Kendelse af 26-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-08-2023

Journalnr. 21-0008748

Motorstyrelsen har konstateret, at sagens motorkøretøj er omfattet af registreringsafgiftspligten i Danmark som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4. Motorstyrelsen har på denne baggrund opkrævet 198.870 kr. i registreringsafgift.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af politirapport af 15. juli 2020, at politiet under patrulje den 12. maj 2020, kl. 17:04, observerede sagens køretøj, som holdt ind til kantstenen ud for [adresse1], hvorefter en person satte sig ind i køretøjet. Køretøjet blev efterfølgende bragt til standsning på [adresse2] ved [adresse3], [by1]. Politiet konstaterede, at føreren var [person1] (direktør i [virksomhed1] ApS), som var i besiddelse af gyldigt chaufførkort og tilladelse til offentlig servicetrafik. I bilen var passager [person2], som ikke var i besiddelse af chaufførkort eller havde kursusbevis for gennemgået og bestået kvalifikationskursus. [person1] forklarede til politiet, at han var ved at sidemandsoplære [person2].

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) var bruger af sagens køretøj på kontroltidspunktet. Ejeren af køretøjet var [finans1].

Køretøjet var på kontroltidspunktet registreret som personbil med anvendelse til rutekørsel og afgiftsfritaget som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil, eller til transport af blod og organer, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Politiet kontrollerede vognforløbet for køretøjet, som viste dagens kørsel i forbindelse med kørselskontrakt. Vognforløbet viste, at sidste registrerede tur var afsluttet kl. 16:16 på adressen [adresse4], [by2], hvorefter køretøjet skulle køre retur til hjemzonen, [adresse5], [by3], med udregnet ankomst kl. 16:45, som var lukketiden for dagens kørsel.

Færdselsstyrelsen har overfor politiet bekræftet, at såfremt der skal foretages sidemandsoplæring af ny chauffør, så skal der udføres reel erhvervsmæssig persontransport, og at dette kan dokumenteres via kørebøger eller GPS-data.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har fundet, at køretøjet blev anvendt til privat personbefordring i strid med § 2, stk. 1, nr. 6, hvorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal afgiftsberigtiges efter § 4. Motorstyrelsen har derfor opkrævet 198.870 kr. i registreringsafgift.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse:

”[...]

Motorstyrelsen anser ud fra en samlet vurdering den pågældende kørsel for privat. Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende:

•	Køretøjet er indregistreret med [virksomhed1] som bruger. Virksomheden har adresse på [adresse6], [by4].
•	Køretøjet er indregistreret med [finans1] A/S som ejer. Virksomheden har adresse på [adresse7], [by5]
•	Føreren af køretøjet, [person1] har adresse på [adresse8], [by6].
•	[person1] er direktør i [virksomhed1]. Han oplyser, at det er hans bil.
•	I køretøjet befandt sig [person2], som ikke er ansat i firmaet.
•	I forbindelse med telefonsamtale den 5. oktober 2020 oplyser [person1], at han kender bestemmelserne/reglerne for køretøjet 100 % – at det udelukkende må anvendes til erhvervsmæssig persontransport.
•	Jævnfør politirapport [...] var [person2] ikke i besiddelse af chaufførkort. Han var på kontroltidspunktet heller ikke anført i Færdselsstyrelsens afdeling for kvalifikationskort/chaufførkort som indehaver af chauffør uddannelsesbevis/chaufførkort jævnfør taxiloven. Han var heller ikke anført i registret over ansøgere til dette. (oplyst af Færdselsstyrelsen, Juridisk afdeling.) [person2] bekræftede dette.
•	På standsningstidspunktet oplyser at [person1] samt [person2] at de var på vej til en fest, men ændrede det til, at de fastede, da det var [...].
•	[person1] ville ikke oplyse, hvor turen skulle gå hen.
•	Ifølge nedenstående udskrifter fra [virksomhed2] under [virksomhed3] var dagen for sidste kørsel afsluttet kl. 16.12 med noget returkørsel med lukketid 16.45. Det betyder således også at kørsel efter kl. 16.45 ikke er registreret i [virksomhed2]s system og at kørslen efter kl. 16.45 ikke er i forbindelse med kørselskontakt, men vurderes til privatkørsel.

