Kendelse af 22-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2021

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1957 og bor alene på adressen [adresse1], [by1].

Klageren er ansat som bodegamedarbejder i fleksjob.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til i alt 333.135,76 kr. og består af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag fra virksomheder, spildevand, retsafgift, restskat, renter tilskrevet restskat og inddrivelsesrenter.

Gældsstyrelsen har oplyst, at SKAT den 17. juni 2015 foretog udlæg i klagerens ejendom samt i klagerens bil med reg.nr. [reg.nr.1] på i alt 210.800 kr., samt at udlæggene dækker klagerens gæld vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, spildevand og retsafgift.

Ved ansøgning af 4. februar 2020 anmodede klageren om delvis eftergivelse af sin gæld til det offentlige. Af ansøgningen fremgår følgende begrundelse for anmodningen:

”Hovedparten stammer fra ophørt Taxa forretning.

Jeg har varet i fleksjob siden 2008 efter jeg blev sparket i hovedet af en hest.

Taxaforretningen blev lukket da en bilforhandler solgte 3 biler til mig som efterfølgende blev erklæret ulovlige til taxakørsel af færdselsstyrelsen. Dette kostede mig mange penge.

Efterfølgende blev jeg i 2016 ramt af alvorlig kræftsygdom hvor mavesækken blev omdannet til nyt spiserør.

Den eneste grund til at jeg kan klare de daglige udgifter er at min yngste datter flyttede hjem til mig da jeg fik konstateret kræft og giver et tilskud pa 3000 til de faste udgifter og hjalp til øvrige udgifter.

Jeg ma desværre konstatere at jeg aldrig kommer til at arbejde så meget at jeg kan tjene nok til at gælden hos gældstyrelsen kan blive betalt.

Jeg betaler i dag 1500 om måneden til gældstyrelsen og det kan jeg godt blive ved med i en årrække indtil jeg går på pension.

Jeg vil gerne have lavet lånene i ejendommen om men det kræver at pantet i ejendommen og i min bil slettes.

Så længe det er pant i disse og det fremgår af årsopgørelsen er det ikke muligt at gøre noget.”

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Af de indberettede oplysninger om klagerens indkomst- og formueforhold for indkomståret 2019 fremgår det blandt andet, at klagerens personlige indkomst i 2019 var henholdsvis lønindkomst på 82.817 kr., honorar på 1.700 kr. og fleksløntilskud på 191.024 kr.

Gældsstyrelsen har oplyst, at klageren i perioden 22. juni 2011 til 5. september 2015 har afdraget på sin offentlige gæld med henholdsvis 368.978 kr. ved en frivillig afdragsordning, samt med 8.150 kr. om måneden ved en tvungen afdragsordning i perioden 1. november 2014 til 4. september 2015.

Gældsstyrelsen har endvidere oplyst at klageren i perioden 18. januar 2012 til 16. januar 2020 har nedbragt privat gæld med 322.151 kr.

Klageren indgik den 26. september 2019 en frivillig betalingsaftale, hvor der fra den 1. november 2019 og frem skulle betales 1.500 kr. om måneden. Den 7. december 2020 indgik klageren en ny frivillig aftale med Gældsstyrelsen om afbetaling af sin gæld med 4.000 kr. om måneden.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”(...)

Derfor får du ikke eftergivet gælden

Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt du kan anses for at have godtgjort,

at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at

kunne opfylde dine gældsforpligtelser, og at eftergivelse vil føre til en varig forbedring

af dine økonomiske forhold, jf. § 13, stk. 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold, som efter § 13, stk. 2 og stk.

4 taler imod, at eftergivelse kan finde sted, og at din ansøgning om eftergivelse allerede

derfor ikke kan imødekommes.

Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

Det fremgår af oplysningerne i din skattemappe for 2015, at du pr. den 31. december 2015 havde gæld til [finans1] A/S på 175.694 kr. Af din skattemappe for 2019 fremgår det, at denne gæld ses medbragt til 21.228 kr. pr. 31. december 2018. Dette svarer til et månedligt afdrag på ca. 3.200 kr.

