Kendelse af 22-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2023

Journalnr. 21-0038353

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1978 og bor på adressen [adresse1], [by1], Grønland.

Klageren er ansat som miljøkoordinator i [virksomhed1] A/S, hvor han fik ansættelse i 2019.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 340.095,42 kr. og bestod af misligholdt SU-lån, kontanthjælp, opkrævningsgebyrer, rykkergebyrer, rentebærende opkrævningsrenter og inddrivelsesrenter.

Klagerens gæld vedrørende SU-lån udgør 232.323,58 kr. ekskl. renter

Det fremgår af Gældsstyrelsens afgørelse, at klageren afsluttede sin uddannelse i juli 2013 og at klagerens SU-gæld blev tilbagebetalingspligt fra den 1. januar 2015.

Ved ansøgning af 27. april 2020 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgår følgende begrundelse:

”Jeg har gået ledig, fra jeg blev færdig på universitetet i 2013 og indtil sidste år, hvor det lykkedes mig at få arbejde i Grønland. Flytningen til og etableringen i Grønland medførte en del ekstraudgifter, som for det meste er ved at være afviklet.

Bemærk venligst, at jeg under mine udgifter har opført telefon (pkt. 5), internet (pkt. 6) og forsikring (pkt. 7), da disse er uundværlige, og udgiften er væsentlig højere i Grønland. Herudover bør der allokeres en årlig hjemrejse til Danmark for at se familie m.m., udgifter til mad på ca. 3000 kr.og div. omkostninger på ca. 2000 kr. Da prisniveauet generelt er noget højere i [Grønland] end i Danmark, medfører dette ikke nogen levestandard, der på nogen måde er over det helt normale. Efter afholdelsen af disse omkostninger, har jeg et restbeløb på ca. 2500 kr.

Jeg har derfor indgået en aftale med Gældstyrelsen, hvor jeg afdrager gælden med nævnte 2.500 kr/mdr. Men da Gældsstyrelsens årlige rente er på 8,05 % vil dette medføre en tilbagebetalingstid på ca. 30 år. Det betyder, at der hverken vil være råd til opsparing, børn, bil eller fast ejendom, før jeg bliver pensionist. Da jeg således ikke vil have mulighed for et normalt liv, søger jeg om delvis eftergivelse af min gæld.

Grunden til at min studiegæld endte hos Gældsstyrelsen var, at jeg efter min uddannelse beklageligvis endte på dagpenge og derefter på kontanthjælp, hvorved jeg ikke kunne afdrage på min studiegæld. Desværre kom en medarbejder ved SU-styrelsen og jeg i den forbindelse til at tale forbi hinanden, hvorefter SU-styrelsen ikke modtog min udsættelseserklæring rettidigt, og lånet blev oversendt til Gældsstyrelsen. Konsekvensen deraf blev, at gælden voksede voldsomt. Renten hos Gældsstyrelsen er f.eks. lige nu 8,05 % i stedet for de oprindelige 1 %. Jeg ser derfor ingen anden udvej end at søge om en delvis eftergivelse af min gæld, således at jeg har mulighed for at tilbagebetale lånet indenfor en rimelig tid og samtidig opretholde et nogenlunde normalt liv, som de fleste andre. Det bør nævnes, at der ikke er udsigt til avancement, lønstigning, el.lign. indenfor nogen overskuelig fremtid”

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Indtægter

Klageren

Indtægter efter skat

20.020,00 kr.

Udgifter

Klageren

Husleje

6.123,00 kr.

Fællesudgifter vedr. ejendom

1.569,57 kr.

El, gas, vand, varme

2.000,00 kr.

Faglige kontingenter/A-kasse

495,00 kr.

Telefonabonnement

499,00 kr.

Internetabonnement

1199,00 kr.

Forsikring

280,79 kr.

Udgifter i alt

12.166,33 kr.

Gældsstyrelsen har til deres udtalelse af 6. maj 2021 vedlagt en tilbagebetalingsberegning af klagerens studiegæld, hvoraf det fremgår, at det ville tage klageren 15 år at afvikle sin gæld, når der tages højde for rentetilskrivning.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”(...)

Derfor får du ikke eftergivet gælden

Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

Vi vurderer, at du på baggrund af dine økonomiske forhold vil være i stand til, eller med tiden får mulighed for at betale din gæld.

Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at du har oplyst samt at det fremgår af din skattemappe, at du pr. 31. december 2020 har modtaget et afkast på livsforsikringer på 57.378 kr.

Vi har udarbejdet en betalingsevneberegning ud fra de oplysninger om din økonomi, som du har sendt til os og som er tilgængelige i din skattemappe.

På baggrund af denne betalingsevneberegning kan du betale 3.100 kr. om måneden i afdrag på din offentlige gæld.

Det er vores vurdering, at du ikke har godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at opfylde dine gældsforpligtelser.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser. Det står i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Du kan se vores beregning af din betalingsevne nedenfor.

Der foreligger andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse.

Vi bemærker, at der i forhold til SU-lån gælder særlige regler for tilbagebetaling. Tilbagebetalingsperioden ved SU-lån er fastsat i SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 3, og udgør mellem 7 - 15 år afhængig af lånets størrelse. Vi bemærker desuden, at låntager først skal begynde at tilbagebetale lånet med påløbne renter den 1. januar i kalenderåret et år efter uddannelsesperioden er ophørt.

Ud fra de oplysninger, som vi har tilgængelige, kan vi se, at du afsluttede din uddannelse i juli 2013, hvorfor dit SU-lån blev tilbagebetalingspligtigt den 1. januar 2015. Idet SU-lånet først blev tilbagebetalingspligtigt i 2015, anser vi ikke gælden for at være saneringsmoden, hvilket er et forhold, der taler afgørende imod eftergivelse.

Uanset § 13, stk. 2 kan eftergivelse nægtes, hvis der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse Det står i § 13 stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Vi er opmærksom på, at du i en årrække har været på dagpenge og efterfølgende på kontanthjælp, og det derfor har været svære betingelser for at afholde betalinger, men vi vurderer ikke, at dette forhold vægter nok til, at vi kan træffe afgørelse om hel eller delvis eftergivelse efter nedenstående bestemmelse.

Vi vurderer, at du ikke i øvrigt har oplyst om forhold, der kan begrunde eftergivelse efter nedenstående bestemmelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Andre oplysninger

Der er i forbindelse med sagsbehandlingen taget stilling til både hel og delvis eftergivelse.

Du har den 1. februar 2021 foretaget en indbetaling på 2.500 kr. Denne indbetaling er ikke bogført på din gæld endnu.

Gældsstyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen ikke anmodet om dokumentation af fællesudgifter vedrørende ejendom på 1.569,57 kr. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, anbefales det, at du medsender dokumentation for denne udgift.

Vi har vurderet din mulighed for at betale

Vi har vurderet, at du har mulighed for at betale din gæld (betalingsevne). Du kan se vores beregning nedenfor:

Indtægter:

Indkomst 20.020,00 kr.

Fagligt kontingent -495,00 kr.

Indtægter i alt 19.525,00 kr.

Udgifter:

Husleje 6.123,00 kr.

Fællesudgifter vedr. ejendom 1.569,57 kr.

El/gas/vand/varme m.v. 2.000,00 kr.

Udgifter i alt -9.692,57 kr.

Betalingsevne

Indtægter i alt 19.525,00 kr.

Udgifter i alt -9.692,57 kr.

Rådighedsbeløb til øvrige udgifter -6.710,00 kr.

Din betalingsevne 3.122,43 kr.

Din betalingsevne, nedrundet 3.100,00 kr.

Rådighedsbeløbet er fastsat i Bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige § 45. Beløbet reguleres hvert år pr. den 1. januar.

Satserne for 2021 udgør:

Det i § 26 fastsatte rådighedsbeløb udgør 6.710 kr. om måneden for skyldner. Beløbet skal dække tøj, mad, licens, telefon, hygiejne, forsikringer m.v.

Indtægter:

Vi har medtaget det beløb i betalingsevneberegningen, som du har oplyst i ansøgningen.

Udgifter pr. måned:

Vi har medtaget din husleje på 6.123 kr. samt de af dig oplyste fællesudgifter vedrørende ejendommen på 1.569,57 kr., samt forbrugsudgifter på 2.000 kr. Dette udgør i alt 9.692,57 kr.

Du har under dine udgifter anført telefon, internet samt forsikring, da du oplyser, at disse udgifter er nødvendige samt at udgifterne til disse ting er væsentlig højere i Grønland. Udgifter som førnævnte er dog udgifter, som skal dækkes af rådighedsbeløbet, hvorfor disse udgifter ikke er medtaget i din betalingsevneberegning.

Herudover oplyser du, at der bør allokeres midler til en årlig hjemrejse til Danmark, for at du kan se familien m.v., samt at udgifter til mad m.v. er højere i [Grønland] end i Danmark. Men igen disse udgifter er fortsat udgifter, som skal dækkes af dit rådighedsbeløb.

Reglerne om beregning af betalingsevne står i kapitel 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 188 om inddrivelse af gæld til det offentlige af 9. marts 2020.

(...)”

Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse

Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 3. marts 2021.

Ved afgørelsen af 3. marts 2021 blev der lagt vægt på følgende:

  1. At klager på baggrund af sine økonomiske forhold vil være i stand til, eller med tiden får mulighed for at betale sin gæld til det offentlige.
  2. At gælden til det offentlige ikke er saneringsmoden på nuværende tidspunkt.
  3. At klager ikke anses for at have sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Vedr. punkt 1 – Klager vil være i stand til, eller med tiden for mulighed for at betale sin gæld til det offentlige

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at man ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Det står i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Der er udarbejdet en betalingsevneberegning ud fra de oplysninger om klagers økonomi, der er angivet i ansøgningen, samt ud fra de oplysninger der er tilgængelige i klagers skattemappe. Ud fra betalingsevneberegningen kan der betales 3.100 kr. om måneden i afdrag på den offentlige gæld.

En betalingsevneberegning laves efter reglerne kapital 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen). Dette følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1 jf. gældsinddrivelseslovens § 14.

Inddrivelsesbekendtgørelses § 18, stk. 2 anfører hvilke udgifter der skal tages i betragtning i forbindelse med en betalingsevneberegning, og hvorledes den skal opgøres.

§ 18

stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende udgifter:

  1. Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.
  2. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 21.
  3. Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og 22.
  4. Bidragsforpligtelser, jf. § 23.
  5. Udgifter til særlige behov, jf. § 24.
  6. Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.
  7. Et rådighedsbeløb, jf. § 26.
  8. Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.
  9. Ydelser på anden gæld, jf. § 28.

Stk. 3. Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 19.

Stk. 4. Det månedlige afdrag udgøres af skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

  1. Skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen.
  2. Der samtidig træffes afgørelse om eftergivelse.
  3. Der samtidig afsiges gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle.
  4. Ægtefællen afdrager offentlig gæld.

Stk. 5. Stk. 4, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7. Stk. 4, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 6. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7

Indtægter:

Indkomst

20.020,00

kr.

Fagligt kontingent/A-kasse/efterlønsbidrag

-495,00

kr.

Indtægter i alt

19.525,00

kr.

Udgifter:

Husleje

6.123,00

kr.

Fællesudgifter vedr. ejendom

1.569,57

kr.

El/gas/vand/varme m.v.

2.000,00

kr.

Udgifter i alt

-9.692,57

kr.

Betalingsevne

Indtægter i alt

19.525,00

kr.

Udgifter i alt

-9.692,57

kr.

Rådighedsbeløb til øvrige udgifter

-6.710,00

kr.

Din betalingsevne

3.122,43

kr.

Din betalingsevne, nedrundet

3.100,00

kr.

Rådighedsbeløbet er fastsat i inddrivelsesbekendtgørelsens § 45 jf. § 26. Beløbet reguleres hvert år pr. den 1. januar, og satserne for 2021 udgør 6710 kr. om måneden for skyldner. Beløbet skal dække klagers udgifter til kost, tøj, forsikringer, mobiltelefon, hygiejne, internet m.v.

Indtægter:

Der er medtaget det beløb i betalingsevneberegningen, som er oplyst i ansøgningen.

Udgifter pr. måned:

Der er medtaget husleje på 6.123 kr. samt de oplyste fællesudgifter vedrørende ejendommen på 1.569,57 kr., samt forbrugsudgifter på 2.000 kr. Dette udgør i alt 9.692,57 kr.

Klager har anført i sin klage, at der i afgørelsen af 18. februar 2021 ikke er taget højde for at udgifterne på Grønland er højere end i Danmark, hvorfor rådighedsbeløbet ikke er retvisende.

De eventuelle ekstra udgifter som klager måtte have ved at bo i Grønland, skal herefter, hvis det er muligt, dækkes ind under punkterne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, som angiver hvilke udgifter, der kan fradrages i forbindelse med en konkret betalingsevneberegning.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at det faktum at klager bor på Grønland ikke har nogen betydning for størrelsen af rådighedsbeløbet, hvorfor de ekstra udgifter der måtte være til telefoni, internet og forsikring skal dækkes af rådighedsbeløbet.

Gældsstyrelsen har lagt vægt på, at der ikke i inddrivelsesbekendtgørelsen skelnes til hvorvidt den der ansøger om eftergivelse bor i Danmark eller i udlandet, når rådighedsbeløbet fastsættes.

Klager har anført i sin ansøgning og klage, at der bør allokeres midler til en årlig hjemrejse til Danmark, for at han kan se sin familie.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at en årlig hjemrejse for at se sin familie ikke er udgifter der kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens regler, hvorfor de skal indeholdes af rådighedsbeløbet.

Det er endvidere anført, at den offentlige gæld ifølge klagers beregninger vil være længere om at blive betalt ud end hvad der foreskrives i § 62, stk. 3 i SU-bekendtgørelsen.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at der er foretaget en korrekt betalingsevneberegning ud fra de oplysninger der er listet i ansøgningen samt de oplysninger som styrelsen har adgang til.

Det videre Gældsstyrelsens vurdering, at det ikke er dokumenteret, at klager ikke er i stand til og indenfor de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, da der er en betalingsevne på 3.100 kr., hvorved gælden vil kunne være betalt indenfor 15 år.

Vedr. punkt 2 – Ikke saneringsmoden gæld

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, skal der også lægges vægt på gældens alder, jf. lovens § 13, stk. 3, 1. pkt. Jo ældre gælden er, jo mere taler det for at få eftergivelse.

Det bemærkes, at der i forhold til SU-lån gælder særlige regler for tilbagebetaling. Tilbagebetalingsperioden ved SU-lån er fastsat i SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 3 (bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte), og udgør mellem 7-15 år afhængig af lånets størrelse. For studielån på 200.000 kr. og derover vil den maksimale tilbagebetalingsperioden være 15 år. Låntager skal først begynde at tilbagebetale lånet med påløbne renter den 1. januar i kalenderåret et år efter uddannelsesperioden er ophørt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager afsluttede sin uddannelse i juli 2013, hvorfor SU-lånet blev tilbagebetalingspligtigt den 1. januar 2015.

Idet SU-lånet først blev tilbagebetalingspligtigt i 2015, anser Gældsstyrelsen fortsat gælden ikke for at være saneringsmoden, hvilket er et forhold, der taler imod eftergivelse.

Vedr. punkt 3 – Sociale og andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Af forarbejderne til § 13, stk. 6 (bemærkninger til bestemmelsen i lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019) fremgår det blandt andet følgende om anvendelsesområdet for bestemmelsen:

De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens§ 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet. Økonomiske forhold, herunder skyldnerens, og, hvis det er relevant, husstandens økonomiske forhold, skal således som altovervejende hovedregel indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelsen kan meddeles. Kun i tilknytning til helt særlige omstændigheder, hvor det enten vil føre til et urimeligt samlet resultat at inddrage skyldnerens eller husstandens økonomiske forhold, eller at det vil have en urimelig påvirkning af skyldnerens forhold at indhente disse oplysninger, kan dette undlades. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der alene er tale om myndighedsfejl.

Ved anvendelsen af begrebet ”særlig grad” forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse.

Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være et enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.

I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. De nedenfor angivne mulige relevante forhold skal derfor betragtes som værende en ikke-udtømmende angivelse af forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter den foreslåede bestemmelse.

Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Et andet relevant forhold kan være gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.

Et tredje relevant forhold kan være en situation, hvor eftergivelsen i sig selv kan forventes at ville medføre en væsentlig varig forbedring af skyldnerens situation. Et eksempel på en væsentlig varig forbedring er det tilfælde, hvor gælden til det offentlige udgør en betydelig barriere, for at skyldneren kan opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Som det fremgår af forarbejderne, kan relevante forhold være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, eller en situation, hvor eftergivelsen i sig selv kan forventes at ville medføre en væsentlig varig forbedring af skyldnerens situation, herunder hvor gælden til det offentlige udgør en betydelig barriere, for at skyldneren kan opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Som det også fremgår, skal der være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination med andre forhold i "særlig grad" taler for eftergivelse, og der skal foretages en samlet vurdering. Der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles, og de kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens§ 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter§ 13, stk. 6.

Gældsstyrelsen finder, på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder oplysningerne om at klager har været på dagpenge og efterfølgende kontanthjælp, og at det derfor har været svært at afholde betalinger, ikke kan anses som forhold, som i særlig grad taler for hverken hel eller delvis eftergivelse.

Det er videre Gældsstyrelsens vurdering, at det faktum at klager er bosiddende i Grønland, hvor de daglige udgifter til telefoni, internet mad m.m. er oplyst at være højere end i Danmark, ikke er et forhold som i særlig grad taler for eftergivelse af den offentlige gæld.

Gældsstyrelsen fastholder således afgørelsen om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige af 3. marts 2021.”

Gældsstyrelsen har endvidere den 10. juni 2021 udtalt følgende:

”(...)

Det kan oplyses, at Gældsstyrelsen modtog SU-gælden til inddrivelse den 27. april 2015, og er ikke bekendt med indbetalinger klager eventuelt skulle have gjort til Udbetaling Danmark, idet styrelsen ikke har adgang hertil og det ikke ses indsendt af klager.

Vedrørende indbetalinger til gælden ved Gældstyrelsen, blev der første gang frivilligt betalt af på gælden den 2. juni 2020. (Vedlagt oversigt over indbetalinger, Bilag A)

I forbindelse med stillingtagen til en afviklingsperiode tager Gældsstyrelsen udgangspunkt i de forhold der gør sig gældende hos den enkelte klager, blandt andet hvilke krav der er under inddrivelse. I dette tilfælde er der tale om SU-gæld, hvorfor Gældsstyrelsen tager udgangspunkt i den speciallovgivning som forefindes på området, herunder SU-bekendtgørelsen, som lægger op til en maksimal afviklingsperiode på 15 år.

I afgørelsen af 3. marts 2021 og i udtalelsen af 6. maj 2021 er der henvist til, at SU-lånet er tilbagebetalingspligtigt fra den 1. januar 2015, hvorfra klager har kunne betale af på sin gæld.

Det er dog ikke Gældsstyrelsens opfattelse, at styrelsen som restanceinddrivelsesmyndighed er bundet af hvornår afviklingsperioden starter ifølge SU-bekendtgørelsen, da denne periode er et forhold som gør sig gældende mellem klager og Udbetaling Danmark, og ikke mellem klager og Gældsstyrelsen, der som restanceinddrivelsesmyndighed er underlagt reglerne for opkrævning i gældsinddrivelsesloven og gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.

Det er således fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at klager ikke har dokumenteret, at han ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, idet der er en betalingsevne efter gældsinddrivelses § 13, stk. 1, og idet gælden ud fra styrelsens beregninger kan tilbagebetales på 15 år, når klager begynder at betale med 3.100 kr. om måneden.

Klager har i sine bemærkninger til udtalelsen af 6. maj 2021 anført, at han fortsat mener, at det skal have en betydning for størrelsen af rådighedsbeløbet, at han er bosiddende i Grønland.

Gældsstyrelsen fastholder sin vurdering hertil, hvorved størrelsen af rådighedsbeløbet ikke kan ændres som følge af hvor klager bor.

Klager har videre gjort gældende, at han havde medsendt 3 lønsedler, og at lønsedlen fra januar 2021, som Gældsstyrelsen har vedlagt, ikke er repræsentativ.

Gældsstyrelsen skal beklage, at ikke alle lønsedler samt yderligere materiale var oversendt i forbindelse med udtalelsen af 3. marts 2021.

Ved gennemgang af vores systemer, er vi blevet opmærksomme på, at ikke alle dokumenter lå i samme system, men i to forskellige. Alle dokumenter har dog været inddraget i forbindelse med afgørelsen om afslag på eftergivelse af 3. marts 2021. (Vedlagt er kopi af alle indsendte dokumenter i forbindelse med ansøgningen, Bilag B).”

Vedlagt Gældsstyrelsens supplerende udtalelse var blandt andet en oversigt over indbetalinger, hvoraf det fremgår, at der er foretaget modregning til dækning af gælden vedrørende SU-lån i årene 2016, 2017, 2018 og 2020, og at klageren siden juni 2020 månedligt har afdraget med 2.500 kr. på sit SU-lån.

Gældstyrelsens har ydermere den 30. juli 2021 udtalt følgende:

”Skatteankestyrelsen har den 6. juli 2021 anmodet om en supplerende udtalelse til sagen, idet klager har haft bemærkninger til Gældsstyrelsens udtalelse af 10. juni 2021.

Skatteankestyrelsen har anført følgende:

Med den supplerende udtalelse af 10. juni 2021, havde du vedhæftet en oversigt over indbetalinger. Det fremgår på denne oversigt, at der den 1. september 2014 er sket indbetaling med 454,96 kr. Er dette en indbetaling foretaget til Udbetaling Danmark, eftersom det fremgår af de øvrige oplysninger, at SU-lånet først er overdraget til inddrivelse den 27. april 2015?

Endvidere skal jeg høre om der ved Gældsstyrelsens model til beregning af tilbagebetaling, der blev fremsendt med Gældsstyrelsens første udtalelse i sagen, er taget højde for, at klageren siden juni 2020, hver måned har afdraget med 2.500 kr.? Der ses at være angivet et årligt afdrag på 37.200 kr., svarende til en månedlig betalingsevne på 3.100 kr. Jeg skal derfor bede Gældsstyrelsens om at forholde sig til, hvilken betydning klagerens afdrag fra juni 2020 har for Gældsstyrelsens vurdering af den 15-årige tilbagebetalingsperiode.

Vedrørende spørgsmål 1, indbetaling af 1. september 2014:

Det kan oplyses, at den vedlagte oversigt over indbetalinger var en samlet oversigt over de indbetalinger der er sket til Gældsstyrelsen.

Indbetalingen af 1. september 2014 er gået til at dække anden gæld som borger havde under inddrivelse på daværende tidspunkt. Indbetalingen er således ikke gået til Udbetaling Danmark, da SU-gælden som nævnt ikke var overdraget til inddrivelse før den 27. april 2015.

Vedrørende spørgsmål 2, beregning af tilbagebetaling:

Oversigten over tilbagebetaling, udarbejdet i forbindelse med udtalelse af 6. maj 2021 viser, at det er Gældsstyrelsens opfattelse, at det vil være muligt for borger at tilbagebetale sin SU-gæld indenfor 15 år.

Det beløb som der blev lagt vægt på i beregningen for tilbagebetalingen var 343.282 kr., som var den gæld der var registreret den 3. maj 2021. Der var således taget højde for de indbetalinger der var registreret op til denne dato.

Det fremgår af udtalelsen af 6. maj 2021, at Gældsstyrelsen var opmærksom på, at borger frivilligt indbetalte 2.500 kr. om måneden til sin gæld. At borger indbetaler 2.500 kr., ændrer dog ikke ved, at Gældsstyrelsen har vurderet, at borger fra den 6. maj 2021 har en betalingsevne på 3.100 kr. og vil kunne afdrage på sin gæld indenfor 15 år.”

Gældsstyrelsen har den 30. maj 2023 udtalt følgende:

”Skatteankestyrelsen har den 16. maj 2023 anmodet om en supplerende udtalelse til sagen vedr. [person1]’s klage over afgørelse om afslag på eftergivelse af 3. marts 2021. Der anmodes om udtalelse til indstillingen til Landsskatteretten.

Det er i indstillingen til Landsskatteretten vurderet, at der på baggrund af sagens oplysninger skal gives delvis eftergivelse.

Gældsstyrelsen gør opmærksom på, at den betalingsevneberegning som fremgik af afgørelsen af 3. marts 2021 var udarbejdet på baggrund af oplysningerne i ansøgningen samt de oplysninger som Gældsstyrelsen i øvrigt har adgang til. Idet der ikke er indsendt nye budgetoplysninger, ser Gældsstyrelsen sig ikke i stand til at beregne en ny betalingsevne, og opretholder derfor betalingsevnen på 3.100 kr.

Det fremgår af Gældsstyrelsens inddrivelsessystem DMI, at der aktuelt ligger gæld til inddrivelse på samlet 312.967,20 kr. (se bilag A) Disse er fordelt på 235.617,58 kr. til hovedstolen og 75.721,97 kr. til renter. Der er ikke øvrig gæld til inddrivelse pr. dags dato.

I den seneste udtalelse fra Gældsstyrelsen af 30. juli 2021 var der taget udgangspunkt i gældens størrelse og den inddrivelsesrente der var gældende på daværende tidspunkt.

Inddrivelsesrenten er dags dato 9,9 %, men vil som følge af ændringslov, lov nr. 331 af 28. marts 2023, blive nedsat med 4 procentpoint. Dette træder i kraft den 1. juli 2023, men får først virkning fra den 7. juli 2023.

Med udgangspunkt i den daværende betalingsevneberegning, den aktuelle gæld og den inddrivelsesrente, der vil træde i kraft den 1. juli 2023, ses det, at klager vil kunne betale sin gæld inden 12 år. (se bilag B)

Det er således fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at det ikke ses for godtgjort, at klager ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, idet der er en betalingsevne efter gældsinddrivelses § 13, stk. 1, og idet gælden ud fra styrelsens beregninger kan tilbagebetales inden 12 år, når klager begynder at betale med 3.100 kr. om måneden.

Gældsstyrelsen er fortsat opmærksom på, at klager afdrager med 2.500 kr. om måneden. (se bilag C)

Gældsstyrelsen skal til slut bemærke, at klagers gæld til inddrivelse, som omhandler kontanthjælp §§91-94 og opkrævningsgebyrer inklusive inddrivelsesrenterne heraf, ikke anses for at skulle omfattes af en maksimal afdragsperiode på 15 år. Disse vil skulle dækkes efter reglerne om dækningsrækkefølge i gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2, hvorved den fordring der modtages først, dækkes først. SU-lånet er modtaget til inddrivelse før de foromtalte krav, og vil således blive dækket først, medmindre der er indgået aftale med borger om der skal ske dækning af bestemte fordringer jf. gældsinddrivelseslovens§ 4, stk. 11. Der ses ikke at være indgået en sådan aftale.”

Vedlagt Gældsstyrelsens supplerende udtalelse var en gældsoversigt per 30. maj 2023, oversigt over indbetalinger, hvoraf det fremgår, at der er foretaget modregning til dækning af gælden vedrørende SU-lån i årene 2016, 2017, 2018 og 2020, og at klageren siden juni 2020 månedligt har afdraget med 2.500 kr. på sit SU-lån samt en tilbagebetalingsberegning.

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

Vedr. J.nr. [...], Sagsnr. [sag1]

Jeg ønsker hermed at gøre indsigelse til Gældsstyrelsens afgørelse af 03. marts 2021, og jeg anmoder om, at sagen med nedenstående bemærkninger tages op igen til revurdering.

1)

I Gældsstyrelsens afgørelse står, at jeg if. mine skatteoplysninger har modtaget "et afkast pålivsforsikringer på 57.378 kr."

Det er ikke korrekt. Nævnte beløb er en arbejdsmarkedspension hos [virksomhed2], som jeg ikke har adgang til, før jeg går på alderspension. Det er derfor misvisende, at Gældsstyrelsen anfører beløbet som et afkast, da det indikerer, at jeg har adgang til beløbet og ville have kunnet anvende det til nedbringelse af min SU-gæld.

Mht. dokumentation for boligudgiften på 1.569,57 kr., så fremgår dette beløb af min lønseddel, der samtidig fungerer som en huslejekvittering.

2)

I min ansøgning har jeg har henvist til

at udgiftsniveauet i Grønland er væsentligt anderledes og højere end i Danmark. Det drejer sig f.eks. om telefon og internet, som må betegnes som værende uundværlige i dag
at udgifterne til mad, underhold og andre fornødenheder er væsentlig højere I Grønland end i Danmark, da næsten alt sendes og importeres fra Danmark
at jeg har særlige udgifter til familieliv, idet al min familie bor i Danmark og rejseudgifterne dertil er ganske høje

Dette afvises med følgende:

"Men igen disse udgifter er fortsat udgifter, som skal dækkes af dit rådighedsbeløb.

Reglerne om beregning af betalingsevne står i kapitel 7 og 8 i bekendtgørelse nr.188 om inddrivelse af gæld til det offentlige af 9. marts 2020."

Afvisningen af at inddrage dette er ikke rimelig, idet

ovennævnte udgifter er så markant forskellige sammenlignet med udgiftsniveauet for en 'almindelig' dansk lønmodtager, at de bør inddrages som særlige omstændigheder
kapitel 7 og 8 i bekendtgørelsen anfører således heller ikke, at bekendtgørelsen også er gældende for personer bosiddende i Grønland. Det er alment anerkendt i dag, at dansk lovgivning, bekendtgørelser og regler ikke længere bare automatisk kan overføres til Grønland og grønlandske vilkår.

At være bosiddende i Grønland er således en særlig omstændighed, der bør tages hensyn til. Her bør der ses på forskellen i udgiftsniveau. Dette kunne evt. gøres ved at inddrage et relevant prisindeks og dokumentationen for de faktisk afholdte udgifter. Det bør også her nævnes, at prisforskellen på en [fly] billet og en DSB billet er så ekstrem, at det ikke giver nogen mening at lægge dem ind under samme rådighedsbeløb. Og retten til et familieliv burde være en almen ret.

Omkostningerne ved at være bosat i Grønland er langt højere end i Danmark. Mit budget er således allerede ganske stramt med det, jeg afdrager for nuværende, hvis jeg samtidig skal kunne leve et nogenlunde almindeligt liv i [Grønland]. Dette fremgår da også af mine skatteoplysninger, idet jeg ikke har nogen som helst opsparing.

3)

I Gældsstyrelsens afgørelse henvises der til, at "tilbagebetalingsperioden ved SU-lån er fastsat i SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 3, og udgør mellem 7 - 15 år afhængig af lånets størrelse".

Efterfølgende redegør Gældstyrelsen tidsforløbet grundigt og når frem til, at mit SU-lån blev tilbagebetalingspligtigt den 1. januar 2015.

Det betyder, at SU-gælden efter Gældsstyrelsens egen udregning skal kunne afvikles senest d. 31.12.2029, dvs. at jeg har en restperiode til afviklingen på 8 år og 9 måneder (inkl. Indeværende måned).

Efterfølgende udregner Gældsstyrelsens min betalingsevne og fastsætter den til 3.100 kr. /mdr.

Min SU-gæld er if. Gældsstyrelsens opgørelse på 335.005,91 kr. Gælden udgøres af 259.642,70 kr., som er rentebærende med 8,05 % i årlig rente uden rentefradragsret ved betaling, og 75.363,21 kr. i tilskrevne renter, som ikke pålægges renter.

Med en månedlig betalingsevne på 3.100 kr. vil der kunne afdrages 37.200 kr./p.a.

Hvis man derefter ser på selve tilbagebetalingen, ser regnskabet ud om følger:

Afvikling af de p.t. tilskrevne renter vil tage 2 år
I løbet af denne periode tilskrives en årlig rente på 20.901 kr., dvs. 41.802 kr. for nævnte 2 år.
Afvikling af disse renter tager yderligere 1 år og 1,5 måned.
I løbet af denne periode tilskrives igen 24.036 kr., hvilket tager 7,5 måneder at afvikle.
I løbet af denne periode tilskrives igen 12.192 kr., hvilket tager 4 måneder at afvikle.

Som jeg beregner det, vil det tage 4 år og 1 måned inden, jeg nå ned til afdrag på den rentebærende del af SU gælden. Jeg tager forbehold for udregningen. Måske har Gældstyrelsen en mere præcis regnemetode, men det bliver nok i omegnen af+/- 1 måned.

Den ikke-rentebærende del af gælden vil således være afviklet omkring d. 01.04.2025. Dermed skulle der flg. SU-bekendtgørelsens§ 62, stk. 3 være 4 år og 8 måneder tilbage af tilbagebetalingsperioden.

Den rentebærende del af gælden på 259.642, 70 kr.

lflg. www.laaneberegner.dk vil en afvikling af en gæld på 259.642,70 kr. med en årlig rente på 8,05 % og et månedligt afdrag på 3.100 kr. tage 123 måneder, dvs. 10 år og 3 måneder.

Det betyder, at jeg først vil være gældfri omkring d. 01.07.2035, hvilket er 5 1/2 år senere end SU-bekendtgørelsen foreskriver i § 62, stk. 3.

Jeg ønsker således at anke Gældsstyrelsens afgørelse af 3. marts 2021

4)

Jeg anmodede i min ansøgning af 2.maj 2020 også om en delvis eftergivelse af gælden. Dette ønsker jeg at fastholde.

Der står i Gældsstyrelsens afvisning af min ansøgning følgende:

"Du søger herefter om delvis eftergivelse, uden herunder dog at angive med hvilket beløb, som duønsker at betale, hvorefter resten af gælden ønskes eftergivet. Derfor får du ikke eftergivet gælden".

Jeg forstår ovennævnte citat således, at det påtales som en fejl, at jeg ikke har angivet et konkret beløb. Det beklager jeg. Men med de oplysninger, som ligger i Gældsstyrelsens afslag er det nu muligt.

Med henvisning til Gældsstyrelsens egne tal, dvs. en resterende tilbagebetalingstid på 8 år og 9 mdr.

(105 mdr.), en tilbagebetalingsevne på 3.100 kr./mdr. og en årlig rentetilskrivning på 8,05 % er det muligt at beregne, hvad gælden bør være. lflg. laaneberegner.dk vil det kunne lade sig gøre med en gæld på 233.650 kr.

På baggrund af dette anmoder jeg om, at min gæld nedsættes til 233.650 kr., dvs. en delvis eftergivelse på 101.360 kr.”

Klageren har endvidere den 19. maj 2021 indsendt følgende bemærkninger:

”Bemærkninger til Gældsstyrelsens 'Udtalelse vedrørende klage over afgørelse om afslag på eftergivelse'.

Gældstyrelsen skriver på side 6:

"Tilbagebetalingsperioden ved SU-lån er fastsat i SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 3 (bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte), og udgør mellem 7-15 år afhængig af lånets størrelse. For studielån på 200.000 kr. og derover vil den maksimale tilbagebetalingsperioden være 15 år. Låntager skal først begynde at tilbagebetale lånet med påløbne renter den 1. januar i kalenderåret et år efter uddannelsesperioden er ophørt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager afsluttede sin uddannelse i juli 2013, hvorfor SU-lånet blev tilbagebetalingspligtigt den 1. januar 2015."

Gældsstyrelsen fastslår således med ovenstående, at min SU-gæld er omfattet af følgende regler/betingelser:

- Afviklingen af SU-gæld er reguleret af SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 3

- SU-gæld har if. bekendtgørelsen en tilbagebetalingsperiode på mellem 7-15 år

- Pga. størrelsen vil min gæld have en tilbagebetalingsperiode på 15 år

- Tilbagebetalingspligten og dermed også tilbagebetalingsperioden af min gæld starter den 1. januar 2015

Heraf kan man udlede, at min SU gæld har en afviklingsperiode på 15 år startende fra den 1. januar 2015. Man kan ligeledes heraf udlede, at gælden skal være afviklet senest d. 31.12.2029.

Gældstyrelsen skriver også på side 6:

”Det videre Gældsstyrelsens vurdering, at det ikke er dokumenteret, at klager ikke er i stand til og indenfor de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, da der er en betalingsevne på 3.100 kr., hvorved gælden vil kunne være betalt indenfor 15 år.”

Som dokumentation for, at gælden vil kunne afvikles efter gældende regler, har Gældsstyrelsen derefter vedlagt deres egen 'Model til beregning af tilbagebetaling'. Denne forefindes som bilag 5 (sidste bilag i det fremsendte materiale).

Modellen er interessant (og ganske ny for mig). Den viser, at den nuværende gæld (opgjort i år) kan afvikles på 15 år. Men den viser også, at Gældsstyrelsen kun kan få det afviklet, hvis de ændrer afviklingsperioden, således at den løber fra 2021 og indtil 2036.

Dette er dog ikke i overensstemmelse med SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 3 (bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte), som Gældsstyrelsen selv har henvist til, og som angiver, at gælden skal være afviklet senest den 31.12.2029.

Gældsstyrelsens egen model viser til gengæld, at gælden ikke vil kunne afvikles inden den 31.december 2029. Modellen viser, at der rent faktisk fortsat vil henstå en hovedstol på 161.927 kr.og en rentegæld på 13.035 kr.til afvikling den 31. december 2029, svarende til ca. halvdelen af det beløb, gælden er opgjort til i dag.

Jeg har i mit svar af 14. april 2021 til Gældsstyrelsens oprindelige afslag af 3. marts 2021 efter bedste evne forsøgt at beregne, hvad gælden burde være på, hvis den skulle kunne afvikles indenfor de rammer, som er fastlagt i SU bekendtgørelsen, og med det beløb, som Gældsstyrelsen har fastsat i deres afslag.

Jeg kom frem til, at det ville kunne lade sig gøre, hvis gælden var på 233.650 kr., dvs. med en delvis eftergivelse af gælden på 101.360 kr. Gældsstyrelsen har ikke i deres ’Udtalelse...’ kommenteret denne beregning, hvilket kan tolkes som en bekræftelse.

Jeg anmoder derfor om, at sagen afgøres med nævnte delvise eftergivelse som resultat.

Til slut et par kommentarer:

- Rådighedsbeløb.

Gældsstyrelsen skriver på side 5: "Det er Gældsstyrelsens vurdering, at det faktum at klager bor på Grønland ikke har nogen betydning for størrelsen af rådighedsbeløbet".

Hvis man går ud fra, at anvendelsen af et begreb som 'rådighedsbeløb' bygger på ideen om, at man skal have samme minimums købekraft til rådighed i forbindelse med gældsafvikling, så har det afgørende betydning, hvorvidt man bor og arbejder i Grønland eller i Danmark. Prisniveauet er markant højere i Grønland, og en [fly] billet kan slet ikke sammenlignes med en DSB billet til et simpelt familiebesøg.

- Vedr. Bilag

Jeg medsendte 3 lønsedler med min ansøgning. Den lønseddel, som Gældsstyrelsen har vedlagt, er ikke repræsentativ for dem, idet den indeholder 'Udbet. Særlig Feriegodtgørelse', som opsamles over et helt år og kun udbetales i januar.

Der mangler en oversigt over de beløb, der er blevet anvendt til afvikling af studiegælden siden tilbagebetalingsperiodens påbegyndelse i 2015”

Klageren har den 22. august 2021 indsendt følgende bemærkninger:

”Jeg tager hermed Gældsstyrelsens oplysninger om beløbet på 454,96 kr. fra 01.09.2014 til efterretning.

Beløbets størrelse og datoen for indbetalingen gør det ikke sandsynligt, at det har været et afdrag på mit SU lån. Jeg har således ingen grund til at betvivle Gældsstyrelsen forklaring derom.

Beløbet er sådan set heller ikke relevant, idet - som Gældsstyrelsen selv skriver - mit ”SU-lån blev tilbagebetalingspligtigt den 1. januar 2015” (Gældsstyrelsens oprindelige afslag af 3. marts 2021).

Derimod er de øvrige beløb fra 19.04.2016, 04.04.2017, 03.04.2018 og fremefter (Bilag A i Gældsstyrelsens ’Supplerende udtalelse af 10. juni 2021’) indgået som afdrag på min SU-gæld i perioden efter tilbagebetalingspligtens indtræden d. 1. januar 2015 og indenfor den 15 årige tilbagebetalingsperiode for SU-lån, som er fastsat i SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 3.

Jeg har ikke yderligere kommentarer til de øvrige punkter i Gældsstyrelsens ’Supplerende udtalelse af 30. juli 2021’. Der synes ikke rigtig at være noget nyt i dem.

Jeg fastholder fortsat, at mit SU-lån er optaget hos SU-Styrelsen og ikke hos Gældsstyrelsen, hvorved det er underlagt SU-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1515 af 13.december 2017 om statens uddannelsesstøtte). Her fremgår af § 61, stk. 3, at tilbagebetalingsperioden "udgør mindst 7 år og højst 15 år".

Jeg er ligeledes fortsat af den opfattelse, at udgiftsniveau har indflydelse på betalingsevne. Hvis det ikke er tilfældet, har begrebet ’betalingsevne’ ikke nogen reel mening. Og Grønland har et andet og væsentligt højere pris- og udgiftsniveau end Danmark.

Da jeg således ikke har noget nyt at tilføje sagen, anmoder jeg venligst om, at den overgives til behandling og afgørelse.”

Klageren har den 19. juni 2023 indsendt følgende bemærkninger:

”Jeg noterer mig hermed

- at Skatteankestyrelsen bekræfter SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 3, som stadfæster, at tilbagebetalingsperioden ved SU-lån er 7-15 år afhængig af lånets størrelse

- at Skatteankestyrelsen bekræfter, at mit SU-lån blev tilbagebetalingspligtig i 2015

- at Skatteankestyrelsen anser betingelserne for delvis eftergivelse i mit tilfælde er opfyldt

Jeg noterer mig ligeledes

- at Gældsstyrelsen fortsat har en anden opfattelse af, hvilke paragraffer i SU-bekendtgørelsen gælder for dem, og hvilke der ikke gør

- at Gældsstyrelsen fortsat mener, at betingelserne for delvis eftergivelse dermed ikke er opfyldt

Mine SU-lån er indgået med SU styrelsen og reguleres efter SU-bekendtgørelsen. SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 3 stadfæster, at tilbagebetalingsperioden for SU-lån udgør mindst 7 og højst 15 år afhængig af lånets størrelse. SU-bekendtgørelsen fastlægger også, hvornår tilbagebetalingspligten indtræder, og hvornår tilbagebetalingsperioden påbegyndes. Gældsstyrelsen bekræfter selv i deres oprindelige afgørelse af 3. marts 2021, at denne dato for mit vedkommende er 1. januar 2015.

Gældsstyrelsen skriver også i deres 'Supplerende udtalelse af 10. juni 2021: "Det er dog ikke Gældsstyrelsens opfattelse, at styrelsen som restanceinddrivelsesmyndighed er bundet af hvornår afviklingsperioden starter ifølge SU-bekendtgørelsen..."

Denne opfattelse fastholdes tydeligvis, idet Gældsstyrelsen i deres seneste 'Supplerende udtalelse af 30. maj 2023' beregner afviklingsperioden til 12 år fra dags dato/indeværende år - og ikke fra 1. januar 2015, som de selv (uforvarende) har angivet som dato for tilbagebetalingspligtens indtrædelse.

Jeg har tidligere i mine 'Kommentarer af 17. juni 2021' til Gældsstyrelsens 'Supplerende udtalelse af 10. juni 2021' redegjort for det problematiske i, at Gældsstyrelsen anvender en selektiv tilgang til og udvælgelse af SU-bekendtgørelsens paragraffer. Disse kommentarer er fortsat relevante, og jeg anmoder venligst om, at de bliver inddraget i sagsbehandlingen.

Gældsstyrelsen har til den seneste 'Supplerende udtalelse af 30. maj 2023' medsendt en afviklingsberegning.

Min ansøgning om eftergivelse eller delvis eftergivelse af min studiegæld blev indsendt d. 27. april 2020, dvs. for mere end 3 år siden. Gældsstyrelsen meddelte efterfølgende afslag herpå d. 3. marts 2021. Det er sagens centrale dokumenter. Resten er sagsbehandling af selvsamme sag og ikke nogen ny sag med nye data. Det betyder, at den rentesats, der var gældende på det tidspunkt, er den rentesats, der fortsat skal benyttes. Renten var 8,03 %.

Gældsstyrelsens oplyser i deres seneste 'Supplerende bemærkninger af 30. maj 2023', at renten lige nu er på 9,9 %, og at den pr. 7. juli 2023 vil være på 5,9 %.

Egentlig burde informationen være irrelevant, idet sagens data allerede foreligger og er under behandling. Men Gældsstyrelsen vælger alligevel at benytte renten på 5,9 % til at udarbejde en ny beregning af gældsafviklingen og benytte de tal i deres afvisning af Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten.

Denne fremgangsmåde er problematisk.

1. Gældsstyrelsens nye beregnede afviklingsperiode på 12 år startende dags dato/indeværende år er fortsat i modstrid med SU-bekendtgørelsens afviklingsperiode på 7-15 år afhængig af gældens størrelse fra tilbagebetalingspligtens indtrædelse (i mit tilfælde 1. januar 2015, if. Gældsstyrelsens egne oplysninger). Se ovenfor.

2. Rentesatser er ikke stationære. De går op og ned og kan ikke forudses. Derfor må man fastlægge et skæringspunkt for den rentesats, en sag behandles ud fra. I sagens natur må det være den sats, der er gældende for sagens centrale dokumenter, dvs. den oprindelige ansøgning.

Min ansøgning er indsendt d 27. april 2020, hvor rentesatsen var 8,05 %. Det må være skæringspunktet.

Gældsstyrelsen vælger i deres seneste supplerende udtalelse at bruge en fremtidig endnu ikke indtruffet rentesats på 5,9 % til at begrunde deres fortsatte påstand om afvisning. Med den fremgangsmåde kunne de også have valgt den nuværende og gældende rentesats på 9,9 %, hvorefter beregningen ville have set noget anderledes ud.

Denne selektive anvendelse af den mest opportune sats kan ikke være rigtig.

Ansøgningen blev som nævnt indsendt d. 27. april 2020 og enhver afgørelse må basere sig på de data, der var gældende på det tidspunkt. Ellers bliver enhver efterfølgende indsigelse, anke, udsættelse osv. et spil om at finde det mest opportune tidspunkt for en afgørelse.

Hertil kommer, at hvis man kan anvende beregninger baseret på nye, aktuelle eller fremtidige rentesatser, så bør man også genberegne gæld og afdragsperioder, hver gang rentesatserne ændrede sig. Jeg gætter på - uden dog at vide det -, at Gældsstyrelsen ikke ændrede tilbagebetalingsperioden for nogen med en delvis eftergivelse, da renten gik op fra 8,05 % til 9,9 %.

Skatteankestyrelsen giver i deres skrivelse til Landsskatteretten følgende indstilling:

"Landsskatteretten ændrer herefter Gældsstyrelsens afgørelse, således at klageren er berettiget til delvis eftergivelse.

Det overlades herefter til Gældsstyrelsen at træffe afgørelse om månedligt afdrag og afdragsperiode i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens regler herom."

Indstillingen synes at rejse et dilemma. Gældsstyrelsen er grundlæggende uenig med Skatteankestyrelsens indstilling, hvilket udgør selve årsagen til, at sagen overhovedet skal for Landsskatteretten. Indstillingen siger samtidig, at hvis den delvise eftergivelse bliver bekræftet af retten, så skal selve udmøntningen af afgørelsen foretages af netop den instans, som grundlæggende er uenig med afgørelsen, og som tilmed har fået underkendt deres fortolkninger af bekendtgørelser, paragraffer og beregninger.”

Retsmøde

Der er holdt retsmøde i sagen. Klageren havde ikke mulighed for at deltage i retsmødet, da han er bosiddende på Grønland. Klageren sendte i stedet et skriftligt indlæg. Klageren har herved fremsat samme argumenter, som i sine tidligere indlæg.

På retsmødet indstillede Gældsstyrelsen, at klagerens anmodning om delvis eftergivelse imødekommes. Gældsstyrelsen anmodede dog om, at Landsskatteretten tog stilling til afdragsperiodens længde, men overlod det til Gældsstyrelsen, at fastsætte afdragenes størrelse.

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15. Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld efter gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Ved vurderingen af, hvorvidt skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser kan der tages udgangspunkt i en opgjort betalingsevne efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kapitel 7.

Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, at det alene er rimelige udgifter til bolig, nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, udgifter til samvær med mindreårige børn, bidragsforpligtelser, udgifter til særlige og ganske særlige behov, et rådighedsbeløb samt ydelser på ægtefællens gæld eller anden gæld, der indgår i beregningen af betalingsevnen. Øvrige udgifter skal afholdes af rådighedsbeløbet.

Klageren har en månedlig indtægt på 20.020 kr., som lægges til grund for beregningen. Efter fradrag for boligudgifter, fagligt kontingent og rådighedsbeløbet, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2 nr. 1 og 7, jf. SKM2021.630.GÆLDST og § 19, stk. 4 nr. 4, havde klageren en betalingsevne på 3.100 kr.

Klageren har anført, at han skal have et højere rådighedsbeløb, idet han er bosat i Grønland. Landsskatteretten finder, at der ikke er hjemmel til at anvende et højere rådighedsbeløb end det i bekendtgørelsen fastsatte.

Efter det oplyste om gældens art, størrelse og alder sammenholdt med det oplyste om klagerens personlige og økonomiske forhold finder Landsskatteretten ikke, at klageren på tidspunktet for Gældsstyrelsens afgørelse har godtgjort, at han ikke var i stand til og indenfor de nærmeste år ingen udsigt havde til at opfylde sine gældsforpligtelser.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Der ses ikke at være oplyst om sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor Gældsstyrelsens afgørelse.