Kendelse af 17-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 15-06-2022

Journalnr. 21-0003238

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgørelsen for afgiftsperioden 2009-2011 er ugyldig, da der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse	-	Ja	Ja

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden 23. juni 2004 til 31. december 2016 drevet enkeltmandsvirksomheden, [virksomhed1] v/[person1], med cvr-nr. [...1]. Virksomheden var registreret under branchekoden 743000 ”Oversættelse og tolkning”.

Klageren indgik den 15. januar 2007 en konsulentaftale (services agreement) med [virksomhed2] Limited i [by1] på øen, Isle of Man. Konsulentaftalen beskriver vilkår og rammer for samarbejdet mellem parterne.

Den fremlagte konsulentaftale er udarbejdet på engelsk. SKAT har i relation til kvalifikationen af klagerens aftale med [virksomhed2] (senere [virksomhed3] Limited) lagt vægt på, at klageren modtager fast månedligt vederlag på 3.750 £, jf. afsnit 3.1, samt at klageren har mulighed for at indgå i selskabets bonusordninger, jf. afsnit 3.2.

SKAT har endvidere lagt vægt på, at [virksomhed2] betaler godkendte udgifter, i forbindelse med udøvelsen af arbejdet, jf. afsnit 3. samt at både klageren og [virksomhed2] Limited kan opsige aftalen, med et varsel på 3 måneder, jf. afsnit 8.4., medmindre dette foretages i forbindelse med misligholdelse, hvormed dette kan foretages inden, jf. afsnit 8.2.

SKAT påpeger endvidere aftalens afsnit 4, hvoraf det fremgår, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold, men at klageren er ansat som konsulent.

Klageren har som besvarelse på SKATs materialeindkaldelse anført følgende i mail af 13. september 2015:

”Her er oplysninger vedrørende udenlandske betalinger i 2014 (CPR [...], sags ID [...]).

Som baggrund kan jeg fortælle, at jeg arbejder som konsulent for [virksomhed3] Limited, som er et datterselskab af [virksomhed4], et [...] selskaber og listet på børsen i [Canada] og på NASDAQ. Jeg modtager månedlige konsulenthonorarer, samt en eventuel årlig bonus i marts måned det følgende år. Dvs. 2014 bonus er modtaget i marts 2015, hvilket er markeret i kontoudtog. I 2014 modtag jeg desuden en ekstra bonus, da det forrige selskab jeg arbejdede for blev solgt til [virksomhed4]. Den bonus er ligeledes markeret i kontoudtog.

Kontoudtog:

[...89] (Erhvervskonto): Dette er min erhvervskonto. Der er to faneblade:

•	”Erhvervskonto – 2014 regnskab” med det komplette kontoudtog.
•	”Oversigt – udl. indbetalinger” som er en oversigt over udenlandske transaktioner i 2014 regnskabet.

[...17] (Privat konto): Dette er min privatkonto og udenlandske indbetalinger vedrører gevinster udtrukket fra sportsbetting selskaber, alle med dansk licens. De er markeret med gult som ovenfor ved erhvervskontoen, og der er ligeledes både oversigt og fuldt kontoudtog.

Samarbejdsaftaler:

Jeg har været konsulent for [virksomhed2] Limited indtil oktober 2014, hvor jeg overgik til at være konsulent for [virksomhed3] Limited. Vedhæftet er:

•	Samarbejdsaftale med [virksomhed2] Limited
•	Brev om at jeg er konsulent for [virksomhed3] Limited nu.”

Klageren har den 23. oktober 2015 fremsendt yderligere oplysninger/forklaringer til SKAT:

”(...)

Yderligere samarbejdsaftaler - der er ikke indgået nye aftaler med [virksomhed2] eller [virksomhed3]. Eller samarbejdsaftaler med andre firmaer.

Jeg har vedlagt det forespurgte regnskabsmateriale inklusiv samtlige indtægts- og udgiftsbilag. kilometerregnskab, dokumentation for samtlige tilgodehavender og skyldige omkostninger.

