Kendelse af 07-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 06-12-2023

Journalnr. 21-0011208

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af 32.523 kr. i tobaksafgift som følge af en indførsel af i alt 25 kg groftskåret røgtobak.

Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens opkrævning af tobaksafgift til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Toldstyrelsen var den 15. oktober 2020 på kontrol hos transportfirmaet [virksomhed1] på adressen [adresse1], [by1]. Ved kontrollen konstaterede Toldstyrelsen, at klageren var anført som modtager af en pakke med pakkenummer [...21], der indeholdt 25 kg vandpibetobaksvarer (25 poser a 1 kg).

Varerne indeholdt forskellige varianter af vandpibetobak og var uden danske stempelmærker. Pakken med pakkenummer [...21] var afsendt fra Tyskland. På pakkelabelen var ”[person1], [adresse2], [by2]” (klageren), anført som modtager, og som afsender var anført ”[person2], [adresse3], [by3]”.

Efter kontrollen den 15. oktober 2020 tog Toldstyrelsen varerne i bevaring, hvorefter de blev overdraget til Skattestyrelsen.

Den 19. oktober 2020 sendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse til klageren, hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen agter at opkræve klageren 32.523 kr. i tobaksafgift som følge af importen af ovennævnte varer.

Den 2. november 2020 kontaktede klageren Skattestyrelsen og oplyste, at han ikke havde bestilt de omhandlede varer og ikke kender afsenderen. Herudover oplyste klageren følgende:

”Har været i kontakt med [virksomhed1], efter at I har bedt mig om at indhente bevis for at bekræfte min identitet. [virksomhed1] kan ikke udlevere noget bevis, da det ikke fremgår andet end mit navn og min adresse på pakken.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om opkrævning af 32.523 kr. i tobaksafgift, idet klageren er anført som modtager af pakken med pakkenummer [...21], der indeholdt tobaksafgiftspligtige varer i form af 25 kg groftskåret røgtobak.

Som begrundelse er anført følgende:

”Vores afgørelse

Skattestyrelsen træffer afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag af 20. oktober 2020. Der er taget stilling til dine bemærkninger modtaget i høringsperioden.

De modtagne bemærkninger har ikke ændret på Skattestyrelsens forslag til afgørelse, da der ikke foreligger dokumentation for, at du ikke har bestilt varerne.

Skattestyrelsen fastholder, at du hæfter for denne forsendelse af vandpibetobak til dit navn og adresse på baggrund af den dokumentation, som vi har modtaget fra Toldstyrelsen.

Vi fastholder herefter forslaget til afgørelse, og vi afgør herefter, at du skal betale 32.523 kr. i afgift af vandpibetobak.

[...]

Vores begrundelse for opkrævning af tobaksafgift

Du står som modtager af udenlandske tobaksvarer, som er forsendt fra Tyskland til Danmark som en kurér forsendelse.

Der skal betales afgift i Danmark af røgtobak, der overgår til forbrug. Varen overgår til forbrug ved modtagelsen.

Det er tilladt at indføre 1 kg. røgtobak til eget forbrug, hvis modtageren selv medbringer varerne fra udlandet.

Denne tobak, er forsendt med pakke i kurér, og det er Skattestyrelsens vurdering at du skal betale afgift af varen ved modtagelsen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens opkrævning af tobaksafgift nedsættes til 0 kr., idet klageren ikke har kendskab til de 25 kg vandpibetobaksvarer, som udgjorde indholdet af pakken med pakkenummer [...21].

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”[virksomhed1]-pakken med pakkenummer [...21]blev udtaget til stikprøvekontrol d. 15. oktober 2020. Pakken viste sig at indeholde 25 kg. vandpibetobak af mærket [...]. Min klients navn var anført som modtager af pakken.

Min klient har både telefonisk og skriftligt henvendt sig til Skattestyrelsen for at oplyse, at han ikke kender noget til pakken eller dennes afsender.

Min klient blev af Skattestyrelsen vejledt om at kontakte [virksomhed1] med henblik på at fremskaffe oplysninger om pakken. Min klient har været i kontakt med [virksomhed1] telefonisk, hvor [virksomhed1] ifølge klienten oplyste, at [virksomhed1] ikke havde nogen leveringer registeret i hans navn. Han blev også vejledt om, at han skulle anmelde forholdet til politiet, såfremt han var af den opfattelse, at der var sket identitetstyveri.

