Kendelse af 16-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0094883

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse således, at klagerens gæld til det offentlige eftergives.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1984 og bor alene på adressen [adresse1], [by1].

Klageren er med virkning fra den 1. juli 2021 tilkendt førtidspension.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 653.028,39 kr. og bestod primært af misligholdt SU lån samt tilskrevne renter samt boligsikring, restskat for 2017, medielicens, udlånsafgift, opkrævningsgebyrer, misligholdt FM-krav og opkrævnings- og inddrivelsesrenter.

Gældsstyrelsen har oplyst, at SU-lånet blev tilbagebetalingspligtig pr. 1. januar 2019.

Ved ansøgning af 9. juni 2019 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Som begrundelse for ansøgningen fremgik følgende:

”(...)

•	Jeg ønsker min studiegæld eftergivet på grund af mine økonomiske situation, da der ikke er nogen sandsynlighed fir, at jeg kan betale den tilbage. Min økonomi hænger kun lige sammen, hvorved et afdrag heller ikke er muligt.

•	Min aktuelle situation er, at jeg er ramt af PTSD og er i behandling. Grunden er, at jeg blev lokket i en fælde sidste år i februar måned og blev bedøvet og voldtager af flere gerningsmænd. Jeg har efter byret og landsret været nødsaget til at flytte landsdel, hvor jeg har hemmelig adresse. For at jeg kan opnå bedring igennem behandlingen, så jeg på sigt kan blive selvforsørgende, er det en klar trussel for dette, hvis mit økonomiske grundlag og derved mine grundlæggende behov udsættes yderligere. Jeg ønsker ikke at være langtidsledig, så derfor er optimale vilkår for behandlingen afgørende.
•	Jeg har intet bagland at falde tilbage på. Min far er død ved selvmord og min mor har en hjerneskade i frontallappen (jeg har ingen kontakt med hende eller min halvsøster). Jeg har ingen yderligere familie.
•	Gælden er opbygget på grund af mine livsvilkår, der har været årsag til mange turbulente år med mange sygdomsforløb igennem min uddannelse. Det har været prisen for alle de ekstreme ting jeg har været igennem. Jeg har på trods af disse færdiggjort mine videregående universitetsuddannelser. Al forskning viser, at os helt uden noget trygt bagland betaler en stor pris, hvis vi skal kunne bryde den negative sociale arv, og denne pris er også økonomisk, hvis det skal lykkes. Derfor har det også kostet en økonomisk pris for mig.
•	Jeg har gennem mit liv brugt mine ressourcer på at bryde den negative sociale arv, og nu, efter alle de traumer, ønsker jeg blot et godt og sikkert grundlag at arbejde videre fra, så jeg kan leve et trygt liv, uden at bekymre mig om, hvorvidt jeg kan dække min basale behov. Et fortsat økonomisk pres vil forhindre mig i en ordentlig bedring i de behandlingsforløb, jeg indgår i. Det vil derfor også give bedst mening rent samfundsøkonomisk, at denne eftergivelse af gæld tilgår mig.
•	Jeg har overlevet langt mere end de fleste kommer til på et helt liv, og jeg lever derfor med eftervirkningerne (jeg har også 3 kroniske sygdomme – dokumentation og erklæringer er vedlagt), men på trods af det er jeg brudt ud af det og har mod på fremtiden og på at blive selvforsørgende på sigt.
•	Vi få mønsterbrydere med ekstreme og massive svigt i bagagen fortjener en hjælpende hånd for at have formået at overleve og ikke gå til, for jeg vil fortsat have barske grundvilkår at forholde mig til, det er jo blandt andet jul hvert år, og jeg er alene. Derfor vil en fjernelse af den økonomiske bekymring oveni lette mig meget, så jeg bedre kan overskue de andre problematikker, som mine grundvilkår automatisk kræver at jeg forholder mig til hvert år. (Vedhæftet er også information om mine grundvilkår).

Ud fra disse begrundelser håber jeg inderligt på at få min gæld eftergivet. I må endelig sige til, hvis I ønsker yderligere dokumentation.

(...)”

Vedlagt ansøgningen er blandt andet erklæring fra socialrådgiver, hvoraf fremgår, at klageren i perioden maj 1998 til april 1999 og april 2002 til maj 2004 har været i behandling på grund af belastende livsoplevelser i barn- og ungdommen, herunder at klagerens far begik selvmord, da klageren var 9 år, samt svigt fra klagerens mor. Endvidere er der vedlagt udtalelse fra tidligere klasselærer og efterskolelærer,som beskriver klagerens forhold til sin mor, samt udtalelse fra psykolog ved Hjerneskadecenter angående klagerens samtale hermed.

Klageren har endvidere vedlagt udtalelse fra hospitalspræst på [universitetshospital1], hvoraf fremgår, at klageren fra hun var ganske ung, har måttet klare sig uden familie at støtte sig til, samt at klageren i 2018 har været udsat for en gruppevoldtægt.

Vedlagt ansøgningen er endvidere udtalelse fra psykolog ved Gynækologisk Obstretisk Afdeling D, hvoraf blandt andet fremgår, at klageren forsøger at passe sit arbejde, men at det er svært at overskue på grund af øget trussels- og alarmberedskab samt vagtsomhedssymptomatologi. Det fremgår også, at klageren på daværende tidspunkt ikke kunne overskue at tage stilling til videre visitation til relevant forløb i psykiatrien. Det fremgår endvidere, at det er psykologens vurdering, at klageren kan reducere symptomniveauet og bedre funktionsniveauet fremadrettet med den rette støtte og ro til at konsolidere effekt af videre, relevant behandling.

Af udtalelse fra praktiserende læge dateret 29. august 2018 fremgår blandt andet, at den psykiske påvirkning efter voldtægten blandt andet er kommet til udtryk ved føleforstyrrelser i fingre og tæer, herunder konstant snurren, prikkende og smertende ubehag. Klageren har været igennem et udredningsforløb, men ingen diagnose. En reservelæge på Neurologisk Afdeling N har endvidere udtalt, at taget i betragtning af voldtægten i februar 2018 vurderes det, at klagerens kroniske overbelastning og stress er årsag til klagerens funktionelle neurologiske symptomer.

Af udtalelse fra leder af organisationen [organisation1] fremgår, at klagerens grundlæggende vilkår og konkrete situation gør hende ekstremt social udsat. Det fremgår endvidere, at klageren udover voldtægten i 2018 også var udsat for seksuelt overgreb i hjemmet som 14-årig.

Klageren har den 28. september 2020 fremsendt journaludskrift fra reumatologisk afdeling dateret 9. september 2020, hvoraf fremgår, at klagerens symptomer i form af tremor af primært hænder, akrocyanose, ledsmerter og åndenød vurderes at være en svær belastningsreaktion efter overgreb i 2018. Det anbefales, at klageren får hjælp til bearbejdning af oplevelsen.

Den 19. oktober 2020 har klageren endvidere fremsendt udtalelse fra psykolog ved [socialcenter], hvoraf det fremgår, at klageren er stillet med diagnosen PTSD samt klagerens psykiske funktionsniveau, herunder skånebehov.

