|
|
Kendelse af 09-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022
Journalnr. 21-0039595
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 449.455 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2018 til 31. december 2019. Forhøjelsen skyldes dels nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører og nægtelse af fradrag for af købsmoms for et lån.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, er stiftet af den 21. juni 2012. [person1] er selskabets direktør og ejer. Selskabet er registreret med branchekoden 812100 ”almindelig rengøring i bygninger”.
I 1. – 3. kvartal af 2018 havde selskabet 10-19 medarbejdere, 5-9 årsværk. I 4. kvartal af 2018 var der 5-9 medarbejdere, 5-9 årsværk. I 1. kvartal af 2019 havde selskabet 10-19 medarbejdere, 5-9 årsværk og for 2. og 3. kvartal var der 5-9 medarbejdere, 5-9 årsværk.
Selskabet omsatte i henhold til den fremsendte resultatopgørelse for 2018 for 3.118.549 kr. ekskl. moms. Heraf har selskabet anvendt 1.118.292 kr. til underleverandører.
Selskabet omsatte i henhold til den fremsendte resultatopgørelsefor 2019 for 2.698.861 kr. ekskl. moms. Heraf har selskabet anvendt 422.823 kr. til underleverandører.
Selskabets momsangivelse for perioden:
År | Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar |
2018 | 1. halvår | 380.429 | 137.267 | 243.162 |
2018 | 2. halvår | 399.208 | 209.378 | 189.830 |
I alt | 779.637 | 346.645 | 432.992 | |
2019 | 1. halvår | 353.904 | 133.231 | 220.673 |
2019 | 2. halvår | 324.976 | 96.555 | 228.421 |
I alt | 678.880 | 229.786 | 449.094 |
Total | 1.458.517 | 576.431 | 882.086 |
Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for følgende underleverandører:
[virksomhed2] cvr-nr. [...1], herefter benævnt [virksomhed2], blev stiftet den 17. september 2010 med branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser. [virksomhed2]s formål var at tilbyde service-, bygge-, og IT-ydelser samt drive international handel og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed2] blev den 3. november 2020 opløst efter konkurs.
Skattestyrelsen har nægtet fradrag for følgende fakturaer:
Faktura dato | Faktura nr/bilag | Underlev. | Pris ekskl. Moms | Moms | Pris inkl. Moms |
31-03-2018 | 1866 | [virksomhed2] | 135.040,00 kr. | 33.760,00 kr. | 168.800,00 kr. |
17-05-2018 | 1867 | [virksomhed2] | 131.360,00 kr. | 32.840,00 kr. | 164.200,00 kr. |
I alt | 266.400,00 kr. | 66.600,00 kr. | 333.000,00 kr. |
Selskabet har fremsendt fakturanr. 1866 to gange. Den ene har anført ”Personaleudlejning”, den anden har faktura teksten ”Rengøring af diverse trapper. Rengøring af kontorer”.
Faktura nr. 1867 har teksten ”Personaleudlejning”.
[virksomhed3] IVS cvr-nr. [...2], herefter benævnt [virksomhed3], blev oprettet den 28. september 2017 af [person2] og blev senere opløst d. 1. juni 2021 efter konkurs. [virksomhed3] var registreret med branchekoden 439910 ”murere” og havde herunder bibrancherne 532000 ”andre post- og kurertjenester” samt 812100 ”almindelig rengøring i bygninger”.
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for følgende faktura:
Faktura dato | Faktura nr/bilag | Underlev. | Pris ekskl. Moms | Moms | Pris inkl. Moms |
02-08-2018 | 221 | [virksomhed3] | 200.750,00 kr. | 50.187,50 kr. | 250.937,50 kr. |
I alt | 200.750,00 kr. | 50.187,50 kr. | 250.937,50 kr. |
Selskabet har fremsendt faktura nr. 221 to gange med forskellig tekst. Den ene har anført ”Rengøring i perioden 1/5-31/7 2018. Vinduespolering”. Den anden har fakturateksten ”Rengøring Kontor rengøring i [by1], [adresse1] og [adresse2]. Hovedrengøring”.
[virksomhed4] ApS cvr-nr. [...3], herefter benævnt [virksomhed4], blev stiftet den 29. november 2013 af [person3]. [virksomhed4] blev senere opløst efter konkurs den 8. marts 2021. Branchekoden for [virksomhed4] var 812100 ”almindelige rengøring i bygninger”. Kontaktpersonen under samarbejdet med selskabet var [person4].
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms fra følgende fakturaer:
Faktura dato | Faktura nr/bilag | Underlev. | Pris ekskl. Moms | Moms | Pris inkl. Moms |
14-12-2018 | 345 | Clean service | 96.000,00 kr. | 24.000,00 kr. | 120.000,00 kr. |
I alt | 96.000,00 kr. | 24.000,00 kr. | 120.000,00 kr. |
På faktura 345 er anført teksten: ” Mandskabsudlejning i perioden 15/9-31/9 2018. Mandskabsudlejning i perioden 1/10-30/10 2018. Vinduespolering i perioden 1/10 - 30/10 2018.”.
