Kendelse af 16-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 31-03-2023

Journalnr. 21-0043118

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse således, at klagerens gæld til det offentlige eftergives.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1943 og bor på adressen [adresse1] i [by1].

Klageren er pensionist og modtager pension fra USA.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 28.144,80 kr. og bestod af kontanthjælp og tilhørende rykkergebyrer og inddrivelsesrenter. Gældsstyrelsen har oplyst, at gældende vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp vedrører et boligindskud.

Klagerens gæld er stiftet den 13. januar 2020.

Ved ansøgning af 21. maj 2020 anmodede repræsentanten om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgik følgende begrundelse:

”(...)

På vegne af min tvillingesøster [person1], kan jeg, [person2], oplyse:

Elsebet, der p.t. er 77 år gammel og enlig, har bevaret sit danske statsborgerskab, siden hun som 15-årig forlod Danmark. Efter godt 60 års ophold i udlandet– primært USA – kom Elsebet hjem til Danmark i starten af oktober måned 2019 - udelukkende med en halvfyldt kuffert med lidt tøj. I den aktuelle situation var Elsebet blevet hjulpet afsted fra [USA] med en flybillet til Danmark, idet Elsebet ikke længere var i stand til at betale husleje vedr. sin lejlighed i USA.

Efter ca. 1 måneds ophold hos familiemedlemmer lykkedes det os at få en mindre og prisbillig lejlighed til [person1] fra den 15. nov. 2019. I forbindelse med indflytningen har jeg hjulpet [person1] med en ansøgning til kommunen om hjælp til depositum inkl. forudbetalt husleje samt etablering. Sidstnævnte blev der givet afslag på, og depositum blev bevilget mod tilbagebetaling, med 25.850 kr.

Familien har hjulpet med at skaffe alt indbo, køkkenting og vintertøj m.v. [person1] husker ikke længere så godt, og [person1] har behov for strukturering af hverdagen.

[person1] har derfor hjælp fra hjemmeplejen til daglig medicinering og personlig hygiejne.

Jeg hjælper med rengøring, tøjvask, indkøb og økonomi, og jeg har udarbejdet budget jf. vedlagte.

Rent økonomisk er der ikke plads til ekstraudgifter, og aktuelt afventer bl.a. en større tandlægeregning, sommertøj og sko. Desuden har jeg lånt [person1] 11.844 kr. til dækning af diverse indkøb (medicin, dyne, sengetøj, frisør, tv m.v.)

Det kan endvidere bemærkes, at [person1] ikke er at betragte som pensionist i dansk forstand, idet hun ikke har optjent dansk pension. Derfor er [person1] ikke berettiget til boligydelse, der ville have været ca. 2.200 kr. højere beløb end den nuværende boligsikring. [person1] er desuden ikke berettiget til medicinkort, personligt tillæg (hjælp til tandlæge og medicin) samt varmehjælp.

[person1] får pension fra USA med 1.289 $. (Se brev fra Social Security USA)

Pensionen fra USA svarer til ca. 8.300 kr. (efter fradrag af bankgebyrer)

Pensionen fra USA indsættes hver måned på en Direct Express konto i USA. der kan ikke overføres penge fra USA til [person1] nem konto i Danmark. Der hæves derfor kontanter i en pengeautomat, og pengene bliver derefter indsat på Elsebets konto i [finans1].

Elsebet har for øjeblikket en banksaldo på ca. 1.500 kr., der løbende skal anvendes til kost og andre personlige fornødenheder.

Ved den foreløbige beregning var [person1] stillet i udsigt til en boligydelse på ca. 3.200 kr. pr. måned. Herved var der luft til at afdrage lånet fra [by1] Kommune. Men som oplyst ovenfor, er [person1] alene bevilget boligsikring med 793 kr. pr. måned, hvorfor hun nu ikke har mulighed for at afdrage lånet.

Konkluderende er begrundelsen for at søge om gældseftergivelse, at [person1]s økonomi ikke giver mulighed for at tilbagebetale på noget tidspunkt.

(...)”

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Indtægter
Indtægter efter skat Boligstøtte		8.300 kr. 793 kr.
Indtægter i alt		9.093 kr.
Udgifter
Husleje		4.770 kr.
El, gas, vand, varme		600 kr.
Medicinudgifter		350 kr.
Udgifter i alt		5.720 kr.