Jeg har efterfølgende henvendt mig til [virksomhed1]’ kundeservice med henblik på at fremskaffe flere informationer om afsenderen af vandpibetobakken, idet der på pakken ikke var anført andet end ”[person2], [adresse3], [by3], Tyskland”, jf. bilag 1, s. 2.

Jeg vedhæfter korrespondance med [virksomhed1]’ kundeservice som bilag 2. Heraf fremgår det, at [virksomhed1] ikke kan hjælpe med at fremskaffe oplysninger om den person, der har fremsendt varerne med min klients navn anført.

Min klient har politianmeldt et identitetstyveri. Jeg vedhæfter anmeldelsesrapport som bilag 3. Det kan oplyses, at sagen endnu er under efterforskning.

ANBRINGENDER

Det bestrides, at min klient er afgiftspligtig vedrørende vandpibetobakken i pakken fra [virksomhed1] med pakkenummer [...21].

Min klient har reageret hurtigt på henvendelsen fra Skattestyrelsen ved først og fremmest at fremsende sine bemærkninger og efterfølgende ved at kontakte [virksomhed1] selv og gennem undertegnede. Han har ligeledes politianmeldt forholdet, som Skattestyrelsen anbefalede. Han har på disse måder iagttaget alle rimelige tiltag, som man kan kræve af en borger.

Min klient bør ikke lide skade af, at [virksomhed1] ikke kan eller må hjælpe med at videregive oplysninger om afsender af pakken. Min klient har herefter ingen reel mulighed for at få kontakt til afsenderen, idet dennes telefonnummer eller mailadresse ikke fremgår på pakken.

Såfremt min klient holdes ansvarlig for de fremsendte pakker, vil dette åbne for en retstilstand, hvorefter enhver privatperson kan holdes ansvarlig for pakker, der er sendt til vedkommende, idet man som privatperson har ganske ringe muligheder for at afklare, hvem afsender af pakken i realiteten er.”

Skattestyrelsens udtalelse af 9. februar 2021

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til klagen:

”Klagen indeholder nye faktiske oplysninger efter Skattestyrelsens endelige afgørelse fra den 5. november 2020:

•	Borger har politianmeldt identitetstyveri, bilag 3.

Datoen, på at politiet har modtaget anmeldelse, er fra 21/12-2019 og udskrevet af [by4] Politi den 23. december 2019. Ud fra kvittering for anmeldelse til politiet i 2019, kan jeg ikke se, hvordan det vedrører Skattestyrelsens 2 sager, som er fra 2020.

•	Korrespondance med [virksomhed1]-kundeservice, bilag 2.

I emnefeltet på mailen står der: Ønsker ikke pakken (Pakkenr. på begge forsendelse). Begge pakker i vores 2 kontrolsager er sendt fra Tyskland til vedkommende i Danmark. De to pakker er fundet og beslaglagt af Toldstyrelsen i forbindelse med kontrol på pakkecenter. Dvs. at pakkerne er aldrig forsøgt at blive leveret til vedkommende.

Reglerne om afgiftsfrihed for spiritus, hedvin, øl og tobaksvarer ved indrejse fra andre EU-lande findes i artikel 32 i direktiv 2008/118 (cirkulationsdirektivet) om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer. Reglerne er af Folketinget indarbejdet i toldlovens regler.

Artikel 32 lyder:

Punktafgiften for punktafgiftspligtige varer, som en privatperson anskaffer til eget brug og selv transporterer fra en medlemsstat til en anden, forfalder kun i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer anskaffes.

Der findes regler om, at afgift af punktafgiftspligtige varer kun skal betales i det land, hvor varen forbruges. Der er tillad at indføre 1 kg. røgtobak til eget forbrug, hvis modtageren selv medbringer varerne fra udlandet.

[person1] står som modtager af udenlandske tobaksvarer (2 x 25 kg i begge Skattestyrelsens sager), som er forsendt fra Tyskland til Danmark som en kurèr forsendelse. Der foreligger ikke dokumentation for, at [person1] ikke har bestilt varerne fra Tyskland.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Den 23. februar 2021 har klageren fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Skattestyrelsen nævner, at identitetstyveri i slutningen af 2019 ikke kan have relevans for nærværende sag, der udspiller sig i 2020. Det er min opfattelse, at min klients anmeldelse af identitetstyveri viser, at hans ID kan være blevet misbrugt til at bestille varer på nettet i min klients navn. Dette understreges af, at politiet i sagen om identitetstyveri har vurderet, at sagen skal videreefterforskes.

Skattestyrelsen bemærker også, at emnefeltet i korrespondancen med [virksomhed1] er "Ønsker ikke pakken". Dette skal dog ikke forstås bogstaveligt. I [virksomhed1]' support var der ikke en passende mulighed, hvorfor dette emne blev valgt alene for at komme videre i supportkæden. Dette fremgår også tydeligt af selve mailen, hvori det reelle problem beskrives. Det må derfor anføres, at Skattestyrelsens bemærkning om, at pakken ikke blev forsøgt leveret er irrelevant i denne sammenhæng. Mailen til [virksomhed1] er alene et udtryk for, at både min klient og jeg selv har forsøgt at skaffe oplysninger på afsender af pakken, hvilket viste sig ikke at være muligt.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens udtalelse af 4. maj 2023

Skattestyrelsen har den 16. maj 2023 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller den foretagne opkrævning af tobaksafgift nedsat til 0 kr.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, er klager betalingspligtig for tobaksafgift.

Ved en kontrol d. 15. oktober 2020 hos transportfirmaet [virksomhed1] i [by1] blev 2 pakker af hver 25 kg. ikke afgiftsberigtiget vandpibetobak fundet og taget i bevaring i 2 pakker adresseret til klager.

Vandpibetobakken blev fundet i en pakke pakkenummer [...21] (og ikke nr. [...38] som anført i indstillingen), adresseret til og under forsendelse til klager på dennes hjemmeadresse. Yderligere en pakke blev fundet, jf. jeres sagsnr. 21-0011208.

Det bemærkes, at afsender har påført klagers fulde navn inklusiv mellemnavn og eksakte hjemadresse, herunder etagenummer.

Afsenderen var angivet som [person2] (og ikke [person3], som anført i indstillingen), [adresse3], [by3], Tyskland, og varerne var ikke afgiftsberigtiget.

På det grundlag påhviler det klageren at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at det ikke er ham, der har erhvervet vandpibetobakken. Henset til oplysningen om, at tobaksafgiften på 32.523 kr. udgør et større beløb end prisen på selve vandpibetobakken, er klagerens bevisbyrde skærpet.

Efter Skattestyrelsen havde sendt forslag til afgørelse i høring til klager, oplyste klageren, at han ikke havde bestilt vandpibetobakken og ikke vidste, hvorfor pakken var adresseret til ham. Klageren har fastholdt disse oplysninger.

Rigtigheden af klagerens oplysninger er ikke støttet af objektive kendsgerninger. Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt klageren har modtaget opkrævning, betalingspåmindelser eller lignende fra afsenderen eller har afvist betaling over for afsenderen. Der er heller ikke fremlagt korrespondance eller lignende mellem klageren og afsenderen, hvorved klageren afviser, at han har erhvervet vandpibetobakken.

Klagerens påstand over for Skattestyrelsen og nu Skatteankestyrelsen om, at det ikke er ham, der har erhvervet vandpibetobakken, er således hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, ligesom det heller ikke er dokumenteret, at han har forsøgt herpå.

Under disse omstændigheder fastholder Skattestyrelsen fortsat, at det må lægges til grund, at klageren har erhvervet vandpibetobakken og dermed hæfter for tobaksafgiften, jf. tobaksafgiftslovens § 31, stk. 9.

Det er korrekt at Skattestyrelsen alene har lagt vægt på det forhold, at klageren i henhold til en håndskreven pakkelabel er anført som modtager af den omhandlede pakke. Hertil bemærkes det at kun klager personligt ville kunne modtage pakken fra transportøren og dermed indholdet i form af det ikke afgiftsberigtige tobak.

Efter Skattestyrelsen opfattelse må det lægges til grund, at der allerede er betalt for indholdet af den omhandlende pakke. Modtageren af pakken vil derfor omkostningsfrit kunne modtage denne og enten anvende indholdet eller bortskaffe det. Der kan således ikke være tale om at klager har været anvendt som ”muldyr” eller har været udsat for chikane.

Evt. yderligere kontakt til transportfirma vil efter Skattestyrelsen opfattelse endvidere ikke tilvejebringe yderligere oplysninger. Skattestyrelsen henviser til at udlevering af pakken alene ville kunne sket til klager. Enten ved direkte modtagelse på klagers privatadresse. Eller ved personlig udlevering fra posthuset, hvis klager ikke var hjemme på det tidspunkt, hvor transportfirmaet forsøgte at aflevere pakken og derfor måtte efterladt en seddel i klagers postkasse. Videre bemærkes det at den oplyste afsenderadresse i Tyskland ikke synes at eksistere, lige som der ikke synes at finde en med afsenders navn i afsenderbyen.

Derudover er der ved afgørelsen lagt vægt på, at levering af pakken ved den anvendte forsendelsesprocedure alene kan ske til den adresse, der fremgår af pakken, og det ikke er muligt at ændre modtager under forsendelsen.

Det har derfor formodningen for sig, at klager er modtager af pakken og dermed indholdet.

Det forhold, at klager efter gennemførslen af kontrollen og modtagelsen af forslag til afgørelse vedrørende opkrævning af afgifter nægter ethvert kendskab til pakkens indhold og afsender, dokumenterer ikke, at klager ikke var rette modtager af pakken. Det kan heller ikke føre til andet resultat, at klager efter modtagelsen af forslag til afgørelse har kontaktet Skattestyrelsen og transportfirmaet og nægtet kendskab til forsendelsen.

Skattestyrelsen er derfor fortsat af den opfattelse, at det ud fra sagens oplysninger er tilstrækkeligt dokumenteret af Skattestyrelsen, at klager er den person, som varerne skal (og alene kan) leveres til her i landet, jf. tobaksafgiftslovens § 31, stk. 1, nr. 6.

I forhold til afgiftspligtens indtræden og hæftelsen for tobaksafgift efter tobaksafgiftslovens § 8, stk. 1, § 10 a, stk. 1, nr. 1 og § 31, stk. 6 og stk. 9 fastholdes det, at klager er pligtig til at betale tobaksafgiften på 32.523 kr.”

Retsmøde

Klagerens repræsentant redegjorde for klagerens påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

I det følgende vil henvisninger til tobaksafgiftsloven være henvisninger til den dagældende lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2018 og senere lovændringer frem til tidspunktet for afgiftspligtens indtræden.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal betales afgift af røgtobak her i landet. For groftskåret røgtobak er afgiftssatsen 1.300,90 kr. pr. kg, jf. tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Af tobaksafgiftslovens § 2 fremgår det, at pakninger med afgiftspligtige varer til forbrug her i landet skal forsynes med stempelmærker. Ved varernes overgang til forbrug forfalder tobaksafgiften. Det fremgår af tobaksafgiftslovens § 8, hvornår varerne overgår til forbrug her i landet.

Selv om varerne er overgået til forbrug i et andet EU-land, følger det af tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr. 1, at afgiften af varerne forfalder ved levering her i landet, når varerne transporteres her til landet som bestemmelsesland med henblik på erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder indkøb af varer, som en her i landet hjemmehørende privat person foretager i et andet EU-land og enten selv transporterer eller på egne vegne lader transportere her til landet, og hvor omfanget og karakteren af de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til den pågældende privatpersons eget brug. I sådanne tilfælde skal der inden vareafsendelsen ske anmeldelse af transporten til told- og skatteforvaltningen, stilles sikkerhed og anvendes en særlig administrativ procedure, jf. tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 4. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt, vil der være tale om en uregelmæssighed i forbindelse med transporten af varerne, jf. tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 2. Herom fremgår følgende af tobaksafgiftslovens § 35, stk. 1 og 2:

”Der foreligger uregelmæssighed ved transport af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg inden for EU, jf. § 10 a, hvis hele eller dele af det pågældende vareparti ikke er behørigt leveret.

Stk. 2.Ved uregelmæssighed efter stk. 1 skal afgift af varer betales her til landet, hvis uregelmæssigheden er opstået her i landet, eller hvis uregelmæssigheden er konstateret her i landet, når det ikke er muligt at fastslå stedet for uregelmæssigheden.”

Hæftelsen for afgiften efter tobaksafgiftslovens § 35, jf. § 10 a, følger af tobaksafgiftslovens § 31, stk. 8, der har følgende ordlyd:

”Stk. 8. For betaling af afgift af varer ved uregelmæssighed i forbindelse med transport af varerne fra EU-lande med henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg af varerne her i landet efter § 35, jf. § 10 a, hæfter

1)	den eller de personer, der har stillet sikkerhed for betaling af afgift af varerne efter § 10 a, stk. 4, nr. 2, eller stk. 6, nr. 1 og 2, og
2)	den eller de personer, som i øvrigt måtte være delagtig i den pågældende uregelmæssighed.”

Herudover hæfter i øvrigt erhververen og den, der er i besiddelse af varerne for afgiften af afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller stillet sikkerhed, jf. tobaksafgiftslovens § 31, stk. 9.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at Skattestyrelsens opkrævning af 32.523 kr. vedrører 25 kg vandpibetobaksvarer, der er fundet i en pakke med pakkenummer [...21], som befandt sig på transportfirmaet [virksomhed1]’ forretningsadresse. Endvidere lægger retten til grund, at pakken var påklistret en pakkelabel, hvorpå klageren, der er bosiddende i Danmark, var anført som modtager, og at [person2], der var bosiddende i Tyskland, var anført som afsender. Klageren har ikke modtaget pakken, idet denne blev taget i bevaring i forbindelse med kontrollen hos transportfirmaet.

Skattestyrelsen har på den baggrund opkrævet klageren 32.523 kr. i tobaksafgift. Skattestyrelsen har hverken været i dialog med transportfirmaet eller [person2].

Klageren har afvist ethvert kendskab til pakken, indholdet heri og afsenderen heraf.

Retten finder, at der er tale om varer uden påførte stempelmærker, som er afgiftspligtige i medfør af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2. Herudover finder retten, at varerne er overgået til forbrug i Tyskland, men at afgiften tillige forfalder til betaling her i landet, idet det på baggrund af sagens oplysninger kan konstateres, at der i Danmark er opstået en uregelmæssighed i forbindelse med transporten af varerne med henblik på erhvervsmæssig oplægning, jf. tobaksafgiftslovens § 35, jf. § 10 a.

Ved vurderingen af, om klageren hæfter for afgiftens betaling, er det afgørende derfor, om klageren har været delagtig i den pågældende uregelmæssighed.

Retten finder, at det må påhvile Skattestyrelsen at godtgøre omstændigheder, der giver grundlag for at fastslå, at klageren hæfter for afgiftens betaling. Skattestyrelsen har alene lagt vægt på det forhold, at klageren i henhold til en håndskreven pakkelabel er anført som modtager af den omhandlede pakke. Uanset, at klageren i umiddelbar forbindelse med modtagelsen af Skattestyrelsens forslag til afgørelse tog kontakt til Skattestyrelsen og efter det oplyste kontaktede transportfirmaet, ligesom klageren har nægtet ethvert kendskab til pakken, som han ikke har modtaget, har Skattestyrelsen ikke søgt at oplyse sagen yderligere, før der blev truffet afgørelse.

Retten finder under disse omstændigheder, at det ikke er godtgjort, at klageren er delagtig i uregelmæssigheden ved transporten af pakken med afgiftspligtige varer, jf. tobaksafgiftslovens § 31, stk. 8. Retten finder under de foreliggende omstændigheder, at der heller ikke er grundlag for at fastslå hæftelse i medfør af tobaksafgiftslovens § 31, stk. 9. Derfor hæfter klageren ikke for den omhandlede tobaksafgift, hvorfor det ikke er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet tobaksafgift hos klageren.

Landsskatteretten nedsætter derfor opkrævningen af tobaksafgift fra 32.523 kr. til 0 kr.