Kendelse af 11-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 04-05-2023

Journalnr. 20-0095598

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 270.771 kr. vedrørende ikke angivet salgsmoms og ikke godkendt momsfradrag vedrørende fakturaer fra to underleverandører for perioden 1. januar 2017 – 31. marts 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at virksomhedens indehaver (i det følgende benævnt ”indehaveren”) i perioden fra den 1. juni 2015 til den 29. februar 2020 har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var i påklagede periode registreret med branchekoden 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhedt” og bibranchekoden 561020 ”Pizzarier, grillbarer, isbarer m.v., og har tidligere været registreret med branchekoderne 532000 ”Andre post- og kurertjenester og 494100 ”Vejgodstransport”.

Virksomheden blev registreret for moms i den 1. juni 2015 og var registreret frem til ophør og var kvartalsafregnende. Virksomheden har for de omhandlede afregningsperioder angivet følgende i moms:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
1. kvartal 2017	0	0	0
2. kvartal 2017	24.447 kr.	16.080 kr.	8.367 kr.
3. kvartal 2017	34.231 kr.	15.066 kr.	19.165 kr.
4. kvartal 2017	44.677 kr.	33.152 kr.	11.525 kr.
I alt	103.355 kr.	64.298 kr.	39.057 kr.
1. kvartal 2018	65.089 kr.	42.006 kr.	23.083 kr.
2. kvartal 2018	91.932 kr.	71.407 kr.	20.525 kr.
3. kvartal 2018	57.793 kr.	31.180 kr.	26.613 kr.
4. kvartal 2018	45.292 kr.	19.475 kr.	25.817 kr.
I alt	260.106 kr.	164.068 kr.	96.038 kr.
1. kvartal 2019	76.127 kr.	22.094 kr.	54.033 kr.
I alt	76.127 kr.	22.094 kr.	54.033 kr.

Virksomheden har således samlet set angivet salgsmoms på 439.588 kr.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale, bankkontoudtog fra [finans1] A/S og foretaget en sammenholdelse med oplysninger modtaget efter en kontrol af virksomhedens samarbejdspartner [virksomhed2].

Skattestyrelsen har foretaget en forhøjelse af virksomhedens momstilsvar på samlet set 275.307 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. marts 2019. Af forhøjelsen kan 153.668 kr. henføres til en forhøjelse af salgsmomsen, mens 121.639 kr. kan henføres til en nedsættelse af købsmomsen, hvoraf 117.103 kr. kan henføres til ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende to underleverandører, mens 4.536 kr. kan henføres til en difference mellem den bogførte købsmoms og den angivne købsmoms i 3. og 4. kvartal 2018.

Salgsmoms

Af indehaverens bankkontoudtog fra [finans1] A/S fremgår i perioden fra den 2. januar 2017 til 31. marts 2019 en række indsætninger med kontoteksten ”overførsler”, ”Afregning maj”, ”Afregning juni”, ”Afregning”, ”uge 31-32” samt indsætninger med en kontotekst hvor ”faktura” og ”fakt” indgår. Det fremgår også, at der i flere tilfælde kort tid efter indsætningen foretages en, eller flere hævning(er) på et tilsvarende eller nogenlunde tilsvarende beløb. Der er indgået 27 betalinger i 2017 på i alt 577.652 kr. (afrundet), svarende til 462.122 ekskl. moms, mens der i 2018 er indgået 79 betalinger på i alt 1.555.873 kr. (afrundet), svarende til 1.244.698 kr. ekskl. moms. I 2019 er der indgået 40 betalinger på i alt 549.731 kr. (afrundet), svarende til 439.785 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en kontrol af virksomheden [virksomhed2] konstateret, at påklagede virksomhed i afgiftsperioderne i 2017 har haft samhandel med [virksomhed2]. Ifølge [virksomhed2]s bogføring har [virksomhed2] samlet set betalt 283.025 kr. inkl. moms (afrundet) vedrørende fakturaer fra virksomheden i afgiftsperioderne i 2017. Af 24 af de af virksomheden udstedte fakturaer til [virksomhed2] fremgår under beskrivelsen ”UGE 1”. Endvidere fremgår virksomhedens stempel og to underskrifter, hvor der af ene fremgår ”[person1]”. De betalte beløb fremgår ikke af indehaverens bankkontoudtog fra [finans1] A/S og Skattestyrelsen har formodet, at der er sket kontant betaling. Skattestyrelsen har i forbindelse med sin kontrol af virksomheden konstateret, at betalingerne ikke indgår i den bogførte omsætning.

