Kendelse af 06-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0101826

Klagen vedrører Skattestyrelsens afgørelse om opkrævning af i alt 3.670.294 kr. i tobaksafgift for klagerens virksomheds fremstilling af 2.821,35 kg vandpibetobak.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har tidligere drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1], der pr. 4. september 2020 var registreret med branchekode 463100 Engroshandel med frugt og grøntsager samt bibrancherne 472200 Slagter- og viktualieforretninger og 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. Virksomheden var registreret på adressen [adresse1], [by1]. Virksomheden ophørte den 31. december 2020.

Klageren har i forbindelse med driften af sin virksomhed aldrig været registreret som autoriseret oplagshaver efter tobaksafgiftsloven hos told- og skatteforvaltningen.

Den 3. september 2020 foretog politiet ransagning af en række lagerrum og opholdslokaler i en bygning på adressen [adresse2] 4, [by1]. Samme dag foretog politiet ransagning af en Nissan NV400 varevogn med reg.nr. [reg.nr.1], der var parkeret tæt ved klagerens virksomheds forretningslokaler.

Den 4. september 2020 var Skattestyrelsen ligeledes på kontrol i den ovennævnte bygning på [adresse2] 4 og i varevognen med reg.nr. [reg.nr.1].

Skattestyrelsen konstaterede efter en optælling, at der samlet i lagerrummene og opholdslokalerne i bygningen på [adresse2] 4 og i varevognen med reg.nr. [reg.nr.1] blev fundet 2.821,35 kg vandpibetobak. Det fremgår af Skattestyrelsens optælling, at der samlet blev fundet følgende vandpibetobaksvarer:

• 1.163,25 kg af mærket Al Fakher
• 324 kg af mærket Adalya
• 135 kg af mærket Nakhler
• 50 kg af mærket Blue Horse
• 33 kg af mærket Social Smoke
• 1.116,10 kg uden navn

Der var ikke påsat stempelmærker på vandpibetobakken.

Der blev udover vandpibetobak fundet produktions- og pakkefaciliteter i form af bl.a. murerbaljer, piskeris, kogegrej, industrivægte, vakuumpakker samt forskellige typer af emballage.

Skattestyrelsen fandt desuden flere papkasser med pakkelabels, hvoraf fremgår, at modtageren er henholdsvis klageren og klagerens virksomhed. Papkasserne indeholdt bl.a. emballage til vandpibetobak.

Vandpibetobakken samt materialet til fremstilling blev beslaglagt. Klageren har hverken ved kontrollen eller efterfølgende fremlagt fakturaer, kvitteringer eller andre regnskabsdokumenter, der vedrører den omhandlede vandpibetobak.

Med virkning fra den 1. februar 2020 havde klagerens virksomhed indgået lejekontrakt med [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], om leje af depotrum [...] på i alt ca. 33 m2 i ejendommen beliggende på adressen [adresse2] 4-16, [by1].

Den 4. september 2020 har udlejeren, repræsenteret ved [person1], bl.a. forklaret følgende til politiet:

”Afhørte forklarede, at han havde lejet et lokale og et ”tårn” ud til en person, der hed [virksomhed1].

(...)

Afhørte forklarede, at han flere gange havde været ude i bygningen og lagt mærke til, at der var en meget sødlig duft i bygningen, som hvis der var nogen, der røg vandpibe.

(...)

Afhørte forklarede, at han dog på et tidspunkt havde spurgt [virksomhed1], om det var lovligt med disse vandpiber, hvilket han var blevet bekræftet i.

(...)

Afhørte forklarede, at han nu kunne se, at [virksomhed1] anvendte et rum til opbevaring af forskellige ting, som han faktisk ikke havde tilladelse til i forhold til lejekontrakten.”

[person1] oplyste også, at der var indgået aftale med klageren om, at klageren og dennes virksomhed kunne benytte de øvrige lokaler, hvis der var brug for det, og hvis lokalerne ikke var udlejet til andre.

Den Nissan NV400 varevogn med reg.nr. [reg.nr.1], som politiet fandt ved klagerens virksomheds forretning på [adresse1] i [by1], var på kontroltidspunktet ifølge motorregisteret ejet af [virksomhed3] A/S og havde klagerens virksomhed registreret som bruger.

Den 4. september har klageren i forbindelse med en afhøring hos politiet bl.a. forklaret følgende:

”Sigtede oplyste herunder at der på lageret findes ting som ikke er hans. Sigtede har selv en båd stående på lageret og så har han varer til butikken. Alle andre ting på lageret tilhører ikke ham...

(...)

Forespurgt hvem der ellers har adgang til lageret oplyste sigtede, at [person2], der er sigtedes kones bror, har afleveret en nøgle til en dansk mand ved navn ” [person3]”. Sigtede kunne ikke stave navnet og vidste blot at hans navn var ”[person3]”. Sigtede oplyste, at ”[person3]” bor i et hus mellem [by1] og [by2].

(...)

[person3] har gamle ting stående på lageret på [adresse2] men sigtede kunne ikke præciserer hvad han har stående. Sigtede oplyste, at ”[person3]” befinder sig på lageret stort set hver dag. Sigtede ved ikke hvad ”[person3]” laver når han er på lageret.

(...)

Sigtede oplyste, at han ikke vidste der stod kasser med tobak i sigtedes bil. Sigtede oplyste, at han havde lånt bilen til ”[person3]” i går (d. 3. september).

(...)

Sigtede oplyste. At han havde rørt ved nogle kasser mens de har stået på lageret. Han har flyttet på kasserne uden at kende indholdet.

(...)”

Den 11. november 2020 har klageren oplyst til Skattestyrelsen, at ”[person3]” er en person ved navn [person4] med bopælsadresse i [by3] og med telefonnummer [...].

Den 30. november 2020 har Skattestyrelsen i et telefonnotat anført følgende:

”[person5] ringer fra telefonnummer [...] den 30.11.2020 kl. 11.39 - han fortæller at han ringer vedr. noget kul og tobak som jeg har taget hos [person6]. Han fortæller at han er rette ejermand, og at hans ven [person6] ikke skal ”hænge på den”. (...) ”

Den 2. december 2020 har klageren sammen med klagen indsendt et dokument, der fremstår som underskrevet af [person4], [adresse3], [by3], tlf. nr. [...]. Dokumentet har følgende ordlyd:

”Vedr. den beslaglagtede tobak

Hermed jeg [person4] bekræfter at den bslaglagtede tobak og udstyr, som var i lokalerne og i bilen tilhører mig.”

Skattestyrelsen har oplyst, at det fremgår af toldsystemet, at klageren den 10. januar, 16. januar og den 12. februar 2020 har indført varer med varebeskrivelsen ”flavour sample” fra [virksomhed4].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om opkrævning af tobaksafgift på i alt 3.670.294 kr. hos klagerens virksomhed, idet klageren i forbindelse med driften af sin virksomhed har fremstillet 2.821,35 kg vandpibetobak uden at have være registreret efter tobaksafgiftsloven og uden at have afregnet tobaksafgift.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”Tobaksafgift – røgtobak

Skattestyrelsen har den 8. september 2020 opgjort tobaksafgiften til 3.670.294 kr. efter et skøn. Afgiften er opgjort på baggrund af en optælling af varerne. Beløbet er efter reglerne i tobaksafgiftsloven og opkrævningsloven opgjort sådan, se bilag 1:

Tobak

Produkt

Kg.

Afgiftssats

Afgift i kr.

Al Fakher tobak

1.163,25 kg.

1300,90 kr./kg.

1.513.271,93 kr.

Adlya tobak

324 kg.

1300,90 kr./kg.

421.491,60 kr.

Nakhler tobak

135 kg.

1300,90 kr./kg.

175.621,50 kr.

Blue Horse tobak

50 kg.

1300,90 kr./kg.

65.045,00 kr.

Social Smoke

33 kg.

1300,90 kr./kg.

42.929,70 kr.

Uden navn

1.116,1 kg.

1300,90 kr./kg.

1.451.934,49 kr.

I alt

2.821,35 kg.

3.670.294 kr.

(...)