Udover fakturanr. 345 er der fremsendt fakturanr. 325. Da ikke er fratrukket købsmoms for denne, har Skattestyrelsen ikke behandlet denne.
[virksomhed5] IVS cvr-nr: [...4], herefter benævnt [virksomhed5], blev stiftet den 30. oktober 2018 af [person5], som har fungeret som kontaktperson. [virksomhed5] blev opløst efter konkurs den 19. august 2020. Virksomheden havde branchekoden 53200 ”andre post- og kurertjenester”.
Selskabet er blevet nægtet fradrag for købsmoms for følgende fakturaer:
Faktura dato | Faktura nr/bilag | Underlev. | Pris ekskl. Moms | Moms | Pris inkl. Moms |
30-12-2018 | 201-08 | [virksomhed6] | 179.680,00 kr. | 44.920,00 kr. | 224.600,00 kr. |
I alt | 179.680,00 kr. | 44.920,00 kr. | 224.600,00 kr. |
Fakturateksten er anført som ”Rengøring og service vede. Perioden Nov, Dec, Jan månde 2018-19”.
Fakturaen er betalt ad to omgange den 8. februar 2018. Den ene betaling på 74.600 kr., den anden på 150.000 kr.
På fakturaen er anført ”Total momsbeløb (25 % af 64.190)”. Momsen på fakturaen er anført til på 44.920 kr. Beløbet 64.190 kr. har ikke relation til de øvrige oplysninger på den fremlagte faktura.
[virksomhed7] ApS, cvr-nr. [...5], herefter benævnt [virksomhed7], blev stiftet den 6. maj 2010 af [person6] og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 27. april 2020. [virksomhed7] har branchekoden 464210 ”engroshandel med beklædning” samt bibranchen 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed7]’s kontaktperson er oplyst til at være stifteren [person6].
Der er blevet nægtet fradrag for købsmoms til følgende fakturaer, udstedt af [virksomhed7]:
Faktura dato | Faktura nr/bilag | Underlev. | Pris ekskl. Moms | Moms | Pris inkl. Moms |
02-04-2019 | 24065 | [virksomhed7] | 82.080,00 kr. | 20.520,00 kr. | 102.600,00 kr. |
17-04-2019 | 24079 | [virksomhed7] | 83.640,00 kr. | 20.910,00 kr. | 104.550,00 kr. |
20-05-2019 | 24086 | [virksomhed7] | 74.300,00 kr. | 18.575,00 kr. | 92.875,00 kr. |
03-06-2019 | 24095 | [virksomhed7] | 92.300,00 kr. | 23.075,00 kr. | 115.375,00 kr. |
26-07-2019 | 24173 | [virksomhed7] | 78.880,00 kr. | 19.720,00 kr. | 98.600,00 kr. |
I alt | 411.200,00 kr. | 102.800,00 kr. | 514.000,00 kr. |
Fakturatekst på nr. 24065 er anført som ”Hovedrengøring opskuring af trapperflader og nedvaskning af træværk samt vægge i 46 trappeopgange i perioden 1/3-21/3 2019. Hovedrengøring Vinduespolering ind og udvendigt 46 opgave i perioden 1/3-21/3 2019.”
Fakturatekst på nr. 24079 er anført som ”Rengøring kontorer og trapper 15/3-14/4 2019. Mandskab udlejning køkkenassistenter i perioden 15/3-14/4 2019. Hovedrengøring trapper [by2] 15/3-14/4 2019”.
Fakturatekst på nr. 24086 er anført som ”Rengøring kontorer og trapper i perioden 15/4-14/5 2019. Mandskab udlejning opvaskere i perioden 15/4-14/5 2019. Rengøring vinduespolering 15/4-14/5 2019”.
Fakturatekst på nr. 24095 er anført som ”Mandskab udlejning Opvaskere i perioden 15/5-2/6 2019. Rengøring kontorer og trapper i perioden 15/5-2/6 2019. Rengøring vinduespolering i perioden 15/5-2/6 2019”.
Fakturatekst på nr. 24173 er anført som ”Mandskab udlejning Opvaskere i perioden 3/6-30/6 2019. Rengøring kontorer og trapper i perioden 3/6-30/6 2019. Rengøring vinduespolering i perioden 3/6-30/6 2019”.
På fakturanr. 24065, 24079, 24086 og 24095 står [adresse3], [by3] på som sælgers adresse. Ifølge CVR flytter [virksomhed7] først til denne adresse den 26. juni 2019, i forbindelse med, at [person6] udtræder af bestyrelsen til fordel for [person7].