Vi bemærker, at denne gæld sandsynligvis vedrører din med registreringsnummer [reg.nr.1]. Gældsstyrelsen kan godtage udgifter til transportudgifter, hvis de er nødvendige for opretholdelsen af din indkomst. Vi kan se via rejseplanen, at du kan tage offentlig transport ind til din arbejdsplads, beliggende [adresse2], [by1], uden at det umiddelbart skaber større gener for dig. Vi vurderer derfor, at vi ville godkende et pendler kort, som kan købes for 384 kr. Det følger af Bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige § 19 stk. 4.nr. 3, at de første 790 kr. til transportudgifter skal dækkes af rådighedsbeløbet. Da pendlerkortet

ville kunne indeholdes af de 790 kr., vurderer vi, at vi ikke ville godkende yderligere udgifter til transport. På baggrund af dette, anser vi dette som frivillige afdrag på privat gæld.

Vi kan ikke se, at du i samme periode har afdraget på din gæld til det offentlige, selvom du har haft rimelig mulighed herfor. Gældsstyrelsen bemærker, at modregning i overskydende skat og lønindeholdelse ikke betragtes som frivillige afdrag.

Vi kan oplyse, at det ikke er hensigten med eftergivelse af gæld til det offentlige, at der hermed gives mulighed for at afdrage (yderligere) på privat gæld.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke har undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed for det. Det står i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Din gæld til det offentlige vedrører 3 restskatter for 2015 stiftet den 31. december

2015.

Der er således stadig tale om forholdsvis ny gæld, og vi anser derfor ikke din gæld for at være saneringsmoden på nuværende tidspunkt.

Vi bemærker, at det forhold at din gæld på nuværende tidspunkt ikke anses for værende saneringsmoden, er en omstændighed, der afgørende taler imod eftergivelse,

Uanset § 13 stk. 2 kan eftergivelse nægtes, hvis der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse. Det står i § 13 stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Du har i din ansøgning oplyst, at du i 2016 fik en alvorlig kræftsygdom, hvor din mavesæk blev omdannet til et nyt spiserør. Du oplyser også, at du ikke i fremtiden vil kunne tjene nok til at betale din gæld, og at du kun kan klare de daglige udgifter, fordi din datter er flyttet hjem. Dine oplysninger om sygdom samt din dårlige økonomi er ikke forhold, der særligt taler for eftergivelse.

Vi vurderer, at du ikke i øvrigt har oplyst om forhold, der kan begrunde eftergivelse efter denne bestemmelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Andre forhold

Det fremgår af din skattemappe for 2019, at du den 25. april 2019 blev primær ejer og bruger af en camp-let med stelnummer UH60400KG30042391. Dette er således ca. 2,5 måned efter at du indsendte din ansøgning om eftergivelse af offentlig gæld.

Det taler imod eftergivelse, at man prioriterer at investere i en påhængsvogn til fritidsaktiviteter, når man har gæld til det offentlige, som man ikke har betalt af på.

(...)”

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse

Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 2. november 2020.

Gældsstyrelsen har i sin afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt klager har godtgjort ikke at være i stand til, og inden for de nærmeste år, ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af borgers økonomiske forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Dette skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold som efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, der taler imod at klager meddeles eftergivelse.

Ved afgørelsen af 2. november 2020 blev der lagt vægt på følgende:

Vedr. punkt 1 – At der ikke er afdraget på gælden til det offentlige, selv der har været mulighed herfor

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at man ikke har undladt at afdrage på sin gæld, selv om man har haft rimelig mulighed for det. Det står i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Den 22. juni 2011 blev der indgået en frivillig betalingsordning med klager, hvor der fra den 20. juli 2011 skulle indbetales 13.000 kr. Den 15. juni 2012 blev der indgået en ny betalingsaftale, hvor der fra den 1. august 2012 skulle indbetales 5.000 kr. om måneden og fra den 2. januar 2013 skulle der indbetales 12.000 kr. om måneden indtil den 1. august 2013.

I perioden fra den 22. juni 2011 og til den 31. juli 2014 er der på baggrund af ovenstående betalingsordninger indbetalt frivilligt 368.978 kr.

Den 15. oktober 2014 traf SKAT afgørelse om tvungen betaling af 8.150 kr. om måneden, med start den 1. november 2014. Det fremgår af styrelsens system, at der blev indbetalt tvungen i perioden fra den 4. november 2014 til den 4. september 2015.

Den 21. september 2015 oplyste SKAT, at betalingsordningen blev standset grundet IT-mæssige udfordringer med EFI.

Gældsstyrelsen bemærker i denne forbindelse, at selvom alle automatiserede inddrivelsesskridt blev stoppet den 21. september 2015 var det fortsat muligt at indbetale til SKAT.

Den 26. september 2019 blev der indgået en frivillig betalingsaftale, hvor der fra den 1. november 2019 og frem skulle betales 1.500 kr. om måneden. Der blev betalt indtil den 1. oktober 2020, hvilket svarer til 18.000 kr.

Det fremgår af oplysningerne i skattemappen, at der den 18. januar 2012 var gæld til [finans2] på 152.374 kr. og den 11. januar 2017 var gælden nedbragt til 0 kr. Den 30. januar 2015 var der gæld til [finans1] A/S på 191.005 kr. og den 16. januar 2020 var gælden nedbragt til 21.228 kr. Dette er en nedskrivning med 322.151 kr.

På baggrund af ovenstående er det Gældsstyrelsens vurdering, at klager i perioder har haft vilje til at nedbringe sin offentlige gæld.

Det er dog videre Gældsstyrelsen vurdering, at klager i perioden fra den 5. september 2015 til den 25. september 2019 ikke søgte frivilligt at nedbringe sin offentlige gæld, og at han i samme periode nedskrev sin gæld til sine private kreditorer.

Gældsstyrelsen bemærker, at modregning i overskydende skat ikke betragtes som frivillige afdrag, og vi kan oplyse, at det ikke er hensigten med eftergivelse af gæld til det offentlige, at der hermed gives mulighed for at afdrage (yderligere) på privat gæld.

Det er således fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at klager i perioden fra den 5. september 2015 til den 25. september 2019 forfordelte sine private kreditorer og dette taler imod en eftergivelse af offentlige restancer jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2.

Vedr. punkt 2 - Saneringsmoden gæld

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, skal der også lægges vægt på gældens alder, jf. lovens § 13, stk. 3, 1. pkt. Jo ældre gælden er, jo mere taler det for at få eftergivelse. Der skal normalt være gået 5 år, hvor man ikke har stiftet nogen ny gæld, før man kan komme i betragtning til en eftergivelse.

Det fremgår af sagen, at den gæld Gældsstyrelsen kan tage stilling til i aktuelle sag, er stiftet den 31. december 2015 og der er ikke registreret ny gæld efter denne dato.

Der er fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at gælden er af forholdsvis ny dato og ikke er saneringsmoden på nuværende tidspunkt, og dette taler imod eftergivelse.

Vedr. punkt 3 - Sociale/andre forhold

Man kan komme i betragtning til eftergivelse, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om ens økonomiske forhold er uafklarede. Dette fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

I lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 281, står der, at hensigten med § 13, stk. 6 var at udvide adgangen til at give eftergivelse af offentlige restancer, hvis der er sociale eller andre forhold, der taler for eftergivelsen modsat tidligere, hvor det kun var i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure eller force majeure-lignede forhold, der kunne gives eftergivelse efter denne paragraf.

Sociale eller andre forhold kan være hvor en offentlig restance er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet, eller hvor det synes urimeligt at fastholde restancen f.eks. ved restskat i forbindelse med en indsamling eller legater til godgørende formål. Det kan videre være hvis skyldneren ikke inden for de nærmeste år er i stand til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en tydelig del af gælden, hvorved han kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

Der er principielt ikke nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. Som forhold, der kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter stk. 6 kan blandt andet nævnes helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom samt alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Det er fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at de anbringender der er anført i ansøgning om eftergivelse af 7. februar 2020 ikke er af en sådan karakter, at det vil føre til eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Gældsstyrelsen fastholder således afgørelsen om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige af 2. november 2020.

(...)”

Gældsstyrelsen har endvidere den 2. februar 2021 fremsendt en supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Skatteankestyrelsen har den 20. januar 2021 bedt om en supplerende udtalelse, hvor der tages stilling til:

Skatteankestyrelsen har henvist til, at klageren ses at have afdraget på sin offentlige gæld i perioden 2011 til 2015 samt igen fra 2019.

