|
|
Kendelse af 07-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022
Journalnr. 21-0026098
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens fradrag for indgående moms (købsmoms) med 25.803 kr. for perioden fra 1. oktober 2017 til den 30. september 2020.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[person1] driver enkeltmandsvirksomheden med navn [virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den første gang startet 1. august 1987. Virksomheden har ifølge det centrale virksomhedsregister været afsluttet flere gange. Virksomheden er senest startet den 27. maj 2016, hvor virksomheden er registreret under branchekoden 141300 "Fremstilling af anden yderbeklædning".
Skattestyrelsen udtog virksomheden til udbetalingskontrol for perioden 1. januar 2016 til 31. marts 2017. Ved skrivelse af 21. oktober 2020 anmodede Skattestyrelsen om regnskabsmateriale i form af bl.a. resultatopgørelser, kontospecifikationer og momsafstemninger for årene 2017-2019.
Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 17. november 2020. Ved forslag til afgørelse nægtede Skattestyrelsen virksomheden fradrag for købsmoms med samlet 97.409 kr., som virksomheden har angivet i den relevante periode.
Skattestyrelsen oplyste ved telefonsamtale af 28. januar 2021 med indehaveren, at der fortsat manglede dokumentation for, hvilke udgifter der er beregnet købsmoms af. Indehaveren fremsendte herefter resultatopgørelser for den relevante periode, hvortil Skattestyrelsen oplyste, at dokumentationen ikke viste den angivne købsmoms. Skattestyrelsen har herefter oplyst, at købsmomsen måtte beregnes på baggrund af de indsendte resultatopgørelser.
Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse over for virksomheden den 2. februar 2021. I afgørelsen forhøjede Skattestyrelsen virksomhedens momstilsvar med 25.803 kr. Ændringen blev foretaget på baggrund af en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens udgifter til købsmoms på baggrund af de fremlagte resultatopgørelser.
Skatteankestyrelsen anmodede i forbindelse med kontormøde med indehaveren den 8. juni 2021 om dokumentation for virksomhedens momsangivelser. Indehaveren fremlagde følgelig en række bilag i form af regninger, betalingsserviceoversigter og kvitteringer, hvoraf en række af disse er stilet til virksomheden.
Den 9. juli 2021 rettede Skatteankestyrelsen henvendelse til indehaveren og anmodede om en redegørelse for sammenhængen mellem de fremlagte regninger og kvitteringer og momsangivelserne.
Indehaveren fremsendte herefter materiale i form af saldobalancer og resultatopgørelser for den relevante periode, som også er sendt til Skattestyrelsen. Endvidere blev fremsendt to oversigter over en række udgifter med bilagsnummer, dato, forfaldsdato, beskrivelse og beløb.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har skønsmæssigt nedsat virksomhedens købsmoms fra 97.409 kr. til 71.606 kr. for perioden fra 1. oktober 2017 til den 30. september 2020.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
"...
Der er modtaget bemærkninger til Skattestyrelsens forslag fra den 17. november 2020 som angivet under punkt 1.2.
Som angivet under punkt 1.2 er der den 28. januar 2021 indsendt resultatopgørelser for alle de omhandlende momsperioder, hvoraf det fremgår, hvilke momskoder der er opsat til de forskellige konti. Vi har herudfra i et excel-ark beregnet købsmomsen for hver enkelt momsperiode, og sat det i forhold til den angivne købsmoms. Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget en nærmere kontrol af momsen. Dette bilag vedlægges afgørelsen.
Det giver følgende ændringer for de enkelte momsperioder:
4. kvartal 2017: For meget angivet købsmoms 2.520 kr.
1. halvår 2018: For lidt angivet købsmoms -2.243 kr.
3. kvartal 2018: For meget angivet købsmoms 974 kr.
4. kvartal 2018: For meget angivet købsmoms 6.143 kr.
1. kvartal 2019: For meget angivet købsmoms 2.249 kr.
2. kvartal 2019: For meget angivet købsmoms 1.235 kr.
3. kvartal 2019: For meget angivet købsmoms 4.757 kr.
4. kvartal 2019: For meget angivet købsmoms 2.522 kr.
1. kvartal 2020: For meget angivet købsmoms 3.907 kr.
2. kvartal 2020: For meget angivet købsmoms 2.301 kr.