[virksomhed8] ApS cvr-nr. [...6], herefter benævnt [virksomhed8], blev stiftet den 13. marts 2018 af [person8]. [virksomhed8] er under konkurs, hvor konkursdekretet blev afsagt den 25. januar 2021. [virksomhed8] har branchekoden 463890 ”Specialiceret engroshandel med fødevare i.a.n”. Selskabet er også registreret til bibrancherne 812290 ”anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”, 532000 ”andre post- og kurertjenester”, 782000 ”vikarbureauer”.
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for følgende fakturaer:
Faktura dato | Faktura nr/bilag | Underlev. | Pris ekskl. Moms | Moms | Pris inkl. Moms |
01-08-2019 | 32 | [virksomhed8] | 73.600,00 kr. | 18.400,00 kr. | 92.000,00 kr. |
19-09-2019 | 44 | [virksomhed8] | 93.775,00 kr. | 23.443,75 kr. | 117.218,75 kr. |
15-10-2019 | 71 | [virksomhed8] | 100.960,00 kr. | 25.240,00 kr. | 126.200,00 kr. |
I alt | 268.335,00 kr. | 67.083,75 kr. | 335.418,75 kr. |
Fakturateksten på nr. 32 er anført som ”Mandskabsudlejning i perioden 1/7-31/7 2019. Vinduespolering i perioden 1/7-31/7 2019”.
Fakturateksten på nr. 44 er anført som ”Mandskabsudlejning i perioden 1/8-31/8 2019. Vinduespolering i perioden 1/8-31/8 2019”.
Fakturateksten på nr. 71 er anført som ”Mandskabsudlejning i perioden 1/9-31/9 2019. Vinduespolering i perioden 1/9-31/9 2019”.
Samarbejdskontrakter og timeoversigter
Selskabet har fremlagt samarbejdskontrakter i relation til hver af de angivne underleverandører. I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen forelå kontrakterne uden datering og underskrift. I forbindelse med klagen er kontrakterne fremlagt med datering og underskrift. Kontrakterne har ens ordlyd og layout. Kontrakter angiver at samarbejdets indhold og omfang fastlægges ved, at ”den enkelte opgaves indhold og omfang, herunder tidsterminer, aftales særskilt, herunder også størrelsen af det hermed forbundne vederlag”.
Selskabet har fremlagt en timeoversigt, som viser forbrug af timer hos selskabets kunder. Timeoversigten angiver ikke hvilke underleverandører, der har udført opgaverne.
Ad bogføring af lån som udgift
Selskabet har den 7. september 2018 bogført et lån til [virksomhed9] ApS på 469.327,50 kr. inkl. Moms som ”fremmed arbejde”. I denne forbindelse har selskabet angivet købsmoms til 93.865 kr. i købsmoms.
Skattestyrelsen har i den forbindelse nægtet selskabet fradrag for 93.865 kr. som følge af den for meget fratrukne købsmoms.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2019 forhøjet selskabets momstilsvar med 449.455 kr. Skattestyrelsen nægtet selskabet fradrag for købsmoms med i alt 355.590 kr. for udgifter til underleverandører. Herudover har Skattestyrelsen nægtet fradrag for købsmoms på et lån på 469.327,50 kr. inkl. Moms, der var bogført som fremmed arbejde i 2018. Købsmomsen heraf udgør 93.865 kr.
Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:
”(...)
- Moms
| 1.1. | De faktiske forhold |
(...)
Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af den indsendte bogføring (bilag 4) og sammenholdt
denne med selskabets bankudskrifter (bilag 5) og de angivne momsbeløb.
Salgsmomsen i bogføringen stemmer for den kontrollerede periode til de angivne beløb.
Bogført købsmoms for 2018 fremgår med 252.997 kr. Der er en difference på 93.648 kr. i forhold til det angivne beløb på 346.645 kr.
Ifølge indsendte oplysninger fra selskabets revisor [person9], er der for 2018 sket en fejlbogføring vedrørende et lån på 469.327,50 kr. ydet af selskabet til [virksomhed9] ApS, der blev bogført som
”fremmed arbejde”. Heraf udgør fejlagtigt bogført købsmoms 93.865 kr.
Af den indsendte bogføring er dette fejlbeløb udtaget (korrigeret) på konto 1102 fremmed arbejde, herunder den indgående moms. Selskabet har ikke foretaget korrektion i form af efterangivelse.
(...)
Fakturaerne er ikke påført bogføringens bilagsnummer. Fakturaerne er modtaget via mail og fremgår enten som Word eller PDF-filer. Flere af de indsendte fakturafiler ses ”oprettet” i maj måned 2020 og er fremsendt med flere filer pr. faktura.
Selskabet har indsendt samarbejdskontrakter vedrørende de nævnte selskaber. Kontrakterne er ikke underskrevet og der fremgår ingen datoer. De er alle ens i form og layout (bilag 8). Disse dokumenter ses også ”oprettet” i maj måned 2020.
