Kendelse af 03-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2021

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har undladt at imødekomme en ansøgning om momsgodtgørelse for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 på i alt 22.513,40 kr., idet ansøgningen ikke blev indsendt inden fristens udløb den 30. september 2020.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] AB, herefter selskabet, anmodede den 2. oktober 2020 om momsgodtgørelse på i alt 22.513,40 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019. Selskabet er beliggende i Sverige.

Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse samme dag den 2. oktober 2020, hvorefter anmodningen om momsgodtgørelse blev afslået, idet fristen for ansøgning om momsgodtgørelse var overskredet.

Selskabets repræsentant har i klageskrivelsen fremsat påstand om, at der skal ses bort fra, at ansøgningsfristen for momsgodtgørelse er overskredet som følge af de ekstraordinære forhold under den globale COVID-19 pandemi, som bl.a. har medført praktiske og administrative udfordringer for både selskabet og repræsentanten.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har undladt at imødekomme selskabets anmodning om momsgodtgørelse for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 på i alt 22.513,40 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen blandt andet anført følgende:

”The Danish Tax Agency (Skattestyrelsen) is unable to grant the company’s application

In pursuance of § 24 (2) of Consolidation Act no. 808 of 30.06.2015, an application for repayment shall be submitted to to the Member State of establishment at the latest on 30 September of the calendar year following the refund period.

This provision implements Article 15 of Council Directive 2008/9/EC of 12.02.2008.

The application was submitted on the 02.10.2020 and has therefore been submitted after the deadline.

(...)”

Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har Skattestyrelsen den 8. december 2020 i en udtalelse til klagen blandt andet anført følgende:

”(...)

Ansøgningen er teknisk afgjort via en maskinel afvisning i refusionssystemet (eMoms).

Ansøgningen vedrører kalenderåret 2019, er dateret den 2. oktober 2020, og er modtaget hos Skattestyrelsen samme dag.

I klageskrivelsen erkender klagers repræsentant, at ansøgningen er afsendt for sent.

Repræsentanten lægger vægt på, at Covid-19-situationen har medført ekstraordinære omstændigheder, der har påvirket alle økonomiske aktiviteter og har gjort det vanskeligt for alle parter at overholde den fastsatte ansøgningsfrist. Ifølge repræsentanten kan konsekvenserne af COVID-19 udgøre et sagligt grundlag for forlængelse af fristen for at indgive en refusionsansøgning for 2019.

Skattestyrelsen finder ikke, at der er ikke fremlagt nye faktiske oplysninger, der kan ændre den trufne afgørelse.

Der er ikke i den danske momslov med tilhørende momsbekendtgørelse eller i Rådets retningslinjer 2008/9/EF af 12. februar 2008 hjemmel til at se bort fra den omhandlede frist.

For så vidt angår den præklusive frist i Rådets direktiv 2008/9/EF, artikel 15, stk. 1, har Danmark ikke indført nogen midlertidige lempelser på grund af situationen med COVID-19 i forhold til andre EU-virksomheder, der ansøger om momsrefusion her i landet.

Der henvises i øvrigt til vedlagte retningslinjer fra TAXUD af 11. september 2020.

Det bemærkes i den forbindelse, at retningslinjerne fra TAXUD (ikke godkendt af Europa-Kommissionen) kun vedrører situationen, hvor en afgiftspligtig person, der ansøger om momsgodtgørelse, ikke har overholdt den i Rådets direktiv 2008/9/EF-artikel 20, stk. 2 (§ 34, stk. 3 i momsbekendtgørelsen) fastsatte frist på en måned, inden for hvilken de supplerende oplysninger, som tilbagebetalingsmedlemsstaten har anmodet om, skal være denne medlemsstat i hænde.

Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at EU-Kommissionen har taget andre initiativer i retning af at ændre de direktivbestemte frister.

Eftersom ansøgningsfristen i Rådets direktiv 2008/9/EF, artikel 15, stk. 1, er præklusiv, finder Skattestyrelsen ikke, at der er hjemmel til at genoptage behandlingen af virksomheds refusionsanmodning, idet ansøgningsfristen for 2019 er overskredet.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at ansøgningen om momsgodtgørelse for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 på i alt 22.513,40 kr. skal imødekommes, idet ansøgningsfristen for momsgodtgørelse er overskredet som følge af de ekstraordinære forhold under den globale COVID-19 pandemi, som har medført praktiske og administrative udfordringer for både selskabet og repræsentanten.

Repræsentanten har til støtte herfor blandt andet anført følgende:

”(...)

We refer to the above matter and your decision dated 2^nd October 2020, attached hereto marked as Annexure “A”.

We confirm that we act on behalf of [virksomhed1] AB (“our client”). In your letter you have stated that our client’s claim has been rejected because it was received by your office after the statutory deadline on the 2 October 2020.

While it is correct that in pursuance of § 24 (2) of Consolidation Act no. 808 of 30.06.2015, an application for repayment shall be submitted to the Member State of establishment at the latest 30 September of the calendar year following the refund period, and that your administration requires these claims to be delivered by that date, we respectfully submit that the extraordinary circumstance experienced this year – a global pandemic – has made it extremely difficult for all parties involved in this process to adhere to established deadlines.

Our processing centre – responsible for processing our various clients’ claims – is located in South Africa which has been under a strenuous lockdown since 26 March 2020. The early stages of this lockdown saw the country come to a complete standstill, with only the most essential of services being allowed to operate. While these restrictions have been alleviated somewhat in recent months, it goes without saying that the restrictions placed on us in March caused countless processing delays.

This is not taking into account the delays experienced by our client themselves in sorting through and sending us invoices to be processed.

In spite of these and many other delays which could never have been anticipated, our offices returned to work when legally able and our commitment to quality of service ensured that our clients’ claims were processed within the statutory deadline.

The matters described above directly led to the VAT reclaim being filed after 30 September 2020. These circumstances were clearly beyond both the client and VAT IT’s control. Alternative procedures which were put in place to mitigate delays were still insufficient.

At this unprecedented time, and having due regard for those reasons, the situation demonstrates exceptional circumstances which justify your offices to treating the claim as having been made within time; alternatively, to permit it to exercise any discretion under its general administrative care and management powers to accept the late submission in extenuating circumstances; or to extend the time limit to extend the time limit.

The COVID-19 global pandemic must qualify as an entirely unforeseeable situation. We humbly submit that approving a short extension would not be construed as being prejudicial to other taxpayers. Furthermore, should your offices fail to offer any remedy in relation to the late filing, this would affect the client’s right and entitlement to claim a refund of VAT. We would submit that the deadline renders it practically impossible or excessively difficult for the client to comply given the unprecedented circumstances and consequently, may be seen to render the current deadline open to challenge.

In the premises, we kindly request that you will treat the VAT reclaim application as having been made within time. Such a decision is entirely reasonable and results in a sensible outcome given the circumstances. Any funds received as a result of the VAT reclaim would be used, inter alia, to assist the client to continue to trade and employ staff in these difficult economic times.

We trust that you find the above to be in order and respectfully request that our client’s claim be reconsidered accordingly.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har undladt at imødekomme selskabets ansøgning om momsgodtgørelse for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 på i alt 22.513,40 kr., idet ansøgningen ikke blev indsendt inden fristens udløb den 30. september 2020.

Følgende fremgår af den danske momslovs (bekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016) § 45, stk. 1:

”Afgiftspligtige personer, der ikke er etableret her i landet, ikke er registreringspligtige her i landet og hverken er valgfrit eller frivilligt registreret her i landet, kan få godtgjort den afgift, som er betalt her for varer og ydelser til virksomhedens erhvervsmæssige brug. Godtgørelse indrømmes dog kun, i det omfang den afgiftspligtige persons transaktioner berettiger til fradrag i det land, hvor vedkommende er etableret, og i det omfang virksomheder registreret her i landet kan foretage fradrag for afgift ved opgørelse af afgiftstilsvar efter loven. For en virksomhed, der er etableret i et land uden for EU, som ikke har et merværdiafgiftssystem, der svarer til det, som findes her i landet, indrømmes godtgørelse kun, i det omfang virksomheder registreret her i landet kan foretage fradrag for afgift ved opgørelse af afgiftstilsvaret efter loven.”

De nærmere regler om ansøgning m.v. er fastsat i kapitel 8 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, der implementerer Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008.

Af § 24, § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1, 1. pkt., i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30 juni 2015 med senere ændringer fremgår følgende:

”§ 24. En virksomhed, der er etableret her i landet, og som ansøger om godtgørelse af afgift, betalt til et eller flere andre EU-lande, skal indgive en ansøgning til dette eller disse EU-lande via Skatteforvaltningens web-portal.

Stk. 2. Ansøgningen skal indgives til Skatteforvaltningen senest den 30. september i kalenderåret efter godtgørelsesperioden.

(...)

§ 28. Det er en betingelse for Skatteforvaltningens behandling af en ansøgning efter momslovens § 45, stk. 1, om godtgørelse af afgift fra en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, at virksomheden har indgivet ansøgning via web-portalen hos de kompetente myndigheder i virksomhedens hjemland, og at virksomheden ved den efterfølgende kontakt til Skatteforvaltningen om ansøgningen anvender elektronisk kommunikation.

(...)

§ 29. For en ansøgning om godtgørelse af afgift fra en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, finder § 24, stk. 2, tilsvarende anvendelse.”

Bestemmelserne er blandt andet en implementering af artikel 15, stk. 1, 1. pkt., i Rådets direktivs 2008/9/EF af 12. februar 2008, hvoraf følgende fremgår:

”Artikel 15

1. Tilbagebetalingsanmodningen skal indgives til etableringsmedlemsstaten senest den 30. september i kalenderåret efter tilbagebetalingsperioden.”

Det fremgår af sagens oplysninger, at ansøgningen vedrører perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019, at ansøgningen er indgivet den 2. oktober 2020, det vil sige efter den 30. september 2020, og at selskabet er beliggende i Sverige.

Repræsentanten har anført, at ansøgningen skal imødekommes, idet den korte overskridelse af ansøgningsfristen for momsgodtgørelse er sket som følge af de ekstraordinære forhold under den globale COVID-19 pandemi. Ifølge repræsentanten har pandemien medført praktiske og administrative udfordringer for både repræsentanten og selskabet, som har gjort det vanskeligt for selskabet og repræsentanten at ansøge om momsgodtgørelse inden for fristen den 30. september 2020.

Der er ikke i den danske momslov med tilhørende bekendtgørelse eller i Rådets retningslinjer 2008/9/EF af 12. februar 2008 hjemmel til at se bort fra den omhandlede frist den 30. september. Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne netop skal tilsikre, at virksomhederne i EU stilles ens, uanset i hvilken medlemsstat, de omhandlede momsbeløb er erlagt.

EU-Domstolen har i sag C-294/11 (Elsacom NV) udtalt, at fristen i ottende momsdirektivets artikel 7, stk. 1, første afsnit, (nu artikel 15 i Rådets direktiv 2008/9/EF) for at indgive ansøgning om momsgodtgørelse er en præklusiv frist, jf. præmis 34.

Retten finder herefter på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, at det har været berettiget, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets ansøgning om momsgodtgørelse og finder således ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse. Der er herved lagt vægt på, at ansøgningen er indgivet efter den 30. september 2020.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.