Kendelse af 15-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-10-2023

Journalnr. 21-0042463

Klagepunkt

Skattestyrelsens
afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens
afgørelse

Afgiftsperioden 2017

Skønnet forhøjelse 4. kvartal

45.773 kr.

38.025 kr.

47.617 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1], havde opstartsdato den 1. august 2017 og var i henhold til det Centrale Virksomhedsregister, CVR, registeret med branchekoden 439100 – Tagdækkervirksomhed.

Skattestyrelsen udtog virksomheden til kontrol og indkaldte relevant regnskabsmateriale for indkomståret 2017. Skattestyrelsen modtog alene årsrapport og bogføring uden underliggende bilagsmateriale.

Virksomheden har indberettet salgsmoms på 36.132 kr. og købsmoms på 5.017 kr., hvorefter det samlede momstilsvar for 4. kvartal 2017 udgjorde 31.115 kr.

På foranledning af Skattestyrelsen fremsendte [finans1] bankudtog. Skattestyrelsen opgjorde på baggrund af indsætninger på kontospecifikationerne en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens salgs- og købsmoms i afgiftsperioden 1. oktober – 31. december 2017.

Skattestyrelsen konstaterede i forbindelse med gennemgang af virksomhedens bankudtog i perioden 1. august 2017 – 31. december 2017, bankindsætninger på virksomhedens bankkonto, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kunne afstemmes med virksomhedsejerens bilagsmateriale.

De samlede indsætninger er af Skattestyrelsen opgjort til 520.667,50 kr.

Skattestyrelsen har ansat virksomhedens overskud på baggrund af de konkrete bankindsætninger som anses at være tilknyttet virksomheden som omsætning. Den samlede momspligtig omsætning blev opgjort til 520.667,50 kr. Heraf er momspligtig omsætning i 4. kvartal af Skattestyrelsen opgjort til 393.662,50 kr., på baggrund af følgende indsætninger:

Dato

beløb

Tekst

20171201

68.687,50

K: F: 109

20171026

58.875,00

[virksomhed2] ApS

20171017

54.500,00

Overførsel

20171006

50.000,00

K: F: 101

20171006

37.975,00

K: F: 102

20171026

31.250,00

Overførsel

20171004

21.500,00

Kundekort [...36]

20171116

21.250,00

[virksomhed2] ApS

20171127

21.250,00

[virksomhed2] ApS

20171006

18.000,00

K: F: 103

20171201

3.500,00

K: F: 110

20171201

3.000,00

K: F: 111

20171201

2.500,00

K: F: 112

20171221

1.375,00

Overførsel

Momspligtig omsætning 4. kvartal

393.662,50

Salgsmoms heraf 20 % er skønnet til 78.732 kr.

På baggrund virksomhedens ejers bankkonto opgjorde Skattestyrelsen udgifter som blev skønnet til at have en erhvervsmæssig tilknytning. Der var tale om skønnet udgifter til [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6] samt skønnet udgifter til benzin/diesel med teksten [...] og [virksomhed7] på 13.849,23 kr. inkl. moms.

Heraf blev udgifter i 4. kvartal opgjort til 9.220 kr. inkl. moms på baggrund af følgende hævninger:

Dato

Beløb

Tekst

20171017

-50,00

[virksomhed8]))))

20171122

-59,95

[virksomhed9]))))

20171106

-75,00

[virksomhed8]))))

20171211

-205,61

[virksomhed10]

20171208

-284,75

[virksomhed11]

20171106

-300,63

[virksomhed8]

20171002

-303,48

[virksomhed8]

20171120

-334,35

[virksomhed4]))))

20171120

-364,85

[virksomhed3]))))

20171122

-450,00

[virksomhed9]

20171106

-523,92

[virksomhed7] 8050

20171103

-554,36

[virksomhed4]))))

20171102

-794,50

[virksomhed5], [by1]))))

20171211

-2.387,00

[virksomhed5], [by1]))))

20171204

-2.532,00

[virksomhed6]

Udgifter 4. kvartal

-9.220,40

På baggrund af disse hævninger har Skattestyrelsen godkendt et fradrag for købsmoms på 1.844 kr. (9.220x20 %)

Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens momstilsvar for 2017 til:

4. kvartal 2017

Indberettet

Skøn efter bank

Regulering

Salgsmoms

36.132

78.732

42.600

Købsmoms

5.017

1.844

-3.173

Tilsvar

31.115

76.138

45.773

Der er ikke fremlagt materiale til klagen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 45.773 kr. i 4. kvartal 2017. (Forhøjelse salgsmoms 42.600 kr. -yderligere godkendt købsmoms på 3.173 kr.)

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

  1. Opgørelse af moms for 2017

(...)

