Kendelse af 05-07-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-08-2023

Journalnr. 20-0101074

Motorstyrelsen har opkrævet 73.789 kr. i registreringsafgift, da det er Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet ikke opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten ændrer Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagens køretøj er en Mercedes-Benz Sprinter med stelnummer [...]. Køretøjet var den 11. juni 2020 indregistreret som varebil med nedsat registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Ved en kontrol den 11. juni 2020 på [marina] standsede Toldstyrelsen og Motorstyrelsen køretøjet. Bilens fører på standsningstidspunktet var [person1]. Ifølge Motorregistret er den registrerede ejer og bruger af køretøjet klageren. Klageren har oplyst, at [person1] er hans søn.

Ved kontrollen konstaterede Motorstyrelsen, at varerummet var delt i to med en lodret væg, således der var to rum i varerummet. Rummene var beklædt med krydsfinerplader på væggene og linoleum på gulvet.

Klagerens søn har forklaret, at rummet bagerst i bilen bliver anvendt til opbevaring af motorcrosscykler, værktøj m.v. til brug for selve motorcrosscyklen. Af billeder indsendt af klageren fremstår rummet bl.a. med to reservehjul, diverse plastikkasser og en knagerække med tøj.

Klagerens søn har endvidere forklaret, at rummet forrest i bilen bliver anvendt til opbevaring af det udstyr, som føreren af motorcrosscyklen skal have på i forbindelse med gennemførsel af motorcrosscykelløb. Han har ligeledes oplyst, at han anvender rummet til omklædning i forbindelse med motorcrosscykelløb. Af billeder fra kontrollen fremgår, at der er monteret lys i loftet, at der er monteret en knagerække til venstre for skydedøren, at der er tre forhøjninger i rummet, hvoraf det er muligt at montere en plade imellem to af forhøjningerne, således der bliver dannet en aflang vandret overflade. På standsningstidspunktet blev der desuden opbevaret hynder, en fyldt plastikkasse, et sammenklappeligt bord, løst liggende tøj, sko og motorcrossudstyr i rummet forrest i bilen.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har afgjort, at klageren skal betale yderligere 73.789 kr. i registreringsafgift, da det er Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet efter ombygning ikke længere er utvivlsomt indrettet og konstrueret til godstransport, og at det derved ikke opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, 2. pkt.

Som begrundelse har Motorstyrelsen i sagsfremstilling af 11. juni 2020 anført følgende:

”Motorstyrelsens opfattelse er, at det nærværende køretøj på kontroltidspunktet var ombygget i en sådan grad, at køretøjet ikke længere utvivlsomt er indrettet og konstrueret til godstransport.

Motorstyrelsen bemærker at de indsendte billeder af køretøjets varerum ikke fremstår som på kontroltidspunktet, da hynder og plade til briksen er fjernet. På kontroltidspunktet var varerummet udstyret med briks og hynder, der var egnet til ophold/overnatning.

Motorstyrelsen bemærker at [person1] på kontrollen fortalte, at der tidligere havde været en ekstra seng monteret. Yderligere forklarede [person2] i telefonsamtale med Motorstyrelsen den 07. september 2020, at det første rum var et omklædningsrum, fordi han mente dette var lovligt at have i køretøjet.

Med hensyn til SKM2014.64.BR anser Motorstyrelsen ikke det nærværende køretøj sammenligneligt med byretsdommen. Grundet at det nærværende køretøj på kontroltidspunktet var udstyret med en briks hvorpå man kan ligge og som kan omdannes og anvendes til to siddepladser. Dette vises ved at briksen/siddepladserne på kontroltidspunktet var udstyret med hynder.

Yderligere bemærkes det at varerummet er ombygget med en adskillelse, der gør at der ingen sammenhæng er imellem de to rum.

Motorstyrelsen anser det ikke nødvendigt for at være et opholdsrum at der er monteret kaffemaskine, køleskab eller installation til køkken.

Da de indkomne bemærkninger til Motorstyrelsens forslag af 02. oktober 2020 og de fremsendte billeder ikke ændrer Motorstyrelsens opfattelse af varebilens indretning på kontroltidspunktet, træffer Motorstyrelsen afgørelse i overensstemmelse med tidligere fremsendte skrivelse.

Af den juridiske vejledning afsnit I.A.1.4.3 fremgår: Varerummet (uddrag)

Varerummet skal udelukkende være konstrueret og indrettet til godstransport. Der må ikke bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring.

Motorstyrelsen finder, at køretøjet efter ombygning ikke længere er utvivlsomt indrettet og konstrueret til godstransport hvorfor det ikke opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, pkt. 2. for registrering som varebil, hvorfor køretøjet i henhold til § 5 stk. 12, skal indregistreres som andet køretøj efter § 4. Omregistrering af køretøjet skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 2 og 3 ske, inden køretøjet tages i anvendelse efter ombygning.

Motorstyrelsen opkræver 73.789 kr. i yderligere registreringsafgift. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsens. For nærmere uddybning henvises til vedhæftede begrundelse og regnemaskine.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at køretøjet opfylder betingelserne for at blive afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, og at Motorstyrelsens afgørelse om efteropkrævning af registreringsafgift på 73.789 kr. som følge heraf skal ændres til 0 kr.

Som begrundelse herfor har klageren anført følgende:

”Til støtte for Klagers påstand gøres følgende gældende:

At køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.
At opdelingen af varerummet ikke har medført, at varebilen er blevet mindre egnet til godstransport.
At indretningen er sædvanlig og almindelig inden for branchen for Motorcross.
At Skatteforvaltningen har godkendt sammenlignelige køretøjer med tilsvarende indretning.
At transport af hynder og puder ikke er uforenelig med afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Ad. 1 Køretøjet opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens for indregistrering som varebil

Jeg skal henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at det pågældende køretøj opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, for indregistrering som varebil.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, at:

”For nye biler og for genopbyggede biler, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, udgør afgiften 0 kr. af de første 54.200 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, hvis

1)	bilen har en tilladt totalvægt ikke over 4 t og
2)	bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport” (Min fremhævning)

Indretningen af varerummet er begrundet i det konkrete godstransportbehov, hvilket har gjort varevognen mere anvendelig til godstransport inden for motorcross.

Indretningen af ovenstående køretøjs varerum fører ikke til, at køretøjet ikke længere er indrettet og konstrueret til godstransport. Der er således ikke belæg for at opkræve yderligere registreringsafgift, idet køretøjet fortsat må anses for at være omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Ad. 2 At opdelingen af varerummet ikke har medført, at varebilen er blevet mindre egnet til gods- transport

Indretningen af omhandlende varevogn skal betragtes i forhold til det gods der skal transporteres. Det pågældende køretøjs varerum er inddelt i to, således motorcrosscykler, værktøj m.v. til brug for selve motorcrosscyklen opbevares og transporteres i den ene del af varerummet og i den anden del af varerummet transporteres primært det udstyr, som føreren af motorcrosscyklen skal have på i forbindelse med gennemførelse af løbet. Det ”rene” udstyr adskilles således fra motorcrosscyklerne, således det ikke blev smurt ind i mudder, olie m.v.

Det forhold, at Klagers søn anvender den forreste del af varerummet til at klæde om i ved de forskellige løb, fører ikke til, at køretøjet er blevet mindre egnet til godstransport.

Varebiler til transport af motocrosscykler er ofte opdelt i to, da der herved opnås større sikkerhed ved kollision eller anden ulykke, idet motorcrosscyklerne hindres direkte adgang til førerkabinen ved opsætning af plader.

Det forhold at Klager har opdelt varerummet i to for at kunne transportere sit gods med størst sikkerhed medfører ikke, at køretøjet herefter ikke længere utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, da formålet med opdelingen netop har været at gøre varevognen bedst mulig egnet til transport af godset.

Der bør herved også lægges vægt på, at ændringen er af sådan en karakter, at der blot er tale om opdeling af rummet, og ikke at køretøjet er blevet mindre egnet til godstransport, hvorfor køretøjet opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Ad. 3 At indretningen er sædvanlig og almindelig inden for Klagers branche

Indretningen i omhandlende varevogn er efter Klagers opfattelse sædvanlig og almindeligvis identisk med varevogne, der benyttes til tilsvarende transportbehov inden for motorcrosserhvervet.

Jeg skal henvise til byretsdommen offentliggjort som SKM2014.64.BR.

