Kendelse af 01-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-11-2022

Journalnr. 20-0104493

Motorstyrelsen har pålagt klageren solidarisk hæftelse for foreløbig opgjort registreringsafgift på 97.571 kr. for køretøjet Tesla S M1, stel.nr. [...], jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, idet køretøjet anses for omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 5, stk. 1-3. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagens køretøj er en Tesla S M1 med stel.nr. [...], der er indregistreret i Sverige. Det svenske kommanditbolag [virksomhed1] er registret ejer af køretøjet.

Klageren blev den 28. maj 2019 standset af politiet på adressen [adresse1], [by1]. Køretøjet blev standset i krydset ved [adresse2], [by2], kl. 21:00. Klageren var fører af køretøjet på standsningstidspunktet.

Klageren har senere forklaret til politiet, at han er direktør i [virksomhed1], Sverige, og at køretøjet er en firmabil tilhørende virksomheden, der holder til i [by3] i Sverige. Klageren har forklaret, at han er ansvarlig for de køretøjer, som hans arbejdsgiver råder over. Klageren har endvidere forklaret, at det er forskelligt fra uge til uge, hvor tit han er i Sverige eller i Danmark, og at han både har benyttet [broen] og færgeoverfarten mellem [by4] og [by5] til at komme frem og tilbage mellem Danmark og Sverige.

Det fremgår af registreringer fra Brobiz på [broen], at klageren siden den 4. april 2018 har passeret [broen] mod Sverige 43 gange og 46 gange mod Danmark. Endvidere er klageren blevet standset i køretøjet ved en hastighedskontrol den 21. juni 2018.

Klageren er født i Danmark og har haft adresse og bopæl i Danmark siden den 28. januar 2002.

Klageren har modtaget A-indkomster fra [virksomhed2] A/S, CVR.nr. [...1], i perioderne 1. januar 2018 til 31. december 2018 og fra 1. juni 2019 til 31. december 2019. Klageren har modtaget A-indkomst fra [virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...2], i perioden 1. juni 2018 til 30. juni 2018.

Klageren har ikke forud for standsningstidspunktet den 28. maj 2019 ansøgt om tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil.

Klageren har den 20. februar 2020 ansøgt Motorstyrelsen om afgiftsfritagelse for sagens køretøj som firmabil, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har den 30. september 2020 truffet afgørelse om solidarisk hæftelse for registreringsafgiften, foreløbigt opgjort til 97.571 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, for sagens køretøj, der anses for omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 5, stk. 1-3. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsbesigtiget i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

"[...]

Begrundelsen for afgørelsen er følgende:

Motorstyrelsen har den 28. maj 2019 ved en kontrol i krydset [adresse2] / [adresse3], [by2] konstateret, at du har indført en:

Mærke Tesla

Model Model S M1

Stelnr. [...]

Registreringsnummer [reg.nr.1]

Registreringsland Sverige

Km. stand 36.000

og anvendt motorkøretøjet til kørsel i Danmark, selvom motorkøretøjet skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget inden benyttelsen i Danmark.

Motorstyrelsen finder endvidere, at din kørsel i et udenlandsk motorkøretøj ikke er omfattet af nogen af fritagelserne for registreringspligt, jf. § 15, stk. 2, § 10, § 13, stk. 2 samt §§ 16 - 26 i registreringsbekendtgørelsen.

[...]

Politiet har den 28. maj 2019 standset køretøjet. Føreren af køretøjet var [person1] CPR-nr. [...], med adressen [adresse1], [by1] Køretøjet blev standset i krydset ved [adresse2], [by2], kl. 21:00.

Føreren forklarede, at han er direktør i firmaet [virksomhed1] og bilen er en firmabil, som tilhører virksomheden, som holder til i [by3] i Sverige. Føreren forklarede, at han selv er ansvarlig for de køretøjet, som hans arbejdsgiver råder over. Han havde ikke undersøgt om tilladelse til at køre i bilen i Danmark. Det svingede meget fra uge til uge, hvor tit han er i Sverige eller i Danmark. Han benyttede både [broen] og færgen overfarten ved [by4] / [by5] til at komme frem og tilbage mellem Danmark og Sverige.

Der er ikke udstedt køretilladelse af Motorstyrelsen til kørsel i udenlandsk firmabil.

Motorstyrelsen har indhentet oplysninger fra [broen], hvor det kan konstateres at bilen har passeret [broen] på bl.a. følgende tidspunkter:

[...]

Siden 4. april 2018 har [person1] passeret [broen] mod Sverige 43 gange samt 46 gange mod Danmark

Politiet har desuden oplyst, at [person1] blev 21. juni 2018 stoppet af politiet i en hastighedskontrol i samme køretøj.

Under behandlingen af sagen er der konstateret disse forhold, der har relevans for sagen, og som indgår i den samlede vurdering:

• [person1] bor ifølge folkeregistret på [adresse1], [by1] og har boet på adressen siden 1. juli 2018.

• [person1] er ifølge folkeregisteret født i Danmark og har haft adresse i Danmark hele sit liv, med undtagelse for perioden 2. september 1999 til 28. januar 2002.

• [person1] har modtaget følgende A-indkomster:

- 1. juni - 31. december 2019: 799.474kr. fra [virksomhed2] A/S, CVR- nr. [...1] (dansk registreret virksomhed).

- 1. januar - 31. december 2018: 1.031.292 kr. fra [virksomhed2] A/S

- 1. juni - 30. juni 2018: 15.000 kr. fra [virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...2] (dansk registreret virksomhed).

• [person1] er hovedaktionær i følgende danske virksomheder:

- [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3]

- [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4]

- [virksomhed5] ApS 2, CVR-nr. [...5]

- [virksomhed5] ApS 3, CVR-nr. [...6]

- [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...7]

- [virksomhed7] A/S, CVR-nr. [...1]

• Ved opslag i Skatteforvaltningens IT-systemer fremgår det, at [person1] har angivet følgende underskud for sine virksomheder:

- 2018: 2.469.936 kr.

- 2017: 882.533 kr.

• Det fremgår af Skatteforvaltningens IT-systemer, at [person1] ejer en grund og ejendom på adressen [adresse1], [by1] og en ubebygget grund på adressen [adresse4], [by6]. Ejendommen og grundene har en værdi på i alt 13.152.700 kr.

• [person1] har ikke ansøgt om tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil forud for standsningstidspunktet.

• [person1] er ifølge Køretøjsregistreret registreret ejer og primær bruger af følgende køretøjer:

- Tesla Roadster med registreringsnummer [reg.nr.2] og første registrerings dato d. 1. februar 2011.

- MGB med registreringsnummer [reg.nr.3] og første registrerings dato d. 17. juli 1970.

- Tesla Model S med registreringsnummer [reg.nr.4] og første registrerings dato d. 23. september 2013 (kun primær bruger).

Køretøjet har været anvendt i Danmark og er derfor omfattet af registreringspligten i Danmark. Køretøjet skulle derfor have været indregistreret på danske nummerplader i Danmark, og der skulle endvidere have været betalt registreringsafgift af køretøjet.

Motorstyrelsen har i forbindelse med kontrollen givet [person1] et påbud om at toldsyne køretøjet inden 10 hverdage i brev udsendt pr. 27. juli 2019. [person1] har i den forbindelse ikke efterlevet påbuddet.

I forbindelse med udsendelse af brev om påbud om toldsyn af køretøjet har statsrevisor [person2] d. 31. juli 2019 henvendt sig og oplyst at han er repræsentant for [person1] og har efterfølgende sendt nedenstående bemærkninger til sagen:

"I anledning af vedhæftede pålæg < [...] >, journal [sag1], skal jeg hermed fremkomme med følgende foreløbige kommentarer:

1) [person1]s brug af det pågældende køretøj sker inden for rammerne af EU- Domstolens afgørelse i sagen C-464/02. [person1] ejer ikke det pågældende køretøj.

2) I pålægget lægges en række faktuelle oplysninger til grund, som bestrides, navnlig, at køretøjet er registreringspligtige og registreringsafgiftpligtigt i Danmark og at forholdet ikke er omfattet af registreringsbekendtgørelsens §§ 21, 22, 25 og 26 (forudsat disse bestemmelser i øvrigt er i overensstemmelse med EU-retten)

3) Gennemlæsning af skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit I.A.1.2 om udenlandske firmabiler efterlader det indtryk, at der kan kræves forhåndsgodkendelse.

Dette strider mod princippet i EU-domstolens afgørelse i sag C-249-15 (vedhæftet).

4) Gennemlæsning af skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit I.A.1.2 om udenlandske firmabiler efterlader tillige det indtryk, at C-464/02 har fastlagt et km-kriterium og et dagskriterium for hvad der skal forstås ved "væsentlig og varig" benyttelse. Dette bestrides som ikke uden videre gyldige kriterier.

5) Det oplyses, at Politiet i mangel af toldsyn vil blive anmodet om at inddrage køretøjets (svenske) nummerplader. Der er ikke oplyst nogen hjemmel herfor.

6) I givet fald må sådant pålæg, behørigt begrundet, rettes mod ejeren af køretøjet.

7) [person1] har fra politiet modtaget et bødeforlæg for at have i) talt i mobiltelefon under kørslen og ii) lovstridigt at have ført det pågældende køretøj. Sidstnævnte forhold nægter [person1] sig skyldig i, og han har meddelt Politiet, at denne del af bødeforlægget ønskes for retten.

Indtil sagen er endelig afgjort skal jeg venligst anmode om

I) at der udstedes en midlertidig bekræftelse af, at [person1] fortsat, inden for rammerne af C-464/02, som er direkte anvendelig i Danmark, kan føre det pågældende køretøj på det danske vejnet;

II) at fristen for eventuelt toldsyn udsættes, og

III) at der meddeles aktindsigt efter regler for partsindsigt såvel f.s.v. [person1] og f.s.v. ejeren af det pågældende motorkøretøj i samtlige sagsakter, såvel de allerede eksisterende som de fremtidige."

Motorstyrelsens forslag til ændring

Motorstyrelsen finder, at køretøjet er registreringspligtigt i Danmark og har derfor foreløbigt fastsat registreringsafgiften til 97.571 kr. Beregningen af den foreløbigt fastsatte værdi af motorkøretøjet er foretaget af Motorstyrelsen.

Som bruger af køretøjet påhviler det [person1], at registrere køretøjet i Køretøjsregistreret.

Motorstyrelsen har følgende bemærkninger til fremsendte mail fra statsrevisor [person2] d. 31. juli 2019:

Ad 1 og 3

Det fremføres i fremsendte mail, at brugen af det pågældende køretøj sker inden for rammerne af EU-Domstolens afgørelse i sagen C-464/02. Det fremgår af EU- domstolens afgørelse i sagen, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 39 EF i forhold til dagældende lovgivning og administrativ praksis i forhold til anvendelse af udenlandske firmabiler i Danmark.

Registreringsafgiftsloven er senere blevet ændret som følge af EF-domstolens dom i sag C-464/02 ved Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven (lov nr. 519 af 7. juni 2006), hvor følgende afsnit til registreringsafgiftsloven er blevet tilføjet:

" Stk. 4. Motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS- land, samt motorkøretøjer, der af en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, som er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land, skal ikke afgiftsberigtiges efter denne lov, medmindre motorkøretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde, jf. § 3 a, stk. 1.

Stk. 5. Et motorkøretøj omfattet af stk. 4 anses for at skulle anvendes i det væsentlige varigt i Danmark eller faktisk være blevet anvendt på denne måde, såfremt

a) motorkøretøjet inden for en 12-måneders-periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindst 183 dage i Danmark og

b) motorkøretøjet inden for en 12-månedersperiode kilometermæssigt i erhvervsmæssig henseende i udlandet skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindre end den samlede kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.

Stk. 6. Ved anvendelsen af stk. 5 omfatter kørsel i Danmark både privat og erhvervsmæssig kørsel. Kørsel i udlandet omfatter alene erhvervsmæssig kørsel. Udlandet omfatter både EU/EØS-lande og tredjelande. Til erhvervsmæssig kørsel i udlandet henregnes også kørsel til og fra bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet inklusive den del af kørslen, der foregår i Danmark. Privat kørsel i udlandet medregnes ikke i forhold til den erhvervsmæssige anvendelse i udlandet. Anvendes køretøjet samme dag privat både i Danmark og i udlandet, medregnes alene den private anvendelse i Danmark.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan efter udløbet af en 12-måneders-periode i ganske særlige tilfælde fravige kriterierne i stk. 5, således at et køretøj ikke bliver afgiftspligtigt. "

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 21, stk. 1 og 2:

"§ 21. En herboende arbejdstager, der får stillet et udenlandsk registreret motorkøretøj til rådighed af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i en anden EU/EØS-stat, må føre køretøjet på færdselslovens område.

Stk. 2. Det er en forudsætning for kørslen, at Skatteforvaltningen har fritaget køretøjet for afgift efter registreringsafgiftsloven. Køretøjet må kun føres af den person, som er omfattet af fritagelsen, eller af en person, der hører til den pågældendes husstand. "

Der henvises i øvrigt i jeres fremsendte mail til EU-domstolens afgørelse C-249- 15/02. Af domstolens kendelse fremgår det:

" Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning og administrative praksis som omhandlet i hovedsagen, hvorefter ibrugtagning af et køretøj, som en person, der er bosiddende i denne medlemsstat, leaser hos et leasingselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat med henblik på en midlertidig anvendelse af dette køretøj i førstnævnte medlemsstat mod betaling af en registreringsafgift, der beregnes pro rata i forhold til varigheden af denne anvendelse, for så vidt angår denne betaling er betinget af en forhåndsgodkendelse fra skattemyndighederne i førstnævnte medlemsstat, uden hvilken det nævnte køretøj principielt ikke kan ibrugtages på dets område, og (...)"

Af ovennævnte kendelse bemærkes det, at hverken registreringsbekendtgørelsens

§ 21 eller den juridiske vejledning er i strid med kendelsen i forhold til kravet om forhåndsgodkendelse.

Da det er en forudsætning, at der foreligger en forhåndsgodkendelse for fritagelse af afgift fra Skatteforvaltningen for kørsel i et udenlandsk registreret motorkøretøj stillet til rådighed af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i en anden EU/EØS-stat afgiftsfritagelsen jf. registreringsbekendtgørelsens § 21, stk. 2, er køretøjet, derfor ikke omfattet af registreringsafgiftslovens §1, stk. 4, men i stedet for de almindelige regler om registrering af køretøjer jf. køretøjsregistreringslovens § 2 og om afgiftsberigtigelse af køretøjer jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Spørgsmålet vedrørende ejerforhold og registreringspligten er besvaret under Ad 5, 6 og 7.

Ad 2

Spørgsmålene vedrørende registreringspligten og afgiftspligten besvares i denne sagsfremstilling. Da der ikke er fremsat nærmere indvendinger mod de faktuelle forhold i sagen, er det ikke muligt at tage stilling til disse indvendinger på nuværende tidspunkt.

Ad 4

Km-kriterium og dagskriterium som fremgår af registreringsafgiftslovens § 5 gælder kun for køretøjet omfattet af registreringsafgiftslovens §1, stk. 4. Da køretøjet ikke er blevet anmeldt før køretøjets ibrugtagning jf. registreringsbekendtgørelsens § 21, stk. 2 er køretøjet ikke omfattet af bestemmelserne i registreringsafgiftslovens §1, stk. 4, men i stedet for de almindelige regler om registrering af køretøjer jf. køretøjsregistreringslovens § 2 og om afgiftsberigtigelse af køretøjer jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Ad 5, 6 og 7

Spørgsmålene er blevet besvaret i brev af d. 2. august 2019 og jeres henvendelse vedrørende midlertidig bekræftelse til fortsat kørsel i køretøjet er efterfølgende blevet sendt til viderebehandling hos Motorekspeditionen i [by7].

Det uddybes vedrørende punkt 6, hvor det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 5, stk. 3:

"Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet. "

Da [person1] har haft råderet over køretøjet i mere end 30 dage eller mere på færdselslovens område, påhviler pligten i dette tilfælde ham til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregistreret.

Motorstyrelsens begrundelse for ændringen

[...]

Det er ved kontrollen konstateret, at køretøjets bruger har en sådan tilknytning til Danmark, at køretøjet er registreringspligtigt i Danmark.

Motorstyrelsens foreløbige afgørelse

Motorstyrelsen finder ud fra en helhedsvurdering, at køretøjet er omfattet af registreringspligten i registreringslovens § 2, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 5, stk. 1-3. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark jf. registreringsafgiftslovens § 1.

Ved vurderingen heraf er der lagt vægt på, at du er bosiddende i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, da du er registreret med adresse i Det Centrale Personregister.

Det er konstateret, at ibrugtagning har fundet sted for mere end 30 dage siden, idet politiet har haft en hastighedssag på køretøjet med [person1] som fører

den 21. juni 2018 og der er kontinuerlige passager på [broen], hvorfor han anses for bruger af køretøjet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, og køretøjet, som [person1] er bruger af, er derfor registreringspligtige, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3.

Der er ikke søgt om tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil i Danmark, hvorfor ejer og bruger af køretøjet ikke kan påberåbe sig at være omfattet af undtagelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5 og § 3 a.

Som bruger af køretøjet hæfter [person1] for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. Motorstyrelsen opkræver 97.571 kr. i registreringsafgift. Beløbet er foreløbigt fastsat af Motorstyrelsen.