Erhvervsmæssig risiko:

Jeg udfører rådgivende virksomhed. Jeg har ingen erhvervsmæssig risiko som sådan, da jeg ikke er erstatningsansvarlig overfor f.eks. fejlslagen rådgivning. Jeg rådgiver blot, men beslutningstagen ligger hos kunden. Det vil efter min mening også være usædvanligt indenfor marketing at være erstatningsansvarlig, da der ikke er garanterede resultater på aktiviteter. Jeg har ingen forsikring, hverken via egen virksomhed eller gennem [virksomhed3]. Jeg kan få refunderet udlæg efter aftale på udgifter, som direkte vedrører arbejde for [virksomhed3], mens jeg selv afholder udgifter der ikke direkte vedrører opgaver for [virksomhed3], men som har til formål at holde mine kompetencer og netværk ved lige.

Type arbejde:

Jeg leverer rådgivende virksomhed indenfor marketing. Jeg er opmærksom på at virksomheden muligvis stadig star registreret under oversættelsesarbejde, som jeg startede ud med at levere ved virksomhedens opstart. og, vil få dette ændret.”

Klageren har anset sig selv som selvstændig erhvervsdrivende i relation til samarbejdet med [virksomhed2] Limited, og har selvangivet i overensstemmelse hermed.

SKAT har gennemgået konsulentaftalen i forbindelse med sagen hos SKAT og er nået til den konklusion, at vilkårene i aftalen er af en sådan beskaffenhed, at konsulentydelserne ikke kan anses for erhvervsindkomst, men i stedet er lønindkomst i skattemæssig henseende.

SKAT har ved afgørelsen ændret klagerens momsangivelser for perioden 2009-2014. SKAT har udsendt forslag den 25. februar 2016 og SKATs afgørelse er truffet den 4. april 2016.

Klagerens revisor er fremkommet med følgende indsigelser til SKATs forslag i mail af 18. marts 2016:

”Vi er IKKE enige i den afgørelse som SKAT [person2] har udarbejdet og vi er IKKE enige i, at det er groft uagtsomt, så derfor er der ikke grundlag for at ændre årene 2009, 2010 og 2011.

[person1] har selv den opfattelse af at være selvstændig, udfra at han ikke kunne have et ansættelsesforhold, samt at samtlige at hans kollegaer i samme position og med lignende kontraktforhold på andre nordiske markeder er selvstændige.

Udfra den fortolkning er overskud af virksomhed angivet korrekt, så derfor er kan der ikke være tale om groft uagtsomhed, da der ikke er sket skatteunddragelse, hvorfor der ikke er grundlag for at ændre årene 2009-2011. Det skal ligeledes bemærkes, at [person1] uopfordret i første svar til Skat beskriver hans kontraktforhold i følgebrevet, og gør det klart at de to firmaer er et og samme firma, hvilket vil være usædvanligt hvis i ond tro.”

Klageren har angivet følgende i supplerende mail til SKAT den 21. marts 2016:

”Jeg vil gerne præcisere den del vi ikke er enig i er at det er groft uagtsomt og det derfor gælder perioden 2009-2011 også. Perioden 2012-2014 accepterer vi på baggrund af det tilsendte svar og det er erkendt at jeg ikke kan være selvstændig. Men jeg har frem til jeres henvendelse helt klart været af den overbevisning at konsulentydelser skal henregnes til erhvervsmæssig virksomhed og har derfor selvangivet som sådan.

Hvilket var årsagen til at jeg i første følgebrev uopfordret beskrev mit engagement med [virksomhed2] og sidenhen [virksomhed4].”

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 4. april 2016 ekstraordinært genoptaget og ændret klagerens momsangivelser for afgiftsperioden 1. januar 2009 til 31. december 2011.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

” Erhvervsdrivende eller lønmodtager

(...)

