Kendelse af 06-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2024

Journalnr. 21-0038658

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af partikeludledningstillæg for perioden 1. september 2017 til 28. februar 2021 under henvisning til, at køretøjet fejlagtigt var registreret i Køretøjsregistreret uden et partikelfilter, og afvist, at tilbagebetale yderligere partikeludledningstillæg under henvisning til, at kravet er forældet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2 og § 3.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerens køretøj, Renault Espace, stelnummer [...], er første gang indregistreret her i landet som et brugt køretøj den 10. oktober 2007 på baggrund af et syn foretaget den 14. august 2007.

Ved indregistreringen af køretøjet blev det ikke registreret, at køretøjet var monteret med et partikelfilter, idet dette ikke var muligt at rapportere i systemet og på daværende tidspunkt, ikke havde betydning for afgiftsberigtigelsen af køretøjet eller opkrævningen af periodiske afgifter.

Klageren blev første gang opkrævet betaling af partikeludledningstillægget den 1. november 2010, idet klageren modtog et giroindbetalingskort fra Centralregistret for Motorkøretøjer angående betaling af et partikeludledningstillæg med oplysning om, at hvis klagerens køretøj var udstyret med et partikelfilter, var dette ikke registreret i Køretøjsregistret.

Motorstyrelsen har efter indførelsen af vægtafgiftslovens § 2 b, der trådte i kraft den 1. april 2010, opkrævet et partikeludledningstillæg for køretøjet, som klageren har betalt over betalingsservice.

Klageren henvendte sig til Motorstyrelsen den 5. oktober 2020 og fremlagde dokumentation for, at køretøjet var monteret med et partikelfilter, hvorefter køretøjets registrering blev ændret således, at det nu fremgår af Køretøjsregistreret, at køretøjet er monteret med et partikelfilter.

Motorstyrelsen har tilbagebetalt det opkrævede partikeludledningstillæg, som klageren har betalt for perioden 1. september 2017 til 28. februar 2021. Motorstyrelsen har afvist at tilbagebetale yderligere partikeludledningstillæg under henvisning til, at kravet er forældet, jf. forældelsesloven.

Klageren har oplyst, at han ikke har været opmærksom på den særskilte opkrævning af partikeludledningstillægget, der blev udsendt i 2010, og at klageren ikke har set den særskilte opkrævning af partikeludledningstillægget, idet opkrævningerne af de periodiske afgifter blev betalt over betalingsservice.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af partikeludledningstillæg for perioden 1. september 2017 til 28. februar 2021 under henvisning til, at køretøjet fejlagtigt var registreret uden et partikelfilter i Køretøjsregistreret, og afvist, at tilbagebetale yderligere partikeludledningstillæg, under henvisning til, at kravet er forældet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2 og § 3.

Motorstyrelsen har anført følgende i afgørelsen (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen har tidligere sendt jer et forslag om, at vi vil tilbagebetale en del af partikeludledningstillægget for køretøjet med registreringsnummeret [reg.nr.1] til jer.

Vi sender jer nu en afgørelse, hvor vi har taget stilling til de bemærkninger, I har sendt til os.

Partikeludledningstillæg for personbiler trådte i kraft med virkning fra den 1. april 2010 (Lovforslag L24 – vedtaget af Folketinget 18/12 2009).

Dit køretøj er importeret og er 1. gang registreret i Danmark den 10. november 2007 på baggrund af et syn.

På det tidspunkt var det slet ikke muligt at indtaste oplysning om partikelfilter i det daværende motorsystem, da oplysningen ikke havde betydning for hverken de periodiske afgifter eller miljøet.

Den mulighed kom først i efteråret 2009 i forbindelse med at loven om partikeludledningstillæg trådte i kraft 1. april 2010.

I oplyser at I ved køb af bilen var vidende om at bilen var forsynet med et partikelfilter, idet I ønskede at forurene mindre

Som ejer af et køretøj har man en forpligtigelse til at kontrollere, at alle oplysninger omkring det erhvervede køretøj stemmer overens med de data, der er på den udsendte registreringsattest.

I rettede ikke henvendelse om at oplysning om partikelfilter ikke stod på køretøjets registreringsattest.

Efter at loven trådte i kraft blev der udsendt en særskilt opkrævning på partikelfilterudledningstillæg. I oplyser at det bemærkede I, men at I ikke foretog jer noget.

Opkrævning af partikelfilterudledningstillæg fremgår særskilt af den opkrævning på periodiske afgifter, man modtager, når man er ejer og bruger af et køretøj. I jeres tilfælde er det hvert halve år opkrævningen er udsendt siden 2010.