Selskabet har indsendt kontaktoplysninger vedrørende underleverandørselskaberne (bilag 9).
Selskabet har videre indsendt en time-totaloversigt (bilag 10), der viser en opdeling pr. måned af henholdsvis: faktureret timer til kunder, timer til lønnede medarbejdere og timer købt hos underleverandører.
Ifølge oversigten ses et ”overskud” angivet pr. måned, i alt 2.340 timer i 2018 og i alt 2.667,25 timer i 2019. Disse overtimer fremstår i opgørelsen som administrationstimer.
Ifølge opgørelsen fremgår der videre købte underleverandørtimer hver måned. Af de fremlagte underleverandørfakturaer ses der ingen udgifter til underleverandører, der dækker månederne august, september og oktober i 2018 samt månederne februar i 2019.
Selskabets har endelig indsendt en timeopgørelse pr. måned, der indeholder oplysning om dato, adresse og timer pr. dato (bilag 11). Der fremgår ingen oplysning om navne på de ansatte, der har udført arbejdet for de angivne timer. Der er således ikke tale om time-arbejdssedler på underleverandørernes ansatte, men et Excel ark, udarbejdet af selskabet selv.
Selskabet har ikke indsendt bagvedliggende time- og eller arbejdssedler fra underleverandørvirksomhederne, der kan henføres til de fremlagte fakturaer eller til de indsendte timeopgørelser.
Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af de 6 selskaber, hvorfra der er fremlagt fakturaer, herunder sammenhængen af disse til bogføringen.
(...)
[virksomhed2], cvr nr. [...1]
(...)
Øvrige konstaterbare forhold omkring [virksomhed2] ApS:
• [person10] er /direktør i selskabet pr. 8. februar 2018, men der sker fakturering for januar måned 2018.
• Selskabet har ikke angivet moms for den periode, der er udstedt fakturaer til [virksomhed1] ApS.
• Selskabet har ikke været registreret for A-skat/am-bidrag og har derfor ikke haft ansatte.
• Selskabet reagerer ikke på Skattestyrelsens henvendelser.
• Selskabet har overført en væsentlig del af indbetalingerne på deres bankkonto til udlandet.
• Selskabet er opløst den 3. november 2020 efter konkurs.
Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed2] ikke har haft de fornødne menneskelige ressourcer til at levere arbejdskraft og fremtræder som værende led i større set-up inden for kædesvig og hvidvask.
(...)
[virksomhed3] IVS, cvr nr. [...2]
(...)
Øvrige konstaterbare forhold omkring [virksomhed3] IVS:
• Selskabet har ikke angivet moms for den periode, der er udstedt fakturaer til [virksomhed1] ApS.
• Selskabet har ikke foretaget lønangivelser.
• Selskabets registrerede ejer [person2] har til Skattestyrelsen oplyst, at hans nem-id, herunder banktransaktioner til og fra selskabet er anvendt og udnyttet af andre.
• Selskabet er under konkurs.
(...)
[virksomhed6], cvr nr. [...4]
(...)
Øvrige konstaterbare forhold omkring [virksomhed6] ApS:
• Selskabet er ikke momsregistreret.
• Selskabet har ikke været arbejdsgiverregistreret og derfor ingen ansatte.
• Selskabet reagerer ikke på Skattestyrelsens henvendelser.
• Selskabet er opløst efter konkurs den 19. august 2020.
• [person5] har ikke haft noget med selskabet at gøre men var stråmand*.
*Det er oplyst til konkurssagen, at en person har misbrugt [person5] identitet til at drive det konkursramte selskab. Det er forklaret, at [person5] var indsat som stråmand i selskabet. Forholdet har været anmeldt til politiet i foråret/sommeren 2019.
(...)
[virksomhed7] ApS, cvr nr. [...5]
(...)
Øvrige konstaterbare forhold omkring [virksomhed7] ApS:
• Selskabet har ikke angivet moms for den periode, der er udstedt disse fakturaer i 2019.
• Selskabet har ikke nogen ansatte.
• Selskabet svarer ikke på Skattestyrelsens henvendelser.
• Selskabet overfører beløb til udlandet.
• Selskabet er under konkurs.
(...)
[virksomhed8] ApS (tidligere [virksomhed10] ApS), cvr nr. [...6]
(...)
Øvrige konstaterbare forhold omkring [virksomhed8] ApS:
• Selskabet angiver moms og A-skat samt arbejdsmarkedsbidrag, men betaler ikke.
• Selskabet har betydelige restance hos Gældsstyrelsen pga. den manglende betalinger.
• Selskabet sender ikke aftalt materiale til Skattestyrelsen.
• Selskabet har foretaget fiktive lønindberetninger til Skattestyrelsen.