5. Frister

(...)

5.3 Ansættelse af moms

(...)

Ekstraordinære frist

Ændringerne i momsen, for indkomståret 2009 og indtil første halvår af 2012, foretages inden for den ekstraordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet du med begrundelsen angivet i afsnit 5.1, ligeledes anses for at være gældende, hvorfor du anses for mindst groft uagtsomt, at have indberettet moms, selvom du er at anse for lønmodtager.

En yderligere betingelse for at ændre din momsangivelse ekstraordinært er, at forslaget skal udarbejdes minimum 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder ændringen, jf. skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, 1. pkt.

Fristen på 6 måneder påbegyndes ved modtagelse af materialet, modtaget d. 14. september 2015, hvorfor 6 måneders fristen anses for overholdt.

5.4. Indsigelser modtaget d. 18. og 21. marts.

SKAT har d. 18. marts 2016 pr. mail modtaget indsigelser fra din revisor [person3] fra [virksomhed5] ApS. Senere d. 21. marts 2016 modtager SKAT din præcisering af indsigelserne.

Af indsigelserne fremgår i første omgang, at i ikke er enige i, at indkomstårene 2009-2011 kan genoptages ekstraordinært, idet du har anset dig selv som værende selvstændig, da du ikke kunne have et ansættelsesforhold, samt at samtlige af dine kollegaer i samme position i andre lande, anses for værende selvstændige på andre nordiske markeder.

Ud fra denne betragtning, anser din rådgiver dig for, at have angivet overskud af virksomhed korrekt, hvorfor du ikke kan anses for at have handlet groft uagtsomt, samt det faktum, at du ved SKATs første henvendelse beskriver dit kontraktforhold til [virksomhed2] LTD, nu [virksomhed3] LTD, som umiddelbart skal vise, at du ikke har handlet i ond tro.

Du uddyber d. 21. marts 2016 pr. mail [person3]s indsigelser i sagen, hvorved du bemærker, at det udelukkende er hvorvidt sagen kan genoptages ekstraordinært, du er uenig i, hvorfor du er enig i de øvrige punkter.

Derudover bemærker du, at du klart har været af den overbevisning, at konsulentydelserne har skullet henregne til erhvervsmæssig virksomhed, hvilket du har selvangivet efter.

Slutteligt påpeger du, at du uopfordret i første følgebrev har beskrevet dit engagement med [virksomhed2] LTD og sidenhen [virksomhed3] LTD.

SKATs endelige afgørelse

Indledningsvist skal det bemærkes, at SKAT allerede ved første henvendelse, ved indkaldelsen dateret d. 14. august 2015, udbeder en redegørelse for samarbejdsaftaler og ansættelsesforhold.

Bemærk at manglende kendskab til reglerne, sammenholdt med at revisor eller rådgiver ikke vejleder om gældende ret inden for et givent område, her hvilke krav der er til, hvornår der drives virksomhed, ikke kan fritage for ansvar i forbindelse med korrekt selvangivelse.

Se hertil afgørelsen TfS 1999, 234.

Det vurderes således minimum groft uagtsomt, at du har selvangivet dine indkomster som overskud af virksomhed frem for lønindkomst, idet det vurderes, at du og din rådgiver [person3] burde vide, at der under de givne omstændigheder, er tale om lønmodtagerforhold, frem for selvstændig virksomhed, det bemærkes hertil, at du i forbindelse med udarbejdelse af det skattemæssige regnskab, har modtaget bistand fra [person3], fra [virksomhed5] ApS.

(...)”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse, hvor momsangivelserne for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 er ændret, er ugyldig.

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”...

Påstand

Påstand er, at skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2011 og momsreguleringen for samme år er ugyldige, da [person1] i god tro har medregnet konsulentindkomsten som erhvervsindkomst, ud fra det synspunkt, at indkomsten var virksomhedsindkomst i skatte- og momsmæssig henseende, og at [person1]s adfærd derfor ikke kan kvalificeres som mindst groft uagtsomt med den følgevirkning, at de ordinære frister for skatte- og momsansættelser i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og § 31, stk. 1 gennembrydes.