Klageren har endvidere fremsendt statusattest Urinvejskirurgisk Afdeling L, hvoraf fremgår, at klageren har en bindevævssygdom i blæren, som er kronisk, og at smerterne herved forværres i forbindelse med stress. Det vurderes, at sygdommen nok vil give klageren begrænsninger i forhold til klagerens fremtidige funktionsniveau.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”(...)

Derfor får du ikke eftergivet gælden

Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

•	Du modtager sygedagpenge som indkomst, der ikke er en varig indtægt. Derudover arbejder du lidt ved siden af, hvilket er et yderligere usikkerheds-element i forhold til den fremtidig indkomst. Vi kan derfor ikke vurdere, om du i fremtiden får mulighed for at betale din gæld.

Sygedagpenge er ikke af varig karakter. Vi anser derfor dine økonomiske forhold for uafklarede.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at dine økonomiske forhold ikke må være uafklarede.

Det står i § 13, stk. 2, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Du har ikke afdraget på din gæld, selvom vi vurderer, at du har haft rimelig mulighed for det.

Det fremgår af oplysningerne i din skattemappe for 2017, at du pr. den 31. december 2017 havde gæld til:

[finans1]: 50.498 kr.

[finans2]: 23.342 kr.

I alt en samlet privat gæld på 73.840 kr. pr. den 31. december 2017.

Af din skattemappe for 2019 fremgår det, at denne gæld er nedbragt. Gælden til de private kreditorer fordelte sig pr. den 31. december 2019 således:

[finans1]: 43.151 kr.

[finans2]: 13.934 kr.

I alt en samlet privat gæld på 57.085 kr. pr. den 31. december 2019.

Du har dermed i perioden fra 2017 til 2019 nedbragt din samlet privat gæld med 16.755 kr. Vi kan ikke se, at du i samme periode har afdraget på din gæld til offentlige, selvom du har haft rimelig mulighed herfor.

Gældsstyrelsen bemærker, at modregning i overskydende skat ikke betragtes som frivillige afdrag.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke har undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed for det. Det står i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Der lægges vægt på gældens alder.

Din studiegæld er den 5. maj 2020 på 513.367,01 kr. Vi bemærker i øvrigt, særlige regler i SU-loven for tilbagebetaling af studielån.

Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at din studiegæld er tilbagebetalingspligtigt fra januar 2019. Afviklingsperioden for studielån strækker sig op til 15 år fra tilbagebetalingspligtens indtræden.

Da lånet først blev tilbagebetalingspligtigt i 2019, skal der gå en længere årrække, før det kan vurderes, hvorvidt gælden er udsigtsløs. Din studiegæld anses således ikke for saneringsmodent.

Ved afgørelse efter § 13, stk. 2 i lov om inddrivelse af gæld til offentlige, skal der også lægges vægt på gældens alder, jf. § 13, stk. 3. Det skal bemærkes, at jo ældre gælden er, jo større er muligheden for at få eftergivelse.

•	Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Du oplyser blandet andet, at du lider af PTSD på grund af, at du blev udsat for et overgreb. I den forbindelse har du været nødsaget til at flytte landsdel for at kunne opnå bedring i den behandling. Din far begik selvmord, da du var barn, og din mor har en hjerneskade i frontallappen. Du har ingen kontakt med anden familie, og har dermed ikke noget socialt netværk at falde tilbage på. Desuden har du 3 kroniske sygdomme.

Vi kan oplyse, at ovenstående efter vores opfattelse ikke er forhold, der i sig selv kan begrunde eftergivelse efter reglerne om sociale og andre forhold.

Vi har også i vores vurdering taget oplysningerne om dine uafklarede økonomiske forhold i betragtning, men finder ikke, at forholdene i din sag i særlig grad taler for en eftergivelse efter nedenstående bestemmelse.

Du kan få eftergivelse, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om dine økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

(...)”

Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens høringssvar fremgår blandt andet:

”(...)

Gældsstyrelsen fastholder afgørelse om afslag på eftergivelse af 5. maj 2020.

Borger har i sin ansøgning om eftergivelse angivet budgetoplysninger. Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, hvis skyldneren anmoder om eftergivelse, og såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Ved genvurdering af sagen har Gældsstyrelsen ikke taget stilling til, om borger har godtgjort ikke at være i stand til at afvikle gælden inden for nærmeste fremtid, da Gældsstyrelsen finder, at der er forhold i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2 og stk. 3, der taler imod eftergivelse.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1, at eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede.

Ifølge borgers indkomstoplysninger modtages sygedagpenge. Kriteriet har betydning for vurderingen af, om borger kan godtgøre ikke at være i stand til og navnlig også i fremtiden ikke vil blive i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. Usikkerhed om de økonomiske forhold har betydning for vurderingen af, om der er tilstrækkeligt sikkert grundlag for en eftergivelse.

Ifølge udtalelse fra [jobcenter] af 16. juli 2020 fremgår det, at rådgiver har brug for en lægefaglig person, som kan vurdere på borgers samlede funktionsniveau og funktionsnedsættelse. Af udtalelsen fremgår det videre, at borgers praktiserende læge tilbage i juni, vurderede at borger på sigt ville genvinde sit fulde funktionsniveau. Ifølge udtalelsen er borgers fremtid drøftet. Rådgiver har oplyst borger, at sagen skal være bedre belyst i forhold til de helbredsmæssige forhold, før der kan tages stilling til, hvorvidt borger er pensionsberettiget. Ifølge rådgiver skal borgers helbredsmæssige problematikker være lægeligt beskrevet som ”varige og væsentlige” i forhold til borgers arbejdsevne. Ifølge udtalelsen aftales det, at borger begynder at udfærdige rehabiliteringsplan.

På denne baggrund finder Gældsstyrelsen, at borgers økonomiske forhold er uafklarede sammenholdt med, at Gældsstyrelsen finder, at der er usikkerhed omkring indtjeningen i borgers virksomhed.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4, at eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor.

Ifølge borgers skatteoplysninger pr. 31. december 2017 udgjorde samlet privat gæld kr. 75.263.

Ifølge borgers skatteoplysninger pr. 31. december 2019 udgjorde samlet privat gæld kr. 57.293.

Borger har ikke betalt frivillige afdrag på sin offentlige gæld i denne periode.

Det taler imod eftergivelse af offentlig gæld, hvis privat gæld betales frem for den offentlige gæld. Det har ingen reel nyttevirkning at eftergive offentlig gæld, for at borger kan afvikle sin private gæld.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at ved afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder. Gældsstyrelsen finder ikke, at borgers SU-lån er saneringsmodent. Studielånet er tilbagebetalingspligtigt fra januar 2019, og Gældsstyrelsen finder derfor, at der skal gå en længere årrække før det kan vurderes om kravet er saneringsmodent. Der gælder en afviklingsperiode på helt op til 15 år for studielån.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering af § 13, stk. 6.

Der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse. Ved anvendelsen af begrebet ”særlig grad” forstås forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal således være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse.

Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Borger har til Gældsstyrelsen sendt flere udtalelser fra fagpersoner, der beskriver borgers helbredsmæssige forhold.