[...]

Køretøjet er afgiftsfritaget som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport. Efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 må køretøjet udelukkende anvendes til dette formål. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring.

Køretøjet er blevet anvendt til privat personbefordring af [person2] samt [person1], og kørslen på kontroltidspunktet er ikke registreret i [virksomhed2]s system.

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet ikke længere anses for værende opfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 når køretøjet er blevet brugt til privat kørsel. Køretøjet skal derfor afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5e, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt jf. registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3.

[person1] samt [person2]’s kørsel i taxaen vurderes i lighed med SKM2012.101.LSR. I Landsskatterettens dom blev det afgjort, at der skulle betales registreringsafgift af et køretøj der blev anvendt til privat kørsel.

[...]

Motorstyrelsen opkræver 198.870 kr. i registreringsafgift, in solidum med [finans1] CVR. nr. [...1]. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsen. For nærmere uddybning henvises til vedhæftede begrundelse og regnemaskine.

Som registrerede bruger af køretøjet hæfter [virksomhed1] ApS, for betaling af afgiften, jf. registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Motorstyrelsen skal anerkende, at sagens køretøj er omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Repræsentanten har anført følgende begrundelse:

”[...]

[person1], der ejer [virksomhed1] ApS, blev standset af [by5] Politi den 12. maj 2020. Han førte på daværende tidspunkt sit arbejdskøretøj.

Køretøjet er afgiftsfritaget som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6. Det følger heraf, at køretøjerne kun må anvendes til erhvervsmæssig persontransport.

Bilen leases af klager i sagn, [virksomhed1] ApS.

I bilen befandt sig derudover en person ved navn [person2]. Det fremgår af sagens akter i øvrigt, at [person1] var ved at undersøge, om [person2] var i stand til at udføre jobbet som chauffør, og han var i den forbindelse ved at vise [person2] i, hvordan systemet virkede.

[person2] har senere opnået nødvendig AMU-bevis, bl.a. til persontransport, introduktion til offentlig servicetrafik og befordring af sygdoms- og aldersvækkede passagerer.

Dokumentation for dette vedlægges som bilag 2 – 4til nærværende skrivelse.

Desuden vedlægges brev af 13. august 2020 fra [jobcentret] til [person2], bilag 5, hvor det bl.a. fremgår, at han har fået bevilliget taxakørekort.

Endelig vedlægges kopi af [person2]s taxachaufførkort, bilag 6.

Der er således overordnet set tale om, at det i sagen omhandlede køretøj er anvendt til erhvervsmæssig sammenhæng.

Det fremgår urigtigt af Motorstyrelsens sagsfremstilling, at [person1] skulle have oplyst, at de var på vej til en fest, men at de ændrede det til, at de fastede, da det var [...].

Dette er efter det oplyste ikke korrekt.

Det er aldrig oplyst, at de skulle være på vej til en fest. Derimod er det oplyst, at de fastede, da det var [...].

Særligt relevant er det også i nærværende skrivelse at fremhæve, at [person1] rent faktisk privat har rådighed over en anden privatbil, en Mercedes C med registreringsnummer [reg.nr.1].

Som det også fremgår af [person1]s egen e-mail af 5. oktober 2020, der er indarbejdet i sagsfremstillingen, var han på kontroltidspunktet iklædt arbejdstøj.

Dette understreger i sagens natur således også, at han ikke var på vej til fest.

Motorstyrelsen har henvist til en afgørelse refereret i SKM2012.101.LSR.

