Kendelse af 27-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 16-05-2023

Journalnr. 21-0019937

Klagen vedrører Skattestyrelsens afslag på godtgørelse af tinglysningsafgift.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren anmeldte et betinget skøde på enfamiliesejendommen med matrikelnr. [...1], [by1] Markjorder, til tinglysning. Den 16. oktober 2019 blev det betingede skøde tinglyst med frist til den 1. januar 2020 til opfyldelse af dokumentets betingelser. Dokumentet fik dato/løbenummer: [...88], og tinglysningsafgiften udgjorde i alt 7.060 kr.

Ifølge skødet er købesummen 0 kr., og som begrundelse herfor er det anført:

”Købesummen udgør kr. 0,-, idet der er sket mageskifte, som følge af at korrigere en fejlagtig identifikation af den faste ejendom i tingbogen. Ejendommen [adresse1], [by1], er fejlagtigt registreret med matrikelnummer [...1], hvilket rettelig burde være [...2]. Naboens ejendom [adresse2], [by1], er fejlagtig registreret med matrikelnummer [...2], hvilket rettelig burde være [...1]. De fejlagtige registreringer kan dateres tilbage til 1960'erne, før de digitale registers tid, hvor husnummer 23 og 25 er blevet forbyttet på de to matrikelnumre. l 1977 blev BBR registreret på baggrund af oplysninger fra ejerne af ejendommen. Der skulle anvendes en standardformular der var udfyldt med kommunens oplysninger om ejendommen, dog har ingen af de daværende ejere gjort opmærksom på uoverensstemmelsen imellem matrikelnummer og husnummer.”

Det fremgår endvidere af skødet, at overdragelsen betinges af, at mageskiftet kan udføres i overensstemmelse med pengeinstituttets instrukser i henhold til lånoptagelse.

Fristen for opfyldelse af skødets betingelser blev efterfølgende forlænget over flere omgange.

Den 29. juni 2020 blev der tinglyst påtegning, hvorefter det betingede skøde var endelig indført som adkomst. Det fremgår i øvrigt af påtegningen, at betingelserne for udstedelse af endelig adkomst er opfyldt.

Klageren anmodede herefter den 10. juli 2020 om afgiftsgodtgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på godtgørelse af tinglysningsafgiften, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”Det er en betingelse for at få godtgørelse efter § 23, stk. 1, nr. 6, at anmodning om godtgørelse angives senest 1 måned efter, at den korrigerende tinglysning er foretaget. I dette tilfælde tinglyses det nye skøde den 16. oktober 2019 og anmodning om godtgørelse angives den 10. juli 2020. Fristen er derfor ikke overholdt.

På baggrund af ovenstående kan der ikke ske godtgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske godtgørelse af tinglysningsafgiften.

Til støtte for påstanden er anført følgende:

”Det er en overordentlig kompliceret affære at få korrigeret den helt oplagte forkerte registrering af de matrikulære forhold som har sin årsag helt tilbage til udstykningen i 1960’erne og som først er blevet opdaget nu.

Ingen af de to ejendommes ejere har på nogens måde haft ansvar eller del i fejlen.

Da fejlen ligger i de offentlige registre burde det offentlige have afholdt alle omkostninger til korrektion.

På trods af denne rimelighedsbetragtning er jeg enig i den variable tinglysningsafgift kan hjemsøges jf. TAL § 23. Jeg er enig i at anmodning om godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter at den korrigerende tinglysning er sket.

Spørgsmålet for sagens afgørelse er hvornår den korrigerende tinglysning er sket.

Efter min opfattelse er et dokument, herunder et skøde, først tinglyst når tinglysningen er endelig. Det ligger i selve ordet.

Så længe et dokument er betinget tinglyst har den korrigerende tinglysning ikke fundet sted.

Det vil i øvrigt give anledning til uklar tilstand såfremt en borger for at kunne opnå retten til tilbagesøgning skal indgive anmodning om tilbagesøgning så længe et betinget dokument ikke er endeligt registreret. Det sker jo ikke så sjældent at betingelserne i et betinget dokument ikke opfyldes eller ikke opfyldes inden for de frister man havde forventet. I så fald vil hele fundamentet for den afgørelse der træffes vedrørende tilbagebetaling af for meget erlagt tinglysningsafgift være forkert og må derfor skulle rettes op ved en ny sagsbehandling.

Reale grunde taler derfor for at månedsfristen regnes fra den endelige tinglysning af det dokument, hvorpå tilbagebetalingskravet støttes.”

Skattestyrelsens udtalelse til klagen

Skattestyrelsen har fremsendt bemærkninger til klagen.

Heraf fremgår det, at:

”Efter tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1 betales der en afgift til statskassen for tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom, jf. §§ 4 og 10.

Det er uden betydning, hvorvidt et dokument er tinglyst betinget eller endeligt.

Et dokument opnår retsvirkning, når det er indført i tingbogen, jf. tinglysningslovens § 25, hvilket er den 16. oktober 2019.

På baggrund heraf er tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6 ikke opfyldt, idet der først søges om godtgørelse den 10. juli 2020. Kravet om at anmodning om godtgørelse skal ske senest 1 måned efter den korrigerende tinglysning er derfor ikke opfyldt.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har bemærket følgende til Skattestyrelsens udtalelse:

”Skattestyrelsen anfører at det for sagens afgørelse er uden betydning om et dokument er tinglyst betinget eller endeligt og henviser her til Tinglysningslovens § 25.

Denne opfattelse kan ikke være rigtig, idet Tinglysningslovens § 25 tager stilling til at et dokument opnår retsvirkning på det tidligst mulige tidspunkt.

Det er ikke rimeligt at fortolke en sådan regel ind i TAL § 23, der skal give borgeren mulighed for at oprette en uberettiget opkrævet tinglysningsafgift.

Den trufne og påklagede afgørelse ville jo reelt tvinge borgeren til at anmode om godtgørelse lang tid forinden borgeren opnår viden om, hvorvidt betingelserne for godtgørelse ville kunne opfyldes. Derfor bør fristen i nærværende sag regnes fra det tidspunkt hvor der sker endelig tinglysning og hvor det er dokumenteret at de forhold som borgeren kræver oprettet, er til stede.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling af 20. januar 2023

Skattestyrelsen har den 30. januar 2023 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsen indstilling i sagen som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om at klager ikke har ret til godtgørelse af tinglysningsafgift med 7.060 kr. vedrørende dokument med dato/løbenummer [...88] vedrørende ejendommen med matrikelnummer [...1] [by1] Markjorder.

Som det fremgår af oplysningerne, foretages der tinglysning af skøde 11. november 2019 som følge af mageskifte, da der er sket en forkert matrikulering.

Klager bestrider ikke at skødet er tinglysning den 116. oktober 2019 og indført i tingbogen.

Klager synes alene at bestride at et dokument der tinglyses med betingelser, skal anses som ”tinglyst” i tinglysningsafgiftslovens §23 forstand, når det er tinglyst med betingelser.

Et dokument, f.eks. et skøde anses efter tinglysningslovens § 25 for tinglyst, når det er indført i tingbogen og der er afsendt meddelelse om, at dokumentet er tinglyst. Det er således uden betydning, hvorvidt et dokument er tinglyst betinget eller endeligt, jf. ordlyden.

Idet tinglysningen er sket den 16. oktober 2019 og anmodning om godtgørelse først sker den 10. juli 2020, er fristen på en måned i tingslysningsafgiftslovens § 23, stk. nr. 6 ikke overholdt.

Det fremgår i øvrigt af lovens ordlyd samt forarbejderne, at et krav på tilbagebetaling af den variable tinglysningsafgift udelukkende kan opstå på baggrund af en godtgørelsesanmodning, som fremsættes efter tinglysningen er sket.

Skattestyrelsen fastholder at klager derfor ikke har ret til godtgørelse.”

Retsmøde

Klagerens repræsentant redegjorde for klagerens påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede til, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsloven, er dette henvisninger til lov nr. 111 af 31. marts 1926 om tinglysning med de lovændringer, som var gældende på tidspunktet for tinglysningen af det betingede skøde den 16. oktober 2019.

Når der henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med de lovændringer, som var gældende på tidspunktet for anmodningen om afgiftsgodtgørelse den 10. juli 2020.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, at der skal betales en afgift til statskassen ved tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom.

Af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6, fremgår det:

”§ 23. Afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres:

(...)

6)	Et ejerskifte af fast ejendom er tinglyst med henblik på at korrigere en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom, som er sket ved en tidligere tinglysning. Anmodning om godtgørelse skal indgives, senest 1 måned efter at den korrigerende tinglysning er sket.”

Nr. 6 blev indsat i tinglysningsafgiftslovens § 23 ved lov nr. 474 af 15. maj 2017. Af forarbejderne fremgår det generelt om godtgørelse af tinglysningsafgift, at tinglysningsafgiftslovens §§ 22-24 i en række tilfælde giver adgang til godtgørelse af den variable del af en tidligere indbetalt tinglysningsafgift. De tilfælde, hvor der kan ske tilbagebetaling af den variable tinglysningsafgift, er oplistet udtømmende i tinglysningsafgiftsloven. Særligt vedrørende nr. 6 fremgår det af forarbejderne, at bestemmelsen omfatter de situationer, hvor der ved en tidligere tinglysning er byttet rundt på matrikelnumrene mellem to ejendomme, f.eks. to naboejendomme, og fejlen kan rettes ved et mageskifte, hvorved der gensidigt tinglyses et ejerskifte af ejendommene. Det fremgår endvidere, at det i relation til nr. 6 er den variable afgift, som betales ved den korrigerende tinglysning, som kan godtgøres. Endelig fremgår det, at en anmodning om godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter, at der er foretaget den tinglysning, som skal korrigere fejlen.

Landsskatteretten finder, at situationen i denne sag er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6, 1. pkt. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal anmodning om godtgørelse indgives ”senest 1 måned efter, at den korrigerende tinglysning er sket”.

Ved et skøde forstås ethvert dokument, der overdrager ejendomsretten til en bestemt fast ejendom eller en del af en sådan, være sig ubetinget eller betinget af købesummens betaling eller andet, jf. tinglysningslovens § 6.

Ifølge tinglysningslovens § 25 anses et dokument for tinglyst, når det er indført i tingbogen, og der er afsendt meddelelse om, at dokumentet er tinglyst.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Det fremgår af tingbogsudskriften af det betingede skøde under ”Status”, at det betingede skøde vedrørende mageskiftet blev ”Tinglyst med frist” og under ”Tinglysningsdato” ”16.10.2019 11:21.57”. Disse retsmedlemmer lægger til grund, at meddelelse om, at det betingede skøde var tinglyst, blev afsendt i denne forbindelse.

Det betingede skøde vedrørende mageskiftet blev derfor tinglyst den 16. oktober 2019, jf. tinglysningslovens § 25.

Henset hertil, og da der ikke i forarbejderne til tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6, om godtgørelse af tinglysningsafgift er grundlag for at forstå bestemmelsens 2. pkt. således, at anmodningen om godtgørelse af tinglysningsafgift først skal indgives senest 1 måned efter, at den korrigerende tinglysning af det betingede skøde vedrørende mageskiftet blev endelig den 29. juni 2020, finder Landsskatteretten, at klagerens anmodning om godtgørelse fremkom efter udløbet af fristen i § 23, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.

Et retsmedlem udtaler:

Tinglysningslovens §§ 15-16 indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

Ӥ 15

Efter modtagelse undersøger retten, hvorvidt der efter tingbogen er noget til hinder for tinglysning af det pågældende dokument.

(...)

Stk. 3. Angiver udstederen af dokumentet sig berettiget til at råde over ejendommen, men har undladt at anmelde fornødent bevis herfor sætter retten anmelderen en frist til at fremskaffe fornøden bevislighed, jf. dog § 49 b, stk. 4. Retten kan efter anmelderens begæring forlænge fristen.

(...)

§ 16

(...)

Stk. 3. Sættes der efter § 15 en frist til fjernelse af mangelen, sker der en foreløbig indførelse af dokumentet i tingbogen med tilføjelse af ordet foreløbig. Er mangelen ikke fjernet inden den fastsatte dato, udslettes det foreløbigt indførte dokument i tingbogen.”

Retsmedlemmet finder, at bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6, må forstås sådan, at betingelsen ”ejerskifte af fast ejendom er tinglyst” først er opfyldt, når tinglysningen er endelig, og ikke allerede når der er sket tinglysning med frist. Ved denne forståelse sikres det, at afgiftsgodtgørelse først gives, når der er sket sikkerhed for, at ejerskiftet forbliver tinglyst. Flertallets forståelse vil efter min opfattelse føre til en retstilstand, hvor en ansøger er berettiget til godtgørelse af afgift på et tidspunkt, hvor det er usikkert, om tinglysningen senere bliver endelig, eller om dokumentet bliver udslettet, og afgift vil så skulle godtgøres, selv om dokumentet senere udslettes og endda i tilfælde, hvor det på tidspunktet for afgørelsen om afgiftsgodtgørelse allerede er klart, at fristen ikke vil blive overholdt, og at dokumentet vil blive udslettet eller allerede er udslettet. En sådan retstilstand kan ikke anses for tilsigtet af lovgiver. Da det betingede skøde først blev indført endeligt den 29. juni 2020, er klagerens anmodning af 10. juli 2020 om godtgørelse rettidig.

Landsskatteretten træffer afgørelse i overensstemmelse med flertallet, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.