Kendelse af 22-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-01-2021

Faktiske oplysninger

Virksomheden har den 17. november 2020 bedt Landsskatteretten om at genoptage afgørelsen med sagsnummer 14-3545194. Sagen blev afgjort den 19. august 2020.

Ved afgørelse af 30. juni 2014 forhøjede SKAT virksomhedens momstilsvar med 419.813 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013. Opkrævningen bestod af en regulering af for meget fratrukket købsmoms samt manglende betaling af salgsmoms af virksomhedens levering af affaldsbehandlingsydelser for biler indleveret til affaldsbehandling.

Af SKATs afgørelse af 30. juni 2014 fremgår der bl.a. følgende:

”...

Andre forhold

Selvom det ikke har været et spørgsmål i sagen, vil SKAT gerne præcisere, at der ikke ved videresalg af reservedele udtaget af de biler, som er modtaget med henblik på skrotning kan foretages en reduktion i den almindelige salgsmoms der skal beregnes ved videresalget, efter reglerne for salg af brugte varer.

...”

Ved brev af 18. juli 2014 påklagede virksomheden SKATs afgørelse af 30. juni 2014 til Landsskatteretten. Af klagen fremgår der følgende:

”...

Ad 1.1:

I forhold til momsgrundlaget, er det korrekt, at der er taget udgangspunkt i differencen mellem den pris, som ejeren af køretøjet har fået, og det som er udbetalt i skrotningsgodtgørelse.

Hvad der ikke er korrekt er, at der konsekvent har været et negativt momsgrundlag hver gang. Virksomheden fik før (navn undladt) stoppede med at udbetale moms til virksomheden et positivt momsgrundlag ved køb af biler, da skrotningspræmien oversteg vederlaget som bilejeren fik, når denne indleverede sin bil til virksomheden.

Derudover har revisor [person1] aldrig medgivet, at der ved opgørelsen af momsgrundlaget har været anvendt de almindelige regler for brugtmoms, da virksomheden slet ikke er omfattet af disse regler jf. SKAT’s afgørelse. Derimod har de almindelige regler for moms været anvendt.

Ad 1.2:

Indsigelserne er fremsendt rettidigt mundtligt, dog uden medfølgende begrundelse på daværende tidspunkt.

Ad 1.3:

For det første er undertegnede (og [...]) uenige i de afgørelser, som er truffet på området, da praksis indtil skrotningspræmien oversteg vederlaget som bilejeren fik ved indlevering af sin bil, skulle fraregne differencen mellem disse, hvorfor det også bør gælde i den modsatte situation.

Denne sag er langt fra den eneste i branchen, og der kører også på et højere plan en række sager. Vi anfægter på denne baggrund, at der er tale om en byttehandel, derimod er der tale om et køb af en bil og en skrotningspræmie, som virksomheden for at kunne sælge reservedele fra til eksport og her i landet, er nødt til at affaldsbehandle.

Derudover anføres det også under dette punkt, at reglerne for brugtmoms ikke finder anvendelse, hvilket virksomheden heller ikke mener, at den anvender.

Ad 1.4 - ”manglende afregnet moms af leveret skrotningsydelse”

Undertegnede mener som nævnt ikke, at der skal betales moms af affaldsbehandlingen. I år 2010 fik virksomheden en meddelelse fra brancheforeningen om, at der ikke længere skulle faktureres for affaldsbehandling, som virksomheden ellers hidtil havde gjort, da skrotningspræmien var højere end vederlaget for bilen.

Da skrotningspræmien var højere end vederlaget for bilen, betalte virksomheden moms af differencen mellem købspris for bilen og skrotningspræmien (SE BILAG). Når vederlaget for bilen overstiger skrotningspræmien er der ikke noget overskud, som man kan betale moms af, hvorfor man kan trække købsmomsen fra jf. de almindelige momsregler.

Såfremt det fastholdes, at der alligevel skal betales moms af affaldsbehandlingen, kan virksomheden ikke tilslutte sig den opgørelse, som SKAT har lavet i samarbejde med en anden virksomhed, da denne virksomheds faktiske omkostninger er væsentlig lavere end dem, som er anført af SKAT.

Timelønnen er ens på værksted og opmærkning, denne er på 120 kr.

Opgørelsen for denne virksomhed derfor anslås til:

Arbejds – miljøbehandling

30 min

60 kr.

Opmærkning/papirarbejde

12 min

24 kr.

Håndtering af bil

6 min

12 kr.

El + varme

35 kr.

Arbejdsplads/værktøj

60 kr.

Diverse affaldsfraktioner

4 kr.

Forbrugsmaterialer

Samlet beløb

5 kr.

200 kr.

SKAT’s afgørelse om at lave et generelt eksempel, som afviger så meget fra de faktiske omstændigheder kan på ingen måder tilsluttes af virksomheden. Der skal således kun betales 50 kr. pr. bil. (25 % af 200 kr.) Hvis der alligevel tillægges yderligere omkostninger i form af pension og feriedagpenge, vil beløbet stadig ikke nå op i nærheden af 300 kr.