• Selskabet er under tvangsopløsning.
(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
(...)
De fremlagte fakturaer er ikke nærmere specificeret med adresser eller mere præcise datoer, der kan henføres til det udførte arbejdssted og/eller oplysning om, hvilke medarbejdere hos hvilke virksomheder, der har udført arbejdet. Vi har videre ikke modtaget disse oplysninger i form af time- og/eller arbejdssedler vedrørende underleverandørernes ansatte.
De fremlagte fakturaer er ikke påført bilagsnummer men er i flere tilfælde fremsendt som Word-filer, der kan rettes i. Skattestyrelsen kan have en formodning om, at selskabet er i besiddelse af en form for skabelon, selskabet selv kan udfylde efter behov. Dette bestyrkes videre af, at filerne ses ”oprettet” i maj 2020, det vil sige på et tidspunkt hvor Skattestyrelsen anmoder om disse fakturaer.
De fremlagte samarbejdskontrakter kan ikke anses som fyldestgørende dokumentation for aftaler med de pågældende underleverandørvirksomheder, idet disse ikke er underskrevet eller fremgår med nogen form for dato for start og slut på den aftalte opgave. Kontrakterne bærer præg af at være skabeloner, der alene er udfyldt med [virksomhed1] ApS og underleverandørens navn og adresse alene til brug for indsendelse til Skattestyrelsen. Denne opfattelse bestyrkes af, at der i kontrakten med én af virksomheder ses en stavefejl i underleverandørvirksomhedens navn. I en reel kontrakt ville modparten sikre sig, at alle oplysninger var korrekte. Herudover ville sådanne aftaler være underskrevet. Skattestyrelsen bemærker også, at alle samarbejdskontrakterne beskriver samarbejdet i meget generelle vendinger og ikke specifikt, hvad virksomheden/selskabet helt konkret skal udføre. Alle samarbejdskontrakterne er lavet efter samme skabelon og dækker efter Skattestyrelsens opfattelse ikke over reelt aftalt arbejde, men er udelukkende udarbejdet til at kunne dokumentere et ”samarbejde”.
Selskabet har ifølge bilag 11 indsendt egne opgørelser angivet med adresser og datoer, men disse opgørelser kan ikke henføres til de fremlagte underleverandørfakturaer, idet de indeholder ikke oplysning om, hvilke arbejdssteder underleverandørselskaberne skulle have udført arbejde.
Selskabet har fremsendt en total-timeopgørelse ifølge bilag 10, der vises fordelingen af solgte timer til kunder, egne lønansatte og underleverandører. Der fremgår et væsentligt ”overkøb” af timer med henholdsvis 2.340 timer i 2018 og 2.667,25 timer i 2019. Der er således ikke overensstemmelse mellem solgte og købte timer total. Det forhold at købte og solgte timer ikke kan sammenholdes, men i stedet opgøres med et ”overkøb” giver Skattestyrelsen opfattelse af, at de fratrukne fakturaer ikke er reelle og at der rent faktisk ikke er leveret som oplyst.
Total-timeopgørelsen fremgår videre med månedlige køb af underleverandørtimer, men der findes ikke fremlagte underleverandørfakturaer, der dækker indkøb af mandskab i månederne august, september og oktober i 2018 samt februar måned i 2019.
Købte timer ifølge fremlagte fakturaer udgør henholdsvis 3.864 timer i 2018 og 3.964,75 timer i 2019, hvilket giver en difference på henholdsvis 530,75 timer og 1.124 timer i forhold til total-timeopgørelsen.
Den indsendte total-timeopgørelse er derfor i sig selv ikke fyldestgørende.
Skattestyrelsen har ikke fået dokumentation for, hvilke opgaver, det påståede indlejede mandskab ifølge bogføring og fakturaer dækker over, når der henses til, at selskabet aflønner egne ansatte.
De indsendte timeopgørelser dokumenterer ifølge Skattestyrelsens opfattelse derfor ikke, at der skulle have været købt mandskab hos de pågældende virksomheder.
(...)
Selskabet har ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlende tjenesteydelser rent faktisk er leveret til virksomheden.
Det, at fakturaerne er betalt via bankoverførsler, kan ikke alene udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til virksomheden.
De fremlagte fakturaer lever således ikke op til krav i henhold til momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6. Dokumentationsgrundlaget anses derfor ikke for fyldestgørende ifølge Skattestyrelsens opfattelse.
Efter Skattestyrelsens opfattelse kan der rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne fra disse selskaber i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra de pågældende underleverandører.
Fakturaerne fra de pågældende selskaber har i større eller mindre grad mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen kapitel 12, hvilket i sig selv gør det umuligt for Skattestyrelsen at afgøre, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret og hvor det er leveret.
For at betingelserne for fradrag er opfyldt, skal selskabet dokumentere, at fakturaerne dækker over reelle leverancer og i givet fald hvilke leverancer der er tale om, og om de fakturerede ydelser er leveret til selskabet.