At I først reagerer her ca. 10 år efter loven blev indført ændrer ikke på vores vurdering af sagen.

Motorstyrelsen er forpligtiget til at følge gældende love og regler hovedsageligt indenfor motorområdet men også den øvrige lovgivning som knytter sig hertil.

Sagsbehandling af en regulering af periodiske afgifter sker ikke ud fra praksis men ud fra de love og regler som Folketinget har vedtaget og som Motorstyrelsen skal følge.

De indsendte oplysninger giver ikke anledning til ændret stillingtagen.

Beløb I får tilbage

Vi har reguleret de periodiske afgifter i Motorregistret. Skattestyrelsen udbetaler den del af tillægget, som I er blevet opkrævet i perioden fra 01.09.2017-28.02.2021, som svarer til 3.500 kr.

I får afgiften tilbage, fordi I har dokumenteret, at køretøjet har partikelfilter.

Forældelsesfristen for regulering af periodiske afgifter er tre år og regnes fra betalingsfristens udløb. Det fremgår af forældelseslovens § 2, stk. 2 og § 3.

I har henvendt jer 5. oktober 2020. Partikeludledningstillægget kan reguleres tilbage til den 5. oktober 2017.

Betalingsfristen for periodiske afgifter for perioden 01.03.2017-31.08.2017 var den 5. april 2017. Betalingsfristen den 5. april 2017 er mere end tre år fra jeres henvendelse, og derfor kan der ikke refunderes for denne periode.

Efterfølgende periode er 01.09.2017-28.02.2018. Betalingsfristen er 6. oktober 2017. Denne frist ligger indenfor tre år.

Skattestyrelsen sætter pengene ind på jeres NemKonto. I får pengene udbetalt inden for 14 dage. Eventuel rentegodtgørelse vil blive beregnet og udbetalt af Skattestyrelsen.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal ske tilbagebetaling af den samlede betalte partikelfilterudledningstillæg.

Klageren har anført følgende begrundelse i klagen (uddrag):

”[...]

Den refusion, Motorstyrelsen nægter mig, kan numerisk forekomme at repræsentere et mindre beløb, men eftersom afgørelsen i allerhøjeste grad støder min retfærdighedssans og nu i snart tre måneder har forstyrret min sjælefred, klager jeg, trods risikoen for at pådrage mig yderligere udgifter, i håb om at blive ydet retfærdighed.

Jeg vil klage over adskillige punkter i Motorstyrelsens afgørelse af 11. februar d.å.:

1. I Afgørelsen skriver [person1] ang. første syn i 2007:

På det tidspunkt var det slet ikke muligt at indtaste oplysning om partikelfilter i det daværende motorsystem (...)

Og hun tilføjer:

Som ejer af et køretøj har man en forpligtigelse til at kontrollere, at alle oplysninger omkring det erhvervede køretøj stemmer overens med de data, der er på den udsendte registreringsattest.

Hvis det i 2007 ikke var muligt at indtaste oplysning om partikelfilter i motorsystemet, hvordan kan det så fastslås, at vi ikke oplyste om partikelfiltret ved første syn? Bør denne usikkerhed ikke komme os til gode? (Se venligst vedhæftede Promemoria med afkrydsning ved Motori Euro 4 diesel con FAP (filtro antiparticolari)).

2. Endvidere anfører [person1]:

Efter at loven trådte i kraft blev der udsendt en særskilt opkrævning på partikelfilterudledningstillæg. I oplyser at det bemærkede I, men at I ikke foretog jer noget.

Nej, det oplyser vi ikke; i mit svar af 15. januar d.å. skriver jeg:

Den oplysning hæftede vi os ikke (min fremhævelse, kk) ved i 2010, men bemærkede den desværre først i oktober sidste år.

Hvis [person1]s læsefejl har været medvirkende årsag til afgørelsen, vil jeg bede om at sagen bliver overvejet igen.

[person1] anfører videre:

At I først reagerer her ca. 10 år efter loven blev indført ændrer ikke på vores vurdering af sagen.

Jeg får som mange andre ordnet vores betalinger, deriblandt den grønne afgift, af betalingsservice. Vi ser altså normalt ikke girokortene, og det har været medvirkende årsag til, at vi først opdagede og reagerede på fejlopkrævningerne efter 10 år.

Jeg hæftede mig som sagt ikke ved oplysningen, måske fordi jeg gik ud fra at motorkontoret havde styr på sit område, og det kunne man vel, indregistreringsafgiften taget i betragtning, godt have forventet.