Den omhandlede sag angår et køretøj, der var indregistreret som bus til rutekørsel og således var indregistreret efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5. Der er således ikke som i nærværende sag tale om et køretøj indregistreret efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

I den pågældende sag var det imidlertid ifølge sagsfremstillingen ikke i øvrigt bestridt, at der var tale om privat kørsel. Det er der i høj grad tale om i nærværende sag, idet sagens omstændigheder både enkeltvis og i sammenhæng understreger, at der ikke har været tale om privat kørsel.

Jeg er dog enig i, at der kan drages paralleller til andre former for indregistrerede køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1.

I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve følgende afgørelser, der bør indgå ved fortolkning af bestemmelsen og således også udfaldet af nærværende sag.

I afgørelsen refereret i SKM2011.748LSR var der tale om kørsel i en specialindrettet mandskabsvogn. I den pågældende sag var der tale om, at et selskabs mandskabsvogn efter arbejdstid var blevet observeret på førernes bopæl. I den konkrete sag fandt Landsskatteretten afsluttende, at der ikke var tale om privat kørsel.

Mandskabsvognen var indregistreret efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8. Klageren i den pågældende sag blev således frifundet.

I en anden sag refereret i SKM2013.507.BR var der ligeledes tale om en mandskabsvogn indregistreret efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8.

I den pågældende sag var en fører blevet stoppet i mandskabsvognen, hvor han medbragte 12 stole. Den pågældende oplyste i den forbindelse, at stolene var nogen, der skulle anvendes til en studenterfest for sagsøgeren søn 14 dage senere.

Byretten traf afgørelse efter en samlet vurdering i sagen. Det fremgår således af byrettens begrundelse i afgørelsen, at

”efter en samlet vurdering findes det på denne baggrund overvejende betænkeligt at anse det for godtgjort, at den omhandlede mandskabsvogn var anvendt i strid med betingelser i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8.”

Byrettens afgørelse kan således tage til indsigt for, at der i sager om afgiftsfritagne køretøjer anlægges en fortolkning, hvor man inddrager alle sagens retlige og faktiske omstændigheder. En sådan juridisk subsumption må i nærværende sag også føre til, at det anses for overvejende betænkeligt, at det pågældende køretøj er anvendt i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Det ændrer ikke på vurderingen af forholdene i nærværende sag, at den pågældende byretsdom blev ændret i landsretten.

Det gøres således gældende, at der ikke har været tale om privat kørsel på nogen som helst måde.

Endelig skal nævnes en nyere byretsdom refereret i SKM2018.431.BR. Der var i den pågældende sag igen tale om en mandskabsvogn indregistreret efter nugældende registreringsafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 9.

I den pågældende sag var der tale om, at der var sket befordring af førerens brors datter, hvilket isoleret set og i udgangspunktet kunne anses for at være i strid med kravet om, at køretøjet udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.

For så vidt angår befordringen af brorens datter, lagde retten konkret bevismæssigt til grund, at baggrunden for kørslen med datteren ikke var at befordre hende, men derimod var en nødvendighed som følge af behovet for pasning af hende. På denne baggrund fandt retten i den pågældende sag det ikke godtgjort, at køretøjet var anvendt i strid med betingelserne i den nugældende registreringsafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 9.

Tilsvarende gør sig gældende i nærværende sag.

Det gøres således grundlæggende gældende, at der udelukkende har været tale om erhvervsmæssig kørsel, hvilket er sket i [virksomhed1] ApS’s interesse.

Det ændrer ikke herved, at den anden person i bilen, [person2], på daværende tidspunkt ikke var i besiddelse af chaufførkørekort, idet han umiddelbart efter kontrolaktionen således har opfyldt alle krav for at udleveret taxichaufførkort og gennemført alle kurser m.v., jf. den fremlagte dokumentation.

Det er således samlet set min opfattelse, at der ikke er grundlag for at anse køretøjet i nærværende sag for at være anvendt i strid med betingelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

I den forbindelse er det også afgørende, at [person2] netop har taget de relevante kurser til varetagelse af jobfunktionen, som han blev instrueret i under kontrollen i maj 2020.

