Kendelse af 22-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-05-2022

Journalnr. 20-0096822

Klages skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 687.528 kr. for perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev registreret den 19. december 2012 under branchekoden 731190 ”Anden reklamevirksomhed” med et formål om at drive handel med elektronisk marketing til firmaer, samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har efterfølgende ændret branchekoden til 439100 ”Tagdækningsvirksomhed”. Fra den 24. januar 2016 er selskabets formål at drive tagdækkervirksomhed samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet blev stiftet af [virksomhed2] ApS, hvor [person1] tiltrådte direktionen. [person1] trådte ud af direktionen den 1. oktober 2013 og afdelingsleder [person2] tiltrådte samme dato. Den 28. november 2014 udtrådte [person2], og [person1] tiltrådte samme dato. Direktionen består af [person1], herefter direktøren.

Selskabet har i 1.-4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 haft mellem 20-49 medarbejdere.

Selskabet var momsregistreret fra stiftelsesdatoen.

Af selskabets balancer fremgår, at selskabet har haft en omsætning på 50.452.392,75 kr. i 2018 og for perioden den 1. januar 2019 til den 27. maj 2019 har haft en omsætning på 16.369.084,51 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af en række af selskabets underleverandører fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 687.528 kr. for indkomstårene 2018 og 2019 i perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for nedenstående fakturaer og kreditnotaer for udgifter til fremmed arbejde fra de angivne underleverandører.

De omtalte fakturaer og kreditnotaer udgør følgende:

Faktura dato	Faktura nr.	Underleverandør	Faktura tekst	Beløb inkl. moms	Moms	Beløb ekskl. moms	Bemærkning
2018
05.04.2018	1139	[virksomhed3] ApS	Materialer aconmtob [adresse1]	200.000,00	40.000,00	160.000,00
07.05.2018	1681	[virksomhed3] ApS	Afrivning af rytterlys [adresse2]	225.000,00	45.000,00	180.000,00
07.05.2018	1682	[virksomhed3] ApS	Mandskab til diverse opgaver Sag 560	126.000,00	25.200,00	100.800,00	På fakturaen er anført ”Periode april”
23.07.2018	358	[virksomhed4] IVS	Div. service opgaver (157 timer x 4) Leje af mandskab, 4 mand – Juni måned	274.750,00	54.950,00	219.800,00	På fakturaen fremgår ”Sags nr. 610”
23.07.2018	359	[virksomhed4] IVS	Div. service opgaver (330 timer x 2) Leje af mandskab, 2 mand – Periode: 03-04-2018 til 18-06-2018	288.750,00	57.750,00	231.000,00	På fakturaen er anført ”Sags nr. 610 [virksomhed5] Ordre: 2436, 2340 & 2541”
10.09.2018	42	[virksomhed6]	Udført arbejde	11.875,00	2.375,00	9.500,00	Af fakturaen fremgår ”faktura for trappetårne [adresse3]”
18.09.2018	43	[virksomhed6]	Mandetimer	3.300,00	660,00	2.640,00	På fakturaen er anført ”faktura for [adresse3]”
18.09.2018*	44	[virksomhed6]	Mandetimer	17.500,00	3.500,00	14.000,00	Af fakturaen fremgår ”faktura for [adresse3]”
18.09.2018	46	[virksomhed6]	Aconto	25.000,00	5.000,00	20.000,00	Af fakturaen fremgår ”Hermed fremsendes Faktura for [adresse4], [by1]”
07.10.2018	48	[virksomhed6]	rep af ventilationer	12.687,50	2.537,50	10.150,00	På fakturaen er anført ”[adresse4] byg 2”
07.10.2018	49	[virksomhed6]	aconto 1	12.500,00	2.500,00	10.000,00	Af fakturaen fremgår ”[adresse3] stor gang aftalt pris 18000”
12.10.2018	1044	[virksomhed4] IVS	Lægning af isolering samt bæring af isolering og oprydning	236.250,00	47.250,00	189.000,00	På fakturaen er der anført ”Sag nr. 529 – [adresse5]”
24.10.2018	54	[virksomhed6]	aconto	12.500,00	2.500,00	10.000,00	På fakturaen er anført ”[adresse3] sn543-lt”
24.10.2018	55	[virksomhed6]	Timeløn	6.125,00	1.225,00	4.900,00	Af fakturaen fremgår ”[adresse6][by2]”
24.10.2018	56	[virksomhed6]	Timeløn	5.687,50	1.137,50	4.550,00	På fakturaen er anført ”Kørsel efter materialer til hætte 6 pl 100 mm Isolering 1 rl underpap 1x7m 2 rl overpap 1x5m isolering og underpap op og ned med hætte oprytning på tag”
27.10.2018**	59	[virksomhed6]	Timeløn kørsel/dielsel brobizz Hotel halvdelen	10.691,88	2.138,38	8.553,50	Af fakturaen fremgår ”lille tag på stor bygning [adresse7] [by3]”
17.11.2018	64	[virksomhed6]	Timeløn	2.625,00	525,00	2.100,00	På fakturaen er der anført ”[adresse4] byg 2 Hætter”
17.11.2018	65	[virksomhed6]	Timeløn	13.343,75	2.668,75	10.675,00	Af fakturaen fremgår ”[adresse3] ekstra arbejde efter aftale”
17.11.2018	66	[virksomhed6]	aconto 2	18.750,00	3.750,00	15.000,00	På fakturaen er anført ”[adresse3] mellembyg”
05.12.2018	1337	[virksomhed7] IVS	Montering af isolering	250.000,00	50.000,00	200.000,00	Af fakturaen fremgår ”Sags nr. 561”
12.12.2018	546	[...]	Isolation	250.000,00	50.000,00	200.000,00	Af fakturaen fremgår ”Montering af isolering.”
I alt				2.003.335,63	400.667,13	1.602.668,50
Kreditnota
07.10.2018*	47	[virksomhed6]	Timeløn	-2.187,50	-437,50	-1.750,00	Det fremgår, at kreditnotaen er vedrørende fakturanr. 44
Total 2018				2.001.148,13	400.229,63	1.600.918,50

2019
07.01.2019	2018117	[virksomhed8] IVS	Mandskabsudlejning Sagsnr. 713 Formidling i [...]	125.100,00	25.020,00	100.080,00	Af fakturaen fremgår, at der er tale om 834 timers mandskabsudlejning til en pris af 120 kr. per time.
12.02.2019	39080	[virksomhed9] A/S	Pris efter aftale – Overdækning	338.300,00	67.660,00	270.640,00	Af fakturaen fremgår, at der fakturaen er ”Vedr. Sags nr. 262 [boligselskab]” og ”Levering af overdækning på blok C1”. Derudover er der på fakturaen anført tekst i form af ”!!! OBS OBS !!!! Der må kan anføres reference i feltet ”Tekst til beløbsmodtager” og INTET ANDET. Referencen til denne betaling er: (...)”
12.02.2019	39098	[virksomhed9] A/S	Vedr. Sagsnr. 548, [by2] Pris efter aftale	351.700,00	70.340,00	281.360,00	På fakturaen er det anført tekst i form af ”!!! OBS OBS OBS !!! Der må KUN anføres reference i feltet ”tekst til beløbsmodtager” og INTET ANDET. Referencen til denne betaling er: (...)”. Denne sætning er efterfølgende udfyldt med en særlig kombination af tal og bogstaver til den enkelte faktura
26.02.2019	39029	[virksomhed9] A/S	Pris efter aftale – montering af ovenlys på 493 boliger	247.500,00	49.500,00	198.000,00	På fakturaen er der anført, at fakturaen er ”Vedr, Sags nr. 497 AB [...]”
19.03.2019	129	[virksomhed10] IVS	Udskiftning af tag brønde, 30 uv på [adresse8] Sn 713 kt	375.000,00	75.000,00	300.000,00	På fakturaen er anført ”**Beløb bedes overført til følgende konto: Reg: [...] Konto nr: [...] 593 ** Reference ved overførsel: [...]”
I alt				1.437.600,00	287.520,00	1.150.080,00
Kreditnota
11.01.2019**	67	[virksomhed6]	kørsel/dielsel brobizz	-1.105,00	-221,00	-884,00	Af fakturaen fremgår, at der er tale om ”lille tag på stor bygning [adresse7] [by3]”

Total 2019				1.436.495,00	287.299,00	1.149.196,00

I alt 2018 og 2019				3.437.643,13 *(3.437.643)*	687.528,63 *(687.528)*	2.750.114,50 *(2.750.115)*

*Kreditnota nr. 47 er modregnet fakturanr. 44, hvorfor fakturaen er betalt med i alt 15.312,50 kr. ved bankoverførsel via selskabets konto i [finans1] den 12. oktober 2018.

**Kreditnota nr. 67 fra 2019 er udspil af fakturanr. 59 fra 2018. Skattestyrelsen har medtaget kreditnotaen i opgørelsen for indkomståret 2019.

Fakturanr. 66 er betalt ved bankoverførsel via selskabets konto i [finans1] ad flere omgange og med kreditering. Fakturaen betales delvist den 10. januar 2019 med i alt 6.250 kr.Den 11. januar 2019 har [virksomhed6] krediteret 1.105 kr. for fakturanr. 59, men idet fakturanr. 59 er betalt på daværende tidspunkt, sker der modregning af fakturanr. 59 i selskabets betaling af fakturanr. 66 og fakturanr. 67 udstedes efterfølgende. Den 16. januar 2019 betales det resterende beløb af fakturaen på 11.395 kr.

De øvrige fakturaer er betalt ved bankoverførsel til underleverandørerne via selskabets konti i [finans1] og [finans2].

Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen af den 18. november 2020 fremsendt tre øvrige fakturaer fra [virksomhed6] udstedt til selskabet i 2018. De omtalte fakturaer udgør som følgende:

Faktura dato	Faktura nr.	Underleverandør	Faktura tekst	Beløb inkl. moms	Moms	Beløb ekskl. moms	Bemærkning
10.09.2018	41	[virksomhed6]	Aconto	37.500,00	7.500,00	30.000,00	Af fakturaen fremgår ”Hermed fremsendes Aconto faktura på [adresse9]”
18.09.2018	45	[virksomhed6]	Aconto	25.000,00	5.000,00	20.000,00	På fakturaen er anført ”Hermed fremsendes Aconto faktura på [adresse9]”
24.10.2018	57	[virksomhed6]	Slut faktura	31.125,00	6.225,00	24.900,00	Af fakturaen fremgår ”[adresse9][by3]”
I alt				93.625,00	18.725,00	74.900,00

Skattestyrelsen har ikke medregnet fakturanr. 41, 45 og 57 fra [virksomhed6] i deres opgørelse for indkomståret 2018.

Fakturanr. 41, 45 og 57 fra [virksomhed6] er ikke bogført på selskabets konto 2170 for indkomståret 2018, og fakturaerne er ikke eksisterende på selskabs bankkonti i [finans1] eller [finans2].

For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende:

[virksomhed3] ApS , cvr-nr. [...1], herefter omtalt [virksomhed3], blev stiftet den 17. september 2010. [virksomhed3] er indtil den 28. februar 2018 registreret under branchekoden 479900 ”Anden detailhandel undtagen fra forretninger, stadepladser og markeder”. Herefter er [virksomhed3] registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”, samt bibranchekoderne 620200 ”Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi” og 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. Til og med den 15. marts 2018 har [virksomhed3] haft til formål at drive virksomhed indenfor fremstilling og salg af dækmiddel til skum-/gummidæk, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Derefter har [virksomhed3] til formål at tilbyde service-, bygge- og IT-ydelser, samt drive international handel og hermed forbundet virksomhed. [virksomhed3] er den 3. november 2020 opløst efter konkurs.