Der var endvidere medsendt et budgetskema for klageren for år 2020, som viste et samlet underskud for året på 1.540 kr. Der var i budgettet blandt andet medtaget udgifter på 641 kr. til oprettelse af telefon samt 1.000 kr. til uforudsete udgifter.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2021, at klageren pr. 31. december 2021 ikke har privat gæld.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”(...)

•	Vi vurderer, at eftergivelse ikke vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold.

Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at det af ansøgningen fremgår, at du forventer en større tandlægeregning. Desuden er dit rådighedsbeløb så lavt, at det forekommer urealistisk, at du kan klare dig uden at stifte gæld fremover. Ved rådighedsbeløb forstås det beløb, som er tilbage efter betaling af diverse månedlige faste udgifter som husleje og el m.v. Rådighedsbeløbet skal dække leveomkostninger som mad, tøj, eventuelle forsikringer, tandlægeregninger og uforudsete udgifter.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold. Det står i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Du har en anden betydelig gæld. Vi har lagt vægt på, at du den 21. maj 2020 har anden gæld på 11.844,00 kr. til din bror, [person2].

Gælden betragtes som betydelig, idet den udgør lidt over 25 % af din samlede gæld.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke må have en anden betydelig gæld. Det står i § 13, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Når du har en anden betydelig gæld, kan du eventuelt undersøge muligheden for at få en samlet ordning med alle dine kreditorer. Det kunne være en gældssanering ved skifteretten eller en frivillig kreditorordning.

•	Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Det oplyses, at du er vendt hjem til Danmark efter mange års ophold i udlandet. Du har ikke optjent dansk pension og er ikke berettiget til boligydelse. Disse forhold er lovbestemte og er ikke forhold, der i sig selv kan begrunde eftergivelse efter reglerne om sociale og andre forhold. For at forhold skal kunne begrunde eftergivelse efter § 13, stk. 6, skal der være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse. Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold.

Du kan få eftergivelse, når der er sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for dette. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

(...)”

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Gældsstyrelsen fastholder afgørelse om afslag på eftergivelse af 21. april 2021.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, hvis skyldneren anmoder om eftergivelse, og såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Ved genvurdering af sagen, finder Gældsstyrelsen ikke, at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af borgers økonomiske forhold.

Ud fra de foreliggende oplysninger, kan borgers betalingsevne, efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, opgøres til:

Indtægter:

Pension USA omregnet til D.kr. kr. 8.300,00

Godkendte udgifter:

Boligudgifter:

Husleje kr. 4.770,00

Varme kr. 450,00

El kr. 150,00

Boligstøtte kr. -793,00 kr. -4.577,00

Særlige behov:

Medicin kr. -300,00

Rådighedsbeløb:

Enlig i 2021 kr. -6.710,00

Negativ betalingsevne kr. -3.287,00

Udgifter til tv, licens, forsikring, telefon, tandlæge, tøj, sko, frisør, mindre anskaffelser, kost, øvrige private og uforudsete udgifter skal afholdes af rådighedsbeløbet.

Formålet med eftergivelse af den offentlige gæld skal være, at borger får en reel mulighed for i fremtiden at kunne klare sig selv. Hvis borgeren på trods af eftergivelsen fortsat er nødt til at stifte gæld for at overholde sine forpligtelser, vil en eftergivelse ikke udgøre nogen endelig løsning på borgerens økonomiske problemer. Eftergivelse vil i denne situation skulle nægtes.

Med et månedligt rådighedsbeløb på ca. kr. 3.400 pr. måned, som skal dække leveomkostninger som mad, tøj, eventuelle forsikringer, tandlæge og uforudsete udgifter, finder Gældsstyrelsen ikke, at borger i fremtiden vil kunne klare sig selv, uden at stifte ny gæld. Vurderingen må være om borger kan leve for et sådant rådighedsbeløb / har kunnet leve for et mindre beløb, og om borger fortsat er indstillet på det, herunder om det tjener noget formål at eftergive den offentlige gæld.

Et rådighedsbeløb, der svarer til halvdelen af det rådighedsbeløb, der afsættes i forbindelse med gældssaneringer, finder Gældsstyrelsen ikke, at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af borgers økonomiske forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

I ansøgningen om eftergivelse har fuldmagtshaver/bror oplyst, at der er ydet lån til borger/søster med kr. 11.844 til dækning af diverse indkøb i form af medicin, dyne, sengetøj, frisør, tv m.v. Nu i sin klage oplyser fuldmagtshaver/bror at have eftergivet lånet til sin søster, hvilket Gældsstyrelsen finder påfaldende i forhold til, at dette var en afslagsgrund (anden betydelig gæld, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt.) i afgørelsen af 21. april 2021.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4, at eftergivelse kan nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse. Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp i form af boligindskud er stiftet i januar 2020. Gældsstyrelsen finder ikke, at den tilbagebetalingspligtige hjælp er saneringsmoden.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. Der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse.

I sagen finder Gældsstyrelsen ikke, at der foreligger oplysninger om sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Gældsstyrelsen fastholder således afgørelse om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige af 21. april 2021.

(...)”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Klagerens repræsentant har som begrundelse herfor anført følgende:

”Vedrørende J. nr. [sag1] [person1]. Cpr. Nr. [...]

Jeg har på E-Boks modtaget Gældsstyrelsens afgørelse.

Jeg er helt uforstående overfor, at Gældsstyrelsen er nået frem til, at [person1] ikke kan få eftergivet gælden.

Vedrørende Styrelsens anførte argumenter:

1)

Vi vurderer, at eftergivelse ikke vil føre til varig forbedring af dine økonomiske forhold.

Jeg forstår ikke, hvordan Styrelsen kan nå frem til denne opfattelse, idet en eftergivelse af gælden netop vil forbedre [person1]s økonomi. Jeg varetager [person1]s økonomi. Med et stramt budget er det muligt for [person1], at leve af den beskedne pension, hun får udbetalt fra USA. Men der er ikke økonomi til af afdrage gælden

2)

Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at det af ansøgningen fremgår, at du forventer en større tandlægeregning. Desuden er dit rådighedsbeløb så lavt, at det forekommer urealistisk, at du kan klare dig uden at stifte gæld fremover. Ved rådighedsbeløb forstås det beløb, som er tilbage efter betaling af faste månedlige udgifter som husleje el m.v. Rådighedsbeløbet skal dække leveomkostninger som mad, tøj, eventuelle forsikringer, tandlægeregninger og uforudsete udgifter.

[person1] har ikke mulighed for at optage lån med den beskedne økonomi hun har.

Vedrørende kommende tandlægeregninger, kan jeg oplyse, at [person1] den 28. januar 2021 er bevilget omsorgstandpleje gennem [by1] Kommune. Herefter er det muligt for [person1] at få ordnet tænder for et beskedent beløb.

3)

Du har en betydelig gæld. Vi har lagt vægt på, at du den 21. maj 2020 har anden gæld på 11.844,00 kr. til din bror [person2].

Gælden til mig er opstået ved, at [person1] ikke selv havde midler til at etablere sig. Lånet vedrører indkøb af lidt indbo, idet det skal bemærkes, at [person1] overtog brugt indbo fra tidligere lejer.

Oplysningen er medtaget for at vise, at vi har klaret [person1]s etablering uden hjælp fra det offentlige. Jeg har dags dato eftergivet [person1] det skyldige beløb.

Herefter har [person1] ingen anden gæld.

4)

Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Denne vurdering er helt forkert. Jeg mener derimod, at der flere forhold der taler for eftergivelse af gælden.

5)

Det oplyses, at du er vendt hjem til Danmark efter mange års ophold i udlandet. Du har ikke optjent dansk pension og er ikke berettiget til boligydelse. Disse forhold er lovbestemte og er ikke forhold, der i sig selv kan begrunde eftergivelse efter reglerne om sociale og andre forhold. For at forhold skal kunne begrunde eftergivelse efter § 13, stk. 6, skal der være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse. Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold

Jeg mener netop, at [person1]s forhold afviger fra det sædvanlige. Da [person1] havde fået en lille lejlighed lavede vi en beregning af boligstøtte på Udbetaling Danmarks hjemmeside. Udregningen viste, at [person1] ville få ca. 3.200 kr. i boligstøtte. Det viste sig imidlertid, at [person1] kun får 793 kr. i boligydelse, idet pension fra USA, ikke som forventet blev sidestillet med dansk og EU pension. Det var i tiltro til den høje boligstøtte, at [person1] kunne afdrage lånet.

6)

Gælden er stiftet i januar 2020 og anses ikke for saneringsmoden jf. inddrivelseslovens § 13,4.

Denne fortolkning kan ikke begrunde, at der ikke kan gives gældseftergivelse. Det kan ikke være rigtigt, at der skal påløbe renter i flere år, med en væsentlig større gæld til følge, før der kan søges om gældeftergivelse.

Jeg finder, at [person1]s økonomiske forhold er afklaret. Eneste usikkerhed er dollarkursen,

Jeg mener hermed, at det er dokumenteret, at [person1]s forhold er så beskedne, at hun ikke har mulighed for at betale lånet tilbage.

Jeg skal således anmode om, at Styrelsens afslag tages op til genovervejelse.

I øvrigt finder jeg det kritisabelt, at Styrelsen flere gange har meddelt sig selv fristforlængelse, der har medført, at det har taget har taget et år om at behandle denne forholdsvis enkle sag. Dette har medført, at der er påløbet renter med ca. 2.155 kr. Renten bør nedsættes, svarende til normal behandlingstid (3 måneder)

Såfremt Styrelsen mod forventning fastholder afgørelsen ønsker jeg møde med en sagsbehandler ved Skatteankestyrelsen.”

Repræsentanten er den 3. juni 2021 yderligere fremkommet med følgende bemærkning:

”Bemærkninger til Gældsstyrelsens afgørelse af 21.04.2021, vedrørende sagsnummer 21-0043118 [person1] [...].

Gældsstyrelsen har videresendt den endelige afgørelse til Skatteankestyrelsen, idet Gældsstyrelsen ikke har imødekommet min ansøgning om eftergivelse.

Vedrørende Gældstyrelsens begrundelser i den endelige afgørelse.

Ad 1- 4.

Der er ingen bemærkninger.

Ad 5.

Gældstyrelsen henviser til § 13. stk. 1 og anfører, at en gældseftergivelse ikke vil føre til varig forbedring af [person1]s økonomiske forhold. Herunder beregner Gældsstyrelsen, at [person1] har en negativ betalingsevne på 3.287 kr. Endelig anfører Gældsstyrelsen, at [person1] fortsat er nødt til at stifte gæld for at overholde sine forpligtigelser.

Denne begrundelse finder jeg uforståelig. [person1] har ikke andre forpligtigelser, og [person1] har ikke mulighed for at stifte gæld med den økonomi hun har. Gældsstyrelsen kan ikke bare indsætte et fiktivt rådighedsbeløb for en enlig for 2021 på 6.710 kr.

Jeg har styret [person1] økonomi, siden hun kom til Danmark, og det har vist sig, at det har været muligt for [person1] at leve af den beskedne indkomst fra USA samt boligstøtten. Såvel i 2020 og 2021 har det været et lille overskud, men der har ikke været økonomi til at afdrage på gælden. Årsagen til, at [person1] har kunnet leve af den beskedne indtægt er, at hun som følge af sociale og helbredmæssige forhold ikke har store behov.

Gældstyrelsens bemærkning om, at jeg har eftergivet [person1] 11.844 kr. anser jeg for upassende. Det forhold, at jeg oplyste gælden til mig var alene at beskrive [person1]s økonomiske situation og at det var lykkedes os at klare økonomien uden økonomisk hjælp fra anden side.

Gældsstyrelsen henviser til at gælden er stiftet i januar 2020, hvorfor gælden ikke er saneringsmoden.

Jeg forstår ikke denne begrundelse, det må være betalingsevnen, der er afgørende i den konkrete situation. Det kan ikke være rigtigt, at der skal gå 10 år eller mere, med en betydelig forøgelse af gælden som følge af påløbne renter og gebyrer, før der kan søges om gældeftergivelse. Jeg har svært ved at forestille mig, at [person1] på noget tidspunkt bliver i stand til at betale.

Gældsstyrelsen skriver sidst i afgørelsen, at eftergivelse kan imødekommes når sociale og andre forhold i særlig grad taler derfor. Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom

Jeg beklager, at jeg i min ansøgning til Gældsstyrelsen ikke har gjort tilstrækkelig opmærksom på [person1]s meget dårlige sociale og helbredsmæssige tilstand.

[person1]s sociale- og helbredsmæssige forhold:

•	[person1], der er 78 år gammel, har store kognitive udfordringer. Egenomsorgen er så begrænset, at [person1] har behov for hjælp til almindelige daglige funktioner
•	[person1] har vanskelighed med at åbne og låse sin hoveddør, betjene komfur m.v.
•	[person1] har svært ved at huske.
•	[person1] er dårlig gående.
•	[person1] får hjælp til daglig medicinering, bad, egenomsorg, indkøb og rengøring m.v.
•	[person1] er visiteret til daghjem på demensenheden [...] i [by1] Kommune.

[person1] har dårligt hjerte, forhøjet blodtryk samt begyndende demens. [person1] går ikke selv ud fra sin lejlighed. Eneste adspredelse er en mindre daglig gåtur med hjælp fra mig.

[person1]s helbredsmæssige og sociale forhold har været vurderet af [by1] Kommune, hvorved [person1], som ovenfor nævnt, er blevet visiteret til et rehabiliteringsforløb, desværre uden resultat. Efterfølgende er [person1] visiteret til daghjem samt kommunal omsorgstandpleje. Se vedlagte bilag.

Under henvisning til foranstående, herunder navnlig Elsebets dårlige helbreds og sociale tilstand håber jeg, at Skatteankestyrelsen vil give mig medhold i, at der kan ske gældseftergivelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Klagerens betalingsevne beregnes efter principperne i inddrivelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kapitel 7. Det fremgår af Gældsstyrelsens supplerende udtalelse af 20. maj 2021, at Gældsstyrelsen har beregnet, at klageren har en negativ betalingsevne på 3.287 kr. pr. måned. Betalingsevneberegningen anses for at være udarbejdet i overensstemmelse med principperne i kapitel 7 i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Det anses herved for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til gældens størrelse, og at klagerens udgifter overstiger klagerens indtægter.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.

Ved vurderingen heraf lægges der blandt andet vægt på, om klageren har anden betydelig gæld, klagerens betalingsevne, samt om klageren vil være i stand til at opfylde fremtidige forpligtelser.

Det følger af praksis for gældssanering, herunder Vestre Landsrets kendelse af 13. november 2020, offentliggjort i FM 2020.269, at udgangspunktet er, at man skal have et rådighedsbeløb svarende til det takstmæssigt fastsatte rådighedsbeløb, men at det beror på en konkret vurdering. I den vurdering indgår hovedsageligt oplysninger om, hvorvidt skyldneren igennem en periode har vist, at skyldneren kan leve for et lavere beløb uden at stifte ny gæld.

Det takstmæssige rådighedsbeløb for en enlig i 2022 er, jf. SKM2021.630.GÆLDST, 6.790 kr. pr. måned, og klagerens reelle rådighedsbeløb er 3.503 kr. pr. måned.

I vurderingen af, hvorvidt klageren vil få en varig forbedring ved en eftergivelse, indgår herefter det af repræsentanten indsendte budget for klagerens økonomi samt oplysningerne om både klagerens eventuelle private gæld og om klageren har stiftet ny gæld.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at klageren reelt har et rådighedsbeløb på 3.503 kr. pr. måned, som er lavere end det takstmæssige rådighedsbeløb, ikke i sig selv kan begrunde, at eftergivelse nægtes, såfremt klageren har vist, at hun kan leve for det beløb uden at stifte ny gæld.

Klagerens repræsentant har fremlagt et budgetskema for klageren for år 2020, som viser et samlet underskud for året på 1.540 kr. Der er i budgettet blandt andet medtaget udgifter på 641 kr. til oprettelse af telefon samt 1.000 kr. til uforudsete udgifter.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2021, at klageren pr. 31. december 2021 ikke havde privat gæld.

På den baggrund og efter en konkret vurdering af sagens oplysninger, herunder det oplyste om klagerens indkomst og udgifter, gældens størrelse, klagerens alder, og at klageren ikke har anden gæld, samt ikke har stiftet ny gæld, må det antages, at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4, at uanset stk. 2 kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.

Gældsstyrelsen har i udtalelse af 21. april 2021 gjort gældende, at klagerens gæld ikke er saneringsmoden.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens gæld er stiftet den 13. januar 2020.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at gældens alder ikke i sig selv kan anses for et forhold, der taler afgørende imod eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Det forhold, at gælden er optaget med henblik på at skaffe klageren en nødvendig bolig sammenholdt med, at klageren på tidspunktet for optagelsen af lånet havde en forventning om at kunne betale gælden tilbage, er forhold, der efter Landsskatterettens opfattelse ligeledes taler for, at gældens alder ikke kan karakteriseres som et forhold, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse i henhold til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Idet det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, finder Landsskatteretten, at klageren er berettiget til eftergivelse. Der er herved henset til, at Gældsstyrelsen ikke har oplyst om andre forhold, der skulle være til hinder for at meddele klageren eftergivelse.

Landsskatteretten ændrer herefter Gældsstyrelsens afgørelse således, at klageren er berettiget til eftergivelse.