Skattestyrelsen har på baggrund af, at Skattestyrelsen har konstateret, at virksomheden ikke har bogført al omsætning opgjort virksomhedens omsætning på baggrund af ovennævnte bankindsætninger og ovennævnte oplysninger vedrørende virksomhedens samhandel med [virksomhed2].

Skattestyrelsen har herefter opgjort virksomhedens momspligtige omsætning til 860.678 kr. i afgiftsperioderne i 2017, 1.555.873 kr. i afgiftsperioderne i 2018 og 549.760 kr. i afgiftsperioderne i 2019 og har opgjort virksomhedens salgsmoms således:

Periode	Omsætning	Salgsmoms	Salgsmoms i alt
1. kvartal 2017	260.869 kr.	52.174 kr.
2. kvartal 2017	151.908 kr.	30.382 kr.
3. kvartal 2017	234.466 kr.	46.893 kr.
4. kvartal 2017	213.435 kr.	42.687 kr.
I alt (afrundet)	860.678 kr.	172.136 kr.	172.136 kr.
1. kvartal 2018	300.692 kr.	60.138 kr.
2. kvartal 2018	479.131 kr.	95.826 kr.
3. kvartal 2018	371.344 kr.	74.269 kr.
4. kvartal 2018	404.706 kr.	80.841 kr.
I alt (afrundet)	1.555.873 kr.	311.175 kr.	311.175 kr.
1. kvartal 2019	549.760 kr.	109.946 kr.
I alt	549.760 kr.	109.946 kr.	109.946 kr.
		I alt (afrundet)	557.607 kr.

Skattestyrelsen har herefter forhøjet virksomhedens salgsmoms med 153.668 kr. (557.607 kr.– 439.588 kr.)

Købsmoms

Skattestyrelsen har godkendt købsmomsen, jf. den fremlagte bogføring, bortset fra virksomhedens købsmoms for følgende fakturaer til underleverandørerne [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS:

Dato	Fakturanr.	Underleverandør	Tekst	Beløb i kr. ekskl. moms	Moms i kr.
2017
09.04.2017	201	[virksomhed3] ApS	Vikar til udførelse af arbejde i uge 14	4.800	1.200
23.04.2017	204	[virksomhed3] ApS	Vikar til udførelse af arbejde i uge 15+16	6.960	1.740
30.04.2017	210	[virksomhed3] ApS	Vikar til udførelse af arbejde i uge 17	5.440	1.360
04.05.2017	215	[virksomhed3] ApS	Vikar til udførelse af arbejde i uge 18	5.360	1.340
22.05.2017	221	[virksomhed3] ApS	Vikar til udførelse af arbejde i uge 19+20	6.880	1.720
04.06.2017	225	[virksomhed3] ApS	Vikar til udførelse af arbejde i uge 21+22	7.040	1.760
11.06.2017	231	[virksomhed3] ApS	Vikar til udførelse af arbejde i uge 23	4.800	1.200
18.06.2017	235	[virksomhed3] ApS	Vikar til udførelse af arbejde i uge 24	5.920	1.480
25.06.2017	341	[virksomhed3] ApS	Vikar til udførelse af arbejde i uge 18	6.880	1.720
2. kvartal				54.080	13.520
31.08.2017	211	[virksomhed4] ApS	Medarbejdere	21.150	5.288 (afrundet)
30.09.2017	214	[virksomhed4] ApS	Kørsel diverse hos [virksomhed5]	28.200	7.050
3. kvartal				49.350	12.338
31.12.2017	231	[virksomhed4] ApS	Vikar medarbejdere	27.200	6.800
31.12.2017	232	[virksomhed4] ApS	Vikar medarbejdere	24.960	6.240
4. kvartal				52.160	13.040
I alt 2017	Afrundet			155.590	38.898
2018
31.01.2018	245	[virksomhed4] ApS	Vikarmedarbejdere	38.400	9.600
28.02.2018	270	[virksomhed4] ApS	Vikarmedarbejdere	35.200	8.800
31.03.2018	274	[virksomhed4] ApS	1x medarbejder hos [virksomhed6] 2x medarbejder hos [virksomhed7] Kørsel diverse frugt Blandet kørsel	48.760	12.190
1. kvartal				122.360	30.590
30.04.2018	181	[virksomhed4] ApS	Kørsle diverse hos [virksomhed8] Momtering af hvidevare	33.150 (afrundet)	8.284 (afrundet)
30.04.2018	282	[virksomhed4] ApS	Vikar medarbejdere	39.720	9.930
30.05.2018	296	[virksomhed4] ApS	Vikar medarbejdere for maj måned	27.200	6.800
30.06.2018	303	[virksomhed4] ApS	Vikararbejder hos [virksomhed6] vikar [person2]	25.740	6.435
30.06.2018	310	[virksomhed4] ApS	2 vikar for arbejde flyttehjælp Vikar [person2]+ [person3]	22.400	5.600
2. kvartal				148.210	37.053
31.07.2018	328	[virksomhed4] ApS	Kørsel diverse hos [virksomhed7] Kørsel diverse hos [virksomhed9] Kørsel diverse hos [virksomhed10] Kørsel diverse hos [virksomhed11]	42.240	10.560
3. kvartal				42.240	10.560
I alt 2018				312.810	78.205

Virksomheden har i perioden 2017-2019 bogført ovennævnte udgifter til de to underleverandører på konto 2015, ”Fremmed arbejde”.