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed3] har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. 1139 fremlagt aftale om [adresse1], billeder af byggemateriale og projektregnskab for [adresse1]. Til fakturanr. 1681 er fremlagt tilbud fra selskabet til selskabets kunde, [virksomhed11], under emnet ”[adresse2] bygningen [...] pris”, billede af rytterlys, billeder af demonterede rytterlys og fakturering fra selskabet og projektregnskab. Til fakturanr. 1682 er fremlagt projektbilleder og projektregnskab for projekt [projekt1]. Derudover har selskabet fremlagt e-mailadresse på [virksomhed3] og uddybende beskrivelse på byggesagen [adresse1] og dertilhørende projektregnskab.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed3]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed3] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed4] IVS , cvr-nr. [...2], herefter omtalt [virksomhed4], blev stiftet den 15. november 2017. [virksomhed4] er indtil den 6. maj 2018 registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. Herefter er [virksomhed4] registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og bibranchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed4] har til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed4] er den 4. marts 2021 opløst efter konkurs.

[virksomhed4] har i 1.-3. kvartal 2018 været registreret med 2-4 medarbejdere og i 4. kvartal 2018 med 1 medarbejder. I 1. kvartal 2019 har [virksomhed4] ikke været registeret med ansatte.

[virksomhed4] har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. 359 fremlagt fakturaer til [by3]s Kommune. Til fakturanr. 1044 er fremlagt tilbud på projekt om [adresse5], billeder fra projektet og projektregnskab. Der er ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. 358.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed4]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed4] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed7] IVS , cvr-nr. [...3], herefter omtalt [virksomhed7], blev stiftet den 5. juli 2018. [virksomhed7] er registreret under branchekoden 4466200 ”Engroshandel med værktøjsmaskiner” og bibranchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed7] har til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed7] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 29. december 2020.

[virksomhed7] har ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed7] har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. 1337 fremlagt proces-fotodokumentation, entrepriseaftale, projektregnskab og årsag til tab på projektet for opførelse af en bygning for [person3] i [by4].

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed7]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed7] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed12] ApS , cvr-nr. [...4], herefter omtalt [virksomhed12], blev stiftet den 22. november 2016. [virksomhed12] er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og har til formål at drive bygningssnedkerivirksomhed, samt beslægtede aktiviteter. [virksomhed12] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 7. maj 2019.

[virksomhed12] har i 1.-3. kvartal 2018 været registreret med 5-9 medarbejdere og i 4. kvartal 2018 1 medarbejder. I 1. kvartal 2019 har [virksomhed12] ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed12] har ikke angivet moms.

Selskabet har fremlagt e-mailadresse, navn og telefonnummer på kontaktperson hos [virksomhed12].

Selskabet har ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. 546.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed12]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed12] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed8] IVS , cvr-nr. [...5], herefter omtalt [virksomhed8], blev stiftet den 11. oktober 2018. [virksomhed8] er registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og har til formål at drive virksomhed indenfor totalentreprise med fokus på tømre, murer og nedrivning. [virksomhed8] er den 24. juni 2021 opløst efter konkurs.

[virksomhed8] har ikke været registreret med ansatte i 1.-3. kvartal 2018. [virksomhed8] har i 4. kvartal 2018 været registreret med 5-9 medarbejdere og i 1. kvartal 2019 med 1 medarbejder.

[virksomhed8] har ikke angivet moms.

Selskabet har ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. 2018117.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed8]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed8] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed6] , cvr-nr. [...6], herefter omtalt [virksomhed6], er en enkeltmandsvirksomhed, som blev stiftet den 5. juni 2018. [virksomhed6] er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed og bibranchekoderne 255000 ”Smedning, presning, sænksmedning og valsning af metal: pulvermetallurgi”, 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger” og 439910 ”Murere”. [virksomhed6] er den 27. februar 2019 ophørt.

[virksomhed6] har ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed6] har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. 42 fremlagt sms-korrespondance og projektregnskab angående [adresse10]. Til fakturanr. 43 og 65 er fremlagt til projektregnskab for [adresse10]. Til fakturanr. 44 er fremlagt projektregnskab og faktura for [adresse10]. Til fakturanr. 46, 48 og 64 er fremlagt projektregnskab og aftale med kunden for projekt [projekt2]. Til fakturanr. 49 er fremlagt projektregnskab og sms-korrespondance for [adresse10]. Til fakturanr. 54 er fremlagt projektregnskab og sms-korrespondance for [adresse10]. Til fakturanr. 55 er fremlagt projekt og projektregnskab for [adresse6] 326. Til fakturanr. 56 er fremlagt Til fakturanr. 59 er fremlagt korrespondance med hotel. Til fakturanr. 66 er fremlagt projektregnskab for [adresse10] og sms-korrespondance herom.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed6]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed6] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed9] , cvr-nr. [...7], herefter omtalt [virksomhed9], blev stiftet den 3. september 2014. [virksomhed9] blev den 27. juni 2019 omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab, hvorved [virksomhed9] skiftede navn fra [virksomhed9] A/S til [virksomhed9]. [virksomhed9] er registreret med branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”, samt bibranchekoderne 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. [virksomhed9] har til formål at drive virksomhed indenfor post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed9] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 23. september 2019.

[virksomhed9] har ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed9] har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. 39080 fremlagt projektregnskab for [by4]bro. Til fakturanr. 39098 er fremlagt aftale og projektregnskab om [adresse1]. Til fakturanr. 39029 er fremlagt proces-fotodokumentation og dertilhørende mail, samt projektregnskab for projekt AB [...].

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed9]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at tre personer i sommeren 2020 blev idømt straf for hvidvaskning i relation til blandt andet [virksomhed9]. Det er beskrevet, at [virksomhed9] havde til formål at udstede fiktive fakturaer for at få en uberettiget vinding og flytte penge til udlandet.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed9] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed13] IVS, binavn [virksomhed10] IVS, cvr-nr. [...8], herefter omtalt [virksomhed10], blev stiftet den 11. december 2018. [virksomhed10] er registreret under branchekoden 4662000 ”Engroshandel med værktøjsmaskiner”. Indtil den 6. januar 2019 har [virksomhed10] haft til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Herefter er formålet med [virksomhed13] ”at drive virksomhed med handel & service og udlejning af mandskab & anlægsmaskiner, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed”. [virksomhed10] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 20. april 2020.

[virksomhed10] har ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed10] har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. 129 fremlagt faktura, korrespondance og billeder for projekt på [uddannelsesinstitution], samt projektregnskab for projekt service 2019. Derudover har selskabet fremlagt e-mailadresse, navn og telefonnummer på kontaktperson hos [virksomhed10].

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed10]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed10] for at bekræfte samhandlen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 687.528 kr. og nægtet fradrag for købsmoms for indkomstårene 2018 og 2019 i perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”(...)

Årsag til sagens opstart

I forbindelse med Skattestyrelsens andre kontrolopgaver på momsregistrerede virksomheder er der modtaget en række fakturaer, hvoraf fremgår [virksomhed1] ApS har købt underleverandørydelser der giver anledning til at starte sagen den 27. maj 2019. Underleverandørydelserne vedrører køb af arbejdskraft.

(...)

Sagsforløb - historik

Skattestyrelsen (daværende SKAT) undersøgte første gang [virksomhed1] ApS for brug af underleverandører jf. daværende SKATs brev fra den 20. april 2015 for 2014 og 1. kvartal 2015. Her bliver [virksomhed1] ApS bedt om at indlevere følgende:

•	Fakturaer vedrørende alle underleverandører i perioden, vedlagt kontaktoplysninger til kontaktpersoner, samt underliggende bilag (timesedler samt korrespondance mm.)

•	Dokumentation for gennemførte kontroller af selskabets egne underleverandører (due dilligence) i form af tjek af f.eks. momsregistrering og arbejdsgiverregistrering, tjek af leverandørens regnskaber og budgetter, tjek af underleverandørens ansatte (bl.a. ska tekort, lønsedler mm.) osv.

SKAT modtager enkelte underleverandørkontrakter, men ellers ikke hverken timesedler eller anden form for materiale der dokumenterer gennemført due diligence (dvs. gennemførte undersøgelser af underleverandøren).

Sagen sluttes med en henlæggelse og en udlevering af SKATs 10 råd (sendt den 20. maj 2015) der er en samling af tiltag SKAT opfordrer til at implementere for at imødegå momskrav som følge af manglende undersøgelse af underleverandørerne (due diligence).

SKAT retter senere henvendelse til [virksomhed1] ApS i forbindelse med en anden undersøgelse af en konkret underleverandører, hvor daværende SKAT den 6. september 2017 afholder møde med direktør [person1].

(...)

Moms

1.1.	De faktiske forhold

Skattestyrelsen har i et brev fra den 27. maj 2019 bedt [virksomhed1] ApS om følgende oplysninger:

•	Edb- Saldobalancer pr. 31.12.2017 og 31.12.2018, samt pr. d.d. for 2019
•	Udskrift konto for fremmed arbejde / underleverandører 2017 og 2018 samt indtil d.d. 2019
•	Ét udvalgt fakturaeksempel pr. underleverandør i alle ovennævnte perioder
•	Relevant materiale som dokumenterer udført due diligence for hver enkelt underleverandør, herunder ønskes oplyst i hvilken udstrækning underbilag / støtte bilag anvendes til hver enkelt faktura.

Skattestyrelsen bliver sidenhen pr. telefon kontaktet af en medarbejder hos [virksomhed1] ApS ([person4]) den 18. juni 2019 som oplyser følgende:

”[person4] oplyser angående due diligence, at de foretager opslag i virk.dk og også momsregistreringer på skat.dk – men ikke har gjort det konsekvent. De har ingen dokumentation på dette.

[person4] oplyser i øvrigt, at alle aftaler og løbende drøftelser med underleverandører foregår mundtligt og at der heller ingen dokumentation foreligger vedrørende dette.”

Skattestyrelsen får efter aftale tilsendt kreditorkonto og udskrifter af konto for fremmed arbejde (underleverandører). Det bliver aftalt, at disse gennemgås og herefter udvælges stikprøver til kontrol. Udveksling af oplysninger foregår via bluewhale med fremsendt pinkode på SMS til [person4] så udvekslingen sker krypteret.

Skattestyrelsen udvælger fakturaoplysninger bl.a. om følgende udvalgte underleverandører:

[virksomhed14] IVS

[virksomhed15] IVS

[virksomhed16] ApS

[virksomhed4]

[virksomhed6]

[virksomhed17]

[virksomhed18] v/[person5]

[virksomhed19]

[virksomhed7] IVS

[virksomhed10] IVS

[virksomhed20] ApS

Skattestyrelsen kan efter en gennemgang af bogholderiet konstatere en række usædvanlige forhold omkring følgende underleverandører bogført på konto 2170 og 2180, begge konti der fratrækker moms til fradrag i momstilsvaret:

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1]
[virksomhed4] IVS, CVR-nr. [...2]
[virksomhed7] IVS, CVR-nr. [...3]
[virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...4]
[virksomhed8] IVS, CVR-nr. [...5]
[virksomhed6], CVR-nr. [...6]
[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...7]
[virksomhed10] IVS, CVR-nr. [...8]

De usædvanlige forhold er:

•	Der er ingen reaktion når Skattestyrelsen henvender sig til underleverandøren.
•	Der er ikke nogen af de pågældende underleverandører der har lavet bogføring. Det er således udelukkende fakturamodulet der har været anvendt til salgsfakturaer med moms.
•	Der er flere af underleverandørerne der kun er momsregistrerede og ikke arbejdsgiverregistreret og derfor som udgangspunkt ikke vil kunne levere mandskab.
•	Underleverandørerne har fakturereret til vidt forskellige brancher lige fra konsulent arbejde for børn og unge med særlige behov, til brancher i byggeriet, rengøring, køkkenassistenter, opvaskere, flyttefolk, vinduespolering, nedrivning og en enkelt sågår for rådgivning i forbindelse med valg af en fodboldspiller.
•	Der er ikke nogen af underleverandørerne der angiver moms eller A-skat.
•	Der er modtaget hvidvaskindberetninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) vedr. mistænkelige transaktioner på størstedelen af ovenstående underleverandører.
•	Underleverandørerne fører alle pengene videre straks og i vid udstrækning overføres de til udenlandske konti.
•	Der er ingen tegn på typiske driftsomkostninger for en reel erhvervsmæssig virksomhed på underleverandørernes bankkonti.
•	Underleverandørerne er alle under behandling eller har været under behandling i Skattestyrelsen og flere af dem er ophørt enten ved konkurs eller ved afmelding af pligter hos Skattestyrelsen (momsregistrering og arbejdsgiverregistrering).