Selskabet har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, idet selskabet ikke har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer og i givet fald, hvilke leverancer der er tale om, og om de fakturerede ydelser er leveret til selskabet.
Det er virksomheden, som skal løfte den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet i henhold til SKM 2009.325.ØLR. Det skal dokumenteres, at de underleverandører, der er anført som fakturaudstedere reelt har leveret fradragsberettigede ydelser til selskabet.
På baggrund af den fremlagte dokumentation og de konstaterede forhold omkring virksomhederne, anser Skattestyrelsen fakturaernes realitet som tvivlsom. Selskabets bevisbyrde for, at fakturaer dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.
Skattestyrelsen mener ikke, at selskabet har løftet denne bevisbyrde.
Skattestyrelsen anser de fakturaer, som er oplistet i punkt ”1.1 De faktiske forhold”, som værende uden reelt indhold og ikke udtryk for faktisk leverede ydelser. Som følge heraf godkendes ikke fradrag for købsmoms vedrørende disse fakturaer.
(...)”
Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til nyt materiale, der ikke står i sagsfremstillingen fra 31. maj 2021:
”(...)
Ved klagen indsendes underskrevne samarbejdsaftaler med de 6 underleverandørvirksomheder, der indgår i sagen. Aftalerne giver ikke anledning til en anden opgørelsen end den foreliggende, da alle samarbejdskontrakterne beskriver samarbejdet i meget generelle vendinger og ikke specifikt, og Skattestyrelsen kan have en formodning om, at samarbejdskontrakterne er udarbejdet i forbindelse med klagen og ikke på aftaletidspunktet. Denne vurdering baseres på, at klager ellers ville have fremsendt disse ved Skattestyrelsens første anmodning herom.
Faktura nr. 345 (bilag 804) vedr. [virksomhed4] ApS, cvr nr. [...3] er nu indsendt. Selskabet har angivet moms for perioden, hvor fakturaen er udstedt men selskabet opbygger restance via skattekontoen i 2018. Selskabet er opløst efter konkurs den 8. marts 2021. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed4] ApS ikke har leveret de på fakturaen anførte ydelser, idet er ikke er fremlagt timesedler.
Ved klagen indsendes også faktura nr. 325 fra samme virksomhed, [virksomhed4] ApS, cvr nr. [...3] på 150.000 kr. inklusiv moms. Efter modtagelse af klagen kan Skattestyrelsen konstaterer, at beløbet er bogført på konto 1100 Materialekøb den 15. november 2018 og ikke på konto 1102 Fremmedarbejde. Beløbet indgår derfor ikke i opgørelsen af den nægtede købsmoms.
Vedrørende forholdet om, hvorvidt de indsendte købsfakturaer er påført bilagsnummer, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at et selskabs indsendelse af materiale til skattemyndigheder må foretages på en sådan måde, at de pågældende bilag kan henføres til bogholderiet i form af et bilagsnummer og må antages at være kopieret fra enten fysisk mappe eller online bogføringsprogram, hvor bilagsnummer også indgår.
I klagen anføres det, at det ikke kan tillægges afgørende betydning i relation til realiteten i klagers samarbejde med de enkelte underleverandører, at der er ukorrekte adresser, tidsforskydninger i forhold til bogføring/faktura m.v. Skattestyrelsen er uenig i denne betragtning, idet bogføring af fakturaer på datoer, før udstedelsestidspunktet ikke fremtræder som reelt, idet fakturaen ikke fandtes på bogføringstidspunktet. Videre er der så væsentlige uoverensstemmelser mellem oplysninger på de fremlagte fakturaer og registrerede oplysninger, der giver Skattestyrelsen samme indtryk af fakturaer uden realitet. De indsendte oplysninger med klagen giver derfor ikke anledning til en anden opgørelse end den foreliggende.
I klagen (svar til afgørelse SKAT) fremgår, at der kan være flere fakturaer fra samme underleverandør med forskelligt indhold, idet klager kan have bedt underleverandøren om at sende en rettet fakturaer med yderligere mere præcise oplysninger. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager i så fald blot ville have indsendt den endelige udgave af fakturaerne til Skattestyrelsen, såfremt denne forklaring skulle være reel.
I klagen (svar til afgørelse SKAT) fremgår endvidere, at de overskydende timer ifølge egen opgørelse er brugt på kontoret, salg og inspektioner og lign. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette arbejde må være omfattet af den løn, som selskabets direktør [person1]s allerede er timelønnet for via indberetninger til eIndkomst med henholdsvis 488.334 kr. i 2018 og 524.489 kr. i 2019.
Oplysninger om de enkelte underleverandører indsendt med klagen giver ikke anledning til en anden opgørelse end den foreliggende.
(...)”