Vi betalte 375.000 kroner kontant for at få synet og indregistreret vores Renault i 2007. Loven om partikeludledningsafgift er fra 2010. Og den kom til at gælde for biler som var registreret før 2010, medmindre det blev dokumenteret at disse var udstyret med partikelfilter.

I 2010 valgte registreringsmyndighederne altså at gå ud fra, at også nyere biler, indregistreret inden for de seneste år, ikke var udstyret med partikelfilter.

Eftersom partikelfiltre i 2007 havde eksisteret i flere år, kunne registreringsmyndighederne i 2010 for at undgå uretmæssigt at opkræve afgifter fra borgerne have valgt en anden løsning, f.eks. at gå ud fra at folks biler var udstyret med filter.

Og lovgiverne på deres side, kunne have valgt at lade loven om partikeludledningsafgift gælde for biler indregistreret efter 2010.

I stedet for selv at undersøge sagen, skubbede lovgiverne og registreringsmyndighederne dokumentationskravet over på bilejerne, til trods for at vi havde betalt i dyre domme for at få indregistreret vores biler korrekt. Dette valg, altså denne for myndighederne belejlige, men uheldigt valgte lovgivning og fremgangsmåde har, eftersom bilejere, hvis biler er udstyret med partikelfilter efterfølgende, har fået opkrævet afgiften, medført, at loven for uopmærksomme bilejere kom til at gælde med tilbagevirkende kraft!

Fremgangsmåden ligner til forveksling en kendt praksis, som uvederhæftige mennesker benytter sig af: De sender girokort ud til firmaer og privatpersoner med krav om betaling af varer eller tjenesteydelser, som ikke har eksisteret eller er blevet udført, og så håber de, at adressaterne eller deres kontorpersonale ikke læser, hvad der står på girokortet, men blot indbetaler beløbet rutinemæssigt. Denne praksis kan betegnes som rent tyveri.

Det vil nok ikke være rimeligt at beskylde myndighederne for tyveri, eftersom de uheldige følger af den tvivlsomme lovgivning samt registreringsmyndighedens valg af en usikker dokumentationform skyldes et sammenfald af uheldige omstændigheder og fejl. Men hvis myndighederne efterfølgende, med henvisning til forældelsesloven, nægter at betale de uretmæssigt opkrævede penge tilbage, så vil det ikke være for meget at kalde dem følgagtige, for jeg er sikker - ja, helt sikker på - at andre bilejere foruden mig bl.a. på grund af lovgivningen og myndighedernes fremgangsmåde uretmæssigt har mistet deres penge, måske oven i købet uden overhovedet at vide det. Penge som myndighederne uretfærdigt har konfiskeret. Det ville være rimeligt, at den fyrsteligt betalte registreringsmyndighed, Motorstyrelsen, nu, i stedet på at forlade sig på bilejernes opmærksomhed eller uopmærksomhed, selv undersøger de tekniske data for biler indregistret før 2010 og efterfølgende refunderer de uretfærdigt opkrævede beløb.

3. [person1] fortsætter:

Som ejer af et køretøj har man en forpligtelse til at kontrollere, at alle oplysninger omkring det erhvervede køretøj stemmer overens med de data, der er på den udsendte registreringsattest. I rettede ikke henvendelse om at oplysning om partikelfilter ikke stod på køretøjets registreringsattest.

Nej, det gjorde vi ikke! Bl.a. fordi daværende registreringsattester ikke indeholdt et felt med mulighed for at notere den oplysning. (I øvrigt er det jo nærmest absurd, at [person1] henviser til en forpligtelse til at oplyse om tekniske detaljer, som systemet ikke havde mulighed for at registrere, og som derfor ikke forekom i registreringsattesterne - det ville have betydet, at bilejere skulle gætte sig til, hvilke oplysninger motorsystemet kunne tænkes at ønske oplysning om. Og her er mulighederne legio!)

4. [person1] skriver nu:

Motorstyrelsen er forpligtiget til at følge gældende love og regler hovedsageligt indenfor motorområdet men også den øvrige lovgivning som knytter sig hertil.

Men at f.eks. Skat uden at ryste på hånden i årevis har refunderet milliarder til skattesvindlere i udlandet, viser, at love ikke altid er enkle og entydige, men ofte skal fortolkes i de enkelte tilfælde.

5. Og for nu at holde os til love og regler, så kan der heldigvis dispenseres fra forældelseslovens 3 år, og der kan tilbagebetales for alle 10 år, hvis noget taler for det.

Og det synes jeg er tilfældet her:

5.1. Fuld refusion ikke er nogen udgift for Skat, men blot en tilbagebetaling af de penge, Skat har lånt af os i 10 år?

5.2. [person1] skriver, at Forældelsesloven legitimerer, at jeg kun skal have refunderet tre tiendedele af de penge, Motorstyrelsen uretmæssigt har opkrævet gennem ti år. Betyder det så ligeledes, at jeg vil få eftergivet 7 års restskat, hvis jeg betaler for lidt skat i 10 år?

Såvidt jeg kan se, er svaret nej. F.eks. kan vi p.t. i pressen følge med i Skats hidtil forgæves forsøg på at inddrive den af Skat fejlagtigt udbetalte milliardrefusion af udbytteskat fra 2015 - det giver jo 6 år!

Ingen med en bare nogenlunde udviklet retfærdighedssang kan acceptere, at Skat gør brug af to forskellige love i forhold til om Skat optræder som kreditor eller som debitor! Nu er jeg ikke lovkyndig, men jeg vil da mene, at en sådan skævhed i retssystemet bør efterprøves ved de højere retsinstanser.

5.3 Motorstyrelsen siger, den ikke skal tage stilling til om en lov er retfærdig, men blot administrere loven. Lovbekendtgørelse nr. 1238 (forældelsesloven) er under alle omstændigheder uretfærdig?

Jeg synes ikke, medarbejderne i Motorstyrelsen og i Skat kan være tjent med at skulle administrere uretfærdige love og bekendtgørelser. Hvis myndighederne ønsker borgernes loyalitet, er det vigtigt, at love er retfærdige. Uden sammenligning i øvrigt er der i verdenshistorien desværre adskillige vidnesbyrd om, hvor galt det kan gå for administratorer af uretfærdige love, den dag retfærdigheden sker fyldest.

Man bør i det hele taget som administrator protestere mod at gøre brug af tvivlsomme og/eller uretfærdige love og i et stedet arbejde for, at lovene bliver lavet om. Se nu, hvordan det formentlig kommer til at gå med nogle af [...]s stakkels embedsmænd. Hjælper protesterne ikke, må man som administrator sikre sin fremtid ved hjælp af civilcourage, konduite eller kulance.

Brugen af disse midler er dog ikke nødvendige i denne sag, for heldigvis gives der dispensationsmuligheder, så forældelsesloven kan udstrækkes til 10 år. (10 år er heller ikke retfærdigt, da det naturligvis bør stå den enkelte frit for til hver en tid at betale enhver sit.)

Som jeg allerede har nævnt i mit brev af 15. januar d.å., og hvoraf jeg har gentaget noget her, ser det fra min synsvinkel ud til, at der er sket fejl på begge sider. Disse fejl er sket uden overlæg og bør ikke tjene som undskyldning for staten til at berige sig på min bekostning.

Det er desuden ikke af afgørende betydning, hvornår der reageres på fejl; det vigtige er at få dem rettet, når de opdages. Derfor vil jeg mene, at Skatteankestyrelsen bør beslutte at hele det beløb, jeg fejlagtigt at blevet opkrævet gennem 10 år, skal betales tilbage.

[...]”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...]

Beskrivelse af sag:

Sekundær ejer kontakter Motorstyrelsen den 5. oktober 2020, da han har fundet ud af, at der betales for at køretøjet ikke skulle have monteret partikelfilter (DPF). Køretøjet skulle have fabriksmonteret partikelfilter.

På baggrund af henvendelse undersøges dette bl.a. ved kontrol af vognkort, kontakt til bilforhandler [virksomhed1] og Bilimportør. Det dokumenteres at køretøjet har fabriksmonteret partikelfilter.

I henhold til de almindelige forældelsesregler vedrørende periodiske afgifter, ændres de periodiske afgifter 3 år tilbage fra henvendelsesdatoen.

Sekundær ejer henvender sig den 05. oktober 2020, og der kan ændres for perioder der har (SRB) sidste rettidige betaling efter den 5. oktober 2017, eller er betalt efter denne dato.

04.01.2021: Der sendes et forslag med regulering 3 år tilbage.

15.01.2021: Der modtages bemærkninger til forslag.

11.02.2021: Der sendes afgørelse med svar på bemærkningerne.

23.02.2021: Der modtages yderligere spørgsmål også med hensyn til forældelsesloven. Da første sag er afsluttet – behandles disse i ny sag [sag1] – denne sag er påbegyndt før modtagelse af klagen til denne sag. I den nye sag er besvaret de yderligere spørgsmål fra klager samt begrundet hvorfor de ikke kan gives 10 år i henhold til forældelsesloven. Afgørelsen til denne sag er vedlagt som bilag 4.

I 2007 var det uden betydning for de periodiske afgifter om et køretøj var monteret med partikelfilter. Det var først fra lovændring den 1. april 2010, at der skulle betales, hvis køretøjet ikke havde monteret partikelfilter.

Indtil efteråret 2009 var det ikke muligt at indberette oplysningen om partikelfilter i det daværende motorsystem.

Efter at loven trådte i kraft i 2010, blev der udsendt en særskilt opkrævning på partikelfilterudledningstillæg.

Fra denne dato er der opkrævet partikelfilterudledningstillæg. Hvilket fremgår af de udsendte opkrævninger.

Der har ikke tidligere end den 5. oktober 2020 været henvendelse fra hverken sekundær ejer eller primær ejer/bruger vedrørende betalingen af partikelfilterudledningstillæg.

Klagers argumenter

Klager mener, at han bør have reguleret de periodiske afgifter tilbage til 2007 ved køb af køretøjet.

Argumenter i indsendt klage:

Klager skriver at hvis det ikke var muligt at indtaste oplysningerne om partikelfilter i 2007, at så kan det ikke udelukkes at de har oplyst det. Og at usikkerheden bør komme dem til gode.

Han oplyser at de ikke hæftede sig ved skrivelse i 2010, - men først i 2020 bemærkede sig at de betalt tillægget.

At de ikke har set opkrævningerne, da de har betalingsservice.

Klager er også utilfreds med at man som udgangspunkt går ud fra at køretøjerne ikke er monteret med partikelfilter m.m.

Argumenter til tidligere sagsbehandling:

De punkter der er fremført i klagen, er de samme der løbende indsendt ved sagsbehandlingen.

Motorstyrelsens udtalelse

Det er ikke Motorstyrelsens opfattelse at der er nye oplysninger i klagen der ændrer afgørelsen sendt den 11. februar 2021.

Det er korrekt at det ikke var muligt at indberette oplysninger om partikelfilter indtil 2009 i det daværende motorsystem. Men oplysningen havde ingen betydning for de periodiske afgifter.

Efter at loven trådte i kraft blev der udsendt en særskilt opkrævning på partikelfilterudledningstillæg.

Fra 2010 er der løbende sendt opkrævninger hvoraf beløbene er specificeret.

Det er uden betydning om der vælges at betale via PBS.

I henhold til Forældelseslovens § 3, stk. 2 kan forældelsesfristen suspenderes hvis fordringshaver var ubekendt med fordringen. Suspension af forældelsesfristen betyder, at fristen på 3 år først løber fra det tidspunkt, hvor fordringshaver blev bekendt – eller burde være bekendt med fordringen.

Klager oplyser, at de ved køb af bilen var vidende om, at bilen var forsynet med et partikelfilter, idet de ønskede at forurene mindre.

Som ejer af et køretøj har man en forpligtigelse til at kontrollere, at alle oplysninger omkring det erhvervede køretøj stemmer overens med de data, der er på den udsendte registreringsattest.

Efter at loven trådte i kraft blev der udsendt en særskilt opkrævning på partikelfilterudledningstillæg.

Klager oplyser at de ikke hæftede sig ved denne oplysning i 2010.

Opkrævning af partikelfilterudledningstillæg fremgår særskilt af den opkrævning på periodiske afgifter, der modtages, når man er ejer og bruger af et køretøj. Opkrævningerne er udsendt hvert halve år siden 2010.

Der har ikke været stillet spørgsmål til disse opkrævninger, som løbende er betalt.

Det er derfor ikke Motorstyrelsens opfattelse, at der er tale om forhold der gør, at den 3-årige forældelsesfrist kan suspenderes idet klager ikke har været uvidende om hvordan køretøjet er registreret, og hvad der på baggrund af dette skal betales.

Det fastholdes derfor at der ikke skal ske yderligere regulering jævnfør Forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.

Motorstyrelsen fastholder afslag på yderligere regulering af de periodiske afgifter.

[...]”

Klagerens bemærkninger

Klageren har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...]

Efter at have ventet i 107 dage har jeg i dag fra skat.dk fået et svar som jeg håber taler min sag,

citat:

"Hovedreglerne om skattekravs forældelse bygger på et to-strenget system med en 3-års regel kombineret med en 10-års regel. Såvel skattemyndighedens krav som borgerens tilbagesøgningskrav er omfattet af dette regelsæt."

Jeg har i denne sag over for Motorstyrelsen argumenteret for og krævet at få refunderet de penge jeg fejlagtigt, grundet Motorstyrelsens fejl og mine, har indbetalt til Motorstyrelsen i en lang årrække. Det afslår Motorstyrelsen med henvisning til Forældelsesloven.

Jeg mener vi bør betale enhver sit når det er muligt, således som jeg selv har gjort igennem årene, både hvad angår tilbagebetaling af S.U.-lån, momsindbetalinger som selvstændig og indbetaling af skat i almindelighed. Ingen fejl bør forhindre dette. Ingen lov bør forhindre os i at betale vores gæld hvis vi kan. En sådan lov ville være helt absurd. Betaling af gæld er en æressag. Det gælder vel ikke mindst for staten?

Jeg håber Skatteankestyrelsen vil give mig ret i mit krav, evt. pr. kulance. Ikke så meget for pengenes skyld, men snarere fordi jeg i fremtiden vil få svært ved at bevare min tiltro til retssikkerheden i Danmark hvis Motorstyrelsen (staten) kan beholde mine penge med henvisning til en arbitrær og fortolkelsesåben lov om forældelse.

[...]”

Klagerens yderligere bemærkninger

Klageren har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...]

Et efterlignelsesværdigt eksempel:

Jeg er forsikret i non-profitselskabet [virksomhed2]. Selskabet opdagede i 2021 en fejl, som lå år tilbage, og som kunne være til skade for enkelte forsikringstagere. Selskabet gennemgår og identificerer derfor tidligere skadesager og får rettet fejlene. Men desuden henvender selskabet sig uopfordret til samtlige forsikringstagere og beder os om at tjekke, at vi ikke er blevet ramt af samme fejl (se evt. vedlagte skrivelse af 25. oktober 2021 fra Lærenstandens Brandforsikring). Denne fremgangsmåde har jeg i forbindelse med min sag opfordret Motorstyrelsen til at bruge.

I min (og andres) sag har Motorstyrelsen (staten) valgt en forvaltningsmodel med envejskommunikation: Hvis borgerne ikke besvarer Motorstyrelsen henvendelser, gås der ud fra, at indholdet af styrelsen kommunikation er korrekt. Det er en enkel og billig forvaltningsmodel, som generelt er til økonomisk fordel for borgerne. Hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at der er sket fejl i sagen, afvises den med henvisning til hjemmel i forældelsesloven.

En pointe i mit krav til Motorstyrelsen er, at styrelsen med den valgte forvaltningsmodel bør rette fejl, uanset hvornår de viser sig på et senere tidspunkt. Staten er jo ikke et profitforetagende.

[...]”

Klagerens høringssvar

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse har været i høring hos klageren, der ikke har sendt bemærkninger hertil.

Motorstyrelsens høringssvar

Motorstyrelsen har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Følgende fremgår af vægtafgiftslovens § 2 b, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 477 af 14. april 2020 med senere ændringer):

For dieseldrevne personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, betales et tillæg på 1.000 kr. om året, hvis partikeludslippet enten ikke er målt eller er målt til mere end 5 mg pr. kilometer ved typegodkendelse i henhold til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emission fra motorkøretøjer eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

Det følger af vægtafgiftslovens § 2 b, stk. 2, at der ikke betales tillæg efter stk. 1 for en bil, hvis bilen efterfølgende er monteret med et godkendt partikelfilter. Kontrollen af, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker, foretages af en synsvirksomhed. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om godkendelse af disse partikelfiltre til eftermontering og om den kontrol, synsvirksomheden skal foretage. Pligten til at betale tillægget bortfalder fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen modtager en anmeldelse fra synsvirksomheden om, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker.

Bestemmelsen i vægtafgiftslovens § 2 b trådte i kraft den 1. april 2010, jf. lovbekendtgørelse nr. 1387 af 21. december 2009, § 3, stk. 1.

Det påhviler ejeren(brugeren) af et køretøj straks at anmelde det til motorkontoret, såfremt der sker ændringer med køretøjet efter dets registrering, som har betydning for afgiftens beregning, jf. § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. Ændringerne har afgiftsmæssig virkning fra og med anmeldelsesdatoen.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, nr. 4 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018 med senere ændringer)

”told- og skatteforvaltningen ikke kan ændre en afgørelse om registrering af et køretøj, senere end 6 måneder efter at afgørelsen er truffet. Efter fristen i 1. pkt. kan afgørelsen dog ændres i følgende tilfælde

...

4) Hvis told- og skatteforvaltningen konstaterer en åbenbar fejl i registreringen. Yderligere afgift i konsekvens af en ændring som nævnt i 1. pkt. pålægges fra tidspunktet for registreringsændringen

Motorstyrelsen er enig i, at den ændring som klager meddelte Motorstyrelsen den 5. oktober 2020, vedrørende køretøjets fejlagtige registrering uden partikelfilter i Køretøjsregistret, er en ændring af køretøjets registrering, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, nr. 4. Motorstyrelsen er således også enig i, at det kan anses som en åbenbar fejl i registreringen, at køretøjet var registreret uden partikelfilter i Køretøjsregistret efter køretøjet blev synet den 14. august 2007.

Motorstyrelsen er ligeledes enig i, at klager er berettiget til at få tilbagebetalt for meget betalt partikelfilterudledningstillæg fra anmeldelsesdatoen den 5. oktober 2020, jf. vægtafgiftslovens § 2, stk. 2.

Det følger af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, LFF nr. 149 af 3. marts 2010, § 1, punkt 10, at:

[...]I langt hovedparten af tilfældene vil en korrektion af fejlen ikke have økonomiske konsekvenser for ejeren af køretøjet. I de tilfælde, hvor der måtte være afledede afgiftsmæssige konsekvenser af fejlretningen, foreslås det, at efteropkrævning af for lidt betalt afgift kun skal have virkning for fremtiden. Tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift sker efter SKATs praksis med tilbagevirkende kraft. Denne praksis vil blive videreført. [...]”

Motorstyrelsen er enig i, at klagerens krav om tilbagebetaling af for meget betalt partikelfilterudledningstillæg, skal behandles efter forældelseslovens regler.

Der gælder som udgangspunkt en forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015). Hertil følger det af § 3, stk. 2, at såfremt fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Motorstyrelsen er enig i, at klager fik kendskab til, at der ikke skulle ske opkrævning af partikelfilterudledningstillæg for køretøjet ved den første opkrævning i 2010, idet klager var bekendt med, at køretøjet var monteret med partikelfilter allerede ved køretøjets indregistrering i 2007, samt at opkrævningen af partikelfilterudledningstillæget fremgik særskilt af opkrævningen for betaling af de periodiske afgifter. Motorstyrelsen er enig i, at det forhold at klager har betalt afgiften over betalingsservice, eller i øvrigt har indrettet sig efter at køretøjet burde være registreret med et partikelfilter, ikke kan føre til et andet resultat.

Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelsesloven § 2, stk. 1.

Såfremt der er indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2.

Det følger af bekendtgørelse om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (bkg. nr. 1570 af 20. december 2007), § 4, stk. 1, at afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse, jf. vægtafgiftslovens § 6, stk. 2. Ved registrering af et køretøj fastsættes en hovedforfaldsmåned. Sidste rettidige betaling er den 8. i måneden efter afgiftens forfaldstid, medmindre anden dato er anført på indbetalingskortet.

Motorstyrelsen er enig i, at forældelsesfristen for tilbagebetaling af for meget opkrævet partikelfilterudledningstillæg skal regnes fra den 8. i måneden efter den fastsatte hovedforfaldsmåned, medmindre anden dato er anført på indbetalingskortet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2, jf. bekendtgørelse om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., § 4, stk. 1.

Motorstyrelsen er således også enig i, at kravet på tilbagebetaling af partikelfilterudledningstillæg for perioden før den 1. september 2017 er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Motorstyrelsen indstiller således, at afgørelsen fastholdes.

[...]”

Klagerens bemærkninger til Motorstyrelsens høringssvar

Motorstyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse har været i høring hos klageren, der ikke har sendt bemærkninger hertil.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om Motorstyrelsen skal tilbagebetale hele den betalte partikelfilterudledningstillæg, som klageren har betalt siden første opkrævning i 2010, jf. vægtafgiftslovens § 2 b, dagældende lovbekendtgørelse nr. 477 af 14. april 2020 med senere ændringer, jf. skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, dagældende lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018 med senere ændringer.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2 b, stk. 1, at der for dieseldrevne personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, betales et tillæg på 1.000 kr. om året, hvis partikeludslippet enten ikke er målt eller er målt til mere end 5 mg pr. kilometer ved typegodkendelse i henhold til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emission fra motorkøretøjer eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2 b, stk. 2, at der ikke betales tillæg efter stk. 1 for en bil, hvis bilen efterfølgende er monteret med et godkendt partikelfilter. Kontrollen af, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker, foretages af en synsvirksomhed. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om godkendelse af disse partikelfiltre til eftermontering og om den kontrol, synsvirksomheden skal foretage. Pligten til at betale tillægget bortfalder fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen modtager en anmeldelse fra synsvirksomheden om, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker.

Vægtafgiftslovens § 2 b trådte i kraft den 1. april 2010, jf. lovbekendtgørelse nr. 1387 af 21. december 2009, § 3, stk. 1.

Det følger af bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. § 2, stk. 2, at hvis der efter køretøjets registrering sker ændringer med køretøjet, som er af betydning for afgiftens beregning, påhviler det ejeren (brugeren) straks at gøre anmeldelse herom til et motorkontor.

Ændringerne har afgiftsmæssig virkning fra og med anmeldelsesdatoen.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan ændre en afgørelse om registrering af et køretøj senere end 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Afgørelsen kan dog ændres efter udløb af fristen i 1. pkt., hvis told- og skatteforvaltningen konstaterer en åbenbar fejl i registreringen. Yderligere afgift i konsekvens af en ændring som nævnt i 1. pkt. pålægges fra tidspunktet for registreringsændringen, jf. § 32 a, stk. 1, nr. 4.

Den ændring, som klageren meddelte Motorstyrelsen den 5. oktober 2020, hvorefter sagens køretøj fejlagtigt var registreret uden partikelfilter i Køretøjsregisteret, er en ændring af køretøjets registrering, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 32 a.

Landsskatteretten finder, at klagerens oplysning om, at sagens køretøj fejlagtigt har været registreret i Køretøjsregistreret uden partikelfilter, opfylder betingelserne for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, herunder særligt nr. 4, idet det kan anses som en åbenbar fejl i registreringen, at køretøjet ikke var registreret med partikelfilter i Køretøjsregistreret efter, at køretøjet blev synet den 14. august 2007 forud for registreringen af køretøjet i Køretøjsregistreret.

Som følge heraf er der grundlag for at ændre registreringen af køretøjet efter skatteforvaltningslovens § 32 a.

Klageren har den 5. oktober 2020 anmodet Motorstyrelsen om tilbagebetaling af hele den betalte partikelfilterudledningstillæg fra 2010 og frem under henvisning til, at køretøjet ved indregistreringen i køretøjsregisteret den 10. oktober 2007 var monteret med partikelfilter.

Da det følger af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., at ændringer af køretøjet, som er af betydning for afgiftens beregning, har afgiftsmæssig virkning fra og med anmeldelsesdatoen, er det med rette, at Motorstyrelsen har anset klageren for berettiget til at få tilbagebetalt for meget betalt partikelfilterudledningstillæg fra anmeldelsesdatoen den 5. oktober 2020.

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, LFF nr. 149 af 3. marts 2010, § 1, punkt 10, vedrørende ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven fremgår følgende:

”[...]

I langt hovedparten af tilfældene vil en korrektion af fejlen ikke have økonomiske konsekvenser for ejeren af køretøjet. I de tilfælde, hvor der måtte være afledede afgiftsmæssige konsekvenser af fejlretningen, foreslås det, at efteropkrævning af for lidt betalt afgift kun skal have virkning for fremtiden. Tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift sker efter SKATs praksis med tilbagevirkende kraft. Denne praksis vil blive videreført.

[...]”

Landsskatteretten finder under henvisning til lovbemærkningerne til § 32 a, at klagerens krav om tilbagebetaling af for meget betalt partikelfilterudledningstillæg skal behandles i henhold til forældelseslovens regler.

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015.

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 2, at såfremt fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Landsskatteretten finder at klageren fik kendskab til, at der ikke skulle ske opkrævning af partikelfilterudledningstillæg for køretøjet ved den første opkrævning i 2010 under henvisning til, at klageren var bekendt med, at køretøjet var monteret med partikelfilter allerede ved indregistreringen af køretøjet i 2007, og at det fremgik særskilt af opkrævningen for betaling af de periodiske afgifter, at der blev opkrævet et partikelfilterudledningstillæg. Det forhold at klageren har betalt afgiften over betalingsservice, eller i øvrigt har indrettet sig efter at køretøjet burde være registreret med et partikelfilter, kan ikke føre til et andet resultat.

Det fremgår af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Det fremgår af § 2, stk. 2, at er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb.

Det følger af bekendtgørelse om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., nr. 1570 af 20. december 2007 § 4, stk. 1, at afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse, jf. vægtafgiftslovens § 6, stk. 2. Ved registrering af et køretøj fastsættes en hovedforfaldsmåned. Sidste rettidige betaling er den 8. i måneden efter afgiftens forfaldstid, medmindre anden dato er anført på indbetalingskortet.

Forældelsesfristen for tilbagebetaling af for meget opkrævet partikelfilterudledningstillæg regnes herefter fra den 8. i måneden efter den fastsatte hovedforfaldsmåned, medmindre der er anført en anden dato på indbetalingskortet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2, jf. bekendtgørelse om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., § 4, stk. 1.

Landsskatteretten finder herefter at kravet på tilbagebetaling af partikelfilterudledningstillæg for perioden før den 1. september 2017 er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.