Skattestyrelsen har fået oplyst fra [virksomhed1] ApS at de har haft følgende kontaktpersoner vedr. de anførte underleverandører:

[Billede]

[virksomhed6] er if. www.cvr.dk en personligt drevet en-mandsvirksomhed registreret med [person6] som indehaver og hvor der ikke er lønangivet – heller ikke vedrørende [person7].

[person8] har været direktør i følgende:

[Billede]

[person8] er p.t. fyldt 25 år og har været fuldtidsansat i et kloakservice firma i [by5] i 2017, 2018 og 2019.

[person7] har [virksomhed1] ApS tidligere arbejdet sammen med igennem [person7]s tagdækningsfirma [virksomhed21] A/S. Det fortsatte senere i [virksomhed21], som [person7] drev sammen med [person9]. Både [virksomhed21] A/S og [virksomhed21] er ophørt, førstnævnte efter en konkurs. [person7] er senere blev momsregistreret med [virksomhed22], CVR-nr. [...9] som også indgår på konto for fremmed arbejde i [virksomhed1] ApS.

[person10] har i hvert fald siden 2009 modtaget kontanthjælp, hvilket er fortsat i 2019.

Direktørerne i såvel [virksomhed9] som i [virksomhed4] IVS står registreret uden kendt indtægtsgrundlag som således ikke indikerer nogen forudsætning for virksomhedsdrift.

Direktøren i [virksomhed3] ApS har tidligere været lønansat i en virksomhed der håndterer affalds- og genbrugsløsninger og er nu på kontanthjælp. Direktøren i [virksomhed8] IVS har tidligere været ansat i vindmølleindustrien, i [virksomhed23] samt som vinduespolerer. Begge har tilsyneladende ingen erfaringer i tagbranchen.

Et eksempel på fakturaernes ordlyd:

[Billede]

Et andet eksempel på fakturaernes ordlyd:

[Billede]

Men ingen oplysninger fremgår om hvem der har udført arbejdet samt fordelingen mellem de enkelte personer.

Som den eneste underleverandør har [virksomhed1] ApS fremsendt diverse dokumentation vedrørende undersøgelser af [person11], herunder bl.a. svejse certifikat og ID.

1.1.1.

De faktiske forhold – underleverandører [virksomhed9] m.fl.

Den 4. juni 2020 blev der i [by3] Byret afsagt dom mod tre personer i et større hvidvask kompleks. Sagerne blev behandlet som tilståelsessager.

Igennem tre selskaber, heriblandt [virksomhed9] A/S, har personerne i perioden 28. januar 2019 til 1. april 2020, bidraget til at hvidvaske et trecifret millionbeløb.

Igennem perioden blev der via en betalingsplatform ([virksomhed24]) overført et trecifret million beløb til udlandet. Setuppet bestod i at der blev oprettet fiktive fakturaer med en unik kode på fakturaen der skulle påføres ved betaling. Beløbet blev overført til en konto hos [virksomhed24] A/S, hvorfra beløbene blev videreført til udlandet.

Første selskab der blev anvendt til udstedelse af fiktive fakturaer var [virksomhed9] A/S. Af dommen fremgår at de dømte bagmænd efter et forløb med [virksomhed9] A/S, aftaler at ”de skulle rulle aktiviteterne over i et nyt selskab.”.

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan indrømmes fradrag for moms på følgende leverandører:

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1]
[virksomhed4] IVS, CVR-nr. [...2]
[virksomhed7] IVS, CVR-nr. [...3]
[virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...4]
[virksomhed8] IVS, CVR-nr. [...5]
[virksomhed6], CVR-nr. [...6]
[virksomhed9] group ApS, CVR-nr. [...7]
[virksomhed10] IVS, CVR-nr. [...8]

Idet lægges vægt på de skitserede forhold i afsnit 1.1. om underleverandørerne særligt de usædvanlige forhold. Ligeledes lægges vægt på det skitserede angående [virksomhed1] ApS undersøgelser af underleverandørerne der viser, at udlevering af Skattestyrelsens anbefalinger med de 10 råd ikke er blevet implementeret. Ligeledes er der tydelige tegn på, at der ikke er sket tilstrækkelig undersøgelse af underleverandører, f.eks. ved at se på rækken af kontaktpersoner.

Videre er lagt vægt på, at der ingen supplerende materiale foreligger til fakturaerne og i den forbindelse, at fakturaernes indhold jf. seneste praksis fra landsskatteretten ikke er tilstrækkelig. Det er således ikke nok at få en faktura, bogføre den og så betale den via bank.

Der henses til følgende lovhjemmel og praksis som grundlag for afgørelsen:

Momslovens § 37

Momsbekendtgørelsens §§ 58 og 82

EU-dom, C-18/13 - Maks Pen

EU-dom, C342/87 - Genius Holding

EU-dom, C-285/11 – Bonik, præmis 29

SKM 2016.9 - Byretten, offentliggjort 7. januar 2016

SKM 2017.208 – Byretten, offentliggjort 20. marts 2017

SKM 2018.314 – Byretten, offentliggjort 27. juni 2018

SKM 2019.500 - Landsskatteretten

SKM 2018.540 – afgørelse fra Landsskatteretten

J.nr. 15-2156180 (se www.afgoerelsesdatabasen.dk)

Juridisk vejledning afsnit C.C.1.2.1

I Skattestyrelsens forslag til afgørelse er der foretaget en skæring således, at der foretages ændringer i perioden fra 1. januar 2018 og frem. Der henses til, at seneste møde med [virksomhed1] ApS var den 6. september 2017 idet de 10 råd må kunne forventes implementeret i perioden fra den 6. september 2017 og frem til årsskiftet.

Skattestyrelsen foreslår derfor [virksomhed1] ApS forhøjet med yderligere momstilsvar på 687.528 kr. som følge af nægtet fradrag for underleverandører. Se vedlagt bilag.

(...)”

Skattestyrelsen har i svarskrivelse til Skatteankestyrelsen den 23. november 2021 anført følgende (uddrag) i relation til underleverandøren [virksomhed9]:

”(...)

Der er ikke journaliseret en dom på sagen. Det er en reference til de oplysninger der ligger på

nettet som vil fremkomme ved søgning på ordene ”[virksomhed9]” og ”hvidvask” og idet det således

er offentliggjort via de artikler der ligger der.

(...)”

Skattestyrelsen har i erklæringssvar til Skatteankestyrelsen den 24. januar 2022 anført følgende (uddrag):

”(...)

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Perioden 1. april 2018 – 31. marts 2019
Nægtet momsfradrag underleverandører	687.528	0	687.528	687.528

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet, hvori klager nægtes momsfradrag for udgifter til en række underleverandører, herunder den resulterende forhøjelse af klagers momstilsvar med 687.528 kr.

Klager driver virksomhed med tagdækning, hvor Skattestyrelsen har foretaget kontrol af klagers brug af underleverandører.

Klager har påstået forhøjelsen af klagers momstilsvar nedsat til 0 kr., således der indrømmes momsfradrag for udgifter til de pågældende underleverandører.

Det er vores opfattelse, at der ikke i forbindelse af klagesagen er kommet nye oplysninger, der giver anledning til en ændret vurdering af klagers momsfradragsret, hvorfor vi med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kan tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de omtvistede underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager.

Det er en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til de omhandlende underleverandører. Det er dog alene klager som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten til fradrag, herunder at der er sket levering af de pågældende ydelser til klager.

Højesteret har i SKM2019.231.HR bekræftet, at fradrag af moms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er betinget af, at der er sket en faktisk levering, som fradragsretten kan knyttes op på.

Henset til de i den påklagede afgørelse nævnte og i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse refererede usædvanlige omstændigheder i denne sag, fastholder vi, at klager ikke har sandsynliggjort, at underleverandørerne har leveret de iht. fakturaerne udførte serviceydelser til klager.

Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen, og yderligere herunder dommene SKM2021.224.BR og SKM2021.371.BR.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har påklaget Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 vedrørende en forhøjelse af selskabets momstilsvar på i alt 687.528 kr. ved nægtelse af fradrag for købsmoms i indkomstårene 2018 og 2019. I forbindelse hermed har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes til 0 kr. for perioden den 1. april 2018 til den 31. marts 2019.

Til støtte herfor har selskabets repræsentant den 13. november 2020 anført følgende (uddrag):

”(...)

3 Sagsfremstilling

3.1 Nærmere om [virksomhed1]

[virksomhed1] er stiftet den 19. december 2012 og er ejet 90 % af [person12] og [person1] via deres fælles holdingselskab [virksomhed2] ApS. De resterende 10 % er ejet af [person13] via hans holdingselskab [virksomhed25] ApS.

Selskabet udfører professionelle tagopgaver, ofte som fagentreprise under en hovedentreprenør. [virksomhed1] har som fagentreprenør udført opgaver for en lang række store virksomheder som f.eks. [virksomhed26] ApS, [...] og [virksomhed27].

Selskabet er vækstet kraftigt de seneste fire år fra at have en omsætning på ca. kr. 38 mio. i 2017, jf. Bilag 2, til en omsætning på henholdsvis ca. kr. 50 mio. og 44 mio. i 2018 og 2019, jf. Bilag 3 og Bilag 4.

I samme periode er selskabet gået fra at have 4 fuldtidsansatte og 20 timelønnede til at have 6 fuldtidsansatte og 35 timelønnede.

[virksomhed1] beskæftiger pt. 8 fuldtidsansatte funktionærer og 50 timelønnede. Selskabet forventer en omsætning i indeværende regnskabsår på ca. kr. 65 mio.

Denne vækst er sket i et meget konkurrencepræget marked og er kun opnået med stor dygtighed og en stor arbejdsbelastning i en relativt lille organisation. Det har i perioden været af afgørende betydning for omsætningsvæksten, at selskabet har kunnet anvende en del underleverandører til levering af arbejdskraft i spidsbelastningssituationer. På denne måde har selskabet også minimeret sin likviditetsmæssige risici ved ikke at påtage sig for store faste omkostningsforpligtelser.

Siden selskabets start har [virksomhed1] stedse honoreret sine forpligtelser i relation til offentlige og private. Selskabet har således uden forsinkelser indberettet og betalt moms, skatter, indeholdte A-skatter og AM-bidrag, feriepenge etc.

3.2 Nærmere om de i sagen omhandlede underleverandører og fakturaer

Som anført ovenfor, gjorde [virksomhed1] brug af en meget lang række underleverandører under sine enorme vækst fra ca. 2017. Kontokort for konto 2170 og 2180 vedlægges som Bilag 5, Bilag 6, Bilag 7, Bilag 8, Bilag 9 og Bilag 10. Opdelingen af fremmed arbejde på konto 2170 og 2180 er sket af interne regnskabsårsager, idet konto 2170 dækker over ”Fremmed arbejde Tagdækkermestre” og konto 2180 dækker over ”Andre underentreprenører”. Selskabet anvender desuden konto 2175 til ”Fremmed arbejde Blikkenslager”.

Blandt disse underleverandører har Skattestyrelsen i forbindelse med sagen foretaget en stikprøvekontrol, hvor Skattestyrelsen alene har sat spørgsmålstegn ved følgende få underleverandører:

?	[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1]
?	[virksomhed4] IVS, CVR-nr. [...2]
?	[virksomhed7] IVS, CVR-nr. [...3]
?	[virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...4]
?	[virksomhed8] IVS, CVR-nr. [...5]
?	[virksomhed6], CVR-nr. [...6]
?	[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...7]
?	[virksomhed10] IVS, CVR-nr. [...8].

Skattestyrelsen har herefter nægtet momsfradrag for en række fakturaer udstedt af ovenstående virksomheder. Skattestyrelsens opgørelse heraf vedlægges som Bilag 11.

Selskabets bankkontoudtog for perioden vedlægges som Bilag 12.

3.2.1 Nærmere vedrørende [virksomhed3] ApS

Selskabet er stiftet den 17. september 2010, og [virksomhed1] har anvendt selskabet som underleverandør indtil maj 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet indgivet regnskab for regnskabsåret 2017, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

[virksomhed3] ApS har i perioden faktureret [virksomhed1] tre gange:

3.2.1.1 Faktura nr. 1139 af 5. april 2018

Der er tale om levering af materialer i form af tagrender og nedløb til [virksomhed1] ApS’ projekt ”[adresse1]” for kunden [virksomhed28] A/S, jf. Bilag 13.

[virksomhed3] ApS fakturerede [virksomhed1] for materialerne ved faktura nr. 1139 af 5. april 2018, jf. Bilag 14.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 5. april 2018, jf. Bilag 12.

Ved en fejl er beløbet blevet bogført som underleverandører og ikke materialeindkøb.

Billeder af de leverede materialer vedlægges som Bilag 15.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 16. Af projektregnskabet ses, at der er brugt materialer for ca. kr. 800.000 mindre end budgetteret, men fremmed arbejde for ca. kr. 300.000 mere end budgetteret. Dette kan delvist forklares netop ved, at fakturaen for tagrender og nedløb fejlagtigt blev bogført som fremmed arbejde.

3.2.1.2 Faktura nr. 1681 af 7. maj 2018

Fakturaen vedrører en entreprise, som [virksomhed1] havde for kunden [virksomhed11] vedrørende den såkaldte [adresse2]bygning, [adresse2], [by2].

[virksomhed1] ApS’ opgave var levering og montering af rytterlys. Heri lå tillige en opgave med demontering af eksisterende rytterlys, hvilket [virksomhed1] havde givet tilbud på at løse for kr. 185.000 eksklusive moms, jf. Bilag 17.

[virksomhed1] indgik en aftale med [virksomhed3] ApS om demonteringsdelen af opgaven, hvilket [virksomhed3] ApS udførte og fakturerede kr. 180.000 for, jf. Bilag 18.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. maj 2018 (samlet på kr. 351.000), jf. Bilag 12.

Billede af det demonterede rytterlys er vedlagt som Bilag 19.

[virksomhed1] fakturerede herefter kunden for opgaven, herunder demontering, jf.

Bilag 20. [virksomhed11] har betalt for arbejdet. Projektregnskab vedlægges som Bilag 21.

3.2.1.3 Faktura nr. 1682 af 7. maj 2018

[virksomhed1] havde to mand indlejet fuld tid i april 2018 til at bistå selskabets anden underleverandør, [virksomhed14], på projektet [projekt1], jf. Bilag 22.

[virksomhed3] ApS fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 7. maj 2018, jf. Bilag 23.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. maj 2018 (samlet på kr. 351.000), jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 24.

... ...

3.2.2 Nærmere vedrørende [virksomhed4] IVS

Selskabet er stiftet den 15. november 2017, og [virksomhed1] har anvendt selskabet som underleverandør indtil oktober 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indlevering af første regnskab, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

Kontaktpersonen hos [virksomhed4] IVS var [person8]

[virksomhed4] IVS har i perioden faktureret [virksomhed1] tre gange:

3.2.2.1 Faktura nr. 358 af 23. juli 2018

[virksomhed1] havde fire mand indlejet fuld tid i juni 2018 til at bistå selskabets salgs- og servicemontør, [person14], med diverse reparations- og serviceopgaver.

[virksomhed4] IVS fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 23. juli 2018 jf. Bilag 25.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 23. juli 2018, jf. Bilag 12.

3.2.2.2 Faktura nr. 359 af 23. juli 2018

[virksomhed1] havde to mand indlejet i perioden fra den 3. april 2018 til den 18. juni 2018 til at bistå med selskabets opgave for [by3]s Kommune vedrørende [virksomhed5].

Der var tale om et projekt, hvor der skulle laves en masse tagpap på en hal, der ligger under jorden.

[virksomhed1] har faktureret [by3]s Kommune for projektet, jf. Bilag 26. Efterfølgende har [virksomhed4] IVS faktureret [virksomhed1] for de indlejede arbejdere, jf.bBilag 27.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 23. juli 2018, jf. Bilag 12.

Projektet startede som en simpel reparationssag, men endte i et meget stort projekt. Ikke alle anvendte timer er afregnet overfor [by3]s Kommune, hvilket giver kommerciel mening, idet Kommunen er en stor kunde hos [virksomhed1].

3.2.2.3 Faktura nr. 1044 af 12. oktober 2018

[virksomhed1] gjorde brug af underleverandøren [virksomhed4] IVS til et projekt for [virksomhed29] vedrørende [adresse5]. Tilbud på projektet vedlægges som Bilag 28.

Billede fra projektet vedlægges som Bilag 29.

[virksomhed4] IVS fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 12. oktober 2018, jf. Bilag 30.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. oktober 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 31.

... ...

3.2.3 Nærmere vedrørende [virksomhed6]

[virksomhed6] er en enkeltmandsvirksomhed, der startede som virksomhed den 5. juni 2018 med [person6] som fuldt ansvarlig deltager.

[virksomhed1] har anvendt [virksomhed6] som underleverandør i perioden frem til januar 2019.

Der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

[virksomhed1] ApS’ kontaktperson hos [virksomhed6] var [person7], der var kendt i branchen som én man kunne stole på, og som [virksomhed1] ofte havde gjort brug af, da han arbejdede for [virksomhed21].

[virksomhed6] har i perioden faktureret [virksomhed1] 13 gange:

3.2.3.1 Faktura nr. 42 af 10. september 2018

[virksomhed6] havde bistået [virksomhed1] med udbedring af nogle mangler ved et projekt vedrørende trappetårne i [adresse10].

SMS-korrespondance mellem [person7] og [person13] om manglerne vedlægges som Bilag 32.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 33.

[virksomhed6] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 10. september 2018. jf. Bilag 34.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 1. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.2 Faktura nr. 43 af 18. september 2018

[virksomhed6] havde bistået [virksomhed1] med en vandsugningsopgave på projektet vedrørende [adresse10], jf. Bilag 33.

[virksomhed6] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 35.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 9. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.3 Faktura nr. 44 af 18. september 2018

[virksomhed6] havde bistået [virksomhed1] med udlægning af tagpap i renden mod [adresse3] i et projekt vedrørende [adresse10], jf. Bilag 33, som [virksomhed1] havde for kunden [virksomhed30] A/S.

[virksomhed6] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 36. [virksomhed6] havde imidlertid faktureret for mange timer, hvorfor de krediterede 5 timer den 7. oktober 2018, jf. Bilag 37.

Beløbet på kr. 15.312,50 er betalt ved kontooverførsel den 12. oktober 2018, jf. Bilag 12.

[virksomhed1] har faktureret [virksomhed30] A/S for opgaven, jf. Bilag 38.

3.2.3.4 Faktura nr. 46 af 18. september 2018

[virksomhed6] havde bistået [virksomhed1] vedrørende selskabets projekt [projekt2] ([adresse4], [by1]).

[virksomhed6] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 39.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 9. oktober 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 40.

Aftale om ekstraarbejder med kunden vedlægges som Bilag 41.

3.2.3.5 Faktura nr. 48 af 7. oktober 2018

[virksomhed6] havde bistået [virksomhed1] vedrørende selskabets projekt [projekt2] ([adresse4], [by1]), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

[virksomhed6] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 7. oktober 2018, jf. Bilag 42.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 29. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.6 Faktura nr. 49 af 7. oktober 2018

[virksomhed6] havde bistået [virksomhed1] med en grundingsopgave på projektet vedrørende [adresse10], jf. Bilag 33.

Der var aftalt en pris på kr. 18.000, jf. Bilag 43.

[virksomhed6] fakturerede [virksomhed1] for en del af opgaven (a conto kr. 10.000 eksklusive moms) den 7. oktober 2018, jf. Bilag 44.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 29. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.7 Faktura nr. 54 af 24. oktober 2018

[virksomhed6] havde bistået [virksomhed1] med projektet vedrørende [adresse10], jf. Bilag 33.

[virksomhed6] fakturerede [virksomhed1] for en del af opgaven (a conto kr. 10.000 eksklusive moms) den 24. oktober 2018, jf. Bilag 45.

SMS-korrespondance om opgaven vedlægges som Bilag 46.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.8 Faktura nr. 55 af 24. oktober 2018

[virksomhed6] havde bistået [virksomhed1] med projektet vedrørende [adresse6], jf. Bilag 47.

[virksomhed6] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 24. oktober 2018, jf. Bilag 48.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 49.

3.2.3.9 Faktura nr. 56 af 24. oktober 2018

[virksomhed6] havde bistået [virksomhed1] vedrørende selskabets projekt [projekt2] ([adresse4], [by1]), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

SMS-korrespondance for det konkrete arbejde vedlægges som Bilag 50.

[virksomhed6] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 24. oktober 2018, jf. Bilag 51.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.10 Faktura nr. 59 af 27. oktober 2018

[virksomhed6] havde bistået [virksomhed1] med projektet vedrørende [adresse7]

[virksomhed6] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 27. oktober 2018, jf. Bilag 52.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

Som det fremgår, fakturerede [virksomhed6] også [virksomhed1] for en del af hotelregningen. Korrespondance med hotellet vedlægges som Bilag 53.

[virksomhed6] havde imidlertid overfaktureret kørsel og brobizz, hvorfor de krediterede dette den 11. januar 2019, jf. Bilag 54.

Beløbet er umiddelbart aldrig tilbagebetalt.

3.2.3.11 Faktura nr. 64 af 17. november 2018

[virksomhed6] havde bistået [virksomhed1] vedrørende selskabets projekt [projekt2] ([adresse4], [by1]), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

[virksomhed6] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 55.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.12 Faktura nr. 65 af 17. november 2018

[virksomhed6] havde bistået [virksomhed1] med projektet vedrørende [adresse10], jf. Bilag 33.

[virksomhed6] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 56.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.13 Faktura nr. 66 af 17. november 2018

[virksomhed6] havde bistået [virksomhed1] med projektet vedrørende [adresse10], jf. Bilag 33.

[virksomhed6] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 57.

SMS-korrespondance om opgaven vedlægges som Bilag 58.

... ...

3.2.4 Nærmere vedrørende [virksomhed7] IVS

Selskabet er stiftet den 5. juli 2018, og [virksomhed1] har anvendt selskabet som underleverandør én gang i 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indgivelse af regnskab for første regnskabsår, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

Kontaktpersonen var [person8]

[virksomhed7] IVS har i perioden faktureret [virksomhed1] én gang:

3.2.4.1 Faktura nr. 1337 af 5. december 2018

[virksomhed7] IVS var én af to underleverandører på et projekt, som [virksomhed1] havde for kunden [virksomhed31] A/S vedrørende opførelse af en bygning for [person3] i [by4], jf. Bilag 59.

Den anden underleverandør var søsterselskabet [virksomhed20].

Entreprisesummen var kr. 3.600.000 eksklusive moms, jf. Bilag 60.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 61. Årsagen til, at der er tab på projektet er, at bygherren gik konkurs, jf. Bilag 62.

[virksomhed7] IVS fakturerede [virksomhed1] for deres del af opgaven den 5. december 2012, jf. Bilag 63.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

... ...

3.2.5 Nærmere vedrørende [virksomhed12] ApS

Selskabet er stiftet den 22. november 2016, og [virksomhed1] har købt et lager af isolering af selskabet i 2018.

[virksomhed12] ApS har således i perioden faktureret [virksomhed1] en gang:

3.2.5.1 Faktura nr. 546 af 12. december 2018

Der er tale om levering af isoleringsmateriale, som [virksomhed12] ApS havde i overskud. Selskabet kontaktede [virksomhed1], for at høre, om de var interesserede i at købe overskudslageret. [virksomhed1] kunne godt bruge materialerne.

[virksomhed12] ApS fakturerede for isoleringsmaterialet den 12. december 2018, jf. Bilag 64.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 12. december 2018, jf. Bilag 12.

... ...

3.2.6 Nærmere om [virksomhed8] IVS

Selskabet er stiftet den 11. oktober 2018, og [virksomhed1] har betalt selskabet for formidling af en opgave vedrørende [...]” i 2019.

[virksomhed8] IVS har således i perioden faktureret [virksomhed1] én gang:

3.2.6.1 Faktura nr. 2018117 af 7. januar 2019

Fakturaen vedrører, som anført, formidling af entreprisesagen ”[...]”.

[virksomhed8] IVS fakturerede efter aftale sit formidlingshonorar den 7. januar 2019, jf. Bilag 65.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. januar 2019, jf. Bilag 12.

... ...

3.2.7 Nærmere vedrørende [virksomhed9] A/S

Selskabet er stiftet den 3. september 2014, og [virksomhed1] har anvendt selskabet som underleverandør tre gange i februar 2019.

Kontaktpersonen var [person15].

[virksomhed9] A/S har således i perioden faktureret [virksomhed1] tre gange:

3.2.7.1 Faktura nr. 39080 af 12. februar 2019

[virksomhed1] havde anvendt [virksomhed9] A/S til en opgave med overdækning på blok C vedrørende en opgave, [virksomhed1] havde for en kunde om [boligselskab]

[virksomhed9] A/S fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 12. februar 2019, jf. Bilag 66.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 4. marts 2019, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 67.

3.2.7.2 Faktura nr. 39098 af 12. februar 2019

[virksomhed9] A/S bistod [virksomhed1] med montering af tagrender og nedløb på et projekt for kunden [virksomhed28] A/S vedrørende projektet [adresse1]. Entreprisesummen var kr. 5.300.000 eksklusive moms, jf. Bilag 13 og Bilag 16.

[virksomhed1] havde indkøbt og fået leveret tagrenderne og nedløbsrørene fra [virksomhed3] ApS, jf. ovenfor, afsnit 3.2.1.1.

Der var telefonisk aftalt en fast pris på kr. 281.360 eksklusive moms, som [virksomhed9] fakturerede efter udført arbejde den 12. februar 2019, jf. Bilag 68.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 5. marts 2019, jf. Bilag 12.

3.2.7.3 Faktura nr. 39029 af 26. februar 2019

[virksomhed9] A/S bistod [virksomhed1] med montering af 493 stk. ovenlysvinduer på projektet AB Syd, jf. Bilag 69.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 70.

[virksomhed9] A/S fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 26. februar 2019, jf. Bilag 71.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 26. februar 2019, jf. Bilag 12.

... ...

3.2.8 Nærmere vedrørende [virksomhed10] IVS

Selskabet er stiftet den 11. december 2018, og [virksomhed1] har anvendt selskabet som underleverandør én gang i marts 2019.

Kontaktpersonen var [person10]

[virksomhed10] IVS har således i perioden faktureret [virksomhed1] én gang:

3.2.8.1 Faktura nr. 129 af 13. marts 2019

Selskabet bistod [virksomhed1] med udskiftning af 60 stk. tagbrønde for kunden [virksomhed11] på et større tagrenoveringsprojekt vedrørende [uddannelsesinstitution]’ bygning, [adresse8], jf. Bilag 72.

[virksomhed10] IVS fakturerede den aftalte faste pris på kr. 300.000 eksklusive moms den 19. marts 2019, jf. Bilag 73.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 19. marts 2019, jf. Bilag 12.

Opgaven kørte bogføringsmæssig på det generiske projekt, service 2019, jf. Bilag 74.

... ...

3.3 Nærmere om sagens opstart

Skattestyrelsen anfører, at der blev foretaget en undersøgelse af [virksomhed1] allerede i 2015, jf. Bilag 1, s. 2.

[virksomhed1] var alene informeret om, at Skattestyrelsen foretog en undersøgelse af visse underleverandører, som [virksomhed1] anvendte – ikke at der var tale om en kontrol af [virksomhed1].

[virksomhed1] deltog efter bedste evne i Skattestyrelsens undersøgelse af underle- verandørerne og hørte herefter ikke yderligere fra Skattestyrelsen bortset fra, at man fik tilsendt pjecen ”SKATs 10 råd”.

[virksomhed1] havde således ingen grund til at tro, at deres daværende praksis med undersøgelse af underleverandører på cvr m.v., ikke var tilstrækkelig.

Da Skattestyrelsen henvendte sig igen i 2017, var det [virksomhed1] indtryk, at det igen vedrørte en af selskabets underleverandører – altså ikke en egentlig kontrol af [virksomhed1].

[virksomhed1] deltog i et møde med Skattestyrelsen, hvor direktør [person1] redegjorde for rutinerne med underleverandører, herunder f.eks. tjek af registrering og momsregistrering offentlige registre.

Efter mødet fremsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse den 8. november 2019, jf. Bilag 75.

... ...

4 Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage den af Skattestyrelsen gennemførte ændring af selskabets momstilsvar, idet der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for købsmomsen i relation til de af selskabet afholdte udgifter til underleverandører og materialer.

(...)

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

... ...

4.1 Det retlige grundlag

4.1.1 Vedrørende adgangen til fradrag for købsmoms

Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemdirektivet, som udgør grundlaget for den fælles EU-regulering. På momsområdet er der en harmonisering mellem national- lovgivning og EU-lovgivning.

Momsloven er således en harmonisering af momssystemdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.

Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer (udgående afgift). Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed (ind- gående afgift).

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå fradrag for købsmoms, at køber og sælgere er afgiftspligtige personer. Begrebet fastlægges i momslovens § 3. som har følgende ordlyd:

(...)

I bestemmelsens stk. 1 fastslås, at afgiftspligtige personer er såvel juridiske som fysiske personer forudsat, at der drives selvstændig økonomisk virksomhed. Det afgørende for, om man er omfattet af begrebet ”afgiftspligtig person”, er således ikke den juridiske struktur, men selve indholdet af aktiviteterne.

I momslovens § 4 oplistes de transaktionstyper, som umiddelbart anses for leverancer i momslovens forstand, og som derfor udløser en stillingtagen til en eventuel momsberegning.

Bestemmelsen implementerer de tilsvarende hovedregler i momssystemdirektivets artikel 14 (varer) og artikel 24-25 og 28 (ydelser).

Momslovens § 4 har følgende ordlyd:

(...)

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Bestemmelsen fastslår således, at momspligt indtræder, når der er sket levering. Endvidere er det en betingelse for momspligt efter denne bestemmelse, at der som modydelse for leverancen opnås et vederlag.

Reglerne om fuld fradragsret for moms findes i momslovens § 37, som bygger på momssystemdirektivets artikel 168-169. Følgende fremgår af momslovens § 37,

stk. 1 og 2:

Det følger således af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.

[virksomhed1] er en registreret virksomhed, og opfylder dermed kravet i momslovens § 37.

I bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) er der udstedt helt særlige regler, der i udførlig og detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan give ret til momsfradrag, herunder kravene til dokumentation for retten til fradrag for købsmoms.

Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 82, som har følgende ordlyd:

(...)

Skattemyndighederne har præciseret dette i Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit D.A.11.1.7 med overskriften ”Krav til dokumentationen for indkøbet”. Heraf fremgår følgende:

”Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for ind- købet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82.”

Det er således en overordnet betingelse for at opnå fradrag for købsmoms, at selskabet er i besiddelse af fakturaer som dokumentation for indkøbet og momsen.

I momssystemdirektivet er der fastsat en række formelle krav, der stilles til de enkelte fakturaer. Disse krav er gennemført i dansk ret i momsbekendtgørelsens § 58, der opregner krav til indholdet af en faktura.

Af momsbekendtgørelsens § 58 fremgår:

(...)

Af Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit D.A.11.1.7 fremgår følgende om dokumentationskravene:

”Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder al- le de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser . Se sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski.

Fakturaen skal bl.a. indeholde den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. Det fremgår af dommen i de forenede sager C-374/16 og C-375/16, Geissel m.fl., at det ikke er en betingelse for fradragsretten, at leverandørens erhvervs- virksomhed udøves på den adresse, der er anført på den af ham udstedte faktura.

I det omfang betingelserne for at udstede forenklede fakturaer i momsbekendtgørelsens § 63 er opfyldt, kan en sådan forenklet faktura danne grundlag for fradragsret. Fakturaen skal indeholde de nævnte oplysninger i momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1. En registreret køber kan altid anmode om en almindelig fak- tura. Se momsbekendtgørelsens § 63, stk. 2. (...)” (vores fremhævning)

... ...

I sag C-438/09Boguslaw Juliusz Dankowski tog EU-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemdirektivet.

Sagen omhandlede levering af et antal afgiftspligtige marketingsydelser. Virksomheden, der leverede disse ydelser, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registret for afgifter og goder og tjenesteydelser. Virksomheden havde heller ikke afregnet moms, uanset at der var udstedt fakturaer for de af virksomheden leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, der skulle betales.

Sagen vedrørte således spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag for moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms.

EU-Domstolen udtalte i præmis 27, at fradragsretten overordnet er betinget af, at der foreligger en faktura. I præmis 27 er anført følgende:

”Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3.”

Som besvarelse på spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag for moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms, og som ikke er momsregistreret, udtalte EU- Domstolen følgende i præmis 35-36:

”Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktio- ner, er momsbetalingspligtig, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C- 95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaépíto, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 40).

En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rej- se tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne.” (vores understregning)

Det fremgår således klart af EU-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig person – fysisk eller juridisk – fradrag med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat dennes pligt til at svare moms. Og dette desuagtet, at den afgiftspligtige helt har undladt at foretage momsregistrering af virksomhed.

Videre udtalte EU-Domstolen følgende vedrørende medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer i dommens præmis 37:

”Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at sikre dette formål og kan følgelig ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C-286/94, C-340/95, C-401/95 og C-47/96, Molenheide m.fl., Sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sa gen Gabalfrisa m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen, præmis 65 og 66).”

Denne præmis må forstås således, at såfremt national ret indeholder bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser ikke anvendes således, at retten til fradrag for moms systematisk anfægtes.

EU-Domstolen tog endvidere stilling til vægtningen af fakturakravene i præmis 38, hvori følgende anføres:

”Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), skal fortolkes såle- des, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser .”

Det må herefter kunne lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelsen af formålet med momssystemdirektivet.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at fradrag for købsmoms ikke kan nægtes med henvisning til, at fakturakravene ikke er overholdt, såfremt de oplysninger, der måtte mangle, er mindre væsentlige i forhold til at sikre, at der er sket en levering mod vederlag.

Dette fremgår ligeledes af EU-Domstolens dom i sag C-368/09Pannon Cép Centrum, hvor EU-Domstolen skulle tage stilling til, om en bestemmelse i national ret, hvorefter retten til momsfradrag nægtedes, når fakturaen vedrørende de leverede varer eller tjenesteydelser indeholdt en forkert angivelse, og den efterfølgende berigtigelse af denne ikke opfyldte alle de i de gældende nationale bestemmelser fastsatte betingelser, var forenelig med EU-retten.

Spørgsmålet var opstået, da de nationale myndigheder havde nægtet en skatte- yder ret til fradrag for købsmoms. Nægtelsen skete for det første under henvisning til, at der var anført forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer. For det andet under henvisning til, at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke blev anset for at sikre en konstant, fortløbende nummerering.

I sin stillingtagen til spørgsmålet udtalte EU-Domstolen følgende i præmis 45, som har følgende ordlyd:

”Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person ret- ten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgifts- pligtige person – inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse – har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullere- de den oprindelige faktura.”

Det kan af denne præmis udledes, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke er blandt de fakturakrav, der vægtes tungest.

Sammenfattende illustrerer EU-Domstolens domme i sag C-438/09 og sag C- 368/09 således, at uanset, at fakturakravene fungerer som beviskrav, så kan kravene til fakturaen have en underordnet betydning afhængigt af den enkelte sags konkrete omstændigheder.

... ...

Det kan udledes af ovenstående, at betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58 alene er at sikre, at der sker levering af en ydelse mod vederlag, jf. momslovens § 37. Er der derfor leveret en ydelse mod vederlag, kan skattemyndighederne ikke nægte fradrag for købsmoms med den begrundelse, at samtlige betingelser i momsbekendtgørelsen ikke er opfyldt, hvis det på anden vis i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøres, at ydelserne er leveret.

Af retspraksis fremgår, at domstolene – på trods af fakturakravene i momsbekendtgørelsen – foretager en realitetsvurdering, hvor sagens forhold tillægges afgørende betydning – og hvor eksempelvis ubetydelige formalitetsfejl i fakturaerne ikke tillægges afgørende betydning.

Som eksempel på, at der ikke automatisk kan nægtes fradrag for købsmoms trods mangelfulde fakturaer, kan henvises til [by3] Byrets dom af den 30. maj 2016, som er offentliggjort i TfS 2016, 589.

I denne sag var der tale om en enkeltmandsvirksomhed, der drev aktiviteter med vognmandskørsel og post- og kurertjenester, som i indkomstårene 2010 og 2011 havde anvendt en underleverandør til udførelse af kørsel for virksomhedens kunder.

Både SKAT og Landsskatteretten havde nægtet virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende udgifterne til fremmed arbejde.

Dette skyldtes blandt andet, at de i sagen omhandlede fakturaer blev anset for mangelfulde på en række punkter og derved ikke opfyldte momsbekendtgørelsens dokumentationskrav, hvorfor skattemyndighederne ikke mente, at de kunne anvendes som dokumentation for fradragsretten.

Der forelå ingen specifikation af det arbejde, der var udført, blandt andet fordi det alene fremgik af fakturaerne, at arbejdet dækkede over ”kørsel”. Der var således ingen specificering af, hvor og hvornår arbejdet var udført for virksomheden, eller hvem der havde udført arbejdet. Det var i sagen – ligesom i nærværende sag – ej heller muligt at fremlægge time- og arbejdssedler.

Foruden ovenstående fremgik underleverandørens CVR-nr. ikke af fakturaerne, og der forelå ingen skriftlig aftale mellem virksomheden og den pågældende underleverandør. Endvidere havde den pågældende underleverandør ikke angivet moms i den periode, hvori virksomheden var momsregistreret, ligesom underleverandøren havde udført arbejde for virksomheden i en periode, hvor denne ikke var momsregistreret.

Ydermere var der uoverensstemmelse i nummereringen af de omhandlede fakturaer, idet de senest udskrevne fakturaer havde en betydeligt lavere nummerrække. Herudover fremstod 44 af de i alt 50 fakturaer som udstedt af den pågældende virksomhed til underleverandøren og ikke omvendt. Det var således alene seks af fakturaerne, der fremstod som udstedt fra underleverandøren til virksomheden.

Fakturaerne blev – modsat nærværende sag – betalt kontant af virksomheden til underleverandøren, og virksomheden hævede kontanter ad flere omgange fra virksomhedens konto, hvilket skete adskillelige dage forinden fakturaen fra underleverandøren blev udstedt.

Desuagtet ovennævnte forholdsvis usædvanlige forhold fandt retten, at skatte- myndighederne ikke kunne nægte fradrag for købsmoms, idet det var sandsynliggjort, at der var sket levering mod vederlag.

Denne dom illustrerer således med al tydelighed, at der ikke kan nægtes fradragsret blot med henvisning til formaliteter.

Det kan udledes af dommen fra [by3] Byret, at det ikke kan være afgørende, om de af underleverandøren udstedte fakturaer er fuldt ud udspecificerede med hensyn til tid, sted og personer. Det kan videre udledes, at manglende time- og arbejdssedler ikke kan have betydning for adgangen til at opnå fradrag for købsmoms for afholdte udgifter til underleverandører. Endelig kan manglende fortløbende nummerering af fakturaer ikke afskære adgangen til fradrag for købsmoms.

Til illustration heraf kan videre henvises til Landsskatterettens praksis på området, eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af 4. maj 2017, j.nr. 12-0272187.

I denne sag havde SKAT nægtet virksomheden moms- og skattemæssigt fradrag for udgifter til underleverandører ud fra en betragtning om, at fakturaerne dække- de over sorte lønninger. Som følge heraf blev virksomheden også pålagt indeholdelse og hæftelse af yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Dette skete blandt andet på baggrund af en række usædvanlige forhold, hvor en medarbejder fra klagerens virksomhed havde fuldmagt til den pågældende underleverandørs konto. Denne medarbejder havde efter anvisning fra den pågældende underleverandør hævet betalingen fra klagers virksomhed fra underleverandørens bankkonto og videregivet betalingen til underleverandøren i kontanter.

Herudover havde SKAT modtaget en liste fra klagers kunder, hvoraf der fremgik navne på de personer, der havde kørt for kunden. Nogle af disse navne var hverken registreret som ansatte i klagers virksomhed eller hos underleverandørerne, hvilket ifølge SKAT var udtryk for, at virksomheden havde benyttet sig af uregistreret arbejdskraft, som var blevet aflønnet med sorte lønninger.

Foruden ovenstående blev det ligeledes gjort gældende, at fakturaerne fra den pågældende underleverandør ikke opfyldte momslovens fakturakrav, hvorfor der allerede af den grund ikke kunne tilkendes virksomheden momsmæssigt fradrag for udgifterne.

På trods heraf kom Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering frem til, at virksomheden i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret, at der var realitet bag samarbejdet med den pågældende underleverandør. Følgelig blev virksomheden tilkendt skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifterne til fremmed arbejde, ligesom forhøjelsen af yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag blev nedsat til kr. 0.

Af retspraksis og praksis fra Landsskatteretten kan det således udledes, at det afgørende i relation til fradragsretten ikke er, om skatteyder kan dokumentere, at udgiften er afholdt, men derimod om udgiften er tilstrækkeligt sandsynliggjort.

Endvidere må det lægges til grund, at beskyttelseshensynet bag retten til momsfradrag i henhold til de almindelige regler i momsloven er at sikre, at der sker levering mod vederlag. Det fremgår med al tydelighed af ovennævnte byretssag og afgørelsen fra Landsskatteretten, hvor der blev givet momsmæssigt fradrag til trods for, at momsbekendtgørelsens fakturakrav ubestridt ikke var opfyldt.

Dette harmonerer ligeledes med den ovenfor anførte praksis fra EU-Domstolen, hvori det fastslås, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt at løfte bevisbyrden for fradrag for købsmoms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt.

Således skal dokumentationskravene i momsbekendtgørelsen ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at ydelserne er leveret, og at dette er sket mod betaling

(...)

4.2 Den konkrete sag

4.2.1 Vedrørende momstilsvar

Det gøres i den forbindelse gældende, at [virksomhed1] har godtgjort, at de i sagen omhandlede fakturaer er reelle og modsvarer leverede varer og tjenesteydelser, hvorfor fakturaerne kan tjene til grundlag for momsfradrag.

Det gøres følgelig gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms til de opregnede underleverandører, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for [virksomhed1] eller solgt materialer til selskabet.

Til støtte for, at der er tale om reelle fakturaer og leverede varer og tjenesteydelser, gøres det gældende

at alle betalinger er sket ved kontooverførsel,

at ingen underleverandører gav anledning til mistanke ved opslag i offentligt tilgængelige registre,

at [virksomhed1] – ifølge Skattestyrelsens oplysninger – allerede havde været til møde om spørgsmålet, og ikke derved fik anledning til at ændre deres procedurer

at leveringerne er sket efter, at [virksomhed1] vidste, at der var fokus på dette fra Skattestyrelsens side i relation til konkrete underleverandører til [virksomhed1] ApS

at der i flere tilfælde sker diskussion af pris og vilkår for arbejdet

at underleverandørernes arbejde kan rummes i entreprisesummerne

at underleverandørernes arbejde er naturlige underentrepriser til [virksomhed1] fagentrepriser.

at Underleverandørernes arbejde de facto er viderefaktureret til [virksomhed1] ApS’ kunder, der er store velrenommerede entreprenører og bygherrer, som oplagt ikke ville betale for arbejde, der ikke er udført.

At de omhandlede underleverandører efterfølgende viser sig ikke at opfylde deres forpligtelser i relation til Skattestyrelsen ændrer ikke på, at [virksomhed1] har momsfradrag for ydelserne, jf. ovenfor gennemgåede retspraksis fra EU-Domstolen, jf. sag C-438/09, hvor EU-domstolen fastslår, at en afgiftsmyndighed ikke kan nægte fradrag til en afgiftspligtig person med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms korrekt.

(...)”

Selskabets repræsentant og direktør har i et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021 oplyst, at selskabet i 2018 og 2019 anvendte underleverandører, idet selskabet havde meget stor vækst efter 2013.

Ved kontormødet oplyste direktøren, at selskabet anvendte underleverandører gennem bl.a. vikarbureauer, der kontaktede selskabet per telefon med ”ledige hænder”. Endvidere oplyste direktøren, at selskabet består af to afdelinger, henholdsvis en serviceafdeling og en projektafdeling.

I henhold til forholdet mellem selskabet og underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed12] oplyste repræsentanten og direktøren, at fakturanr. 1139 fra [virksomhed3] og fakturanr. 546 fra [virksomhed12] er materialekøb og ikke underentreprise. I forbindelse hermed oplystes, at fakturaerne er bogført forkert på kontoen for underentreprenører, da det er materialekøb og dermed tilhører anden bogføringskonto.

For så vidt angår forholdet mellem selskabet og underleverandøren [virksomhed8], oplyste repræsentanten, at fakturanr. 2018117 fra [virksomhed8] alene omhandler formidling af en projektaftale fra [virksomhed8] til selskabet og dermed ikke underleverance.

Endvidere oplyste direktøren, at der i tagbranchen og byggebranchen generelt er en kutyme om, at handler og aftaler sker mundtlig per telefon, hvorefter der fremsendes en faktura.

Repræsentanten oplyste, at selskabet altid tjekker om underleverandørerne er cvr-registreret, inden de anvender dem.

Endelig oplyste repræsentanten og direktøren, at selskabet ikke har yderligere dokumentation til sagen end det, der er nævnt på kontormødet.

Repræsentanten har i skrivelse til Skatteankestyrelsen den 24. november 2021 anført følgende bemærkninger til mødereferatet af kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021 (uddrag):

”(...)

Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens kontormødereferat den 16. november 2021 og har følgende bemærkninger:

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 1, 4. afsnit, at [virksomhed1] ApS’ kundeportefølje blandt andet omfatter [virksomhed32]. Der er tale om [virksomhed11], der er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 2, 6. afsnit, at de omtalte sms’er er sendt mellem [person7] og [person13], der er medejer via holdingselskabet [virksomhed25]. For god ordens skyld bemærkes, at han hedder [person13], og holdingselskabet [virksomhed25] ApS.

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 3, 5. afsnit, at der står ”montering af isolering” på fakturaen. Det bemærkes, at der under beskrivelsen af det købte, er anført ”Isolation”, ”1,00 stk.”, og at det således kun er i teksten under datoen, der fejlagtigt er anført ”montering”.

Endelig anfører Skatteankestyrelsen i referatet, s. 4, 4. afsnit, at [virksomhed1] slår efter, om underleverandører op for at konstatere, om der er tale om et aktivt cvr-nummer. Det blev endvidere oplyst, at [virksomhed1] også eftertjekker om underleverandøren har indleveret regnskaber.

Foruden ovennævnte bemærkninger til referatet, giver sagen som aftalt anledning til følgende supplerende oplysninger, jf. også det oplistede i fremendelsesskrivelsen fra Skatteankestyrelsen:

Redegørelse for overførslen af fakturanr. 66 fra [virksomhed6]

Udskrift fra konto 5389 vedlægges som Bilag 76. Der er tale om en kreditorkonto for [virksomhed6].

Faktura nr. 66 er bogført den 17. november 2018 ved bilag 59.171 med kr. 18.750, svarende til fakturaens pålydende.

Betalingen er foretaget således:

Den 10. januar 2019 er der sket delvis betaling af faktura 66 med kr. 6.250, jf. Bilag 76. Beløbet ses overført fra selskabets konto samme dag, jf. bilag 12.

Den 11. januar 2019 har [virksomhed6] krediteret kr. 1.105, jf. Bilag 76. Krediteringen vedrører faktura nr. 59, men idet faktura nr. 59 var betalt, sker der blot modregning i selskabets betaling af faktura nr. 66.

Den 16. januar 2019 betaler [virksomhed1] restbeløbet på kr. 11.395, jf. Bilag 76. Beløbet ses overført fra selskabets konto samme dag, jf. bilag 12.

Samlet set er fakturaen så betalt med præcis kr. 18.750.

Yderligere kontaktoplysninger på de omhandlende underleverandører

På [virksomhed12] har [virksomhed1] noteret telefonnr. [...] og e- mailadressen

[...@...dk]. Så vidt huskes hed kontaktpersonen [person16].

På [virksomhed10] var kontaktpersonen [person10], der havde telefonnummer [...] og e-mailadressen [...@...dk]

E-mail på [virksomhed3] ApS

Den eneste e-mailadresse, som [virksomhed1] har kunnet finde på underleverandøren, er [...@...com].

Beskrivelse på byggesagen ”[adresse1]” vedrørende [virksomhed3] ApS, såfremt dette skal indgå i sagen

Beskrivelsen på tagrender og nedløb vedrørende [adresse1] vedlægges som Bilag 77.

Ydermere vedlægges supplerende projektregnskab vedrørende [adresse1] som Bilag 78. Projektet er kørt i to etaper på grund af, at kunden ikke havde fået solgt alle boligerne. Det supplerende projektregnskab vedlægges for fuldstændighedens skyld, idet det blot ses, at der samlet i projektet er bogført et lavere materialeforbrug men højere forbrug af underleverandører, hvilket som tidligere anført netop er udtryk for, at fakturaen i bilag 14 blev fejlbogført som underleverandør og ikke som materialekøb, som det rettelig er.

En kopi af dommen vedrørende [virksomhed9], såfremt denne er kommet dig i hænde siden mødet den 9. november 2021

Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe dommen.

(...)”

Repræsentanten har i skrivelse til Skatteankestyrelsen den 26. november 2021 yderligere anført(uddrag):

”(...)

I forlængelse af nedenstående skal jeg venligst gøre opmærksom på den netop offentliggjorte afgørelse SKM2021.625.BR.

I afgørelsen, der er afsagt af byretten den 27. oktober 2021, havde Landsskatteretten truffet afgørelse i en sag, med samme tema som klagesagen vedrørende [virksomhed1].

Landsskatteretten anførte følgende i den indbragte afgørelse:

”Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Selskabet har for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 458.421 kr . vedrørende underentreprenørerne G5-virksomhed, G6-ApS, G7-virksomhed og G8-virksomhed. Landsskatteretten finder ikke, at der er fremlagt fakturaer, der opfylder de indholdsmæssige krav i § 61 i 2013-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til, jf. nedenstående.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandøren G5-virksomhed lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder en korrekt angivelse af underentreprenørens navn, idet underentreprenørens navn i fakturaen er angivet til at være” G5-virksomhed ApS ApS”, ligesom fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet , jf. § 61, stk. 1, nr. 4 og 6, i 2013-momsbekendtgørelsen.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandørerne G7-virksomhed og G8-virksomhed lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder en angivelse af arten af de ydelser, der skulle være leveret, idet de ikke angiver stedet for det pågældende arbejde, og at fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet , jf. § 61, stk. 1, nr. 5 og 6, i 2013 momsbekendtgørelsen.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandøren G6-ApS lagt vægt på, at en række af fakturaerne til G1-ApS er uden specifikationer, herunder ikke indeholder en angivelse af arten af de ydelser, der skulle være leveret, idet de ikke angiver stedet for det pågældende arbejde, og at fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet . Fakturakravene i 2013-momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, nr. 2, 4, 5 og 6 er således ikke overholdt. I øvrigt kan nogle af navne på fakturaerne efter det oplyste ikke henføres til de lønansatte personer i G6-ApS. Fakturaerne indeholder i et tilfælde ikke fortløbende numre, og fakturaerne angiver G6-ApS' adresse til at være Y1-adresse, uanset at G6-ApS' adresse i perioden fra den 16. juni 2014 til den 16. maj 2015 var registreret til at være Y2-adresse.

Landsskatteretten finder endvidere, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37 for, at der - uanset den manglende overholdelse af kravene i § 61, stk. 1, og § 84 i 2013-momsbekendtgørelsen - er sket levering af de ydelser, som de angivne momsfradrag relaterer sig til. Fakturaerne fra underleverandørerne kan i øvrigt ikke anses for omfattet af reglerne om forenklet faktura i dagældende 2013 momsbekendtgørelses § 66 (nugældende § 63), idet fakturabeløbene overstiger 3.000 kr.

Der er - foruden ovennævnte mangler ved fakturagrundlaget vedrørende de angivne underentreprenører - bl.a. lagt vægt på, at fakturaerne vedrører uspecificeret murerarbejde på diverse byggepladser. Det kan således ikke udledes af fakturaerne, hvilket byggepladser der er tale om, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Uden de underliggende aftaler, er kontrolsporet i selskabet ikke til stede .

Der henvises til bogføringslovens § 4, stk. 2 og § 9, hvoraf det fremgår, at der skal være tilstrækkelige oplysninger til at kunne identificerer kontrolsporet. De foreliggende fakturaer fra underleverandørerne opfylder ikke dette krav. Der er ikke vedrørende nogen af underentreprenørerne fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller ført andet tilstrækkeligt bevis for, at de angivne underleverandører har udført det pågældende arbejde. Der gælder derfor en skærpet bevisbyrde, som selskabet ikke har løftet. Der henvises til Retten i [by6]s dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Der er endvidere lagt vægt på, at det af SKATs kontrolundersøgelser fremgår, at de angivne underentreprenører ikke har angivet købs- eller salgsmoms for den periode, som de angivne underentrepriser relaterer sig til, at de angivne underentreprenører ikke har haft sådanne udgifter, som må forventes af en reel underentreprenør, at de angivne underentreprenører har videresendt en overvejende del af underentreprisesummen til vekselbureauer, hvorefter beløbene formodes at være blevet hævet kontant, at visse af de angivne underentreprenører ikke har indberettet lønudgifter, og at de resterende angivne underentreprenører kun har indberettet få lønudgifter, der vurderes at være proforma .

Der er endvidere henset til, at flere af virksomhederne er registreret med startdato kort tid før de angivne underentreprisers udførelse og kort tid før, at virksomhedsindehaverne er registreret indrejst i Danmark, og at SKAT under sagsbehandlingen ikke har kunnet komme i kontakt med virksomhederne .

Det forhold, at betalingen af de omhandlede fakturaer er registreret i selskabets bogholderi og medtaget i det reviderede regnskab, og at der er indsendt fakturaer fra selskabets kunder, der angiveligt skulle vedrøre arbejdet, som de angivne underentreprenører skulle have udført, kan ikke føre til en anden vurdering, idet det ikke herved anses for bevist, at der er sket levering af de ydelser, som fakturaerne relaterer sig til, jf. momslovens § 37, stk. 1. Den omstændighed, at der er fremsendt kontoudtog fra selskabets bank, hvoraf der fremgår en række betalinger via bankoverførsler svarende til nogle af fakturaerne kan ikke føre til noget andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.”

(...)”

Selskabets repræsentant har den 31. januar 2022 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af klagesagen og Skattestyrelsens erklæringssvar af den 24. januar 2022 (uddrag):

”(...)

Jeg er selvsagt uenig i de af Skatteankestyrelsen anførte konklusioner, idet det fastholdes, at de i sagen omhandlede fakturaer vedrører reelle leveringer af momspligtige ydelser, og at der således ikke er grundlag for at nægte selskabet momsfradrag, ligesom der ikke er grundlag for at opkræve selskabet A-skat og AM-bidrag af de betalinger, der er sket i henhold til fakturaerne. Der henvises til det allerede anførte.

... ...

Supplerende gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 24. september 2020, jf. bilag 1, er ugyldig som følge af manglende og usaglig sagsoplysning.

I Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1, omtaler sagsbehandleren under afsnit ”1.1.1. de faktiske forhold” en dom af 4. juni 2020 fra [by3] Byret vedrørende en af de i nærværende sag omhandlede underleverandører. Sagsbehandleren anvender dommens faktum til brug for [virksomhed1] ApS’ sag, men dommen var ikke omfattet af det materiale, der blev udsendt til klager som aktindsigt. Dommen ses heller ikke fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Som følge heraf rettede jeg henvendelse til Skattestyrelsen den 16. november 2021, jf. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og anmodede om kopi af dommen, som jeg gik ud fra, var journaliseret på sagen, idet indholdet er lagt til grund som faktum i nærværende sag.

Samme dato svarer Skattestyrelsens sagsbehandler, at der ikke er journaliseret en dom på sagen, men at jeg kan finde oplysningerne ved at søge på nettet på ordene ”[virksomhed9]” og ”hvidvask”, jf. Bilag 80.

For at få et indtryk af sagsoplysningen svarer jeg samme dag sagsbehandleren, om jeg skal forstå det således, at den gengivelse af [by3] Byrets dom, der er anført i afgørelsens beskrivelse af faktiske forhold, er baseret på artikler fremfundet ved en google-søgning og ikke på den officielle retsbog, jf. Bilag 81, hvilket Skattestyrelsens sagsbehandler kort efter bekræfter, jf. Bilag 82.

Det er åbenbart også blot på baggrund af sådanne google-søgninger, at Skattestyrelsen ligefrem under sagsforberedelsen kaldte et møde formålsløst, jf. Skattestyrelsens afgørelse, bilag 1, s. 7.

Der er ikke, som anført af sagsbehandleren, blot tale om et kort resume med essensen af dommen. Dommen omtales i afgørelse, jf. bilag 1, s. 6, på følgende måde:

”Den 4. juli 2020 blev der i [by3] Byret afsagt dom mod tre personer i et større hvidvask kompleks. Sagerne blev behandlet som tilståelsessager.

Igennem tre selskaber, heriblandt [virksomhed9] A/S, har personerne i perioden 285. januar 2019 til 1. april 2020, bidraget til at hvidvaske et trecifret millionbeløb.

der skulle påføres ved betaling. Beløbet blev overført til en konto hos [virksomhed24] A/S, hvorfra beløbene blev videreført til udlandet.

Første selskab der blev anvendt til udstedelse af fiktive fakturaer var [virksomhed9] A/S. Af dommen fremgår at de dømte bagmænd efter et forløb med [virksomhed9] A/S, aftaler at ”de skulle rulle aktiviteterne over i et nyt selskab.”.

”

Når Skattestyrelsen ligefrem citerer fra dommen og anfører, hvad der fremgår af dommen, må det i det mindste kunne forventes, at Skattestyrelsen har læst dommen, og at dette ikke baseres på andenhånds citering fra en tilfældig googlesøgning, som det nu ikke er muligt at efterse rigtigheden af. Man kan med rette spørge, hvor meget andet af Skattestyrelsens tilgrundlagte faktum, der er baseret på internetsøgninger.

Skattestyrelsen er forpligtet til at oplyse sagen tilstrækkeligt og forsvarligt, før der træffes en afgørelse. Dette er ikke sket i nærværende sag, hvorfor afgørelsen lider af en grov sagsbehandlingsfejl. Det gøres gældende, at afgørelsen som følge heraf er ugyldig.

Det er mit ønske at uddybe ovenstående synspunkt på et retsmøde i sagen.

... ...

Skatteankestyrelsen anfører i sine fremsendelsesskrivelser af 24. januar 2022, at de finder sagen tilstrækkeligt belyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, hvorfor man vil foreslå Landsskatteretten, at [virksomhed1] afskæres retsmøde efter skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3.

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde fastholdes. Skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, har følgende ordlyd:

”Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning

om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde

efter forholdene må anses for overflødig”

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere § 27 i skattestyrelsesloven, og det har siden reglens indførelse ved lov nr. 281 af 8. juni 1977 – og efter revisionen ved lov nr. 527 af 17. juni 2008 – været fast antaget, at afskæring af retsmøder kun sker efter et individuelt skøn i den enkelte sag, dvs. et skøn, der skal udøves helt individuelt ud fra den konkrete sags enkelte forhold og natur, og at bestemmelsen kun anvendes undtagelsesvist, f.eks. hvor klagen skyldes ukendskab til gældende ret, og sagens omstændigheder ligger klart belyst i det skriftlige materiale, jf. Skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg (spørgsmål 41) under behandlingen af lovforslag nr. 57 til skattestyrelsesloven.

I nærværende sag afhænger resultatet i vidt omfang af, hvilket faktum der kan lægges til grund i relation til de i sagen omhandlede fakturaer. Idet det ikke er muligt at føre vidner i den administrative klageproces, er den eneste, der kan udtale sig herom, og således supplere det skriftlige materiale, en repræsentant for [virksomhed1]. Det er efter min opfattelse retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, såfremt man afskærer muligheden herfor ved at afskære et retsmøde som overflødigt.

Det bemærkes til ovenstående, at afgørelsen af nærværende sagstype i praksis afhænger af mundtlige forklaringer, jf. f.eks. SKM2021.625.BR.

Nærværende sag indeholder endvidere et element af sagsbehandlingsfejl, jf. ovenstående, som det vil være hensigtsmæssigt at få behandlet på et retsmøde.

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde fastholdes således, og det bestrides, at et sådant retsmøde er overflødigt, hvilket er en betingelse for, at det kan afskæres efter skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 687.528 kr. for perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019.

Formalitet

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 er ugyldig som følge af grov sagsbehandlingsfejl. Begrundelsen herfor er, at Skattestyrelsen har anvendt internetsøgning til informationsundersøgelse af underleverandør [virksomhed9].

En afgørelsesmyndighed skal efter officialprincippet oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Princippet skal understøtte og sikre, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser. Såfremt afgørelsesmyndigheden ikke overholder denne garantiforskrift, kan afgørelsen tilsidesættes som ugyldig.

Skattestyrelsen har som følge af officialprincippet pligt til at oplyse og undersøge selskabets forhold, inden der træffes afgørelse. Denne vurdering skal foretages konkret i hvert enkelt tilfælde.

I nærværende sag har Skattestyrelsen fremskaffet information vedrørende [virksomhed9] via internetsøgninger med specifikke søgeord.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har haft mulighed for at fremskaffe oplysningerne fra anden kilde end ved internetsøgning, idet der af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at der foreligger dom fra [by3] Byret vedrørende [virksomhed9], hvorfor Skattestyrelsen burde have forsøgt at fremskaffe disse oplysninger fra anden kilde som uddybende dokumentation.

Retten bemærker, at Østre Landsret i dom af 6. januar 2022, offentliggjort som SKM2022.18.ØLR, fandt, at der var begået en sagsbehandlingsfejl hos skatteforvaltningen, men at sagsbehandlingsfejlen ikke konkret havde haft betydning for sagens afgørelse og kunne i det konkrete tilfælde ikke medføre ugyldighed af skatteforvaltningens afgørelse.

Retten har lagt vægt på, at informationerne om [virksomhed9] ikke har været afgørende i Skattestyrelsens afgørelse den 24. september 2022 vedrørende samhandel mellem selskabet og en række underleverandører.

Retten finder dermed ikke, at det forhold, at Skattestyrelsen har anvendt internetsøgning til fremskaffelse af informationer vedrørende [virksomhed9], har haft konkret betydning for afgørelsen og dermed kan medføre ugyldighed.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at der er begået sagsbehandlingsfejl hos Skattestyrelsen, men at denne fejl konkret ikke har haft betydning for sagens udfald, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 ikke er ugyldig.

Købsmoms

Af momslovens § 4 fremgår følgende (uddrag):

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

(...)”

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I begge domme fandt landsretten, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by6]s dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og [by3] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Momssystemdirektivets artikel 167 fastsætter, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. I medfør af momssystemdirektivets artikel 63 er dette tilfældet, når leveringen af varerne finder sted. Ved levering af varer forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1, og momslovens § 4, stk. 1, 2.pkt.

Højesteret har i SKM2019.231.H udtalt, at en betingelse for fradrag efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, af afgift af varer, der er solgt til en virksomhed, er, at varerne faktisk er blevet leveret.

I de forenede sager C-459/17 (SGI) og C-460/17 (Valériane SNC) har EU-domstolen udtalt, at fradragsretten således er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af den pågældende vare, jf. dommens præmis 35 og 36.

EU-domstolen udtalte videre, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det følger heraf, at retten til momsfradrag er betinget af, at de hertil knyttede transaktioner faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 39 og 40. EU-domstolen udtalte endvidere, at sjette direktivs artikel 17 (nu momssystemdirektivets artikel 167), skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 47.

Fakturanr. 1139 fra [virksomhed3] anfører alene, at fakturaen vedrører ”materialer aconmtob [adresse1], 1,00 stk.”. Der er ikke yderligere specifikation af arten og mængden af det leverede. Fakturaen er bogført på selskabets konto for underleverandører. I forbindelse hermed har selskabet gjort gældende, at det beror på en fejl, at fakturaen er bogført på kontoen for underleverandører, da denne retteligt skulle have været anført på kontoen for materialeindkøb.

Den manglende specifikation medvirker, at det ikke er muligt at foretage en entydig identifikation mellem den angivne leverance og de fremlagte billeder, der viser noget byggemateriale ved siden af en bil. Dermed kan hverken materialet i sig selv, dets placering eller bilen skabe en identifikation til den angivne underleverandør.

Retten finder, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at fakturaen vedrører varer, der er indkøbt til brug for selskabets momspligtige leverancer. Der er ved vurderingen henset til, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig og identificerbar dokumentation for hvilke varer, der faktisk skulle være leveret til selskabet.

Selskabet har i afgiftsperioden den 1. april 2018 til den 31. marts 2019 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 687.528 kr. vedrørende underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed7], [virksomhed12], [virksomhed8], [virksomhed6], [virksomhed9] og [virksomhed10]. Selskabets repræsentant har som dokumentation fremlagt 26 fakturaer og 2 kreditnotaer, samt flere projektregnskaber, sms-korrespondancer, fotografier, faktureringer, tilbud på projekter, beskrivelser af byggesag, entrepriseaftale, beskrivelse af tab og kontaktinformationer på nogen af underleverandørerne.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, da der

mangler oplysninger om arbejdsopgaverne, hvem der har udført arbejderne, hvor arbejderne er udført og yderligere specifikation af tidsperioden herfor.

Fakturaerne indeholder sparsomme beskrivelser og tekstfejl. For så vidt angår enkelte fakturaer, er der angivet steder som ”[by2]” og ”[adresse3]” eller perioder som ”april”, men selskabet har ikke fremlagt yderligere specifikationer som understøttelse hertil. Som følge heraf opfylder fakturaerne ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.

Retten har derudover henset til, at flere af underleverandørerne ikke er registreret indenfor samme branche som selskabet, at ingen af underleverandørerne angiver moms, og at samtlige af underleverandørerne er blevet opløst, er ophørt eller er under konkurs.

Selskabet har ikke fremlagt samarbejdskontrakter mellem selskabet og underleverandørerne. Selskabet har fremlagt en række dokumenter i form af blandt andet projektregnskaber, sms-korrespondancer og fotografier som støttebilag til de enkelte fakturaer. Derudover har selskabet ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation til understøttelse af de fremlagte fakturaer.

På fakturanr. 2018117 fra [virksomhed8] er beløbet på 125.100,00 kr. inkl. moms beregnet som 834 mandskabsudlejningstimer af 120 kr. per time og samtidig formidling af [...]. Retten bemærker, at der på det foreliggende grundlag, hvor der ikke er yderligere dokumentation for arten af arbejderne, ikke er dokumenteret, at fakturaen alene omhandler formidling, som påstået af selskabet og som i øvrigt anses for et usædvanligt forhold.

Selskabet har i afgiftsperioden anvendt flere af underleverandørerne til ”mandskab”, ”mandetimer”, ”mandskabsudlejning” og ”timeløn”. I perioden for fakturaerne har der ikke været ansatte hos underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed6], [virksomhed9] og [virksomhed10]. Der har været registreret ansatte hos [virksomhed4] og [virksomhed12] i afgiftsperioden, men der foreligger ikke anden dokumentation for, at arbejderne skulle være udført og leveret til selskabet.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder som følge heraf, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

Selskabets repræsentant har anført, at Byretten i [by6] ved dom af den 27. oktober 2021, offentliggjort i SKM2021.625.BR, i en sag med samme tema som nærværende, har givet skatteyderen medhold i, at de anvendte underleverandører konkret havde leveret ydelser. Byretten fandt efter en konkret bevisbedømmelse, at den tvivl der var rejst om fakturaernes realitet, konkret blev afkræftet af parternes vidneforklaringer. Retten finder, at byrettens dom ikke indeholder generelle holdepunkter, som kan overføres direkte til nærværende sag, og dommen kan derfor ikke føre til et andet resultat. Som følge af de usædvanlige omstændigheder, der gør sig gældende for selskabets samhandel med underleverandørerne, finder retten, at det ikke er dokumenteret, at der er sket levering af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.