Selskabets opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes til det angivne.
Selskabet repræsentant har til støtte herfor anført følgende:
”(...)
Det er klagers opfattelse, at det på tilstrækkelig vis er godtgjort, at de af klager kontraherede vikarydelser, hos de i sagen omhandlede seks underleverandører, er reelle, og dækker over det forhold, at klager i det beskrevne omfang i 2018 og i 2019 har tilkøbt vikarydelser med henblik på at kunne udføre forskellige rengøringsentrepriser for klagers kunder.
Det er herunder klagers opfattelse, at de samarbejdskontrakter, der er indgået med de enkelte underleverandører på tilstrækkelig vis redegør for under hvilke vilkår samarbejdet har været etableret og ikke mindst på tilstrækkelig vis har specificeret hvilke vikarydelser, der er indgået aftale om levering af.
Det må efter klagers opfattelse tillægges betydning, at det i forhold til klagers samarbejde med de enkelte underleverandører er muligt at konstruere en sædvanlig og normal pengestrømsanalyse i forbindelse med betaling af de enkelte fakturaer, og at der i forbindelse med en sådan analyse ikke kan konstateres forhold, der må betragtes som usædvanlige.
De forhold, Skattestyrelsen beskriver i relation til manglende korrekte adresser, tidsforskydninger i forhold til bogføringstidspunkt og fakturatidspunkt m.v., kan ikke tillægges afgørende betydning i relation til realiteten i klagers samarbejde med de enkelte underleverandører.
(...)”
I sammenhængende svar til afgørelse, anfører selskabets direktør:
”(...)
At faktura ikke har bilagsnummer skyldes at, de til SKAT tilsendte faktura er taget fra vores pc/ mail og ikke er udskrevne faktura fra mappen hvor der er bilagsnummer fra bogholderen.
At der er filer som står oprettet i maj måned skyldes at vi måske har fået tilsendt dem i Word dokument fra underleverandørerne og da vi skulle sende dem til SKAT har om konverteret dem til PDF og ville sende alt i PDF.
At der er flere filer på samme faktura kan skyldes at vi efter at have fået tilsendt dem fra underleverandørerne, har bedt om at få den ændret grundet:
1.manglende beskrivelse på det udførte arbejde.
2. ikke den rigtige timepris på fakturaen
3. ikke rigtigt antal timer på fakturaen
Vedr. [person11] kontrakter er disse vedhæftet og er alle i underskrevet stand af både [virksomhed1] ApS og Underleverandørerne. De er også alle dateret den dag de er blevet underskrevet.
Omkring overskud af timer på 2.340 i 2018 og 2.667,25 i 2019 er dette timer brugt på kontoret, salg, inspektioner og lign.
Manglende faktura for timer påført liste:
Månederne august, september og oktober 2018 er dækket af henholdsvis faktura 325 + 345 fra firmaet [virksomhed4] cvr: [...3].
(...)
[virksomhed2] ApS:
Faktura 1866 blev betalt 2 måneder efter bogføring den 31/3.
Der var forsinkelse på betaling fra vores kunde til os, så derfor blev betaling efter aftale med [person11] først fortaget da vi fik pengene fra vores kunde for det udførte arbejde.
At der er tilsendt 2 forskellige faktura kan skyldes at vi har bedt [person11] om at påføre faktura med hvor eller på hvilke opgaver arbejdet blev udført og der derefter er blevet sendt en ny faktura med de oplysninger vi bedte om. Antal timer og beløb er de samme.
Arbejds-og timesedler har vi ikke bedt om da vi brugte vores egne oversigter til at afregne med [person11].
At [person10] ikke er registret som direktør i januar i CVR-registret.? Han præsenterede sig som direktør og leder af drift til os.
Alle andre punkter som skat nævner har vi ikke indflydelse på og har umuligt svar på eller ansvar overfor.
Det er i bagklogskabens navn, nu klart at vi skulle have undersøgt forholdene omkring [virksomhed2] bedre vedr. A-Skat / AM-bidrags registrering.
[virksomhed3] ivs
At navnet på faktura ikke er ens med registrering i cvr register vidste vi ikke havde betydning og tænkte vi ikke videre over. Det havde samme CVR-nr.
At der er tilsendt 2 forskellige faktura skyldes at vi har bedt [person11] om at påføre faktura med hvor eller på hvilke opgaver arbejdet blev udført og der derefter er blevet sendt en ny faktura med de oplysninger vi bedte om.
Der var på første forkerte antal timer og forkert timepris i forhold til det aftalt på diverse slags opgaver.
At faktura er bogført før den er tilsendt må være en bogholderfejl.
Den er for 3 måneders arbejde og derfor virker det logisk at der sker hurtig betaling altså dagen efter den er udstedt og tilsendt i rigtig stand.