Gældsstyrelsen finder, efter en samlet vurdering, herunder, at det forhold, at borgers økonomiske forhold er uafklarede, at borger har haft rimelig mulighed for at afdrage på den offentlige gæld, at gælden ikke er saneringsmoden, at der ikke kan meddeles eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, da Gældsstyrelsen ikke finder, at der er sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Borgers oplysninger om sine helbredsmæssige, familiemæssige og økonomiske forhold er efter Gældsstyrelsens opfattelse, ikke forhold, der i sig selv, og i særlig grad kan begrunde en eftergivelse.

Gældsstyrelsen fastholder således afgørelse om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige af 5. maj 2020.

(...)”

Gældsstyrelsen er den 2. december 2020 fremkommet med en supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Gældsstyrelsen har læst og forholdt sig til de i sagen fremsendte bilag fra klager, og fastholder fortsat, at klager ikke opfylder betingelserne for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Af forarbejderne til § 13, stk. 6 fremgår blandt andet, at de kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet. Økonomiske forhold, herunder skyldnerens, skal som altovervejende hovedregel indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles.

Det forhold, at klageren ikke er i en stabil økonomisk situation, herunder i relation til tilknytning til arbejdsmarkedet eller i forhold til indtægtsgrundlag, er ikke i sig selv udtryk for et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Omvendt vil det som foreslået ikke være en hindring for eftergivelse, at klagers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Ved anvendelsen af begrebet ”særlig grad” forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse.

I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold, der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles.

Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Af klagerens fremsendte bilag fremgår det af udtalelse fra [universitetshospital2], at klagers symptomer vurderes opstået som svær belastningsreaktion efter overgreb i 2018, idet alle symptomer er opstået herefter. Det vurderes, at klager får lidt mere ro omkring sin situation.

Af udtalelse fra [universitetshospital1], Kæbekirurgisk afdeling fremgår det, at klager lider af muskelkramper og smerter i kæbeled, samt at ansigtssmerter påvirker klagers daglige funktionsevne. Herudover har klager en bindevævssygdom i blæren, hvilket er en kronisk lidelse, hvor smerter kan forværres ved stress.

Af udtalelse fra [socialcenter] fremgår det, at klagers traumer stammer fra et overgreb i 14-års alderen samt efter et overgreb i februar 2018, hvilket har medført hhv. senfølger samt PTSD.

Gældsstyrelsen finder ikke, at klagers oplysninger om, at sygdommen forværres af usikre og ustabile økonomiske forhold samt at gælden har en negativ indvirkning på klagers helbred i form af unødigt pres, der bevirker stress, at der er tale om helbredsmæssige forhold, der kan betegnes som livstruende sygdomme eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, der i særlig grad kan begrunde eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Efter Gældsstyrelsens opfattelse skal dette skal sammenholdes med [jobcenter]s udtalelse af 16. juli 2020, hvor Jobcenteret udtaler, at der er brug for en lægefaglig person, som kan vurdere på klagers funktionsniveau, herunder om funktionsniveauet er nedsat.

Af samme notat fremgår det, at Jobcenteret har forelagt klager, at en læge i juni har vurderet, at klager på sigt vil genvinde sit fulde funktionsniveau. Ifølge Jobcenteret skal sagen være bedre belyst for en eventuel pension. Jobcenteret anfører således, at førend man som borger kan få en pension, så skal ens helbredsmæssige problematikker være lægeligt beskrevet som ”varige og væsentlige” i forhold til arbejdsevnen. Ifølge Jobcenterets udtalelse skal der udfærdiges en rehabiliteringsplan.

Gældsstyrelsen finder således, at klagers økonomiske forhold som altovervejende hovedregel skal indgå i den samlede vurdering. Gældsstyrelsen lægger her særlig vægt på Jobcenterets udtalelse sammenholdt med klagers alder.

Gældsstyrelsen fastholder således afgørelse om afslag på eftergivelse af 5. maj 2020, herunder de i afgørelsen øvrige anførte afslagsgrunde.

(...)”

Gældsstyrelsen er endvidere den 7. januar 2021 fremkommet med en supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Gældsstyrelsen har læst klagers høringssvar af 4. januar 2021, hvor klager gør gældende, at Gældsstyrelsen ikke inddrager / tager stilling til alle de forhold og faktorer, som er relevante i forhold til om klager opfylder betingelserne for eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Klager gør gældende, at alle PTSD-symptomer fortsat er en daglig og stor belastning, hvilket skyldes både forbrydelsen i 2018 samt senfølger efter en voldtægt, som skete, da klager var 14 år. Grundet overgrebene har klager set sig nødsaget til at flytte landsdel, hvilket ifølge klager gør, at hun har en særdeles udsat social situation, grundet mangel på kontakter.

Herudover gør klager gældende at være udsat for sociale forhold i form af stor sorg efter sin fars død samt sin mors sygdom. Klager har ingen kontakt til sin familie, og har bl.a. holdt jul alene, hvilket for klager var meget hårdt.

Klagers økonomiske situation giver klager bekymringer. Herudover har klager kæbelidelser med kraftige smerter til følge, spændingshovedpine og muskelsmerter, der giver en daglig funktionsnedsættelse. Klager lider af en blæresygdom, der forværres ved stress, og samtidig lider klager af karforsnævringer i sine fingre, der ligeledes forværres ved stress, angst og nervøsitet.

Alt i alt gør klager gældende at have behov for ro i sin hverdag. Klager har fremsendt kopi af lægeattest af 23. november 2020 og udtalelse fra psykolog af 21. december 2020, der begge anbefaler, at klager får ro til sit behandlingsforløb.

I forhold til tidligere fremsendte materiale, finder Gældsstyrelsen ikke, at der er kommet nye oplysninger til sagen, der kan begrunde eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Gældsstyrelsen finder fortsat ikke, at klagers oplysninger om sine sociale og helbredsmæssige forhold, er forhold, der kan begrunde eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Klagers PTSD, sociale forhold i form af sorg og ensomhed, og klagers helbredsmæssige forhold i form af kæbelidelser, spændingshovedpine, muskelsmerter, blæresygdom og karforsnævringer i fingre, er efter Gældsstyrelsens opfattelse ikke forhold, der kan begrunde en eftergivelse.

At gælden til det offentlige har en negativ indvirkning på klagers helbred i form af stress, angst og nervøsitet, er efter Gældsstyrelsens opfattelse ikke helbredsmæssige forhold, der kan betegnes som livstruende sygdomme eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, der i særlig grad kan begrunde eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Gældsstyrelsen fastholder afslaget og henviser i det hele til sin udtalelse af 10. november 2020 samt supplerende udtalelse af 2. december 2020.

(...)”

Gældsstyrelsen har endvidere den 22. juni 2021 fremsendt en supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Gældsstyrelsen har i tidligere udtalelser lagt vægt på, at borgers økonomiske forhold var uafklarede, grundet modtagelse af sygedagpenge samt at [jobcenter] i udtalelse af 16. juli 2020 anførte, at der er brug for en lægefaglig person, som kan vurdere borgers funktionsniveau, herunder om funktionsniveauet er nedsat.