3. kvartal 2020: For meget angivet købsmoms 1.438 kr.
Samlet momsændring for perioden 1. oktober 2017 - 30. september 2020 25.803 kr.
Rettelserne vil blive foretaget med efterangivelser for de angivne perioder.
Fra Skattestyrelsens forslag:
Vi har bedt dig om at indsende kontospecifikationer og momsafstemninger for årene 2017-2019.
Der er ikke indsendt egentlige kontospecifikationer og momsafstemninger, men der er indsendt 3 excel-regneark, der blandt andet indeholder oplysninger om beskrivelse af udgiftstypen med bilagsnummer, dato og beløb. Det fremgår dog ikke heraf, hvilke udgifter der er beregnet moms af.
Registrerede virksomheder, der ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 - § 41a, skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende, jf. momsbekendtgørelsens § 82.
Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode.
Registrerede virksomheder skal efter momslovens § 74, stk. 4, udlevere regnskabsmaterialet efter anmodning. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan virksomhedens tilsvar ansættes skønsmæssigt.
Idet du ikke har indsendt den dokumentation, som vi har anmodet om, ansættes din købsmoms skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5 stk. 2.
Da du ikke har dokumenteret, at der er tale om købsmoms, som relaterer sig til en momspligtig omsætning, jf. momslovens § 37, kan der ikke godkendes fradrag for den angivne købsmoms.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan Skattestyrelsen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fristen for at ændre 4. kvartal 2017 er overholdt, når Skattestyrelsen sender afgørelse senest den 1. marts 2021.
4. kvartal 2017: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 15.025 kr.
1. halvår 2018: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 5.327 kr.
3. kvartal 2018: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 4.606 kr.
4. kvartal 2018: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 10.121 kr.
1. kvartal 2019: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 6.996 kr.
2. kvartal 2019: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 10.106 kr.
3. kvartal 2019: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 9.729 kr.
4. kvartal 2019: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 6.453 kr.
1. kvartal 2020: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 11.463 kr.
2. kvartal 2020: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 3.300 kr.
3. kvartal 2020: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 14.283 kr.
Samlet momsændring for perioden 1. oktober 2017 - 30. september 2020 97.409 kr.
Rettelserne vil blive foretaget med efterangivelser for de angivne perioder.
..."
Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har Skattestyrelsen den 7. april 2021 i en udtalelse til klagen blandt andet anført følgende:
"...
Vedrørende moms:
I Skattestyrelsens forslag blev købsmoms nægtet for perioden 1. oktober 2017 - 30. september
2020 med i alt 97.409 kr. på grund af manglende dokumentation. Der var anmodet om dokumentation for, hvilke udgifter der er beregnet moms af.
Som angivet i afgørelsen under punkt 1.2 er der den 28. januar 2021 indsendt resultatopgørelser for alle de omhandlende momsperioder, hvoraf det fremgår, hvilke momskoder der er opsat til de forskellige konti. Vi har herudfra i et excel-ark beregnet købsmomsen for hver enkelt momsperiode, og sat det i forhold til den angivne købsmoms. Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget en nærmere kontrol af momsen. Den samlede momsændring for perioden 1. oktober 2017 - 30. september 2020 udgør herefter i alt 25.803 kr.
..."
Skattestyrelsen er fremkommet med udtalelse den 26. oktober 2021:
"...
Under henvisning til præmisserne i SKM2021.456.LSR indstiller Skattestyrelsen at Skattestyrelsens afgørelse fra 2. februar 2021 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen henviser til at der under klagebehandlingen hos Skatteankestyrelsen synes at være fremlagt nye objektive beviser på at der er afholdt udgifter, hvoraf det kan udledes, at der er sket levering af varer eller ydelser til klager, eller at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af klager.
Skattestyrelsen henviser endvidere til Landsskatterettens afgørelse fra 31. maj 2021 i sagsnr. 20-0003073.
Klager driver virksomhed med design og salg af egen tøj til private i EU. Skattestyrelsen har kontrolleret klagers momsangivelser for perioden. I den forbindelse erfarede Skattestyrelsen, at klager ikke havde udarbejdet regnskaber eller bogføring, lige som klager ikke havde fremlagt bilagsmateriale m.v. til brug for opgørelsen af momstilsvaret.