Gældsstyrelsen bedes dertil uddybe:

Ved vurderingen af, om en anmodning om eftergivelse skal imødekommes, skal det som udgangspunkt først vurderes, om skyldneren har godtgjort, at han eller hun ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne betale sin gæld til det offentlige.

Hvis det er tilfældet, skal det som udgangspunkt dernæst vurderes, om det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Ovenstående fremgår af § 13, stk. 1, 2. punktum i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 (gældsinddrivelsesloven).

Hvis eftergivelsen ligeledes vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomi, skal det herefter vurderes, om der er forhold som nævnt i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2-4, der taler imod eftergivelse.

Er der forhold efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2-4 som taler imod eftergivelse, skal det vurderes, om der er sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse jf. stk. 6.

Gældsstyrelsen havde i sin udtalelse af 11. december 2020 ikke taget stilling til, hvorvidt klageren ikke var i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt havde til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser eller om en eftergivelse ville føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Dette skyldes, at der var forhold efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4 og stk. 3, 1 pkt. der talte imod eftergivelse af gælden til det offentlige.

Vedr. punkt 1

SKAT har den 17. juni 2015 foretaget udlæg i klagers ejendom beliggende [adresse1], [by1] på i alt 210.800 kr. SKAT har samtidig også foretaget udlæg i med registreringsnummer [reg.nr.1] på det samme beløb.

Udlæggene dækker den del af restanceopgørelsen, som omhandler A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag, spildevand og retsafgift stiftet i perioden 31. marts 2012 til og med 3. april 2013.

Til trods for at disse restancer kan være saneringsmodne, kan vi ikke tage stilling til eftergivelse vedrørende disse fordringer og de påløbne renter, da pantesikrede fordringer ikke kan eftergives, jf. princippet i konkurslovens § 199, stk. 2.

Gældsstyrelsen kan derfor alene taget stilling til de fordringer, der vedrører restskatter og påløbne renter stiftet den 31. december 2015 på i alt 98.351,43 kr., da disse ikke er omfattet af udlæggene i ejendommen og bilen.

Det fremgår af Gældsstyrelsens inddrivelsessystem, DMI, at klager den 7. december 2020 har indgået en frivillig aftale med Gældsstyrelsen om afbetaling af sin gæld med 4.000 kr. om måneden startende fra den 4. januar 2021 og foreløbig sat til afslutning den 4. december 2021, hvilket samlet giver en indbetaling på 48.000 kr.

På baggrund af ovenstående anses det for godtgjort, at klager vil være i stand til at opfylde sine gældsforpligtelser i forhold til det offentlige, hvilket ikke taler for eftergivelse efter § 13, stk.1.

En betalingsevneberegning skal laves efter kapital 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsens). Dette følger af bekendtgørelsens § 31, stk. 1 jf. gældsinddrivelseslovens § 14.

Inddrivelsesbekendtgørelses § 18, stk. 2 anfører følgende udgifter som skal fratrækkes for at kunne vurdere betalingsevnen:

§ 18

stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende udgifter:

Den månedlige nettoindkomstskal jf. inddrivelsesbekendtgørelsen beregnes således:

§ 19

Stk. 1. Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle, jf. dog § 29, stk. 2.

Stk. 2. Som indkomst medregnes alle indtægter, herunder indtægter omfattet af § 17, bortset fra:

Stk. 3. Som indtægt medregnes endvidere:

Stk. 4. Nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2 og 3 med fradrag af:

Rådighedsbeløbet er fastsat i § 26 i inddrivelsesbekendtgørelsen. Beløbet reguleres hvert år pr. den 1. januar. Satserne for 2021 kan findes her - SKM2020.499.GÆLDST – og udgør 6.710 kr. om måneden for skyldner.

Beløbet skal blandt andet dække udgifter til tøj, mad, licens, forsikringer, gæld til private kreditorer m.v.

Beløbene som fremgår af nedenstående beregning, er taget fra ansøgningen om eftergivelse af 4. februar 2020 og fra de systemer som Gældsstyrelsen har adgang til.

Indtægter

Ifølge skattemappen så har klager haft en indtægt på 14.991,01 kr. om måneden i oktober-december 2020.

Transport

Gældsstyrelsen kan godtage rimelige transportudgifter, hvis de er nødvendige for opretholdelsen af indkomsten. Dette følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3.

Det fremgår af rejseplanen, at klager kan tage offentlig transport ind til sin arbejdsplads, beliggende [adresse2], [by1], uden at det umiddelbart skaber større gener for ham, og på baggrund heraf er det Gældsstyrelsen vurdering, at der kan godkendes et pendler kort, som kan købes for 384 kr.

Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 19 stk. 4. nr. 3, at de første 550 kr. til transportudgifter skal dækkes af rådighedsbeløbet. I 2021 satser svarer dette beløb til 810 kr. Da pendlerkortet ville kunne indeholdes af de 810 kr., vurderer vi, at der ikke skal godkendes yderligere udgifter til transport.

I klagen af 5. november 2020 er anført, at offentlig transport ikke er mulig for klager på grund af skiftende arbejdstider og helbredsmæssige årsager, og at det vil betyde, at han nogle gange skal gå flere kilometer og det mener klager ikke er holdbart.

Gældstyrelsen finder ikke, at det af klager anførte om transporten, ændrer på hvad vi kan acceptere af rimelige transportudgifter.

Til trods for, at klager har en negativ betalingsevne, finder Gældsstyrelsen, at det ikke ses godtgjort, at klager ikke vil kunne opfylde sine gældsforpligtelser efter gældsinddrivelseslovens 13, stk. 1.

Styrelsen har lagt vægt på, at klager i perioden fra den 26. september 2019 til den 1. oktober 2020 havde indgået en frivillig betalingsaftale, hvor der fra den 1. november 2019 og frem skulle betales 1.500 kr. om måneden. Dette er en indbetaling på 18.000 kr.

Styrelsen har videre lagt vægt på, at klager den 7. december 2020 har indgået en ny frivillig aftale med Gældsstyrelsen om afbetaling af sin gæld med 4.000 kr. om måneden startende fra den 4. januar 2021 og foreløbig sat til afslutning den 4. december 2021, hvilket samlet giver en indbetaling på 48.000 kr. Der er foretaget en indbetaling den 4. januar 2021 med 4.000 kr.

Vedr. punkt 2

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager i perioden fra den 5. september 2015 til den 25. september 2019 ikke søgte frivilligt at nedbringe sin offentlige gæld, og at han i samme periode nedskrev sin gæld til sine private kreditorer.

Gældsstyrelsen bemærker, at modregning i overskydende skat ikke betragtes som frivillige afdrag, og vi kan oplyse, at det ikke er hensigten med eftergivelse af gæld til det offentlige, at der hermed gives mulighed for at afdrage (yderligere) på privat gæld.

Det er således fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at klager i perioden fra den 5. september 2015 til den 25. september 2019 forfordelte sine private kreditorer og dette taler imod en eftergivelse af offentlige restancer jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at vurderingen af, om en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige skal imødekommes, skal følge principperne for gældssanering, hvorefter alle kreditorer stilles lige.

(...)”

Gældsstyrelsen har endvidere den 4. marts 2021 fremsendt en supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Skatteankestyrelsen har den 1. marts 2021 bedt om en supplerende udtalelse, hvor der tages stilling til hvorvidt fordringerne, som der blev foretaget udlæg til dækning af den 17. juni 2015, reelt er sikret.

Det anføres, at det fremgår af konkurslovens § 199, stk. 2, at ”kendelse om gældssanering omfatter ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet.”

Det er videre anført, at såfremt udlægget ikke er sikret, skal det vurderes, hvorvidt gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 er opfyldt.

Den 17. juni 2015 foretog SKAT udlæg i klagers ejendom beliggende [adresse1], [by1], på i alt 210.800 kr. SKAT tog samtidig udlæg i med registreringsnummer [reg.nr.1].

Udlægget er aktuelt opgjort og udgør nu 141.392,53 kr. af gælden.

Ved afgørelsen af 2. november 2020 og Gældsstyrelsens udtalelse af 18. november 2020, blev det anført, at der ikke kunne tages stilling til de restancer der var omfattet af udlægget, da pantesikrede fordringer ikke kan eftergives, jf. princippet i konkurslovens § 199, stk. 2.

Ved fornyet gennemgang af sagen, ses det, at ejendommen, beliggende [adresse1], [by1] pr. 31.12.2020 har en restgæld til [finans3] A/S på samlet 2.067.877 kr.

I tingbogen er der også ejerpant til [finans2] på 250.000 kr., men denne gæld ses ikke i skyldners skatteoplysninger for 2020, hvorfor det antages at den er indfriet.

Ejendommen har en offentlig vurdering på 1.950.000 kr., og idet styrelsen ikke er i besiddelse af en aktuel uvildig ejendomsvurdering, lægges der vægt på den offentlige vurdering.

Gældsstyrelsens udlæg i ejendommen på [adresse1], [by1], har 6. prioritet, hvorfor den først vil kunne blive dækket når de foranstående prioriteter er indfriet. På baggrund heraf må det lægges til grund at styrelsens udlæg ikke reelt er sikret, skulle ejendommen blive solgt til den offentlige ejendomsvurdering.

Gældsstyrelsen vil herefter skulle tage stilling til eftergivelse af hele klagers restance, som den 4. marts 2021 udgør 331.393,76 kr.

Som anført i Gældsstyrelsens supplerende udtalelse af 2. februar 2021, så fremgår det af Gældsstyrelsens inddrivelsessystem, DMI, at klager den 7. december 2020 har indgået en frivillig aftale med styrelsen om afbetaling af sin gæld med 4.000 kr. om måneden startende fra den 4. januar 2021 og foreløbig sat til afslutning den 4. december 2021, hvilket samlet giver en indbetaling på 48.000 kr.

På baggrund af ovenstående anses det ikke for godtgjort, at klager ikke vil være i stand til at opfylde sine gældsforpligtelser i forhold til det offentlige. Dette taler imod eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk.1.

Det er videre Gældsstyrelsens vurdering, at det til trods for, at klager har en negativ betalingsevne, ikke ses godtgjort, at klager ikke vil kunne opfylde sine gældsforpligtelser efter gældsinddrivelseslovens 13, stk. 1.

Styrelsen lægger igen vægt på, at klager selv ser sig i stand til at afdrage med 4.000 kr. om måneden. Fortsættes denne afdragsordning vil klager have betalt sin gæld på

331.393,76 kr. efter 6,9 år.

(...)”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse af gælden til det offentlige skal imødekommes.

Som begrundelse herfor har klageren anført følgende:

”(...)

Styrelsen skriver jeg ikke har afdraget men jeg har betalt 1500/måned fra 01/11-19 til 1/10-20

(frivillig ordning).

Endvidere stoppede skat selv tidligere afdragsordning p.g.a fejl i systemet.

Kan ikke se hvor de 18000 jeg har indbetalt er forsvundet hen, da gælden fra 26/09-19 til 02/11-20

er faldet med 4177,89 og renter steget med 7536,36 i alt 11714,25 hvor er resten af afdraget blevet af?

Rente af retsafgift er vist heller ikke rigtigt. Spørgsmålet er om størrelsen af gælden er korrekt da der

jo har været meget snak om fejl i skats systemer.

Gæld til [finans1] vedrører ikke Volvo [reg.nr.1] men de taxaer som blev erklæret ulovlige af

færdselsstyrelsen. Volvoen har en værdi af ca. 20000 da det er en bil fra 2004 og har kørt over 530000 km.

Denne gæld var altså ikke privat gæld men erhverv og er i øvrigt betalt.

Jeg har ikke yderligere gæld til private så afdrag til styrelsen kan nu hæves.

Men for at se en ende på gælden ville det være dejligt om den kunne nedsættes evt. ved eftergivelse

af en del af gælden og eftergivelse af renter og rentefrit i afdragsperioden og så afdrages over f eks 4

år med 4000/måned.

Dette betyder dog at udlæggene skal slettes så jeg kan lave lånene i ejendommen om.

Styrelsen kan efter omlægning få ejerpantebrevet som sikkerhed indtil gælden er betalt og så er

pantet lige under kreditforeningen.

Alternativt er der salg af ejendom og bil og det tror jeg ikke vil indbringe noget til betaling af gælden

udover de måske 20000 for bilen men så ryger jobbet.