At der fra [virksomhed3] ivs side ikke er svaret moms eller fortaget lønangivelse ved vi intet om. Ej heller om Hr. [person12] havde problemer med sit nem-id.
Vi samarbejdede kun med dette firma i en meget kort periode. De var ikke stabile med medarbejderne og tilsendte ikke faktura hver måned som aftalt men først efter en 3-måneders periode.
[virksomhed4]
Der er som nævnt tidligere sendt 2 faktura.
[virksomhed6].
Betaling af fakturaen blev efter aftale delt over 2 betalinger i februar 2019.
Samarbejdet med denne virksomhed var ganske kort da de ikke leverede nogen af de dokumenter vi bad om.
[virksomhed7] ApS
At [person11] ikke har skrevet en apostrof i sit firmanavn på fakturaerne, har vi ikke lagt mærke til, cvr nr. var korrekt.
At virksomheden skrev en anden adresse på fakturaen end der står i cvr registret var vi ikke opmærksomme på, måske de blot registrerede det senere ved cvr. Reg. End de faktisk flyttede. ??
Der var med denne samarbejdspartner aftalt at betaling af faktura skulle ske hurtig, da de ikke havde likvide midler til at betaler deres medarbejdere før vi betalte fakturaerne.
Vedr. faktura 24079 passer det fint med aftalen at den også blev betalt på faktureringsdatoen eller kort efter, som de andre.
At den maskinelt har påskrevet betalt den 29/5-2019 kan måske skyldes at Underleverandøren ikke har noteret den som betalt i sit faktureringssystem før den dato.
De øvrigt nævnte forhold omkring selskabet ved vi ikke noget om.
[virksomhed8] ApS.
[person13] præsenterede sin virksomhed ved navnet [virksomhed8] ApS, vi havde fokus på at cvr. Nr var rigtigt.
Fakturanr. 32.
Hvis den er udstedt den 1. august for arbejde udført i juli ser rimeligt ud og giver menig. At den er betalt den 26. august, som kun er ca. 14 arbejdsdage efter de beder om betaling ser rimeligt ud, vi betalte som regel hurtigst muligt når vores kunder havde betalt os. Hvis den er bogført 30. juni må det være en tastefejl ved bogholderen.
Faktura 44 udstedt i september for arbejde udført i august, er ikke usandsynligt og går fint i tråd med denne samarbejdspartner sendte faktura nogle uger efter perioden hvor arbejdet blev udført.
Do for fakturanr. 71.
At der har manglet betaling fra [virksomhed8] til staten ved vi ikke videre om.
”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører og angivet købsmoms ud over det bogførte, for i alt 449.455 kr. for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2019.
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”.
Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
- a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
...”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240
...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
...”.
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Selskabet har som dokumentation fremlagt fakturaer og samarbejdskontrakter med underleverandørerne. Det bemærkes, at det ikke er muligt at identificere, hvem der har udført arbejdet, hvor arbejdet er udført eller typen af arbejde, der er udført. På visse fakturaer fremgår alene ”mandskabsudlejning”, ”rengøring” eller ”vinduespolering”, mens andre blot indeholder oplysning om en given periode eller et vejnavn. De fremlagte fakturaer overholder ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.
Selskabet har ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation som støttebilag for fakturaerne. De enkelte opgavers indhold og omfang er hermed ikke nærmere angivet. Den fremlagte timeoversigt over selskabets udførte opgaver for selskabets kunder angiver ikke hvilke underleverandører der er anvendt. Oversigten kan ikke benyttes som bevis for, at der er sket levering mod vederlag af ydelser leveret af underleverandører.
Selskabet har herudover fremlagt samarbejdskontrakter med underleverandørerne. Samtlige kontrakter er ens i deres udformning. Det kan udledes, at kontrakterne er udtryk for rammeaftaler, hvor den enkelt kontrakt angiver, at samhandlen udfoldes gennem nærmere angivelse af den enkelte opgaves indhold og omfang.
På baggrund af ovenstående finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat. Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at fakturaerne ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, aten af underleverandørerne ikke er momsregistreret, at flere underleverandører ikke er registreret som arbejdsgivere, at underleverandørerne overfører penge til udlandet, at én af underleverandørerne indberetter fiktiv løn til Skattestyrelsen og at der er fremsendt ens fakturaer med forskellig tekst.
Der henvises i øvrigt til Retten i [by4] dom af 16. november 2015, offentliggjort som SKM2016.9.BR og Retten i [by1]s dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.542.LSR og SKM2018.611.LSR.
Da selskabet fejlagtigt har bogført et lån som udgift til en underleverandør, har selskabet opnået et for højt fradrag for købsmoms. Lånet kan ud fra det oplyste ikke anses for at udgøre vederlag for ydelser leveret til selskabet. Selskabets repræsentant har ikke behandlet dette forhold i sine anbringender.
Retten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har korrigeret selskabets momstilsvar.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.