Virksomheden har fremlagt 18 fakturaer vedrørende udgifterne til [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

Virksomheden har ikke fremlagt underbilag til fakturaerne eller samarbejdsaftaler indgået mellem virksomheden og de to underleverandører.

I relation til transaktionsspor vedrørende betaling af de fremlagte fakturaer har Skattestyrelsen indhentet bankkontoudtog, hvoraf der fremgår, at betaling til [virksomhed4] er sket ved kontooverførsel.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de to underleverandører:

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 3. marts 2015 og er opløst efter konkurs den 11. december 2018. [virksomhed3] var registreret under branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed3]’s formål var at drive express og logistikløsninger samt hermed beslægtet virksomhed.

Indehaverens repræsentant har fremlagt ni fakturaer for virksomhedens samhandel med [virksomhed4]. Af fakturaerne fremgår ingen oplysninger om bankkonto. Det fremgår, at der skal ske kontant betaling og alle fakturaerne er forsynet med [virksomhed3]’s stempel og en underskrift. Af fakturaerne fremgår under ”Antal” tallet et på alle fakturaer samt et antal timer og en timepris på 160 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med [virksomhed3], idet Skattestyrelsens henvendelser ikke er blevet besvaret, men at en kontrol har vist, at selskabet ikke angiver korrekt moms. Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet har haft 2 ansatte i 2017 og en lønudgift på 143.342 kr.

[virksomhed4] ApS , CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 3. februar 2016 og er opløst efter konkurs den 28. april 2020. Selskabet har siden 16. april 2019 haft navnet [virksomhed12] ApS. [virksomhed4] var registreret under branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og selskabets formål var at udøve kombinerede serviceydelser omfattende transport, rengøring m.v., samt hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed4] var i perioden for samhandlen med virksomheden ikke registreret med ansatte.

Indehaverens repræsentant har fremlagt ni fakturaer for virksomhedens samhandel med [virksomhed3]. Af fakturaerne fremgår antal timer og timepriser på 81,60 kr., 90 kr., 113 kr., 130 kr., 150 kr., 160 kr. og 200 kr. ekskl. moms. Af hovedparten af fakturaerne fremgår under ”Antal” tallet et.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med [virksomhed4], idet Skattestyrelsens henvendelser ikke er blevet besvaret. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at selskabet ikke har ikke angivet moms.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2017 til 31. marts 2019 med samlet set 275.307 kr., hvoraf 153.668 kr. udgør forhøjelse af salgsmomsen, mens 121.639 kr. udgør nedsættelse af købsmomsen, hvoraf 117.103 kr. kan henføres til ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende to underleverandører.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser.

Skattestyrelsen har indkaldt alt regnskabsmateriale, herunder bogføringen, underleverandøroplysninger, bankkontoudtog mm. Skattestyrelsen har modtaget en kasse med bilag samt saldobalancer for årene 2016 – 2018. Skattestyrelsen har selv indhentet kontoudtogene for virksomhedens bankkonti i [finans1] A/S for henholdsvis Reg. [...] konto nr. [...74] og reg. [...] konto nr. [...15]. Efterfølgende er hele bogføringen også indsendt til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens kontrol har taget udgangspunkt i indsætningerne på ovennævnte bankkonti samt den indsendte bogføring (herunder de indsendte bilag). Da det er konstateret fra anden kontrol, at der også er modtaget kontantbetalinger fra virksomheden [virksomhed13] CVR-nr. [...4] (bilag 9), er omsætningen ikke kun opgjort ud fra bogføringen men efter indsætningerne på bankkontiene samt ovennævnte kontantbetalinger. Disse betalinger ses ikke medregnet i omsætningen.

Skattestyrelsen bemærker, at kort tid efter der indsættes et beløb på kontoen, foretages en række overførsler samt hævninger af forskellig art. Der foretages også meget jævnligt kontante hævninger fra de undersøgte bankkonti. Det er ikke muligt for Skattestyrelsen at vurdere om alle disse hævninger har relation til den erhvervsmæssige drift. Ikke alle overførsler har kunnet identificeres.