2.4 . Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal betales moms ved salg af varer og ydelser efter momslovens § 4.

Der er fradrag for udgifter, der udelukkende anvendes i virksomheden efter momslovens § 37.

Virksomheden skal lave et momsregnskab efter momslovens § 55. Opgørelser over salg og køb af varer og ydelser skal indsendes til Skattestyrelsen efter § 75, stk. 2, hvis vi beder om det.

Købsmomsen skal kunne dokumenteres i form af fakturaer m.v. efter momsbekendtgørelsens § 82.

Skattestyrelsen kan anmode finansielle virksomheder om oplysninger med henblik på at opgøre virksomhedens moms skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Der er indberettet moms i 2017. Den samlede momsindberetning kan ikke afstemmes over til regnskabet og bogføringen.

Vi har ikke modtaget dokumentation på salg og køb af varer, ydelser og aktiver.

Da vi ikke modtaget dokumentation tilsidesætter vi det fremsendte regnskab, og ansætter momsen skønsmæssigt, baseret på privatkonto [...][...16], som er anvendt til at skønne virksomhedens resultat for indkomståret 2017. (Se under punkt I. Virksomhedens resultat for indkomståret 2017)

Vi laver alene en regulering af 4. kvartal 2017.

Dette skyldes, at det ikke er muligt at sende varsel om ændring af momsen mere end 3 år efter angivelsesfristens udløb efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

3. kvartal 2017 forfaldt den 1. december 2017, og dermed er fristen for ændring af perioden overskredet den 1. december 2020.

Indtægter

Nedenstående opgørelse viser omsætningen i 4. kvartal 2017 med udgangspunkt i ovenstående privatkonto:

Dato

beløb

Tekst

20171201

68.687,50

K: F:109

20171026

58.875,00

[virksomhed2] ApS

20171017

54.500,00

Overførsel

20171006

50.000,00

K: F: 101

20171006

37.975,00

K: F:102

20171026

31.250,00

Overførsel

20171004

21.500,00

Kundekort [...36]

20171116

21.250,00

[virksomhed2] ApS

20171127

21.250,00

[virksomhed2] ApS

20171006

18.000,00

K: F:103

20171201

3.500,00

K: F:110

20171201

3.000,00

K: F: 111

20171201

2.500,00

K: F: 112

20171221

1.375,00

Overførsel

Omsætning 4. kvartal

393.662,50

Beløbet på 393.662 kr. er inklusive moms.

Salgsmomsen er beregnet som 20 % af 393.662 kr. Det betyder, at salgsmoms for 4. kvartal 2017 skønnes til 78.732 kr.

Det fremgår af den juridiske vejledning, afsnit D.A.8.1.1.12, at beregningen af momsen er afhængig af, om skønnet i en skønsmæssig ansættelse hviler på tal, der er inklusive eller eksklusive moms. Hvis en skønsmæssig ansættelse bygger på oplysninger inklusive moms, skal momsen beregnes som 20 pct. af beløbet.

Udgift e r

Nedenstående opgørelse viser udgifter i 4. kvartal 2017 med udgangspunkt i ovenstående privatkonto:

Dato

Beløb

Tekst

20171017

-50,00

[virksomhed8]))))

20171122

-59,95

[virksomhed9]))))

20171106

-75,00

[virksomhed8]))))

20171211

-205,61

[virksomhed10]

20171208

-284,75

[virksomhed3] [by1]

20171106

-300,63

[virksomhed8]

20171002

-303,48

[virksomhed8]

20171120

-334,35

[virksomhed4]))))

20171120

-364,85

[virksomhed3]))))

20171122

-450,00

[virksomhed9]

20171106

-523,92

[virksomhed7] 8050

20171103

-554,36

[virksomhed4]))))

20171102

-794,50

[virksomhed5], [by1]))))

20171211

-2.387,00

[virksomhed5], [by1]))))

20171204

-2.532,00

[virksomhed6]

Udgifter 4. kvartal

-9.220,40

Beløbet på 9.220 kr. er inklusive moms.

Købsmomsen er beregnet som 20 % af 9.220 kr. Det betyder, at købsmoms for 4. kvartal 2017 skønnes til 1.844 kr.

Samlet regulering:

4. kvartal 2017

Indberettet

Skøn efter bank

Regulering

Salgsmoms

36.132

78.732

42.600

Købsmoms

5.017

1.844

-3.173

Tilsvar

31.115

76.138

45.773

På baggrund af ovenstående bemærkninger og begrundelser forhøjer vi momsindberetningen for 4. kvartal 2017 med 45.773 kr.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for 4. kvartal 2017, nedsættes med 7.748 kr.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Indledende bemærkninger

Indledning

Skattestyrelsen har skønsmæssigt forhøjet indkomsten for 2017 med 405.455 kr. og momsen med 45.773.

Påstande

1. Regnskab og bogføring for 2017.

Overførsler

Skattestyrelsen ville ikke godkende bogføringen og regnskabet for 2017.

Jf. side 5 i afgørelsen fra Skattestyrelsen er der indtægter for 520.667,50 kr. inkl. Moms.

Min klient er uenige i beløbet og vil kun beskattes af indtægter af 400.162 kr. inkl. moms.

Følgende beløb er virksomheden uvedkommende:

a. 90.430 kr. Velux

b. 21.500 kr. kundekort [...36]

c. Overførsler fra ægtefællen som er de 6 nederste beløb på side 5.

I alt 8 . 575 kr.

Total 120.505 kr.

Omsætningen bør derfor nedsættes med 120.505 kr. med de 3 ovenstående beløb, som ikke har noget at gøre med omsætningen, men er indsætninger vedrørende private forhold.

Skattestyrelsens opgørelse på side 5 i afgørelsen af den 15. februar 2021 bør nedsættes fra 520.667, 50 med 120.505 kr. til 400.162 kr. inkl. Moms.

Min klient er i gang med at finde underliggende dokumentation fra [finans1], der kan dokumentere de private forhold.

2. Om k ostninger

Omkostninger jf. vedhæftet regnskab for 2017 på 26.420 kr. bedes godkendes som fradrag.

Min klient har selv haft dialog med Skattestyrelsen v/ [person1] og sendt dem regnskab og bilag for 2017.

A fslutning

Det er vores opfattelse, at [AM] ikke skal beskattes af All e indsætningerne, men kun af de beløb der har erhvervsmæssigt islæt.

Beskatningen bør derfor ske med en omsætning på 400.126 kr. inkl. Moms og fratrukket de erhvervsmæssige fradrag jf. regnskabet.

Efter vores beregning skal der ske en beskatning af overskud på 293.674 kr. for 2017.

Omsætning ekskl. moms 320.094 kr. fratrukket 26.420 kr.

...”

Den 10. marts 2023 er klagen drøftet med repræsentanten som efter en gennemgang heraf oplyste, at påstanden var, at momstilsvaret for 4. kvartal skulle nedsættes med 7.748 kr.:

Salgsmoms

”overførsel kundekort” - virksomheden uvedkommende 21.500 kr. x 20 % 4.300 kr.

”overførsel” kommer fra ægtefællen – 1.375 kr. x 20 % 275 kr.

Reduktion salgsmoms 4.575 kr.

Købsmoms

Angivet moms 4. kvartal 5.017 kr.

Skattestyrelsen har godkendt 1.844 kr.

Yderligere købsmoms 3.173 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ved afgørelse af 15. februar 2021 har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 45.773 kr. for afgiftsperioden 1. oktober 2017 – 31. december 2017.

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1. ”Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2, indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura for en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, fradrages. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1.

Det fremgår af § 55, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a, skal føre et regnskab der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse.

Registrerede virksomheder, skal jf. § 82 til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30/06/2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. (Opkrævningsloven nr. 573 af 06/05/2019).

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”.

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.629.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende (uddrag):

”...

Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

...”

Skattestyrelsen har ikke modtaget det ønskede regnskabsmateriale, og da kravene til regnskabsgrundlaget således ikke er opfyldt, har Skattestyrelsen været berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt med udgangspunkt i virksomhedsejerens kontoudskrifter.

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 4. kvartal 2017 med 45.773 kr. (forhøjelse salgsmoms 42.600 kr. + nedsættelse købsmoms 3.173 kr.)

Salgsmoms

Retten har ved afgørelse af dags dato J. nr. [sag1] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende ansættelse af overskud for virksomheden i indkomståret 2017, der danner grundlag for opgørelsen af virksomhedens salgsmoms i denne sag vedrørende udgiftsperioden 1. oktober 2017– 31. december 2017.

Skattestyrelsen har modtaget bogføring og regnskab, men ingen dokumentation, der kunne bekræfte den bogførte omsætning. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms på baggrund af opgjort omsætning med udgangspunkt i bankkontoudtog.

Det er rettens opfattelse, at det fremlagte materiale er mangelfuldt. En stor del af den underliggende dokumentation mangler og der er konstateret differencer i forhold til bogføring og kontoudtog.

Virksomheden har ikke fremlagt indtægts- og udgiftsbilag, der kan dokumentere den fremlagte bogføring. Kravene til regnskabsgrundlaget er således ikke opfyldt, og regnskabsmaterialet kan på denne baggrund ikke anses for egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse for virksomheden.

Retten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens salgsmoms i 4. kvartal 2017.