Denne model kan anvendes fremover, hvis SKAT mener, det er den rigtige. Men virksomheden kan ikke tilslutte sig, at SKAT ændrer reglerne med tilbagevirkende kraft tilbage til år 2011.

Ad 1.4 - ”anvendelse af brugtmomsordningen”

Som nævnt har revisor [person1] ikke tilkendegivet, at de biler som virksomheden har modtaget momsmæssigt er blevet behandlet efter reglerne for brugtmoms, hvorfor momslovens § 70, stk. 1 ikke finder anvendelse på dette forhold.

Den beregningsmodel som virksomheden har anvendt, har været anvendt i mange år. Der blev betalt moms, da skrotningspræmien oversteg vederlaget. Nu hvor dette ikke er tilfældet længere, bør virksomheden være berettiget til den negative difference af købsmomsen, da den ikke anvender reglerne for brugtmoms.

I afregningen medtages moms for skrotjern ikke længere, da denne nu afregnes internt mellem (navn undladt) og staten. Hvis denne fortsat var med i regnskabet, havde det set anderledes ud (som før i tiden).

Ved eksportering af biler ud af EU, som er en af virksomhedens hovedindtægter, betales der ikke moms, derfor er momsen stadig negativ, hvilket fejlagtigt fastslås af SKAT, at den ikke kan være.

Øvrige bemærkninger

Der savnes klar begrundelse for, hvorfor SKAT mener, at der pludselig skal opkræves så stort et beløb for en praksis, der har kørt gennem mange år. Det virker mærkværdigt, at autoophuggere skal betale moms uanset om der er overskud/underskud ved indkøb af biler til skrot. Normalt skal der kun betales moms ved overskud, hvorfor det er ødelæggende for branchen i sin helhed med en afgørelse af denne karakter.

Hvis afgørelsen alligevel fastholdes, er det yderst uhensigtsmæssigt, at man ikke har reageret på beregningsmodellerne før 3 år senere, så man har kunnet omlægge praksis, så den var tilpasset SKAT’s krav.

Ydermere beror denne afgørelse primært på administrativ fortolkning og ikke på noget lovmæssigt hjemmelsgrundlag, hvorfor det har været umuligt at forudse i branchen.

Af ovenstående grunde mener undertegnede ikke, at ændringerne som SKAT har foretaget stemmer overens med, hvad virksomheden bør skulle betale i moms og skat.

...”

Landsskatteretten har den 19. august 2020 truffet afgørelse, hvorefter SKATs afgørelse af 30. juni 2014 stadfæstes.

Det fremgår af styresignalet SKM2019.189.SKTST af 2. april 2019, at på baggrund af EU-domstolens dom i sag C-471/15, Sjelle Autogenbrug I/S, ændres definitionen af begrebet ”brugte varer” i momslovens § 69, stk. 3. Herefter kan dele, som er udtaget af brugte varer, anses som brugte varer i den forstand, dette begreb er anvendt i momslovens kap. 17, § 69, stk. 3, forudsat at delen, der er udtaget, bevarer sin oprindelige funktionalitet og således kan genanvendes til samme formål som hidtil, eventuelt efter reparation.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har som begrundelse for anmodningen om genoptagelse anført følgende:

”...

Med henvisning til styresignalet SKM2019.189 af 2. april 2019 anmodes hermed om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 19. august 2020 (sagsnummer 14-3545194), hvor Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse.

Begrundelsen for anmodningen om genoptagelse er, at Landsskatteretten ikke af egen drift har inddraget styresignalet SKM2019.189, selvom momstilsvaret skulle have været nedsat, hvis Landsskatteretten havde taget styresignalet i betragtning. Styresignalet vedrører momstilsvaret i samme periode, som virksomheden klagede over.

På baggrund af EU-domstolens afgørelse i sag C-471/15, Sjelle Autogenbrug I/S mod Skatteministeriet, ændredes definitionen af begrebet "brugte varer" i momslovens § 69, stk. 3, og dermed betingelserne for at anvende de særlige bestemmelser for brugte varer m.v. i momslovens kapitel 17.

Dele, som er udtaget af brugte varer, kunne herefter anses som "brugte varer" i den forstand dette begreb er anvendt i momslovens kapitel 17, § 69, stk. 3, forudsat, at delen, der er udtaget, bevarer sin oprindelige funktionalitet, og således kan genanvendes til samme formål som hidtil, eventuelt efter reparation.

SKAT traf den 30. juni 2014 afgørelse om, at virksomhedens momstilsvar skulle betale forhøjes med 419.813 kr. for regulering af for meget fratrukket købsmoms samt manglende betaling af salgsmoms for virksomhedens levering af affaldsbehandlingsydelser for biler indleveret til affaldsbehandling i perioden 1. januar 2011 til 30. september 2013.

Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som først den 19. august 2020 har truffet afgørelse i sagen og stadfæstet SKATs afgørelse

Landsskatteretten har dog mod forventning ikke medtaget styresignalet SKM2019.189 i deres afgørelse af 19. august 2020, selvom de forhold, der behandles i styresignalet, angår samme periode, som der er forhøjet momstilsvar for.

Det har været undertegnedes klare forventning, at Landsskatteretten ville medtage alle relevante forhold i forhold til det samlede momstilsvar. Men Landsskatteretten har altså blot prøvet SKATs afgørelse af 2014 uden at inddrage forhold, som talte for at nedsætte momstilsvaret. Undertegnede ved, at lignende virksomheder med nogenlunde samme aktivitet som Svebølle Autogenbrug har modtaget høje tilbagebetalinger på baggrund af styresignalet.

Da Landsskatteretten mod forventning ikke har medtaget disse forhold, har virksomheden ikke efterlevet den fastsatte reaktionsfrist på 6 måneder fra offentliggørelsen af styresignalet.

Som det fremgik af klagen over SKATs afgørelse af 30. juni 2014 har virksomheden blot fulgt de på daværende tidspunkt gældende retningslinjer udstedt af brancheforeningen [...]. Virksomheden har handlet i god tro om alle forhold og bliver nu opkrævet et stort beløb, som vil være meget vanskeligt at tilbagebetale. Samtidig har Landsskatteretten ikke af egen drift medtaget forhold, der taler til fordel for virksomheden – selvom disse forhold vedrører samme periode, som der er forhøjet momstilsvar for. Det har nu sat undertegnede i en situation, hvor der ikke gives medhold i klagesagen, og at der ikke er taget højde for de forhold, der taler for at nedsætte momstilsvaret for perioden, samtidig med at den oprindelige frist for ansøgning om genoptagelse heraf er udløbet. Dette er selvsagt yderst beklageligt og må begrunde imødekommelse af en genoptagelse af sagen.

Virksomhedens indehaver er udlænding, som kom til Danmark og startede virksomhed, som gik godt i mange år, men som endte med at måtte dreje nøglen om, blandt andet på grund af denne afgørelse, som alene kom til at ske på baggrund af at følge brancheforeningens anbefalinger. Virksomheden lukkede i 2016.

Det er desuden beklageligt, at der er gået mere end 6 år fra den oprindelige afgørelse, til at Landsskatteretten har truffet en afgørelse – og så endda ikke har taget styresignalet i betragtning.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

”Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:

1. Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2. Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.”

Følgende fremgår af Bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 3:

”Landsskatterettens afgørelse skal angå de punkter i den påklagede afgørelse, der er klaget over, og eventuelle afledte ændringer, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.”

Landsskatteretten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekommes.

Ved afgørelsen har Landsskatteretten lagt vægt på, at styresignalet SKM2019.189.SKTST hverken vedrører de forhold, som SKAT har reguleret i virksomhedens momstilsvar ved afgørelsen af 30. juni 2014, eller de forhold der er påklaget af virksomheden i klagen over SKATs afgørelse. Det forhold, at SKAT har valgt at præcisere i sin afgørelse, at reglerne for salg af brugte varer ikke finder anvendelse ved videresalg af reservedele udtaget af biler, ændrer ikke herved. Inddragelse af styresignalet i sagens behandling ved Landsskatteretten ville således ikke have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, og § 12, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten.

Således har Landsskatteretten ved afgørelsen af 19. august 2020 forholdt sig til, hvorvidt der kunne godkendes momsfradrag i den situation, hvor skrotningspræmien var lavere end købsprisen betalt til bilejeren. Dette var ikke tilfældet. Endvidere har Landsskatteretten taget stilling til, at der skal beregnes moms af leverede affaldsbehandlingsydelser. Herved stadfæstede Landsskatteretten den forhøjelse af salgsmomsen, som SKAT havde foretaget. Det er her forudsat, at der er leveret en affaldsbehandlingsydelse svarende til et vederlag på 299,80 kr. for 2.373 biler. Landsskatteretten har således ikke foretaget forhøjelse af salgsmomsen ved salg af eventuelle reservedele.

Virksomheden har ikke anmodet om genoptagelse i henhold til styresignalet, da virksomheden har haft den opfattelse, at ændring af momstilsvaret generelt var omfattet af prøvelsen af SKATs afgørelse ved Landsskatteretten. Fristen for genoptagelse i henhold til styresignalet er nu udløbet. Det er Landsskatterettens opfattelse, at forholdet omkring salg af reservedele og en opgørelse i henhold til brugtmomsordningen ikke var en del af prøvelsen ved Landsskatteretten. Landsskatteretten har således alene kompetence til at prøve den påklagede afgørelse, herunder opgørelsen af momstilsvaret, hvilket i denne sag imidlertid ikke omfattede et eventuelt salg af reservedele og anvendelsen af brugtmomsordningen.

Endelig har Landsskatteretten lagt vægt på, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde, at virksomhedens anmodning om genoptagelse skal imødekommes, selv om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, ikke er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

Afgørelsen er truffet af retsformand [person2] i medfør af skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3.