Der er således fuldstændig overensstemmelse med den indhentede dokumentation, den afgivne forklaring i forbindelse med kontrolaktionen og reglerne i registreringsafgiftslovens i øvrigt.

Der har været afholdt Teams-møde med Motorstyrelsens medarbejder i sagen. De synspunkter og fremlagte oplysninger, der blev drøftet under mødet, er dog ikke i tilstrækkeligt omfang medtaget i Motorstyrelsen afgørelse.

Det fastholdes således, at der skal foretages en konkret vurdering, hvor alle sagens omstændigheder inddrages, og at denne juridiske subsumption vil føre til, at det i nærværende sag relevante køretøj ikke er anvendt i strid med betingelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har afgivet følgende udtalelse i forbindelse med klagesagsbehandlingen:

”Køretøjet er afgiftsfritaget som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport. Efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 må køretøjet udelukkende anvendes til dette formål. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring.

Motorstyrelsen vurderer, at køretøjet på kontroltidspunktet blev anvendt til privat personbefordring af [person2] og [person1]. Der er i vurderingen bl.a. lagt vægt på, at kørslen på kontroltidspunktet ikke var registreret i [virksomhed2]s system.

I forbindelse med tidligere kontakt til [virksomhed2] har Motorstyrelsen fået oplyst, at alle [virksomhed2]biler er monteret med GPS. På den måde kan de se, hvor køretøjerne har kørt de pågældende dage, og hvilke ture der er registreret. Vognmanden skal desuden anmelde til [virksomhed2], når der finder erhvervskørsel/oplæring sted.

Endvidere har Færdselsstyrelsens til politiet oplyst (i anmeldelsesrapport [...]), at såfremt der skulle foretages sidemandsoplæring af en ny chauffør så skulle denne have chaufførkort og vognen skulle udføre reel erhvervsmæssig personbefordring, hvor dette kunne dokumenteres via kørebøger eller GPSdata.

På kontroltidspunktet var [person2] de facto og ubestridt ikke i besiddelse af et chaufførkort.

Ifølge oplysninger fra [jobcentret], [person3], var [person2] i perioden den 27. marts 2020 – 25. juni 2020 tilknyttet Nytteindsatsen i [by5] Kommune, dvs. en aktivering med modtagelse af kontanthjælp.

Det kan derfor konkluderes, at [person2] på kontroltidspunktet den 12. maj 2020 var i en aktivering gennem [jobcentret]. I en aktiveringsperiode er det ikke tilladt at udføre andet arbejde.

Dog kunne ingen borgere møde i aktivering i Nytteindsatsen fra medio marts til medio juni 2020 på grund af Covid 19 situationen.

Hvis man er i aktivering, og finder en virksomhedspraktik hos en arbejdsgiver, skal man ikke møde i aktivering, men derimod møde i praktik hos den pågældende arbejdsgiver, det skal dog foregå efter skriftlig aftale med jobcentret.

[person2] har derfor hverken været i aktivering grundet Covid-19-nedlukningen eller i en virksomhedspraktik den 12. maj 2020.

[person2] har ikke oplyst til [jobcentret], at var i en slags ”arbejdsprøvning”, den 12. maj 2020.

Ovenstående omkring aktivering mm. er oplyst af jobcenter [by5] i mails af 11. januar 2021. (mails vedlægges).

Alt omkring chaufførkortet til [person2] sker efter kontroltidspunktet, altså efter afgiftspligtens indtræden.

Det er et krav i både lovgivningen og retspraksis, at man er i besiddelse af et chaufførkort og at der er tale om reel erhvervsmæssig personbefordring, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, såfremt det skal anvendes til afgiftsfri kørsel i Danmark. Det er ubestridt, at disse forhold ikke var opfyldt inden køretøjet blev taget i brug på færdselslovens område

I klagen til Skatteankestyrelsen fra repræsentant advokat [person4], [virksomhed4] fremfører advokaten at:

”Det fremgår urigtigt af Motorstyrelsens sagsfremstilling, at [person1] skulle have oplyst, at de var på vej til en fest, men at de ændrede det til, at de fastede, da det var [...].