Retten har lagt vægt på, at klagerens fremlagte materiale ikke opfylder kravene til udarbejdelse af regnskab, således at resultatet kan lægges til grund for klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017. Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed, hvorefter Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte omsætningen med baggrund i de indhentede kontoudtog. Skattestyrelsen har inddraget indsætninger på bankkontiene fra 1. oktober 2017 – 31. december 2017.

Der er i perioden 1. oktober 2017 til december 2017 indsat 393.662 kr. på klagerens bankkonto, hvoraf der af posteringsteksterne fremgår eksempelvis Velux, K: F:109, [virksomhed2] ApS samt overførsel.

Repræsentanten har i klagen anført, at følgende beløb er virksomheden uvedkommende:

Beløb Posteringstekst Dato

21.500 kr. ”kundekort [...36]” 04. oktober 2017

1.375 kr. ”overførsel” 21. december 2017

Posteringerne for 4. kvartal udgør i alt 22.875 kr. Moms heraf udgør 4.575 kr.

Retten finder, at indsætningerne skal henføres som momspligtig omsætning i klagerens virksomhed, idet overførselsteksten indikerer, at der er tale om erhvervsmæssig indkomst og idet klageren ikke har fremlagt oplysninger omkring indsætningerne med disse posteringstekster der godtgør, at der er tale om indtægt, der ikke skal henføres til virksomheden.

Retten har lagt vægt på, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, idet virksomhedens angivne salgsmoms på 36.132 kr. ikke stemmer overens med bevægelserne på virksomhedens bankkonti.

Det er rettens opfattelse, at de specifikke indsætninger opgjort på baggrund af private kontoudtog fra klagerens bank på 393.662 kr. fra 1. oktober 2017 – 31. december 2017, vedrører momspligtig omsætning i klagerens virksomhed.

Dato

beløb

Tekst

20171004

21.500,00

Kundekort [...36]

20171006

18.000,00

K: F: 103

20171006

50.000,00

K: F: 101

20171006

37.975,00

K: F: 102

20171017

54.500,00

Overførsel

20171026

31.250,00

Overførsel

20171026

58.875,00

[virksomhed2] ApS

20171116

21.250,00

[virksomhed2] ApS

20171127

21.250,00

[virksomhed2] ApS

20171201

68.687,50

K: F: 109

20171201

3.000,00

K: F: 111

20171201

2.500,00

K: F: 112

20171201

3.500,00

K: F: 110

20171221

1.375,00

Overførsel

I alt

393.662,50

Salgsmoms af momspligtig omsætning 393.662 kr. udgør 78.732 kr.

Retten har endvidere lagt vægt på, at der i sagen ikke er fremlagt dokumentation, der understøtter repræsentantens påstand om, at skønnet salgsmoms for afgiftsperioden 1. oktober – 31. december 2017 skal nedsættes med 4.575 kr.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens salgsmoms for 4. kvartal 2017.

Købsmoms

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Det følger af momssystemdirektivet og EU-domstolens praksis, at den afgiftspligtige person er forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf. Der kan således kun godkendes fradrag for udgifter, hvor der foreligger bilag.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt godkendt udgifter til købsmoms ud fra de modtagne kontoudskrifter, da de har vurderet der har været anvendt en bil til at udføre opgaverne som tagdækker og at der har været udgifter til køb af materialer.

Retten finder, at Skattestyrelsen med urette har fastsat skønsmæssige fradrag for købsmoms for udgifter i 4. kvartal.

Der er henved henset til, at der ikke er fremlagt objektive beviser, der understøtter Skattestyrelsens skøn over afholdte udgifter i tilknytning til virksomheden, der berettiger til et momsfradrag for perioden 1. oktober 2017 – 31. december 2017.

Retten finder ikke, at virksomheden har fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag. Der er ikke fremlagt fakturaer, underbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvoraf det kan udledes, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, eller at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden. Bogføring, regnskab og kontospecifikationer alene, anses ikke for tilstrækkelig dokumentation for et momsfradrag.

På tidspunktet for afgørelsen fra Skattestyrelsen, var der ikke fremlagt objektive beviser for, at der var sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, var betalt af virksomheden.

På den baggrund finder retten, at betingelserne for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke er opfyldt.

Det er således med urette, at Skattestyrelsen har godkendt et skønsmæssigt fradrag på 1.844 kr. for afgiftsperioden 1. oktober 2017 – 31. december 2017.

Der henvises til SKM2021.692.LSR, hvor Landsskatteretten lagde vægt på, at godkendelse af fradrag for købsmoms ikke kan skønnes på baggrund af kontoudtog.

Retten finder på den baggrund, at fradrag for købsmoms i 4. kvartal 2017 på 1.844 kr., nedsættes til 0 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed og forhøjer virksomhedens samlede momstilsvar for 4. kvartal med 47.617 kr.