Begrundelse

Det beror altid på en konkret vurdering om en given indkomst skal kvalificeres og selvangives som erhversindkomst eller som lønmodtagerindkomst.

[person1] har ikke undladt at selvangive indkomsten, men har selvangivet indkomsten som omsætning i sin erhvervsvirksomhed, da han var af den opfattelse, at han som selvstændigt erhvervsdrivende med virksomheden "[virksomhed1]" kunne/skulle medregne indkomsten fra [virksomhed2] Limited (nu [virksomhed3] Limited) i sin virksomhed.

At [person1] har været i god tro om sine selvangivelser og momsangivelser, og dermed ikke har begået grov uagtsomhed eller forsætligt har unddraget sig skatte- og momsbetalinger, bestyrkes af indholdet i den vedlagte mail, som [person1] har sendt til SKAT den 13. september 2015, hvori han detaljeret redegør for vilkårene i sin konsulenttilknytning til [virksomhed3] Limited, og som bestyrker det faktum, at han har været i god tro omkring sine skatte- og momsmæssige dispositioner

I forbindelse med SKAT kontrol af udenlandske pengeoverførsler har SKAT gennemgået konsulentaftalen, og konkluderet, at pengeoverførslerne skal henregnes til lønindkomst.

Der er alene tale om en forkert skatte- og momsmæssig kvalifikation af indtægten. SKAT kunne have behandlet [person1]s skatte- og momsansættelser inden for de ordinære frister, og de forhold at sagen først er udsøgt og gennemgået i projektet om udenlandske pengeoverførsler, kan ikke bebrejdes [person1].

Skatte- og momsansættelserne for 2009, 2010 og 2011 kan ikke genoptages ekstraordinært i hen hold til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, hvis det lægges til grund for sagens behandling, at [person1] ikke har handlet mindst groft uagtsomt.

Det faktum at den påklagede sag er opstået i forbindelse med udenlandske pengeoverførsler kan ikke i sig selv bevirke fristgennembrud. Det må lægges til grund for sagens behandlingen, at [person1] har selvangivet og momsangivet rettidigt, og SKAT havde kunne have foretaget sagsbehandlingen, herunder indkaldelse af konsulentaftalen, inden for de ordinære frister.

Det kan ikke bestrides, at vilkårene i konsulentaftalen tillægger [person1] visse lønmodtager rettigheder, så derfor er SKATs afgørelse om, at indkomsten skal behandles som lønmodtagerindkomst, taget til efterretning for så vidt angår 2012 og efterfølgende år.

(...) ”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt SKAT med rette ekstraordinært har genoptaget klagerens momsangivelser for perioden 1. januar 2009-31. december 2011 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningen bestemmelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er identiske med de tilsvarende begreber momslovens § 81. Anvendelse af bestemmelsen i § 32, stk. 1, nr. 3, forudsætter således, at der foreligger et strafbart forhold. Anvendelsen af § 32, stk. 1, nr. 3, er dog ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf.

Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den afgiftspligtiges subjektive omstændigheder.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet klageren i det konkrete tilfælde ikke anses for at have handlet groft uagtsomhed ved fejlagtigt at angive momsen, som var han selvstændig erhvervsdrivende. Der er herved lagt vægt på, at vurderingen af, om klageren var selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, var en ikke ukompliceret retlig kvalifikation, som foretages på baggrund af en række kriterier i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Klageren ses i det konkrete tilfælde at have foretaget kvalifikationen efter bedste evne og har fulgt regelsættet for beskatning ved udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Klageren ses således ikke mindst groft uagtsom at have bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten anser SKATs afgørelse vedrørende klagerens momsangivelser for perioden 1. januar 2009-31. december 2011 for ugyldig.