Dette er efter det oplyste ikke korrekt.

Det er aldrig oplyst, at de skulle være på vej til en fest. Derimod er det oplyst, at de fastede, da det var [...].

Særligt relevant er det også i nærværende skrivelse at fremhæve, at [person1] rent faktisk privat har rådighed over en anden privatbil, en Mercedes C med registreringsnummer [reg.nr.1].

Som det også fremgår af [person1]s egen e-mail af 5. oktober 2020, der er indarbejdet i sagsfremstillingen, var han på kontroltidspunktet iklædt arbejdstøj.

Dette understreger i sagens natur således også, at han ikke var på vej til fest”.

Til ovenstående kan oplyses, at Motorstyrelsen ikke var tilstede ved kontrollen, hvorfor oplysninger i politirapporten er citeret direkte derfra.

Endvidere henvises til rådigheden over privatbilen Mercedes C 220D med reg. nr. [reg.nr.1] fra 27. oktober 2015, dertil bemærker Motorstyrelsen, at det var faktuelt ikke dette køretøj, der blev anvendt den 12. maj 2020.

I klagen til Skatteankestyrelsen fra advokat [person4], [virksomhed4] henviser han endnu en gang til en nyere byretsdom SKM2018.431.BR.

Der var i den pågældende sag tale om en mandskabsvogn indregistreret efter nugældende registreringsafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 9. I den pågældende sag var der tale om, at der var sket befordring af førerens brors datter, hvilket isoleret set og i udgangspunktet kunne anses for at være i strid med kravet om, at køretøjet udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. For så vidt angår befordringen af brorens datter, lagde retten konkret bevismæssigt til grund, at baggrunden for kørslen med datteren ikke var at befordre hende, men derimod var en nødvendighed som følge af behovet for pasning af hende. På denne baggrund fandt retten i den pågældende sag det ikke godtgjort, at køretøjet var anvendt i strid med betingelserne i den nugældende registreringsafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 9.

Advokat [person4], [virksomhed4], gør gældende, at dette ligeledes gør sig gældende i nærværende sag.

Motorstyrelsen bemærker at ovenstående dom SKM2018.431.BR er blevet ændret af Landsretten i en dom af 17. juni 2019, SKM2019.347.ØLR. Motorstyrelsen henviste på Teams mødet med advokat [person4] den 17. december 2020 til Østre Landsrets ændring af byrettens dom.

Landsretten udtalte, at det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at mandskabsvogne kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Landsretten bemærkede videre, at det udtrykkeligt anføres, at køretøjet ikke må benyttes til privat personbefordring.

Landsretten udtalte herefter, at Landsretten som ubestridt lagde til grund, at skatteyderen blev standset af politiet under kørsel på offentlig vej i mandskabsvognen fra en arbejdsplads til sin virksomhed, og at skatteyderens bror og dennes 4-årige datter tillige befandt sig i mandskabsvognen. Skatteyderens bror arbejdede i skatteyderens virksomhed, mens brorens 4-årige datter var med sin far grundet mangel på anden pasningsmulighed. Da mandskabsvognen med transporten af det 4-årige barn således blev anvendt til privat personbefordring, var betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere opfyldt, og mandskabsvognen skulle derfor afgiftsberigtiges efter registreringslovens §§ 4-6 b, jf. lovens § 2, stk. 3.

I nærværende sag vurderes det i lighed med Østre Landsrets dommen, at [person2] på kontroltidspunktet, ikke havde en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden, hvorfor kørslen på kontroltidspunktet anses for værende personbefordring.