[person1]s opfattelse, begrundelse og eventuelle indsigelser

Motorstyrelsen har modtaget følgende indsigelser til sagen ved statsrevisor [person2] d. 18. august 2020:

Til den fremsendte sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 3. august 2020 (jævnfør udvalgte citater gengivet nedenfor) bemærkes i fortsættelse af min skrivelse af 31. juli 2019, hvis indhold i det hele fastholdes:

Ad 8, 10, 14, 15) Spørgsmålet om køretilladelse er omfattet af Motorstyrelsens

afgørelse af 24. marts 2020 - Sags.id [sag2] cpr [...], som ved klageskrivelse af 2020-05-20 er indbragt for Skatteankenævnet, journaliseret under [sag3], med henblik på afgørelse i Landsskatteretten.

Den citerede præmis i dommen C-249/15 fastslår netop, at forhåndsgodkendelse er i strid med Artikel 56 TEUF, hvilket sagsbehandleren må have misforstået.

Det fremgår også af Motorstyrelsens mail af February 12, 2020 11:04 AM: "Så vidt jeg har forstået drejer sagen sig om at kunden ønsker at søge en tilladelse til afgiftsfri firmabil og her er der ikke tale om en forhåndstilladelse.

Hvis kunden opfylder betingelserne vil han få en tilladelse som er gældende så længe der ikke sker ændringer, så som ny bil, anden arbejdsgiver."

At der ikke kan kræves forhåndstilladelse til brug af udenlandsk registrerede køretøjer fremgår således klart af EU-Domstolens dom I sagen C-249/15, hvilket tilsyneladende også er Motorstyrelsens egen opfattelse.

Det er ikke en gyldighedsbetingelse for anvendelse af en udenlandsk registreret firmabil i Danmark, at der er givet tilladelse (herunder forhåndstilladelse), blot de direkte anvendelige betingelser ifølge EU-retten, som har forrang for dansk national lovgivning, er opfyldt.

Ad 9, 11 og 17) Det følger af princippet i EU-Rettens dom C-451/99 (Cura Anlagen), at en udenlandsk indregistreret bil, der lovligt kan anvendes på et andet EU-lands vejnet, ikke kan kræves indregistreret i et andet land end ejerens.

Ad 12 og 13) Det gøres gældende, at betingelserne er opfyldt og at hjemmelen til ikke at kræve indregistrering og (i hvert fald) afgiftsberigtigelse følger af EU- rettens direkte virkning.

Ad 16) Ingen af de refererede afgørelser vedrører firmabiler, men alene bopælsforhold for brugeren, hvorom der ikke er strid i nærværende sag.

18) De enkelte led i begrundelsen er kommenteret i det foregående og det bestrides som konsekvens heraf, at der foreligger registrerings- og afgiftspligt af firmabilen i Danmark.

Motorstyrelsens endelige afgørelse

Motorstyrelsens har følgende kommentar til [person2] indsigelser af 18. august 2020:

EU-retten har i C-451/99 af 21. marts 2002 taget stilling til spørgsmålet, hvornår et leasingkøretøj, der er registereret i et medlemlands, kan ibrugtages i et andet medlemsland uden, at der skal betales afgift.

EU-retten har i C-249/15 af 18. januar 2018 afgjort, at et leasingkøretøj, må anvendes i perioden mellem ansøgningstidspunktet og til skattemyndighederne har behandlet ansøgningen om indregistrering efter registreringsafgiftslovens § 3b, uden at der skal betales fuld afgift.

Nærværende sag er ikke sammenlignelig med ovenstående domme, da køretøjet ikke er et leasingkøretøj, men er registrerede i Sverige med Kommanditbolag [virksomhed1] som ejer af køretøjet.

Køretøjet kan ikke afgiftsfritages, som udenlandsk firmabil efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, da køretøjet allerede var taget i brug den 4. april 2018 i Danmark. Ansøgningen om afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 er først blevet indgivet den 2. august 2019, efter registreringspligten er indtrådt og efter at Motorstyrelsen har pålagt, at køretøjet skal toldsynes og registreres i Køretøjsregistreret.

Af SKM2014.603.BR ved Retten i [by8] fremgår det:

- hvilket var bestridt af Skatteministeriet - var henvendelsen indgivet efter køretøjets ibrugtagning i Danmark og dermed efter afgiftspligtens indtræden. Reglerne om udenlandske firmabiler, som forudsatte at der før afgiftspligtens indtræden blev ansøgt om og givet tilladelse til afgiftsfri kørsel, kunne derfor ikke finde anvendelse."

Det er altså en betingelse, at der skal være indgivet en ansøgning om afgiftsfritagelse, før køretøjet må anvendes i Danmark.

Det bemærkes i øvrigt, at der er givet afslag på ansøgning fra Motorstyrelsen om afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, den 24. marts 2020.

Motorstyrelsen træffer afgørelse i henhold til det udsendte forslag til afgørelse og sagsfremstilling.

Ved vurderingen heraf er der lagt vægt på, at du er bosiddende i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, da du er registreret med adresse i Det Centrale Personregister.

Det er konstateret, at ibrugtagning har fundet sted for mere end 30 dage siden, idet politiet har haft en hastighedssag på køretøjet med [person1] som fører den 21. juni 2018 og der er kontinuerlige passager på [broen], hvorfor han anses for bruger af køretøjet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, og køretøjet, som [person1] er bruger af, er derfor registreringspligtige, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har den 11. december 2020 principielt nedlagt påstand, at om betingelserne for afgiftsfritagelse af sagens køretøj som firmabil er opfyldt.

Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at afgørelsen er ugyldig og hjemvises til fornyet behandling hos Motorstyrelsen.

Klagerens repræsentant har anført følgende (uddrag):

"[...]

Begrundelse og sagsfremstilling

Afgørelsen

"Motorstyrelsen afkræver dig 97.571 kr. kr. i registreringsafgift. Registreringsafgiftsbeløbet er foreløbigt fastsat af Motorstyrelsen, da du på trods af Motorstyrelsens pålæg herom af 29. juli 2019 ikke har fået køretøjet toldsynet inden for den angivne frist på 10 hverdage."

kan ikke tiltrædes.

Afgørelsens begrundelse:

"Motorstyrelsen har den 28. maj 2019 ved en kontrol i krydset [adresse2] / [adresse3], [by2] konstateret, at du har indført en:

[...]

og anvendt motorkøretøjet til kørsel i Danmark, selvom motorkøretøjet skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget inden benyttelsen i Danmark. Motorstyrelsen finder endvidere, at din kørsel i et udenlandsk motorkøretøj ikke er omfattet af nogen af fritagelserne for registreringspligt, jf. § 15, stk. 2, § 10, § 13, stk. 2 samt §§ 16 - 26 i registreringsbekendtgørelsen.

For yderligere begrundelse henvises til vedlagte sagsfremstilling."

Af sagsfremstillingen fremgår blandt andet følgende:

1 - Det lægges i Afgørelsen til grund, at anvendelse af en udenlandsk firmabil på det danske vejnet kræver forudgående tilladelse. Dette er som påvist i klar modstrid med EU-retten. Dette er erkendt af Motorstyrelsen i sagen 20-0684226. Dette forkerte kriterium om forhåndstilladelse fastholdes ikke desto mindre flere steder i afgørelsen (side 2, 5, 8, 15, 16 (2 steder) og 17.)

2 - Herudover anføres (side 2): "Der er ikke udstedt køretilladelse af Motorstyrelsen til kørsel i udenlandsk firmabil." og videre (side 15 og 17)"Der er ikke søgt om tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil i Danmark, hvorfor ejer og bruger af køretøjet ikke kan påberåbe sig at være omfattet af undtagelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5 og § 3 a."

Hertil bemærkes, at spørgsmålet om kriterierne for brug at den nævnte firmaautomobil i henhold til EU retten er genstand for klagesagen i skatteankestyrelsens sag nr. [sag3] i forbindelse med Motorstyrelsens afslag på tilladelse hertil. Det er således korrekt, at Motorstyrelsen hverken har givet forudgående eller efterfølgende tilladelse til brug som firmabil. Det er derimod ikke korrekt, at der ikke er ansøgt herom.

Ansøgningen er indgivet udelukkende for at få bedømt de kriterier for brug, der i national dansk lovgivning er opstillet i henhold til EU Domstolens dom C-464/02.

[...]

Overordnet gøres det gældende, at brug af en udenlandsk firmabil i Danmark ikke kræver tilladelse fra de nationale myndigheder forudsat kriterierne i EU domstolens dom C-464/02 er opfyldt.

Der henvises derfor til begrundelsen i forbindelse med klagernes påstand i sag nr. [sag3]:

"Til det fremsendte forslag til afgørelse (afslag) bemærkes, at de danske retsregler som ligger til grund herfor på afgørende punkter strider mod EU-retten, således som EU retten kommer til udtryk i Dommen C-464/02.

Ved fortolkningen af C-464/02 er det nyttigt, ud over selve domsteksten, at iagttage de ordninger, i dommen betegnet hhv "den tidligere ordning" (præmis 6) og "den ændrede ordning" (præmis 70 og følgende), som ophæves ved C-464/02. Uagtet dette er afgørende elementer af disse retsstridige ordninger videreført i registreringsafgiftsloven.

De enkelte elementer i Motorstyrelsens forslag til afgørelse kommenteres i det følgende, idet tidligere oplysninger og anbringender fastholdes:

1) Om anvendelsen af køretøjet

"Et motorkøretøj, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, samt motorkøretøjer, der af en herboende selvstændig erhvervsdrivende, som er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land, skal ikke afgiftsberigtiges, medmindre motorkøretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark, eller faktisk anvendes på denne måde."

Hertil bemærkes: Varig anvendelse afgøres ikke ud fra benyttelsen i en afgrænset periode (f.eks 12 måneder, som anført i registrerings- afgiftslovens § 1 stk. 5), men i forhold til den samlede periode, køretøjet stilles til rådighed for den herboende person. I sagen har [person1] anvendt køretøjet i mindre end 3 år og det er hensigten, at brugen skal ophøre inden så længe, hvorfor anvendelsen ikke er "varig".

2) Om arbejdstagerbegrebet

"Ifølge EF-Domstolen præmis 64 i sag C-464/02 anses arbejdstagerbegrebet for at omfatte personer "der i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger."

Hertil bemærkes: Præmis 64 omhandler begrundelsen for, at den "tidligere ordning" er retsstridig.

Adgangen til benyttelse af en udenlandsk registreret firmabil omfatter således ifølge samme præmis "Enhver person, der udøver en reel og faktisk beskæftigelse" for det udenlandske firma.

3) Om ansættelsesforhold

"Ved vurderingen af, om arbejdstageren står i et ansættelsesforhold skal der bl.a. være indgået en arbejdskontrakt om en løbende arbejdsydelse der fastlægger arbejdstid, opsigelsesvarsel, regelmæssigt aflønning inkl. feriegodtgørelse, og er underlagt ledelsesbeføjelser."

Hertil bemærkes: Der kan ikke ifølge EU-retten stilles krav om, at der foreligger et ansættelsesforhold til den udenlandske hvervgiver, der ejer motorkøretøjet, blot beskæftigelsen for denne ikke er af så ringe omfang, at den fremtræder som et rent marginalt supplement (til anden beskæftigelse). [person1] udgør den daglige ledelse af de svenske virksomheder, hvilket er en fuldtidsbeskæftigelse.

4) Om virksomhedsform

"Det skal bemærkes, at en enkeltmandsvirksomhed sidestilles med et selskab i lovgivningen."

Hertil bemærkes: Det er uklart, hvorpå Motorstyrelsen bygger dette anbringende og hvilken betydning dette tillægges. Hjemmelen bedes oplyst, såfremt det tillægges betydning, og da hvilken betydning."

Følgende passus i agterskrivelsen er udeladt i den påklagede afgørelse: "Arbejdet i de to svenske filialer, som du udfører igennem det danske selskab [virksomhed2] A/S falder ikke ind under bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4."

Hertil bemærkedes: Dette bestrides, idet motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, samt motorkøretøjer, der af en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, som er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land, skal ikke afgiftsberigtiges efter denne lov.

Til gengæld er selve afgørelsens ordlyd, jævnfør det foregående:

"Vi kan ikke give dig tilladelse til afgiftsfritagelse, da selskabet Komplementarselskabet [virksomhed2] A/S ikke ses at være omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5."

tilsyneladende nu kun med følgende begrundelse (identisk med agterskrivelsen og min koommentar hertil):

5) Om ansøgeren

"Et dansk selskab kan således ikke få tilladelse til afgiftsfritagelse, og vi er derfor af den opfattelse, at du ikke opfylder betingelserne for tilladelse til afgiftsfritagelse, idet du er ansat i et dansk selskab."

Hertil bemærkes: Det er ikke [virksomhed2] A/S der er ansøger, men KB [virksomhed1] for hvem hvervet udføres.

og videre:

6) Om hvervgiveren

"Det bemærkes, at arbejde udført for herboende kunder i den danske virksomhed, ikke anses for udførelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet EU/EUØ-land, uanset at arbejdet er udført i et andet land. Kørsel i denne forbindelse kan således ikke medføre afgiftsfritagelse, jf. lovens § 1, stk. 4."

Hertil bemærkes: Der er ikke tale om arbejde "udført for herboende kunder", men om "tjenesteydelser... til brug for ... erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land.

Endelig er i den påklagede afgørelse af Motorstyrelsen anført et nyt anbringende

"Bilen skal være ejet eller leaset af det udenlandske selskab, hvori du er ansat."

Hertil bemærkes: Ejerforholdet til bilen er uden betydning i EU-retten. Det afgørende er, at der er tale om en firmabil ejet og indregistreret af en udenlandsk hvervgiver, og hvis benyttelse kan sidestilles med en dansk indregistreret firmabil, som stilles til rådighed for en herboende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Med hensyn til den subsidiære påstand bemærkes, at afgørelsen er rettet til de forkerte, og ikke til ejeren af bilen.

[...]"

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har den 22. december 2020 sendt følgende udtalelse (uddrag):

"[...]Det er Motorstyrelsen opfattelse, at køretøjet ikke kan afgiftsfritages, som udenlandsk firmabil efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, da køretøjet allerede var taget i brug den 4. april 2018 i Danmark. Det præciseres, at der ikke er ansøgt om tilladelse til brug af udenlandsk firmabil før køretøjet blev taget i brug i Danmark jf. repræsentantens bemærkninger til side 15 og 17 i sagsfremstillingen. Ansøgningen om afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 er først blevet indgivet den 2. august 2019, efter registreringspligten er indtrådt og efter at Motorstyrelsen har pålagt, at køretøjet skal toldsynes og registreres i Køretøjsregistreret.

Af SKM2014.603.BR ved Retten i [by8] fremgår det:

" Om spørgsmålet om afgiftsfri kørsel i køretøjet efter reglerne om udenlandske firmabiler bemærkede retten, at uanset, om en henvendelse fra sagsøgeren til SKAT måtte anses som en ansøgning om tilladelse til afgiftsfri kørsel i Danmark - hvilket var bestridt af Skatteministeriet - var henvendelsen indgivet efter køretøjets ibrugtagning i Danmark og dermed efter afgiftspligtens indtræden. Reglerne om udenlandske firmabiler, som forudsatte at der før afgiftspligtens indtræden blev ansøgt om og givet tilladelse til afgiftsfri kørsel, kunne derfor ikke finde anvendelse."

Det er altså en betingelse, at der skal være indgivet en ansøgning om afgiftsfritagelse, før køretøjet må anvendes i Danmark jf. registreringsbekendtgørelsens § 21, stk. 2 (bekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018 om registrering af køretøjer m.v. med senere ændringer).

Det bemærkes i øvrigt, at der er givet afslag på ansøgning om afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, den 24. marts 2020 i sagsnummer [sag2].

Motorkøretøj er omfattet af registreringspligten i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 5, stk. 1-3 og motorkøretøjet skulle derfor forinden benyttelsen have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1 (lov nr. 177 af 25. februar 2019 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer - dagældende).

Som bruger af køretøjet hæfter [person1] for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Motorstyrelsen indstiller til, at vores afgørelse af 30. september 2020 stadfæstes.

[...]"

Klagerens bemærkninger

Klagerens repræsentant har den 8. januar 2021 sendt følgende bemærkninger (uddrag):

"[...]Det gøres udtrykkeligt gældende, at sagen skal afgøres på grundlag af EU-retten, som enten ikke er implementeret eller fejlimplementeret i dansk ret. Der er intet fremført herimod fra Motorstyrelsen.[...]"

Klagerens yderligere bemærkninger

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været hørings hos klagerens repræsentant, der den 30. marts 2022 har sendt følgende bemærkninger (uddrag):

"[...]

[sag3] afsnit 5-6

Køretøjets ejer er det svenske Kommanditbolaget [virksomhed1], hvor selskaberne [virksomhed5] ApS, CVR.nr. [...6] og [virksomhed2] A/S, CVR.nr. [...8], er registreret som komplementarer. Begge komplementarselskaber er danske registrerede selskaber. Klageren er registreret direktør i begge komplementarselskaber.

Det bemærkes, at en komplementar der er organiseret som et kapitalselskab, er et selvstændigt retssubjekt i forhold til kommanditselskabet. Klageren er ansat som direktør i komplementarselskaberne, der er danske registrerede selskaber, hvorfor klageren ikke opfylder betingelsen om at være ansat i en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet et andet EU/EØS-land.

Kommentar:

Følgende fremgår af det til sagen den 20. februar 2020 fremsendte i Kommanditbolag [virksomhed1] under overskriften FIRMATECKNING "Firman tecknas gementsamt av komplementarerna".

Der er således ikke anden ledelse i Kommanditbolag [virksomhed1], hvorfor [person1] fuldtud opfylder kriterierne for at have firmabil til rådighed fra den udenlandske hvervgiver, Kommanditbolag [virksomhed1].

Det i sagsfremstillingen nævnte Rådets direktiv 91/533/EØF (implementeret i dansk lov ved LBK nr. 240 af 17/03/2010) gælder ikke direktører.

Det fastholdes derfor, at en begrundelse fra Motorstyrelsen, eller fra Landsskatterettens i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag, gående ud på, at Motorstyrelsens afgørelse opfylder begrundelsespligten i forvaltningsloven ikke bør nyde fremme, men kendes ugyldig eller hjemvises til fornyet behandling i Motorstyrelsen.

--------------

[sag3] afsnit 3 og 20-0104493 afsnit 7

Køretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, skal ikke afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftsloven, medmindre køretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde, jf. § 3 a, stk. 1, jf. § 1, stk. 4 i registreringsafgiftsloven.

Kommentar:

Det fremgår af sagen, at bilen anvendes helt på linje med en hver anden firmabil, herunder til kørsel mellem hjemmet i Danmark og kontorerne og butikker i Sverige.

Det vil derfor være i strid med det EU-retlige ækvivalensprincip at fastlægge andre kriterier for brug af udenlandske firmabiler end for danske firmabiler.

---------------

[sag3] afsnit 9 1. led og 20-0104493 afsnit 9

Der er ikke anmodet om fritagelse for registreringsafgift, inden køretøjet blev taget i anvendelse på færdselslovens område. Landsskatteretten finder herefter, at der er indtrådt registreringsafgiftspligt for køretøjet, jf. registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1 - 3

[sag3] afsnit 9 2. led

klageren ikke har mulighed for at ansøge om tilladelse til fritagelse for registreringsafgift, når køretøjet allerede er taget i anvendelse på færdselslovens område.

[sag3] afsnit 7 og 20-0104493 afsnit 8

Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj der er omfattet af § 1, stk. 4, skal afgiftsberigtiges, jf. § 1, stk. 5, i registreringsafgiftsloven.

Det fremgår af § 21, stk. 2, 1. pkt. i registreringsbekendtgørelsen, at det er en forudsætning for afgiftsfritagelse, at told- og skatteforvaltningen har modtaget en ansøgning om afgiftsfritagelse, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Der kan ikke ske afgiftsfritagelse for en udenlandsk firmabil, hvis ansøgningen er indkommet til told- og skatteforvaltningen efter, at køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, jf. Retten i [by9]s dom af 30. april 2014, refereret i SKM2014.603BR.

[sag3] afsnit 10-11 og 20-0104493 afsnit 10-11

Landsskatteretten bemærker, at EU-domstolen i afgørelsen C-464/02, fandt at Danmark havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 39 EF, ved at der tidligere blev stillet krav om, at arbejdstageren skulle have sit hovederhverv hos en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, og at der blev opkrævet registreringsafgift for den periode firmabilen skulle anvendes i Danmark, når køretøjet ikke skulle anvendes i varigt i Danmark. Endvidere bemærkes det, at EU-domstolen ikke tog stilling til, hvorvidt tilladelsesordningen om afgiftsfritagelse for udenlandske firmabiler, var i strid med EU-retten.

virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i EU/EØS-land, og at der ikke opkræves registreringsafgift, såfremt firmabilen ikke i det væsentlige eller faktisk skal anvendes varigt i Danmark, jf. Retten i [by9]s dom af 30. april 2014, refereret i SKM2014.603BR.

Kommentar:

Der er tale om en dom afsagt af Retten i [by8] (og ikke [by9]) forud for EU Domstolens dom i sag C-249/15 af 18. januar 2018.

Retten i [by8]s dom af 20. april 2014 beskæftiger sig overfladisk med konsekvenserne af EU Domstolens tidligere domme C 451/99 (Cura Anlagen) og C464/02 (Kommissione mod Danmark). Disse domme beskæftigede sig udelukkende med registreringsafgiften, ikke med tilladelses- herunder forudtilladelsessystemet.

I dommen C-249/15 kendte EU Domstolen for ret:

"Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning og administrative praksis som omhandlet i hovedsagen, hvorefter - ibrugtagning af et køretøj, som en person, der er bosiddende i denne medlemsstat, leaser hos et leasingselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat med henblik på en midlertidig anvendelse af dette køretøj i førstnævnte medlemsstat mod betaling af en registreringsafgift, der beregnes pro rata i forhold til varigheden af denne anvendelse, for så vidt angår denne betaling er betinget af en forhåndsgodkendelse fra skattemyndighederne i førstnævnte medlemsstat, uden hvilken det nævnte køretøj principielt ikke kan ibrugtages på dets område"

Når forhåndstilladelsessystemet ikke gælder for leasingkøretøjer gøres det gældende, at dette så meget desto mindre gælder for firmabiler.

Det gøres endvidere gældende, at de i dansk national ret opstillede betingelser for at falde ind under den EU-retlige firmabilordning ikke er EU konforme, blot fordi EU Domstolen "ikke tog stilling til, hvorvidt tilladelsesordningen om afgiftsfritagelse for udenlandske firmabiler, var i strid med EU-retten." Manglende stillingtagen bevirker ikke at EU retten rent faktisk er overholdt. Såfremt der er tvivl herom kræver EU-retten, at cilfit-kriterierne er opfyldt i landsskatterettens begrundelse, jfr senest EU Domstolens dom af 6. oktober 2021 i sagen C561/19.

Det fastholdes derfor, at en begrundelse fra Motorstyrelsen, eller fra Landsskatterettens i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag, gående ud på, at Motorstyrelsens afgørelser er i overensstemmelse med EU-retten ikke vil opfylde begrundelsespligten i forvaltningsloven og ikke bør nyde fremme, men kendes ugyldig eller hjemvises til fornyet behandling i Motorstyrelsen

[...]"

Motorstyrelsens bemærkninger

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i høring hos Motorstyrelsen, der den 8. april 2022 har sendt følgende kommentarer (uddrag):

"[...]

Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Inden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i køretøjsregistreret, jf. køretøjsregistreringslovens § 2, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020.

Det fremgår af § 5, stk. 3, i dagældende registreringsbekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018, at selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

Køretøjets ejer, [virksomhed1], har ikke hjemsted her i landet.

Motorstyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren anses for at have bopæl her i landet idet han i henhold til CPR-registret har haft bopæl i Danmark siden 2002.

Motorstyrelsen er ligeledes enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren, som bruger af køretøjet, har rådet over køretøjet på færdselslovens område i mere end 30 dage siden den 4. april 2018, hvorfor køretøjet skulle have været registreret inden det blev taget i brug på færdselslovens område og at pligten hertil tillige påhvilede brugeren.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, dagældende lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020, at motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, ikke skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftsloven, medmindre motorkøretøjet i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde.

Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj der er omfattet af § 1, stk. 4, skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftsloven, jf. § 3 a, stk. 1 i registreringsafgiftsloven.

Klageren har ikke anmodet om fritagelse for registreringsafgift i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 21, stk. 2, 1. pkt. inden køretøjet blev taget i brug på færdselslovens område den 4. april 2018, da ansøgningen om afgiftsfritagelse først er blevet indgivet den 2. august 2019.

Motorstyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at reglerne om afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5 og tilladelsesordningen ved afgiftsfri anvendelse af firmabil på færdselslovens område efter registreringsbekendtgørelsens § 21, stk. 2, 1. pkt. er i overensstemmelse med EU-retten.

En fører eller bruger hæfter for betaling af registreringsafgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven, jf. § 20, stk. 5, i registreringsafgiftsloven.

Motorstyrelsen finder det godtgjort, at klageren havde viden om, at køretøjet ikke var afgiftsfritaget, hvorfor klageren hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Ansættelsen indstilles således fastholdt. [...]"

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstandene om, at betingelserne for afgiftsfritagelse af sagens køretøj er opfyldt, subsidiært at Motorstyrelsen afgørelse er ugyldig og skal hjemvises. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Inden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i køretøjsregistreret, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020.

Udgangspunktet er at der betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 - 3, dagældende lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020.

Køretøjets ejer, [virksomhed1], har ikke hjemsted her i landet.

En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses for at have bopæl her i landet, jf. § 6 i registreringsbekendtgørelsen. Klageren har været registreret i Det Centrale Personregister med bopæl i Danmark siden den 28. januar 2002 og anses derfor for at have bopæl her i landet.

Landsskatteretten finder, at køretøjet har været taget i brug på færdselslovens område, idet køretøjet er registeret anvendt på færdselslovens område adskillige gange siden den 4. april 2018, og køretøjet har været standset i en hastighedskontrol den 21. juni 2018 med klageren som fører. Klageren har utvivlsomt rådet over køretøjet på færdselslovens område siden den 4. april 2018.

Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj, der er omfattet af § 1, stk. 4, skal afgiftsberigtiges, jf. § 1, stk. 5, i registreringsafgiftsloven. Det fremgår af § 21, stk. 2, 1. pkt., i registreringsbekendtgørelsen, at det er en forudsætning for afgiftsfritagelse, at told- og skatteforvaltningen har modtaget en ansøgning om afgiftsfritagelse, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Der kan ikke ske afgiftsfritagelse for en udenlandsk firmabil, hvis ansøgningen er indkommet til told- og skatteforvaltningen efter, at køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, jf. Retten i [by8]s dom af 30. april 2014, offentliggjort i SKM2014.603BR.

Klageren har ikke anmodet om fritagelse for registreringsafgift, inden køretøjet blev taget i anvendelse på færdselslovens område. Landsskatteretten finder herefter, at der er indtrådt registreringsafgiftspligt for køretøjet, jf. registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1 - 3.

Landsskatteretten bemærker, at EU-domstolen i afgørelsen C-464/02, fandt at Danmark havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 39 EF ved, at der tidligere blev stillet krav om, at arbejdstageren skulle have sit hovederhverv hos en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, og at der blev opkrævet registreringsafgift for den periode firmabilen skulle anvendes i Danmark, når køretøjet ikke skulle anvendes i varigt i Danmark. Endvidere bemærkes det, at EU-domstolen ikke tog stilling til, hvorvidt tilladelsesordningen om afgiftsfritagelse for udenlandske firmabiler var i strid med EU-retten.

Landsskatteretten finder at de nugældende regler om afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5, herunder også tilladelsesordningen ved afgiftsfri anvendelse af firmabil på færdselslovens område, jf. registreringsbekendtgørelsens § 21, stk. 2, 1 pkt., er i overensstemmelse med EU-retten, idet der ikke stilles krav om, at arbejdstageren skal have sit hovederhverv i en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i EU/EØS-land, og at der ikke opkræves registreringsafgift, såfremt firmabilen ikke i det væsentlige eller faktisk skal anvendes varigt i Danmark, jf. Retten i [by8]s dom af 30. april 2014, refereret i SKM2014.603BR.

Landsskatteretten finder det på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger godtgjort, at klageren havde viden om, at køretøjet ikke var afgiftsfritaget. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke har ansøgt om afgiftsfritagelse, inden ibrugtagning af køretøjet på færdselslovens område. Landsskatteretten finder herefter ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger, at klageren hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Det fremgår af de almindelige forvaltningsretlige principper, at betingelserne for at statuere ugyldighed er, at forvaltningsakten lider af en retlig mangel, og at denne er væsentlig. Den retlige mangel bestemmes objektivt. Hvis en forvaltningsakt er udstedt uden hjemmel i lov m.v., foreligger der i almindelighed en væsentlig mangel.

Landsskatteretten finder at Motorstyrelsens afgørelse af den 30. september 2020, der pålægger klageren solidarisk hæftelse for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, korrekt er adresseret til klageren.

Landsskatteretten finder i øvrigt ikke, at der er væsentlige retlige mangler ved Motorstyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten tager herefter ikke klagerens ugyldighedspåstand til følge.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.