Med [by1] Kommunes rehabiliteringsteams indstilling til førtidspension anser Gældsstyrelsen borgers økonomiske forhold for afklaret, for så vidt angår borgers fremtidige personlige indkomst, og forudsat der træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Gældsstyrelsen finder det anbefalelsesværdigt, at der i sagen foreligger en endelig afgørelse om tilkendelse af pension, før der kan tages en endelig stillingtagen til borgers anmodning om eftergivelse.

Borger har siden 30. oktober 2017 været registreret med personlig ejet virksomhed:

[virksomhed1] v/[person1] med CVR nr. [...1].

Ifølge borgers årsopgørelser har overskud af virksomhed været selvangivet med:

•	Kr. 2.936 for indkomståret 2017
•	Kr. 6.398 for indkomståret 2018
•	Kr. 63.030 for indkomståret 2019

For indkomståret 2020 er der pt. ikke dannet årsopgørelse.

For så vidt angår borgers personligt ejede virksomhed, finder Gældsstyrelsen fortsat, at der her foreligger uafklarede økonomiske forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1. Gældsstyrelsen finder det usikkert, hvor stor indtjening virksomheden vil have fremadrettet.

Gældsstyrelsen bemærker, at trods overgrebet i februar 2018, har borger alligevel præsteret et – efter Gældsstyrelsens opfattelse – rimeligt overskud af virksomhed for indkomståret 2019. Dette indikerer efter Gældsstyrelsens opfattelse, at der for dette indkomstår har været et rimeligt aktivitetsniveau i virksomheden.

Samtidig finder Gældsstyrelsen, at der i sagen er behov for en konkret vurdering af borgers betalingsevne.

Gældsstyrelsen har udarbejdet nedenstående (foreløbige) betalingsevneberegning ud fra borgers budgetoplysninger modtaget i ansøgning om eftergivelse af 9. juni 2019.

I beregningen indgår de indkomsttal, som borger er berettiget til, hvis borger tilkendes førtidspension og dermed er berettiget til genberegning af sin boligstøtte.

Indkomst, såfremt førtidspension tilkendes:

Førtidspension sats 2021, enlig (brutto) kr. 19.331,00

(Månedligt skattekortsfradrag kr. 5.101 / 39 %)

A-skat kr. -5.549,00

Netto kr. 13.782,00

Godkendte udgifter:

Bolig:

Husleje kr. 4.775,00

Boligstøtte kr. -2.598,00

El, vand, varme kr. 850,00 kr. -3.027,00

Særlige behov:

Medicin (ej dokumenteret) kr. 0,00

Rådighedsbeløb, enlig kr. -6.710,00

Betalingsevne kr. 4.045,00

Ud fra denne betalingsevne finder Gældsstyrelsen, at der skal foretages en samlet vurdering af de kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1-5, således disse forhold indgår i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Gældsstyrelsen finder, at der skal foretages en samlet vurdering af sagen, herunder om borger eventuel er berettiget til en delvis eftergivelse af sin offentlige gæld.

Gældsstyrelsen bemærker, at afdragsperioden i eftergivelsessager efter § 13, stk. 1-5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige udgør 5 år, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1.

Dog finder Gældsstyrelsen, at forinden der kan træffes endelig afgørelse herom, at der skal foreligge yderligere dokumentation i sagen, i form af:

•	Endelig afgørelse om tilkendelse af førtidspension
•	Endelig beregning af boligstøtte
•	Konkret betalingsevnevurdering ud fra opdaterede budgetoplysninger
•	Afklaring af borgers virksomhedsforhold, herunder fremtidig indtjening

(...)”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Jeg klager, fordi jeg har faet et yderst mangelfuldt afslag på min ansøgning om eftergivelse af min gæld. Den blev behandlet af [person2], som desværre ikke behandler min klage ud fra det hovedargument, som jeg havde fremsat.

Jurister fra patientrådgivningen i regionerne, der følger mig i forbindelse med mine patientforløb, har været venlige at informere mig om §13 stk. 6 - er en opsamlingsparagraf, som derved kører pa jeres praksis i Gældsstyrelsen. Mit hovedargument nævnes som en biting, hvorved min sag ikke er behandlet korrekt. De punkter som [person2] nævner, bortfalder jo netop ved stk. 6.

Jeg vil dog for en god ordens skyld godt svare på følgende: Jeg har ikke afdraget på min gæld, det er korrekt. Jeg har ikke haft råd til at afdrage både på min gæld til jer og på min bankgæld - jeg har valgt at afdrage på min bankgæld, da renten er højere og jeg ved telefonisk samtale med jer var blevet informeret om, at jeg med mine særlige omstændigheder kunne ansøge om eftergivelse. Jeg er ikke sygemeldt og arbejder. Jeg er sygemeldt og min tilstand er stærkt forværret siden jeg søgte om eftergivelse og dermed også i udsigterne til at jeg nogensinde vil blive i stand til at afdrage pa min gæld. Jeg har varige men fra forbrydelsen og jeg lever med voldsomme smerter dagligt og kan knapt nok hænge sammen med den række af lidelser jeg døjer med konstant. Mine sygdomme forværres lige nu af min usikre og ustabile økonomi.

Jeg var for rystet over afgørelsen til at tale med [person2], og jeg ville derfor ringe og tale med en fra samme afdeling for netop at høre til praksis omkring stk. 6, som patientrådgivningens jurister havde rådet mig til. De rådede mig til at bede Gældsstyrelsen fortælle om, hvad der menes med 'sociale og andre forhold', og hvad det typisk er, der her konkret lægges vægt pa i Gældsstyrelsens. I hvert fald måtte de jo give mig nogle eksempler på andre sager. Som patientrådgivningen siger: At hvis ikke jeg hører ind under stk. 6, hvad er den så til for? Hvor meget skal et menneske være belastet for at det tæller?

Ifølge loven har I (i dette tilfælde [person2]) pligt til at indhente så tilstrækkelige mange oplysninger, at han kan træffe en materiel korrekt afgørelse. Det virker ikke på mig til, at han har gjort det.

Jeg ringede nogle dage efter afgørelsen og blev meget forundret over at opdage, at der ikke lader til at være nogen praksis eller retningslinjer for dette skøn. Ej heller for, at det skal vare en person med en vis livserfaring eller faglig lang erfaring. Jeg talte med [person3] (hun fornemmede, at jeg skrev ned undervejs og spurgte til dette, og jeg informerede hende om, at det var for at kunne citere hende korrekt i denne klage - det var hun ok med). Hun sagde følgende til mit spørgsmål om, hvorvidt [person2] havde efterlevet sin pligt om at indhente tilstrækkeligt mange oplysninger til at træffe en materiel korrekt afgørelse: "Jeg kan ikke lige sige, hvad [person2], han har tænkt - det beror kun pa, hvad [person2] har siddet og tænkt og den person, der har læst det igennem". Da jeg bad om eksempler på andre sager, sagde hun: "Det kan jeg ikke sige, der er ikke nogen facitliste - det er ud fra et skøn i den enkelte sag". Hun sagde yderligere, at hun, uden at kende min sag, nok ville have skrevet samme begrundelse som [person2], men da hun ikke havde set min sag ordentligt, kunne hun ikke sige, hvorvidt hun ville få en anden opfattelse. Jeg bad hende sige til [person2], at jeg ønskede hans begrundelse og vurdering tilsendt, da den simpelthen ikke fremgår. Den kunne han sende til min E-boks. Det ville [person3] sige til ham.

[person2] har stadig ikke sendt mig sin begrundelse/vurdering. Det brev jeg modtog fra ham med afslaget, var som nævnt præget af at være et skema, hvorved jeg kan tvivle på, om han overhovedet har vurderet på de sociale og andre forhold, jeg ønskede vurderet.

Jeg har i denne klage vedhæftet omfattende og uddybende materiale, så Gældsstyrelsen nu er ekstra oplyst til behandlingen af min sag. Jeg ønsker alt materiale medtaget og behandlet.

Følgende punkter ønsker jeg medtaget punkt for punkt og derefter sammenlagt, da de beskriver, hvad jeg dagligt lever med. Jeg er helt afkræftet og presset fra min økonomiske situation, der er grundlaget for min eksistens, forværrer mine smertetilstande, og den gør tilmed at jeg ikke kan opnå eller sågar efterleve den behandling som jeg burde få, da der ikke er økonomisk råderum til den tilrådede behandling og medicin. Jeg håber, at I vil medtage udtalelserne fra de dybt professionelle lægelige, kommunale og sociale (i form af hospitalspræsten) fagpersoner, der følger mig, i jeres vurderinger:

1. Hospitalspræst [person4] har et indgående kendskab til mig, min situation og til, hvad det vil sige at være udsat socialt. Bilag vedlagt.

2. Rådgiver [person5] følger mig og de sidste 2 akter fra ham er ligeledes vedlagt som bilag.

3. Overlæge i psykiatri [person6] opsummerer efter mit forløb hos ham, hvor han begrunder nogle af mine daglige PTSD-symptomer.

0verlæge på [universitetshospital1] i kæbekirurgi [person7] følger mig på kæbekirurgisk afdeling i [by2], hvor jeg er kronisk patient. Jeg har enorme smerter. Min kæbe er yderst hypermobil, og der er tale om en luksation (dvs. den går ud ad led, hvis jeg åbner munden mere end 2 centimeter), hvilket er ekstremt. Journalmateriale er vedhæftet. Af det fremgår det, at stress og bekymringer forværrer min tilstand. Derved også den store løbende bekymring, min gæld giver mig. En af senfølgerne efter seksuelle overgreb er kæbeproblematikker. [person7] kan kontaktes, hvis I ønsker yderligere uddybninger.

4. Information om senfølger: Vedlagt som bilag er en liste over senfølger for overgreb (jeg blev voldtaget som 14-årig også), og jeg har krydset af, hvor mange af disse jeg dagligt lider under.

5. [socialcenter]: Specialpsykolog [person8] fra [socialcenter]- [...] lavede ultimo 2018 et grundigt visitationsnotat (på daværende tidspunkt var det uklart, om jeg skulle flytte til [by3], men jeg valgte at blive i Jylland). Jeg starter behandling hos hende nu her i september, og får brug får total ro i mine omgivelser hertil.

6. Overlæge i urologi [person9]: Jeg har senest talt med [person9] d. 21. juli – jeg skal opereres her d. 31. juli. Det er det tredje indgreb på tre år. Jeg er plaget af voldsomme daglige smerter og blærekramper. [person9] henviser til, at I kan læse journalmateriale, som begrunder, at denne sygdom er stressudløst og forværres ved stress. Han kan kontaktes, hvis I ønsker yderligere uddybninger om denne kroniske sygdoms indvirkning på mit liv. Journalmateriale er vedhæftet som bilag.

7. Afdelingslæge i reumatologi [person10] følger mig i forhold til de karforsnævringer jeg har i fingrene, som efter mange undersøgelser tyder på at være stress- og angstrelaterede. Det samme gør de neurologiske symptomer i fingre, arme og ben. Det samme gælder mine vejtrækningsproblemer. [person10] kan kontaktes, hvis I ønsker yderligere uddybninger. Et samlet journalnotat vil forelægge efter d. 26. august. Bilag her vedlagt: Journalmateriale fra lungemedicinsk og neurologisk.

8. Hypermobilsyndrom: Jeg lider af udtalt hypermobilsynrom, hvorved jeg dagligt har smerter i mine led. Jeg er som sagt kronisk patient på Kæbekirurgisk afdeling på [universitetshospital1], og så har jeg haft et længere hofteforløb grundet min hypermobilitet.

9. Senest, i forbindelse med en billeddiagnostik af mine lunger, har lægerne fundet to svulster i min lever. De er godartede, men arten er endnu ikke bestemt, hvorved behandlingen stadig er uklarlagt.

10. Jeg lider også af den kroniske sygdom Lichen Sclerosis, som forværres ved stress.

11. Jeg følges af organisationen [organisation1]. [organisation1] har fokus på børn i sorg, som det også vises uddybende i [tv]-programmerne [...]. Som et led i fokus på stor sorg, der rammer i barndommen, har [organisation1] også et skarpt fokus på, hvordan udsatte børn og unge klarer sig videre i livet, og hvordan vi som samfund møder dem, der formår at bryde en negativ social arv. Det har som nævnt i min første ansøgning om eftergivelse af min gæld en økonomisk pris at bryde en negativ social arv (det viser al forskning på området). De står ofte på en så skrøbelig og spinkel grund, at det kræver indsigt at forstå, hvor tung en byrde, de lever med. [organisation1] med i min vej i livet som mønsterbryder, og jeg har løbende samtaler med leder [person11].

Kropsterapeut og medejer af [virksomhed2] [person12] følger mig ligeledes i behandling. Hun har mange års erfaring med patienter ramt af PTSD, som er hendes speciale. Hun arbejder ligeledes i tæt samarbejde med aktuelle forskere på området. Hun vurderer min krop og organer til at være i konstant ' krig ' og derved kraftigt ramt af PTSD, hvilket passer til de mange smertetilstande, jeg dagligt døjer med. Jeg har spændinger i stort set alle muskler. Jeg har brug for ro.

Denne klage er ikke lavet i overskud. Det har taget mig 3 måneder at udforme den, og jeg er mildest talt komplet ramt og udmattet af smerter og belastninger fysisk som psykisk.

Jeg håber på en grundig og saglig behandling af min sag, hvor alle punkter og bilag medtages og sammenlægges.

(...)”

Klageren har blandt andet vedlagt udskrift fra visitationssamtale med specialpsykolog [person8], hvoraf fremgår, at klageren overordnet ses at være belastet i form af primært PTSD og sekundært depressive symptomer.

Klageren har endvidere vedlagt notat fra Lungemedicinsk ambulatorium, hvoraf det fremgår, at klageren er under udredning angående lungerne, og at klageren er tydelig stresspåvirket.

Klageren har den 4. januar 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Gældsstyrelsens supplerende udtalelse:

”(...)

Mine kommentarer til Gældsstyrelsens fremsendte udtalelse til Skatteankestyrelsen:

•	Udover at Gældsstyrelsen medinddrager begrundelser der ikke er relevante ift. 13 stk. 6, da der netop ved 13 stk. 6 gælder andre faktorer, så medinddrager de ikke alle de forhold og faktorer som er relevante. Det bekymrer mig og gør mig meget modløs. Jeg er med på, at Gældsstyrelsen gerne ser gæld betalt, men deres job er også at forvalte 13 stk. 6. Som tidligere fremsendt, så tydede det på mangel på reel procedure, da jeg spurgte ind til første afgørelse.
•	Alle PTSD-symptomer er fortsat en daglig stor belastning. Gældsstyrelsen skriver sjusket og modsiger sig selv, når de først skriver, at alle symptomer vedr. PTSD er opstået efter forbrydelsen i 2018 og efterfølgende skriver, at jeg også har senfølger efter en voldtægt, som skete da jeg var 14 år. Faktum er, at jeg er ramt af begge dele. De nævner ikke mine udsatte sociale forhold, hvor jeg bærer på meget stor sorg – både over tabet af min far og det at være pårørende til en forældre med en frontallapsskade, og at jeg inden kontakt har med denne samt øvrige familie. Jeg har derfor lige holdt jul alene, hvilket er meget hårdt. Jeg fik end ikke en sms fra dem. Disse vilkår nævnes ikke med et ord ligesom det heller ikke vægtes spor, at jeg grundet forbrydelsen har måttet flytte landsdel og dermed er ramt på mine kontakter og har en særdeles udsat social situation. [person11] og [person4]s udtalelser inddrages på meget beklageligvis ikke, da de netop har fagligt belæg for at udtale sig om netop den del.
•	Gældsstyrelsen nævner, at ro vil være løsningen, men de forholder sig ikke til, at den netop ikke kan finde sted så længe, jeg er så økonomisk belastet af gæld. De medtager med andre ord ikke løsningen på det de selv nævner som værende den rette behandling.
•	Hvis det ikke står klart ud fra [person7]s udtalelse, så er min kæbesygdom ekstremt smertefuld og en daglig funktionsnedsættelse, der ofte gør, at jeg intet kan. Mine tininder hæver op, og jeg har spændingshovedpine, muskelsmerter og kraftige smerter i leddet, grundet mangel på brusk. [person7] uddyber som nævnt gerne yderligere. Kæbelidelser er meget smertefulde, og bekymringer - særligt vedrørende grundlæggende vilkår - er en yderst forværrende komponent.
•	Min blæresygdom, som er meget invaderende og også en autoimmun lidelse, der forværres ved stress, nævnes ikke af Gældsstyrelsen. Jeg er dagligt meget plaget af den og har store smerter og gener. Ro vil kunne hjælpe.
•	Usikkerhed omkring mine grundlæggende vilkår er en belastning, der forværrer de i forvejen voldsomme smerter. Helt aktuelt har jeg forværring i karforsnævringerne i mine fingre og efter en snak med reumatologisk sygeplejerske, skal jeg overveje at blive henvist igen. De neurologiske symptomer er stadig kraftige også. Det hele forværres ved stress, angst og nervøsitet. Jeg har brug for den ro, som lægerne anbefaler.
•	Gældsstyrelsens begrundelse udebliver. Der står bare, at Gældsstyrelsen ikke finder, at der er tale om alvorlig psykisk eller fysisk sygdom. Der står ikke, hvorfor? Der er ingen sammenlægning af alle disse smertefulde og kroniske elementer eller yderligere begrundelse, hvorved jeg føler mig totalt fejet af igen.
•	Gældsstyrelsen henviser til Jobcentret, der i sommers bad om en lægeattest. Det er en standartprocedure ved sygdomsforløb, at dette skema udfyldes. I mit tilfælde følges jeg af en række speciallæger, der kender deres specialer og sygdomme til fulde og tilmed kender mig og mine smertetilstande over lange perioder og/eller år. De har givet sig tid til at uddybe for at Gældsstyrelsen kunne få det fagligt mest optimale grundlag for at træffe en beslutning, men alligevel benævnes ingen af disse udtalelser ikke – den reumatologiske og den neurologiske del nævnes slet ikke, selvom det er mine fingres funktionsniveau og jeg stadig ikke kan tyde min skrift, har rystelser og smerter og føleforstyrrelser non stop ud over karforsnævringerne. Jeg ser det derfor som ekstremt selektivt, at Gældsstyrelsen nævner en standart lægeattest. Da det er et stort lægehus, har jeg kun været inde hos [person13] én gang før i forbindelse med, at jeg oveni i det hele blev opereret i min hånd i november (et forløb, der fortsætter da en sene nu sidder forkert og jeg har skinne på i 6 uger, før der tages stilling til, om der skal opereres igen). Vi havde en fin snak, selvom det var svært at nå omkring alle de autoimmune lidelser, jeg døjer med. [person13] ser det som vigtigt, at jeg får komplet ro, og at jeg kan følge min behandling i [by4] (ugentligt ved [socialcenter]) og efterleve, hvad de anbefaler for min behandling. Deres nylige udtalelse er som nævnt vedhæftet, og den ønsker jeg medtaget. Jeg har ligeledes vedlagt lægeattesten, som nu hermed også er en del af sagen, og den peger lægeligt og behandlingsmæssigt på, at jeg belastet betydeligt ved at have denne store gæld, og at den forværrer mine mange symptomer og lidelser/smerter.

(...)”

Klageren har blandt andet vedlagt attest dateret den 23. november 2020, hvoraf det blandt andet fremgår, at klagerens primær diagnose er PTSD, og sekundære diagnoser er hypermobil, kronisk cystit, lichen sclerosis samt abrasion (30 % nedsat syn venstre side). Derudover fremgår det, at klageren anbefales absolut ro til at fokusere på sit behandlingsforløb ved Center for Voldtægts ofre, samt at dette uden tvivl vil have effekt på klagerens somatiske gener over tid.

Klageren har endvidere vedlagt udtalelse fra klagerens psykolog, hvoraf fremgår, at klageren er belastet fysisk såvel som psykisk af en række særdeles alvorlige begivenheder i hendes tidligere såvel som nuværende liv. Det fremgår endvidere, at klagerens økonomiske situation også ses at spille en væsentlig rolle i forhold til at skabe uro og usikkerhed, hvilket belaster hendes tilstand betydeligt.

Klageren har endvidere den 31. januar 2021 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

1.Begrundelser udebliver -Begrundelsen udebliver fortsat fra Gældsstyrelsen, og min grundige indsendte bilag inddrages ikke hverken samlet eller hver for sig (jeg havde forespurgt begge dele). Det fremgår derved ikke, hvad Gældsstyrelsens sætning: vi vurderer ikke, at der i særlig grad – beror på. Det er en hån mod både mig og mod de fagfolk, der følger mig. De begrunder netop, at der er tale om særlig grad (både fysisk, psykisk og socialt), og de gør det på saglig og professionel vis udfra grundigt kendskab til mine lidelser og min situation. Gældsstyrelsen har ikke inddraget disse fagfolks grundige og oplysende specialviden, men ved Gældsstyrelsens afslag, må de formodes at være uenige med disse fagfolk? Det fremgår ikke hvor og i hvad uenigheden ligger, for Gældsstyrelsen fremsætter ikke et eneste sagligt modargument for at begrunde deres beslutning om afslag. Kun sundhedsfaglige argumenter kan vel sagligt begrunde dette afslag, med mindre det alene skal bero på [person14]s `synsning´ om, hvad han lige lægger i de to ord: særlig grad (han uddyber i øvrigt heller ikke noget om, hvordan han personligt forstår dette begreb, eller hvorfor han vurderer alle mine smertetilstande til ikke at høre ind under dette). Det fremgår heller ikke, hvorvidt [person14] har konfereret med en kæbekirurg, en urolog, en psykolog og en psykiater med speciale om PTSD, en reumatolog, en neurolog og en håndkirurg, som alle er uenige i disse smertetilstandes omgang og invaliderende indvirkning på mig? Han er jo i besiddelse af en række ekspertudtalelser, og det er fagfolk, der følger mig nøje, og deres arbejde og saglige informative erklæringer fejes af vejen uden videre bemærkninger fra [person14]. Det fremgår intet sted, hvad [person14] har inddraget for fagligt belyse (udover hvad jeg har fremsendt, som jo belyser det grundigt) hvor udsat jeg er socialt, somatisk og psykisk, eller hvorvidt han selv besidder en sundhedsfaglig og social indsigt og viden, der kan modargumentere overlæger og specialpsykologer? [person14] efterlever heller ikke at sammenlægge omfanget.

2. Nytilkomne oplysninger ignoreres - Gældsstyrelsen forholder sig ikke til det nytilkomne. End ikke det dokument, som de selv begrundede som værende et vigtigt dokument. Et dokument (lægeattest fra 23. november) som begrunder, at min primære behandling er hos [socialcenter] (hvilket nu er opgraderet til to gange ugentligt) og derved skal denne attest sammenlægges med [socialcenter]s udtalelse fra d. 21. december, hvor de begrunder at min store gæld netop har indvirkning på mine kroniske lidelser og mine muligheder for smertelindring fysisk som psykisk. Jeg ved ikke, hvorfor [person14] ikke forholder sig til disse oplysninger, da han jo selv fremspurgte lægeattesten. Har han glemt det? Eller indeholdt lægeattesten ikke noget, [person14] ønskede at medtage? For mig at se, viser det en meget stor grad af usaglighed, og jeg er dybt forfærdet over, at stå i en så tragisk situation og blive fejet af på så selektiv og sløset vis.

3. Er dette ikke i særlig grad?

1. Blæresygdom (interstitiel cystitis – tre indgreb på tre år – daglige smerter og løbende blærekramper – stærke smerter og kronisk – smerter tiltager som blæren fyldes)
2. cyste i nyre
3. Kæbesygdom (nej ikke bare hævede tindinger – det er invaderende smerter, der, som [person7] også påpeger - det påvirker mit daglige funktionsniveau – sågar kan det i sig selv gøre, at jeg intet kan visse dage), 2 diagnoser (sygdom i kæbeled og muskulære spændinger og smerter). Bedst at vente med eventuel operation til efter jeg er 40 år, da det ikke er uden risiko. Stress forværrer.
4. Hypermobilsyndrom (i udtalt grad) skader smerter løbende (langt hofteforløb bl.a. nyligt knæ). Så udtalt, at det ligger på grænsen til Ehlers Danloss, som jeg har været udredt for, da det i mit tilfælde netop er ekstremt udtalt.
5. PTSD – invaderende – søvn, hjertebanken, angst, undgåelsesadfærd, mister appetit og har flashbacks. [socialcenter] optrapper nu mit forløb med to gange behandling hver uge, da jeg er så ramt, som jeg er.

6. Lunger – kliniske fund - fortsat i udredning
7. Blodkar (perifere og mellemstore) – angst og stress får kar til at trække sig sammen (billede af min pegefinger (som begge pegefingre sommetider ser ud vedlagt til slut i dette dokument).
8. Nerver – rystelser i fingre fortsat. Konstante og til tider vildsomme. Kan skrive på tastatur, men oftest ikke i hånd.
9. Lever – svulster, der følges på gastromedicinsk afd. Næste scanning er i april.
10. Mave – smerter, forstoppelse – syre. Følges på gastroafd. Forværres ved stress.
11. Lichen sclerosis – hudsygdom blusser op ved stress og gør ondt. Går til kontroller på gynækologisk.
12. Underliv – voldsomme spændinger, som forværres yderligere ved stress. Forværret markant efter forbrydelsen.
13. Øje – syn nedsat med 30 procent på venstre øje – skade på hornhinden. Følges ambulant ved øjenlæge. Daglig svie og er lysfølsom.

14. Hånd – nervesmerter der stråler op i armen. Sene sidder forkert – forløb uvist men et er muligt, at ny operation er nødvendig. Pt. i skinne 24 timer i døgnet -højre hånd. Stærke smerter.
15. Sociale faktorer: Jeg er meget udsat socialt – udover akterne fra sygedagpengehuset og fra de beskrivelser, jeg selv har indsendt, forelægger der også erklæringer fra både hospitalspræst og [person11] fra [organisation1], som hver især følger mig.
16. Familiært: Jeg står helt alene.
17. Pårørende til senhjerneskade (mor)
18. Pårørende til selvmord (far)
19. Offer for grov forbrydelse – gruppevoldtægt i 2018.
20. Voldtægtsoffer – seksuelt overgreb da jeg var 14 år.
21. Ny landsdel – er flyttet væk fra gerningsmændene og deres netværk.
22. social arv: Jeg har brudt en negativ social arv ved at uddanne mig på højt niveau – det har, efter henvisning til al tænkelig forskning på dette område – en økonomisk pris.
23. Min gæld påvirker mit helbred, min sociale skrøbelige situation i en yderligere negativ retning og forværrer min tilstand og mulighed for at følge min behandling og få ro.

4. Mangel på procedure

Dette synes [person14] ikke er i særlig grad (dermed ikke overraskende at hans unge underordnede heller ikke synes det). Det vidner om en arbejdsgang, hvor Gældsstyrelsen blot ønsker en sag som denne ekspederet hurtigt, og hvor det er så elastisk, hvad man kan dreje ind under et afslag, så man som borger kan blive i tvivl om, hvor meget der egentlig skal til for at høre ind under dette. Det afhænger jo så desværre af, hvad [person14] synes at lægge i begrebet særlig grad. For som jeg citerer fra start (fra da jeg ved første afslag ringede og talte med en medarbejder, [person3]) blev jeg mødt med sætningen: ”Jeg ved ikke lige hvad [person2] har tænkt lige der” – [person3] havde dermed intet begreb om, hvad særlig grad er, og [person2] har jo heller ikke uddybet det. Og måske forståeligt nok, når en chefkonsulent som [person14] heller ikke har det.

Andet end at han i hvert fald ikke synes, at min situation helbredsmæssigt og socialt hører ind under det. Jeg finder det dybt bekymrende, at en chefkonsulent har denne tilgang, for det sætter en standart og forklarer dermed højst sandsynligt også det allerførste afslag, hvor [person2] slet ikke behandler min sag som en 13 stk. 6 sag. Der er ingen procedure for dette, virker det som om. De kunne ikke henvise til andre sager, hvorved det er yderst relevant at se på arbejdsgangen og håndteringen.

Her nedenfor er der foto af mine karforsnævringer, – jeg mister løbende lidt af de fingre ved stress.

[Billede udeladt]

Jeg ser frem til, at sagen fortsat behandles og glæder mig over, at den af Skatteankestyrelsen er vurderet til at skulle afgøres i Landsskatteretten. Jeg håber på en hurtig proces, da jeg fortsat er meget belastet af min situation.

(...)”

Klageren har vedlagt udtalelse fra psykolog ved [socialcenter] [...] dateret den 28. januar 2021, hvoraf fremgår, at klagerens behandling ændres fra en gang ugentligt til to gange ugentligt af hensyn til det vurderede behandlingsbehov.

Klageren har endvidere vedlagt lægeerklæring dateret den 17. februar 2021, hvoraf fremgår, at klageren har rystelser i fingrene, føleforstyrrelse i fingrene, problemer med finmotorikken, forværrede blæresmerter, spændinger i underlivet, mavesmerter, fordøjelsesproblemer, søvnproblemer, hjertebanken, mareridt, oplevelser af flashbacks, spændingshovedpine, træthed, angstsymptomer og vejrtrækningsproblemer. Det fremgår endvidere, at en del af klagerens lidelser er kroniske, samt at det skønnes, at klageren skal have langvarig behandling.

Klageren oplyste ved telefonsamtale den 22. februar 2021, at hendes sygdomme er blevet forværret på grund af stress. Klageren fremsendte samme dag notat fra jobcenteret, hvoraf en gennemgang af klagerens forhold fremgår. Det fremgår endvidere heraf, at jobcenteret under den aktuelle sygemelding ikke har iværksat indsatser, da fokus er på ro til den igangværende behandling i [by4] samt fokus på udredning og behandling på diverse somatiske afdelinger.

Klageren oplyste ved telefonsamtale den 22. marts 2021, at klageren afventer et møde vedrørende hendes arbejdsfunktion, men at det ved seneste møde blev udtalt, at hun på nuværende tidspunkt ikke har en arbejdsevne, og at hun som minimum de næste tre år skal koncentrere sig om sin behandling og ikke sin arbejdsevne.

Klageren har den 16. juni 2021 fremsendt resultat af møde i rehabiliteringsteam, hvoraf det fremgår, at klageren indstilles til førtidspension. Det fremgår endvidere, at der er lagt vægt på klagerens samlede situation, herunder sygdomshistorikken og klagerens sociale livsvilkår.

Den 5. juli 2021 har klageren endvidere fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Bemærkninger til de netop fremsendte journalnotater:

-I notatet fra Smertecentret v/ overlæge [person15] står der, at jeg er `en social meget aktiv pige´. Jeg bruger jo desværre mest tid på at have ondt og er derfor meget begrænset i min kontakt til omverdenen. Men det er korrekt, at jeg har nære venner både i [by3] og Spanien og at jeg holder kontakten med disse. Det er ligeledes korrekt, at jeg har fået sociale kontakter og nye bekendte her i [by1]. Jeg ville bare lige udpensle dette, så kommentaren ikke kan virke misvisende i forhold til, hvor invalideret jeg er af mine daglige mange smerter og hvor alene jeg står og stort set hele tiden er. Nu har jeg jo desværre i denne sag oplevet helt utrolig selektivitet fra Gældsstyrelsens side i form af ikke at forholde sig til i hvor særlig grad mine vilkår er belastede og hvor udsat jeg er. I stedet er der blevet håndplukket ud fra en procedure, der ikke har været fokuseret på paragraf 13 stk. 6.

-Jeg har overhovedet ikke gang i min selvstændige bibeskæftigelse. Jeg er lige blevet tilkendt førtidspension, grundet kroniske sygdomme og enorme smerter – jeg har ikke gang i selvstændig bibeskæftigelse ved siden af. Hvad jeg siden forbrydelsen tjente skal udelukkende ses som værende på trods af min udsatte situation (socialt, psykisk og fysisk) og ikke som et udtryk for noget overskud eller bevis på funktionsniveau. Tværtimod har jeg måtte overleve så godt jeg kunne, men desværre har det jo også sat sine utroligt mange spor i tilkomne stresslidelser. Jeg har brug for komplet ro til at passe mine behandlinger, og jeg kan ikke tåle at blive presset i bund økonomisk. Alene [person14]s kommentarer - som jeg finder langt under lavmålet, da de igen er en ignorering af paragraf 13 stk. 6 - om afdrag og dermed udsigt til yderligere pres, har forværret mine symptomer (hjertebanken, karforsnævringer i fingrene, blæresmerter og maveproblemer). Jeg har brug for komplet ro til at følge mine behandlinger.

(...)”

Samt følgende bemærkninger:

”(...)

NB. Fremtidige udgifter til både medicin og til behandlinger såsom fysioterapi med mere vil blive en del af mit budget. Det ønsker jeg at påpege. Medicinudgifter vil cirka være omkring 300 kroner om måneden, og behandlinger er mere uvist, men ud fra gældende priser på fysioterapi med henvisning, cirka 180 kroner (fibromyalgi og hypermobilitet giver ikke adgang til vederlagsfri behandling) vil 4 behandling om måneden være 720 kroner. Andre hjælpemidler og behandlinger kan blive relevante og vil også kunne udgøre en økonomisk udgift.

(...)”

Vedlagt bemærkningerne var blandt andet skrivelse fra jobcenteret, hvoraf fremgår, at klageren med virkning fra den 1. juli 2021 er tilkendt førtidspension.

Klageren har ved telefonsamtale den 5. juli 2021 oplyst, at hun har særlige udgifter, som skal medtages i budgettet, som vedrører hendes transport fra [by1] til [by4], hvor hendes behandling foregår. Klageren oplyser, at hun tager toget til [by4] to gange ugentligt for at få sin behandling, og at det koster ca. 150 kr. hver vej.

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det fremgår af Gældsstyrelsens supplerende udtalelse af 22. juni 2021, at Gældsstyrelsen på baggrund af, at klageren er blevet tilkendt førtidspension, har beregnet en betalingsevne på 4.045 kr. pr. måned.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at hun ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til Gældsstyrelsens beregning af klagerens betalingsevne.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et relevant forhold i den vurdering kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Henset til det oplyste om klagerens helbredsmæssige og sociale forhold finder Landsskatteretten, at der foreligger sådanne forhold, der i særlig grad taler for at eftergive klagerens gæld til det offentlige.

Landsskatteretten ændrer derfor Gældsstyrelsens afgørelse således, at klagerens gæld til det offentlige eftergives.