Skattestyrelsen har fundet fakturaer udstedt til virksomheden.

Skattestyrelsen har gennemgået fakturaerne fra virksomhedens underleverandører for den kontrollerede periode og kan konstatere, at alle fakturaer fra underleverandørerne er påført cvr-nr. for udsteder, fakturanummer, navn, dato, betalingsmåde og kundeoplysninger.

Specifikationen af fakturaerne er anført som: Medarbejdere, kørsel diverse, vikar medarbejdere, 1*medarbejdere hos [virksomhed10], kørsel diverse [virksomhed8] og 2 vikar flyttehjælp.

Det er ikke udspecificeret, hvor arbejdet er udført og hvorledes fakturabeløbene fremkommer, der er typisk en faktura fra en underleverandør for en given periode.

Der er ikke indsendt nogen time-/arbejdssedler der specificerer fakturaerne. Disse viser, hvor arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet og på hvilke adresser. Fakturaerne fra underleverandørerne lever ikke op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58. Det har ikke været muligt at få time-/arbejdssedler fra underleverandørerne da de ikke svarer på Skattestyrelsens henvendelser. Det kan således ikke bekræftes, at det der betales for også er det der er leveret.

Skattestyrelsens undersøgelser af virksomhedens underleverandører:

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af følgende af virksomhedens underleverandører:

[virksomhed4] ApS - CVR-nr. [...3]

Der har været foretaget kontrol i virksomheden og Skattestyrelsens undersøgelser har vist, at betalingerne anses for at vedrøre fiktive fakturaer. Selskabet angiver ikke moms og er foreløbigt fastsat i moms for hele 2019. Selskabet svarer ikke på Skattestyrelsens henvendelser. Der har kun været én ansat i perioden juli – november 2017 med samlet lønudgift på 132.926 kr.
Selskabet er taget under konkurs d. 21. november 2019.

[virksomhed3] ApS – CVR-nr. [...2].

Der er ingen bankkonto på fakturaerne og de er anført som betalt kontant. Virksomheden angiver ikke korrekt moms og er kontrolleret af Skattestyrelsen. Selskabets tidligere direktører har ikke besvaret Skattestyrelsens henvendelser.

Selskabet har henholdsvis 2, 0 og 0 ansatte for henholdsvis 2017, 2018 og 2019 med samlet lønudgift på henholdsvis 143.342 kr., 0 og 0 kr.

Selskabet er taget under konkurs 15. august 2017 og er opløst efter konkurs d. 11. december 2018.

Skattestyrelsen godkender derfor ikke udgifterne til fakturaerne fra ovennævnte underleverandører. [virksomhed4] ApS fakturaer er fra anden kontrol konkluderet er fiktive og fakturaerne vedr. [virksomhed3] ApS anses ikke for dokumenteret.

Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i virksomhedens bogføring og tilbageført udgifterne vedrørende ovennævnte 2 underleverandører (bilag 3).

Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2017 til 31. marts 2019.

	Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
Skattestyrelsens opgørelse:	1.7.2017 – 31.3.2019	593.256	128.821	464.435
Virksomheden har angivet:	1.7.2017 – 31.3.2019	439.488	250.460	189.128
Skyldig moms		153.668	121.399	275.307

Der henvises til bilag 2-4. Der opkræves 275.307 kr.

Underleverandørerne [virksomhed4] ApS (CVR-nr. [...3]) og [virksomhed3] ApS (CVR-nr. [...2]) godkendes ikke og der forefindes ingen time-/arbejdssedler der kan underbygge de indsendte fakturaer. Der er heller ikke indsendt kontrakter/samarbejdsaftaler mm.

Skattestyrelsen har ud fra dels bankkontiene i [finans1] A/S dels fra oplysningerne om kontantbetalinger af virksomheden [virksomhed13], CVR-nr. [...4] (se bilag 9) opgjort omsætningen inkl. moms til henholdsvis 860.677 kr. i 2017, 1.555.873 kr. for 2018 og 549.731 kr. i 2019 (1.1- 31.3) heraf salgsmoms for henholdsvis 172.135 kr., 311.175 kr. og 109.946 kr.

Skattestyrelsen har kun medregnet beløb på mindst 1.000 kr. der indsættes på bankkontiene og har taget højde for overførsler mellem kontiene.

Skattestyrelsen har desuden også medregnet alle kontantbetalinger fra virksomheden [virksomhed2], CVR-nr. [...4] som Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger på.

Indsætningerne på bankkontiene bliver foretaget med teksten:

Navngiven privatperson, faktura nr. xx, overførsel, afregning, uge 32-33, pengeautomat, restafregning, [virksomhed7], [virksomhed14] faktura, [virksomhed14] afregning, tilbage lånt, [virksomhed10], [virksomhed13] (2018) og [firma].

Skattestyrelsens ændrede momsangivelser for [virksomhed1]:

Udgående moms/salgsmoms:

2017	Opgjort	Angivet	Difference
1.kvartal	52.174	0	52.174
2.kvartal	30.383	24.447	5.935
3.kvartal	46.893	34.231	12.662
4.kvartal	42.687	44.677	-1.990
Sum	172.135	103.355	68.780

For 2017 mangler der at blive 68.780 kr. i salgsmoms.

Indgående moms/købsmoms:

2017	Opgjort	Angivet	Difference
1.kvartal	0	0	0
2.kvartal	2.560	16.080	- 13.520
3.kvartal	2.729	15.066	- 12.338
4.kvartal	20.112	33.152	- 13.040
Sum	25.400	64.298	- 38.898

For 2017 er der angivet 38.898 kr. for meget i købsmoms.

Udgående moms/salgsmoms:

2018	Opgjort	Angivet	Difference
1.kvartal	60.138	65.089	-4.951
2.kvartal	95.826	91.932	3.894
3.kvartal	74.269	57.793	16.476
4.kvartal	80.941	45.292	35.649
Sum	311.175	260.106	51.069

For 2018 mangler der at blive 51.069 kr. i salgsmoms.

Indgående moms /købsmoms:

2018	Opgjort	Angivet	Difference
1.kvartal	11.416	42.006	- 30.590
2.kvartal	34.354	71.407	- 37.053
3.kvartal	14.863	31.180	- 16.317
4.kvartal	20.694	19.475	1.219
Sum	81.326	164.068	- 82.742

For 2018 er der angivet 82.742 kr. for meget i købsmoms.

Udgående moms/salgsmoms:

2019	Opgjort	Angivet	Difference
1.kvartal	109.946	76.127	33.819
Sum	109.946	76.127	33.819

For 2019 mangler der at blive 33.819 kr. i salgsmoms.

Indgående moms /købsmoms:

2018	Opgjort	Angivet	Difference
1.kvartal	22.095	22.094	1
Sum	22.095	22.094	1

For 2019 mangler der at blive angivet 1 kr. i købsmoms.

Under henvisning til opgørelserne ved bilag 1-5 indgår beløbene til opgørelse af momstilsvar, A- skat og am-bidrag.”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”Klage ved advokatfuldmægtig klage [person4] drejer sig alene om virksomhedens underleverandører og nægtelse af fradrag for nogle af disse. Nedenfor gennemgås reglerne og retspraksis omkring disse.

Skattestyrelsens afgørelse drejer sig ikke alene om nægtelse af udgifter til enkelte underleverandører, men også omkring den omstændighed, at der har kunnet konstateres flere momspligtige indsætninger på diverse bankkonti, end der er angivet af virksomheden. Dette er en ikke uvæsentlig del af afgøreisen men dette nævner advokatfuldmægtig [person4] ikke noget om. Dette tolker Skattestyrelsen som at dette forhold ikke anfægtes. Specifikationerne af samtlige beløb der indgår i sagen ses af bilag 1-5.

Der har været omsætning med virksomheden [virksomhed13] CVR-nr. [...4] som er betalt kontant, og disse betalinger er ikke medregnet i omsætningen (bilag 3). Skattestyrelsen har fra anden kontrol modtaget oplysninger herom (der henvises til bilag 9a og 9b).

Dette nævner advokatfuldmægtig [person4] ikke om i sin klage. Dette tolker Skattestyrelsen at dette ikke anfægtes og godkendes.

Skattestyrelsen bemærker afslutningsvis, at skatteyder har stort negativt privatforbrug for året 2017 primært som følge af nedbringelse af gæld fra ultimo 2016 til ultimo 2017.

Omkring momsloven og retspraksis og om fiktive fakturaer:

Virksomheden kan, efter momslovens§ 37, stk. 1, medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede udgifter til virksomhedens købsmoms.

Ifølge bekendtgørelse om momsloven § 79, stk. 1, skal virksomhedens regnskab over indkøb og momsen heraf føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og kreditnotaer.

Ifølge bekendtgørelsens § 82 skal virksomheden til dokumentation af virksomhedens købsmoms kunne fremlægge fakturaer og afregningsbilag der opfylder kravene i bekendtgørelsens kapitel 12.

Når der ikke foreligger fakturaer m.v. som anført i bekendtgørelsens § 82 eller hvis de fremlagte fakturaer er falske eller fiktive, kan virksomheden således ikke opnå fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1.

Opfylder fakturaer fra virksomhedens underleverandører ikke fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 er betingelserne for momsfradrag ligeledes ikke opfyldt.

Efter momslovens§ 56, stk. 1 til 3, skal virksomheden for hver momsperiode opgøre virksomhedens salgs- og købsmoms.

Efter momslovens § 57, stk. 1, skal virksomheden efter udløbet af hver momsperiode angive moms- tilsvaret til Skattestyrelsen.

Ifølge Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit A.B.3.3.1.1 defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen.

Fakturaen skal både danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen (udgående afgift) hos leverandøren, og udgøre dokumentation for fradrag som købsmoms (indgående afgift) hos køberen.

Det er et generelt formkrav at fakturaer, kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i to eksemplarer: ·

?	et til fakturamodtager og
?	et til opbevaring hos fakturaudsteder.

Af EU-Domstolens sag 342/87, Genius Holding BV, præmis 13 og 19 fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms der alene skyldes, fordi den er anført på fakturaen. Der kan i den forbindelse også henvises til EU-domstolens sag C-642/11Stoy Trans, præmis 30.

Af EU-domstolens sag 152/02, Terra Baubedarf-Handel GmbH, præmis 34 fremgår, at det er en betingelse for momsfradragsret, at der er foretaget en levering af den fakturerede ydelse og at den der ønsker at opnå fradrag er i besiddelse af en faktura.

Af EU-domstolens sag 712/17, EN.SA Srl, præmis 20 til 25 fremgår, at det ligger i momsens natur, at en fiktiv transaktion ikke kan give ret til momsfradrag.

Af EU-domstolens sag 285/11, Bonik, præmis 29 fremgår, at det for at udøve fradragsretten for det første er en forudsætning, at den berørte er en afgiftspligtig person som omhandlet i dette direktiv, og for det andet, at de varer og ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med hans egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer og ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led Gf. Centralan Property-dommen, præmis 52, og dom af 6.9.2012, sag C-324/11, T6th, præmis 26).

Østre Landsret har i dom fra 2009, SKM 2009.325.ØLR stadfæstet byrettens dom fra 2008, SKM 2008.721.BR, hvor i det fastslås, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne.

Østre Landsret har i dom af 3. maj 2019, SKM 2019.332.ØLR stadfæstet byrettens dom (SKM 2018.578.BR) og fastholdt, at selskabet ikke kunne få fradrag for købsmoms for køb hos påståede underleverandører. Fakturaerne fra underleverandøren udgjorde en væsentlig del af selskabets omsætning. Fakturaerne indeholdt ikke en beskrivelse af det udførte arbejde og ingen specifikation af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster. Der fandtes ingen opgørelse, som kunne dokumentere, at fakturaerne dækkede over et reelt timearbejde. Der var ingen kontrakt mellem selskabet og underleverandør, som kunne dokumentere en aftale om arbejdsydelse.

Underleverandøren havde ingen ansatte og beløb indsat på selskabets bankkonto blev videreført til en anden konto, umiddelbart efter indsætning.

Østre Landsret fastholdt, at arbejdet måtte være udført af ansatte hos selskabet, hvorved selskabet hæftede for A-skat og am-bidrag for det udførte arbejde.

Højesteret har i dom af 26. marts 2019, SKM 2019.231.HR fastslået, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance. Det er i den forbindelse uden betydning om den der ønsker fradrag var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.

Af andre afgørelser kan henvises til EU-domstolens sag C-230/94, Renate Enkler, præmis 24 samt SKM 2016.9.BR, SKM 2018.314.BR og SKM 2017.461.ØLR.

Omkring momsbekendtgørelsens § 58 og time/arbeidssedler:

Det bemærkes, at ikke alle fakturaer fra underleverandørerne har været indsendt, idet der kun har kunnet findes et begrænset antal af disse. De fundne fakturaer er vedlagt sagen.

På specifikationen af fakturaerne anføres Kørsel diverse, medarbejdere, vikar medarbejdere, 1 medarbejder hos [virksomhed6], 2 vikar for arbejde flyttehjælp, kørsel diverse [virksomhed7] og vikar til udførsel af arbejde,

Det er ikke udspecificeret, hvor arbejdet er udført og hvorledes fakturabeløbene fremkommer, der er typisk en faktura fra en underleverandør for en given periode.

Der er ikke indsendt nogen time-/arbejdssedler der specificerer fakturaerne fra underleverandørerne selvom der er anmodet om det flere gange. Disse viser, hvor arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet og på hvilke adresser. Fakturaerne fra underleverandørerne lever således ikke op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58, idet der mangler nogle vigtige informationer der skal understøtte fakturaerne fra underleverandørerne. Det har ikke været muligt at få time-/arbejdssedlerne fra underleverandørerne, da de ikke svarer på Skattestyrelsens henvendelser. Det kan således ikke bekræftes, at det der betales for også er det der er leveret. Der mangler således et vigtigt kontrolspor ved transaktionerne.

Konklusion:

Det indstilles til Skatteankestyrelsen at fastholde afgørelsen i sin helhed, da der ikke er indsendt oplysninger eller materiale, der kan begrunde en anden opfattelse.”

Virksomhedens opfattelse

Indehaverens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret for så vidt angår salgsmomsen og det ikke godkendte momsfradrag vedrørende de to underleverandører skal nedsættes til 0 kr.

Indehaverens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes med et mindre beløb end det påståede.

Repræsentanten har til støtte for sine påstande anført følgende:

”Skattestyrelsen har i brevet den 5. august anført, at [virksomhed1], herefter min klient, skal betale mere i moms, skat, A-skat og am-bidrag.

Det bemærkes, at virksomheden var registreret under følgende branchekoder: 433200: Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed og 561020: Pizzariaer, grillbarer, isbarer m.v.

Skattestyrelsen har forhøjet momstilsvar fra 1. januar 2017 til 31. marts med 275.307,00 kr. hvilket jeg finder meget besynderligt, og baggrunden for styrelsens begrundelse må bero på manglende forståelse af § 58 i momsbekendtgørelsen.

(...)

Styrelsen har oplyst, at virksomheder [virksomhed4] ApS - CVR-nr. [...3], [virksomhed3] ApS – CVR-nr. [...2] har været undersøgt i forbindelse med sagen. Styrelsen kom frem til, at ingen af virksomhederne havde betalt moms.

Min klient har entreret med diverse underleverandører og har tjekket om de var momsregistreret, hvilket de var. Arbejdet har været udført og betalingerne har fundet sted, hvorfor jeg mener, at min klient ikke kan gøres ansvarlig for underleverandørernes forhold til SKAT. Min klient har levet op til de forpligtelser, der har ifaldet denne. Min klient er ikke en kontrolmyndighed eller har mulighed for at føre tilsyn med de enkelte underleverandører. Det afvises derfor, at min klient skal drages til ansvar for underleverandørernes forhold, og det kan ikke tænkes, at min klient skal eller burde have kendskab til underleverandørernes forhold. I et professionelt forhold, skal og bør min klient udelukkende have kendskab til om arbejdet er udført, som har været beskrevet i fakturaerne.

Det er min opfattelse, at fakturaerne er retskraftige, da leverandørerne kan identificeres, hvilket det er grundlaget for, at en faktura er retsgyldig. Herudover skal jeg bemærke, at styrelsen ingen evidens har i forbindelse med deres vurdering omkring sort arbejdskraft. Styrelsens skøn er absurd og uden lovgrundlag og beror på uden faktiske omstændigheder.

Den af Skattestyrelsen trufne afgørelse er forkert, da der ikke kan nægtes en afgiftspligtig person fradrag for moms med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligter i henhold til momslovgivning. Det fremgår af EU-Domstolens sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski, præmis 35 at: ” Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtig, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. l, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaépitö, Sml l, s. 8791, præmis 40).”

I præmis 36 anføres, at: ”En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne.”

Desuden vil jeg henlede opmærksomheden på, at det er ulovligt at udføre detektivarbejde og myndighedsarbejde, som erhvervsdrivende, hvorfor det ikke kan pålægges min klient at undersøge, om underleverandørerne underlagde sig skatte- og momsreglerne. Ligeledes er det ubestridt, at det arbejde, der er anført i de enkelte fakturaer, er udført.

Min klient har altid udvist årvågenhed, hvilket bl.a. kan dokumenteres ved fremlæggelse af en kontoudtog (bilag A), hvor det fremgår tydeligt, at min klient har drevet en forsvarlig og lovlig forretning.

Det gøres gældende, at det er ikke i nogens interesse at kontrahere med virksomheder, som ikke opfylder de af myndighederne fastlagte regler, hvorfor min klient ville have afslået samarbejde med ovenstående virksomheder, hvis min klient havde fattet den mindste mistanke.

Endvidere gøres det gældende, at alle fakturaer var forsynet med fakturadato, at alle fakturaer var forløbende nummeret, at alle fakturaer var forsynet med underleverandørernes CVR-nr., at alle fakturaer indeholdt adresse og udspecificeret oplysninger om underleverandøren. Af momssystemdirektivets art. 168 fremgår der, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. Ydermere anføres der i artiklen, at den afgiftspligtige person, hvor han har foretaget transaktionerne, har ret til den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb: a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til denne af en anden afgiftspligtig person.

(...)

Styrelsen skal som offentlighed myndighed og kontrolinstans, kunne løfte bevisbyrden for den nedlagte påstand, og det er min opfattelse, at bevisbyrden er langt fra løftet, hvorfor

jeg mener, at skøn og antagelser ikke kan danne grundlag for en vurdering.”

Repræsentanten har videre anført:

”Det er min opfattelse, at manglende registrering af omsætning med [virksomhed13] CVR-nr. [...4] er en fejl.

Det skal bemærkes, at i dommen SKM 2019.231.HR er det anført, at fradrag kan for en leverance finde sted, hvis leverancen reel har fun- det sted, hvilket jeg mener, at det er i dette tilfælde. Omvendt har styrelsen ikke løftet bevisbyrden for, at leverancen ikke har fundet sted, hvorfor det ikke kan give anledning til, at min klient ikke er fradragsberettiget.

Alle fakturaer var forsynet med fakturadato, alle fakturaer var forløbende nummeret, alle fakturaer var forsynet med underleverandørernes CVR-nr., alle fakturaer indeholdt adresse og udspecificeret oplysninger om underleverandøren. Af momssystemdirektivets art. 168 fremgår der, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. Ydermere anføres der i artiklen, at den afgiftspligtige person, hvor han har foretaget transaktionerne, har ret til den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb: a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til denne af en anden afgifts- pligtig person.

Ydermere er det min opfattelse, at forhøjelse af A-skat og am bidrag heller ikke kan tages til følge, da styrelsens skøn er forkert og beregninger hviler på faktuelt forkerte grundlag.

På det foreliggende grundlag, bør min klient frifindes for den påstand, der er nedlagt af Skattestyrelsen og subsidiært et mindre beløb end det påståede.”

Landsskatterettens afgørelse

Retten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 153.668 kr. for perioden 1. januar 2017 – 31. marts 2019 på baggrund af konkrete indsætninger på indehaverens bankkonto og konkrete oplysninger om virksomhedens samhandel med [virksomhed2]. Retten skal tillige tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for virksomhedens udgifter til købsmoms på 117.103 kr. for fakturaer fra to underleverandører for perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2018.

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:

”§ 82. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:

”§ 58. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240.

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 1, fremgår følgende:

”Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. [...]”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at levering havde fundet sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret.

Der henvises endvidere til Retten i [by1] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort som SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Salgsmoms

Skattestyrelsen har konstateret, at indehaveren ikke har angivet salgsmoms af alle virksomhedens indtægter og har herefter forhøjet virksomhedens salgsmoms med 153.668 kr. Skattestyrelsens forhøjelse er foretaget med udgangspunkt i konkrete bankindsætninger, hvor kontoteksten bl.a. indeholder betegnelsen ”Fakt”, ”overførsel”, ”afregning” og konkrete oplysninger om indtægter fra virksomhedens samhandel med virksomheden [virksomhed2].

Indehaveren har ikke fremlagt oplysninger om, eller dokumentation for, at de bankindsætninger, som indgår i Skattestyrelsens opgørelse af momstilsvaret, stammer fra midler, som allerede indgår i den angivne momspligtige omsætning, eller omfatter bankindsætninger, som ikke udgør momspligtig omsætning.

Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen med rette har opgjort virksomhedens salgsmoms til 153.668 kr. på baggrund af bankindsætninger med kontotekster, som kan henføres til virksomheden, samt oplysningerne fra [virksomhed2].

Retten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Købsmoms

Virksomheden har angivet fradrag for købsmoms på 117.103 kr. vedrørende fakturaer fra [virksomhed3] og [virksomhed4] og har fremlagt 9 fakturaer fra [virksomhed3] og 9 fakturaer fra [virksomhed4].

Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.

Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om, hvor arbejdet er udført, samt hvem der har udført arbejdet. Fakturaerne fra [virksomhed4] indeholder tillige ikke oplysning om hvornår arbejdet er udført.

Retten har herudover lagt vægt på, at der ikke er fremlagt underbilag eller samarbejdsaftaler indgået mellem virksomheden og underleverandørerne.

Hertil kommer, at begge underleverandører er opløst efter konkurs, og at de i den påklagede perioder kun har været registreret med to eller ingen ansatte.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne fra [virksomhed4] er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Det af repræsentanten i øvrigt anførte og repræsentantens henvisning til det forhold, at underleverandørerne har været momsregistreret på tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne, kan ligeledes ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.