Vores begrundelse for afkrævning af tobaksafgift

Virksomheden har fremstillet afgiftspligtig tobak, uden at være autoriseret som oplagshaver og uden for afgiftssuspensionsordningen, og der skal derfor betales afgift af varerne.

Reglerne om at I skal være registreret, står i tobaksafgiftslovens § 9, stk. 2.

I har ikke haft tilladelse til at fremstille afgiftspligtig tobak, eller til at opbevare afgiftspligtige varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger.

Reglerne om at I ikke må modtage eller opbevare afgiftspligtige varer, står i tobaksafgiftslovens § 4, stk. 1.

I har ikke betalt afgift af varerne, derfor opgøres tobaksafgiften efter et skøn på baggrund af en optælling af den vandpibetobak der befandt sig i virksomhedens bil og i lagerlokalet på [adresse2] 4, [by1].”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens opkrævning nedsættes til 0 kr., da klageren ikke har kendskab til de 2.821,35 kg vandpibetobak, som er fundet i lokaler og depotrum på adressen [adresse2] 4 samt i varevognen med reg.nr. [reg.nr.1].

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”I ovenstående sag er der fundet noget ikke afgiftsberigtiget vandpibetobak, dels i nogle lokaler jeg har lejet, deles i samme bygning, som den har jeg lejet, men i lokaler jeg ikke har haft brugsret til, og dels i min varebil.

Jeg har ikke haft lokalerne så længe. Jeg har haft rengøringshjælp af [person4], [adresse3], [by3]

Alt tobakken tilhører ham.

SKAT vil slet ikke tage kontakt til ham.

Da lokalerne blev ransaget de. 3. sept. 2020, havde han lånet min bil, og lagt noget tobak i den.

Han har haft nøgle til mit lagerrum.

SKAT nægter at tage kontakt til ham.

Min advokat har anmodet Politiet om, at han afhøres, hvilket politiet ikke vil, da sagen for nærværende alene verserer hos skat

Jeg har svært ved at forstå, at forvaltningsmyndigheden SKAT ikke varetager sin undersøgelsespligt, men blot afviser, at jeg har anvist rette ejer.

Jeg mener heller ikkeikke, at SKAT iagtter sin vejledningspligt, idet jeg ikke hjælpes med at få oplyst sagen, således at mit manglende ejerskab til tobakken kan blive belyst.

Kort og godt. Jeg ejer ikke den i sagen omhandlende tobak og skal derfor heller ikke betale afgiften.”

Skattestyrelsens udtalelse af 16. december 2020

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagesagens indbringelse fremsendt følgende udtalelse:

”Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til den fremsendte klage fra [person6].

Skattestyrelsen har den 5. november 2020 truffet afgørelse om at [person6] var rette ejermand af tobakken der blev fundet på adressen og i hans bil.

Afgørelsen er truffet på baggrund af en lejekontrakt af lokalerne på adressen, samt afhøring af ejeren af ejendommen, [adresse2] 4-16, [by1].

Desuden er der lagt vægt på at [person6], ifølge motorregistret, er bruger af bilen, hvori der blev fundet tobak.

Bilen er ifølge motorregistreret indregistreret til godstransport erhverv, og er leaset til bruger cvr. [...1], [virksomhed1].

Der har ikke været købs dagsbevis til bilen, i dagene forinden ransagningen, og politiet har ikke modtaget en anmeldelse om tyveri.

I klagen står der bl.a. at Skattestyrelsen nægter at tage kontakt til [person4]. Skattestyrelsen har i brev til [person6]s advokat den 16. november 2020 fortalt at det ikke er muligt at efterforske sagen, når der var truffet afgørelse. Afgørelsen kan påklages og der kan fremsendes nye oplysninger til sagen.

Klageren har fremsendt et brev hvori en person ved navn [person4] bekræfter, at det er hans tobak og udstyr. Der står intet i brevet der henviser til Skattestyrelsens sag – der er ikke henvisning til journalnummer, til dato for beslaglæggelse, der er ingen beskrivelse af varerne eller af det udstyr der blev fundet, dvs. ingen indikationer på at tobakken og udstyret skulle være [person4]. Der er ikke fremsendt dokumentation på at [person4] har lånt/lejet lokalerne eller bilen af [person6], og der foreligger ingen pengeoverførsel eller lign.

Det er derfor ikke muligt at kanalisere bekræftelsen over til den beslaglagte tobak eller udstyret som blev fundet på adressen.

Derudover skal nævnes at [person6] i afhøringen hos Politiet den 4. september 2020 (på dagen) nævnte at han havde afleveret hans nøgle til lageret til en dansk mand ved navn ”[person3]” og at han boede i et hus mellem [by2] og [by1].

Han fortalte også at han havde lånt bilen ud til ”[person3]” den 3. september 2020, og vidste ikke hvor bilen havde været eller hvad den var brugt til.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af de foreliggende oplysninger, og oplysningerne i klagen ændrer ikke afgørelsen. Ifølge tobaksafgiftslovens § 31, stk. 4 hæfter den eller de personer, som fremstiller varerne, eller enhver anden person, som er involveret i en uregelmæssig fremstilling af varerne.

Det er dokumenteret at bilen er indregistreret til CVR-nr. [...1] og at lokalet på [adresse2] 4-16 er udlevet til cvr. [...1] – samt at ejer af ejendommen udtaler ved afhøring hos politiet den 4. september 2020 at personen der har lejet lokalet og et ”tårn” på adressen hedder [virksomhed1], og at han har en frugt og grønt butik i [adresse1] i [by1].

Ifølge oplysninger i Toldsystemet har [person6] den 10/1-20, 16/1-20 og 13/2-20 indført aromastoffer som kan anvendes til fremstilling af vandpibetobak.

Skattestyrelsen vedhæfter dokumentationen for dette.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tobaksafgiftsloven, er dette henvisninger til den dagældende lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2018 og senere lovændringer frem til tidspunktet for afgiftspligtens indtræden.

Når der henvises til opkrævningsloven, er dette henvisninger til den dagældende lov om opkrævning af skatter og afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019 med senere lovændringer frem til tidspunktet for afgiftspligtens indtræden.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal betales afgift af røgtobak her i landet. For groftskåret røgtobak er afgiftssatsen 1.300,90 kr. pr. kg, jf. tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Af tobaksafgiftslovens § 2 fremgår, at pakninger med afgiftspligtige varer til forbrug her i landet skal forsynes med stempelmærker i forbindelse med fremstillingen her i landet eller senest ved modtagelsen fra udlandet. Ved røgtobak er fristen dog senest 1 måned efter varens modtagelse eller pakning. Ved stempelmærkernes udlevering betales et beløb svarende til stempelmærkeværdien. Ved varernes overgang til forbrug forfalder tobaksafgiften.

Virksomheder, som ikke er autoriserede, må ikke modtage eller opbevare afgiftspligtige varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger, jf. tobaksafgiftslovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af tobaksafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3, at varerne overgår til forbrug, når varerne fremstilles uden for afgiftssuspensionsordningen.

For betaling af afgift af varer, der fremstilles efter § 8, stk. 1, nr. 3, hæfter den eller de personer, som fremstiller varerne, eller enhver anden person, som er involveret i en uregelmæssig fremstilling af varer, jf. tobaksafgiftslovens § 31, stk. 4.

For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varerne, jf. tobaksafgiftslovens § 31, stk. 9.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 9, stk. 2, at en virksomhed, der fremstiller varer som nævnt i § 1, eller som modtager sådanne varer fra udlandet, skal autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.

Virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, skal føre regnskab hermed og udstede fakturaer i overensstemmelse med reglerne i tobaksafgiftslovens § 18.

Er det ikke muligt på baggrund af virksomhedens regnskaber at fastslå størrelsen af det afgiftstilsvar, som påhviler virksomheden, kan told og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Den 4. september 2020 fandt Skattestyrelsen under en kontrol vandpibetobak i de af klagerens virksomhed lejede lokaler i bygningen på [adresse2] 4, [by1], samt i den af klagerens virksomhed leasede varevogn med reg.nr. [reg.nr.1]. Skattestyrelsen fandt også vandpibetobak i lokaler i bygningen på som klagerens virksomhed ikke var lejer af ifølge lejekontrakten. Skattestyrelsen konstaterede efter en optælling, at der samlet var fundet 2.821,35 kg vandpibetobaksvarer, og at klagerens virksomhed hæfter for betalingen af afgiften efter tobaksafgiftsloven.

Klageren har anført, at han ikke har kendskab til de 2.821,35 kg vandpibetobak, som ifølge klageren ejes af en person ved navn [person4], hvorfor klageren i forbindelse med driften af sin virksomhed ikke hæfter for afgiften efter tobaksafgiftsloven.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at der skal svares afgift af den omhandlede vandpibetobak, som Skattestyrelsen har fundet ved sin kontrol den 4. september 2020, jf. tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2. Tobaksafgiften for de omhandlede varer udgør 1.300,90 pr. kg.

Retten finder på baggrund af Skattestyrelsens fund, at den omhandlede vandpibetobak er fremstillet i Danmark i bygningen på [adresse2] 4 i [by1], men at denne ikke er blevet forsynet med stempelmærker som foreskrevet i tobaksafgiftslovens § 2. Hverken klagerens virksomhed eller nogen anden virksomhed med tilknytning til bygningen på [adresse2] 4 har været registreret som oplagshaver efter tobaksafgiftsloven. Retten finder derfor, at den omhandlede vandpibetobak er overgået til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3, hvilket medfører tobaksafgiftens forfald til betaling.

Ved vurderingen af, om klageren i forbindelse med driften af sin virksomhed hæfter for tobaksafgiftens betaling, finder retten, at det afgørende først og fremmest er, om klagerens virksomhed har fremstillet eller været involveret i fremstillingen af de omhandlede afgiftspligtige varer. Retten lægger ved denne vurdering særligt vægt på, at klagerens virksomhed på tidspunktet for Skattestyrelsens kontrol var lejer af lagerrum og opholdslokaler på [adresse2] 4, [by1], hvor Skattestyrelsen fandt vandpibetobak, samt at klagerens virksomhed på daværende tidspunkt leasede den NissanNV400 varevogn, hvori der blev fundet vandpibetobak. Retten lægger også vægt på, at der i lagerrummene og opholdslokalerne i bygningen på [adresse2] 4 blandt andet blev fundet produktions- og pakkefaciliteter samt papkasser med pakkelabels, hvoraf fremgik, at modtageren var henholdsvis klageren og klagerens virksomhed. Retten lægger ved vurderingen desuden vægt på oplysningerne fra udlejeren, [person1], om, at han havde spurgt klageren, om det var lovligt med ”disse vandpiber”, hvilket han var blevet bekræftet i, samt oplysningerne om, at udlejer og klageren havde en aftale om, at klageren kunne benytte de øvrige lokaler, hvis lokalerne ikke var udlejet til andre.

Retten finder på dette grundlag, at klageren i forbindelse med driften af sin virksomhed hæfter for betalingen af tobaksafgiften af de 2.821,35 kg vandpibetobaksvarer.

Retten bemærker i øvrigt, at det følger af tobaksafgiftslovens § 31, stk. 9, at den, der er i besiddelse af afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller stillet sikkerhed, tillige hæfter for betalingen af afgiften.

Det forhold, at klageren oplyser, at en anden person ejer vandpibetobakken, kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Retten finder også, at Skattestyrelsen med rette har ansat klagerens afgiftstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Klageren har hverken på baggrund af regnskaber, kvitteringer, fakturaer, stempelmærker eller lignende dokumenteret, at de afgiftspligtige varer er blevet erhvervet i afgiftsberigtiget tilstand, og klageren har i øvrigt ikke ført behørigt regnskab i overensstemmelse med tobaksafgiftslovens regler.

Retten tiltræder i den forbindelse det af Skattestyrelsen foretagne skøn, idet skønnet er foretaget ud fra en optælling af de varer, som Skattestyrelsen fandt ved sin kontrol den 4. september 2020.

Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet 3.670.294 kr. i tobaksafgift af klagerens virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsen afgørelse vedrørende opkrævning af tobaksafgift på 3.670.294 kr. for fremstillingen af 2.821,35 kg vandpibetobak.