|
|
Kendelse af 04-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2022
Journalnr. 21-0017337
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 385.999 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016. Forhøjelsen vedrører nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] v/ [person1], herefter virksomheden, cvr-nr. [...1], blev registreret den 1. marts 2009 under branchekoden 532000 ”andre post- og kurertjenester”. Virksomhedens arbejde består i aviskørsel. Virksomhedens stifter og administrerende direktør er [person1]. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har virksomheden i den relevante periode haft 5-19 ansatte medarbejdere med en samlet lønudgift på 1.164.922 kr. Virksomheden er stadig aktiv.
Virksomheden blev registreret for moms med virkning fra den 1. marts 2009, samt A-skat og AM-bidrag med virkning fra den 8. maj 2009.
Virksomheden afregner moms halvårligt. Virksomheden har for 1. og 2. halvår 2016 angivet følgende salgs- og købsmoms:
1/2 årsafregning | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar |
30.06.16 | 430.021 kr. | 195.707 kr. | 234.314 kr. |
31.12.16 | 482.746 kr. | 227.185 kr. | 255.561 kr. |
Skattestyrelsen indledte kontrollen af virksomheden ved skrivelse til virksomheden af 9. februar 2017, hvor Skattestyrelsen bl.a. anmodede om kontospecifikationer for årene 2014-2016, kontakter og samarbejdsaftaler for perioden 1. juni 2014 og til 20. marts 2017.
Skattestyrelsen har efterfølgende sendt adskillige rykkerskrivelser for ovenstående materiale, herunder eksempelvis den 26. marts 2019.
Ved kontormøde med Skattestyrelsen den 28. juni 2019 har virksomheden fremlagt kontokort bl.a. vedrørende konto 1600 ”Fremmed arbejde” og næsten samtlige udgiftsbilag på fremmed arbejde.
Skattestyrelsen udbad sig desuden på kontormødet at få oplyst kontaktpersoner hos anvendte underleverandører, oplysning om, hvordan kontakten med underleverandørerne blev skabt, udskrift af korrespondance, tlf. nr./mailadresse, underbilag til fakturaer samt fortegnelser over, hvilke distributionsruter, hvilke underleverandører har været tilknyttet. Dette materiale blev ikke modtaget af Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 10. september 2019.
Skattestyrelsen har den 14. november 2019 truffet afgørelse om nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende to underleverandører på baggrund af materiale modtaget den 28. juni 2019.
Skattestyrelsen har foretaget følgende ændringer:
Moms (2016)
Momstilsvar efterbetaling | 385.999 kr. |
Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til købsmoms for følgende fakturaer for 2016 og 2017 som vedrører virksomhedens underleverandører:
Fakturadato: | Faktura nr. | Underleverandør | Beløb i kr. ekskl. moms: | Moms i kr. | Beløb i kr. inkl. moms: | Tekst |
13-03-2016 | 408 | [virksomhed2] IVS* | 41.679,60 | 10.419,90 | 52.099,50 | Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines |
27-03-2016 | 418 | [virksomhed2] IVS* | 40.259,60 | 10.064,90 | 50.324,50 | Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines |
03-04-2016 | 419 | [virksomhed2] IVS* | 41.489,20 | 10.372,30 | 51.861,50 | Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines |
10-04-2016 | 448 | [virksomhed2] IVS* | 40.210,40 | 10.052,60 | 50.263 | Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines |
17-04-2016 | 449 | [virksomhed2] IVS* | 40.046 | 10.011,50 | 50.057,50 | Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines |
24-04-2016 | 466 | [virksomhed2] IVS* | 40.172,20 | 10.043,05 | 50.215,25 | Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines |
01-05-2016 | 467 | [virksomhed2] IVS* | 40.050,80 | 10.012,70 | 50.063,50 | Aviser hverdage omdeling Aviser søndag omdeling Kørsel+packning hverdage/son Adresseret produckter/magasines |
25-08-2016 | 115 | [virksomhed3]* | 172.500,90 | 43.125,23 | 215.626,13 | Aviser hverdag omdeling Aviser søndags omdeling Adresseret produkter/magasine Kørsel og pacning hverdage/søn* |
29-09-2016 | 197 | [virksomhed3]* | 119.275,60 | 29.818,90 | 149.094,50 | Aviser hverdag omdeling Kørsel og packing hverdage/søn Adresseret produkter/magasine |
02-10-2016 | 206 | [virksomhed3]* | 201.474,90 | 50.368,73 | 251.843,63 | Aviser hverdag omdeling Kørsel og packing hverdage/søn Adresseret produkter/magasine |
23-11-2016 | 287 | [virksomhed3]* | 143.177,20 | 35.794,30 | 178.971,50 | Aviser hverdag omdeling Kørsel og packing hverdage/søn Adresseret produkter/magasine |
02-01-2017 ** | 340 | [virksomhed3] | 184.322,90 | 46.080,73 | 230.403,63 | Aviser hverdag omdeling Kørsel og pacning hverdage/søn Adresseret produkter/magasine |
02-01-2017 ** | 441 | [virksomhed3] | 160.196,80 | 40.049,20 | 200.246 | |
I alt | 1.264.856 | 316.214 | 1.581.070 |
*Samme fakturabeskrivelse og fakturalayout, samt samme stavefejl i fakturabeskrivelsen.
**Fakturaerne er medtaget under virksomhedens kontospecifikationer henholdsvis den 28. december 2016 og den 31. december 2016, selvom fakturaerne er udstedt i 2017.
Det fremgår af virksomhedens kontokort, at der i 2016 er blevet bogført følgende udgifter:
Bilagsnummer | Bogføringsdato | Bogføringstekst | Beløb i kr. inkl. moms | Moms |
58 | 19-02-2016 | a/c Fakt. 201699 | 40.000 | 8.000 |
59 | 22-02-2016 | rest fakt. 201699 | 34.313,75 | 6.862,75 |
164 | 25-05-2016 | [virksomhed2] IVS | 52.210,13 | 10.442,03 |
242 | 16-08-2016 | [virksomhed3] | 217.724,25 | 43.544,85 |
I alt | 344.248,13 | 68.849,625 |
Virksomheden har ikke fremlagt fakturaer for ovenstående udgifter.
Skatteankestyrelsen har ved en gennemgang af Skattestyrelsens opgørelse opgjort købsmomsen til 385.063 kr. for ovennævnte fakturaer og bogførte udgifter. Skattestyrelsen har i sin afgørelse nægtet fradrag for købsmoms på 385.999 kr. Der er således en difference mellem det opgjorte og det nægtede momsfradrag på 936 kr.
Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation til understøttelse af fremlagte fakturaer i form af time-, arbejdssedler eller mailkorrespondance m.v.
Virksomheden har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt kontoudtog for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 vedrørende konto nr. [...14]. Størrelsen af beløbene, som er anført på fakturaerne fra underleverandørerne, kan ikke genfindes på virksomhedens kontoudtog.
Virksomheden har desuden fremlagt kontokort og balance for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016. Det fremgår af virksomhedens balance, at virksomheden for perioden har haft en omsætning på i alt 3.614.396,15 kr. og udgifter til fremmed arbejde under bogføringskonto ”1600 fremmed arbejde” på i alt 1.861.222,09 kr.
Virksomheden er blevet politianmeldt den 22. december 2016, hvor det er blevet oplyst, at der i virksomheden har arbejdet 5-6 personer sort i flere år.
Følgende forhold gør sig gældende for de anvendte underleverandører:
[virksomhed2] IVS , cvr-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev registreret den 1. september 2015 under branchekoden 463900 ”Ikke specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer”. [virksomhed2] har i perioden været registreret med følgende bibrancher 474200 ”Detailhandel med telekommunikationsudstyr”, 782000 ”Vikarbureauer” og 431100 ”Nedrivning”. [virksomhed2]´s formål har været at drive virksomhed med import og eksport af fødevarer med rengøring og godstransport. [virksomhed2] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft ansatte medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed2] blev den 10. oktober 2017 taget under konkurs, og blev opløst den 21. august 2018.
Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt 7 fakturaer for 2016. Fakturaerne vedrører ”aviser hverdage omdeling, aviser søndag omdeling, kørsel+packning hverdage/son, adresseret produckter/magasines”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde. Underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3] anvender samme fakturalayout, samme fakturatekst samt samme opstilling af faktura til beskrivelse af den opgave, der er udført. Fakturaerne fra [virksomhed2] indeholder samme stavefejl i ”packning, pacing og magasine”, som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3].
Virksomheden har yderligere fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem virksomheden og [virksomhed2] dateret den 1. marts 2016. Samarbejdsaftalen er underskrevet af parterne. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at samarbejdet vedrører distribution af morgenaviser og magasin produkter til abonnenter. Samarbejdsaftalen indeholder ikke oplysninger om leveringssted eller leveringsdato.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har angivet moms eller betalt A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed2] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser.
[virksomhed3] , cvr-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev registreret den 1. oktober 2005 under branchekoden 472500 ”Detailhandel med drikkevarer”. [virksomhed3] har i perioden været registreret med følgende bibrancher 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed3] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister haft 1 ansat medarbejder i den påklagede perioden.
Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt 4 fakturaer for 2016. Fakturaerne vedrører ”aviser hverdag omdeling, kørsel og packing hverdage/søn, adresseret produkter/magasine”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde. Underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed2] anvender samme fakturalayout, samme fakturatekst samt samme opstilling af faktura til beskrivelse af den opgave, der er udført. Fakturaerne fra [virksomhed3] indeholder samme stavefejl i ”packning, pacing og magasine”, som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2].
Virksomheden har yderligere fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem virksomheden og [virksomhed3]. Samarbejdsaftalen er hverken dateret eller underskrevet. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at det er virksomheden som skal varetage levering af vikariat og løbende levere arbejdskraft.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ikke har angivet moms eller betalt A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed3] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser.
Ekstraordinær genoptagelse for 1. halvår 2016
Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget momstilsvaret for 1. halvår 2016 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2016 til 31. januar 2016 med 385.999 kr. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for udgifter til købsmoms vedrørende fremmed arbejde. Skattestyrelsen har foretaget ændringerne for 1. halvår 2016 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):
”(...)
Frister
Ad. moms:
Det skal bemærkes, at den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31 er overskredet for fastsættelse af afgiftstilsvaret vedrørende 1. kvartal 2014 og til og med 1 halvår 2016.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 kan Skattestyrelsen uanset fristen i § 31 ændre/ opgøre afgiftstilsvaret, når der er tale om, at den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det betyder, at afgiftstilsvaret for 1. halvår 2016 ændres efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
I skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 anføres det, at en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Skattestyrelsen er indenfor 6 måneders fristen.
Vi har den 28. juni 2019 fået kundskab til hvilke underleverandører din virksomhed har anvendt for året 2016 ved modtagelse af kontokort 1600 Fremmed arbejde og specifikation/ fakturaer på underleverandører, hvorfor vi er indenfor 6 måneders fristen.
(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Vi har på grundlag af den modtaget indsigelse af den 3. oktober 2019, indkaldt dig og din revisor [person2] til et møde i Skattestyrelsen, den 24. oktober 2019.
På mødet fremlagde din revisor sine synspunkter omkring fradragsnægtelsen, herunder problemstillingen med periodisering af fremmed arbejde.
Din revisor kunne ikke forstå, at vi krævede en skærpet bevisbyrde omkring underleverandørerne. Vi havde fået samarbejdskontrakter på samtlige underleverandører og fakturaer med specifikation samt at beløbene var betalt via banktransaktioner. Endvidere har virksomheden [virksomhed1] kontrolleret om underleverandørerne var momsregistrerede.
Skattestyrelsen oplyste, at vi ikke har fået underbilag til fakturaer, korrespondance med underleverandører, navne på kontaktpersoner mm., hvorfor vi er i tvivl om realiteten omkring underleverandørerne.
Ved mødet blev skatteyder [person1] forespurgt om navne på kontaktpersoner hos underleverandører og havde svært ved at huske disse navne.
Desuden bemærkede vi, at vi havde gennemgået revisors opgørelse over timeforbruget for en givne periode (uge 18 – 21), jævnfør indsigelsen af den 3. oktober 2019, og er ikke i tvivl om, at der er forbrugt flere timer, end registrerede løntimer i perioden. Tvivlen/ den manglende dokumentation består i, hvilke personer der har udført arbejde for virksomheden i denne periode.
Samtidigt blev det oplyst, at SKAT (nu Skattestyrelsen) i brev af den 10. juni 2014 har givet virksomheden en række råd om, hvordan virksomheden kan sikre sig mod at bruge underleverandører, der ikke angiver korrekt til Skattestyrelsen og/eller beskæftiger sort arbejdskraft, da det tidligere er konstateret at virksomheden har anvendt flere underleverandører der ikke angiver korrekt til Skattestyrelsen.
Således har/burde virksomheden være informeret om, hvilke tiltag virksomheden kunne tage for ikke at risikere samarbejde med underleverandører, som ikke afregner moms, A-skat, AM-bidrag og skat.
Endvidere blev skatteyder [person1] orienteret om/fremvist en anonym anmeldelse til [by1] Politi (bilag 7), hvor det oplyses, at der har arbejdet 5-6 personer ulovligt hos virksomheden [virksomhed1] i flere år. Nogle af personerne kommer fra Sverige og har ikke nogen arbejdstilladelse i Danmark eller noget pas. En af dem får dagpenge i Sverige og arbejder sort i Danmark.
Skatteyder [person1] fortalte, at der var tale om en person ved navn [person3], som boede i Sverige. [person3] arbejdede for ham, først som lønmodtager, mens han studerede, og siden som underleverandør. Mente det var tilbage i året 2009, men kunne ikke rigtig huske perioden.
Desuden blev differencen i den angivet købsmoms (227.185 kr.) og bogført købsmoms (260.721 kr.) nævnt, hvor revisor ville undersøge årsagen til dette og vende tilbage.
Det blev aftalt på mødet, at fristen for at komme med yderligere dokumentation bliver den 1. november 2019
Skattestyrelsen har ikke hørt fra dig eller din revisor [person2] inden den 1. november 2019 og din indsigelse af 3. oktober 2019 samt bemærkninger ved møde af den 24. oktober 2019 har ikke ændret vores stillingtagen til sagen.
Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for moms af fakturaer fra underleverandørerne:
[virksomhed4] ApS
[virksomhed2] IVS
[virksomhed3]
Efter Skattestyrelsens opfattelse kan der rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne fra disse underleverandører i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra de pågældende underleverandører.
Dette begrunder vi ud fra en samlet vurdering med følgende betragtninger:
| • | Underleverandørerne har alle samme karakter ved ikke at angive og afregne korrekt moms og skat. |
| • | 2 af underleverandørerne har haft udenlandske indehavere/direktører, som kun har været i Danmark i en kort periode inden de stifter selskab/starter virksomhed. |
| • | Fakturaernes udformning er ens for [virksomhed2] IVS og [virksomhed3] og for [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS. |
| • | Flere af underleverandørerne har ikke haft registrerede lønansatte i ovenstående periode. |
| • | [virksomhed1] har ikke, efter anmodning, indsendt underbilag til fakturaer, oplyst/dokumenteret hvordan samarbejdet er kommet i stand, oplysning om navn på kontaktperson, tlf.nr./mailadresse på kontaktperson, mailkorrespondance, fortegnelser over, på hvilke distributionsruter, hvilke underleverandør og personale har været tilknyttet. |
| • | Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med de virksomheder, der skulle have været anvendt som underleverandører til [virksomhed1], hvilket gør at der i alle tilfælde er tvivl om selskabernes/virksomhedens realitet. |
| • | Anonym henvendelse til [by1] Politi af den 22. december 2016, hvor det oplyses, at der arbejder 5-6 personer ulovligt i virksomheden |
Skattestyrelsen vurderer, at ovenstående ikke er tilfældigheder, som samtidigt gør, at [virksomhed1] må være underlagt en skærpet bevisbyrde når man ser på sagen som helhed.
Endvidere har Skattestyrelsen (tidligere SKAT) i brev af den 10. juni 2014 givet din virksomhed en række råd om, hvordan virksomheden kan sikre sig mod at bruge underleverandører, der ikke angiver korrekt til Skattestyrelsen og/eller beskæftiger sort arbejdskraft, da det tidligere er konstateret at din virksomhed har anvendt flere underleverandører der ikke angiver korrekt til Skattestyrelsen.
Alle selskaber/virksomheder har været udtaget til kontrol i Skattestyrelsen og fællestrækket har været, at det ikke er muligt at komme i kontakt med virksomhederne/selskaberne, herunder få udleveret materiale til brug for kontrollen.
Selskaberne/virksomhederne har ikke angivet/angivet korrekt moms eller betalt moms, A-skat og AM-bidrag.
2 af ovenstående selskaber/virksomheder (underleverandører) er stiftet af udenlandsk direktør/startet op af udenlandsk person, som indrejser til Danmark, og kort tid efter stifter selskab/virksomhed.
Flere af selskaberne/virksomhederne har ikke haft registrerede lønansatte, hvorfor vi betragter ovennævnte selskaber/virksomhede som ”skraldespandsselskaber/virksomhed”, hvor det aldrig har været intentionen at angive og/eller betale moms, A-skat og AM-bidrag.
Med henblik på at modtage dokumentation for at fradrag kan opretholdes, har vi anmodet [virksomhed1] om specifikt at oplyse om kontaktpersoner hos ovennævnte underleverandører, oplysning om hvordan kontakten med underleverandørerne blev skabt, udskrift af korrespondance, tlf.nr/e-mailadresse samt underbilag til fakturaer samt fortegnelser over, på hvilke distributionsruter, hvilke underleverandør og personale har været tilknyttet, som kan sandsynliggøre, at anvendelse af underleverandører har været reel.
Dette materiale er ikke modtaget.
Skattestyrelsen kan ikke på det foreliggende grundlag godkende fradrag for købsmomsen, vedrørende fakturaerne til ovennævnte underleverandører.
Det ikke godkendte momsfradrag kan opgøres til (bilag 4):
(...)
Endelig henvises til opkrævningslovens § 5, stk. 1, hvoraf fremgår at Skattestyrelsen kan afkræve virksomheden moms hvis det viser sig, at der er angivet for lidt eller urigtigt.
Korrektion af momsen (bilag 2)
(...)
Som det fremgår af ovenstående er den korrigerede købsmoms ansat til 0 kr. for 2. halvår 2016.
Skattestyrelsen har konstateret, at virksomhedens bogføring vedrørende købsmoms ikke stemmer overens med angivet købsmoms for 2. halvår 2016.
Ifølge momsangivelsen er der angivet 227.185 kr. og ifølge bogføringen 260.721 kr.
Skattestyrelsen har ikke kendskab til, hvorledes differencerne opstår og beder dig om at redegøre for dette, såfremt du ikke er enig i ovenstående.
(...)”
Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 27. september 2021 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:
”(...)
Skattestyrelsen har tidligere, i brev af den 27. februar 2020, fremsendt sagens materiale samt kommet med udtalelse på de, af virksomhedens repræsentant [person4], fremlagte samarbejdsaftaler mellem henholdsvis [virksomhed1] og [virksomhed4] ApS og [virksomhed1] og [virksomhed5] ApS.
Repræsentant [person4]s klageskrivelse af den 29. januar 2020 har ikke tidligere været fremsendt til Skattestyrelsen, hvorfor der nu gives udtalelse herpå.
Vi har følgende kommentarer til klageskrivelsen:
Det er korrekt, at SKAT (nu Skattestyrelsen) i brev af den 10. juni 2014, efter gennemgang af momsregnskabet for perioden januar 2010 til september 2012 ikke har ville foretage nogle reguleringer af virksomhedens momstilsvar på det foreliggende grundlag. Vi har i brevet dog taget forbehold for at revurdere fradragsretten for moms af fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS og [virksomhed9] ApS, hvis der kommer nye oplysninger i sagen.
[virksomhed1] har anvendt flere underleverandører, der ikke angiver korrekt til Skattestyrelsen, hvorfor vi har fremsendt en række råd om, hvordan virksomheden kan sikre sig mod at bruge underleverandører, der ikke angiver korrekt til Skattestyrelsen og/eller beskæftiger sort arbejdskraft. Vi har i brevet, af den 10. juni 2014, anført ”de 10 råd”, som giver en indikation af, hvad Skattestyrelsen
vil lægge vægt på ved fremtidige vurderinger af virksomhedens momsfradrag af underleverandørydelser.
Ved Skattestyrelsens behandling af [person1]s skatteansættelse og virksomhedens [virksomhed1]s momstilsvar for indkomstårene 2014 – 2016 har vi i afgørelsen af den 14. november 2019 anført, at der ikke foretages ændringer for indkomstårene 2014 og 2015 på grund af fristerne i skatteforvaltningsloven er overskredet, hvorfor det kun er skatteansættelsen og momstilsvaret for indkomståret 2016, som ændres i henhold til fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, § 31, stk. 1 og § 32, stk. 1, nr. 3.
Det skal bemærkes, at sagsbehandlingen har været trukket i langdrag på grund af manglende materiale fra virksomhedens/ revisors side. Vi har gentagne gange rykket for det ønskede materiale.
Skattestyrelsen har ved møde hos revisor, [virksomhed10] A/S, tidligst den 20. april 2017 og senest
ved møde i Skattestyrelsen den 28. juni 2019 anmodet virksomheden/revisor om at redegøre for:
Specifikt at få oplyst kontaktpersoner hos anvendte underleverandører, oplysning om hvordan kontakten med underleverandørerne blev skabt, udskrift af korrespondance, tlf.nr./ mailadresse, underbilag til fakturaer samt fortegnelser over, på hvilke distributionsruter, hvilke underleverandør og personale har været tilknyttet, som kan sandsynliggøre, at anvendelse af underleverandører har været reel.
Redegørelse/materialet er ikke modtaget.
Endvidere henvises til Skattestyrelsens begrundelse i afgørelse af den 14. november 2019 samt henviste domme og SKM.2019.231.HR, hvor Højesteret har fastslået, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance. Det er i den forbindelse uden betydning om den der ønsker fradrag var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.
Skattestyrelsen henstiller, at sagen fastholdes i sin helhed.
(...)”
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter vedrørende fremmed arbejde med 385.999 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”(...)
I afgørelse af den 14. november 2019, har Skattestyrelsen forhøjet vor klients skattepligtige indkomst for året 2016, med kr. 1.616.203 og en regulering af momstilsvaret på kr. 385.999, hvilket vi hermed skal gøre indsigelse overfor, idet følgende skal bemærkes.
SKAT har igennem en længere periode afholdt møder med vor klient og vores kontor, første gang den 13. december 2012, hvor SKAT ønskede at gennemgå vor klients regnskabsmateriale fra den 1. januar 2010 til den 30. september 2012.
Ved denne gennemgang, blev der kun konstateret mindre differencer mellem angivet og den bogførte moms, og i den efterfølgende periode blev der drøftet forskellige forhold mellem SKAT og vort kontor, og den 4. marts 2014, blev der igen afholdt møde, hvor SKAT ønskede at afslutte Deres gennemgang af året 2012, fordi SKAT kun havde gennemgået materiale frem til den 30. september 2012, dog uden at finde andet end mindre differencer.
Når møder med SKAT vedrørende gennemgang af vores klients regnskabsmateriale, ikke føre til påtale og heller ikke føre til, at der bliver foretaget ændringer af moms og skatteansættelserne, så må vores klient gå ud fra, at han føre sit regnskab og bogføring på korrekt vis, således at SKAT kan kontrollere og acceptere bogføringen.
Efterfølgende ønskede SKAT at gennemgå vor klients regnskabsmateriale for perioden 2014 til 2016, og dette blev afleveret til SKAT allerede i 2017. I perioden primo 2017 til september 2019, har der kun været enkelte drøftelser med SKAT vedrørende vor klients bogføring og materiale, og det må selvfølgelig give vor klient den tro, at måden som vor klient har udfø1i sit bogholderi, og de bilag som bogholderiet indeholder er i orden, for ellers ville SKAT naturligvis have reageret, specielt når man henser til, at SKAT har gennemgået vor klients regnskabsmateriale i en længere periode, startende fra den 1. januar 2010 og frem til udgangen af 2016, hvilket er foregået over en periode på 5 år.
Først den 10. september 2019, fremkommer Skattestyrelsen med et forslag, hvoraf det fremgår at Skattestyrelsen ønsker at ændre vor klients skattemæssige overskud og momsmæssige tilsvar for året 2016, uagtet at SKAT ikke er berettiget til at korrigere moms tilsvaret for 1. halvår 2016 i henhold til Skatteforvaltningslovens §31.
SKAT begrunder SKATs overtrædelse af Skatteforvaltningslovens §31, med en henvisning til Skatteforvaltningslovens §32, stk. 1, nr. 3, idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at vor klient skulle have opgjort sit momstilsvar på urigtige eller ufuldstændige/eller ukorrekte grundlag, og dermed finder SKAT sig berettiget til, at kunne foretage en ændring for hele året 2016 vedrørende momstilsvaret.
Vi skal gøre opmærksom på, at SKAT ikke kan foretage en ændring af 1. halvår 2016, med
begrundelsen i Skatteforvaltningslovens §32, stk. 1, nr. 3, idet SKAT IKKE har dokumenteret at vor klients afgiftstilsvar af moms er korrekt eller ukorrekt, SKAT har alene foretaget en skønsmæssig regulering ved at nægte fradrag for nogle underleverandører, uagtet at vor klient er i besiddelse af både kontraktforhold, fakturaer og dokumentation for betaling for det udførte arbejde til underleverandørerne.
Hertil kommer at Skattestyrelsen har erkendt, at vores klient ikke med sin egne ansatte kunne udføre arbejdet som vor klient har udført.
Dette dokumenterer at der selvfølgelig har været underleverandører, for ellers kunne arbejdet ikke blive udført. Det skal fremhæves, at SKAT sagtens i de 5 år, hvor SKAT har gennemgået vor klients regnskabsmateriale, startende med året 2010 og frem til 2016, på et tidligere tidspunkt, kunne have fremkommet med indsigelse overfor dokumentationerne som vor klient er i besiddelse af vedrørende underleverandører, og derfor kan SKAT ikke gemme sig under Skatteforvaltningslovens §32, stk. 1, m. 3, idet SKAT har haft rig mulighed for at foretage eventuelle ændringer indenfor lovens grænser i Skatteforvaltningslovens §31, idet vi stadig vil påpege, at det ikke er groft uforsvarligt at fratrække omkostninger til underleverandører, hvor der både er indgået kontraktforhold, fakturadokumentation og betalingsdokumentation.
Det er muligt at SKAT i første omgang ønsker at foretage en skønsmæssig regulering ved at nægte fradrag, men det har intet at gøre med, at Skattestyrelsen har DOKUMENTERETat fradragene er ukorrekte, det er kun Skattestyrelsens frie skøn, som danner grundlag for SKATs foretaget ændring af vor klients skattepligtige og momsmæssige forhold.
Fakturaerne fra [virksomhed5] ApS og [virksomhed4] ApS dateret i året 2015, men først fratrukket i året 2016.
Det drejer sig om følgende:
Bilag Faktura dato Tekst Beløb ekskl. moms Moms
22 11-10-2015 [virksomhed5] ApS 54.363,30 13.590,83
23 18-10-2015 [virksomhed5] ApS 51.501,70 12.875,43
24 25-10-2015 [virksomhed5] ApS 50.566,30 12.641,58
47 08-11-2015 [virksomhed4] ApS 50.475,70 12.618,93
48 15-11-2015 [virksomhed4] ApS 51.893,90 12.973,48
49 22-22-2015 [virksomhed4] ApS 48.630,20 12.157,50
50 29-11-2015 [virksomhed4] ApS 49.988,90 12.497,23
57 06-12-2015 [virksomhed4] ApS 49.139,70 12.284,93
58 AC fakt. 201699 32.000,00 8000,00
59 Rest faktura201699 27.451,00 6.862,75
25 01-11-2016 [virksomhed5] ApS 59.345,41 14.836 35
I alt 525.356,11 131.339,06
Skattestyrelsen har nægtet både skattemæssigt og momsmæssigt fradrag for ovennævnte beløb, ud fra den betragtning, at på det tidspunkt hvor Skattestyrelsen endelig tager sig sammen til at foretage en ændring af vor klients skattepligtige og momsmæssige forhold, så skriver vi september 2019, og på det tidspunkt er ændringerne af 2015 forældet.
Dette forhold havde SKAT rig mulighed for at konstatere i de to år, hvor SKAT har haft regnskabsmaterialet fra 2014 til 2016 til gennemgang, og når SKAT så har siddet på hænderne uden at foretage sig noget som helst, så må vor klient anses for at være i god tro, og så ville det være rimeligt, at SKAT af sig, enten ser bort fra korrektion af året 2016 – moms og skattemæssige forhold, vedrørende faktureringer fra 2015, eller af sig selv, selvfølgelig foretager en korrektion af moms og skattemæssige forhold for 2015 og 2016, da SKAT sagtens kunne have nået at se dette forhold, før 2015 blev forældet.
Vi skal derfor anmode Skatteankestyrelsen om, at der bliver foretaget en korrektion af året 2015 med et skattemæssigt fradrag på kr. 525.356,11 og momsmæssigt på kr. 131.339,06 i året 2015, eller acceptere at vores klient har benyttet sig af betalingsprincippet og dermed acceptere fradragene i 2016, både moms- og skattemæssigt.
Nægtelse af fradrag for udført arbejde af underleverandører.
Det fremgår af sagen, at SKAT har behandlet vor klients moms- og skattemæssige opgørelser i perioden, efteråret 2012 til efteråret 2019, altså over en 7-årig periode og i den periode har SKAT gennemgået vor klients regnskabsmateriale fra 2010 til 2016, og i hele denne periode har vores klient benyttet sig af underleverandører uden at der har været ændringer heraf fra SKATs side, og først i september 2019 ønsker SKAT at nægte fradrag for underleverandørene ud for den betragtning, at SKAT har nogle problemer med at få kontakt med underleverandørerne.
For det første virker det meget mærkværdigt, at SKAT gennemgår vor klients regnskabsmateriale i en periode på 7 år, og først efter det 7. år, ønsker SKAT pludselig at nægte fradrag for underleverandørerne, både moms- og skattemæssigt, fordi SKAT har nogle problemer med underleverandørerne.
Da vor klient har beskæftiget underleverandører i alle 7 år, og SKAT ikke har gjort indsigelse over for dette, så må vor klient have retslig formodning om, at det regnskabsmateriale som vor klient udfører og fremlægger for Skattestyrelsen, må anses for at være i orden, når SKAT i en så lang periode har gennemset vor klients regnskabsmateriale og bogføring uden nævneværdige bemærkninger, og først i september 2019, ønsker SKAT at foretage reguleringer.
SKAT har på et tidligere tidspunkt givet henvisninger til vores klient, hvordan han skulle forholde sig med hensyn til dokumentationen for underleverandørerne, og vor klient har efterkommet denne anmodning og har i alle tilfælde sørget for følgende:
• At der er indgået skriftlige kontrakter med alle underleverandører før opstart af samarbejdet.
• At der er indhentes kontrol af, om de pågældende underleverandører er korrekt momsregistreret.
• At alle udgifter er foretaget i henhold til modtaget fakturaer fra underleverandørerne.
• At alle betalinger er sket med bankoverførsel.
Vor klient efterkommer SKATs anvisninger og når SKAT har gennemgået vor klients regnskabsmateriale i en periode på 7 år, uden at fremkomme med nævneværdige korrektioner til vor klients bogføring og regnskabsmateriale, så må vor klient forvente, at han foretager det som Skattestyrelsen kan forvente af ham, og at SKAT ikke er berettiget til at foretage skønsmæssige reguleringer og nægte fradrag for underleverandørerne, blot fordi SKAT har haft nogle problemer med de pågældende underleverandører, hvilket vor klient ikke er vidende om, og heller ikke kan være indblandet i, for det er ikke hans opgave.
Vor klient har således foretaget alt hvad der kan forventes af ham, og fuldstændig i overensstemmelse med de anvisninger som han har fået fra SKAT, og derfor skal der selvfølgelig gives fradrag for det arbejde som underleverandørerne har udført, og som de har faktureret vor klient for, og som vor klient har betalt og alle betalinger er foretaget efter SKATs anvisninger med bankoverførsler.
Der er altså ingen fejl hos vor klient, idet han har foretaget sig det samme igennem alle de 7 år, hvor SKAT har gennemgået hans materiale, og fuldstændig i overensstemmelse med de anvisninger som SKAT har indgivet over for ham.
Henvisninger til afgørelser.
Skattestyrelsen har henvist til en afgørelse SKM 2019.500.LSR.
Denne afgørelse skulle underbygge at vores klient ikke kan få fradrag for de ydelser som underleverandørerne har foretaget for vores klient og som han har betalt for, men denne henvisning kan ikke benyttes i nærværende sag, for når vi læser afgørelsen igennem SKM 2019.500.LSR, så kan vi se, at sagen drejer sig om kædesvig, men det er ikke tilfælde i denne sag, for vor klient har fået udfø1i arbejdet af underleverandørerne og har også betalt herfor og i henhold til SKA Ts anvisninger, er det sket med bankoverførsler.
Vi må derfor tilbagevise at SKATs henvisning til SKM 2019.500.LSR ikke kan benyttes i nærværende sag.
Hvad kan der forventes af vores klient.
Som ovenfor noteret, så har vores klient iagttaget, alt hvad man kan f01vente af vores klient, og tilmed indrettet sig i overensstemmelse med SKATs henvisninger og sørget for:
• At der er indgået skriftlige kontrakter med alle underleverandører.
• At vor klient har udført kontrol af underleverandørernes momsregistrering.
• At alle udgifter er foretaget i henhold til modtaget fakturaer fra underleverandørerne.
• At alle betalinger er sket ved bankoverførsler.
• At vor klient har iagttaget at prisen er forhandlet med underleverandøren og indgået på markedsmæssige vilkår.
Vores klient har således foretaget alt hvad han overhovedet kunne foretage sig overensstemmelse med at få udført arbejde af underleverandører.
Da vor klient har iagttaget alt hvad der kan forventes, så må vores klient også forvente at kunne få sine lovmæssige fradrag, både på det moms- og skattemæssige i henhold til de fakturaer som vor klient har modtaget fra underleverandørerne og betalt herfor, især når SKAT har beskæftiget sig med at gennemgå vor klients regnskabsmateriale i en periode fra 2010 til 2016, endda i en periode på 7 år.
(...)”
Virksomhedens repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 2. marts 2022 oplyst, at virksomheden omdeler aviser for Distribution af Aviser, og at virksomheden gør brug af underleverandører til omdeling af aviser. Repræsentanten har yderligere oplyst, at aftalerne med underleverandørerne var blevet indgået mundtligt, og at virksomheden hverken har mailkorrespondancer eller timesedler, som et supplement til fakturaerne. Repræsentanten oplyste i den forbindelse, at virksomhedens indehaver har undersøgt, hvorvidt underleverandørerne var momsregistrerede.
Repræsentanten stillede sig uforstående over for, hvorfor virksomheden skal kontrollere, om underleverandørerne angiver A-skat. Repræsentanten oplyste, at fakturalayoutet fra underleverandørerne er ens, fordi de har gjort brug af den gratis skabelon fra internettet. Repræsentanten oplyste afslutningsvist, at virksomhedens indehaver har betalt A-skat, og har forsøgt at gøre det hele efter bogen.
Landsskatterettens afgørelse
Ad fradrag for købsmoms
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til underleverandører for i alt 385.999 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016.
Af Skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1 fremgår følgende:
”Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:
1) Told og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn”
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
(...)”.
Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”
Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84 gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.
Bestemmelsen i dagældende momslovs § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
(...)”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240
(...)
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
(...)”.
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Det skal indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har behandlet årene 2014 og 2015. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at Landsskatteretten ikke har kompetence til at træffe afgørelse i klager, som ikke er afgjort af Skattestyrelsen.
Virksomheden har for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 angivet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på i alt 385.999 kr. Retten skal indledningsvist bemærke, at det af Skattestyrelsens opgørelse fremgår, at der er nægtet fradrag for købsmoms med 385.063 kr. Retten skal i den forbindelse bemærke, at der er en difference mellem det opgjorte og det nægtede momsfradrag på 936 kr.
Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt 7 fakturaer fra [virksomhed2] og 4 fakturaer fra [virksomhed3].
Landsskatteretten finder, at der foreligger så usædvanlige omstændigheder i forbindelse med virksomhedens brug af underleverandører, at der påhviler virksomheden en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret tjenestyrelser. Der er herved henset til underleverandørernes forhold, fakturaernes udfærdigelse og den manglende understøttende dokumentation i form af timesedler. Der er endvidere henset til, at virksomheden er blevet politianmeldt for brug af sort arbejde.
Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser.
Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Retten har yderligere lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3] og [virksomhed2] har samme fakturalayout, samme opstilling af faktura til beskrivelse af den opgave, der er udført, samt samme stavefejl i ”packning, pacing og magasine”, hvilket er uforeneligt med, at der skulle være tale om uafhængige virksomheder, som har udarbejdet de enkelte fakturaer.
Retten har derudover henset til, at [virksomhed2] ikke har haft ansatte medarbejdere i den påklagede periode, og at [virksomhed3] alene har haft en medarbejder ansat i den påklagede periode.
Retten finder, at virksomhedens kontoudtog ikke kan føre til et andet resultat. Retten skal hertil bemærke, at udgifterne ikke kan fremfindes på det fremlagte kontoudtog.
De fremlagte samarbejdsaftaler indgået mellem virksomheden og underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed2] indeholder ikke en nærmere beskrivelse af arbejdsopgaverne, leveringssted og leveringsdato, ligesom samarbejdsaftalerne efter rettens opfattelse ikke angiver et aftalegrundlag med forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som sædvanligvis gør sig gældende i samhandelsforhold.
Retten har ved vurderingen tillige lagt vægt på, at virksomheden er blevet politianmeldt den 22. december 2016, hvor det er blevet oplyst, at der i virksomheden har arbejdet 5-6 personer sort i flere år.
Retten har derudover lagt vægt på, at det af Skattestyrelsens kontrolundersøgelser fremgår, at [virksomhed3] og [virksomhed2] ikke har angivet moms eller betalt A-skat og AM-bidrag, samt at det ikke har været muligt at få kontakt til dem.
Retten skal bemærke, at udgifterne med bilagsnummer 58, 59, 164 og 242, er bogført i 2016 på bogføringskonto 1600 ”fremmed arbejde”. Virksomheden har ikke dokumenteret disse udgifter med en faktura. Retten skal i den forbindelse bemærke, at det ifølge momsbekendtgørelsens § 82 er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at udgifterne er dokumenteret med forskriftsmæssige fakturaer. De bogførte udgifter kan ikke afstemmes beløbsmæssigt med de øvrige fakturaer fra [virksomhed3] og [virksomhed2].
Virksomheden har derudover fremlagt to fakturaer begge dateret 2. januar 2017 fra underleverandøren [virksomhed3] på i alt 430.649,63 kr., hvoraf momsen udgør 86.129 kr. Skattestyrelsen har medtaget disse fakturaer fra 2017 under den påklagede afgiftsperiode. Retten bemærker, at udgifterne til de to fakturaer er medtaget under virksomhedens kontospecifikationer henholdsvis den 28. december 2016 og den 31. december 2016, selvom fakturaerne først er udstedt i 2017. Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen også har nægtet fradrag for købsmoms vedrørende disse udgifter for afgiftsperioden.
Sammenfattende finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de fakturerede serviceydelser i afgiftsperioden.
Der henvises i øvrigt til Retten i [by2] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.
Landsskatteretten ændrer på baggrund af ovenstående anførte Skattestyrelsens afgørelse fra 385.999 kr. til 385.063 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. januar 2016.
Ad formalitet
Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget ansættelsen af virksomhedens momstilsvar for 1. halvår af 2016 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.
Virksomhedens repræsentant har anført, at varslingsfristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 ikke er overholdt.
Landsskatteretten skal påse, hvorvidt reglerne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32 er opfyldt.
Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, fremgår følgende:
”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.”
Af momslovens § 57, stk. 1 og stk. 4, fremgår følgende:
”stk. 1. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.
Stk. 4. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.
Af Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1. nr. 3 og stk. 2, fremgår følgende:
”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
(...)
3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
(...)
Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”
Ifølge Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er der en frist på 6 måneder for varsling af en ekstraordinær genoptagelse. Det er i retspraksis fastslået, at 6-måneders fristen påbegyndes, når Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkeligt materiale for at kunne udarbejde et forslag til en ansættelsesændring. Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.
Skattestyrelsen har af flere omgange anmodet om regnskabsmateriale vedrørende virksomheden, senest i brev af den 22. februar 2019 og rykkerskrivelse af den 26. marts 2019.
Skattestyrelsen har den 28. juni 2019 fået kundskab til, hvilke underleverandører virksomheden har anvendt for 2016 ved modtagelse af bogføringskonto 1600 ”Fremmed arbejde” og specifikationer/fakturaer på underleverandører. Skattestyrelsen har ved afgørelsen fundet, at virksomheden groft uagtsomt har afgivet urigtige momsangivelser ved at tage fradrag for købsmoms fra fakturaer fra underleverandørerne i 1. halvår 2016.
Retten kan tiltræde Skattestyrelsens vurdering om, at virksomheden har handlet minimum groft uagtsomt ved at afgive momsangivelser for 1. halvår 2016, der indeholder fradrag for købsmoms i relation til de udstedte fakturaer fra [virksomhed2]. Der er henset til, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden for, at der er leveret ydelser til virksomheden fra underleverandørerne, herunder [virksomhed2], eftersom der er flere usædvanlige forhold vedrørende samhandlen, jf. ovenfor.
Det er rettens opfattelse, at Skattestyrelsen tidligst den 28. juni 2019 er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe afgørelsen. Derfor er det tidligst fra dette tidspunkt, at fristen på 6 måneder løber.
Skattestyrelsen har udsendt varslingsskrivelse den 10. september 2019 og dermed inden der er gået 6 måneder fra de er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. skal ansættelsen foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 14. november 2019, hvorefter fristen anses som overholdt.
Retten finder herefter, at Skattestyrelsen ved varsel af den 10. september 2019 og efterfølgende afgørelse af den 14. november 2019 har handlet inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.
Landsskatteretten vurderer herefter, at ændringen af momstilsvaret for 1. halvår 2016 er gyldigt foretaget.