Kendelse af 14-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2022

Journalnr. 21-0017123

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms på udgifter til underleverandører for i alt 242.917 kr. for perioden 1. april 2019 til 31. december 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, er stiftet den 27. november 2018 af [person1], som også udgør selskabets direktion. Selskabet er registreret med branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”.

Selskabet var i 2. og 3. kvartal af 2019 registreret med 2-4 medarbejdere fordelt på 1 årsværk. I månederne oktober til december 2019 var selskabet registreret med 2 medarbejdere fordelt på 1.88 til 2 årsværk.

Ifølge selskabets saldobalancer havde selskabet en omsætning på 1.615.976,77 kr. samt direkte omkostninger på 1.137.924,26 kr. for perioden 27. november 2018 til 31. december 2019.

Selskabet har ifølge Skattestyrelsen for perioden 31. december 2018 – 31. december 2021 angivet købsmoms som følger:

Periode

Købsmoms

18-12-31

0 kr.

19-03-31

0 kr.

19-06-30

131.246 kr.

19-09-30

108.961 kr.

19-12-31

110.731 kr.

I alt

350.938 kr.

Skattestyrelsen har for perioden 1. april 2019 til 31. december 2019 nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandøren [virksomhed2] IVS for i alt 242.917 kr.

[virksomhed2] IVS , cvr-nr. [...1], herefter benævnt [virksomhed2], blev stiftet den 7. juli 2017. [virksomhed2] er registeret med branchekoden 451120 ”Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser” og drev virksomhed med at investere i biler og andre aktiviteter i relation til dette. [virksomhed2] har ikke i perioden, sagen vedrører haft nogle registrerede ansatte.

Der er den 9. april 2021 afsagt konkursdekret over [virksomhed2].

[person2], der er bror til ejeren af selskabet, var i perioden 7. juli 2017 til 14. april 2020 direktør i [virksomhed2].

[virksomhed2] har på anmodning fra Skattestyrelsen fremlagt samarbejdskontrakt mellem selskabet og [virksomhed2]. Af denne samarbejdskontrakt fremgår, at priserne på kurertjenesterne aftales gang til gang og aftalen omhandler alene mandskabsudlejning. Der kan ud fra kontrakten opstå opgaver, hvor [virksomhed2] skal stille bil, kassevogn eller liftvogn til rådighed.

Efter udtrædelse af [virksomhed2], er [person2] ansat i selskabet.

Selskabet er blevet nægtet fradrag for købsmoms af følgende fakturaer:

Fakturadato

Fakturanr.

Beløb i kr. ekskl. Moms

Moms i kr.

Beløb i kr. inkl. Moms

Chaufførydelser

20-05-2019

11

38.000,00 kr.

9.500,00 kr.

47.500,00 kr.

31-05-2019

12

40.000,00 kr.

10.000,00 kr.

50.000,00 kr.

28-06-2019

13

100.000,00 kr.

25.000,00 kr.

125.000,00 kr.

30-06-2019

19

76.000,00 kr.

19.000,00 kr.

95.000,00 kr.

02-08-2019

14

90.470,00 kr.

22.500,00 kr.

112.500,00 kr.

21-10-2019

21

45.360,00 kr.

11.340,00 kr.

56.700,00 kr.

03-12-2019

30

58.240,00 kr.

14.560,00 kr.

72.800,00 kr.

I alt chauffører

448.070,00 kr.

111.900,00 kr.

559.500,00 kr.

Billeje

20-05-2019

10

70.000,00 kr.

17.500,00 kr.

87.500,00 kr.

30-06-2019

5

108.000,00 kr.

27.000,00 kr.

135.000,00 kr.

02-08-2019

14

36.000,00 kr.

9.000,00 kr.

45.000,00 kr.

30-09-2019

20

57.600,00 kr.

14.400,00 kr.

72.000,00 kr.

01-11-2019

23

37.000,00 kr.

9.250,00 kr.

46.250,00 kr.

02-12-2019

33

32.000,00 kr.

8.000,00 kr.

40.000,00 kr.

02-12-2019

15

50.000,00 kr.

12.500,00 kr.

62.500,00 kr.

30-12-2019

33

33.000,00 kr.

8.250,00 kr.

41.250,00 kr.

I alt billeje

423.600,00 kr.

105.900,00 kr.

529.500,00 kr.

I alt samlet

871.200,00 kr.

217.800,00 kr.

1.089.000,00 kr.

Faktura nr. 14 omfatter både leje af bil og køb af chaufførydelser.

Ad chaufførydelser

Selskabet har fremlagt fakturaer for leje af chauffører af [virksomhed2]. Disse fakturaer indeholder følgende fakturatekster:

Nr. 11: ”Fast Kørsel på sjælland til aftalt pris pr. telefon kørsel er udført i ugens hverdage april 2019 Fast Post Kørsel man til fre Kørslen er udført af [person3]”.

Nr. 12: ”standby Alukasse med Lift og Køl dagligt i [by1] der er aftalt fast pris med kunden pr. Telefon som er2000 kr.om dagen Møde sted [adresse1] Brøndby Kørsel udført af SA”.

Nr. 13: ”fast pris aftalt på linjebil mellem [by1] - [by2] prisen er fastsat pr. tlf der skal bruges en 8pll box lift til turen samt palleløfter der kørt med brevkasser og gaveæsker pris pr. dag er 4000 kr.turen er kørt af [person4]”.

Nr. 14: ”Kørsel af rute fast pris efter aftale”.

Nr. 19: ”[virksomhed3]s kørsel mellem [by1] og [by2]. Kørsel af burer og breve til omdeling i vest DK der er aftalt fast pris pr. tlf på kørsel som er 3.800 kr.ex moms kørslen starter fra [adresse1] ved forgæves møde skal kunde kontaktes pr. tlf Kørt af [person3] eller sammen sat med noget andet efter aftale.”.

Nr. 21: ”Fast Rute på Sjælland uge 40 til 44 - 2019 afhentning og levering af Breve og postsækk der er aftalt fast pris på kørslen pr. Tlf Lapning venstre bagdæk 360 kr.Alukassen punkteret på turen”.

Nr. 30: ”[virksomhed3]s Kørsel på Sjælland og Fyn til fast aftalt pris pr. tlf som er 2900 kr.+ moms Aftale med kunde Bilen skal møde op dagligt i [by1] Lufthavn kl 08.00 man til fre i hele nov mdr Udlæg 240 kr.brændstof [virksomhed4] kvit medfølger”.

Ad billeje

Selskabet har fremlagt vognmandstilladelser til tre af de fire biler selskabet havde lejet af [virksomhed2].

Selskabet har efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 5. oktober 2021 fremlagt fakturaer fra [virksomhed5] ApS, der her går under binavnet [virksomhed6] ApS og [virksomhed6] v/ [person5] til [virksomhed2] for dennes leje af biler.

Selskabet har fremlagt faktura nr. 5 for leje af biler i maj 2019. Fakturaen omfatter vogn nr. 01, 08 og. I forlængelse heraf, er der fremlagt faktura, hvoraf det fremgår, at [virksomhed2] har lejet én uspecificeret vogn af [virksomhed6] v/ [person5]. Der fremgår ikke et registreringsnummer eller anden betegnelse, der kan identificere bilen.

Selskabet har fremlagt faktura nr. 10 for leje af biler i juni 2019. Skattestyrelsen har fejlagtigt angivet leveringsdato til 1. maj 2019. Fakturaen omfatter vogn nr. 01 og 08. I forlængelse heraf, er der fremlagt en faktura, hvor det fremgår, at [virksomhed2] har lejet vogn nr. 21 med registreringsnummer [reg.nr.1] af [virksomhed6] v/ [person5]. [virksomhed2] har ikke været i besiddelse af vogn 01 og 08 i juni 2019.

Selskabet har fremlagt faktura nr. 14 for leje af biler i august 2019. Fakturaen omfatter vogn 08 og 29. I forlængelse heraf er der fremlagt en faktura, hvor det fremgår, at [virksomhed2] har lejet to uspecificerede liftbiler af [virksomhed6] v/ [person5]. Der fremgår ikke et registreringsnummer eller anden betegnelse, der kan identificere bilerne.

Selskabet har fremlagt faktura nr. 20 for leje af biler i oktober 2019. Fakturaen omfatter vogn 01, 08 og 16. I forlængelse heraf, er der fremlagt en faktura, hvor [virksomhed2] har lejet vogn nr. 01 af [virksomhed6] ApS. [virksomhed2] har ikke i oktober været i besiddelse af vogn 08 og 16.

Selskabet har fremlagt faktura nr. 23 for leje af biler i november 2019. Fakturaen omfatter vogn 08 og 13. Der er i forlængelse her af fremlagt en faktura, hvor [virksomhed2] har lejet vogn nr. 01, 08, 13 og 16 af [virksomhed6] ApS. [virksomhed2] har i november været i besiddelse af de biler, selskabet har lejet.

Selskabet har fremlagt to faktura nr. 33 og én nr. 15 for lejen af biler i december 2019. Fakturaerne nr. 33 omfatter hhv. vogn nr. 08 og 29 og vogn nr. 13 mens faktura nr. 15 omfatter vogn nr. 08 og 29. I forlængelse heraf er der fremlagt to fakturaer, hvor [virksomhed2] af [virksomhed6] ApS har lejet hhv. vogn nr. 01, 13, 16 og 21 på den ene faktura og vogn nr. 01, 13 og 21 på den anden. [virksomhed2] har været i besiddelse af bilen på selskabets ene faktura nr. 33, men ikke bilerne på faktura nr. 15 samt den anden nr. 33.

Det er ud fra kontoudtog konstateret, at der ikke er sket betaling for fakturaerne nr. 5, 15 og 33.

Selskabet har endvidere fremsendt korrespondance mellem selskabet selv og [virksomhed6] i relation til klagesagens behandling.

Den 8. februar 2021 skrev selskabet til indehaveren af [virksomhed6]:

” Hej [virksomhed6]

Vi skriver fordi vi i [virksomhed1] har lejet nogen redskaber af [virksomhed2] og vil høre om du kan bekræfte at du i perioden 3 og 4 kvartal 2019 har haft lejet bl.a. nogen materialer ud til dem

Her har du nogen nr. plader du kan gå efter.

lveco daily [reg.nr.1].

Renault Master [reg.nr.2].

Renault Master [reg.nr.3].

Renault Master [reg.nr.4]. ”

Den 9. februar 2021 svarer indehaveren fra [virksomhed6]:

” Kære [virksomhed1]

Det kan jeg bekræfte.

Best regards

[person5]”

Der er af selskabet tillige fremlagt fakturaer for [virksomhed2]’ leje af biler fra [virksomhed6] v/ [person5] og [virksomhed6] ApS.

Ad køb af varevogn fra [virksomhed2] IVS

Selskabet har i henhold til faktura af den 31. december 2019 købt en ”varevogn med alukasse med lift inkl. Palleløfter og sækkevogn” til 100.000 kr. + moms 25.000 kr. af [virksomhed2]. Der er vedlagt faktura og slutseddel til købet og selskabet har bogført og momsangivet købet.

Skattestyrelsen har for dette salg nægtet selskabet fradrag for købsmoms pålagt fakturaen.

Der er af selskabet fremlagt slutseddel for salget af køretøjet, der viser, at der er tale om en Iveco Daily 35S stel nr. [...]. Bilen blev først registreret til selskabet den 3. marts 2020 og afmeldt igen den 12. maj 2021.

Kravet er annulleret og berigtiget ved den af selskabet fremlagte kreditnota fra [virksomhed2].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. april 2019 til 31. december 2019 med samlet 242.917 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” 1. Ændring af købsmoms

1.1. De faktiske forhold

Selskabet har indberettet følgende beløb i købsmoms:

Periode

Købsmoms

181231

0

190331

0

190630

131.246

190930

108.961

191231

110.731

I alt

350.938

(...)

Leje af varevogne

Ifølge bogføringen har selskabet lejet flere varevogne i samme perioder. Da antal af lejede varevogne er væsentlig større end antal af ansatte i selskabet, har vi anmodet om jeres bilag omkring leje af varevogne.

[virksomhed2] IVS:

Vi har afstemt bilagene med jeres bogføring og jeres bankkontoudtog i [finans1]. Det er konstateret, at der ikke er sket betaling vedrørende bilagene 70, 90, 139 og 200.

(...)

[virksomhed1] ApS bilpakke

[virksomhed1] ApS har fra den 6. december 2019 til den 11. august 2020 været indehaver af en varevogn, mærke Renault Master, registreringsnummer [reg.nr.5]. Ifølge bilag 194 har I købt varevognen af [virksomhed7] ApS. I har i kontrolperioden ikke været indehaver af andre varevogne.

Selskabet har ifølge bilag 275 købt en varevogn med alukasse med lift inkl. palleløfter og sækkevogn af [virksomhed2] IVS for 100.000 kr. + moms 25.000 kr., i alt 125.000 kr. Der er ikke yderligere oplysninger om køretøjet i form af registreringsnummer og/eller stelnummer til identifikation af, hvilket køretøj selskabet har købt. Det ses ikke, at køretøjet er registreret til [virksomhed1] ApS, ligesom vi ikke kan konstaterer, at I har betalt beløbet.

(...)

Underleverandører

(...)

Vi har afstemt bilagene med jeres bogføring og jeres bankkontoudskrifter i [finans1]. Det er konstateret, at der ikke er sket betaling vedrørende bilag 139.

Det er ligeledes konstateret, at samtlige fakturaer fra [virksomhed2] IVS mangler oplysning om sælgers cvr-nr., idet det er [virksomhed1] ApS´ cvr-nr., der er oplyst hos både køber og sælger.

Fakturanumrene er ikke fortløbende i forhold til fakturadatoerne. Der mangler oplysning om sidste rettidig betalingsdato og det fremgår kun på nogle af fakturaerne (bilag nr.45, 54, 69, 90, 103, 139, 175, 179, 191, 192, 200, 275), hvordan der skal ske betaling.

[virksomhed2] IVS CVR-nr. [...1] ultimative og reelle ejer med bestemmende indflydelse var for perioden 7. juli 2017 til 14. april 2020 [person2], som er bror til [virksomhed1] ApS´s ultimative og reelle ejer med bestemmende indflydelse.

Det er ikke muligt for Skattestyrelsen at konstatere, om [virksomhed2] IVS har været indehaver af eller har haft adgang til det antal varevogne, som selskabet har faktureret til [virksomhed1] ApS.

Det er heller ikke muligt for os at konstaterer, at [virksomhed2] IVS har haft nogen ansatte til at udføre den kurerkørsel, som der er sket fakturering for til [virksomhed1] ApS.

Vi har derfor anmodet [virksomhed2] IVS om at bekræfte deres salg til jer, ligesom selskabet er anmodet om at fremsende dokumentation på salget i form af fakturaer og kontrakter samt dokumentation på, hvilke personer der har foretaget kørslerne og hvilke varebiler der er anvendt til kørslerne og udlejningen.

[virksomhed2] IVS har i mail af 4. november 2020 fremsendt en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] IVS, samt kopier af udfærdigede fakturaer til jer.

Samarbejdsaftalen er dateret den 1. februar 2019 og er ikke underskrevet af nogen af parterne.

Aftalen omhandler alene mandskabsudlejning.

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

(...)

Leje af varevogne og chaufførydelser fra [virksomhed2] IVS

Fakturaerne fra [virksomhed2] IVS har i større eller mindre grad mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12, idet fakturaerne mangler oplysning om sælgers cvr-nr., ligesom fakturanumrene ikke ses af være fortløbende.

Fakturaerne fra [virksomhed2] IVS opfylder derved ikke fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 hvorfor betingelserne for momsfradrag alene af den grund ikke er opfyldt.

[virksomhed2] IVS var i perioden 7. juli 2017 til 14. april 2020 ejet af [person2], der er bror til ejer af [virksomhed1] ApS. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der er interessesammenfald, hvorfor der er en øget bevisbyrde for, om der er sket levering af varevogne samt af leje- og chaufførydelser.

Ved gennemgang af jeres bilag, er det konstateret, at I har lejet op til fem varevogne (vogn 01, 08, 13, 16 og 29) af [virksomhed2] IVS.

[virksomhed2] IVS har ifølge Skattestyrelsens systemer ikke ejet - eller haft adgang til - fem varevogne. [virksomhed2] IVS har heller ikke, på vores opfordring indsendt dokumentation for, at de har ejet de fem varevogne, der udlejes til jer.

Herudover har I bogført fakturaer hvoraf det fremgår, at I har benyttet [virksomhed2] IVS som underleverandør til faste kørsler, hvor [virksomhed2] IVS både har stillet varevogne og chauffører til rådighed for kørslerne.

Ifølge Skattestyrelsens systemer har der ikke været ansatte i [virksomhed2] IVS, hvorfor der ikke har kunnet stilles ansatte til rådighed for de fakturerede kørsler. [virksomhed2] IVS har heller ikke på opfordring fra Skattestyrelsen indsendt dokumentation for hvem, der har forestået kørslerne.

Yderligere har [virksomhed2] IVS ikke indberettet eller betalt den moms, som der er opkrævet på deres fakturaer.

[virksomhed1] ApS har ikke fremlagt kontrakter vedrørende jeres leje af varevogne hos [virksomhed2] IVS. Disse er heller ikke modtaget fra [virksomhed2] IVS.

I har lejet varevogne hos [virksomhed6], [virksomhed8] ApS og [virksomhed9] ApS for månederne marts – december 2019.

Det er vores vurdering, at der kan rejses berettiget tvivl om realiteten af fakturaerne fra [virksomhed2] IVS i forhold til, om der er sket levering af de fakturerede ydelser fra selskabet. Vi kan derfor ikke godkende fradrag med (105.900 kr.+112.017 kr.) = 217.917 kr. efter momslovens § 37. Det er vores vurdering, at det faktum at nogle af fakturaerne er betalt ikke i sig selv beviser, at der er sket levering af varer eller ydelser.

Køb af varevogn fra [virksomhed2] IVS

Af bilag 275 fremgår det, at selskabet har købt en varevogn med alukasse og med lift samt palleløfter til en pris af 100.000 kr. + moms 25.000 kr. af [virksomhed2] IVS. Af fakturaen fremgår det ikke registreringsnummer eller stelnummer, det er derfor ikke muligt at identificere køretøjet.

Ifølge vores systemer er [virksomhed1] ApS kun indehaver af en varevogn, registreringsnummer [reg.nr.5], som selskabet den 6. december 2019 har købt af [virksomhed7].

Det er derfor vores vurdering, at der ikke er sket levering af varevognen, hvorfor der efter momslovens § 37 ikke kan godkendes fradrag for 25.000 kr.

(...)

Skattestyrelsens endelige afgørelse

(...)

Ifølge Motorregisteret har køretøjet været ejet af [virksomhed2] IVS frem til den 12. november 2019. Ifølge Motorregisteret, har køretøjet været afmeldt for registrering for perioden 29. juli 2019 til 12. november 2019, hvor det omregistreres til [virksomhed6]. Køretøjet bliver igen afmeldt fra registrering fra den 25. november 2019 til den 3. marts 2020, hvor det bliver registreret til [virksomhed1] ApS.

Køretøjet har således ikke været ejet af [virksomhed2] IVS på det tidspunkt, hvor selskabet ifølge den fremsendte dokumentation i form af en slutseddel har solgt køretøjet til [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af Motorsystemet, at køretøjet er registreret til [virksomhed1] ApS den 3. marts 2020.

Køretøjet har således ikke været ejet af selskabet i den periode, som denne kontrol vedrører.

(...)”

Skattestyrelsen har den 8. november 2021 fremsendt følgende bemærkninger efter modtagelsen af materiale fra kontormøde af 5. oktober 2021.

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger:

[virksomhed6] v/[person5] cvr-nr. [...2], som ifølge de udleverede fakturaer har udlejet varebiler til [virksomhed2] IVS, har ikke indberettet moms eller overskud af virksomhed i 2019.

Virksomheden er konkurs ved dekret af 14. oktober 2019.

Vi har konstateret følgende omkring de køretøjer, som det fremgår af fakturaerne, har været udlejet til [virksomhed2] IVS i 2019:

(...)

[virksomhed6] v/ [person5] cvr-nr. [...2] har således ikke været i besiddelse af de varebiler, som er oplyst på de udleverede fakturaer.

Derudover kan de udleverede fakturaer ikke umiddelbart afstemmes med de fakturaer, som [virksomhed2] IVS har sendt til [virksomhed1] ApS.

[virksomhed6] v/ [person5] har i de samme perioder, hvor der er sket fakturering til [virksomhed2] IVS ligeledes faktureret for leje af biler til [virksomhed1] ApS, jf. bilag 1.

Ved sammenligning af fakturaerne kan det konstateres, at [virksomhed1] ApS har betalt 10.000 kr.+ moms 2.500 kr. pr. måned (faktura 969), hvorimod der til [virksomhed2] IVS er faktureret en månedlig leje af en varebil af samme art med 11.800 kr.+ moms 2.950 kr. i alt 14.750 kr. (faktura 874).

[virksomhed2] IVS har faktureret en månedsleje til [virksomhed1] ApS på ca. 9.000 kr. eksklusive moms 2.250 kr. for leje af en varebil af samme art. Vi finder det usandsynligt, at [virksomhed2] IVS ville fakturere under den pris, som selskabet skulle betale for leje af varebilerne.

Skattestyrelsen har ved en efterfølgende kontrol i [virksomhed2] IVS blandt andet konstateret, at selskabet har overført beløb til to virksomheder, hvor det er konstateret, at disse har indgået som led i kædesvig.

Det er endvidere vurderet, at [virksomhed2] IVS ikke har drevet reel virksomhedsdrift, men udelukkende har været anvendt til videreformidling af penge for primært [virksomhed1] ApS. Formålet er vurderet at være at "sløre" handel med ydelser og betalingsstrømme med henblik på at undgå betaling af moms, A-skat m.v. samt påføre salgsmoms på fakturaer, med det formål at fakturamodtagerne kan anvende disse til at opnå momsfradrag.

Skattestyrelsen har anset, at [virksomhed2] IVS ikke har leveret nogen reel momspligtig ydelse til de virksomheder, som selskabet har udstedt faktura til, men har fungeret som en faktura og betalingsplatform, for at sløre sorte lønninger ved udstedelse af momspålagte salgsfakturaer til brug for kundernes momsfradrag, samt til at videresende penge til andre virksomheders konti i blandt andet udlandet, hvorfra pengene er formodet at være hævet og anvendt til sorte lønninger.

Afgørelsen er ikke påklaget [virksomhed2] IVS er den 9. april 2021 taget under konkurs.

Vedrørende punktet om [virksomhed1] ApS' køb af en varebil fra [virksomhed2] IVS, hvor der henvises til kreditnota fakturanr. 44, er det konstateret, at denne er udfærdiget via Adobe Reader den 19. oktober 2021 kl. 9:52 og er således udfærdiget efter det afholdte kontormøde i Skatteankestyrelsen.

Vi vurderer derfor, at kreditnotaen ikke har nogen reel værdi for en ændring.

Der er således ikke fremkommet nye oplysninger, der ændrer vores opfattelse af realiteten af fakturaerne fra [virksomhed2] IVS, jf. vores afgørelse af 15. februar 2021.

(...)”

Skattestyrelsen har den 12. maj 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, herunder begrundelsen, som indstiller den påklagede afgørelse stadfæstet, hvorefter klager ikke indrømmes momsfradrag i forbindelse med udgifter til underleverandører, billeje og bilkøb.

Klager driver momspligtig transportvirksomhed, og er momsregistreret med kvartalet som momsperiode. Virksomheden er registreret under branchekode 532000 Andre post- og kurertjenester.

Klager har i sin virksomhed bogført udgifter til leje af varevogne og chaufførydelser fra [virksomhed2] IVS, der i perioden for samhandlen var ejet af broren til klagers hovedanpartshaver.

Det fremgår af SKM 2019.231.HR, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance.

Som der er redegjort nærmere for i den påklagede afgørelse og i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har der været en række usædvanlige forhold ved fakturering og samhandel med dette selskab, hvorfor der efter Skattestyrelsens opfattelse er en skærpet bevisbyrde for, at der rent faktisk er sket levering mod vederlag af de fakturerede leverancer, som klager ikke har løftet.

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har dokumenteret, at der er sket levering mod vederlag i henhold til de 7 fremlagte fakturaer fra underleverandører, 8 fakturaer for billeje og 1 faktura for køb af køretøj.

Det er således ikke godtgjort, at klager opfylder betingelserne for at opnå momsfradrag jf. momslovens § 37.

Vi henviser til den nærmere begrundelse i den påklagede afgørelse og begrundelsen i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar nedsættes med 242.917 kr. for perioden 1. april 2019 til 31. december 2019.

Til støtte for påstanden har selskabets repræsentant anført følgende:

”(...)

4 Nærmere om leje og køb af køretøj(er)

[virksomhed2] udstedte i alt 7 fakturaer for leje af køretøj. Som udgangspunkt blev køretøjet lejet fra ordre til ordre, men der var dog enkelte tilfælde, hvor køretøjet blev i en længerevarende periode til udførelse af en flerhed af ordrer. Som dokumentation herfor fremlægges samtlige fakturaer udstedt af [virksomhed2] IVS til [virksomhed1] ApS i perioden mellem 1. april 2019 til 31. december 2019 som bilag 4a-4g.

[virksomhed1] ApS’ lejede i perioden 1. april 2019 til 31. december 2019 yderligere varevogne, da selskabet modtog flere ordrer end hvad [person1] og [person2] kunne nå at gennemføre.

Der blev lejet varevogne eftersom [virksomhed1] ApS hverken havde nok antal af køretøjer eller mandskab til de påkrævede arbejdsopgaver, hvorfor der i den pågældende periode blev lejet køretøjer egnet til transport- og kurerkørsel. Køretøjerne blev lejet fra følgende underleverandører: [virksomhed2] IVS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed6] og [virksomhed8] ApS.

Udover indlejning af køretøjerne blev der også anvendt underleverandører til udførelse af en række af arbejdsopgaver, herunder transport- og kurerkørslerne, hvor mandskabet var inkluderet i ydelsen.

5 Nærmere om anvendelse af underleverandører til udførelse af kørsler

(...)

I perioden 1. april 2019 til 31. december 2019 anvendte selskabet navnlig [virksomhed2] IVS som underleverandør til udførelse af en række post- og kurerkørsler.

(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37, vedrørende selskabets udgifter til leje af varevogne samt underleverandør for perioden 1. april 2019 til 31. december 2019, idet der er fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter, der godtgør realitet bag fakturaerne.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det yderligere gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [virksomhed1] ApS’ A-skat og AM-bidrag, idet [virksomhed1] ApS ikke er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag for betalinger til deres underleverandører, og der derfor ikke er tale om lønudgifter til en ”ukendt kreds” af lønmodtagere.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

6 Retsgrundlag

6.1 Fradrag for købsmoms og fakturakrav

(...)

I sag C-438/09Boguslaw Juliusz Dankowski tager EF-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms.

Sagen omhandler levering af et antal afgiftspligtige marketingsydelser. Virksomheden, der leverede denne ydelse, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registret for afgifter på goder og tjenesteydelser og havde ikke afregnet moms, uanset at han havde udstedt fakturaer for de af ham leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, som skulle betales.

(...)

Herefter gik EU-domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 har EU-domstolen skrevet følgende:

Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser . (min fremhævning)

Det må lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

(...)

Dette fremgår f.eks. også af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. af den 15. juli 2010.

(...)

I sin stillingtagen til dette spørgsmål udtalte EU-domstolen, jf. præmis 45, at:

Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige person – inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse – har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura.

I denne dom kom EU-domstolen således frem til, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.

Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C-438 af den 22. december 2010 dermed, at selvom fakturakravene umiddelbart virker som et beviskrav, så kan fakturakravene – afhængigt af omstændigheder – have en underordnet betydning. Det kan således sandsynliggøres på anden måde, at der er sket levering.

7 Den konkrete sag

7.1 Vedrørende fradrag for købsmoms

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for udgifter til leje/køb af varevogn(e) samt udgifter til underleverandør, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de pågældende udgifter reelt er afholdt af [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag. [virksomhed1] ApS blev ved stiftelsen af selskabet den 27. november 2018 også registreret for moms og opfylder derfor kravet i momslovens § 37.

Som anført ovenfor gælder der dog en række yderligere dokumentationskrav for at opnå fradrag for købsmoms. Disse dokumentationskrav fremgår momsbekendtgørelsens § 58 og er opstillet for at sikre, at der reelt sker en levering mod vederlag efter momslovens § 37.

Det følger af momsbekendtgørelsen § 58, at en faktura skal indeholde både udstedelsesdato, fortløbende nummerering og omfanget og arten af de leverede ydelser m.v.

(...)

Som gennemgået ovenfor fremgår det af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. af den 15. juli 2010, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.

Det skal herefter gøres gældende, at selvom de i sagen omhandlede fakturaer udstedt af [virksomhed2] IVS mangler oplysninger om bl.a. cvr-nr. og forløbende nummerering, så er det ikke alt afgørende for en anerkendelse af fradrag efter momslovens § 37, idet disse oplysninger ikke er tungest vejende blandt fakturakravene.

Det blev gennemgået tidligere, at det på baggrund af EU-dommene C-368 af den 15. juli 2010 og C-438 af den 22. december 2010 kan udledes, at selvom faktura-kravene umiddelbart virker som et beviskrav, så kan fakturakravene – afhængigt af omstændigheder – have en underordnet betydning, idet, den kendsgerning, at der er sket en afgiftspligtig leverance kan sandsynliggøres på en anden måde.

At [virksomhed2] IVS har udført det arbejde, der fremgår af fakturaerne, understøttes af, at [virksomhed1] ApS faktisk har foretaget betalingerne til [virksomhed2] IVS, hvilket også fremgår af bogføringsmaterialet og bankkontoudskrifterne indhentet fra [finans1].

Der er således utvivlsomt foretaget betalinger fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] IVS i overensstemmelse med fakturaerne. Betalingerne bestrides da heller ikke af Skattestyrelsen, bortset fra en enkelt bilag. Skattestyrelsen anfører blot følgende vedrørende betalingerne på afgørelsens side 7:

Vi har afstemt bilagene med jeres bogføring og jeres bankkontoudskrifter i [finans1]. Det er konstateret, at der ikke er sket betaling vedrørende bilag 139.

Det skal derfor gøres gældende, at overensstemmelse mellem fakturaerne og betalingerne heraf er tilstrækkelig dokumentation for, at der er realitet bag fakturaerne, hvorfor [virksomhed1] ApS har ret til fradrag, jf. momslovens § 37.

Som yderligere støtte for, at der er sket leverance i overensstemmelse med fakturaerne, kan henvises til samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] IVS dateret den 1. februar 2019, jf. bilag 7, hvoraf det på side 3 i aftalen fremgår, at [virksomhed2] IVS sammen med mandskabet, også stiller køretøj (varevogne m.v.) til rådighed, hvis det er påkrævet for udførelse af arbejdsopgaven, hvilket også stemmer overens med fakturaerne.

Skattestyrelsen anfører gentagende gange i afgørelsen, men også i udtalelse til Skatteankestyrelsen, at der ikke er realitet bag fakturaerne, eftersom [virksomhed2] IVS ikke har ejet- eller haft adgang til fem varevogne. Skattestyrelsen anfører f.eks. følgende på afgørelsens side 10:

[virksomhed2] IVS har ifølge Skattestyrelsens systemer ikke ejet- eller haft adgang til fem varevogne. [virksomhed2] IVS har heller ikke, på vores opfodring indsendt dokumentation for, at de har ejet de fem varevogne.

Dette bestrides, idet der er fremlagt korrespondance af 9. februar 2021, hvor [person5], der er tilknyttet de virksomheder, der er bruger af de pågældende køretøjer, at han kan bekræfte, at der udlejet fire køretøjer til [virksomhed2] IVS, jf. bilag 5.

Det er ved ovenstående korrespondance godtgjort, at der er sket udlejning af køretøjer til [virksomhed2] IVS, hvorfor [virksomhed2] IVS i hvert fald har haft adgang til fire varevogne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke komme [virksomhed1] ApS til last, at [virksomhed6] eller [virksomhed7] ApS ikke har haft orden i deres dokumentationer eller registreringsforhold m.v.

Derudover anfører Skattestyrelsen på afgørelsens side 11, at der ikke er sket levering af varevogn i overensstemmelse med faktura 15 (bilag 275) dateret den 31. december 2019.

Af bilag 275 fremgår det, at selskabet har købt en varevogn med alukasse og med lift samt palleløfter til en pris af 100.000 kr. + moms 25.000 kr. af [virksomhed2] IVS. Af fakturaen fremgår det ikke registreringsnummer eller stelnummer, det er derfor ikke muligt at identificere køretøjet.

[...]

Det er derfor vores vurdering, at der ikke er sket levering af varevognen, hvorfor der efter momslovens § 37 ikke kan godkendes fradrag.

Der er imidlertid fremlagt slutseddel indgået mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] IVS dateret den 31. december 2019, jf. bilag 6a, hvoraf det fremgår, at der sælges en Iveco Daily 355 til [virksomhed1] ApS med stelnummer [...].

Det fremgår yderligere af fakturanr. 15 (bilag 275), at levering af køretøjet først sker den 1. marts 2020, selvom slutseddel, faktura og betaling sker den 1. december 2019, jf. bilag 6b. Eftersom køretøjet først leveres til [virksomhed1] ApS i marts 2020, foretages registrering af køretøjet den 3. marts 2020.

Ovenstående understøtter først og fremmest det faktum, at [virksomhed1] ApS reelt har købt køretøjet i overensstemmelse med fakturaen, men også at [virksomhed2] IVS også har været i besiddelse/haft adgang til nok antal af varevogne til at løfte arbejdsopgaverne i overensstemmelse med fakturaerne.

Det gøres herefter gældende, at [virksomhed1] ApS har godtgjort, at der er realitet bag fakturaerne.

Som yderligere støtte for, at der ikke automatisk kan nægtes fradrag for købsmoms trods mangelfulde fakturaer, kan nævnes dom fra [by1] Byret af den 30. maj 2016 offentliggjort i TfS 2016, 589. I denne sag opfyldte fakturaerne ikke momsbekendtgørelsens dokumentationskrav, men domstolene fandt alligevel, at skattemyndighederne ikke kunne nægte fradrag for købsmoms, idet det var sandsynliggjort, at der var sket levering mod vederlag. Det bemærkes, at betalingen af fakturaerne var sket kontant.

På baggrund af det ovenstående som helhed, gøres det sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for udgifter til leje/køb af køretøj samt udgifter til underleverandør, jf. momslovens § 37, idet det er godtgjort, at der reelt er sket levering i henhold til fakturaerne.

(...)”

Selskabets repræsentant har den 16. november 2021 fremsendt yderligere bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 8. november 2021:

”(...)

Indledningsvist skal det bemærkes, at det er underordnet for sagen, hvorvidt [virksomhed6] v/ [person5] med CVR-nr. [...2] har indberettet moms eller overskud af virksomhed i 2019, idet [virksomhed1] ApS ikke kan stå til regnskab for tredjemands skatte- og momsmæssige forhold.

Skattestyrelsen anfører, at [virksomhed6] v/ [person5] ikke har været i besiddelse af de varebiler, som er oplyst på de udleverede fakturaer.

Imidlertid fremgår det af skemaet på side 1 i Skattestyrelsens udtalelse vedrørende udlejede køretøjer til [virksomhed2] IVS, at varebilerne med registreringsnummer [reg.nr.4] og [reg.nr.3] er registreret under [virksomhed7] ApS med CVR-nr. [...3].

Selvom varebilerne ikke har været registreret under [virksomhed6] v/ [person5] som bruger, viser registreringerne, at [person5] har været i besiddelse af varebilerne igennem selskabet [virksomhed7] ApS, hvor han har siddet i direktionen og har været ejer af selskabet i den pågældende periode i 2019.

Som dokumentation herfor vedlægges selskabsrapport af [virksomhed7] ApS som bilag 1, hvoraf der på selskabsrapportens side 5 fremgår, at [person5] har siddet i direktionen fra 2. december 2013 til 1. maj 2021 og har været den reelle ejer af selskabet fra den 15. maj 2013 til den 14. august 2019.

Derfor bestrides det, når Skattestyrelsen anfører, at [person5] ikke har været i besiddelse af nogen af de fakturerede varebiler med registreringsnummer [reg.nr.1], [reg.nr.4], [reg.nr.6], [reg.nr.3] og [reg.nr.2], idet ovenstående i hvert fald godtgør, at han har været i besiddelse af varebiler med registreringsnummer [reg.nr.4] og [reg.nr.3].

Det skal derudover nævnes, at [virksomhed1] ApS ikke har været forpligtet til at kontrollere ejerforholdene af varebilerne, eftersom varebilerne blev lejet i en midlertidig periode til brug for kørsel i selskabet i en nærmere begrænset periode.

Skattestyrelsen anfører endvidere, at [virksomhed6] v/[person5] har udlejet og faktureret for leje af varebiler til [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] IVS i de samme perioder.

Hertil skal det bemærkes, at der ikke er noget ulovligt eller mærkværdigt i at leje varebiler fra to forskellige underleverandører.

Det formodes, at årsagen til, at [virksomhed6] v/[person5] har faktureret for leje af varebiler til såvel [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] IVS i de samme perioder, har været det faktum, at [virksomhed1] ApS har efterspurgt varebiler fra både [virksomhed6] v/[person5] som [virksomhed2] IVS til udførelse af kurerkørsler i de travle perioder.

Eftersom [virksomhed1] ApS kunne leje varebilerne til en billigere pris på kr. 9000 eksklusive moms igennem [virksomhed2] IVS, blev der lejet varebiler igennem [virksomhed2] IVS for en del af varebilerne, og en del af varebilerne blev lejet igennem [virksomhed6] v/[person5], hvor prisen var lidt dyrere på kr. 10.000 eksklusive moms, jf. faktura 969.

At [virksomhed2] IVS har lejet varebilerne med underskud til [virksomhed1] ApS, er et forhold, der vedrører [virksomhed2] IVS´ forretningsdrivelse, og kan ikke klandres [virksomhed1] ApS.

At Skattestyrelsen har vurderet, at [virksomhed2] IVS ikke har drevet reel virksomhed, men udelukkende har været anvendt til videreformidling af penge for primært [virksomhed1] ApS, er udokumenteret og er ikke understøttet af objektive konstaterbare omstændigheder i form af konkrete kontoudskrifter eller transaktionsstrømme, hvorfor denne del af Skattestyrelsens udtalelse ikke vil kommenteres yderligere især henset til, at der ikke foreligger en dom eller afgørelse fra Landsskatteretten.

For så vidt angår punktet vedrørende køb af varebil fra [virksomhed2] IVS, hvor der er indsendt kreditnota til fakturanummer 44, er det bemærkelsesværdigt, at Skattestyrelsen slet ikke tager stilling til indholdet af kreditnotaen, men anfører, at den er udfærdiget via Adobe Reader den 19. oktober 2021 kl. 9.52.

Det formodes, at Skattestyrelsen har klikket på ”egenskaber” inde på filen, og har set på oprettelsesdato- og tidspunkt for filen.

Det er oplyst af min klient, at kreditnotaen blev hentet ned fra et regnskabsbehandlingssystem i sin tid, hvor kreditnotaen automatisk blev hentet ned i et andet format end pdf. Kreditnotaen blev derfor omdannet til en pdf-fil igennem Adobe Reader den 19. oktober 2021, kl. 9.52, og er således ikke oprettet den dato.

Skattestyrelsen opfordres til at tage stilling til indholdet af kreditnotaen i stedet for at mistænkeliggøre min klient

(...)”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at selskabets fakturaer opfylder betingelserne herfor i momslovens § 37, i det der efter repræsentantens opfattelse var sket levering mod vederlag mellem selskabet og [virksomhed2] og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale. Repræsentanten var dog bekendt med, at der ikke kunne godkendes fradrag for købsmoms af faktura for bilkøb, idet der var fremlagt en kreditnota, hvormed forholdet var annulleret.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

s afgørelse

Der skal tages stilling til om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet at lade selskabet fradrage den købsmoms selskabet har betalt i forbindelse udgifter til underleverandører for i alt 242.917 kr. i perioden 1. april 2019 – 31. december 2019.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og [by1] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Bevisbyrden kan desuden i tilfælde skærpes, hvor personer eller selskaber indgår i et interessefællesskab. Dette følger af Østre Landsrets dom af 18. marts 2016, offentliggjort i SKM2016.304.ØLR.

Selskabet har for perioden 1. april 2019 til 31. december 2019 indberettet 350.938 kr. i købsmoms. For samme periode har Skattestyrelsen nedsat selskabets fradrag for købsmoms med samlet 242.917 kr. af fakturaer betalt til en underleverandør.

Selskabet har som dokumentation for deres udgifter fremlagt 7 fakturaer fra udgifter til underleverandører, 8 fakturaer for billeje og 1 for køb af køretøj. Selskabet har derudover fremsendt en samarbejdskontrakt mellem selskabet og [virksomhed2].

[person1] og direktøren for [virksomhed2] i perioden, [person2], er brødre. [person2] er efter udtrædelse af [virksomhed2], i dag ansat i selskabet.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

De af selskabet fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] ikke opfylder fakturakravet i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 § 58, stk. 1. Fakturaerne mangler angivelse af sælgers cvr-nr., idet det er købers cvr-nr. der er anført hos både køber og sælger. Herudover er der lagt fokus på, at fakturanumrene i fakturaerne fra [virksomhed2] ikke er fortløbende samt, at der på to af de af selskabet fremsendte fakturaer fremgår samme fakturanummer. Fakturanr. 33 er udstedt 2 gange den 2. december 2019 og den 30. december 2019.

For så vidt angår samarbejdskontrakten mellem selskabet og [virksomhed2], skal retten bemærke, at kontrakten ikke indeholder en nærmere beskrivelse af omfanget af ydelserne, leveringsstedet og -dato samt priserne for ydelserne. Samarbejdskontrakten mangler angivelse af misligholdelsesbeføjelser. Kontrakten er ikke underskrevet af parterne eller dateret.

Der ses ikke at være tilstrækkelig sammenhæng mellem de køretøjer, som [virksomhed2] oplyses at have lejet af [virksomhed6] v/ [person5] og [virksomhed6], og dem som selskabet har lejet af [virksomhed2]. Retten finder derfor, at selskabet ikke hermed har dokumenteret, at [virksomhed2] ikke har været i stand til at udleje bilerne til selskabet i de behandlede perioder.

Da [virksomhed2] ikke har været registreret med ansatte i perioden, finder retten, at det dermed heller ikke er godtgjort, at [virksomhed2] var i besiddelse af de mandskabsmæssige ressourcer til at levere de ydelser, som er faktureret til selskabet.

Selskabet har som følge af de usædvanlige omstændigheder ved fakturering og samhandel, samt interesseforbindelsen mellem selskabet og [virksomhed2], en skærpet bevisbyrde for, at der skulle være sket levering mod vederlag i for form af chauffører og billeje i henhold til i fremlagte fakturaer. Retten finder, at selskabet ikke kan anses at have løftet denne bevisbyrde.

Selskabets repræsentant har anført, at Byretten i [by3], ved afgørelse af den 27. oktober 2021, offentliggjort i SKM2021.625.BR, i en sag med samme tema som nærværende, har givet skatteyderen medhold i at de anvendte underleverandører konkret havde leveret ydelser. Byretten fandt efter en konkret bevisbedømmelse, at den tvivl der var rejst om fakturaernes realitet, konkret blev modsvaret af parternes vidneforklaringer. Retten finder, at byrettens dom ikke indeholder generelle holdepunkter, som kan overføres direkte til nærværende sag, og dommen kan derfor ikke føre til et andet resultat. Som følge af de usædvanlige omstændigheder der gør sig gældende for selskabets samhandel med underleverandøren, finder retten, at det ikke er dokumenteret, at der er sket levering af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Ad bilkøb

For så vidt fradrag for købsmoms ved købet af en Iveco Daily 35S stel nr. [...] af [virksomhed2], finder retten på baggrund af den fremlagte kreditnota, at der er sket annullation af dette forhold, hvorfor selskabet ikke kan opnå fradragsret for købsmoms.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.