Skattestyrelsen fastsatte derfor momstilsvaret skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. Dette blev gjort med udgangspunkt i de oplysninger, som blev modtaget i forbindelse med sagsbehandlingen hos myndighederne.
I forbindelse med klagebehandlingen har klager fremlagt 1671 sider med blandet regnskabsmateriale, herunder fakturaer og afregningsbilag udstedt til klager. Der henvises til Skatteankestyrelsens kvittering for modtagelse fra den 9. juli 2021 til klager.
Bilagsmaterialet har ikke tidligere været fremlagt overfor Skattestyrelsen, der dermed ikke har taget stilling til, hvorvidt det fremlagte materiale kan dokumentere, at klager har afholdt momsbelagte udgifter, der berettiger til et fradrag for købsmoms i kontrolperioden, jf. momslovens § 37, stk. 1 og SKM2021.456.LSR.
Skattestyrelsen bemærker også at materialet indeholder afregningsbilag og fakturaer udstedt fra virksomheder i EU på køb af tjenesteydelser med omvendt betalingspligt, f.eks. køb af domæne fra [...com] og reklameydelser fra [...com].
Da det ikke kan udelukket, at det fremlagte materiale kan begrunde, at klager kan indrømmes et fradrag opgjort ud fra dokumenterede udgifter og momslovens §§ 37 - 42, og da dette forhold ikke var en del af den oprindelige sagsbehandling hos Skattestyrelsen, er der ikke i afgørelsen taget stilling til spørgsmålet om eventuel fradragsret for de udgifter, der fremgår af det indskannede materiale.
Da Skattestyrelsen som konsekvens heraf heller ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt fakturaerne berettiger til fradrag for købsmoms i første instans, skal spørgsmålet om, hvorvidt klageren har ret til et konkret opgjort fradrag for købsmoms, efter Skattestyrelsens opfattelse, hjemvises til fornyet behandling hos myndighederne.
Skattestyrelsen indstiller derfor, at Skattestyrelsens afgørelse ændres således, at det skønsmæssige fradrag for købsmoms på 71.606 kr. nedsættes til 0 kr., og spørgsmålet om, hvorvidt indholdet i det fremlagte materiale konkret kan begrunde fradrag for købsmoms, hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen bedes sammenholdt med bemærkninger i den tilknyttede skattesag, jeres sagsnr. 21-0025120.
..."
Virksomhedens opfattelse
Virksomheden har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af virksomhedens købsmoms ændres, således at der godkendes fradrag for købsmoms på i alt 97.409 kr.
Til støtte herfor har virksomheden bl.a. anført følgende:
" Jeg påbegyndte så småt [virksomhed1] i 2016 efter et par år hvor jeg forsøgte at sælge cremer for et amerikansk firma. I midten af 2016 begyndte jeg at udvikle første kollektion af high-end fashion til mænd og kvinder, den var først færdig i første halvdel af 2017. Kollektionen var længe undervejs idet fabrikker ikke ønsker at lave prøvekollektioner uden en ordre vedhæftet så kollektionen blev til indimellem andre opgaver på fabrikkerne. Jeg brugte mange forskellige metoder til at få foden indenfor i branchen i de første spæde år og jeg havde en planlagt kalender fuld af nye salgsaktiviteter med deltagelse på udenlandske modemesser og deltagelse i udenlandske showrooms i 2020. Det tager lang tid når man er i en opstartsfase at udvikle et Brand helt fra bunden af. Der har været flere op og nedture undervejs hvilket kun er forventeligt i min branche. Året 2020 kan slet ikke medtages idet hele verden blev lukket ned grundet covid-19 således også alle modemasser som er direkte salgskanaler, hele modebranchen blødet og gør det fortsat. Det var ikke muligt at afholde fremvisninger i showrooms som var planlagt i [Frankrig] f.eks ... hvilket også var en del af min salgsstrategi for året og rejser til fabrikker og agenter var også lukket ned.
Jeg er helt uenig i skat´s afgørelse og mener det er helt urimeligt at jeg fratages mine fradrag og skal betale moms tilbage efter kun at have været igang så få år, man må påregne 5-10 år med underskud og hårdt arbejde i min branche før man ser frugterne af alle sine anstrengelser.