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgerens varebil - som følge af sagsøgerens ombygning heraf - på tidspunktet for SKATs kontrol "utvivlsomt var indrettet og konstrueret til godstransport", jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Såvel SKAT som Landsskatteretten fandt, at den ombygning, som sagsøgeren havde fortaget af bilens varerum, hvor det på kontroltidspunktet bl.a. kunne konstateres, at sagsøgeren havde opdelt varerummet i to og etableret en ca. 2 meter lang hylde, som efter skattemyndighedernes opfattelse kunne anvendes til overnatning i bilen, medførte, at sagsøgerens varebil kunne anvendes til personbefordring/ophold. Sagsøgerens bil var dermed efter SKATs og Landsskatterettens opfattelse ikke længere utvivlsomt indrettet til godstransport.

Den forreste del af varerummet var indrettet med krydsfinerplader som væg, loftsbeklædning og rumadskillelse. Gulvet var træbeklædt og med et løst liggende gulvtæppe. Der var monteret en knagerække med bøjler til f.eks. tøj og køredragt. Der var fastmonteret køje/seng/sædearrangement samt madras og fastmonteret hylde.

Byretten var ikke enig i SKATs og Landsskatterettens vurdering af køretøjet og fastslog dermed, at køretøjets ombygning ikke førte til, at køretøjet ikke utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport.

Byretten fastslog, at den forreste del af varerummet ikke var indrettet som opholdsrum, således at denne del af varerummet var egnet til eller muliggjorde en benyttelse af varerummet til andet end godstransport.

Varevognen opfyldte derfor betingelserne for at blive afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, og der var ikke grundlag for at efteropkræve yderligere registreringsafgift som sket.

Skatteministeriet skulle derfor anerkende, at sagsøgerens varebil opfyldte betingelsen i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Indretningen af nærværende køretøj må anses for at være direkte sammenlignelig med køretøjet i ovenstående dom.

Ad. 4 At Skatteforvaltningen har godkendt sammenlignelige køretøjer med tilsvarende indretning

Det fremgår af byrettens dom offentliggjort som SKM.2017.164.BR, at SKAT tidligere har godkendt et køretøj, som var opdelt i 2 rum, hvor der i den forreste del af varerummet var opbevaringsmagasiner, og indført en konstruktion af træplader, der skulle bruges til tøj, jakker og alt lettere udstyr. Ydermere var der indsat TV, og LED lys. Det tidligere godkendt køretøj af SKAT var sammenlignelig med det omhandlende køretøj i SKM.2017.164.BR hvor byretten fastslog, at det ikke var godtgjort, at varerummet var indrettet på en sådan måde, at det var egnet til eller muliggjorde en benyttelse til andet end godstransport.

Retten lagde vægt på, at SKAT hverken havde afprøvet styrken på den plade, som man efter SKATs opfattelse kunne ligge og sove på, eller om det i øvrigt rent faktisk var muligt at anvende rummet til personophold.

Indretningen af den forreste del af varerummet med arbejdsbord og opbevaringsmagasiner fører ikke til, at køretøjet ikke længere utvivlsomt er indrettet til godstransport.

Ud fra ovenstående byretsdom, kan det forhold, at der kan indrettes en soveplads, ikke føre til, at køretøjet ikke utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport.

I ovenstående sag for byretten, var varerummets forreste del indrettet med et fasthængende TV og løse madrasser. Der var monteret lys, dels i skillevægge ind til varerummets bageste del, dels i loftet over de vandrette flader. Herudover blev der opbevaret personlige genstande så som sportstasker, tøj m.v. i varerummets forreste del.

Varerummets bageste del blev anvendt til opbevaring af speedway-motorcykler og udstyr til disse.

I nærværende køretøj er den forreste del af varerummet alene indrettet med et arbejdsbord samt to magasiner til opbevaring. Indretningen af den forreste del af varerummet er således ikke indrettet som opholdsrum, således at den del af varerummet ikke længere er egnet til godstransport. Det forhold, at der er løse hynder ovenpå magasinerne, kan ikke føre til, at varerummet ikke længere er indrettet til godstransport. I henhold til vedlagte billeder af varerummet og ovenstående byretsdom, er det min vurdering, at køretøjet med den pågældende indretning skal anses for utvivlsomt at være indrettet til godstransport.

Indretningen af varerummet er begrundet i det konkrete godstransportbehov, hvilket har gjort varevognen mere anvendelig til godstransport.

Som anført i SKM2017.164 kan montering af lys i varerummet ikke forringe varebilens anvendelighed til godstransport.

Ad. 5 At transport af hynder og puder ikke er uforenelig med afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1

Motorstyrelsens har begrundet sin fastholdelse af kravet om yderligere registreringsafgift med, at der på standsningstidspunktet var observeret hynder i varerummet, og at der var en plade mellem de to magasiner, hvilket efter Motorstyrelsens opfattelse gjorde varerummet egnet til ophold/overnatning.

Det forhold at der blev konstateret hynder og puder i omhandlende køretøj i forbindelse med Told- og Motorstyrelsens kontrol, medfører ikke, at køretøjet ikke utvivlsomt er indrettet til godstransport.

I sagen for byretten offentliggjort som SKM2014.64.BR, var den forreste del af varerummet indrettet med træbeklædt gulv med et løst liggende gulvtæppe. Der var monteret en knagerække med bøjler til f.eks. tøj og køredragt. Der var fastmonteret køje/seng/sædearrangement samt madras og fastmonteret hylde.

Dette førte ikke til, at køretøjet ikke kunne afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Da indretningen af nærværende køretøj er direkte sammenlignelig med køretøjet i ovenstående sag, er der ikke belæg for Motorstyrelsens påstand om, at køretøjet er uforenelig med afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.”

Motorstyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsen har den 4. maj 2023 modtaget Motorstyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 19. april 2023 i sagen. Motorstyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling og har fremsendt følgende bemærkninger:

”Af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1 fremgår, at for nye biler og for genopbyggede biler, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, udgør afgiften 0 kr. af de første 54.200 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, hvis bilen har en tilladt totalvægt på ikke over 4 ton og bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Af § 5, stk. 12, fremgår, at en bil som er afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1 -11, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Fritaget for afgift er biler med en tilladt totalvægt på over 4 tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Køretøjerne må anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse (såkaldte idrætskøretøjer), jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a.

Motorstyrelsen må her understrege, at lovgiver positivt i bestemmelsen for idrætskøretøjer har valgt, at et sådant køretøj på over 4 tons må anvendes til beboelse. Da en lignende bestemmelse ikke er at finde i registreringsafgiftslovens § 5, kan det ikke fortolkes på anden måde, end at lovgiver har ment, at det kun er køretøjer på over 4 tons der må indrettes til både godstransport og beboelse.

Disse idrætskøretøjer på over 4 tons anvendes ofte til privat godstransport af f.eks. motocrosscykler. De må anvendes til privatbefordring af personer i førerrummet samt til beboelse. Et idrætskøretøj må gerne indrettes til og anvendes som ophold med f.eks. soveplads. Det er en betingelse, at idrætskøretøjet primært skal være indrettet som godstransport, hvilket i praksis betyder, at opholdsdelen maksimalt må udgøre 50 % af varerummet.

Motorstyrelsen traf den 20. november 2020 afgørelse om opkrævning af fuld registreringsafgift for klagers køretøj med stelnummer [...] (”Køretøjet”), idet Motorstyrelsen fandt, at betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse efter registreringslovens § 5, stk. 1 ikke længere var opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12.

Køretøjet er en Mercedes-Benz, der er indregistreret som en varebil. Køretøjet har en totalvægt på 3025 kg.

Klager gør gældende, at indretningen af Køretøjet er sædvanlig og almindelig inden for Klagers branche. Her vil Motorstyrelsen henlede rettens opmærksomhed på, at det er en sædvanlig indretning for de såkaldte idrætskøretøjer, som er afgiftsfritaget i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a. Der er den væsentlige og helt afgørende forskel, at dette kun gælder for køretøjer over 4 tons. Da Køretøjets totalvægt kun er 3025 kg., kan der ikke sammenlignes med idrætskøretøjerne.

Motorstyrelsen vil ligeledes fastholde, det forreste rum i Køretøjet er indrettet som opholdsrum og varebilen derfor ikke utvivlsomt er indrettet til godstransport. Her lægges vægt på, at:

•	Varerummet er opdelt, således den bagerste del anvendes til godstransport og den forreste det anvendes til opholdsrum dog med knagerækker til ophæng af motocrosstøj.
•	Fastmonteret bord.
•	To fastmonteret siddeanordninger som kunne bruges til seng, når man satte en plade mellem briksene. På billederne ses også hynder sat sammen som en madras.
-	Loftslys.
-	Rummet er isoleret.

Det forreste rum bærer alt i alt præg af at være indrettet som et opholdsrum til hvile på samme måde, som idrætskørertøjerne er indrettet. Et idrætskøretøj skal veje over 4 tons for at tillade denne indretning – Køretøjets totalvægt er kun 3025 kg og er altså under grænsen.

Det skal bemærkes, at det på de billeder klager efterfølgende har indsendt kan ses, at klager har fjernet den plade, der kunne sættes mellem de to siddeanordninger for at transformere siddeanordningen til en briks eller seng.

I SKM2014.64BR fandt retten ikke, at varerummet var opdelt. Allerede her er varebilen i dommen anderledes indrettet end Køretøjet, hvor det må være uomtvisteligt, at varerummet er opdelt i to rum. I SKM2014.64BR gør klager gældende, at der ikke er en fastmonteret seng med madras, men blot en skumgummiplade uden betræk til klagerens hund.

Der er væsentlige forskelle på Køretøjets indretning og køretøjet i SKM2014.64BR. Køretøjets forreste rum er indrettet med to fastmonterede siddeanordninger, som kan laves om til en brik eller seng ved at vippe en plade ned.

I SKM2015.450LSR var der ligeledes monteret en bænk/soveplads i varerummet. Dette var med til, at køretøjet ikke længere kunne anses som utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsen har den 7. juni 2023 modtaget repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 19. april 2023 og Motorstyrelsens indlæg af 4. maj 2023 og har fremsendt følgende bemærkninger:

”Klager er ikke enig i, at den forreste del af varerummet kan anses for at være indrettet til beboelse.

Det forhold, at varerummet er delt op i to dele, er begrundet i, at varebilen anvendes i forbindelse med transport af motorcrosscykler, hvor der i forbindelse med deltagelse i løb, skal være mulighed for både at transportere motorcrosscyklerne, tøj og udstyr til brug deltagelse af løbene.

Det forhold, at der er monteret spot i den del af varerummet, som er beregnet til transport af tøj og udstyr og såvel varerummet til transport af Motorcrosscyklen m.v. kan ikke føre til, at køretøjet ikke utvivlsomt er indrettet til godstransport.

Der er monteret LED-lys i varerummet til transport af Motorcrosscyklen, som en del af arbejdsbelysningen, og der er monteret to spot i den del af varerummet, som er beregnet til transport af tøj og udstyr så det er muligt at skifte tøj i forbindelse med løbene.

Det bord, som Motorstyrelsen omtaler, er fremkommet ved indretningen af opbevaringspladsen til Motorcrosscyklerne. Bordet har således hverken en højde, som passer til spisebord eller arbejdsbord i den rette arbejdshøjde. ”Bordet” kan anvendes som en fralæggerplads.

Der er monteret en knagerække til opbevaring af motorcrosstøj, hvilket også indikerer, at ”bordet” ikke anvendes som et egentligt bord, i overensstemmelse med de krav, som fremsættes til indretning af auto-campere. Der skal endvidere henses til, at det ikke er muligt at sætte sig ind til bordet.

Motorstyrelsen udtaler ligeledes at der er monteret to siddeanordninger. Klager er ikke enig i Motorstyrelsens opfattelse af funktionen af disse ”kasser”. Der er tale om to bokse til opbevaring af gods.

Man kan bruge boksene til at sidde på i forbindelse med tøjskift og lignende, men egentlig beboelse kan den del af varerummet ikke anses for at have.

Motorstyrelsens bemærkninger til de omtalte siddeanordninger og det fastmonterede bord har derfor ingen sammenhængende funktion.

Motorstyrelsen henviser til at byretsdommen SKM2014.64.BR, som ikke kan anses for at være sammenlignelige med nærværende sag. Derudover skal der henses til, at domstolene efterfølgende har afsagt domme, som er sammenlignelig med indretningen af nærværende sag, hvor domstolen kom frem til, at køretøjerne fortsat var indrettet til godstransport.

I SKM2014.64.BR var den forreste del af varerummet indrettet med krydsfinerplader som væg, loftsbeklædning og rumadskillelse, på tilsvarende måde som i nærværende sag. Gulvet var træbeklædt og med et løst liggende gulvtæppe. Der var monteret en knagerække med bøjler til f.eks. tøj og køredragt. Der var fastmonteret køje/seng/sædearrangement samt madras og fastmonteret hylde. I modsætning til nærværende sag var der en fastmonteret seng i den sag, som var til prøvelse ved domstolene.

Det er Klagers opfattelse, at nærværende sag skal sammenlignes med byretsdommen offentliggjort som SKM.2017.164.BR, hvor retten netop fastslog at køretøjet var indrettet med opsat adskillelse, således at varerummet var opdelt i to dele. Det forhold at varerummets forreste del indrettet med et fasthængende TV og løse madrasser, kunne ikke føre til, at køretøjet ikke længere opfyldte betingelserne for at være indregistreret til godstransport. Der var monteret lys, dels i skillevægge ind til varerummets bageste del, dels i loftet over de vandrette flader. Herudover blev der opbevaret personlige genstande så som sportstasker, tøj m.v. i varerummets forreste del.

Byretten fastslog i SKM2017.164, at det ikke var godtgjort, at varerummet var indrettet på en sådan måde, at det var egnet til eller muliggjorde en benyttelse til andet end godstransport

På baggrund af den forelagte retspraksis vedr. indretningen af varebiler til brug for bl.a. transport af Motocross cykler, er der således ingen tvivl om, at den måde som Klagers køretøj er indrettet på, er med henblik på at transportere sine crosscykler m.v.

Motorstyrelsens henvisning til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, litra a vedrørende afgiftsfritagelse for idrætskøretøjer tillægges derfor ingen nærmere betydning i nærværende sag, da nærværende køretøj på ingen måde er indrettet til beboelse. Indretningen af nærværende køretøj indeholder på ingen måde det udstyr, som et køretøj skal have med for at være indrettet til beboelse. For at et køretøj kan an- ses for at være indrettet til beboelse, skal der bl.a. være et køkken.

Omhandlende køretøj er utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, hvorfor køretøjet opfylder

betingelserne for at blive afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klagerens køretøj efter ombygning fortsat opfylder betingelsen om, at køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Retsgrundlaget

Når der i det følgende henvises til registreringsafgiftsloven, er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020 med senere ændringer indtil kontroltidspunktet den 11. juni 2020.

Af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, fremgår, at for nye biler og for genopbyggede biler, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, udgør afgiften 0 kr. af de første 54.200 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, hvis bilen har en tilladt totalvægt på ikke over 4 ton, og bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Af § 5, stk. 12, fremgår, at en bil, som er afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1-11, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Landsskatterettens bemærkninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har foretaget ændringer på køretøjet ved at opdele varerummet i to med en lodret væg. Den ene del af varerummet har været anvendt til transport af motorcrosscykler, og den anden del af varerummet har været anvendt til opbevaring og transport af tøj, sko og diverse udstyr til brug for motorcrossløb.

Landsskatteretten finder, at køretøjet efter ombygningen fortsat opfylder betingelsen om, at køretøjet utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, idet opdelingen og indretningen af varerummet ikke har medført, at betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, ikke er opfyldt, jf. Retten i [by1]’ dom af 4. december 2013, offentliggjort som SKM2013.64.BR.Ved vurderingen er der henset til, at klageren har oplyst, at køretøjets varerum anvendes til motorcrosscykler og tilhørende udstyr, og at opdelingen af varerummet ikke har medført, at køretøjet ikke utvivlsomt er konstrueret og indrettet til at fragte gods, herunder motorcrosscykler og tilhørende udstyr.

Køretøjet opfylder herefter fortsat betingelserne for at blive afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, og der er derfor ikke grundlag for at opkræve yderligere registreringsafgift.

Landsskatteretten ændrer Motorstyrelsens afgørelse om opkrævning af registreringsafgift fra 73.789 kr. til 0 kr.