Landsskatteretten har i en afgørelse SKM2012.101.LSR afgjort, at der skulle betales registreringsafgift af et køretøj, der var indregistreret som bus til rutekørsel. Køretøjet blev anvendt til privat kørsel af en af klagerens ansat chauffør.

Motorstyrelsen vurderer at afgørelserne SKM2012.101.LSR, SKM2020.537.LSR, SKM2020.539.LSR og landsrettens dom SKM2019.347.ØLR alle kan anvendes analogt i nærværende flextaxa sag.

I klagen til Skatteankestyrelsen fra advokat [person4], [virksomhed4] nævner han, at der har været afholdt Teams-møde med Motorstyrelsens medarbejder i sagen. De synspunkter og fremlagte oplysninger, der blev drøftet under mødet, er dog ikke i tilstrækkeligt omfang medtaget i Motorstyrelsen afgørelse.

Hertil bemærker Motorstyrelsen, at der deltog to medarbejdere i teams mødet den 17. december 2020, samt at hele notatet er indarbejdet i Motorstyrelses afgørelse. Advokat [person4] har endvidere haft mulighed for at gennemse og kommentere notatet ved mails af 20. december 2020 og 21. december 2020, hvortil han er kommet med rettelser, som er medtaget. (mails vedlægges).

Advokat [person4] har anført, at han henviser til Skattestyrelsens afgørelse af den 20. januar 2021. Det bemærkes, at afgørelsen er truffet af Motorstyrelsen.

Det bemærkes at når der søges om tilladelse til afgiftsfritagelse på et køretøj, som skal anvendes til erhvervsmæssig persontransport udfyldes en anmeldelse (blanket 21.015), som indsendes til Motorstyrelsen.

Midt på denne anmeldelse er anført (uddrag): ”Jeg er bekendt med, at et køretøj, som er afgiftsfri, skal afgiftsberigtiges med fuld afgift, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Der er således ikke argumenter i den fremsendte klage, som ændrer ved Motorstyrelsens vurdering af sagen.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om afkrævning af registreringsafgift på 198.870 kr. over for AJ transport ApS.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 20. januar 2021 stadfæstes.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til registreringsloven og registreringsafgiftsloven, er dette henvisninger til henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020 om registrering af køretøjer og lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere lovændringer indtil kontroltidspunktet den 12. maj 2020.

Inden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i Køretøjsregistret, jf. registreringslovens § 2, stk. 1.

Det er udgangspunktet, at der skal betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, at personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil, eller til transport af blod og organer, er fritaget for afgift.

Et køretøj, som er fritaget for afgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 e, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

Ejeren eller den registrerede ejer hæfter som udgangspunkt for betaling af afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1. For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Ved politiets kontrol af sagens køretøj den 12. maj 2020, kort efter kl. 17:04, befandt der sig to personer i køretøjet, fører [person1] (direktør i [virksomhed1] ApS) og passager [person2]. Passageren var ikke en betalende kunde, og der var således ikke tale om erhvervsmæssig persontransport af passageren.

Landsskatteretten finder således, at sagens køretøj blev anvendt på færdselslovens område i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse af køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, da køretøjet udelukkende må anvendes til erhvervsmæssig persontransport, hvorfor køretøjet i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, skal afgiftsberigtiges som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 4.

Landsskatteretten bemærker hertil, at det lægges til grund, at der i forbindelse med sidemandsoplæring skal udføres reel erhvervsmæssig persontransport, for at køretøjet fortsat er afgiftsfritaget, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6. Dette var ikke tilfældet, da lukketiden for dagens kørsel var beregnet til kl. 16:45 med hjemzone i [by3]. Der var ikke nogen registrerede opgaver i forbindelse med kørselskontrakt herefter.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet hæfter for betaling af afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, da selskabet var bruger af køretøjet på kontroltidspunktet, hvor afgiftspligten indtrådte. Det lægges her til grund, at føreren af på kontroltidspunktet var direktøren i selskabet, og at selskabet var vidende om, at sagens køretøj var afgiftsfritaget, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.