Jeg har fremsendt adskille bilag til skat som omfatter alt lige fra mails fra agenter, sociale medier mv som underbygger min påstand om at mit Brand har en chance for at blive en rentabel virksomhed på sigt."
Klageren er den 27. oktober 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:
"...
Jeg har nu skimmet din seneste foreløblig vurdering og sagsfremstilling igennem og jeg må sige at jeg har temmelig svært ved at genkende det billede der fremstilles fra din side omkring min virksomhed. Desuden har du fejlagtigt skrevet at der ikke er foretaget bogføring eller lavet regnskab hvilket er ukorrekt, der er foretaget daglig bogføring i regnskabsprogrammet Dinero og benyttet revisor efter behov fra start og til nu. Jeg har desuden ved to lejligheder fået alle bilag m.v gennemgået af Skattestyrelsen i [Skattecentret] og der har ikke været nogle problem af den karakter du nu fremstiller, da jeg blev udtaget til kontrol."
Klageren er videre fremkommet med yderligere bemærkninger den 28. oktober 2021:
"...
Jeg har nu skimmet din fremstilling yderligere igennem og du har helt misforstået hvad min virksomhed beskæftiger sig med og der er ukorrekte oplsyninger som jeg beder dig rette eller slette.
Jeg er CEO og udvikleren af [virksomhed1] som designer og fremstiller beklædning til mænd og kvinder i de lande hvor det kan lade sig gøre og på fabrikker hvor kvaliteten er iorden og de er kvalificeret og prismæssigt acceptabelt. Pt er det Portugal, [Tyrkiet] og Kina. Jeg indkøber materialer i mange forskellige lande og hos mange forskellige grossister, typisk er det udenfor Danmark lande i EU eller verden. Materialerne er forskellige stoffer, foerstoffer, knapper, lynlåse, læder til fremstilling af jakker, frakker, kjoler, bukser osv, der købes tilbehør som bånd, kantebånd osv til fremstillingen af kollektionsprøver som skal bruges til fremvisning på modemesser, som salgsprøver der udleveres til agenter og som bruges til at lave fotos der lægges på hjemmesiden.
Kollektionsprøverne af tøjet der fremstilles udbydes og sælges dels via min hjemmeside [...com] til private og til butikker og grossister. Der kan købes til indkøbspriser, altså en anden pris end den man køber til som privatperson og kravet er at der skal bestilles et bestemt antal af hver model for at købe til indkøbspriser. Dette gøres når man tegner sig ind som agent/ grossist og søger om det via hjemmesiden og kan fremvise dokumentation for man er en virksomhed. Eller man kan købe som privat person til de priser der vises på siden. Kundemarkedet er i hele verden ikke kun i EU og ikke kun til private kunder. Mit design udbydes og sælges via hjemmesiden samt via agenter der har fået kollektionsprøver udleveret, de sælger til butikker, grossister og til samme på modemesser som de og jeg deltager på og har deltaget på før Corona satte ind og som der deltages på igen når det værste Corona er overstået. Din fremstilling af min virksomhed på side 3 er således ikke korrekt. Jeg køber ikke til privatbrug som du skriver på side 7. Jeg køber tilbehør som sko, tasker, tøj og smykker samt div make up osv til brug for foto shoot når vi laver billeder til hjemmesiden eller til foldere med levende modeller eller via et fotostudie uden levende modeller. Samt tøj til brug for fremstilling af kollektionsprøver da det nogle gange er lettere og billigere at købe en model i en butik som ligner mit design for derefter at tilføje mine rettelser og sende det med til systuen.
Jeg har haft en agent i England til at hjælpe mig med at finde nye agenter [...] er navnet, det har også kostet penge og er en del af opbygningen for at komme ind på markedet.
Jeg har afholdt modeshow i [virksomhed2], jeg rejser frem og tilbage til systuerne for at være tilstede når kollektionsprøverne fremstilles, indimellem har jeg haft en medarbejder eller flere med mig og jeg har fået fløjet modeller og fotograf ind fra Danmark og Tyskland f.eks til et fotoshoot i f.eks Portugal og i [by1], jeg køber modeller via et bureau her i Danmark eller via bureau i udlandet som skal hjælpe på en stand på modemessen eller som skal bruges som model til fotoshoot. Jeg har betalt for stylister der sætter hår og lægger makeup til brug på et fotoshoot så modellerne ser ordentlige ud. Jeg har møder på restaturanter og cafeer i Danmark og udlandet for at drøfte virksomhedsrelateret emner da [virksomhed1] ikke tidligere havde et direkte repræsentationslokale, men blot kontor og opbevaring af kollektionsprøver og materialer. Jeg og de ansatte der har været tilknyttet min virksomhed har deltaget på mange kurser og semninarer og modemesser her i Danmark men også i England osv og der har selvfølgelig været udgifter til rejser, transport, forplejning, beklædning osv forbundet med det.
Jeg har bogført i regnskabsprogrammet Dinero dagligt hver eneste dag når der har været noget at bogføre, dette har jeg gjort ligefra begyndelsen og til nu, samt benyttet mig af ekstern revisor efter behov. Så når du skriver at der ikke er bogført og udarbejdet regnskaber er dette ikke korrekt. Der er fremsendt alle de regnskabsbilag der danner grundlag for mine indberetninger og alle de oplysninger der fremkommer i regnskabs programmet fra Dinero, så når du skriver at der er mangler er dette ikke korrekt.
Min virksomhed har været udtaget til kontrol og samtlige bilag og regnskabsrapporter er gennemgået fysisk to gange af skattecentret i [by2]. Jeg har selv været tilstede af flere omgange og til møde med [person2] som har gennemgået alt samt endnu en skatte/moms medarbejder fra skat i [by2] som jeg har glemt navnet på.
Jeg er fuldt ud berettiget til mine skattefradrag og momsfradrag såvel som alle andre der er nystartede, ting tager tid og Rom blev ikke bygget på en dag.
Jeg har en ny agent i USA hendes navn er [person3] fra [virksomhed3]
[virksomhed4]
[...]
[USA], [...]
[...]
[...@...com]
[...com]
Som jeg har tegnet kontrakt med for 6 mdr indtil videre.
Der er hele tiden aktivitet i [virksomhed1] som også er repræsenteret på forskellige online salgsplatforme i udlandet som f.eks Hudson Bay i Canada, Rangeme, Amazon, facebook, Instagram, Twitter og eBay. Jeg gør alt hvad jeg kan for at bryde igennem med [virksomhed1] og benytter mig af agenter, business angels, mentorer, kurser for at få ny viden ... så det skal nok ske.
Der er fuldkommen styr på aktiviteterne som alle er målrettet med henblik på at få gang i en fornuftig omsætning i [virksomhed1] som jeg har skabt og der er fuldkommen styr på regnskaberne i [virksomhed1] og alle de bilag der danner rammen for mine indberetninger er blevet fremlagt, der er ikke rod i bilagene, der er ikke afgivet urigtige oplysninger og der er ikke foretaget snyd med noget eller nogle bilag, jeg fastholder min klage og vil ikke acceptere den udlægning du er fremkommet med hvor du ovenikøbet hæver momsbeløbet med mere end 70.000,- det er jo fuldkommen uhørt. Jeg er en nystartet virksomhed der har knoklet for at komme til hvor jeg er nu med [virksomhed1] der er ved at etablere sig på markedet, med et eneste mål og fokus og det er at få gang i en omsætning med salg for øje. Hvis man er meget heldig har man omsætning fra dag 1 ellers er det hårdt slid indtil man bryder igennem og det gør man. Min virksomhed har ikke Danmark som målgruppe da designet ikke henvender sig specielt til det danske marked som er meget konservativt og kedeligt sammenlignet med mode industrien i udlandet."
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms fra 97.409 kr. til 71.606 kr. for perioden fra 1. oktober 2017 til den 30. september 2020.
Af momslovens § 37 fremgår følgende:
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
..."
Momslovens § 37 har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, hvorfor den skal fortolkes i overensstemmelse hermed.
Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 1 - Fradragsrettens indtræden og omfang, fremgår der bl.a.:
"Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
| a) | den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person |
..."
Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 4 - Betingelser for udøvelse af fradragsretten, fremgår der bl.a.:
"Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
| a) | for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240 |
...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
..."
Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).
Af bogføringslovens § 4 fremgår, at der for virksomhedens regnskab skal være et transaktionsspor, som skal forstås som sammenhængen mellem de enkelte registreringer og bl.a. afgiftsopgørelserne.
Det fremgår af bogføringslovens § 7, at:
"Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.
Stk. 2. Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.
Stk. 3. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
..."
Det følger af bogføringsvejledningen, udarbejdet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, afsnit 5.1, om tidspunkt for registrering af transaktioner, bl.a. at:
"Virksomheden skal registrere alle transaktioner nøjagtigt i sin bogføring, jf. lovens § 7, stk. 1. Registreringen skal ske snarest muligt efter, at de handlinger og hændelser, der skal registreres, forekommer, jf. samme paragraf. Dvs, at bogføringen skal være fuldstændig og korrekt med hensyn til transaktionernes kontering, datering og beløb.
Hovedregel: snarest muligt uden hensyn til tidspunktet for betalingen.
Det ligger i ordene "snarest muligt", at det ikke er tilladt at udskyde registreringerne af transaktionerne til senere betalingstidspunkter, medmindre virksomheden på grund af art eller omfang normalt registrerer ved betaling eller ikke er i stand til at registrere de enkeltvise salgs- og købstransaktioner på transaktionstidspunktet eller umiddelbart efter."
Videre følger det af samme vejledning, afsnit 5.4, om afstemninger, bl.a. at:
"I det omfang, det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, skal virksomheden afstemme registreringerne med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdning.
Afstemningerne skal sikre, at registreringerne i bogføringen er aktuelle, og at der ikke foreligger transaktioner, som endnu ikke er registreret.
...
Sker der dagligt i virksomheden mange ind- og udbetalinger, indebærer kravet om afstemning, at der skal foretages en daglig afstemning af kasse- og likvidbeholdningen."
Af § 82 i bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift fremgår følgende:
"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer."
Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår der følgende:
"Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:
"Bestemmelsen om adgangen til skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret har altid haft samme ordlyd.
Momsloven af 1967:
Bestemmelsen kan føres tilbage til momslovens indførelse i 1967, jf. lov nr. 102 af 31. marts 1967, hvor bestemmelsen fandtes i momslovens § 32, stk. 2. Bestemmelsen i opkrævningslovens § 5, stk. 2, har således sin baggrund i en bestemmelse, som blev indført i 1967 - dvs. før momssystemdirektivets vedtagelse og endda før Danmarks tiltrædelse i EU.
I forarbejderne til momsloven fra 1967 - forslag til lov om almindelig omsætningsafgift, fremsat den 7. december 1966 - fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 32, stk. 2:
"Paragraffens stk. 2 indeholder en bestemmelse om toldvæsenets adgang til at foretage skønsmæssig ansættelse af skyldige afgiftsbeløb i tilfælde, hvor afgiftsskylden ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. "
Lovændring i 1994:
Bestemmelsen - der i mellemtiden var flyttet til § 34 - blev i 1994 flyttet til momslovens § 77, stk. 2 (jf. Lov nr. 375 af 18. maj 1994). Af forarbejderne - lovforslag nr. L 124, fremsat den 8. december 1993 - fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 77:
"Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 34."
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fra 1993 fremgår det, at der med loven foreslås en generel revision af momsloven. Den nedsatte arbejdsgruppe havde til opgave at sammenholde loven med EF's momsdirektiver for at revurdere direktivernes gennemførelse i loven. Der var med lovforslaget hovedsageligt tale om tekniske og strukturelle ændringer, som skulle gøre loven mere overskuelig. Dog skete der også andre ændringer af momsloven på områder, hvor loven ikke i fornødent omfang afspejlede tilsvarende regler i direktivet.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke omtaler forholdet mellem den danske bestemmelse om skønsmæssig ansættelse og direktivets regler om fradrag og dokumentation. På daværende tidspunkt var det relevante direktiv EF's 6. momsdirektiv ( Rådets direktiv 77/388/EØF).
Overgang til opkrævningsloven i år 2000:
Herefter blev bestemmelsen, som følge af en harmonisering i 2000, flyttet til opkrævningslovens § 5, stk. 2 (Lov nr. 169 af 15. marts 2000). Af forarbejderne til denne lov - lovforslag 1999/1 LSF 19, fremsat den 6. oktober 1999 - fremgår af de almindelige bemærkninger:
"Hjemlen til skønsmæssig ansættelse, når der ikke er indsendt angivelse, videreføres for moms- og afgiftsområdet."
Af de specielle bemærkninger til opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår følgende:
"Bestemmelsen i stk. 2 viderefører hjemlen til at foretage en skønsmæssig ansættelse, når tilsvaret ikke kan opgøres som følge af mangler ved virksomhedens regnskaber."
Om forholdet til EU-retten fremgår følgende under lovforslagets almindelige bemærkninger:
"Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder EU-retlige aspekter i det omfang, der er fastsat regler om opkrævning vedr.
moms og punktafgifter. Forslaget holder sig dog inden for de rammer, der er afstukket i EU-retten,
og der vurderes derfor ikke at være EU-retlige problemer i forslaget."
I henhold til EU-Domstolens praksis udgør fradragsretten i henhold til momssystemdirektivets artikel 168, litra a, en integreret del af momsordningen, hvorfor den som udgangspunkt ikke kan begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled, jf. for eksempel sag C-29/08 (SKF), præmis 55. Fradragssystemet tilsigter således, at den afgiftspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer således, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden i princippet i sig selv er momspligtig, jf. for eksempel sag C-118/11 (Eon Aset Menidjmunt), præmis 43.
I henhold til momssystemdirektivets artikel 167 indtræder fradragsretten samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. De materielle betingelser for fradragsrettens indtræden fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a). For at kunne udøve denne ret er det således for det første en forudsætning, at den berørte er en afgiftspligtig person i direktivets forstand, og for det andet, at de varer eller ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer eller ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led, jf. for eksempel sag C-518/14 (Senatex), præmis 28.
For så vidt angår de formelle betingelser for fradragsretten fremgår det af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), at udøvelsen heraf er undergivet et krav om besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 226, jf. for eksempel C-518/14 (Senatex), præmis 29.
EU-Domstolen har i sag C-516/14 (Barlis) fastslået, at en streng anvendelse af det formelle krav om fremlæggelse af fakturaer er i strid med princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet, eftersom det på en uforholdsmæssig måde forhindrer, at en afgiftspligtig person indrømmes afgiftsmæssig neutralitet i forbindelse med sine transaktioner.
I sagen havde den afgiftspligtige udnyttet sin ret til fradrag af den moms, der var anført på fire fakturaer udstedt til denne fra et advokatselskab. Afgiftsmyndighederne konstaterede, at den afgiftspligtige ikke havde haft ret til at fradrage momsen for de omhandlede juridiske tjenesteydelser, idet de beskrivelser, der fremgik af de omhandlede fakturaer, var utilstrækkelige. Den afgiftspligtige fremlagde herefter bilagsdokumenter, som indeholdt en mere detaljeret fremstilling af de omhandlede juridiske tjenesteydelser. Afgiftsmyndighederne fastholdt de foreslåede berigtigelser, idet den manglende opfyldelse af retlige formkrav ikke kan afhjælpes ved tilvejebringelse af bilag, som godtgør de udeladte elementer.
EU-Domstolen fastslog, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Det følger heraf, at afgiftsmyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af momssystemdirektivets artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt, jf. præmisserne 42 og 43.
Domstolen udtalte således, at det tilkommer den forelæggende ret at tage hensyn til alle de oplysninger, der er indeholdt i de omhandlede fakturaer og i de bilagsdokumenter, som den afgiftspligtige havde fremlagt, for at efterprøve, om de materielle betingelser for selskabets ret til momsfradrag var opfyldt, jf. præmis 44.
Det påhviler således den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette jf. præmis 46.
Den afgiftspligtige person er således forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.
I sag C-664/16 (Vadan) var den afgiftspligtige ikke i stand til at fremlægge fakturaer, men alene kvitteringer, der var ulæselige, hvorfor den forelæggende ret ønskede svar på, hvorvidt der kunne indrømmes ret til momsfradrag alene på baggrund af et skøn, der fremgik af en sagkyndig erklæring, som en national ret havde anordnet.
For så vidt angår den afgiftspligtiges forpligtelse til at fremlægge objektive, beviser udtalte EU-Domstolen, at disse beviser bl.a. kan omfatte dokumenter, som befinder sig hos leverandører eller tjenesteydere, som den afgiftspligtige person har købt varer eller tjenesteydelser af, og af hvilke den afgiftspligtige person har betalt moms, jf. præmis 45.
Hvad angår et bevis i form af en retsligt anordnet sagkyndig erklæring, havde den forelæggende ret anført, at den sagkyndige havde til opgave at skønne, hvilket momsbeløb der kunne fradrages på baggrund af omfanget af de arbejder, der var udført, eller antallet af medarbejdere som den nævnte afgiftspligtige person nødvendigvis måtte have beskæftiget for at kunne opføre de bygninger, som han havde solgt. Hertil bemærkede Domstolen, at en sådan sagkyndig erklæring ikke kan godtgøre, at den afgiftspligtige faktisk har betalt afgiften af de indgående transaktioner, der er gennemført med henblik på opførelsen af disse bygninger, jf. præmis 47.
Landsskatteretten har i afgørelse af 26. august 2021, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, fundet, at skønsmæssig ansættelse af en virksomheds købsmoms ikke kan imødekommes. Retten begrundede afgørelsen således:
"Videre finder Landsskatteretten, at SKAT med urette har fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 10.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2015, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Der er herved henset til, at der ikke i sagen er objektive beviser, der understøtter dette skøn. Der er således ikke fremlagt objektive beviser på, at der i tilknytning til virksomheden er afholdt udgifter, der berettiger til et momsfradrag på 10.000 kr. Virksomheden har således ikke fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag. Der er ikke fremlagt faktura, afregningsbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvoraf det kan udledes, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, eller at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden. Virksomheden har alene fremlagt en balance og fremsendt kontospecifikationer, og dette materiale anses ikke for tilstrækkelig dokumentation for et momsfradrag på 10.000 kr.
Landsskatteretten kan således ikke godkende et momsfradrag på 10.000 kr. ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning. Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt."
Virksomheden har for perioden fra 1. oktober 2017 til den 30. september 2020 angivet 97.409 kr. i købsmoms. Skattestyrelsen har som led i den gennemførte udbetalingskontrol anmodet virksomheden om fremsendelse af regnskabsmaterialet for perioden. Virksomheden har under sagens behandling hos Skattestyrelsen fremsendt resultatopgørelser. Skattestyrelsen har fastsat virksomhedens købsmoms for perioden skønsmæssigt til 71.606 kr., jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Skattestyrelsen har foretaget skønsansættelsen på baggrund af momskoder, der er opsat til de forskellige konti anført i de fremlagte resultatopgørelser.
Under sagens behandling har virksomhedens indehaver fremlagt bilagsmateriale bestående af regninger, betalingsserviceoversigter og kvitteringer. En del af det fremlagte bilagsmateriale er udstedt til virksomheden. Det pågældende materiale kan umiddelbart ikke afstemmes med de angivne beløb i virksomhedens momsangivelser, og flere af fakturaerne og kvitteringerne fremtræder som værende af privat karakter, herunder eksempelvis kvitteringer fra [virksomhed5], [virksomhed6] samt spisestederne [virksomhed7] og [virksomhed8].
På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt den angivne købsmoms på 97.409 kr. for perioden fra 1. oktober 2017 til den 30. september 2020, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Videre finder Landsskatteretten dog med henvisning til principperne i afgørelsen af 26. august 2021, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, at det er med urette, at Skattestyrelsen har fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 71.606 kr. fra 1. oktober 2017 til den 30. september 2020, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag på 71.606 kr.
Der er lagt vægt på, at virksomheden ikke opfylder betingelserne i momslovens § 55 om, at der er ført et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af momsen. Der foreligger således ikke noget regnskab, der er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring. Virksomheden har alene fremlagt resultatopgørelser, balancer og omfangsrigt bilagsmateriale bestående af kvitteringer og fakturaer. Dette materiale anses ikke for tilstrækkelig dokumentation for et momsfradrag på 71.606 kr.
Det bemærkes i den tilknytning, at Skatteankestyrelsen har efterspurgt en redegørelse for den direkte sammenhæng mellem bilagsmaterialet og virksomhedens momsangivelser. Der er imidlertid ikke modtaget oplysninger, der efterlever bogføringslovens §§ 4 og 7, da resultatopgørelserne ikke kan afstemmes med udgifternes registreringer.
Landsskatteretten kan således ikke godkende et momsfradrag på 71.606 kr. ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning. Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.
Det af Skattestyrelsen godkendte momsfradrag på 71.606 kr. ændres til 0 kr.
Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse.