Kendelse af 08-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2022

Journalnr. 21-0042928

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 251.854 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 8. oktober 2019 af [person1], der ligeledes indtræder som direktør i selskabet. Selskabet er registreret under branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og har til formål at drive tømrervirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet har været momsregistreret, samt registreret som indeholdelsespligtig arbejdsgiver siden den 1. januar 2020 og har i perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020 afholdt 435.944 kr. i lønninger.

Selskabet har i den konkrete periode angivet købsmoms i 1. og 2. kvartal, henholdsvis 71.528 kr. og 235.538 kr., i alt 307.066 kr. I samme periode har selskabet angivet salgsmoms i 1. og 2. kvartal, henholdsvis 323.443 kr. og 241.900 kr., i alt 565.343 kr. Skattestyrelsen har efter en gennemgang af selskabets regnskabsmateriale forhøjet selskabets momstilsvar med 251.854 kr.

Der er nægtet fradrag for købsmoms for følgende 15 udgiftsførelser, hvoraf selskabet har fremlagt fakturaer vedrørende 12 udgiftsførelser:

Faktura dato	Fakturanr.	Underleverandør	Beskrivelse	Beløb kr. ekskl. moms	Moms kr.	Beløb kr. inkl. moms
21.02.2020	1661	[virksomhed2] ApS*	Udførelsen af tømrer opgave på [adresse1], [by1] Udført arbejde beklædning af udhæng, færdiggørelse af 20 % af 235.000kr. tilbud Udført arbejde beklædning af facade/YV-vægge, færdiggørelse af 10 % af 505.000kr. tilbud Materialer Diverse Materialer	100.700,00	25.175,00	125.875,00
16.03.2020	1781	[virksomhed2] ApS*	Udførelsen af tømrer opgave på [adresse1], [by1] . Udført arbejde beklædning af udhæng, færdiggørelse af 30 % af resten sum 188.000kr. Udført arbejde beklædning af facade/YV vægge, færdiggørelse af 10 % resten af sum 454.000, total sum, 505.000kr, Materialer	103.460,00	25.865,00	129.325,00
06.04.2020	1859	[virksomhed2] ApS*	Udførelsen af tømrer opgave på [adresse1], [by1] . Udført arbejde beklædning af udhænget, færdiggørelse af 20 % af resten af sum 131.600kr, total sum 235.000kr Udført arbejde beklædning af facade/YV vægge, færdiggørelse af 20 % resten af sum 408.600, total sum, 505.000kr. Materialer, materiale bruge mm	108.880,00	27.220,00	136.100,00
06.04.2020	1860	[virksomhed2] ApS	Udførelsen af tømrer opgave på [adresse1], [by1] . Arbejds udført uge 6-7-8 Udført arbejde projekt nr. 1190015, div Tv opgaver Udført arbejde projekt nr. 1190015, admin opgaver Materialer materiale bruge mm	69.205,00	17.301,25	86.506,25
29.04.2020	46	[virksomhed2] ApS**		67.380,00	16.845,00	84.225,00
23.06.2020	1999	[virksomhed2] ApS*	Udførelsen af tømrer opgave på [adresse1], [by1] . Udført arbejde beklædning af udhænget, færdiggørelse af 25 % af resten af sum 105.280, total sum 235.000kr. Udført arbejde beklædning af facade/YV vægge, færdiggørelse af 25 % resten af sum 326.880, total sum, 505.000kr. tilbud Materialer, materiale bruge mm	109.260,00	27.315,00	136.575,00
24.06.2020	2031	[virksomhed2] ApS	Arbejds udført i marts mdr. *Udførelsen af tømrer opgave på [adresse1], [by1] Udført arbejde projekt nr. 1190015, div Tv opgaver Udført arbejde projekt nr. 1190015, admin opgaver Materialer materiale bruge mm	64.980,00	16.245,00	81.225,00
24.01.2020	1028	[virksomhed3] ApS*	Udførsel af tømrer opgave på [adresse1], [by1] Arbejde udført uge 3 og 4 Sags nr. 119007, tilbud sag. Opsætning af gibsvægge (tv88) Sags nr. 1190007 Sags nr. 1190007, overarbejde Materialebrug	78.450,00	19.612,50	98.062,50
24.01.2020	1029	[virksomhed3] ApS*	Udførsel af tømrer opgave på [adresse1], [by1] Arbejde udført uge 1 og 2 Sags nr. 119007, tilbud sag. Opsætning af gibsvægge Sags nr. 119006 Sags nr. 119007	73.250,00	18.312,50	91.562,50
03.02.2020	818	[virksomhed4] APS	Sagsnr: 1190007 (Januar 2020) Udførsel af tømrer opgave på [adresse1], [by1] Tilbuds sag, betonhuset: Opsætning og montering af systemloft på 148m2 Materiale brug	35.970,00	8.992,50	44.962,50
02.03.2020	835	[virksomhed4] APS	(Februar 2020) Udførelse af tømrer opgave på [adresse1], [by1] Udlejning af pladsmand, Servicering samt oprydning efter tømrere (sagsnr: 1190006) Udlejning af pladsmand, Servicering samt oprydning efter tømrere (sagsnr: 1190007) Materiale brug:	25.084,00	6.271,00	31.355,00
02.03.2020	836	[virksomhed4] APS	(Februar 2020) Udførelse af tømrer opgave på [adresse1], [by1] Udførelse af sikkerhed dagligt i form af afspæring på [...] etagen (sagsnr: 1190007) Montering af krydsfinervægge på kontoret (sagsnr: 1190006) Materiale brug:	34.834,00	8.708,50	43.542,50
17.03.2020	188	[virksomhed5]	Periode uge 4-5 Udførelse af tømrer opgaver på [adresse1] 2 Sags nr. 119007, Udførelse af tømrer opgaver på [adresse1] Sags nr. 119007, Overarbejdstimer 100 % tillæg, 36,00 timer Sagsnummer 119008 Materialer	75.960,00	18.990,00	94.950,00
30.04.2020	56	[virksomhed6] **		30.000,00	10.000,00	40.000,00
25.05.2020	38	[virksomhed6] **		15.000,00	5.000,00	20.000,00
			I alt	992.413,00	251.853,25	1.244.266,25

* Uoverensstemmelse med betalingsbetingelser angivet i underleverandøraftale.

** Ikke fremlagt faktura eller andet regnskabsmateriale.

Herudover har Skattestyrelsen fået fremsendt selskabets kontoudtog fra [finans1] for den konkrete periode, hvoraf betalingerne fremgår.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed2] ApS , cvr-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 21. februar 2018 og er registreret under hovedbranche 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse” og bibrancherne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”. [virksomhed2] er under konkurs ved konkursdekret afsagt den 12. marts 2021. [virksomhed2] har været registreret med 1-7 ansatte i den konkrete periode.

Selskabets repræsentant har fremlagt 6 fakturaer. Fakturaerne kan opdeles i fakturaer, hvor afregning er sket pr. time (fakturanr. 1860, 2031) med henvisning til projekt nr. 1190015 og fakturaer, hvor afregning er sket ud fra en færdiggørelsesprocent (fakturanr. 1661, 1781, 1859, 1999) med henvisning til en underentrepriseopgave. Alle fakturaerne henviser til en konto hos [finans2] for betaling.

Repræsentanten har fremlagt timesedler for to ansatte, hvor der er angivet timer fra den 3. februar til den 20. marts. Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke er ansatte i [virksomhed2], som stemmer overens med de angivne navne på timesedlerne.

Selskabets repræsentant har desuden fremlagt to underleverandøraftaler imellem selskabet og [virksomhed2], som begge er underskrevet den 1. februar 2020. I den ene underleverandøraftale er vederlaget angivet som: ”entreprisesummen for udhæng mellem [virksomhed7] og [virksomhed8] bygning, samt loft over facadeudsnit 3 bygning udgør ekskl. moms 235.000 kr. Lettefacader (YV-vægge) i terræn udgør ekskl. moms 505.000 kr”. I den anden underleverandøraftale er vederlaget angivet som: ”timelønnen udgør til 360 kr. + moms. Ekstraarbejde accepteres kun i det omfang at opgavegiveren accepterer disse”. I den førstnævnte aftale angives betalingsbetingelserne som ”30 dage netto fra fakturadato”, og i den sidstnævnte aftale angives betalingsbetingelserne som ”8 dage netto fra fakturadato”. Begge underleverandøraftaler vedrører levering af serviceydelser i form af opgaver inden for byggebranchen og arbejdsopgaverne igangsættes af selskabet pr. telefon eller mail.

Selskabets repræsentant har til fakturaerne fremlagt underbilag i form af tilvalgsark fra [virksomhed9] A/S, som beskriver selskabets udførte projekter på [adresse1], [by1]. Tillige har repræsentanten fremlagt en mail fra [virksomhed9] A/S, hvor der er oplistet en række projektnumre, hvilke de i sagen fremlagte fakturaer henviser til.

[virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 27. september 2000 og var senest registreret under hovedbranche 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment” og bibranche 351100 ”Produktion af elektricitet”. Selskabets formål var: ”at drive investerings- og finansieringsvirksomhed herunder køb af pantebreve, virksomheder m.m. samt formidling af disse. Finansiering af og opkøb af varer til videresalg samt udlejning af ejendomme samt andet efter direktionens skøn beslægtet med virksomheden”. [virksomhed3] blev opløst efter endt konkursbehandling den 19. januar 2022.

Repræsentanten har fremlagt to fakturaer, som begge er udstedt den 24. januar 2020, og som vedrører arbejde udført i henholdsvis uge 1-2 og 3-4.

Repræsentanten har endvidere fremlagt timesedler for to ansatte, hvor der er angivet timer fra den 1. januar til den 26. januar. Der er udelukkende angivet navn på de ansatte, og det har ikke været muligt at identificere disse. Skattestyrelsen har tillige oplyst, at der ikke er nogen ansatte i perioden, hvor der er faktureret. Tillige har Skattestyrelsen oplyst, at der ikke er oplysninger om anvendelse af underleverandører. [virksomhed3] har ikke foretaget lønindberetning i perioden, hvor sagens samhandel har fundet sted.

Repræsentanten har desuden fremlagt en underleverandøraftale imellem selskabet og [virksomhed3], underskrevet den 3. januar 2020. Underleverandøraftalen omhandler: ”leverancer af serviceydelser i form af opgaver inden for byggebranchen”. Arbejdsopgaverne angives af selskabet pr. telefon eller mail, og vederlaget opgøres på en timebasis med en timeløn på 350 kr. eksklusive moms. Ekstraarbejde skal aftales, og der kan forekomme opgaver til en fast pris. Betalingsbetingelserne er ”30 dage netto fra fakturadato”.

[virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 18. juli 2017 og er senest registreret under hovedbranche 431200 ”forberedende byggepladsarbejder”. Den 16. februar 2020 blev formålet ændret fra: ”Virksomhedens formål er at drive virksomhed inden for handel og service og aktiviteter i tilstødende brancher” til ”Selskabets formål er at drive virksomhed med byggeri samt udlejning af mandskab og dertil relaterede aktiviteter”. [virksomhed4] var registreret med 10-23 ansatte i den konkrete periode.

Repræsentanten har fremlagt tre fakturaer, hvor en er udstedt den 3. februar 2020 og to er udstedt den 2. marts 2020. Der henvises til sagsnr. 1190006 og 1190007 på de tre ovennævnte fakturaer. Fakturanr. 835 afregnes med timeforbrug for udlejning af ”pladsmand”. Fakturanr. 818 og 836 afregnes for udførte tømreropgaver.

Repræsentanten har fremlagt to timesedler, hvor der er angivet timer fra uge 2-9 i januar og februar 2020. Der er ikke angivet navn på de ansatte, der har udført arbejdet eller anden identifikation på timesedlerne.

[virksomhed5] , cvr-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 24. september 2019 og var senest registreret under hovedbranche 433200 ”tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibrancherne 432200 ”VVS- og blikkenslagerforretninger” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed5] er ophørt den 19. oktober 2021.

Der fremgår en faktura i sagen, som er udstedt den 17. marts 2020. Fakturaen angiver perioden uge 4-5 og der henvises til sagsnr. 119008 og 119007. Der er afregnes i antal timer for udførelse af tømreropgaver og for materialebrug.

Repræsentanten har fremlagt timesedler for to ansatte, der udelukkende er angivet ved navn, hvorfor det ikke har været muligt identificere disse. Der er angivet timer fra den 20. januar til den 31. januar.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] har været momsregistreret og arbejdsgiverregistreret, men at [virksomhed5] ikke har angivet moms eller oplyst om ansatte.

[virksomhed6], herefter [virksomhed6].

Skattestyrelsen har i sin afgørelse ikke identificeret den pågældende underleverandør ved angivelse af cvr-nr. Det fremgår af CVR, at der findes en virksomhed med navnet ”[virksomhed10]”, cvr-nr. [...5].

Selskabet har bogført to udgifter med beskrivelsen ”[virksomhed6]” på hhv. 40.000 kr. og 20.000 kr..

Repræsentanten har ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for den bogførte købsmoms.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar, da Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for underleverandørudgifter med i alt 251.854 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets anvendelse af underleverandører for 2020.

Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for moms af fakturaer fra følgende underleverandører:

•	[...1] [virksomhed2] ApS
•	[...2] [virksomhed3] ApS
•	[...3] [virksomhed4] ApS
•	[...4] [virksomhed5]

Der er herudover fratrukket udgifter til underleverandører som ikke er dokumenteret. Ikke dokumenterede udgifter kan heller ikke godkendes.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, kan der rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed5] i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser.

[virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS opfylder ikke kravene for fradrag for moms jf. nedenstående.

Fakturaerne fra de pågældende underleverandører har i større eller mindre grad mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen kapitel 12 (§79, 82 og 83) hvilket i sig selv gør det umuligt for Skattestyrelsen at afgøre, hvem der er angivet som leverandører, hvad der ifølge fakturaerne er leveret, hvor det skulle være leveret og hvornår det angiveligt er leveret samt i hvilket omfang.

Ved vurderingen af fakturaerne fra ovenstående underleverandører, er der lagt vægt på følgende forhold, jf. Vedlagte bilag 1:

[virksomhed2] ApS [...1]

[virksomhed1] ApS har fremsendt 2 fakturaer, men har bogført 6 stk., i alt eksklusive moms 523.165 kr. Ifølge fakturaerne er der videre faktureret udført arbejde, et projektnummer og diverse opgaver på [adresse1].

[virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS har udfærdiget en underleverandøraftale. I kontrakten er anført at entreprisesummen for udhæng mellem [virksomhed7] og [virksomhed8] bygning, samt loft over facadeudsnit 3 bygning og lettefaceder i terræn, bliver i alt 740.000. Opgavetageren skal fremsende opgørelse og faktura over sit vederlag.

Der er efter Skattestyrelsen opfattelse ingen oplysninger hvad der specifik skal laves, kun at det bliver udstedt af opgavegiver per telefon eller mail. Der er heller ingen oplysninger om hvornår arbejdet forventes at være færdigt.

I øvrigt er der anført, at opgavetageren indestår for at overholde sine forpligtigelser overfor det offentlige – hvem kontrollere dette?

Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Der er afleveret arbejdssedler, men der er ingen ansatte i [virksomhed2] ApS der hedder [person2] og [person3] som har udfyldt arbejdssedlerne - hvor er de ansatte henne og hvem kontrollere dette?