Offentlig transport ikke muligt p.g.a arbejdstider og helbredsmæssige årsager. Skal nogle gange gå

flere km og det er ikke holdbart.

Forstår ikke min helbredssituation ikke har betydning.

Anskaffelsen af Camplet var en gratis foræring så den har ikke belastet økonomien, (teltet duer i

øvrigt ikke så værdien er lig nul).

Jeg vil virkelig gerne have en fornuftig løsning på denne gæld så jeg kan få ro i mit liv.

Jeg vil gerne have en indbetalingslinje så jeg kan indbetale på gælden indtil en forhåbentlig fornuftig

afgørelse foreligger.

Jeg vil gerne tale med en der kan træffe afgørelse vedr. denne sag herunder drøfte muligheder for

en afslutning.

(...)”

Klageren oplyste blandt andet på telefonmøde den 5. januar 2021, at klageren har behov for at få omlagt sine lån, idet han ikke har mulighed for at betale sine afdrag, når afdragene begynder at forfalde, samt at banken ikke vil omlægge lånene, når SKAT har udlæg i ejendommen.

Klageren er den 7. februar 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Gældsstyrelsens supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”(...)

Vedr. punkt 1

Udlæg i bil [reg.nr.1] på 210800. Bilen kan indbringe 10000-15000 ved salg (på bilbasen har en forhandler en tilsvarende til salg for 16000).

Hvad må jeg sælge denne bil for så udlægget kan blive slettet?

Da jeg ikke kan undvære en bil pga arbejde kan jeg måske sælge den eller låne salgsprisen og så stadig have den.

Jeg kan ikke have mit arbejde uden bil selvom gældsstyrelsen mener det. Jeg arbejder på forskellige tidspunkter og nogle gange skulle jeg så vente flere timer på transport eller gå flere kilometer hvilket mit helbred ikke kan klare.

Herved får gældsstyrelsen da et afdrag på gælden og jeg får slettet udlægget.

Jeg har anmodet om oversigt over gælden fra år 2000 og til dato da jeg ikke helt tror på gældens størrelse. Ifølge min netbank og selvangivelser kan jeg ikke få gælden til at passe da der er indbetalinger som ikke fremgår af den nuværende gældsoversigt.

Jeg straffes for at have indgået en frivillig aftale om betaling på 4000/mdr. og tidligere en aftale med 1500/mdr. Aftalerne indgået for at vise vilje til at betale.

Dette beløb kan jeg kun betale fordi mine døtre hjælper mig med andre betalinger og mad.

Dette er heller ikke en holdbar løsning da vi jo ikke kan vide om de fortsat kan og vil dette.

Derfor er det ikke holdbart at gældsstyrelsen vurderer at jeg vil være i stand til at betale min gæld og derfor ikke vil se på eftergivelse af de 98351,43 som ikke er dækket af udlæggene.

Vedr. punkt 2

Jeg søgte ikke frivillig aftale om nedbringelse af gælden fra 05/09-15 til 25/09-19 på grund af flg.

Gældsstyrelsen stoppede selv den betalingsaftale der var på det tidspunkt pga fejl i EFI og så gik jeg naturligvis ud fra der kom en melding når disse problemer var løst og der var beviser for gældens størrelse.

Gæld jeg afviklede i denne periode var ikke privat gæld men var tab på taxavogne altså erhvervsgæld.

Dette tab ville skat i øvrigt ikke godkende da der gik lang tid inden det endelige tab var opgjort (meget langsom sagsbehandling i retssystemet). Var det blevet godkendt ville gælden på de 98351,43 vist ikke have været der.

Gæld til [finans1] vedr. disse taxavogne havde udlæg i ejendom før Skat så var de ikke blevet betalt og ejendommen solgt var der ikke blevet penge til gældsstyrelsen.

Gælden til [finans1] havde altså intet med Volvo [reg.nr.1] at gøre som gældsstyrelsen ellers har påstået.

Endvidere godkendte Skat ikke fradrag for tab på unoterede anparter i cvr [...1] som gik konkurs og det ville da også have hjulpet på afdrag af gælden.

Hvis jeg ikke får en løsning på dette og får udlæggene slettet kan jeg ikke få lånene i ejendommen lavet om hvilket skal ske inden Oktober 2021

Sker det ikke har jeg ikke råd til at bo her da 2 af lånene p.t er afdragsfrie og har derfor kort løbetid fra næste år. (ejendommen er en slægtsgård og det betyder meget for mig at blive her).

Derfor skal der laves et nyt 30 årigt samlet lån men det kan ikke lade sig gøre så længe der er udlæg i ejendommen.

(...)”

Klageren har den 8. marts 2021 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Hvis jeg forstår gældsstyrelsens udtalelse korrekt vurderer de [reg.nr.1] til en værdi af 141392,53 og det forstår jeg ikke da en tilsvarende kan købes for 16000 på bilbasen.

Vedrørende min frivillige aftale om betaling af 4000/mdr.

Denne aftale blev indgået for at vise vilje til at betale men det kunne kun lade sig gøre ved hjælp fra mine døtre. Det kan de jo ikke gøre i 7 år.

Mine døtre har begge købt fast ejendom og har nok i at betale deres egne udgifter og kan derfor ikke betale mine udgifter også.

Mine døtre skal, kan og vil ikke betale mine udgifter hvilket jo heller ikke vil være fair.

De 3 afdrag der er betalt i år skylder jeg en del af til mine børn og derfor er jeg nødt til at ophæve denne afdragsordning.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Det skal indledningsvis bemærkes, at Landsskatteretten alene kan tage stilling til Gældsstyrelsens afgørelse af 2. november 2019 om afslag på klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten kan derfor ikke tage stilling til klagerens indsigelser vedrørende udlæg i klagerens ejendom, hvilken gæld klagerens indbetalinger har dækket, samt hvorvidt klagerens gæld vedrørende retsafgift er korrekt. Gældsstyrelsen har ved brev af 9. december 2020 henvist klageren til at rette særskilt henvendelse til Gældsstyrelsen angående disse indsigelser.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

På tidspunktet for Gældsstyrelsens afgørelse udgjorde klagerens gæld til det offentlige 333.153,76 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det daværende SKAT den 17. juni 2015 foretog udlæg i klagerens ejendom samt bil for i alt 210.800 kr. til dækning af klagerens gæld til det offentlige vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, spildevand og retsafgift.

Det er fast antaget i praksis, at gæld, der er sikret ved udlæg, ikke kan eftergives, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af 18. oktober 2007, som offentliggjort i SKM2008.90.LSR. Gældsstyrelsen har oplyst, at udlægget har 6. prioritet, hvorfor den først vil kunne blive dækket, når de foranstående prioriteter er indfriet. På baggrund heraf må det lægges til grund, at Gældsstyrelsens udlæg ikke reelt er sikret, hvis ejendommen skulle blive solgt til den offentlige ejendomsvurdering. Landsskatteretten skal herefter tage stilling til eftergivelse af hele klagerens gæld til det offentlige.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1, at eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld, samt at der i forbindelse med nedsættelse kan træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020) § 30, stk. 1, at afdragsperioden i eftergivelsessager udgør 5 år, og at når særlige forhold taler derfor kan perioden være kortere eller længere. Det fremgår af § 30, stk. 2, at hvis skyldneren i perioden fra eftergivelsessagen bliver indledt, til eftergivelsesafgørelsen bliver truffet, har opsparet et beløb til fordel for kreditorerne, forkortes afdragsperiodens længde med det antal måneder, som beløbet dækker det månedlige afdrag efter stk. 1.

Det fremgår af § 31, at det månedlige afdrag fastsættes efter reglerne i kapitel 7 i inddrivelsesbekendtgørelsen, jf. dog § 31, stk. 2.

Det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til klagerens indtægter og rimelige udgifter, og heraf følgende betalingsevne i forhold til gældens størrelse, herunder den af Gældsstyrelsen foretagne betalingsevne, der udviser en negativ betalingsevne efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. Det forhold, at klageren fra 1. januar 2021 har afdraget med 4.000 kr. månedligt, hvilket efter det af klageren oplyste skyldes hjælp fra klagerens børn, kan ikke føre til andet resultat.

Idet det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, ændrer Landsskatteretten derfor Gældsstyrelsens afgørelse således, at klageren er berettiget til eftergivelse.