på baggrund af kontoudskrift fra selskabets bankkonto opgjort køb af ydelser fra underleverandøren [virksomhed1] ApS. Efter gennemgang af fakturaer, der var udstedt til selskabet af [virksomhed1] ApS, nægtede Skattestyrelsen fradrag for købsmoms for udgifter hertil.
[virksomhed1] ApS , CVR-nr. [...1], herefter benævnt [virksomhed1], er stiftet den 21. februar 2018 af [person2], der var registreret som direktør indtil 19. januar 2021. [virksomhed1] er nu under tvangsopløsning, konkursdekret afsagt 12. marts 2021. [virksomhed1] er registreret med branchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse” samt bibrancherne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”.
[virksomhed1] var registreret med 2-4 medarbejdere fordelt op 2-4 årsværk i 4. kvartal 2018. I 1. til 3. kvartal 2019 var der 5-9 medarbejdere på 2-4 årsværk. I resten af 2019 og 1. kvartal 2020 var der registreret 6-7 medarbejdere fordelt på 4-5 årsværk.
Skattestyrelsen har i alt nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandøren [virksomhed1] ApS for 1.728.253 kr. for den samlede perioden.
Selskabets samlede udgifter til [virksomhed1] ApS er på baggrund af fakturaerne opgjort til 1.092.566 kr. ekskl. moms for 4. kvartal af 2018, 5.382.720 kr. ekskl. moms i 2019 og 487.728 kr. ekskl. Moms i 1. kvartal af 2020.
Til støtte for udgifterne til [virksomhed1], har selskabet fremlagt fire underleverandørkontrakter. Kontrakterne vedrører ud fra det oplyste arbejde på adresserne [adresse1], [adresse2], [adresse3] og [adresse4]. Kontrakterne indeholder derudover en specificering af hvilke arbejdsopgaver kontrakten indeholder.
Iblandt de omfattede fakturaerne, har Skattestyrelsen nægtet selskabet fradrag for købsmoms af faktura nr. 598.
Faktura dato | Faktura nr. | Beløb ekskl. Moms | Moms | Beløb inkl. Moms |
Q2 - 2019 | ||||
03-06-2019 | 598 | 50.000 kr. | 12.500 kr. | 62.500 kr. |
I alt samlet | 50.000 kr. | 12.500 kr. | 62.500 kr. |
Faktura nr. 598 er anført med [virksomhed2] ApS som modtager.
Skattestyrelsen har under klagens behandling i Skatteankestyrelsen udtalt, at denne var medtaget ved en fejl og derfor ikke skal med i beregningsgrundlaget.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ved forhøjelsen af selskabets momstilsvar for 2. kvartal 2019, medtaget faktura nr. 598, der er udstedt af [virksomhed1] til [virksomhed2] ApS. Den påklagede forhøjelse udgør samlet 12.500 kr.
Som begrundelse for afgørelsen, har Skattestyrelsen anført følgende argumentation:
”(...)
Ifølge fakturaerne er der solgt arbejdskraft til diverse opgaver herunder malearbejde, tagarbejde, gipsarbejde, håndværkerarbejder, mandskabsudlejninger m.v. Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.
På fakturaerne fremgår det, at betaling af fakturaerne skal ske til en konto i SEB bank, hvorfra penge overføres til [virksomhed1] ApS’ konto hos [finans1] i Litauen og herfra videre til andre konti i udlandet. Ved betaling skal man oplyse et reference nr. som starter med [...].
Endvidere fremgår der også fakturaer, hvor betaling skal ske til en konto i [finans2], hvorfra penge videre overføres til [virksomhed1] ApS’ konto hos [virksomhed4] og her videre til andre konti i henholdsvis Danmark og udlandet. Ved betaling skal man oplyse ”[virksomhed1]”.
[virksomhed1] ApS har ingen umiddelbare tegn på betaling af driftsomkostninger, der knytter sig til de fakturaer, der er betalt til [finans1] eller [virksomhed4] i [finans2] PLC, ligesom selskabet ikke har haft lønudgifter eller udgifter til underleverandører, som gør det muligt at levere de fakturerede ydelser.
Skattestyrelsen har indkaldt [virksomhed1] ApS ApS’ regnskabsmateriale. Brevet er kommet retur til Skattestyrelsen med bemærkningen ”ubekendt på adressen”.
Der er ikke fremlagt supplerende oplysninger om samhandlen med [virksomhed1] ApS, så som kontrakt/samarbejdsaftale, timesedler/arbejdssedler, kontaktoplysninger eller korrespondance.
Der godkendes ikke fradrag for fakturaerne til [virksomhed1] ApS i 2018, 2019 og 2020, da disse anses for at være fiktive.
Ovennævnte forhold hos underleverandør [virksomhed1] ApS skaber ifølge Skattestyrelsens opfattelse en formodning for, at der ikke er udført noget arbejde.
På baggrund af de fremlagte fakturakopier og betalingsmønstret, anser Skattestyrelsen, at der er tvivl om fakturaernes realitet. Selskabets bevisbyrde for, at fakturaerne dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.
Det gøres på baggrund af anførte sammenfattende omstændigheder gældende, at [virksomhed3] ApS ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra underleverandøren dækker over reelle leverancer af timer vedrørende leje af mandskab m.v.
De udstedte faktura er alene anvendt til at opnå fradrag skatte- og momsmæssigt til brug for udbetaling af sorte lønninger. I sagsfremstillingens punkt 2, indgår fakturaer, således i beregningen af den manglende A-skat og am-bidrag.
Skattestyrelsen nægter [virksomhed3] ApS fradrag for købsmoms for perioden 1. oktober 2018 – 30. juni 2020 med i alt 1.740.753 kr. i henhold til nedenstående opgørelse:
(...)”
Skattestyrelsen har af brev den 7. september 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling:
”(...)
Talmæssige opgørelse
Skattestyrelsen er enig i den talmæssige opgørelse som anført i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller forhøjelsen af klagers momstilsvar nedsat med 12.500 kr., idet fakturanr. 598, rettelig ikke skulle medgå i opgørelsen.
Den samlede forhøjelse for den påklagede periode udgør herefter samlet 1.728.253 kr.
(...)”
Klagerens opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand, om at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar på baggrund af faktura nr. 598 skal nedsættes med det pålydende momsbeløb på 12.500 kr. for 2. kvartal af 2019.
Selskabets repræsentant anfører i klagen følgende:
”(...)
Ad Momstilsvaret
Fakturanr. 598
Det bemærkes indledningsvist, at Fakturanr. 598 er udstedt til [virksomhed2] APS, CVR-nr.: [...2]. Den konkrete faktura har således intet med klager at gøre, hvorved momstilsvaret ifølge
den konkrete faktura følgelig intet har at gøre med klagers momstilsvar i det relevante indkomstår.
(...)”
Kontakten med [virksomhed1] er foregået med en mand ved navn [person3]. Selskabets indehaver har på møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at han ikke selv har mødt eller snakket med [person3]. Det var selskabets ansatte oplyst som [person4], der forestod kontakten med [virksomhed1].
Selskabets repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens bemærkninger hertil:
”(...)
Af hensyn til sagens karakter og særligt den foreliggende dokumentation er både vi og vores klient indforstået med, at betingelserne for fradrag, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, ikke ses opfyldt. Vi er således enige med såvel Skattestyrelsen samt Skatteankestyrelsen i, at Selskabets oplyste indgående moms (købsmoms) ikke ses at være fradragsberettiget, da de fremlagte fakturaer ikke opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte krav. Dog fastholdes klagen af hensyn til Skatteankestyrelsens foreslåede korrektion til Skattestyrelsens talmæssige opgørelse, hvor medtagelsen af fakturanr. 598 på i alt 12.500 kr. indstilles nedsat.
Vi gør dog for en god ordens skyld opmærksom på, at ovenstående ikke er udtryk for, at vi accepterer præmissen om, at der ikke er sket faktisk levering af momspligtige ydelser, jf. momslovens § 37.
Sammenfattende er det således alene den af Skattestyrelsen fejlagtige talopgørelse, der fortsat påklages, hvorfor vores klients momstilsvar i perioden påstås nedsat med 12.500 kr.
”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes med 12.500 kr. for 2. kvartal 2019 og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.
Skattestyrelsen havde ikke forinden retsmødet fået indsigt i selskabets tilskæring af sagen, samt tilhørende materiale og indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen følger Skatteankestyrelsens indstilling, der nedsætter den samlede forhøjelse til 1.728.253 kr.
Skattestyrelsens bemærkninger
Skattestyrelsens har fremsendt følgende bemærkninger til de af selskabet fremlagte samarbejdskontrakter:
”(...)
Skattestyrelsen har vurderet de fremsendte oplysninger. Vi er kommet til den konklusion, at vi fastholder vores tidligere udtalelser af 11. september 2022.
Vores nyligt foretagne vurdering af sagen og af de nyligt fremsendte bilag i sagen gør, at vi ikke finder grund til at tilsidesætte eller ændre på vores tidligere vurdering.
Vi lægger vægt på, at der ikke er modtaget nye oplysninger i sagen, såvel som der ikke er modtaget ny dokumentation, der begrunder eller belyser sagen i et andet omfang, end det grundlag vi tidligere har vurderet.
De modtagne samarbejdskontrakter giver ikke anledning til ændring, da det fortsat ikke er muligt at identificeret de ansatte, der måtte have udført arbejdet. Der henvises fortsat til, at det er teknisk umuligt for [virksomhed1] ApS, at foretaget leveringer.
Vores vurdering er således, at sagen fortsat bør fastholdes i overensstemmelse med vores tidligere udtalelser.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ved forhøjelsen af selskabets momstilsvar har medtaget og nægtet selskabet fradrag for købsmoms af faktura nr. 598, med et pålydende momsbeløb på 12.500 kr. for 2. kvartal af 2019.
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”.
Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
1. a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
...”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240
...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
...”
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Skattestyrelsen har fremlagt 50 fakturaer og 3 kreditnotaer fra [virksomhed1], der er udstedt til selskabet i perioden fra den 2. oktober 2018 til den 31. marts 2020.
Skattestyrelsen har ved gennemgangen af selskabets underleverandørfakturaer fra [virksomhed1] og efterfølgende forhøjelse af momstilsvar medtaget faktura nr. 598, og forhøjet selskabets momstilsvar svarende til den pålydende moms. Fakturaen der er udstedt af [virksomhed1] til [virksomhed2] ApS, hvor moms udgør 12.500 kr. er ikke bogført eller angivet af selskabet.
Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at det ikke er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 12.500 kr., svarende til moms af faktura nr., 598. Skattestyrelsen har ligeledes oplyst, at fakturaen blev medtaget i den samlede forhøjelse ved en fejl.
Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse.