Kendelse af 03-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 25-05-2023

Journalnr. 21-0017129

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 1.310.103 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2018, idet Skattestyrelsen blandt andet ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms ved køb af køretøjer, jf. momslovens § 42, stk. 6, idet virksomheden ikke anses for at handle i egenskab af en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2017 er sket ved en ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet Skattestyrelsen har vurderet, at virksomheden som minimum har handlet groft uagtsomt, idet virksomheden har fratrukket købsmoms af udgifter af privat karakter, ikke har angivet erhvervelsesmoms og har angivet forkerte momstilsvar.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden er registreret under branche 801000 – Private vagt, og sikkerhedstjenester. I perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2018 har der ikke været nogen ansatte i virksomheden. Virksomheden har siden 1997 været registreret for moms. Afregningsperioden for moms har siden den 1. januar 2014 været halvårlig.

Virksomhedens ydelser består i at levere private vagtordninger. Det er oplyst overfor Skattestyrelsen, at virksomhedens aktiviteter består af faste vagtruter, lukkerunder, hvor porte m.v. lukkes, samt udkald til alarmer, der kan komme 24 timer i døgnet. Indehaveren anvender på de faste opgaver vagtbiler (køretøjer indregistreret til godstransport erhverv), mens han nogle gange kører ud til alarmer i øvrige køretøjer. Virksomheden har oplyst, at indehaveren har vagt 24 timer i døgnet, og når vagttelefonen ringer, og det er en alarm, så kører indehaveren direkte ud til alarmopkaldet og ikke hjem og skifter køretøj først.

Virksomheden har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at der i de omhandlede år har været en momspligtig omsætning på 1.592.111 kr. i 2015, 2.094.579 kr. i 2016, 1.859.865 kr. i 2017 og 1.637.836 kr. i 2018.

Det fremgår af virksomhedens oversigt over virksomhedens omsætning, at virksomheden havde en indtægt fra bilsalg på i alt 510.000 kr. for salg af Audi R8 og Audi A5 i 2016. Der fremgår ikke et øvrigt salg af køretøjer af oversigten. Det er oplyst af virksomhedens repræsentant, at virksomheden har angivet og indbetalt salgsmoms til Skattestyrelsen af virksomhedens salg af køretøjer.

Virksomheden har oplyst, at der har været følgende køb af køretøjer i virksomheden:

•	Audi A5 (2. halvår 2015), købsmomsen udgjorde her 35.714 kr.
•	Ferrari (1. halvår 2017), købsmomsen udgjorde her 227.248 kr.
•	Ferrari (2. halvår 2017), købsmomsen udgjorde her 206.250 kr.
•	Ferrari (1. halvår 2018), købsmomsen udgjorde her 193.750 kr.
•	Audi R8 (1. halvår 2015), købsmomsen udgjorde her 135.689 kr.
•	Audi R8 (1. halvår 2016), købsmomsen udgjorde her 117.698 kr.
•	Audi R8 (2. halvår 2016), købsmomsen udgjorde her 82.500 kr.

Virksomheden har taget fradrag for købsmoms ved køb af ovenstående køretøjer med i alt 998.849 kr. for perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. juni 2018.

Virksomheden blev udtaget til kontrol af Skattestyrelsen som følge af en landsdækkende kontrol af virksomheder, der havde fået deres momstilsvar foreløbigt fastsat af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen anmodede den 10. april 2019 virksomheden om at indsende regnskabsmateriale m.v. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2018. Skattestyrelsen modtog ikke det efterspurgte materiale fra virksomheden og rettede derfor den 15. juli 2019 henvendelse til virksomhedens bank. Den 12. august 2019 kontaktede virksomhedens bogholder Skattestyrelsen. I perioden fra den 12. august 2019 til den 19. august 2020 havde virksomhedens bogholder og Skattestyrelsen en løbende korrespondance, og virksomhedens bogholder fremsendte løbende materiale til Skattestyrelsen. I denne periode modtog Skattestyrelsen det sidste bogføringsmateriale vedrørende EU-køb i 2015 og en redegørelse for den erhvervsmæssige anvendelse af køretøjerne den 5. marts 2020. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse til virksomheden den 2. september 2020 og traf endelig afgørelse den 1. december 2020.

Virksomhedens køretøjer:

Køretøjer til virksomhedens brug:

Virksomheden anvender køretøjerne Citroen C4 Cactus og Audi RS7 som led i virksomheden. Køretøjerne anvendes som vagtbiler.Det fremgår af motorregisteret, at køretøjerne er indregistreret til ”godstransport erhverv”.Skattestyrelsen har anset køretøjerne for udelukkende anvendt som led i den momspligtige virksomhed.

Øvrige køretøjer:

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at køretøjerne Audi A5, Ferrari og Audi R8 alle er indkøbt med henblik på videresalg. Virksomheden har taget fuldt momsfradrag i forbindelse med indkøb af køretøjerne. Virksomheden har ved salg af køretøjerne opkrævet salgsmoms.

De tre køretøjer har i perioder forud for virksomhedens køb af køretøjerne været leaset af enten virksomheden eller af indehaveren. Virksomhedens bogholder har oplyst, at de tre køretøjer anvendes sporadisk i virksomheden, for eksempel hvis indehaveren er i byen, og vagttelefonen ringer, så han er nødt til at køre ud på vagt. Der foreligger ikke en kørebog for brugen af køretøjerne i virksomheden.

I ejerperioderne har køretøjerne ikke været indregistreret, og de har ikke været anvendt i virksomheden eller privat.

Virksomheden har overfor Skattestyrelsen oplyst, at køretøjerne (Audi A5, Aud R8 og Ferrari) i ejerperioderne har stået til salg hos [finans1] i henhold til en kommisionsaftale. Det er oplyst, at forhandleren ikke har modtaget noget vederlag for at have køretøjerne stående til salg. Forhandleren opnår et vederlag fra leasinggiver, når der formidles en ny leasingaftale for køretøjet. Det er ligeledes oplyst, at køretøjerne skal stå til salg for at være dækket af en forsikring i den periode, hvor de er afmeldt fra registrering. Det er i forbindelse med et møde mellem virksomheden og Skattestyrelsen oplyst, at køretøjerne har været udbudt til salg på [virksomhed2] og [finans1]s hjemmeside.

Der er overfor Skatteankestyrelsen fremlagt en mail fra [finans1], hvoraf det fremgår, at [finans1] har haft køretøjerne Audi R8, Audi R8 Cabrio, Audi R7 og Ferrari 458 Italia i kommisionssalg.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation for, at køretøjerne har været udbudt til salg.

Audi A5 (stelnummer [...])

Det fremgår af oplysninger i motorregisteret, at køretøjet i perioden fra den 27. oktober 2014 til den 26. oktober 2015 var leaset af indehaveren fra leasingselskabet [finans2] A/S. Køretøjets anvendelse var registreret som ”privat personkørsel”.

Der er fremlagt leasingaftale nr. 60492 vedrørende leasing af køretøjet Audi A5 i perioden 22. oktober 2014 til den 21. oktober 2015. Det fremgår af leasingaftalen, at leasingtager er indehaveren, og leasinggiver er [finans2] A/S. Leasingafgiften bestod af en ekstraordinær leasingafgift på 50.000 kr. inkl. moms og efterfølgende leasingafgifter på 6.245 kr. inkl. moms pr. måned. Ved leasingaftalens udløb var leasingtager forpligtet til, på leasinggivers anfordring, at anvise en af leasingtager uafhængig 3. mand, som skal være et firma/selskab registreret med CVR-nr., som køber af det leasede køretøj til en pris på 178.571,25 kr., hvoraf moms udgør 35.714,25 kr. Den fremlagte leasingaftale er ikke underskrevet.

Der er fremlagt en leveringserklæring dateret den 24. oktober 2014 med henvisning til leasingaftale nr. 60492, hvoraf det fremgår, at leasingtager bekræfter at have modtaget køretøjet. Erklæringen er ikke underskrevet.

Virksomheden har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt et udskrift fra betalingsservice for 1. oktober 2015. Det fremgår af udskriften, at den er stilet til ”[virksomhed1]/v [person1]”, og at der er betalt 5.251 kr. til [finans2] A/S for leasing af Audi A5 i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 26. oktober 2015 med henvisning til kontraktnr. 60492.

Køretøjet blev efter endt leasingaftale den 21. oktober 2015 frikøbt fra leasingselskabet, [finans2] A/S, af virksomheden. Der er ikke fremlagt en faktura for dette køb. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at anskaffelsessummen for køretøjet er omkostningsført i forbindelse med salget i 2016 (5241 Audi A[reg.nr.1]), og at den bogførte anskaffelsessum for køretøjet ekskl. moms kan afstemmes til den aftalte pris, der fremgår af leasingkontrakten fra [finans2] A/S.

Virksomheden har taget fradrag for købsmoms med 35.714 kr.

Virksomheden har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt leasingaftale nr. 60782 vedrørende leasing af køretøjet Audi A5 i perioden fra den 23. oktober 2015 til den 22. oktober 2016.Det fremgår af leasingaftalen, at leasingtager er indehaveren, og leasinggiver er [finans2] A/S. Leasingaftalen er ikke underskrevet af leasingtager og leasinggiver.

Den 31. marts 2016 solgte virksomheden køretøjet til [virksomhed3] til en pris på 160.000 kr. eksklusive moms (fakturanr. 1814).

Den 4. april 2016 indbetalte [virksomhed3] 200.000 kr. til virksomheden.

Skattestyrelsen har efteropkrævet 35.714 kr. i moms for perioden 1. juli 2015 til 31. december 2015.

Ferrari 458 (stelnummer [...])

Det fremgår af oplysninger i motorregisteret, at køretøjet i følgende perioder var leaset af virksomheden (CVR-nr.: [...1]):

•	Fra den 17. marts 2017 til den 18. september 2017
•	Fra den 13. april 2018 til den 18. oktober 2018
•	Fra den 17. april 2019 til den 16. oktober 2019

Leasinggiver var i alle tre perioder [finans3] A/S. Køretøjets anvendelse var registreret som ”privat personkørsel”, og der var tale om en personbil.

Den 6. marts 2017 købte virksomheden køretøjet fra [finans4] GmbH i Tyskland for 122.048,74 Euro. Det fremgår af fakturaen, at virksomhedens CVR-nr. er oplyst, og at der er tale om en momsfritaget EU-levering inden for EU-fællesskabet. Virksomheden har ikke angivet og afregnet erhvervelsesmoms. Den 8. marts 2017 betalte virksomheden 908.992 kr. til [finans4] GmbH. Beløbet er bogført som en hævning på virksomhedens erhvervskonto og er modposteret på kontoen 6130 ”årets hævninger, kontant”.

Virksomheden har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt leasingaftale nr. 53204 vedrørende leasing af Ferarri 458 i 6 måneder fra den 17. marts 2017 til den 16. september 2017. Leasingaftalen er underskrevet af leasinggiver ([finans3] A/S) og af leasingtager (virksomheden). Hertil er der modtaget et forsikringscertifikat og en modtagelseskvittering underskrevet af leasingtager.

Den 2. april 2017 udstedte virksomheden en salgsfaktura til [finans5] A/S på salg af køretøjet. Denne blev annulleret den 11. april 2017 ved en kreditnota.

Den 28. april 2017 indbetalte [finans4] GmbH 723.278 kr. på indehaverens bankkonto, hvorfra der den 1. maj 2017 er overført 723.000 kr. til virksomhedens erhvervskonto. Denne er modposteret på konto 6130 ”Årets hævninger, kontant”. Det er oplyst, at beløbet vedrører salg af Ferrari.

Virksomheden har ikke udstedt en faktura til [finans4] GmbH, og salget af køretøjet er ikke bogført som omsætning. Virksomheden har ikke angivet salget i rubrik B vedrørende salg af varer til en afgiftspligtig person i et andet EU-land.

Den 29. september 2017 genkøbte virksomheden køretøjet fra [finans3] A/S for 1.031.250 kr. inkl. moms. Beløbet blev betalt den 28. september 2017. Beløbet er bogført med 825.000 kr. på ”Driftsmidler, årets tilgang” og med 206.250 kr. på ”indgående (køb) moms”.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at virksomheden efterfølgende har solgt køretøjet i perioden fra den 29. september 2017 til den 22. marts 2018.

Ifølge det oplyste købte virksomheden den 22. marts 2018 atter køretøjet fra [finans3] A/S for 968.750 kr. inkl. moms. Købet er bogført på konto 5234 ”Årets tilgang biler” og konto 6903 ”Indgående (køb) moms” den 22. marts 2018. Der er ikke fremlagt en faktura på dette køb. Det fremgår af virksomhedens bankkontoudtog, at beløbet først er betalt den 15. oktober 2018. Virksomheden har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt en faktura dateret den 15. oktober 2018 på køb af køretøjet fra [finans3] A/S til 968.750 kr. inkl. moms.

Det er oplyst, at virksomheden den 13. april 2018 indgik en leasingaftale med [finans3] A/S. Virksomheden har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt leasingaftale nr. 55310 vedrørende leasing af Ferarri 458 i 6 måneder fra den 1. april 2018 til den 30. september 2018. Leasingaftalen er underskrevet af leasinggiver ([finans3] A/S) men ikke af leasingtager.

Den 26. april 2018 modtog virksomheden en faktura fra [finans3] A/S på en førstegangsydelse på 150.000 kr. inkl. moms.

Den 14. maj 2018 solgte virksomheden køretøjet til [virksomhed4] ApS. Virksomheden udstedte faktura 2586 på 825.000 kr. ekskl. moms.

Den 18. maj 2018 modtog virksomheden en indbetaling fra [virksomhed4] ApS på 881.250 kr. Indbetalingen vedrørte faktura 2586. Det bogførte salg af køretøjet blev flyttet fra konto ”1010 [virksomhed1]” til konto ”5234 Årets tilgang biler”. Virksomhedens bogholder har oplyst, at differencen på 150.000 kr. udgør betaling for den ekstraordinære leasingydelse faktureret af [finans3] A/S den 26. april 2018 i forbindelse med indgåelse af ny leasingkontrakt den 13. april 2018. Dette beløb er ikke bogført.

Indehaveren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at køretøjet i leasingperioderne fra den 17. marts 2017 til den 18. september 2018 og fra den 13. april 2018 til den 15. oktober 2018 blev anvendt både privat og som led i den momspligtige virksomhed. Ifølge virksomheden blev køretøjet anvendt 50 % privat og 50 % som led i den momspligtige virksomhed.

Audi R8 (stelnummer [...])

Det fremgår af oplysninger i motorregisteret, at køretøjet i følgende perioder var leaset af virksomheden (CVR-nr. [...1]):

•	Fra den 31. marts 2015 til den 29. oktober 2015. Leasinggiver var [finans6] GmbH
•	Fra den 1. april 2016 til den 30. september 2016. Leasinggiver var [finans3] A/S.

Køretøjets anvendelse var registreret som ”privat personkørsel”, og der var tale om en personbil.

Virksomheden har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt en leasingaftale mellem virksomheden (leasingtager) og [finans6] GmbH vedrørende leasing af køretøjet Audi R8 i en periode på 144 måneder med levering den 5. marts 2015. Det fremgår af leasingaftalen, at prisen for det leasede køretøj er 534.755 kr. inkl. 0 % moms (EU). Leasingaftalen er underskrevet af leasinggiver og leasingtager i starten af marts 2015. Der er udarbejdet en allonge til leasingkontrakten. Heraf fremgår det, at køretøjet efter endt leasingperiode tilhører leasingtager, og at køretøjet er fri og ubehæftet for gæld.

Den 24. februar 2015 udstedte [finans6] GmbH en faktura på 542.755 kr. til virksomheden vedrørende leasing af køretøjet i 144 måneder. Der er tale om en momsfritagen levering inden for EU-fællesskabet, og der er derfor ikke opkrævet tysk moms på fakturaen. [finans6] GmbH har indberettet transaktionen til VIES systemet som et ydelseskøb med omvendt betalingspligt. Det fremgår af fakturaen, at der er faktureret for 144 måneders leasingydelse, en ekstraordinær førstegangsydelse samt et etableringsgebyr.Det fremgår af fakturaen, at betalingen skal ske forud for [finans6] GmbH GmbHs køb af køretøjet. Det er herefter alene registreringsafgiften, der leases i perioden.

I forbindelse med Skattestyrelsens kontrol har virksomheden fremlagt et til [finans6] GmbH afgivet bindende svar fra SKAT, j.nr. [sag1], hvor SKAT har accepteret [finans6] GmbH GmbHs koncept. Det fremgår af det bindende svar, at der er tale om leasingsituationer, hvor køretøjer i hele perioden vil være ejet af leasingselskabet, og at køretøjer efter endt leasing skal returneres til leasingselskabet.

Skattestyrelsen har oplyst, at det fremgår af virksomhedens momsangivelser, at virksomheden ikke har angivet erhvervelsesmoms af købet.

Det er oplyst, at virksomheden den 1. april 2016 indgik en ny leasingaftale med [finans3] A/S, leasingaftale [...]7. Leasingkontrakten er fremlagt i ikke underskrevet stand.

Den 25. april 2016 modtog virksomheden en faktura fra [finans3] A/S på en ekstraordinær leasingydelse på 50.000 kr. inkl. moms og første måneds leasingydelse på 6.510 kr. inkl. moms. Fakturaen har fakturanummer [...]921 og henviser til leasingkontrakt [...]7.

Den 10. maj 2016 udstedte virksomheden faktura 1866 til [finans5] A/S. Det fremgår heraf, at køretøjet sælges for 350.000 kr. ekskl. moms. Virksomheden har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt en købsaftale vedrørende virksomhedens salg af Audi R8 til [finans5] A/S. Købsaftalen er ikke dateret eller underskrevet af parterne.

Den 18. maj 2016 modtog virksomheden en indbetaling fra [finans5] A/S vedrørende faktura 1866. Indbetalingen udgjorde 387.500 kr. Virksomhedens bogholder har oplyst, at differencen på 50.000 kr. udgjorde betaling af den ekstraordinære leasingydelse faktureret af [finans3] A/S den 25. april 2016.

Den 30. september 2016 genkøbte virksomheden køretøjet af [finans3] A/S for 412.500 kr. inkl. moms. Beløbet blev betalt samme dag. Der er fremlagt en faktura udstedt til virksomheden af [finans3] A/S med fakturanummer [...]690.

Virksomheden har overfor Skattestyrelsen oplyst, at køretøjet i perioden fra den 30. september 2016 til den 19. september 2017 stod til salg hos [finans1] ApS, hvilket er bekræftet af [finans1] ApS. Virksomheden har efterfølgende på et møde med Skattestyrelsen den 9. november 2020 oplyst, at køretøjet i samme periode stod til salg hos [finans5] A/S, da de havde en kunde til køretøjet.Der er ikke overfor Skatteankestyrelsen fremlagt dokumentation for, hvor køretøjet reelt befandt sig i perioden.

Den 19. september 2017 udstedte virksomheden faktura 2380 til [finans4] GmbH vedrørende salg af køretøjet. Det fremgår af fakturaen, at køretøjet blev solgt for 450.000 kr., og at det momspligtige beløb var 0 kr.

Virksomheden har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt faktura 2378 udstedt den 18. september 2017 af virksomheden til [finans5] A/S vedrørende køb af Audi R8 for 450.000 kr. ekskl. moms.

Den 5. oktober 2017 indbetalte [finans4] GmbH 449.455 kr. til virksomheden.

Øvrige udgifter

Virksomheden har i 2016 fratrukket moms af udgifter til køb af mobiltelefon, badebassin og tv. Virksomheden har ikke dokumenteret, at disse udgifter vedrører den afgiftspligtige virksomhed. Skattestyrelsen har derfor anset udgifterne for at være af privat karakter.

Difference mellem bogføring og momsangivelser

Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens momstilsvar i perioden 1. januar 2016 til den 31. december 2018 på baggrund af saldobalancer og kontospecifikationer modtaget fra virksomheden. Skattestyrelsen har fundet differencer i alle angivelsesperioderne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 1.310.103 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2018, idet Skattestyrelsen blandt andet ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms ved køb af køretøjer, jf. momslovens § 42, stk. 6, idet virksomheden ikke er anset for at handle i egenskab af en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2017 er sket ved ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet Skattestyrelsen har vurderet, at virksomheden som minimum har handlet groft uagtsomt, idet virksomheden har fratrukket købsmoms af udgifter af privat karakter, ikke har angivet erhvervelsesmoms og har angivet forkerte momstilsvar.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”[...]

1. Audi RS7:

[...]

2. Audi A5:

[...]

2.4. Skattestyreisens bemærkninger og begrundelse

[...]

2015:

Moms:

Det følger af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, at der ikke er fradragsret for købsmoms ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, som er indrettet til befordring af højest 9 personer.

Virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end seks måneder i sammenhæng, kan dog fradrage moms af lejen med 25 pct. af et særligt fradragsgrundlag for billeasing. Dette fremgår af momslovens § 42, stk. 4 og 5.

Det er videre et krav, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj skal ske i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Da det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at køretøjet anvendes erhvervsmæssigt, er det Skattestyrelsens opfattelse, at køretøjet ikke vedrører den momspligtige virksomhed. Der er således ikke fradragsret for købsmoms ved anskaffelse eller drift af bilen.

Af teksten på posteringen, hvor anskaffelsessummen omkostningsføres i forbindelse med salget i 2016 fremgår det, at der er fratrukket købsmoms af anskaffelsen af køretøjet.

Den bogførte anskaffelsessum for køretøjet ekskl. moms på konto "5241 Audi [...]" kan afstemmes til den aftalte pris, der fremgår af leasingkontrakten fra leasingselskabet [finans2] A/S.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er fradragsret for købsmoms ved anskaffelse af kørertøjet, efter reglerne i momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Vi nedsætter på den baggrund din købsmoms for 2. halvår 2015 med 35.714 kr.

2016:

[...]

Moms:

For at en levering af varer eller ydelser er momspligtig, er det en betingelse, at leveringen foretages mod vederlag af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab. Se momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c).

Handler leverandøren derimod i egenskab af privatperson er leveringen derfor ikke momspligtig.

Da køretøjet ikke vedrører den momspligtige virksomhed, anses du ikke for at handle i egenskab af afgiftspligtig person, og der er ikke tale om et afgiftspligtigt salg.

I forhold til den salgsmoms, der allerede er faktureret, følger det af momslovens § 52 a, stk. 7 at virksomheder, der fejlagtigt har anført moms på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, skal indbetale momsbeløbet til Skatteforvaltningen da momsen er overvæltet på kunden, der har haft mulighed for at fratrække denne som købsmoms.

På denne baggrund ændres salgsmomsen for 1. halvår 2016 ikke.

Skattestyrelsens afsluttende bemærkninger:

De indsendte bemærkninger af 15. oktober 2020 og oplysningerne, der fremkom på mødet den 9. november 2020, har ikke givet anledning til en ændret stillingtagen. Du anses ikke for at havde ind købt køretøjerne med henblik på momspligtigt videresalg.

Ud over de i det tidligere udsendte forslag af 2. september 2020 anførte begrundelser bemærker Skattestyrelsen at:

•

Det er vores opfattelse, at der skal sondres mellem økonomiske transaktioner udøvet som led i en kommerciel virksomhed og økonomiske transaktioner primært udøvet i egenskab af privatperson. Umiddelbart efter første anskaffelse, indgår køretøjet i en "sale and leaseback" transaktion, hvor du er leasingtager. Hensigten ved anskaffelsen af køretøjerne anses derfor for, at være privat anvendelse i et leasingforhold, og ikke momspligtigt videresalg.

•

Af oplysningerne omkring kommisionsaftalen fremgår det, at forhandleren ikke modtager noget vederlag for at have køretøjerne stående til salg. Vederlaget består i, at forhandleren får betaling af leasinggiver, når der formidles en ny leasingaftale for køretøjet. Det oplyses videre, at køretøjerne er nødt til at stå til salg, da de ellers ikke vil være dækket af en forsikring i den periode, hvor de er afmeldt fra registrering.

•

[person2] har i bemærkningerne til forslaget og på mødet oplyst, at det er jeres opfattelse, at køb- og salgstransaktionerne i ejerperioderne og anvendelsen i leasingperioderne skal behandles særskilt. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at salget til leasingselskabet og den efterfølgende tilbageleasing vil være kunstig at opdele.

Vi fastholder på den baggrund vores vurdering af, at du ikke handler i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1 og at køretøjerne er anskaffet med henblik på privat anvendelse.

[...]

Samlet ændring:

[...]

Skattestyrelsen opkræver dig, efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, yderligere 35.714 kr. i moms for perioden 1. juli 2015 til 31. december 2015.

3. Porsche

[...]

4. VW Polo

[...]

5. Ferrari

5.1. De faktiske forhold

[...]

5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

[...]

2017:

[...]

Moms:

Ved gennemgang af bogføring og bankkontoudtogene fremgår det, at der den 08-03-2017 er betalt 908.992,04 kr. til [finans4] GmbH. Beløbet er i bogføringen modposteret på kontoen for årets hævninger.:

[...]

Når du handler med udlandet, afhænger momsreglerne blandt andet af, om du handler med varer eller ydelser, og om der handles med virksomheder eller private. Når din virksomhed køber varer og ydelser i udlandet, skal du selv beregne og betale dansk moms af købet.

Det følger af momslovens § 46, stk. 4, at betaling af moms af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en momspligtig erhvervelse.

Der skal betales dansk moms af erhvervelser mod vederlag fra andre EU-lande, når leverandøren, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, er en afgiftspligtig person der er registreret for moms i det andet EU land.

Efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 74, stk. 4 samt § 77, stk. 2 har den betalingspligtige person i Danmark bogføringspligt og angivelsespligt.

Der skal beregnes 25 % erhvervelsesmoms af købet og det skal bogføres på en særskilt konto i bogholderiet.

På momsangivelsen skal moms af erhvervelser fra andre EU-lande medtages i feltet "UDL-vare køb" eller "UDL-ydelseskøb" under udgående moms jf. momslovens § 56, stk. 2.

Værdien af varekøbet uden moms skal videre medtages i rubrik "A EU-varekøb" eller "A EU-ydelseskøb" på momsangivelsen.

Når virksomheden har ret til fuldt momsfradrag, kan den beregnede moms samtidig medtages som indgående moms (købsmoms).

Af dine momsangivelser fremgår det, at der ikke er angivet erhvervelsesmoms af købet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at der skal beregnes erhvervelsesmoms af købet efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Erhvervelsesmoms af købet kan opgøres til: 25 % af 908.992 = 227.248 kr.

Vi forhøjer på den baggrund din erhvervelsesmoms for 1. halvår 2017 med 227.248 kr.

Det følger af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, at der ikke er fradragsret for købsmoms ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, som er indrettet til befordring af højest 9 personer.

Der er således ikke fradragsret for den beregnede moms ved anskaffelse af bilen.

Efterfølgende overdrages køretøjet i april 2017 til [finans4] GmbH. Der er den 28-04-2017 indbetalt 723.278 kr. på din private bankkonto fra [finans4] GmbH.

I mail af 20. februar 2020 har din bogholder [person3] oplyst, at beløbet på 723.278,47 kr. vedrører salg af Ferrarien. Salget af køretøjet til [finans4] GmbH er ikke bogført. Det oplyses, at du oprindelig havde lavet en faktura til [finans5] A/S, som efterfølgende blev krediteret.

Da køretøjet ikke vedrører den momspligtige virksomhed, anses du ikke for at handle i egenskab af afgiftspligtig person, og der foretages derfor ikke yderligere i forhold til transaktionen.

Den 29-09-2017 genkøbes køretøjet af [finans3] A/S for 1.031.250 kr. inkl. moms. Af bogføringen fremgår følgende:

[...]

Det følger af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, at der ikke er fradragsret for købsmoms ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, som er indrettet til befordring af højest 9 personer.

Videre er det ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at køretøjet anvendes erhvervsmæssigt og det er skattestyrelsens opfattelse, at køretøjet ikke vedrører den momspligtige virksomhed.

Der er således ikke fradragsret for købsmoms ved anskaffelse af køretøjet, efter reglerne i momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Vi nedsætter på den baggrund din købsmoms for 2. halvår 2017 med 206.250 kr.

2018:

[...]

Moms:

Handler leverandøren derimod i egenskab af privatperson er leveringen derfor ikke momspligtig.

Da køretøjet ikke vedrører den momspligtige virksomhed, anses du ikke for at handle i egenskab af afgiftspligtig person, og der er ikke tale om et afgiftspligtigt salg.

I forhold til den salgsmoms, der allerede er faktureret, følger det af momslovens § 52 a, stk. 7, at virksomheder, der fejlagtigt har anført moms på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, skal indbetale momsbeløbet tilSkatteforvaltningen, da momsen er overvæltet på kunden, der har haft mulighed for at fratrække denne som købsmoms.

På denne baggrund ændres salgsmomsen ikke for 1 halvår 2018.

Bilaget vedr. den ekstraordinære leasingydelse på 150.000 kr. ses ikke at være bogført og medfører derfor ingen regulering.

Efterfølgende genkøbes køretøjet fra [finans3] A/S. Af bogføringen fremgår det, at købet er bogført den 22-03-2018, men af bankkontoudtogene fremgår det at beløbet først er betalt den 15-10-2018:

[...]

Det følger af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, at der ikke er fradragsret for købsmoms ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, som er indrettet til befordring af højest 9 personer.

Da det videre ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at køretøjet anvendes erhvervsmæssigt, er det videre Skattestyrelsens opfattelse at køretøjet ikke vedrører den erhvervsmæssige virksomhed.

Der er således ikke fradragsret for købsmoms ved anskaffelse af køretøjet.

Vi nedsætter på den baggrund din købsmoms for 1. halvår 20l18 med 193.750 kr.

Skattestyrelsens afsluttende bemærkninger:

De indsendte bemærkninger af 15. oktober 2020 og oplysningerne, der fremkom på mødet den 9. november 2020, har ikke givet anledning til en ændret stillingtagen. Du anses ikke for at havde indkøbt køretøjet med henblik på momspligtigt videresalg.

Ud over de i det tidligere sendte forslag af 2. september 2020 anførte begrundelser bemærker Skattestyrelsen at:

•

Det er vores opfattelse, at der skal sondres mellem økonomiske transaktioner udøvet som led i en kommerciel virksomhed og økonomiske transaktioner primært udøvet i egenskab af privatperson. Umiddelbart efter første anskaffelse indgår køretøjet i en "sale and leaseback" transaktion, hvor [virksomhed1] v/[person1] er leasingtager. Hensigten ved anskaffelsen af køretøjet må derfor anses for at være privat anvendelse i et leasingforhold, og ikke momspligtigt videresalg.

•	Det er oplyst, at køretøjet efter afmelding fra registrering står til salg ved [finans1] ApS. Henset til køretøjets art er de mest anvendelige i sommerhalvåret. I denne periode, hvor køretøjerne er attraktive, står de ikke til salg, men indgår i et leasingforhold hvor [person1] er leasingtager.

•

Af oplysningerne omkring kommisionsaftalen fremgår det, at forhandleren ikke modtager noget vederlag for at have køretøjerne stående til salg. Vederlaget består i, at forhandleren får betaling af leasinggiver, når der formidles en ny leasingaftale for køretøjet. Det oplyses videre, at køretøjet er nødt til at stå til salg, da de ellers ikke vil være dækket af en forsikring i den periode, hvor det er afmeldt fra registrering.

•

I forhold til køb og salg af køretøjet Ferrari til [finans4] GmbH i 2017 så fremgår det af bemærkningerne, at det er jeres opfattelse, at du har fuld fradragsret for erhvervelsesmomsen, der ikke er angivet. Det er videre jeres opfattelse, at du ved det efterfølgende tilbagesalg af køretøjet til [finans4] GmbH handler i egenskab af afgiftspligtig person og der burde have været lavet en faktura uden moms efter reglerne i momslovens § 34, stk. 1.

Ved køb af køretøjet fra [finans4] GmbH i 2017 er posteringen på 908.992 kr. bogført som en hævning på erhvervskontoen og modposten er bogført på konto 6130 - årets hævninger, kontant.

Ved det efterfølgende tilbagesalg af køretøjet til [finans4] GmbH er der indbetalt 723.278 kr. på din private bankkonto, hvorfra der er overført 723.000 kr. til din erhvervskonto. Den bogførte indbetaling på din erhvervskonto er modposteret på konto 6130 - Årets hævning er, kontant. Salget af køretøjet er ikke bogført som omsætning.

[...]

Differencen mellem købs-, og salgspris udgør sandsynligvis betaling for den ekstraordinære leasingydelse vedrørende en ny leasingaftale indgået med [finans3] A/S. Den ekstraordinære leasingydelse ses ikke at være bogført.

Henset til ovenstående er der ved bogføringen tilkendegivet, at køretøjet er købt og solgt privat, hvilket understøtter, at hensigten ved anskaffelsen har været privat anvendelse.

I bemærkningerne henvises der til, at det er jeres opfattelse, at det strider mod neutralitetsprincippet, at der 3 gange er nægtet fradrag for købsmoms af samme bil, samtidig med, at det fastholdes, at den fakturerede salgsmoms skal indbetales. Der lægges vægt på, at det primært er slutkunden, der skal belastes af momsen.

Det fremgår videre, at køber ikke har fradragsret for en ulovlig opkrævet moms og en tilbageførsel af salgsmomsen ville betyde, at et efterfølgende salg kunne ske efter brugtmomsreglerne og at et efterfølgende køb derfor ikke ville være med moms.

Det skal indledningsvist bemærkes, at vi alene kan forholde os til de konkrete foretagne transaktioner i sagen. I har i jeres bemærkninger gjort gældende, at hvis jeres opfattelse ikke anerkendes, så ønsker I at berigtige den fejlagtig fakturerede moms. Disse bemærkninger vil blive behandlet under "Øvrige punkter" sidst i afgørelsen.

At samme køretøj tilbagekøbes 3 gange efter endt leasingperiode, finder vi videre dokumenterer, at hensigten ved indkøb af køretøjet ikke er momspligtigt videresalg, men privat interesse i at lease køretøjet. Køretøjet er dermed ikke indkøbt med henblik på momspligtigt salg af biler.

Vi fastholder på den baggrund vores vurdering af, at du ikke handler i egenskab af afgiftspligtig person, og at køretøjet er anskaffet med henblik på privat anvendelse.

Bemærkningerne vedrørende erhvervsmæssig anvendelse af Ferrarien vil blive behandlet under punkt 7. Bemærkningerne vedrørende forældelse og ekstraordinær genoptagelse vil blive behandlet under punkt. 10.

Samlet ændring:

Skattestyrelsen opkræver dig, efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, yderligere 627.248 kr. i moms for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2018

[...]

6. Audi R8

[...]

6.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

[...]

2015:

Moms:

Den 26-02-2015 er der indgået en leasingaftale med [finans6] GmbH. Af leasingaftalen fremgår det, at køretøjet leases i 144 måneder. Af fakturaen fremgår det, at du har oplyst dit cvr-nummer og optræder som afgiftspligtig person i forbindelse med handlen. Købesummen er aftalt til 542.755 kr. og der er tale om en momsfritaget levering inden for EU-fællesskabet.

[finans6] har udstedt en allonge til leasingkontrakten. Allongen er et tillæg som har prioritet og fortrin for leasingkontrakten. Der fremgår heraf følgende:

•	"Efter endt leasing periode, tilhører køretøjet leasingtager. Efter endt leasing periode, er køretøjet fri og ubehæftet for gæld.
•	Ved totalskade af køretøjet, overgår resterende registreringsafgift til leasingtager.
•	Leasingkontrakten kan til enhver tid opsiges af leasingtager.
•	Ved kontrakt opsigelse af leasingtager har leasinggiver ingen erstatningskrav. Det samme gælder hvis kontrakten opsiges af leasinggiver. Leasinggenstanden tilhører Leasingtager i begge tilfælde.
•	Leasinggiveren kan ikke, til enhver tid besigtige leasingkøretøjet.
•	Ved kontraktudløb, har leasingiver ikke noget krav om ekstra betaling, uanset køretøjets stand (lige meget hvad en mulig afleveringsrapport om køretøjet siger)."

Af fakturaen fremgår det, at de 144 måneders leasingydelse faktureres samtidig og at betalingen skal ske forud for [finans6] GmbH's køb af køretøjet. Fakturaen på de 144 måneders leasingydelse svare tilnærmelsesvist til [finans6] GmbH's anskaffelsespris for køretøjet. [finans6] GmbH har dermed ingen økonomisk risiko forbundet med indgåelse af leasingaftalen.

Det følger af momslovens § 4, stk. 3, nr. 2, at hvis en vare overdrages i henhold til en kontrakt, som vedrører udlejning af en vare for et bestemt tidsrum, med en klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren senest ved betaling af det sidste lejebeløb, anses det for at være levering af en vare.

EU-domstolen har også i sag c-164/16, Mercedes Benz, taget stilling til sondering mellem en vare og en ydelse. Det følger af EU-domstolens praksis, at der er tale om levering af en vare hvis aftalen forpligtiger "udlejeren" til at overdrage ejendomsretten til "lejer" ved betaling af den sidste leje rate/aftalt restsum.

I de lejeforhold, der er omfattet af momslovens § 4, stk. 3, nr. 2, skal der beregnes moms af den samlede salgsværdi ved overdragelsen af varen og ikke i takt med de løbende lejebeløb. Udlejningen skal således momsmæssigt anses for et salg af en vare på tidspunktet for overdragelsen og ikke for en ydelse.

Leveringen anses for sket på det tidspunkt, hvor varen overdrages i henhold til kontrakten og ikke først på det tidspunkt, hvor ejendomsretten efter kontraktens bestemmelser endelig overgår til lejeren eller køberen.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om levering af en vare og ikke en leasingydelse.

Når din virksomhed køber varer og ydelser i udlandet, skal du selv beregne og betale dansk moms af købet.

Det følger af momslovens§ 46, stk. 4 at betaling af moms af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en momspligtig erhvervelse.

Efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 74, stk. 4 samt § 77, stk. 2 har betalingspligtige person i Danmark bogføringspligt og angivelsespligt.

Der skal beregnes 25 % erhvervelsesmoms af købet og det skal bogføres på en særskilt konto i bogholderiet.

På momsangivelsen skal moms af erhvervelser fra andre EU-lande medtages i feltet "UDL-vare køb" eller "UDL-ydelseskøb" under udgående moms jf. momslovens § 56, stk. 2.

Værdien af varekøbet uden moms skal videre medtages i rubrik "A EU-varekøb" eller "A EU-ydelseskøb" på momsangivelsen.

Når virksomhedens har ret til fuldt momsfradrag, kan den beregnede moms samtidig medtages som indgående moms (købsmoms).

Af dine momsangivelser fremgår det, at der ikke er angivet erhvervelsesmoms af købet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at der skal beregnes erhvervelsesmoms af købet efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Erhvervelsesmoms af købet kan opgøres til: 25 % af 542.755 = 135.689 kr.

Vi forhøjer på den baggrund din erhvervelsesmoms for 1. halvår 2015 med 135.689 kr.

Det følger af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, at der ikke er fradragsret for købsmoms ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, som er indrettet til befordring af højst 9 personer.

Der er således ikke fradragsret for den beregnede moms ved anskaffelse af bilen.

2016:

[...]

Moms:

Det følger af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, at der ikke er fradragsret for købsmoms ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, som er indrettet til befordring af højest 9 personer.

Da det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkeligt godtgjort, at køretøjet anvendes erhvervsmæssigt, er det videre Skattestyrelsens opfattelse, at køretøjet ikke vedrører den momspligtige virksomhed.

Bogføringsfejlen, hvor der fejlagtigt er fratrukket købsmoms tre gange af den ekstraordinære leasingydelse, er således ikke udtryk for, at du har haft en udgift, der er fradragsberettiget.

Tilsvarende er der fejlagtigt taget fradrag for købsmoms af posteringerne, hvor køretøjets anskaffelsessum omkostningsføres og afskrivningen for 2015 tilbageføres. Bogføringsfejlen er således ikke udtryk for, at du har haft en udgift, der er fradragsberettiget.

[...]

Vi nedsætter på den baggrund din købsmoms for 1. og 2. halvår 2016 med

1. halvår 2016 121.241 kr.

2. halvår 2016 82.500 kr.

Handler leverandøren derimod i egenskab af privatperson er leveringen ikke momspligtig.

Da køretøjet ikke vedrører den momspligtige virksomhed, anses du ikke for at handle i egenskab af afgiftspligtig person, og der er ikke tale om et afgiftspligtigt salg.

På denne baggrund ændres salgsmomsen for 1. halvår 2016 ikke.

2017:

Skat

[...]

Skattestyrelsens afsluttende bemærkninger:

De indsendte bemærkninger af 15. oktober 2020 og oplysningerne, der fremkom på mødet den 9. november 2020, har ikke givet anledning til en ændret stillingtagen. Du anses ikke for at havde indkøbt køretøjet med henblik på momspligtigt videresalg.

Ud over de i det tidligere udsendte forslag af 2. september 2020 anførte begrundelser bemærker Skattestyrelsen at:

•

Det er vores opfattelse at der skal sondres mellem økonomiske transaktioner udøvet som led i en kommerciel virksomhed og økonomiske transaktioner primært udøvet i egenskab af privatperson. Umiddelbart efter første anskaffelse indgår køretøjet i en ”sale and leaseback” transaktion, hvor [virksomhed1] v/[person1] er leasingtager. Hensigten ved anskaffelsen af køretøjet må derfor anses for at være privat anvendelse i et leasingforhold, og ikke momspligtigt videresalg.

•	Det er oplyst, at køretøjet efter afmelding fra registrering står til salg ved [finans1] ApS. Henset til køretøjets art er de mest anvendelige i sommerhalvåret. I denne periode, hvor køretøjet er attraktivt, står det ikke til salg, men indgår i et leasingforhold hvor [person1] er leasingtager.

•

Af oplysningerne omkring kommisionsaftalen fremgår det, at forhandleren ikke modtager noget vederlag for at have køretøjet stående til salg. Vederlaget består i at forhandleren får betaling af leasinggiver, når der formidles en ny leasingaftale for køretøjet. Det oplyses videre, at køretøjet er nødt til at stå til salg, da de ellers ikke vil være dækket af en forsikring i den periode, hvor de er afmeldt fra registrering.

•

I forhold til vurderingen af om der er tale om en leasing ydelse eller tale om levering af en vare, henvises der i bemærkningerne til at [finans6] har fremsendt et bindende svar fra SKAT j-nr. [sag1], hvor SKAT har accepteret det anvendte koncept. Det er jeres opfattelse, at leasingen af Audi R8 skal accepteres som en leasingydelse i de 6 mdr., som bilen er leaset.

Vi anser ikke det bindende svar for at være sammenligneligt med situation i denne sag, da ejendomretten her er overgået til leasingtager. Dette fremgår af allongen til leasingkontrakten, der er indsendt i forbindelse med kontrollen. At der ikke sker overgang af ejendomsretten er en forudsætning i det bindende svar, og derfor også en forudsætning for, at det bindende svar kan påberåbes.

Videre fremgår det af momslovens § 4, stk. 3, nr. 2, som har været gældende i hele perioden, at som levering af en varer anses endvidere faktisk overdragelse af en vare i henhold til en kontrakt, som vedrører udlejning af en vare for et bestemt tidsrum eller salg på kredit, med en klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren eller køberen senest ved betaling af det sidste lejebeløb eller afdrag.

Af oplysningerne i motorregistret fremgår det, at køretøjet har indgået i et leasingforhold i perioden 26-07-2017 til 25-09-2017, hvor [finans3] A/S er registreret som ejer af køretøjet og leaser det ud til en 3. mand.

Ifølge de fremlagte køb og salgsfaktura er du ejer af køretøjet i perioden 30-09-2016 til 19-09-2017, hvor det efter det oplyste i bemærkningerne til Skattestyrelsens forslag til afgørelse skulle stå til salgs hos [finans1] ApS.

På mødet den 9. november 2020 oplyste du, at køretøjet har stået hos [finans5], da de havde en kunde til køretøjet. Du oplyste, at grunden til at det er leaset ud i din ejertid må være, at du har været langsom til at skrive en faktura.

Der er således usikkerhed om, hvor køretøjet reelt har befundet sig. På den ene side bekræfter [finans1] ApS i den fremsendte mail, at køretøjet har stået til salg hos dem, mens det på mødet oplyses, at det har stået hos [finans5], da det var dem som havde en kunde til køretøjet.

Skattestyrelsen fastholder vores vurdering af, at du ikke handler i egenskab af afgiftspligtig person, og at køretøjet er anskaffet med henblik på privat anvendelse, samt at der ved indgåelse af kontrakten med [finans6] GmbH momsmæssigt er tale om levering af en vare og ikke en ydelse.

[...]

Samlet ændring:

[...]

Skattestyrelsen opkræver dig, efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, yderligere 339.430 kr. i moms for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016.

[...]

10. Derfor kan vi ændre din skat og moms efter den ordinære frist

[...]

10.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

[...]

Moms

Ændring af momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2017 efter angivelsesfristens udløb

Den ordinære frist for fastsættelse eller ændring af momstilsvar for 1. januar 2015 til 30. juni 2017 er udløbet efter skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Det er vores opfattelse, at sagen er omfattet af de ekstraordinære frister, som fremgår af skatteforvaltningsloven § 32. Med henvisning til skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 kan et momstilsvar fastsættes eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er vores opfattelse, at der i dette tilfælde er tale om minimum grov uagtsomhed i forbindelse med:

At du har fratrukket købsmoms af udgifter der er af privat karakter, som du burde havde vist ikke var fradragsberettiget, at du ved handel med afgiftspligtige personer i andre EU-lande ikke har angivet erhvervelsesmoms af købene, som du er betalingspligtig af og at du har angivet forkerte momstilsvar.

Ifølge skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 kan en ansættelse i henhold til de i stk. 1 nævnte tilfælde kun foretages, hvis betingelserne omkring 6 måneders reaktionsfristen i skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 er overholdt.

6 måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor vi har erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at kunne varsle en korrekt afgørelse. Vi anser kundskabstidspunktet for at være den 5. marts 2020 hvor vi har modtaget det sidste bogføringsmateriale vedr. EU-køb i 2015 samt redegørelse for den erhvervsmæssige anvendelse af køretøjerne.

Vi har først efter denne dato kunne opgøre vores krav, hvorfor det er vores opfattelse, at der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Det er således vores opfattelse, at fristen for at varsle en ændring af momstilsvaret for perioderne 1. januar 2015 til 30. juni 2017 er den 5. september 2020.

[...]”

Som led i Skatteankestyrelsens behandling af klagen har Skattestyrelsen den 29. marts 2021 indsendt yderligere bemærkninger:

”[...]

Der fremgår ikke konkrete oplysninger af klagen, som vil kunne danne grundlag for ændringer. Derfor fastholder Skattestyrelsen sin afgørelse.

Punkt 1: Påstand om forældelse

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 1. december 2020 anses [person1] ikke for, at havde indkøbt køretøjerne med henblik på momspligtigt videresalg. Det er Skattestyrelsens vurdering, at han ikke handler i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1 og at køretøjerne er anskaffet med henblik på privat anvendelse i et leasingforhold. Der er således taget fradrag for udgifter af privat karakter der er den erhvervsmæssige virksomhed uvedkommende.

Det er vores opfattelse jf. punkt 10 i afgørelsen, at der i dette tilfælde er tale om minimum grov uagtsomhed i forbindelse med, at [person1] har fratrukket købsmoms af udgifter der er af privat karakter, som han burde havde vist ikke var fradragsberettiget, at han ved handel med afgiftspligtige personer i andre EU-lande ikke har angivet erhvervelsesmoms af købene, som han er betalingspligtig af og at han har angivet forkerte momstilsvar.

Ud over ovenstående anførte begrundelser har skattestyrelsen i sin vurdering lagt vægt på følgende:

•	At der ikke er tale om simple bogføringsfejl.
•	At der er angivet urigtige momstilsvar for alle afregningsperioder.
•	At der er en væsentlig sammenblanding af virksomhedens økonomi og privatsfæren.
•	At der ved handel med afgiftspligtige personer i andre EU-lande ikke er angivet erhvervelsesmoms af købene, som [person1] er betalingspligtig af. Han har således ved anvendelsen af dit cvr-nr. opnået en uberettigede fordel i forhold til en almindelig privat køber.

Af side 2 i klagen fremgår følgende påstand:

[...]

Det er Skattestyrelsens opfattelse at de resterende fejl som primært omfatter punkt 8 og 9 i afgørelsen også er udtryk for, at [person1] har handlet minimum groft uagtsomt.

I vores vurdering har vi lagt vægt på at der for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017 er taget fradrag for købsmoms for private udgifter relateret til drifts-, og leasingudgifter vedr. privat anvendelse af køretøjerne i leasingperioderne, samt køb af private aktiver som fladskærms TV og badebassin.

Derudover er der for alle afregningsperioder i 2016-2018 ikke angivet korrekt momstilsvar og der er således en skyldig ej angivet moms på 171.565 kr. for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017.

Det fastholdes videre at der i forhold til kravet på de 12.000 kr. der fremgår af punkt 1 i afgørelsen, er handlet minimum groft uagtsomt, henset til at det under sagen er forsømt at indsende materialet, hvilket har resulteret i, at sagsbehandlingstiden er blevet forhalet, og perioden, der ved opstart af kontrollen var inden for de ordinære ansættelsesfrister, nu er forældet efter de ordinære genoptagelsesregler.

Punkt 2: Påstand om ret til fradrag

I henhold til momssystemdirektivets art. 2, stk. 1 vil en transaktion alene være afgiftspligtig såfremt den er gennemført af en afgiftspligtig person, som optræder i denne egenskab. Det er Skattestyrelsen opfattelse at der ved salg af køretøjerne til leasingselskaberne og efterfølgende tilbagekøb efter endt leasingperiode er tale om rent private transaktioner der ikkeer udtryk for økonomisk virksomhed.

Som det fremgår af afgørelsen anses [person1] ikke for at havde indkøbt køretøjet med henblik på momspligtigt videresalg. Vi fastholder på den baggrund vores vurdering af, at han ikke handler i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1 og at køretøjerne er anskaffet med henblik på privat anvendelse.

I vores vurdering har vi bl.a. lagt vægt på følgende som fremgår af afgørelsen:

•

Det er Skattestyrelsens opfattelse at der skal sondres mellem økonomiske transaktioner udøvet som led i en kommerciel virksomhed og økonomiske transaktioner primært udøvet i egenskab af privatperson. Umiddelbart efter første anskaffelse indgår køretøjerne i en "sale and leaseback" transaktion, hvor [person1] personligt, eller hans virksomhed [virksomhed1] er leasingtager. Hensigten ved anskaffelsen af køretøjerne må derfor anses for at være privat anvendelse i et leasingforhold, og ikke momspligtigt videresalg.

•	Det er oplyst, at køretøjerne efter afmelding fra registrering står til salg ved [finans1] ApS. Henset til køretøjets art er de mest anvendelige i sommerhalvåret. I denne periode, hvor køretøjerne er attraktivt, står det ikke til salg, men indgår i et leasingforhold hvor [person1] er leasingtager.

•

Af oplysningerne omkring kommisionsaftalen fremgår det, at forhandleren ikke modtager noget vederlag for at have køretøjerne stående til salg. Vederlaget består i at forhandleren får betaling af leasinggiver, når der formidles en ny leasingaftale for køretøjerne. Det oplyses videre, at køretøjerne er nødt til at stå til salg, da de ellers ikke vil være dækket af en forsikring i den periode, hvor de er afmeldt fra registrering.

•

Det fremgår af den indsendte klage og bemærkningerne til Skattestyrelsens forslag, at køb og salgstransaktionerne i ejer perioderne og anvendelsen i leasingperioderne skal behandles særskilt. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at salget til leasingselskabet og den efterfølgende tilbageleasing vil være kunstigt at opdele

Vedr. korrekt udstedelse af faktura og køb af det samme køretøj 3 gange efter endt leasingperiode

Det fremgår af side 3 i klagen, at der i forbindelse med salg af bilerne er udstedt korrekt fakturaer, hvilket underbygger at bilerne er indkøbt med henblik på videresalg.

I forbindelse med køb og salg af køretøjet Ferrari til [finans4] GmbH i 2017 så fremgår det at hverken købet eller salget indtægts-, eller omkostningsført.

Ved køb af køretøjet fra [finans4] GmbH i 2017 er posteringen på 908.992 kr. bogført som en hævning på erhvervskontoen og modposten er bogført på konto 6130 - årets hævninger, kontant.

Ved det efterfølgende tilbagesalg af køretøjet til [finans4] GmbH er der indbetalt 723.278 kr. på [person1]s private bankkonto, hvorfra der er overført 723.000 kr. til hans erhvervskonto. Den bogførte indbetaling på hans erhvervskonto er modposteret på konto 6130 -Årets hævninger, kontant. Salget af køretøjet er ikke bogført som omsætning.

[...]

Differencen mellem købs-, og salgspris vurderes at udgør betaling for den ekstraordinære leasing ydelse vedrørende en ny leasingaftale indgået med [finans3] A/S. Den ekstraordinære leasingydelse ses ikke at være bogført.

Henset til ovenstående er der ved bogføringen tilkendegivet, at køretøjet er købt og solgt privat, hvilket understøtter, at hensigten ved anskaffelsen har været privat anvendelse.

Yderligere så fremgår det af bogføringen at salget af køretøjet Ferrari i 14. maj 2018 ikke er medtaget i resultatopgørelsen som en del af virksomhedens skattepligtige omsætning.

At samme køretøj tilbagekøbes 3 gange efter endt leasingperiode, finder Skattestyrelsen videre dokumenterer, at hensigten ved indkøb af køretøjet ikke er momspligtigt videresalg, men privat interesse i at lease køretøjet.

Vedr. Audi R8

I forhold til vurderingen af, om der er tale om en leasing ydelse eller tale om levering af en vare, henvises der til at [finans6] har fremsendt et bindende svar fra SKAT j-nr. [sag1], hvor SKAT har accepteret det anvendte koncept. Det er virksomhedens opfattelse, at leasingen af Audi R8 skal accepteres som en leasingydelse i de 6 mdr., som bilen er leaset.

Skattestyrelsen anser ikke det bindende svar for at være sammenligneligt med situation i denne sag, da ejendomretten her er overgået til leasingtager. Dette fremgår af allongen til leasingkontrakten, der er indsendt i forbindelse med kontrollen. At der ikke sker overgang af ejendomsretten er en forudsætning i det bindende svar, og derfor også en forudsætning for, at det bindende svar kan påberåbes.

Vedr. køretøjerne har været sat til salg, hvilket er bekræftet af 3. mand

Det fremgår af side 3 i klagen at bilerne alene har været en del af klagers lager, og at bilerne har været sat til salg, hvilket også er bekræftet af 3. mand.

Af oplysningerne i motorregistret fremgår det, at køretøjet Audi R8 har indgået i et leasingforhold i perioden 26-07-2017 til 25-09-2017, hvor [finans3] A/S er registreret som ejer af køretøjet og leaser det ud til en 3. mand.

Ifølge de fremlagte købs-, og salgsfaktura er [person1] ejer af køretøjet i perioden 30-09- 2016 til 19-09-2017, hvor det efter det oplyste skulle stå til salgs hos [finans1] ApS.

På mødet den 9. november 2020 oplyste [person1], at køretøjet har stået hos [finans5], da de havde en kunde til køretøjet.

Punkt 3: Øvrige bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse

Det fremgår af side 4 i klagen, at det i praksis er almindeligt anerkendt, at en forkert udstedt faktura kan korrigeres ved udstedelse af en kreditnota.

Det følger det af momslovens § 52 a, stk. 7 at virksomheder, der fejlagtigt har anført moms på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, skal indbetale momsbeløbet til Skatteforvaltningen.

I afgørelsen er der vejledt om nedenstående muligheder for berigtigelse af fejlagtigt anført moms.

[...]”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar med 847.738 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2017, idet virksomheden ikke har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Repræsentanten har tillige nedlagt påstand om, at virksomheden i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2018 med rette har taget fradrag med i alt 998.849 kr. for købsmoms ved køb af køretøjerne Audi A5, Ferrari og Audi R8, jf. momslovens § 42, stk. 6. Heraf vedrører de 598.849 kr. perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2017.

Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført (uddrag):

”[...]

Ad påstand – forældelse

Det er som anført vores påstand, at klager ikke har handlet groft uagtsomt. Det er korrekt, at klager ikke har haft fuldstændig styr på sit regnskab, på trods af at det hans ansvar. Den største del af korrektionerne vedrører det forhold, at Skattestyrelsen ikke anerkender, at klager har indkøbt biler efter endt leasing med henblik på videresalg. Når de forhold tages ud af Skattestyrelsens ligning, restere der alene fejl, som i værste tilfælde kan tilregnes klager som simpelt uagtsomt.

Det er vores opfattelse at

•	Bilerne er indkøbt med videresalg for øje, derved er der momsfradrag for anskaffelses- omkostninger, jf. momsloven § 42, stk. 6
•	Bilerne har ikke været indregistreret i ejerperioden, derved er bilerne ikke anvendt hverken privat eller erhvervsmæssigt af [person1]
•	Bilerne er indkøbt som en "lagerbil"
•	Bilerne er efterfølgende solgt med korrekt med moms
•	De leasingaftaler [person1] har indgået er ikke usædvanlige. I rigtig mange leasingaftaler er det en betingelse, at leasingtager er forpligtiget til at anvise en køber af bilen eller selv at købe bilen. I klagers tilfælde har klagers virksomhed købt bilerne med henblik på videresalg og bilerne er blevet videresolgt.

Det forhold, at leasingtager og køber ender med at være sammenfaldende, ændrer ikke på, at transaktionerne skal behandles hver for sig. Skattestyrelsen har endda i flere tilfælde i lignede sager, som vi har kendskab til, anerkendt at køber har ret til fradrag for momsen ved køb af en bil efter endt leasing aftale, når bilen købes med henblik på videresalg. Skattestyrelsen har ikke på nogen måde i de tilfælde anført, at det kan være et problem, at der er sammenfald mellem den tidligere leasingtager og køberen af bilen.

Derfor er det helt klart vores opfattelse, at klager har afregnet korrekt moms vedrørende køb og videresalg af bilerne. Der er korrekt, at klager ikke har angivet erhvervelsesmoms ved køb af bil i Tyskland. Eftersom købet tilsvarende giver klager ret til fradrag, er der alene tale om en statistisk oplysning, som ikke har nogen fiskal betydning. Klager er enig i, at købene burde have været oplyst i Rubrik A – køb af varer i andre EU-lande, samt medtaget som indgående afgift og moms af varekøb i udlandet. Der er tale om en simpel forglemmelse.

Det forhold, at klager ikke har angivet købet i Rubrik A på momsangivelsen, er langt fra nok til at klagers momsangivelser for perioden 01.01.2015 til 30.06.2017 kan genoptages som følge af, at klager har udvist grov uagtsomhed.

Skattestyrelsen kan alene ændre klagers momsangivelse for perioden 01.07.2017 og frem.

Når klager ikke har udvist grov uagtsomhed ved angivelse af moms, så har Skattestyrelsen ikke haft noget grundlag for at forhøje klagers momstilsvar for perioden 01.01.2015 til 30.06.2017 med kr. 851.281.

Ad påstand – ret til fradrag

Uanset resultatet af Landsskatterettens vurdering af vores påstand om at klager ikke har hand- let groft uagtsomt, så er det som også nævnt ovenfor, vores opfattelse at klager har ret til at fratrække moms, når biler indkøbes med henblik på videresalg, jf. momsloven § 42, stk. 6.

Momsen er transaktionsbaseret hvilket betyder, at de enkelte transaktioner skal behandles sær- skilt.

Det forhold, at der er sammenfald mellem en tidligere leasingtager og en køber af en bil, kan på ingen måde have betydning for en vurdering af, om en bil bliver indkøbt med henblik på videresalg. Den momsmæssige behandling af en leasingaftale, kan på ingen måde smitte af på den momsmæssige behandling af købet af samme bil.

Ved vurderingen af om klager har ret til fradrag for moms ved køb af en bil efter momslovens

§ 42, stk. 6, skal der alene tages hensyn til, om bilen bliver indkøbt med henblik på videresalg. Ifølge bestemmelsen har virksomheder, der forhandler motorkøretøjer ret til fradrag for moms ved køb af motorkøretøjer, der indkøbes med henblik på videresalg. Der er tale om et fuldstændig objektivt kriterie.

I nærværende sag er det direkte konstaterbart, at klager har videresolgt de indkøbte biler. Der kan således ikke herske nogen tvivl om, at bilerne er indkøbt med henblik på videresalg. Derfor er Skattestyrelsens afgørelse direkte forkert på dette punkt.

I forbindelse med salg af bilerne har klager udstedt korrekte fakturaer. Hvilket også underbyg- ger, at bilerne er købt med henblik på videresalg.

De indkøbte biler har på intet tidspunkt i klagers ejerperiode været indregistreret til klager. Klager har således på ingen måde anvendt bilerne privat eller til erhvervsmæssige formål, hvor fradragsretten skal begrænses efter momslovens § 42, stk. 1 nr. 6. Motorkøretøjerne har alene været en del af klagers lager. Bilerne har været sat til salg, hvilket også er bekræftet af 3. mand.

Vi har i tilsvarende sag med en anden kunde klaget over Skattestyrelsens afgørelse. Efter ind- sendelsen af klagen ændrede Skattestyrelsen sin afgørelse og derfor blev klagen trukket. Sagen nåede umiddelbart ikke at få et journalnr. i Landsskatteretten inden den blev trukket. Klagen blev indsendt den 24. april 2017.

Yderligere har vi fra Skattestyrelsens side set eksempler på afgørelser, hvor Skattestyrelsen på baggrund af et tilsvarende antal handler har anset private personer, for at drive økonomisk virksomhed med handel af motorkøretøjer, hvorfor Skattestyrelsen har opkrævet moms af deres salg. Uagtet at de private personer ikke har anset handlerne for at ske i egenskab af afgiftspligtig person.

Skattestyrelsen påstår at køb af det samme køretøj 3 gange efter endt leasingperiode dokumentere at køretøjet ikke indkøbes med henblik på videresalg. Det er helt almindelig praksis på leasingområdet at leasingtager skal anvise en køber. At køber på trods af salgsbestræbelser ikke har formået at afhænde køretøjet, til andre end leasingselskaber, ændrer ikke på at køretøjet faktisk er solgt.

I nedenstående oversigt er beløb vedrørende køb af biler med henblik på videresalg for hele perioden medtaget. For de biler der er købt i perioden 01.01.2015 til 30.06.2017 er beløbene alene relevante, såfremt Landsskatteretten mod vores forventning kommer frem til, at klager har handlet groft uagtsomt.

Afsnit i afgørelsen	Periode	Beløb
2. Audi A5	2. halvår 2015	35.714
5. Ferrari	1. halvår 2017	227.248
5. Ferrari	2. halvår 2017	206.250
5. Ferrari	1. halvår 2018	193.750
6. Audi R8	1. halvår 2015	135.689
6. Audi R8	1. halvår 2016	117.698
6. Audi R8	2. halvår 2016	82.500

I alt		998.849

Bilagene er udstedt til klagers virksomhed, se vedlagte eksempler.

Ad 6. Audi R8

I forhold til Skattestyrelsens vurderingen af, om der er tale om en leasing ydelse eller tale om levering af en vare, har [finans6] fremsendt vedlagte bindende svar fra SKAT j-nr. [sag1], hvor SKAT har accepteret det anvendte koncept. Det er derfor vores opfattelse, at leasingen af Audi R8 skal accepteres som en leasingydelse i de 6 mdr. som bilen er leaset.

[finans6] oplyser til os, at i 2015 var sådanne koncepter accepteret, som også fremgår af det bindende svar. Skattestyrelsen henviser i forslag til afgørelse til c-164/l 6, som er afsagt 4.17.2017. Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal se på hvilke regler/praksis som var accepteret/gældende på tidspunktet for indgåelse afaftalen, for at kunne vurdere om der er tale om en leasingaftale.

Klager har indgået denne leasingaftale i god tro i 2015, og bør ikke belastes af, at der i 2017 er afsagt en afgørelse af EU-domstolen.

Ved efterfølgende køb af bilen er den købt med videre salg for øje, og bilen har i ejerperioden ikke være indregistreret og der er derfor moms fradrag for erhvervelsesmomsen på det tidspunkt.

Øvrige bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse

Hvis ikke vores opfattelse anerkendes, er det vores vurdering at klager skal have adgang til at ændre salgsmomsen, da salget ikke skulle have været med moms, og køber har som udgangspunkt ikke momsfradrag for fejlagtigt anført moms. Når der er tale om salg af personbiler vil køber ved en faktura uden moms kunne anvende reglerne for brugtmoms ved videresalg. I det her tilfælde vil en ikke ændring af fakturaen derfor få konsekvenser i forhold til hvordan bilen efterfølgende momsmæssigt skal behandles, hvilket ikke er korrekt.

I praksis er det almindeligt anerkendt, at en forkert udstedt faktura kan korrigeres ved udstedelse af en kreditnota.

Opsummering

[...]”

Repræsentanten har fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”[...]

Punkt 1: Forældelse

Det er stadig vores påstand, at en del af sagen er forældet.

Langt den største del af reguleringen, som Skattestyrelsen bruger som løftestang, for at staturer grov uagtsomhed hos virksomheden, vedrører det forhold, at Skattestyrelsen ikke vil anerkende, at virksomheden har indkøbt bilerne med henblik på videresalg.

Virksomheden har i den forbindelse opnået momsfradragsret, ligesom der ved videresalget er opkrævet moms.

Det kan utvivlsomt konstateres, at bilerne rent faktisk både er købt og videresolgt af virksom- heden. Derfor virker derfor yderst bemærkelsesværdigt, at Skattestyrelsen påstår, at bilerne ikke er købt med henblik på videresalg.

Punkt 2. Ret til fradrag

Det er stadig vores påstand, at når en virksomhed indkøber biler med henblik på videresalg, opnår virksomheden som en naturligt følge heraf ret til fradrag for momsen af købet. Det er objektivt konstaterbart, at virksomheden har solgt bilerne.

Vedrørende salg af køretøjer i henhold til kommissionsaftale, så er det et ganske almindeligt vilkår i en kommisionsaftale, at en forhandler ikke modtager vederlag, for at have en bil stående til salg. Lidt på samme vilkår som hos en ejendomsmægler – solgt eller gratis. Forhandleren modtager derfor alene et vederlag, når salget bliver gennemført. Forholdet skal derfor tillægges stor betydning i forhold til underbyggelse af netop det forhold, at virksomheden forsøger at skabe indtægter af en vis varig karakter.

Det forhold, at samme køretøj tilbagekøbes 3 gange efter endt leasing, ændrer ikke på at det kan konstateres, at køretøjet rent faktisk bliver solgt i alle tre tilfælde. Igen indtægter af en vis varig karakter. Det er desuden her vigtigt at anføre, at der er tale om et mere specielt køretøj, hvor køberskaren er yderst begrænset.

Det er grunden til, at den samme bil sælges 3 gange og ikke indehaverens egen interesse i selv at køre i bilen.

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse, at virksomheden blot efterfølgende kan søge om genoptagelse af den betalte moms. Det giver således ingen mening, for hvis Skattestyrelsen faktisk var af den overbevisning, at salgene skulle være uden moms, så burde Skattestyrelsen allerede ved kontrollen få dette forhold reguleret.

Når virksomheden over en årrække har salg med moms af biler, så kan Skattestyrelsen ikke på nogen måde statuere, at der ikke er indtægter af en vis varig karakter.

[...]”

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Ved skriftligt indlæg af 11. oktober 2022 har Skattestyrelsen fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”[...]

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed. Skattestyrelsen har forhøjet klagers tilsvar med i alt 1.310.103 kr., for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2108, herunder ekstraordinær genoptagelse i perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2017.

Ifølge indstillingen udgør dog det påklagede beløb alene 1.247.738 kr.

Som det fremgår af oplysningerne, har klager i perioden drevet virksomhed med vagtordninger og sikkerhedstjeneste som enkeltmandsvirksomhed uden ansatte. Klager har i perioden haft 2 varebiler indregistreret til brug for virksomheden. Derudover har klager købt, leaset og solgt 3 personbiler i luksusudgaven. Bilerne har været registreret på hvide plader og til privat brug.

Fradrag for udgifter til personmotorkøretøjer

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen i sin helhed. Skattestyrelsen finder fortsat at klager ikke har fradrag for udgifterne til leasing, køb og drift af køretøjer indrettet til personbefordring, jf. § 37, stk. 1 og § 42, stk. 1 nr. 6, da udgifterne ikke vedrører den momspligtige aktivitet.

Efter momslovens § 37 kan registreret virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående afgift, fradrage momsen efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13. Der er således ikke fradrag for private udgifter.

Det bemærkes at § 38 ikke finder anvendelse på udgifter til anskaffelse og drift af personbiler alene indrettet til personmotorkøretøjer. Tilsvarende for mindre varebiler, hvor reglerne i § 41, stk. 1 finder anvendelse.

Uanset om en personmotorkøretøj anvendes til den momspligtige virksomhed, vil fradragsretten skulle opgøres efter reglerne i § 42 på anskaffelsestidspunktet. Her fremgår det, at udgangspunktet er, at der IKKE er fradrag for drift og anskaffelse af disse biler, uanset deres anvendelse i virksomheden til momspligtige aktiviteter.

En undtagelse til dette findes dog i stk. 4-5, hvor det fremgår at der kan fratrækkes et særligt momsbeløb for personbiler leaset i mindst 6 måneder og anvendt til 10 % i den momspligtige virksomhed. Det er dog en forudsætning, at anvendelsen kan dokumenteres, og at leasingselskabet har afgivet de oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af det månedlige fradragsbeløb, jf. § 57, stk. 5 i dagældende momsbekendtgørelse. § 38 finder her anvendelse i det omfang, at virksomheden både momspligtige og momsfritagne aktiviteter.

Videre findes en undtagelse i stk. 6 for bl.a. bilforhandlere. Det er en forudsætning, at de omhandlede motorkøretøjer er købt med henblik på videresalg, og at dette kan dokumenteres.

Efter § 13, stk. 2 er levering af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, f.eks. § 37 og § 42, fritaget for moms. Der skal således ikke opkræves moms ved salget.

Klager har fratrukket momsen af anskaffelse, leasing, drift m.v. af alle driftsudgifter forbundet med klagers biler, både vare- og personbiler. Klager har dog ikke ført kørebog eller nærmere dokumenteret nogle af bilernes erhvervsmæssige brug. Det er dog oplyst, at 2 af varebilerne anvendes til virksomhedens formål.

Klager finder videre at kunne anses som en ”bilforhandler” i stk. 6 forstand. Dette er Skattestyrelsen fortsat ikke enig i.

Som det fremgår af oplysningerne, drejer det sig alene om 3 biler, som indehaveren eller virksomheden har korttidsleaset, købt, solgt og leaset igen. Ifølge de fleste registreringer er det indehaveren, der har indgået aftalerne med leasingselskaberne. Salget af bilerne er dog alene sket som led i et ”sale and leas back” arrangement.

Efter Skattestyrelses opfattelse har klager alene anvendt bilerne til privat formål. Klager har dermed ikke fradragsret for anskaffelsen, leasing m.v. og skulle ikke havde tillagt moms ved salget.

Klager har videre ikke dokumenteret end sandsynliggjort, at bilerne, f.eks. Ferrari, er anvendt til momspligtige formål, f.eks. alarmudkørsel hos kunder, f.eks. ved fremlæggelse af parkeringsudgifter, udgifter til brændstof m.v., hvor klager samtidig tidsmæssigt har registreret et alarmopkald fra en kunde eller lignende.

Med de af Skatteankestyrelsen anførte oplysninger og begrundelse indstiller Skattestyrelsen stadfæstelse af punktet, og fastholder at klager ikke har momsfradrag for udgifterne, jf. § 37 og § 42 modsætningsvis.

Erhvervelsesmoms

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen på punktet. Der henvises til afgørelsen og til indstillingen.

Angående klagers bemærkninger om at daværende SKAT skulle havde godkendt konceptet i et bindende svar fra 2010, bemærkes det, at det bindende svar ikke er adresseret til klager, ikke drejer sig om en leasingaftale tilsvarende klagers samt drejer sig om registreringsafgiftsloven og ikke momsloven. Ligeledes fremgår det klart af oplysningerne, der modsat klagers kontrakt og den tilhørende allonge er tale om en leaset køretøj, som både under og efter leasingperioden tilhører leasinggiver, og skal tilbageleveres til denne.

Ekstraordinær genoptagelse

Skattestyrelsen fastholder at Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre klagers momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2017 ud over fristerne i Skatteforvaltningslovens § 31, jf. også de af Skatteankestyrelsen anførte grunde.

Klager har således fratrukket moms af udgifter, der ikke er knyttet til den momspligtige aktivitet, jf. § 37, stk. 1, lige som klager har fratrukket udgifter til personmotorkøretøjer, som ikke er fradragsberettiget, jf. også § 42, stk. 1 nr. 6. Videre har klager ikke beregnet og angivet hverken erhvervelsesmoms eller betalingspligtig moms, uanset om dette evt. alene ville medføre statistiske oplysninger på momsangivelsen. Dette er dog ikke tilfældes for klager, jf. den manglende fradragsret. Endelig er der differencer mellem klagers bogføring og momsangivelser for hver eneste momsperiode, både for salgsmomsen og købsmomsen.

Skattestyrelsen fastholder at klager mindst groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag efter § 32, stk. 1 nr. 3 og at fristerne i stk. 2, både 3 måneders fristen og 6 måneders fristen er overholdt.

[...]”

Repræsentanten har ved skriftligt indlæg af 25. oktober 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Indledningsvist skal vi bemærke, at vi ikke er enige i Skatteankestyrelsens indstilling [...].

Vi fastholder både vores påstand omkring forældelse og vores påstand omkring fradragsret.

Forældelse

[person1] har ikke handlet groft uagtsomt. Den langt overvejende del af ændringen af momstilsvaret skyldes, at Skattestyrelsen ikke imødekommer virksomhedens ret til fradrag for moms i forbindelse med køb af biler, der bliver indkøbt med henblik på videresalg.

Ses der bort fra de få transaktioner vedrørende de omhandlede biler, så er der ikke nogen tvivl om, at påstanden om at [person1] har handlet groft uagtsom, aldrig ville have været fremsat. Det er netop disse transaktioner, der har løftet ændringen i virksomhedens momstilsvar op på et niveau, hvor påstanden bliver interessant for Skattestyrelsen.

Fradragsret

Moms vedrørende virksomhedens køb af de omhandlede biler er omfattet af fradragsretten i momslovens § 37 jf. momslovens S 42, stk. 6.

Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens fortolkning af bestemmelsen er meget mere restriktiv end det på noget tidspunkt har været bestemmelsens hensigt. Bestemmelsen har aldrig haft til formål at begrænse en virksomheds ret til at fratrække moms af varer, der indkøbes med henblik på videresalg. Bestemmelsens hensigt har alene været at begrænse en virksomheds fradragsret for moms vedrørende omkostninger, der har relation til personbefordring.

Ordlyden af momslovens S 42, stk. 6 er følgende: "Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, kan uanset bestemmelsen istk. 1, nr. 6, fradrage afgiften af indkøb m.v. til disse formål."

Alene ud fra ordlyden i bestemmelsen er det tydeligt, at når en virksomhed indkøber et motorkøretøj medhenblik på videresalg, så er der ret til fradrag for købsmoms. Det er ikke kun egentlige bilforhandlere, hvis hovedaktivitet er køb og salg af biler, der er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen nævner alene at virksomheder, der forhandler motorkøretøjer, kan fratrække moms af indkøb m.v. til disse formål. En virksomhed, der har købt en vare og solgt den pågældende vare, har forhandlet denne vare. Bestemmelsen skal ikke fortolkes mere restriktivt end det.

En anden fortolkning efterlader virksomhederne i et ikke acceptabelt tomrum. Hvis man anvender bestemmelsen anderledes, så risikerer virksomhederne, at Skattestyrelsen efterfølgende påstår, at virksomheden har haft momspligtigt salg af bilerne og derfor burde have opkrævet moms ved salget. Problemet er bare, at virksomhederne ikke ved, hvor mange bilhandler, der skal til.

Af den oprindelige bestemmelse i §16 i lov om almindelig omsætningsafgift fra 1967 og bemærkningerne til denne bestemmelse er det endnu mere tydeligt, at fradragsbegrænsningen alene skal vedrøre udgifter til personbefordring og ikke køb af en bil med henblik på videresalg.

Af §16, stk. 3 litra f, fremgår at følgende er undtaget fra fradragsretten "Personbefordring, herunder anskaffelse og drift af personkøretøjer, samt hotelophold".

Yderligere fremgår følgende af § 16, stk. 5, "Såfremt virksomheden udlejer personkøretøjer, kan afgiften af indkøb m.v. til dette formål uanset bestemmelsen i stk. 3, punkt f, medregnes til virksomhedens indgående afgift. "

Det er således helt tydeligt, at bestemmelsen alene skal bruges til at begrænse virksomhedernes fradragsret, for moms at omkostninger, der anvendes til personbefordring.

Som et yderligere fortolkningsbidrag fremgår følgende af Skattestyrelsen grønne reglement fra 1990: g. Personmotorkøretøjer - 1. Generelt. - Der er ingen fradragsret ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer (indtil 1 januar 1990 mere end 10 personer). Bestemmelsen omfatter ovennævnte personmotorkøretøjer, der er indregistreret med hvide/sorte nummerplader. Dvs motorkøretøjer, der ihenhold til registreringsafgiftsloven er berigtiget med fuld registreringsafgift (alm personbiler), med nedsat registreringsafgift (hyrevogne), eller som er er fritaget for registreringsafgift (personbiler tilhørende visse statsinstitutioner.

Ingen af de biler, som nærværende sag omhandler, har på noget tidspunkt i virksomhedens ejertid, været indregistreret. Virksomheden har således ikke kunne anvende bilerne til personbefordring. Derfor skal virksomheden heller ikke have begrænset sin fradragsret for køb af bilerne.

Det er vores opfattelse, at det forhold, at der i nærværende sag alene er tale om få handler, ikke diskvalificerer transaktionerne for at være omfattet begrebet økonomisk virksomhed, idet det netop fremgår af den juridiske vejledning afsnit D.A.3.1.4.2.1 at økonomisk virksomhed også omfatter "...mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner". Virksomheden er utvivlsomt en afgiftspligtig person og alle køb og salg i virksomheden er sket i virksomhedens egenskab af afgiftspligtig person.

Alle biler er indkøbt med henblik på videresalg og alle biler er faktisk solgt videre, fuldstændig som en hver anden, der har forhandlet motorkøretøjer.

[...]”

Retsmøde

Virksomhedens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Han gjorde således gældende, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2017, idet virksomheden ikke har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Han gjorde endvidere gældende, at virksomheden med rette har taget fradrag for købsmoms ved køb af køretøjerne Audi A5, Ferrari og Audi R8, jf. momslovens § 42, stk. 6.

Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser. Skattestyrelsen henviste endvidere til Landsskatterettens afgørelse af 3. marts 2023 i en tilsvarende sag med sagsnummer 17-0990680.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har ændret virksomhedens afgiftstilsvar med samlet 1.247.738 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2018, herunder ved ekstraordinær genoptagelse med samlet 847.738 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten skal således tage stilling til, hvorvidt virksomheden har handlet groft uagtsomt i forbindelse med angivelsen af virksomhedens afgiftstilsvar for de omhandlede perioder, herunder hvorvidt virksomheden med rette har angivet fradrag for købsmoms ved køb af køretøjerne, jf. momslovens § 42, stk. 6, og hvorvidt virksomheden med rette har undladt at angive erhvervelsesmoms, jf. momslovens § 4, stk. 3, nr. 2, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med indgåelse af leasingaftale med [finans6] GmbH.

Fradragsret

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:

“Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af momslovens § 42 fremgår:

”Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

[...]

6) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 7.

[...]

Stk. 6. Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, fradrage afgiften af indkøb m.v. til disse formål.

[...].”

Momslovens § 3, stk. 1, har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, mens momslovens § 37 har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 og artikel

168 i dansk ret. Bestemmelserne skal som følge heraf inden for deres ordlyd fortolkes i overensstemmelse med de bagvedliggende direktivbestemmelser, herunder den dertil hørende praksis fra EU-Domstolen.

EF-Domstolen har i sag C-230/94 (Renate Enkler) fastslået, at det påhviler den, der anmoder om et momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for en afgiftspligtig person, og at den erklærede hensigt er bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.

Blandt de omstændigheder afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art, jf. præmis 26.

Såfremt et gode på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter, jf. præmis 27.

I et sådant tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, jf. præmis 28.

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, der driver momspligtig virksomhed med salg af private vagtordninger og sikkerhedstjenester. Virksomheden drives af indehaveren og havde i den omhandlede periode ingen ansatte. I perioden var køretøjerne Citroen C4 Cactus og Audi RS5 indregistreret af virksomheden til ”godstransport erhverv”.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at virksomheden i de omhandlede år havde en momspligtig omsætning på 1.592.111 kr. i 2015, 2.094.579 kr. i 2016, 1.859.865 kr. i 2017 og 1.637.836 kr. i 2018.

Virksomheden har oplyst, at der har været følgende køb af køretøjer i virksomheden:

•	Audi A5 (2. halvår 2015), købsmomsen udgjorde her 35.714 kr.
•	Ferrari (1. halvår 2017), købsmomsen udgjorde her 227.248 kr.
•	Ferrari (2. halvår 2017), købsmomsen udgjorde her 206.250 kr.
•	Ferrari (1. halvår 2018), købsmomsen udgjorde her 193.750 kr.
•	Audi R8 (1. halvår 2015), købsmomsen udgjorde her 135.689 kr.
•	Audi R8 (1. halvår 2016), købsmomsen udgjorde her 117.698 kr.
•	Audi R8 (2. halvår 2016), købsmomsen udgjorde her 82.500 kr.

Virksomheden har købt køretøjerne af leasingselskaberne inkl. moms, hvorefter virksomheden ifølge det oplyste har udbudt køretøjerne til salg.

Virksomheden har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at virksomheden havde en indtægt fra bilsalg på i alt 510.000 kr. ekskl. moms for salg af Audi R8 og Audi A5 i 2016. I forbindelse med sagens behandling i Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen er der fremlagt følgende fakturaer udstedt af virksomheden i forbindelse med salg af køretøjerne Audi A5, Audi R8 og Ferrari:

•	Marts 2016: salg af Audi A5 (faktura 1814) til 160.000 kr. ekskl. moms.
•	Maj 2016: salg af Audi R8 (faktura 1866) til 350.000 kr. ekskl. moms.
•	September 2017: salg af Audi R8 (faktura 2380) til 450.000 kr. ekskl. moms (0 % moms).
•	September 2017: salg af Audi R8 (faktura 2378) til 450.000 kr. ekskl. moms.
•	Maj 2018: salg af Ferrari (faktura 2586) til 825.000 kr. ekskl. moms.

Det er oplyst af virksomhedens repræsentant, at salgsmomsen er angivet og indbetalt til Skattestyrelsen.

De solgte køretøjer er alle købt af virksomheden efter udløb af leasingaftaler indgået med enten virksomheden eller indehaveren som leasingtager.De solgte køretøjer er personbiler (Audi A5, Ferrari 458 og Audi R8), der alle i leasingperioden har været indregistreret til ”privat personkørsel”. De solgte køretøjer har i virksomhedens ejerperiode ikke været indregistreret.

Køretøjerne er solgt til enten det leasingselskab, som har solgt køretøjerne til virksomheden, eller et nyt leasingselskab i forbindelse med etablering af et nyt leasingforhold med enten virksomheden eller indehaveren som leasingtager (sale and lease-back). Ved leasingselskabets betaling for køb af køretøjet modregnes den ekstraordinære førstegangsydelse.

Skatteankestyrelsen har efterspurgt dokumentation i form af underskrevne leasingaftaler, fakturaer vedrørende leasingydelser, købsaftaler i forbindelse med frikøb af køretøjerne og fakturaer, salgsaftaler og fakturaer vedrørende salg af køretøjerne samt betalingsdokumentation for alle tre køretøjer. Anmodningen er delvist imødekommet ved repræsentantens fremsendelse af materiale den 15. august 2022.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med Skattestyrelsen, at virksomheden ikke har ret til fradrag af den indgående afgift ved købet af køretøjerne fra leasingselskaberne, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Der er herved henset til, at der er tale om køb af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højest 9 personer.

Videre finder Landsskatteretten ligeledes i overensstemmelse med Skattestyrelsen, at virksomheden ikke har ret til fradrag af den indgående afgift ved købet af køretøjerne fra leasingselskaberne, jf. momslovens § 42, stk. 6.

Der er herved henset til, at der er tale om enkeltstående salg af tre køretøjer indkøbt for at opfylde leasingstagers forpligtelse efter endt leasingaftale og med henblik på salg i forbindelse med etablering af et nyt leasingforhold med enten virksomheden eller indehaveren som leasingtager.

Virksomheden findes dermed ikke efter en samlet vurdering at have godtgjort, at virksomheden – foruden salg af private vagtordninger og sikkerhedstjenester – også driver økonomisk virksomhed med køb og salg af brugte leasingbiler, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2018 har nægtet selskabet fradrag af købsmoms ved køb af køretøjerne med samlet 998.849 kr.

Salgsmoms

Af momslovens § 52 a, stk. 7, 1. pkt., fremgår:

”Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen.”

Det følger således af momslovens § 52 a, stk. 7, 1. pkt., at virksomheden skal indbetale den fejlagtigt fakturerede salgsmoms til Skattestyrelsen.

For at opnå tilbagebetaling af en fejlagtigt faktureret og indbetalt salgsmoms efter angivelsesfristens udløb, henvises virksomheden til at anmode Skattestyrelsen (som første instans) om genoptagelse og ændring af afgiftstilsvaret for de omhandlede afgiftsperioder. Der henvises herved til Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.4.3.

Erhvervelsesmoms

Af momslovens § 4 fremgår:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

[...]

Stk. 3. Som levering af en vare anses endvidere:

[...]

2)	Faktisk overdragelse af en vare i henhold til en kontrakt, som vedrører udlejning af en vare for et bestemt tidsrum eller salg på kredit, med en klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren eller køberen senest ved betaling af det sidste lejebeløb eller afdrag.”

Af momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, fremgår:

”Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af

1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. (...)”

Af momslovens § 46, stk. 4, fremgår:

”Betaling af afgift af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse.”

Ifølge den fremlagte aftale indgået mellem virksomheden og [finans6] GmbH om leasing af køretøjet Audi R8 og allonge hertil blev virksomheden ved indgåelse af leasingaftalen forpligtet til at betale 144 måneders leasingydelser, hvorefter ejendomsretten skulle overgå til virksomheden.

Landsskatteretten finder, at transaktionen skal kvalificeres som levering af en vare, jf. momslovens § 4, stk. 3, nr. 2, hvorfor virksomheden skulle have angivet og betalt erhvervelsesmoms heraf, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og § 46, stk. 4.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens erhvervelsesmoms med 135.689 kr. for 1. halvår 2015 som følge af købet af Audi R8 fra [finans6] GmbH.

Ekstraordinær genoptagelse

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt., fremgår:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.”

Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og stk. 2 (uddrag), fremgår:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

[...]

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

[...]

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. [...]”

Som udgangspunkt kan afgiftstilsvaret ikke ændres senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Skattestyrelsen kan dog, uanset fristen i § 31, ændre et afgiftstilsvar i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af virksomhedens bogføring og regnskabsmateriale konstateret differencer mellem virksomhedens bogføring og momsangivelser. Dette er tilfældet for alle angivelsesperioder. Videre er det konstateret, at virksomheden har fratrukket købsmoms af en række udgifter, der tydeligvis er af privat karakter, eksempelvis et tv og et badebassin. Endvidere har virksomheden ved handel med afgiftspligtige personer i andre EU-lande ikke angivet erhvervelsesmoms, som virksomheden var betalingspligtig af. Her er der tale om erhvervelsesmoms i forbindelse med virksomhedens køb af køretøjet Audi R8 fra Tyskland i 2015 og virksomhedens køb af Ferrari fra Tyskland i 2017. Virksomheden har tillige opnået et uberettiget fradrag for købsmoms, idet virksomheden har fratrukket købsmoms ved køb af leasingkøretøjerne Audi A5, Ferrari og Audi R8, jf. også ovenfor.

Henset hertil finder Landsskatteretten efter en samlet vurdering, at virksomheden har handlet mindst groft uagtsomt.

Det af repræsentanten anførte om, at virksomhedens manglende angivelse af erhvervelsesmoms ikke havde betydning for virksomhedens samlede afgiftsbetaling, samt at der i øvrigt er tale om almindeligt forekommende angivelsesfejl, kan ikke føre til et andet resultat.

Udøvelse af momspligtig virksomhed indebærer således en påtagelse af pligter og ansvar i henhold til gældende lov. Dette gælder også virksomheder, der ikke anser sig som regnskabskyndige eller er usikre på den momsmæssige kvalifikation af virksomhedens indtægter og udgifter. Det påhviler blandt andet momspligtige virksomheder at opgøre og angive korrekt momstilsvar efter momslovens §§ 56 og 57.

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er derfor opfyldt.

En ændring af virksomhedens afgiftstilsvar kan kun foretages, hvis skatteforvaltningen varsler virksomheden herom senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Der skal derfor tages stilling til, om 6-måneders-fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.

Kundskabstidspunktet indtræder på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 32, stk. 1, nr. 3. Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke kan anses for at være kommet til kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar førend tidligst ved fremsendelse af det sidste bogføringsmateriale vedrørende virksomhedens EU-køb i 2015 samt redegørelse for virksomhedens erhvervsmæssige anvendelse af køretøjerne. Kundskabstidspunktet kan derfor tidligst være indtrådt den 5. marts 2020. Eftersom Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsendes til virksomheden den 2. september 2020, har Skattestyrelsen iagttaget 6-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Herudover fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at en ændring af afgiftstilsvaret skal ske senest 3 måneder, fra varsling herom er afsendt.

Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 1. december 2020. Fristen på 3 måneder er derfor ligeledes overholdt.

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2017.

Landsskatteretten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 1.247.738 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2018.

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.