På fakturaerne fremgår det, at betaling af fakturaerne skal ske til en konto i [finans2], hvorfra penge videreføres til selskabets konto hos [finans3] i Litauen.

Skattestyrelsen har haft kontrol af [virksomhed2] ApS og Skattestyrelsen har vurderer at [virksomhed2] ApS i årene 2018 til 2020 både har drevet en reel erhvervsmæssig virksomhed, hvor betaling af fakturaerne indsættes på selskabets [finans1] konto, og har ageret som ”fakturafabrik”, hvor selskabet har udstedt fakturaer uden at have leveret en momspligtig ydelse. Betaling for fakturaerne uden reelt indhold er indsat på en konto hos [finans3] i Litauen og på en konto hos [finans2], Denmark.

[virksomhed2] ApS har ingen umiddelbare tegn på betaling af driftsomkostninger der knytter sig til de fakturaer der er betalt til [finans3] eller [virksomhed11] i [finans2], ligesom selskabet ikke har haft lønudgifter eller udgifter til underleverandører, der gør det muligt at levere de fakturerede ydelser.

Skattestyrelsen har indkaldt [virksomhed2] ApS ApS’ regnskabsmateriale. Brevet er kommet retur til Skattestyrelsen med bemærkningen ”ubekendt på adressen”.

Konklusionen er således, at [virksomhed2] ApS ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.

Ikke godkendt fradrag for moms af fakturaer fra [virksomhed2] ApS med i alt 130.791 kr.

for 1. halvår 2020.

[virksomhed3] ApS [...2]

Der er modtaget 2 fakturaer fra [virksomhed3] ApS. De 2 modtagne fakturaer er udskrevet samme dag den 24/1-2020 og udgør i alt 151.700 kr.

På fakturaerne er anført opsætning af gipsvægge 1 stk. 22.400 kr. og 1 stk. 14.800 kr., udover dette er der anvendt følgende timer 122, 14 og 153 a 350 og overarbejde 16,50 a 700 kr. samt materialeforbrug 1.800 kr., som ikke er specificeret så man ikke kan se hvad der er betalt for. Uge 3-4 er arbejdssedler på 184,5 timer – der er på fakturaer nr. 1028 viderefaktureret 138,5 timer inklusive overarbejde.

Der er ingen ansatte i perioden, hvor der er faktureret for arbejde i [virksomhed3] ApS. Man kan ikke se hvor de personer der har udfyldt arbejdssedlerne er ansat - [person4] og [person5]. Der er ingen oplysninger om at [virksomhed3] ApS har anvendt andre underleverandører.

[virksomhed3] ApS og [virksomhed1] ApS har udfærdiget en underleverandøraftale, men der er ingen oplysninger hvad der specifik skal laves, kun at det bliver udstedt af opgavegiver per telefon eller mail.

Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret.

Ikke godkendt fradrag for moms af fakturaer fra [virksomhed3] ApS med i alt 37.925 kr. for

1. halvår 2020.

[virksomhed4] ApS[...3]

Der er modtaget 3 fakturaer fra [virksomhed4] ApS som i alt udgør 95.888 kr.

Skattestyrelsen har kontrol af selskabet men har pt. ikke modtaget det materiale der er anmodet om.

Der er ingen specifikation af hvor mange timer der er arbejdet per dag på faktura 818+836, og på faktura 835 er anført time antal. På timesedlerne er anført et fornavn. Der er anført tømrer opgaver [adresse1] 1 stk. som ikke er yderligere specificeret og materiale forbruget er ligeledes ikke specificeret.

Der er ikke modtaget en samarbejdskontrakt hvor man kan se, hvad der er aftalt om hvad underleverandøren skal lave.

Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret.

Ikke godkendt fradrag for moms af fakturaer fra [virksomhed4] ApS med i alt 23.972 kr. for 1. halvår 2020.

[virksomhed5] [...4]

Der er modtaget 1 faktura på 75.960 kr., hvor der er anført timer til udfærdigelse af tømrer opgaver på [adresse1] med 2 forskellige sagsnumre. Der er ingen underleverandørkontrakt modtaget mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed5].

Skattestyrelsen har haft kontrol af [virksomhed5], som ikke har reageret på Skattestyrelsen henvendelser.

[virksomhed5] har været momsregistreret og arbejdsgiver registreret, men har ikke angivet hverken moms eller oplyst om ansatte.

Fakturaen lever ikke op til fakturakravene, idet arten af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret udover, at der er anført tømrer opgaver på [adresse1]. Der er afleveret arbejdssedler, hvor der er anført navne på dem der udfører arbejdet, men de er ikke ansat i [virksomhed5] og der er ingen oplysninger om at [virksomhed5] har anvendt underleverandører.

Det er Skattestyrelsen opfattelse at [virksomhed5] ikke har kunne levere det arbejde der er faktureret for og virksomheden anses for at være fiktiv.

Ikke godkendt fradrag for moms af ovenstående faktura med i alt 18.990 kr.

Konklusion

Selskabet har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, idet selskabet ikke har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra de virksomheder, der er anført som fakturaudstedere og i givet fald hvilke leverancer der er tale om og om de fakturerede ydelser er leveret til selskabet.

Skattestyrelsen har konstateret, at det er tomme stråmandsselskaber, der efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke har haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaer fra de ovenstående underleverandørvirksomheder, er fiktive eller falske og at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer.

Selskabet har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet i henhold til det, som bl.a. er beskrevet i SKM 2009.325.ØLR.

Der kan ikke gives momsfradrag for fakturaer der ikke opfylder momsbekendtgørelsen eller er falske og fiktive fakturaer.

Skattestyrelsens opgørelse viser, at der ikke kan godkendes fradrag for moms af fakturaer fra ovenstående underleverandører med i alt 251.854 kr. Se nærmere specifikation på vedlagte bilag 1 hvor de ikke godkendte underleverandørfakturaer er oplistet.

Dokumentation ikke modtaget

07-04-2020 7 [virksomhed2] 100.700 kr.

30-04-2020 56 [virksomhed6] 40.000 kr.

25-05-2020 38 [virksomhed6] 20.000 kr.

160.700 kr.

Moms 2. kvartal 2020 40.175 kr.

Købsmomsen ændres med følgende, jf. vedlagte bilag 1:

Ikke godkendt moms 1. kvartal 2020 65.908 kr.

Ikke godkendt moms 2. kvartal 2020 185.946 kr.

I alt 251.854 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har ligeledes den 27. maj 2021 anført følgende:

”(...)

[virksomhed2] ApS:

Der er vedlagt bilag som ikke tidligere har været hos Skattestyrelsen. Fakt. 1661 af 21/2-2020 er evt. den udgift der er bogført 7/4-2020 [virksomhed2].

Skattestyrelsen opfattelse, er at [virksomhed2] er en fakturafabrik uden erhvervsmæssige hensigter.

[virksomhed3] ApS:

Der er vedlagt i klagers bilag 9, hovedentreprenørens opgavespecifikation. Der er ikke vedlagt noget fra selskabets underleverandør [virksomhed3] ApS, som fradraget tilhøre.

[virksomhed4] ApS:

Skattestyrelsen har vurderet, at [virksomhed4] ApS er en del af en kæde af leverandører, der foretager udlejning af mandskab som ikke bliver tilstrækkelig dokumenteret og anvender underleverandører som er fakturafabrikker og pengene oftest hæves som kontanter eller bliver overført til udenlandske konti. Sagen behandles stadigvæk af Skattestyrelsen.

[virksomhed5]:

Der henvises til bilag 11, som ikke ses vedlagt.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

(...)”

Skattestyrelsen har anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsen afgørelse fra den 25. februar 2021. Skattestyrelsen finder således fortsat, at klager ikke har løftet den skærpet bevisbyrde for, at de i sagen omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager. Der er således ikke grundlag for at indrømme fradrag for købsmoms af de fremlagte fakturakopier, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvist.

Fradrag for købsmoms

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til de omhandlede underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager. Som det følger af EU-domstolens praksis samt Højesterets dom SKM2019.231HR, er det en betingelse for fradrag for køb efter momslovens § 37 af afgift af leverancer, at leverancerne faktisk er blevet leveret.

Henset til de særlige forhold i sagen vedrørende forholdende omkring de pågældende underleverandører, finder Skattestyrelsen, at der foreligger en væsentlig tvivl forbundet med de omhandlede fakturaer.

Der er i vurderingen blandt andet lagt vægt på underleverandørernes forhold, herunder deres manglende menneskelige, økonomiske og tekniske ressourcer. Der er endvidere flere uoverensstemmelser mellem underleverandørernes branchekoder og de fakturerede ydelser. Videre henses der til fakturaernes udfærdigelse. Eksempelvis indeholder de fremlagte fakturaer ikke tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, da der blandt andet mangler:

• oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver

• hvor og hvornår arbejdet er udført

• hvem der har udført arbejdet.

Skattestyrelsen finder ikke at de fremlagte underbilag kan føre til et andet resultat. Der henses til, at underbilagene ikke kan henføres til de konkrete fakturaer, da hverken den specifikke underleverandør eller dennes ansattes navn er angivet således, at disse kan identificeres.

På det fremlagte tilvalgsark er det alene er klager som er angivet som reference. Der henvises hverken til de konkrete fakturanumre eller til hvilken underleverandør, der har udført de påførte arbejdsopgaver. Det fremlagte tilvalgsark dokumenterer derved ikke, at de omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager.

De fremlagte samarbejdsaftaler har identisk opbygning og indhold. Videre indeholder aftalerne ikke præcise angivelser af, hvilke opgaver der skal varetages. For to af aftalerne mangler der en herudover en samlet prisangivelse for det udførte arbejde.

De fremlagte samarbejdsaftaler vurderes derfor ikke at afspejle et reelt samarbejdsforhold.

Der er fremlagt arbejdssedler hvor fremgår navne på de medarbejdere, der skulle have udført arbejde på vegne af de pågældende underleverandørerne. Fælles for arbejdssedlerne er, at de påførte medarbejdere ikke kan henføres til de pågældende underleverandører, fordi der ikke er ansatte med det pågældende navn eller fordi der slet ikke er ansatte hos den pågældende underleverandør.

Der er herudover ikke fremlagt mails eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler stedet for, omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandørerne ifølge fakturakopierne skulle have udført.

Det er herved Skattestyrelsens opfattelse, at der tilfalder klager en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager, jf. SKM2009.325.ØLR og SKM2017.40.BR.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager ved fremlæggelsen af fakturaer, kontoudtog, samarbejdsaftaler, arbejdssedler og tilvalgsark, har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis. Der henvises ud over ovenstående til vores gennemgang af underleverandørerne i den påklagede afgørelse side 5 – 8.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets købsmoms for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020 nedsættes til det angivne.

Repræsentanten har subsidiært fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af købsmomsen nedsættes mest muligt efter Landsskatterettens skøn.

Repræsentanten har som begrundelse for påstandene anført følgende: (uddrag)

”(...)

5. Bevisbyrde

Det er skatteydere der i udgangspunktet har bevisbyrden i skattesager. Dette er fastslået af Højesteret i SKM2004.162HR, hvor Højesteret udtaler sig om rækkevidden og omfanget af bevisbyrdereglerne. Dommen omhandler befordringsfradrag og derfor inden for et andet område af skatteretten. Alligevel er dommen relevant, da Højesteret for første gang udtaler sig generelt om bevisbyrden i skattesager. Det har betydning for den måde skattemyndighederne skal afgøre sagerne.

I sagen havde skatteyderen ved opgørelsen af sit befordringsfradrag lagt til grund at have daglig kørsel mellem hjemmet i Vestjylland og arbejdsstederne i [by1] og Vestsjælland i alt 698 km, og i en senere periode daglig kørsel mellem hjemmet på [ø1] og de samme arbejdssteder i alt 409 km.

Hertil bemærkede Højesteret, at ikke alene skatteyderens selvangivne fradrag mellem den angivne bopæl i Vestjylland og arbejdsstederne i [by1] og Vestsjælland, men også den selvangivne befordring mellem den angivne senere bopæl på [ø1] og de samme arbejdssteder klart oversteg det sædvanlige, og at det måtte påhvile skatteyderen at dokumentere, eller i hvert fald sandsynliggøre, at den selvangivne befordring faktisk havde fundet sted. Denne bevisbyrde var ikke løftet alene med de lejekontrakter og erklæringer fra arbejdsgiverne, som skatteyderen havde fremlagt. Trods skattemyndighedernes opfordring var det heller ikke sandsynliggjort, at han havde kørt mellem arbejdsstederne i [by1] og Vestsjælland i det selvangivne omfang.

Til yderligere illustration kan der henvises til SKM2014.616.BR, der bl.a. drejede sig om, hvorvidt to nærmere specificerede beløb blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. Efter en konkret bevisvurdering fandt retten ikke, at beløbene blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med en skattepligtig avance, hvorfor skatteyderens indkomst og momstilsvar følgelig blev nedsat. Retten udtalte i den forbindelse:

”Retten finder derfor ikke, at det alene på grundlag af disse oplysninger kan lægges til grund, at de omtvistede beløb blev anvendt til køb af træpiller og værktøj, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. Uanset den atypiske karakter afpengetransaktionerne mellem T og S, finder retten herefter ikke, at der er fornødentgrundlag for at lægge til grund, at de to beløb blev anvendt til køb af aktiver, somsenere blev solgt med skattepligtig avance til følge.” [min understregning]

I den konkrete sag har Skattestyrelsen ikke løftet bevisbyrden for, at Selskabet ”som minimum har handlet groft uagtsomt”. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse af 7. januar 2014 (j.nr. 13-0095164). Landsskatteretten fandt ikke at bevisbyrden var løftet fra SKATs side. I den pågældende sag forelå° der en anmeldelse om sort arbejde, og SKAT havde ved en stikprøvekontrol i en uge observeret, at skatteyderen befandt sig på privatadresser på tidspunkter, der var i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder.

Dette var imidlertid ikke tilstrækkelig til at gennemføre en skønsmæssig indkomstforhøjelse ifølge Landsskatteretten, der bl.a. anførte følgende:

Der foreligger en anmeldelse om sort arbejde vedrørende klageren i februar 2012. SKAT har ved en stikprøvekontrol observeret, at klageren har befundet sig på privatadresser på tidspunkter, der er i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. Ud fra en opgørelse af klagerens selvangivne indtægter og afholdte udgifter kan det desuden fastslås, at klageren har haft 56.986 kr. i 2010, svarende til 4.749 kr. pr. måned, til rådighed efter afholdelse af faste udgifter. SKAT har forhøjet klageren med 30.000 kr. i yderligere lønindtægt. Dette svarer til, at klageren har haft ca. 7.000 kr. om måneden til dækning af ikke faste udgifter. SKATs stikprøvekontrol har alene omfattet én uge, og SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med halvdelen af det beløb, som er angivet i anmeldelsen. Der er herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå°, at der foretages sort arbejde hver uge, svarende til en yderligere lønindtægt for klageren på 30.000 kr. Det kan desuden ikke afvises, at klageren har levet for ca. 4.700 kr. om måneden. Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skattepligtige indkomst med 30.000 kr.” [min understregning]

6. Selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse

6.1. Bemærkninger til underleverandører

Selskabet er ikke enig i de betragtninger Skattestyrelsen har fremført og det er Selskabets opfattelse, at en lang række forhold, som Skattestyrelsen har lagt til grund, ikke kan komme Selskabet til last.

Skatteankestyrelsen anmodes derfor om at ændre Skattestyrelsens afgørelse, idet Selskabet ikke kan drages til ansvar for forhold som alene kan tilskrives andre selskaber. Det bemærkes allerede indledningsvist, at de indvendinger og betænkeligheder Skattestyrelsen har til underleverandørerne, herunder til det udførte arbejde er foretaget på et meget spinkelt grundlag og har resulteret i en meget skærpet afgørelse fra Skattestyrelsen. Skattestyrelsens afgørelse vidner derudover om, at Skattestyrelsen ikke har det fornødne kendskab til branchen, herunder de sædvaner der gælder indenfor byggebranchen.

6.1.1 Vedr. [virksomhed2] ApS[...1]

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der er fremsendt 2 fakturaer, men er bogført 6. Fakturaerne vedrører arbejde udført på [adresse1]. Som bilag 2 fremlægges 6 fakturaer udstedt til [virksomhed2] ApS. Det bemærkes i den forbindelse, at der ligeledes er fremlagt dokumentation, som Skattestyrelsen på side 8 anfører, ikke er modtaget. Fakturaerne vedrører dels arbejde aftalt i henhold til aftale samt arbejde udført på timebasis. Skattestyrelsen har lagt konkret vægt på, at der ikke er oplysninger om, hvad der specifikt skal laves, men at der kun er oplysninger om hvornår arbejdet skal udføres. Skattestyrelsen lægger endvidere vægt på, at fakturaerne ikke lever op

til fakturakravene, da arten af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Skattestyrelsen anfører:

Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Hertil skal bemærkes at det udførte arbejde er beskrevet i detaljer i tilvalgsark. Som bilag 3 fremlægges Tilvalgsark 149 (TV149), som bilag 4 fremlægges tilvalgsark 225 (TV225), som bilag 5 fremlægges tilvalgsark (TV336) og som bilag 6 fremlægges tilvalgsark (TV375).

De enkelte tilvalgsark beskriver projekterne i detaljer, herunder hvilke typer af arbejde der udføres, hvor de udføres, hvem der udfører arbejdet, hvornår arbejdet udføres, hvilke tegninger der anvendes, hvilke etager arbejdet udføres på, hvilke projekter der er tale om, hvordan arbejdet afregnes samt hvilke sagsnr. Der er tale om. Det fremgår således af samtlige tilvalgsark, at arbejderne vedrører sagsnr. 1190015 på [adresse1]. I de i sagen fremlagte fakturaer henvises ligeledes til sagsnr. 1190015, hvorfor det udførte arbejde er specificeret i en sådan grad, at det utvetydigt kan lægges til grund, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvornår det er leveret og hvornår det er leveret. Skattestyrelsens afgørelse er således afsagt på et forkert grundlag.

Skattestyrelsen har ligeledes anført, at der har været kontrol af [virksomhed2] ApS. I forbindelse med denne kontrol har Skattestyrelsen vurderet, at [virksomhed2] ApS i perioden 2018-2020 både har drevet en reel erhvervsmæssig virksomhed og en ”fiktiv” virksomhed, hvor virksomheden har udstedt fakturaer uden at have leveret en momspligtig ydelse. Selskabet afviser Skattestyrelsens opfattelse, hvorefter der ikke er leveret momspligtige ydelser. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt der har været forhold hos [virksomhed2] ApS af strafferetlig karakter, kan dette ikke tilskrive Selskabet.

Som bilag 7 fremlægges serviceattest for [virksomhed2] ApS rekvireret af Selskabet. Det fremgår heraf, at [virksomhed2] ApS er registreret i overensstemmelse med dansk lovgivning og at virksomheden har status som normal i det Centrale Virksomhedsregister at virksomheden ikke er erklæret konkurs, under rekonstruktion eller er taget under likvidation, at virksomheden har ubetalt forfalden gæld under 100.000 kr. og at virksomheden har opfyldt sine forpligtelser, for så vidt angår betaling af skatter og afgifter i henhold til lovgivningen i Danmark. Selskabet kan således ikke holdes ansvarlig for [virksomhed2] ApS øvrige foretagender. Det kan samtidig lægges til grund, at de i sagen fremlagte bilag dokumenterer, at dokumentation vedrører Selskabets samarbejde med [virksomhed2] ApS har vedrørt den reelle del af [...] ApS erhvervsvirksomhed og

Selskabet har ikke haft andre muligheder for at agere anderledes, ligesom Selskabets forpligtelser ikke rækker videre end det allerede foretagende. Dette gælder særligt i tilfælde som det foreliggende, hvor Skattestyrelsen ligeledes finder det vanskeligt at skelne mellem den reelle og fiktive del af virksomheden.

Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at Selskabet har ageret på en ansvarspådragende måde jf. herved ovenfor under afsnittet om bevisbyrden. Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet. Det er ligeledes vigtigt at fremhæve, at de oplysninger Skattestyrelsen har lagt vægt ikke er offentlig kendte og at Selskabet derfor ikke har været i besiddelse af disse oplysninger. På baggrund af ovenstående ses der ikke at være grundlag for at nægte fradrag for moms af fakturaer fra [virksomhed2] ApS i indeværende sag.

6.1.2. [virksomhed3] ApS [...2]

Skattestyrelsen har afvist at godkende fradrag for moms af fakturaer fra [virksomhed3] 2019 ApS med 37.925 kr. Skattestyrelsen har i den forbindelse henvist til, at det ikke er specificeret hvilke arbejder der er udført, hvorfor det ikke er muligt at se, hvad der er betalt for. Som bilag 8 fremlægges fakturaer fra [virksomhed3] ApS. Det fremgår heraf, at fakturaerne vedrører tømreopgaver på [adresse1], [by1] og hører under sagsnumrene 119006 og 119007. Som bilag 9 fremlægges mail fra hovedentreprenøren, hvor det fremgår, at de nævnte sagsnumre vedrører [virksomhed12] 02 og [virksomhed12] 04. Det fremgår ligeledes, at sagsnumrene for [adresse1], [by1] er samlet under ét sagsnummer som er 1190015. Der henvises i forlængelse heraf til bilag 3-6, hvor arbejdet er yderligere specificeret.

Det er således ikke korrekt, som det er anført i Skattestyrelsens afgørelse, at man ikke kan se hvad der er betalt for.

6.1.3. [virksomhed4] ApS[...3]

Skattestyrelsen har for så vidt angår [virksomhed4] ApS afvist at godkende fradrag for moms med i alt 23.972 kr. Som noget særligt har Skattestyrelsen afvist fradrag under henvisning til, at der ikke er fremlagt oplysninger om materialevalg. Derudover har Skattestyrelsen henvist til, at der ikke er fremlagt en samarbejdsaftale, hvilket i sagens natur ikke er muligt, da der er tale om arbejde udført på timebasis. Et forhold Skattestyrelsen selv har bemærket indledningsvist.

Som bilag 10 fremlægges faktura fra [virksomhed4] ApS. Det fremgår heraf, at fakturaerne vedrører tømreopgaver på [adresse1], [by1] og hører under sagsnumrene 119006 og 119007. Opgaverne er, som der er redegjort for ovenfor, samlet under sagsnr. 1190015 jf. herved bilag 9.

Dertil kommer at Skattestyrelsen, når der har været tale om arbejde udført i henhold til aftale, har afvist fradrag uanset at en sådan aftale er fremlagt. Dette er f.eks. tilfældet for [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS, hvorfor Skattestyrelsens fremgangmåde i forhold til hvad der kan/ikke kan lægges vægt på fremstår som vilkårlig og i øvrigt ikke nærmere underbygget af praksis.

Der ses således heller ikke at være gyldige grunde til, at afvise fradrag for moms i dette tilfælde og Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden herfor.

6.1.4. [virksomhed5] [...4]

For så vidt angår [virksomhed5] har Skattestyrelsen afvist fradrag for moms med 18.990 kr. Skattestyrelsen har ligeledes i dette tilfælde henvist til, at der ikke er fremlagt en samarbejdsaftale, uanset, at der er tale om arbejde udført på timebasis.

Som bilag 11 fremlægges faktura fra [virksomhed5]. Det fremgår heraf, at fakturaerne vedrører tømreopgaver på [adresse1], [by1] og hører under sagsnumrene 119006 og 119007. Opgaverne er, som der er redegjort for ovenfor, samlet under sagsnr. 1190015 jf. herved bilag 9. Hvilke arbejder der nærmere er omfattet af sagsnr. 1190015 er ydermere specificeret i bilagene 3-4, hvor de forskellige tilvalgsark er fremlagt.

Skattestyrelsen anfører ligeledes, at [virksomhed5] ikke har ansatte, ligesom der ikke er oplysninger om der er anvendt underleverandører. Disse forhold kan i sagens natur ikke komme Selskabet til last, i det Selskabet ikke udfører udvidet kontrol med underleverandører. Der er tale om en kontrol som hører til hos Skatteforvaltningen og der ses ikke at være hjemmel til at pålægges Selskabet denne type forpligtelser.

Selskabet gør gældende, at der ikke ses at være grundlag for at afvise momsfradrage med udgangspunkt i ovenstående begrundelse.

Henset til den fremlagte dokumentation gør Selskabet gældende, at Skattestyrelsen bør godkende momsfradraget.

7. Selskabets øvrige bemærkninger

På baggrund af ovenstående samt de i sagen fremlagte bilag, gør Selskabet gældende, at Selskabet har godtgjort, at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt, idet selskabet har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra øvrige virksomheder. Dette er i sagen konkret dokumenteret, i form af såvel fakturaer som tilvalgsark, hvor arbejdet er specificeret i detaljer. Der er i den forbindelse ligeledes fremlagt billeder, der illustrerer hvilket arbejde der udføres. Der henvises i den forbindelse til SKM2009.325ØLR, hvor Skatteministeriet udtalte, at fakturaer som regel vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag, for at tjene som dokumentation for udført arbejde. Henset til at der i indeværende sag – udover fakturaer - er fremlagt detaljerede specifikation af det udførte arbejde, gør Selskabet gældende, at Selskabet har løftet sin bevisbyrde i henhold til retspraksis.

Dette gælder ligeledes såfremt det i sagen lægges til grund, at Selskabet har en skærpet bevisbyrde, hvilket i sagens natur bestrides, idet dette helt konkret kræver noget yderligere i form af eksempelvis modstridende oplysninger fra Selskabet. Selskabet har fremlagt oplysninger i form af en beskrivelse af det udførte arbejde, ydelsernes art, omfang, enhedspriser og takster. Der er ligeledes fremlagt kontrakter mellem Selskabet og underleverandører i de tilfælde, hvor der ikke er tale om arbejde som skal udføres på timebasis.

Det bemærkes endvidere, at Skattestyrelsen har anlagt en skærpet tilgang til Selskabet og Skattestyrelsens afgørelse bærer præg af, at være vilkårlig og uden hensyntagen til branchesædvane og kutymer. Dertil kommer at praksis fra EU-Domstolen tilsidesættes og Skatteankestyrelsens opmærksomhed henledes på, at Skattestyrelsen ikke har kritik af Selskabets egne skatteforhold og indberetninger, men alene af øvrige selskabers skatteforhold. Oplysninger af ikke-offentlig karakter, som ikke kan forventes kendt af Selskabet, kan ikke komme Selskabet til last. Der kan heller ikke stilles krav om, at Selskabet udfører kontrol som hører under Skatteforvaltningens opgaver, som Skattestyrelsen har stillet krav om i sagen. Der må stilles krav om klar lovhjemmel, såfremt en sådan tilstand skal gøres gældende.

Det bemærkes derudover at nogle af de underleverandører Skattestyrelsen har haft bemærkninger til, i henhold til Skattestyrelsens vurdering har drevet en reel erhvervsmæssig virksomhed og samtidig drevet en ”fiktiv” virksomhed, som tilsyneladende har haft til formål at foretage hvidvask. Der er ikke oplysninger herom og det er heller ikke oplyst, hvorvidt Skattestyrelsen har politianmeldt selskaberne, om der verserer sager mod selskaberne eller andre forhold som har betydning for vurderingen af selskaberne samt indeværende sag.

Det gøres gældende, at det ikke kan forventes, at Selskabet har et større og bedre kontrolapparat end Skattestyrelsen og af fremlagte serviceattest (bilag 7), fremgår det at forpligtelser for så vidt angår betaling af skatter og afgifter i henhold til lovgivningen i Danmark er opfyldt. Det er Skattestyrelsen der har bevisbyrden for at dette ikke er tilfældet og Skattestyrelsen ses ikke at have løftet denne bevisbyrde.

At visse af underleverandørerne er mistænkte for kædesvig, kan i henhold til omfattende praksis fra EU-domstolen ikke afskære Selskabet for momsfradrag, jf. momslovens § 37, da det som nævnt ovenfor er en forudsætning for kædesvig, at de selskaber som svindler i et eller andet omfang fremstår reelle overfor samarbejdspartnerne.

Til støtte for Selskabets betragtninger henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-438/09Boguslaw J. Dankoswki, hvoraf det fremgår, at såfremt en faktura overholder de formelle krav, er Selskabet fradragsberettiget, såfremt de underliggende varer og/eller ydelser er leveret. Der er således ingen tvivl om, at ydelsen i henhold til de udstedte fakturaer blev leveret og godtgjort, hvilket er dokumenteret i bilagene.

Der kan ligeledes henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-439/04Axel Kittel. Det fremgår af afgørelsen, at den nationale ret kun er berettiget til at afvise momsfradrag, såfremt den der ønsker fradraget, vidste eller burde vide, at fakturaudstederen deltog i en transaktion der var led i f.eks. momsvig. Der er således intet i nærværende sag der indikerer, at Selskabet, herunder Selskabets ledelse vidste eller burde vide, at mogle af underleverandørerne er mistænkte for kædesvig. Den blotte mistanke er endvidere heller ikke tilstrækkeligt til at nægte fradrag for moms. Det vides ikke, om der verserer sager mod disse underleverandører. Selskabet har overholdt sin undersøgelsespligt, der går længere end hvad kan man forvente af en virksomhed i samme branche. Det bemærkes, at underleverandører ikke er forpligtet til at dokumenterer forhold, der vedrører selskabets interne forhold og som alene kan kræves af offentlige myndigheder. Selskabet har derfor ikke haft mulighed for at agere på anden vis. Såfremt Selskabet havde været i besiddelse af samme oplysninger som Skattestyrelsen, havde Selskabet ageret anderledes og inddraget Skattestyrelsen. Men dette kan ikke komme selskabet til last, hvilket ligeledes støttes af praksis, hvor EU-domstolen i sag C-131/13Schoenimport behandler spørgsmålet om selskabers viden/burde viden. Dommen er afgørende for forståelsen af hvornår et selskab har viden eller burde viden og derfor også afgørende for, hvornår et selskab kan stilles til ansvar. EU-Domstolen udtaler i præmis 44 følgende:

Domstolen har for det første, inden for rammerne af fast retspraksis vedrørende retten til fradrag for moms i henhold til sjette direktiv, udledt heraf, at det tilkommer de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 55, Bonik, C- 285/11, EU:C:2012:774, præmis 37, og Maks Pen, EU:C:2014:69, præmis 26).

Af præmis 46 fremgår:

Henset til ovenstående betragtninger påhviler det principielt de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme de rettigheder, som er fastsat i sjette direktiv, når de påberåbes med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, uanset om der er tale om ret til fradrag eller fritagelse for moms vedrørende en levering inden for Fællesskabet eller tilbagebetaling heraf som omhandlet i hovedsagen

Af præmis 50 fremgår:

Det bemærkes desuden, at dette ifølge fast retspraksis er tilfældet ikke blot, når momssvigen begås af den afgiftspligtige person selv, men også når en afgiftspligtig person vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved den pågældende transaktion medvirkede til en transaktion, som var led i momssvig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden (jf. i denne retning bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 45, 46, 56 og 60, samt Bonik, EU:C:2012:774, præmis 38-40).

Det fremgår af ovennævnte dom, at en aftager der ved eller burde vide, at en gennemført transaktion medvirker til momssvig, kan nægtes momsfradrag. I den konkrete sag kan det ikke lægges til grund, at Selskabet vidste eller burde have vidst, at andre selskaber er mistænkt for momssvig (det er så vidt det kan udledes af Skattestyrelsens afgørelse, usikkert om. Der må således kræves tungtvejende bevis herfor, såfremt Skattestyrelsen fastholder dette synspunkt. Særligt når

I den forbindelse bemærkes, at såvel oplysninger indhentet fra skat.dk og den omstændighed, at Selskabet fik de omtalte ydelser leveret, dokumenterer, at der var ikke tale om virksomheder der begik moms- og/eller skattesvig. I hvert fald ikke i udgangspunktet. Skattestyrelsen har ikke pr. dags dato fremlagt dokumentation for, at der var ydre omstændigheder vedrørende underleverandørerne der på aftaletidspunktet var offentligt tilgængelig for Selskabet, herunder Selskabets ledelse og som gav anledning til, at Selskabet herunder Selskabets ledelse vidste eller burde have vidst, at underleverandørerne begik moms- og skattesvig.

Af Østre Landsrets dom af 28. april 2009 (SKM 2009.325) fremgår, at der gælder en skærpet bevisbyrde for at ydelser er købt og betalt som anført i fakturaerne, såfremt der kan rejses væsentlig tvivl om fakturaernes realitet. Retten tillægger det stort vægt, at der er tale om væsentlig tvivl om fakturaernes realitet. I nærværende sag er det ikke tilfældet, idet Selskabet har modtaget fakturaer på tilfredsstillende arbejde, udført som aftalt.

Selskabet kunne ikke på baggrund af oplysninger indhentet fra offentlige tilgængelige oplysninger konstatere, at underleverandørerne på tidspunkt hvor bestillingen og/eller indgåelse af samarbejdsaftalerne at Skattestyrelsen mistænkte selskaberne for kædesvig. Oplysninger om kædesvig er ikke offentligt tilgængelige og det er alene skattemyndighederne og evt. politiet som har adgang til disse oplysninger. Skattestyrelsen anfører også at underleverandørerne ikke har overholdt deres forpligtelser over Skattestyrelsen. At underleverandørerne ikke har angivet moms og/eller andre forpligtelser er heller ikke en oplysning som underleverandører deler med Selskabet. Dette kan således ikke komme Selskabet til last, særligt når Selskabet har indhentet de relevante oplysninger, som er tilgængelige for Selskabet. Selskabet og underleverandørerne har blot haft et forretningsforhold, vedrørende levering af ydelser og har eller ikke andet foretagende eller samarbejde i øvrigt. Det er derfor Selskabet uvedkommende, hvorvidt underleverandørerne overholder deres skattemæssige

forpligtelser i den forstand, at dette ikke kan komme Selskabet til last. Selskabet er dog enig i, at dette udgør et dybt kritisabelt forhold, men at kritikken skal rettes mod de underleverandører, som ikke opfylder deres skattemæssige forpligtelser. Det bemærkes endnu en gang, at Skattestyrelsen ikke har bemærkninger til Selskabets egne skattemæssige forhold. Ved Skattestyrelsens afgørelse drages Selskabet til ansvar for 3. mands eventuelle gerninger. Et sådant ansvar ses der ikke at være lovhjemmel til og er derudover urimeligt og Selskabet kan hverken selskabsretligt eller skatteretligt tillægges en så vidtgående forpligtelse

På baggrund af ovenstående anmoder Selskabet om, at Skatteankestyrelsen ikke ændrer i Selskabets moms med en opkrævning til følge. Skattestyrelsen anmodes om at godkende fradrag for moms angående anvendt fremmedarbejde, idet forretningsforholdet er dokumenteret, arbejdet er udført og fakturaerne er betalt. Selskabet, herunder Selskabets ledelse har været i god tro ved bestilling af arbejdet og etablering af forretningsforbindelse med underleverandørerne, hvilket bekræftes af de i sagen fremlagte bilag.

Jeg står til rådighed, hvis Skatteankestyrelsen har behov for yderligere og anmoder jeg anmoder venligst om, at der afholdes telefonmøde i sagen.

(...)”

Selskabets repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 27. maj 2021:

”(...)

Indledningsvist bemærkes, at der til sagen er fremlagt yderligere bilag, som Skattestyrelsen ikke har været i besiddelse af. Det er bl.a. bilag i form af billeddokumentation samt tilvalgsark, hvor det udførte arbejde beskrives i detaljer. Disse oplysninger stemmer således overens med de fakturaer der er fremsendt i sagen.

Det er Selskabets opfattelse, at Skattestyrelsen i det store hele lægger til grund, at de anvendte underleverandører udgør ”fakturafabrikker”. I Skattestyrelsens afgørelse fremgår det imidlertid, at der er en reel erhvervsmæssig del og en fiktiv del af driften. Selskabet afviser dette, herunder at have udført arbejde/modtaget arbejde som ikke har haft et reelt indhold. Selskabets synspunkt bekræftes af den fremlagte dokumentation.

Det bemærkes i den forbindelse, at den fremlagte dokumentation bl.a. dokumenterer følgende:

• Hvilket projekt. Der er tale om samt projektets adresse

• Sagsnr. der anvendes for projektet

• Hvilken bygning arbejde udføres på

• Hvilke tegninger der er anvendt

• Hvilke og rum og placering

• Hvordan arbejdet afregnes

• Hvem der igangsætter arbejdet

• Hvem der har bestilt arbejdet

• Hvorvidt materialer bestilles

• Hvem der er stedfortræder

• Budgettets størrelse

Det bemærkes yderligere, at der ligeledes er fremlagt fakturaer, herunder at disse fakturaer er pecificeret i det allerede fremlagte bilagsmateriale. Selskabet har derfor som minimum sandsynliggjort og – i henhold til min opfattelse – dokumenteret berettigelsen af momsfradraget jf. den omfattende EU Praksis på området herunder bl.a. EU domstolens sag 285/11, hvor det fremgår, at fakturaer udgør et tilstrækkeligt sikkert grundlag. Der kan ligeledes henvises til bl.a. SKM2009.325ØLR hvor Skatteministeriet udtalte at alene det forhold at der fremlægges fakturaer udgør et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at bevisbyrden er løftet. Som følge heraf gøres det gældende, at det er Skattestyrelsen der har bevisbyrde for, at Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det er Skattestyrelsen der har bevisbyrden for, at Selskabet har udført/modtaget arbejde uden reelt indhold. Det forhold, at nogle selskaber ikke lever op til deres skattemæssige forpligtelser, er ikke forhold som kan lægges Selskabet til last. Selskabet har indhentet de nødvendige oplysninger vedrørende underleverandørerne og har ikke ansvaret for en dybdegående kontrol med andre selskaber, ligesom disse virksomheder ikke har en forpligtelse overfor Selskabet til at levere oplysninger, som ikke er offentlig tilgængelige til Selskabet. Skattestyrelsen har imidlertid adgang til disse oplysninger og det er Skattestyrelsens opgave at hindre, at virksomheder ikke kan misbruge hinanden eller Skattestyrelsen.

I den konkrete sag er der således ikke alene fremlagt fakturaer, men redegjort for såvel sagsgang samt branchekutyme. Skattestyrelsens afgørelse bærer præg af, at der ikke er den nødvendige faglige indsigt i branchekutymer, herunder moderniseringen af den måde, der indgås aftaler på.

Det kan ikke stilles som krav, at Skattestyrelsen har indsigt og ekspertise i samtlige brancher, men det kan heller ikke komme skatteydere til last, at denne indsigt mangler.

Hvis Skattestyrelsen har behov for yderligere, står jeg til rådighed.”

Repræsentanten har i forlængelse af at have modtaget Skatteankestyrelsen indstilling videre anført:

”Selskabet er ikke enig i Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering, som ligeledes ses at være i strid med EU-praksis.

Skatteankestyrelsen har anført:

”Selskabet har som dokumentation fremlagt seks fakturaer fra [virksomhed2], to fakturaer fra [virksomhed3], tre fakturaer fra [...] og en faktura fra [virksomhed5]. Som specifikation af fakturaerne har selskabet endvidere fremlagt timesedler, samarbejdskontrakter med [virksomhed2] og [virksomhed3], samt tilvalgsark fra [virksomhed9] A/S.”

Alligevel er Skatteankestyrelsen kommet frem til:

”Skatteankestyrelsen finder på baggrund af de fremlagte fakturaer og det øvrige fremlagte materiale, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.”

Skatteankestyrelsen har ikke redegjort nærmere for, hvordan der ikke anses at være sket levering mod vederlag udover at Skatteankestyrelsen anfører, at flere af underleverandørerne enten er ophørt eller under konkursbehandling. Selskabet får således det indtryk, at Skatteankestyrelsen ikke har foretaget en prøvelse af Skattestyrelsens afgørelse, ligesom Skatteankestyrelsen ikke har inddraget væsentlig og relevant praksis, særligt EU-praksis er i denne forbindelse negligeret.

At der ikke er foretaget en prøvelse af Skattestyrelsens afgørelse ses ligeledes ved, at ordlyden og baggrunden for den foreløbige vurdering mere eller mindre er identisk med Skattestyrelsens ordlyd, hvorfor en klage i det store hele således har været overflødig. Dette bekræftes ligeledes ved, at Skatteankestyrelsen for så vidt angår det i klagen, anførte blot henviser til at ”det af repræsentanten i øvrigt anførte ikke kan føre til en anden vurdering”.

Det forhold, at de angivne underleverandører ikke har haft ansatte bestrides. Der er ikke redegjort nærmere for, hvordan dette skal forstås.

Det er ligeledes anført:

”Henset til de særlige forhold i sagen vedrørende forholdende omkring de pågældende underleverandører, finder Skattestyrelsen, at der foreligger en væsentlig tvivl forbundet med de omhandlede fakturaer.”

Der er ikke nærmere redegjort for hvilke særlige forhold der gør sig gældende omkring de pågældende underleverandører. Det forhold, at underleverandørerne ikke har levet op til deres egne skattemæssige forpligtelser, medfører ikke, at fradrag kan nægtes. Der henvises til omfattende EU-praksis henvist til i klagen.

Det er i udtalelsen ligeledes anført:

”Eksempelvis indeholder de fremlagte fakturaer ikke tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, da der blandt andet mangler:

• oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver

• hvor og hvornår arbejdet er udført

• hvem der har udført arbejdet.”

Det anførte giver Selskabet anledning til at tvivle på, hvorvidt Skattestyrelsen herunder Skatteankestyrelsen har gennemgået sagen. Beskrivelsen af arbejdsopgaverne fremgår jf. de fremlagte tilvalgsark, idet det er dette arbejde der er udført. Det fremgår ligeledes, uden tvivl, at arbejdet er udført på [adresse1]. Der er dertil fremlagt timesedler, som viser hvem der har udført arbejdet under de forskellige koder og tilvalgsark. At Skattestyrelsen herunder Skatteankestyrelsen ikke har det nødvendige branchekendskab kan ikke komme Selskabet til last. I den forbindelse finder Selskabet det betænkeligt, at der ikke redegøres nærmere herfor, ligesom Selskabet finder det betænkeligt, at Skatteankestyrelsen har vendt det blinde øje til de i sagen fremlagte bilag. Selskabet er uforstående herfor og sagsbehandlingen skaber generelt tvivl om, hvorvidt Skatteankestyrelsen har levet op til de krav der stilles offentlige myndigheders sagsbehandling. Dette er ligeledes illustreret i Skatteankestyrelsens forslag, hvor Skatteankestyrelsen henviser til KM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I disse sager var der netop ikke fremlagt oplysninger om hvem der har udført arbejdet i form at timesedler, mens der i nærværende sag er fremlagt timesedler.

Skatteankestyrelsen har ligeledes anført, at sagen er tilstrækkeligt belyst. Det er modsigende, når

Skatteankestyrelsen samtidig henviser til, at der ikke er fremlagt tilstrækkeligt med bilag til at Selskabet kan sandsynliggøre, at der er fradrag. Det er ligeledes bekymrende, at Skatteankestyrelsen ikke har rettet henvendelse til Selskabet med henblik på at Selskabet fremsender yderligere bilagsmateriale, når nu det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at der ikke er fremlagt tilstrækkeligt til at sandsynliggøre fradrag.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 251.853 kr. for perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 30. juni 2020.

Af momsloven § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelse fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, af fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

...”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.”

(...)”

EF-Domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget efter 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i henhold til artikel 18, stk. 2, 1 afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Med andre ord skal der være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og den afgiftspligtige skal være i besiddelse af fakturaen eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort som SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I begge domme fandt Landsretten, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by2] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort som SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Selskabet har som dokumentation fremlagt seks fakturaer fra [virksomhed2], to fakturaer fra [virksomhed3], tre fakturaer fra [...] og en faktura fra [virksomhed5]. Som specifikation af fakturaerne har selskabet endvidere fremlagt timesedler, samarbejdskontrakter med [virksomhed2] og [virksomhed3], samt tilvalgsark fra [virksomhed9] A/S.

For så vidt angår bogført købsmoms på 16.845 kr. fra [virksomhed2] og hhv. 10.000 kr. og 5.000 kr. fra [virksomhed6], hvortil selskabet ikke har fremlagt en faktura, kan selskabet ikke indrømmes fradrag, idet fakturaerne ikke er fremlagt, jf. momsbekendtgørelsens § 82.

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer og det øvrige fremlagte materiale, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.

Retten har lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58. Retten finder, at de ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, samt hvem der har udført arbejdet. Retten har yderligere lagt vægt på, at de af selskabet fremlagte underbilag, ikke kan henføres til de konkrete fakturaer, da hverken underleverandørens navn eller den ansattes navn er angivet på en sådan måde, at disse kan identificeres. De fremlagte tilvalgsark kan ligeledes ikke dokumentere, at der er foretaget levering af selskabets underleverandører, da der ikke henvises til de konkrete fakturanumre eller til hvilke af selskabets underleverandører, der har udført de pågældende arbejdsopgaver. Det er alene selskabet, der er angivet som reference.

For så vidt angår de fremlagte samarbejdsaftaler, bemærkes, at de er identiske i opbygning og indhold, og at disse ikke indeholder præcise angivelser af, hvilke opgaver der skal varetages. Ligeledes er der ikke for to af aftalerne en samlet prisangivelse for det udførte arbejde. Efter en samlet vurdering kan disse ikke godtgøre, at der har foreligget et reelt samarbejdsforhold med selskabet.

Hertil kommer, at flere af de angivne underleverandører ikke har haft ansatte i den periode, hvor der skulle være leveret ydelser til selskabet, hvorved de ikke har haft de fornødne ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. I forhold til flere underleverandører gør sig endvidere gældende, at der er uoverensstemmelse mellem branchekoder og de fakturerede ydelser.

Ligeledes er flere af underleverandørerne enten ophørt eller under konkursbehandling.

Landsskatteretten finder således, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt, herunder at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Der er samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Endelig kan det af repræsentanten i øvrigt anførte ikke føre til en anden vurdering.

Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse.