Kendelse af 14-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2022

Journalnr. 20-0092659

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet skal tilbagebetale 80.674 kr. i eksportgodtgørelse.

Landsskatteretten ændrer Motorstyrelsens afgørelse, hvorefter der ikke er et tilbagebetalingskrav.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS tog den 15. marts 2019 et køretøj i bytte i forbindelse med en bilhandel.

Den 12. april 2019 solgte [virksomhed1] ApS køretøjet til en køber bosat i Tyskland. Eksportsagen blev håndteret af [virksomhed1] ApS’ søsterselskab, [virksomhed2] ApS (herefter ”selskabet”).

Selskabet er et anpartsselskab, og har ifølge CVR-registret til formål at udøve virksomhed med reparation af automobiler og hermed beslægtet virksomhed.

Ifølge CVR-registeret har selskabet og [virksomhed1] ApS samme ejer. I forbindelse med eksportsagen udstedte selskabet en kreditnota til [virksomhed1] ApS på 80.674 kr. den 3. april 2019. Selskabet anførte 80.674 kr. på månedsangivelsen for april 2019.

Motorstyrelsen traf den 22. september 2020 afgørelse om, at selskabet skulle tilbagebetale 80.674 kr. i for meget udbetalt eksportgodtgørelse.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen traf den 22. september 2020 afgørelse om, at selskabet skal tilbagebetale 80.674 kr. i eksportgodtgørelse.

Som begrundelse herfor har Motorstyrelsen anført følgende:

”Den 3. april 2019 sætter I køretøjet på jeres månedsangivelse.

Den 27. september 2019 modtager I et brev med besked om, at køretøjet er udtaget til en pristjekkontrol, og I skal indsende dokumentation for ejerskab, udførsel og værdifastsættelsen inden fristens udløb. Derudover orienteres I om, at I vil modtage et forslag til afgørelse om tilbagebetaling af eksportgodtgørelsen, hvis vi ikke hører fra jer.

Den 1. oktober 2019 sender I dokumentation ind pr. mail.

Den 10. juni 2020 sender vi jer vores forslag til afgørelse om, at I skal betale eksportgodtgørelsen tilbage. I forslaget skriver vi, at I har mulighed for at komme med bemærkninger, og at vi herefter vil træffe afgørelse i sagen.

Den 11. juni 2020 modtager vi en mail med oplysning om, at I vil sende yderligere materiale til sagen.

Den 22. juni 2020 beder I om fristforlængelse til midt i juli måned for indsendelse af yderligere dokumentation. Fristen forlænges til 15. juli 2020.

Den 13. juli 2020 har vi modtaget jeres bemærkninger og yderligere dokumentation til sagen.

Den 13. august 2020 sender vi jer et fornyet forslag til afgørelse om, at I skal betale eksportgodtgørelsen tilbage. I forslaget skriver vi, at I har mulighed for at komme med bemærkninger, og at vi herefter vil træffe afgørelse i sagen.

Den 25. august 2020 har vi modtaget jeres bemærkninger til sagen.

Fremsendt dokumentation den 1. oktober 2019:

Dokumentation for ejerskab:

Dansk registreringsattest

Dokumentation for udførsel:

En mail om, at I har udført køretøjet på jeres egne prøveskilte
Slutseddel mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] dateret den april 2019 på 20.800 kr. eller 2.800 EUR. Der er et stempel fra Automobile
[virksomhed4] og en underskrift af [person1].

Derudover har vi modtaget følgende dokumentation:

Kreditnota nr. 346 mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS dateret 3. april 2019 på et beløb svarende til eksportgodtgørelsen.
Dokumentation for pris
Synsrapport
Toldsynsrapport

Fremsendt dokumentation den 13. juli 2020:

Dokumentation for ejerskab:

Faktura mellem [virksomhed1] og [person2] dateret den 15. marts 2019

Dokumentation for udførsel:

Slutseddel mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] dateret den april 2019 på 20.800 kr. eller 2.800 EUR. Der er et stempel og underskrift fra [virksomhed5].
Slutseddel påført faktura stempel mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] dateret den 12. april 2019 på 20.860 kr. eller 2.800 EUR. Den er stemplet og underskrevet af [virksomhed1] ApS.
Kopi af kontokort fra [virksomhed1] ApS der viser, at der er bogført 2.800 EUR fra [...] den 12. april 2019 i kassen. Der er ikke henvisning til køretøj, men beløb og afsender passer.
Erklæring fra [virksomhed4] dateret den 26. juni 2020 på, at køretøjet blev leveret den 12. april 2019 af [virksomhed1]. To print fra Erhvervsstyrelsen vedr. [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS som viser, at [virksomhed6] ApS indgår i ejerkredsen for begge virksomheder.

Fremsendt dokumentation den 25. august 2020:

Dokumentation for at den udenlandske køber har solgt køretøjet videre i Tyskland den 23. april 2019.
Kopi af kontokort fra [virksomhed1] ApS der viser, at der er bogført 2.800 EUR fra [...] den 12. april 2019 i kassen. Der er ikke henvisning til køretøj, men beløb og afsender passer.
Slutseddel påført faktura stempel mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] dateret den 12. april 2019 på 20.860 kr. eller 2.800 EUR. Den er stemplet og underskrevet af [virksomhed1] ApS.
Slutseddel mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] dateret den april 2019 på 20.800 kr. eller 2.800 EUR. Der er et stempel og underskrift fra [virksomhed5].
Erklæring fra [virksomhed4] dateret den 26. juni 2020 på, at køretøjet blev leveret den 12. april 2019 af [virksomhed1].

Bemærkninger til sagen

I jeres bemærkninger af 25. august 2020 skriver I følgende:

I sagen vedhæfter jeg kontrakt på det videresalg, som den tyske køber foretog af køretøjet.

Jeg er ikke en ørn til tysk, men kan dog udlede at sælger- og køretøjsoplysninger matcher.

Jeg kan ligeledes se, at aftalen er underskrevet 23. april 2019, og altså samme måned som køretøjet var på månedsangivelsen i april 2019.

Dette nye bilag, sammenholdt med:

  1. købererklæring om levering 12. april 2019
  2. salgsfaktura udstedt af mit medlem til køber i Tyskland ([...]) den 12. april 2019, stor kr. 20.860 eller 2.800 EURO
  3. kontoudtog med bevægelser der viser, at mit medlem den 12. april modtog 2.800 (EURO) fra [...]

medfører efter min bestemte opfattelse, at det nu må anses som tilstrækkeligt dokumenteret, at bilen var udført af landet inden 15. maj 2019, således at afgørelsen herefter kan isoleres til alene af være et spørgsmål om ejerskabsproblematikken.

Begrundelse

Motorstyrelsen afgør, på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at det materiale dokumenterer, at I ikke er de retmæssige ejere af køretøjet. Derudover viser dokumentationen, at køretøjet er udført af Danmark, men at udførslen, herunder salget, ikke er fortaget af jer.

Vi vurderer, at jeres bemærkninger og yderligere indsendt dokumentation for videresalget i Tyskland har betydning i forhold til, at vi anser køretøjet for udført af Danmark indenfor de gældende retningslinjer.

Derimod viser dokumentationen, at I ikke er retmæssige ejere af køretøjet.

Jævnfør Registreringsafgiftslovens § 7 c stk. 2 og SKAT meddelelse SKM2016.369.SKAT af 31. august 2016 om ejerskab skal den, som anmoder om eksportgodtgørelse fremlægge dokumentation for, at pågældende har ejendomsretten til køretøjet, hvis anmoder ikke er identisk med den, der står som indehaver af registreringsattesten.

I jeres bemærkninger den 13. juli 2020 forklarer I, at køretøjet på udførselstidspunktet er ejet af [virksomhed1] ApS, men eksporteret af selskabet [virksomhed2] ApS. Som dokumentation medsender I en kreditnota, hvor registeringsafgiften går fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] ApS. I oplyser om, at der er tale om koncernforbundne selskaber, hvor den reelle ejer af begge selskaber er den samme, og at eksportgodtgørelsen tilfalder den reelle ejer, hvilket I mener, er i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven § 7c´s ordlyd. I oplyser desuden, at virksomheden gennem flere møder med SKAT har fået den opfattelse, at SKAT ikke havde nogen indvendinger hertil.

Motorstyrelsen gør opmærksom på, at jeres anvendte metode ikke er i overensstemmelse med reglerne for anvendelse af Selvanmelderordningen. Det er ikke tilladt at sætte køretøjer på månedsangivelsen, som ikke er ejet af den pågældende selvanmelder, da det fremgår af Registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 2, at eksportgodtgørelsen udbetales til køretøjets ejer.

Alle pristjekkontrol sager vurderes på et individuelt og konkret grundlag.

Det faktum, at der ikke tidligere er gjort opmærksom på, at I anvender en praksis, som ikke er i overensstemmelse med reglerne for pristjek, bevirker ikke, at den er blevet godkendt.

Vi har modtaget dokumentation for, at køretøjet er ejet af [virksomhed1] ApS og at det er [virksomhed1] ApS, som har stået for salget og udførslen til udlandet. Udførslen er sket indenfor de gældende retningslinjer.

Motorstyrelsen afgør, på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at det fremsendte dokumentation viser, at I ikke er de retmæssige ejere af køretøjet, og at I dermed ikke er berettiget til eksportgodtgørelse.

Selvom Motorstyrelsen har set på sagen nu, udelukker det ikke, at der senere kan foretages yderligere kontrol indenfor Skatteforvaltningens myndighedsområde.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at eksportgodtgørelsen på 80.674 kr. ikke skal tilbagebetales.

Som begrundelse herfor har selskabets repræsentant anført følgende:

”Bilen var på udførselstidspunktet ejet af [virksomhed1], men blev eksporteret af selskabet [virksomhed2] ApS. Der er tale om forbundne selskaber, hvor [person1] er registreret som reel ejer af begge selskaber.

Den reelle ejer af de ovennævnte selskaber er ligeledes indehaver af selskaberne [virksomhed7] CVR [...1] og [virksomhed8] CVR [...2]. Alle selskaber opererer i bilbranchen, og det er klagers opfattelse, at sammenslutningen af selskaber i denne sammenhæng skal anses som en koncernlignende konstruktion.

Der er en betydelig mængde koncernintern handel i sammenslutningen af selskaber. Blandet andet af den årsag, at man har valgt, alene at lade et enkelt selskab i koncernen registrere efter registreringsafgiftsloven § 14.

Via koncerninterne handler har man på den måde ønsket at befuldmægtige et enkelt selskab i koncernen til at forestå det administrative og formelle i forbindelse med eksportsager, og efterfølgende kanalisere godtgørelsen tilbage til rette selskab via koncerninterne handler.

Koncernen har indrettet sig på den måde af flere årsager. Dels er det af indlysende årsager administrativt og økonomisk besparende alene at have en selvanmeldertilladelse i et enkelt selskab, og dels har virksomhedens finansieringsforbindelse anmodet om denne indretning.

Virksomheden er gennem flere møder med SKAT blevet bibragt den opfattelse, at SKAT heller ikke havde nogen indvendinger hertil, ligesom det må understreges, at der ikke er sket nogen uberettiget berigelse, ligesom der heller intet unddragelsesforsæt kan spores i konstruktionen, som til fulde har legale og anerkendelsesværdige formål.

I den konkrete sag har forløbet været, at den pågældende bil indgik som byttebil i en handel mellem [virksomhed1] ApS og [person2] den 15. marts 2019 (bilag 1).

[virksomhed1] ApS solgte efterfølgende køretøjet til en køber bosiddende i Tyskland umiddelbart efter (bilag 2).

Den praktiske gennemførelse af eksportsagen legitimerede man dog søsterselskabet [virksomhed2] ApS til at håndtere. Til dokumentation af realiteten i de foretagne dispositioner, fremlægges som bilag 3 en kreditnota udstedt af [virksomhed2] ApS, hvorefter registreringsafgiften blev kanaliseret videre til den

formelle ejer [virksomhed1] ApS.

Det bemærkes ligeledes, at I alle tilfælde er eksportgodtgørelsen tilfaldet den ultimative reelle ejer, i overensstemmelse med formålet med registreringsafgiftsloven § 7c.

2: Klage

Det fremgår af registreringsafgiftsloven (Regal) § 7c, stk. 2, at registreringsafgiften udbetales til køretøjets ejer.

Juridisk Vejledning I.A.1.6. yder ikke noget supplerende fortolkningsbidrag af betydning, til fastlæggelse af rækkevidden af ejerbegrebet.

Den nuværende version af registreringsafgiftsloven § 7c, stk. 2 lyder således:

Regal § 7c, stk. 2 (gældende):

Afgiften udbetales til køretøjets ejer. Er ejeren omfattet af lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., udbetales afgiften efter den lov. Afgiften udbetales senest 9 uger efter modtagelsen af dokumentation i henhold til stk. 1. Såfremt told- og skatteforvaltningen ikke kan godkende dokumentationen eller på grund af modtagerens forhold ikke kan foretage den nødvendige kontrol af køretøjets værdi på udførselstidspunktet, afbrydes fristen, indtil den nødvendige dokumentation foreligger eller kontrollen kan foretages. Udbetalingsfristen i 3. pkt. suspenderes med henblik på modregning i godtgørelse af afgiften efter § 7 b i tilfælde, hvor der er behov for nærmere undersøgelser af konstaterede restanceforhold til det offentlige. Suspensionen efter 5. pkt. skal være så kort som muligt og må ikke overstige 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen om godtgørelse efter stk. 1

Præciseringen af, at afgiften udbetales til køretøjets ejer, blev indført med Lov 2008-12-19 nr. 1338 om ændring af lov om registrering af køretøjer, færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love.

Forud for ændringsloven af 2008 havde den tilsvarende bestemmelse følgende ordlyd:

Regal § 7c, stk. 2 (historisk):

Stk. 2. Afgiften udbetales senest 3 uger efter modtagelsen af dokumentation i henhold til stk. 1. Såfremt told- og skatteforvaltningen ikke kan godkende dokumentationen eller på grund af modtagerens forhold ikke kan foretage den nødvendige kontrol af køretøjets værdi på udførselstidspunktet, afbrydes fristen, indtil den nødvendige dokumentation foreligger eller kontrollen kan foretages.

Uanset det ikke tidligere fremgik af bestemmelsens ordlyd, at udbetalingen skulle ske til køretøjets ejer, var det utvivlsomt også tilfældet forud for præciseringen i 2008.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den i 2008 indførte præcisering af, at godtgørelsen udbetales til ejeren, primært er sket af hensyn til at fremtidssikre muligheden for lånefinansiering af bilparken.

Det fremgår ligeledes, at præciseringen er begrundet med, at det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer, af hensyn til dækningsrækkefølgen efter opkrævningsloven.

Uanset disse motivudtalelser synes noget selvmodsigende, i forhold til det erklærede formål, i den forstand at præciseringen af ”ejerbegrebet” ikke umiddelbart ses at være relevant i forhold til beskyttelse af konkurrerende rettigheder, kan der ikke være tvivl om, at de overordnede formål og hensyn har været sikring af rettigheder, i situationer hvor tredjemand eller det offentlige havde registreret rettigheder over køretøjet.

Formålet har ikke været at opstille en rigid blokering at eksportørens mulighed for at indrette sig på en administrativ hensigtsmæssig måde, når der ikke er nogen hensyn, herunder hensyn til konkurrerende rettigheder, der taler imod.

Det kan da også umiddelbart konstateres, at bestemmelsen ikke – efter sin ordlyd – opstiller noget forbud mod, at den ultimative ejer, [person1], kan udøve sit ejerskab gennem et ham ligeledes tilhørende søsterselskab, ligesom der heller ikke kan indlæses noget forbud mod, at ejeren kan ansøge via en fuldmægtig, navnlig ikke i en situation, hvor der ikke er registreret andre rettigheder i køretøjet.

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser (nr. 13-16) kan da også spores en adgang til betydelig fleksibilitet med hensyn til udbetalingen.

Det fremgår eksempelvis, at flere ejere kan aftale mellem sig, hvem udbetaling skal ske til. Det fremgår ligeledes, at indehaveren af en partiel rettighed kan meddele forvaltningen tilladelse til, med frigørende virkning at udbetale et overskudsbeløb til ejeren.

Det gøres på den baggrund gældende, at det afgørende formål med bestemmelsens ordlyd er at sikre andre rettighedshavere. Der kan ikke fortolkes noget forbud mod, at ejeren kan legitimere en fuldmægtig til at ansøge og/eller modtage en godtgørelse på ejerens vegne. Det kan navnlig ikke udledes et sådant forbud, ved en formålsfortolkning af de gældende regler, og yderligere navnlig ikke i situationer, som den foreliggende, hvor der ikke er registrerede konkurrerende rettigheder at tage hensyn til.

I forlængelse heraf gøres det subsidiært gældende, at Registreringsafgiftsloven § 7c, stk. 2 alene regulerer, hvem der kan modtage godtgørelsen.

Bestemmelsen regulerer ikke, hvem der kan indlevere ansøgningen.

Der er således ikke noget substantielt til hinder for, at Motorstyrelsen kunne have anset ansøgningen som indleveret på vegne af [virksomhed1] ApS, og herefter foretaget udbetaling til [virksomhed1] ApS, uanset ansøgningen formelt var indleveret af [virksomhed2] ApS.

Det skal i den forbindelse understreges, at alle øvrige materielle eksportbetingelser ubestrideligt er opfyldt og dokumenteret, ligesom parterne har været enige om værdiansættelsen. Det er således helt utvivlsomt at der forligger en situation, der i sin materielle substans bør udløse eksportgodtgørelse.

At nogle supplerende formelle regler om den praktiske procedure muligvis ikke er overholdt, ses ikke at ændre på dette grundlæggende udgangspunkt. Det bemærkes supplerende, at forvaltningen har en vejledningspligt, som ikke ses at være overholdt i dette tilfælde.

At forvaltningen herefter indtager en formalistisk holdning til, hvem udbetalingen formelt sker til, forekommer at være udtryk for en helt unødigt rigoristisk regelopfattelse, som ikke tilgodeser nogen anerkendelsesværdige hensyn. Navnlig ikke, når det kan lægges til grund, at ejeren legitimerer [virksomhed2] som fuldmægtig, og i øvrigt erklærer at være indforstået med, at eksportgodtgørelsen med frigørende virkning kan udbetales til [virksomhed2] ApS.

Det bemærkes selvstændigt, at såfremt afslaget fastholdes, så opnår forvaltningen en uberettiget berigelse, idet der jo helt ubestrideligt foreligger en situation, som i sin materielle substans udløser eksportgodtgørelse. Forvaltningen har en pligt til, ikke at berige sig på bekostning af en borger. Såfremt forvaltningen ikke vil anerkende et fuldmagtsforhold, skal forvaltningen på anden vis arbejde for at sikre, at disse midler finder frem til rette ejermand.

Allerede af den årsag bør Motorstyrelsen udøve sin vejledningsforpligtelse og sikre, at der sker udbetaling, og om ikke andet, så til [virksomhed1] ApS. Det gøres gældende, at der ikke umiddelbart ses at være noget afgørende til hinder for, at denne vejledningspligt også kan udøves med tilbagevirkende kraft, navnlig ikke, når man også indvejer almindelige formåls- og hensynsbetragtninger.

Af de ovennævnte årsager er det derfor samlet set min opfattelse, at afgørelsen er forkert, og at Motorstyrelsen under alle omstændigheder skal udøve sin vejledningspligt på en sådan måde, at forvaltningen ikke opnår en uberettiget berigelse på bekostningen af en borger i en situation som den foreliggende.”

Motorstyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens har den 12. oktober 2021 modtaget Motorstyrelsens bemærkninger til Skatte-ankestyrelsens indstilling af 29. september 2021 i sagen. Motorstyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling, og har fremsendt følgende bemærkninger:

”Motorstyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet.

Det fremgår videre af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, sidste pkt., at afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret og udførsel her fra landet.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 1. pkt., at afgiften udbetales til køretøjets ejer.

Afgørelse SKM2021.425LSR omhandler, om en virksomhed kunne søge eksportgodtgørelse for et selskab for i alt 344 køretøjer ejet af selskabet.

SKAT havde krævet tilbagebetaling af udbetalt eksportgodtgørelse fra virksomheden. Dette tilbagebetalingskrav blev begrundet med, at virksomheden ikke var ejer af køretøjet. Denne afgørelse blev påklaget af virksomheden under henvisning til, at virksomheden havde indgået en aftale, om at virksomheden skulle søge eksportgodtgørelse for selskabet, samt at eksportgodtgørelsen blev videreført fra virksomheden til selskabet.

Landsskatteretten lagde til grund, at virksomheden kunne søge eksportgodtgørelse på vegne af selskabet, idet virksomheden var bemyndiget af selskabet til at søge eksportgodtgørelse, samt at eksportgodtgørelsen blev videreført fra virksomheden til selskabet.

Det ene af de afgørende elementer for, om eksportgodtgørelse kan kræves tilbagebetalt, er dermed om der mellem ejeren af et køretøj og eksportøren, foreligger et aftalegrundlag, hvor eksportøren er blevet bemyndiget af ejeren til at udføre eksporten

Det andet element er, at eksportgodtgørelsen skal være videreført fra eksportøren til ejeren af køretøjet.

Der foreligger i den konkrete sag dokumentation for, at eksportgodtgørelsen er videreført fra klager til den faktiske ejer.

I den konkrete sag er klager ikke ejer af køretøjet og der foreligger ikke dokumentation for, at klager er bemyndiget af ejeren til at foretage eksporten. Imidlertid henviser klager til, at eksporten er foretaget af klager i forbindelse med koncernintern handel, og at det er årsagen til at man har ønsket at et selskab i koncern skulle forestå det af administrative og formelle i forbindelse med eksportsager.

Motorstyrelsen finder således ikke, at der i den konkrete sag er dokumentation for, at klager var bemyndiget til at ansøge om og modtage eksportgodtgørelse på vegne af ejeren af køretøjet.

Særligt fordi, at der er tale om koncernforbundne selskaber er der en udvidet pligt til dokumentation ved overdragelse af aktiver, herunder tidspunkt for indgåelse af koncerninterne handler.

Der foreligger i denne sag ikke dokumentation for, at klager er bemyndiget af ejer til at foretage eksporten, hvorfor der ikke er hjemmel til at udbetale eksportgodtgørelse til klager.

Ansættelsen indstilles således fastholdt.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens indstilling af 29. september 2021 og Motorstyrelsens høringssvar af 12. oktober 2021 har været sendt til udtalelse hos selskabet. Selskabet er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og har den 18. oktober 2021 fremsendt følgende bemærkninger hertil:

”For så vidt angår Motorstyrelsens høringssvar af 12. oktober 2021 undres jeg over, at Styrelsen vil gå så vidt i en sag om et formalitetsspørgsmål, at henvise til dokumentationsregler der er møntet på imødegåelse af transfer pricing, for at imødegå et resultat i en sag om eksportgodtgørelse af registreringsafgift, som i øvrigt på alle måder oplagt er korrekt og rimeligt.

Uanset Motorstyrelsens bevæggrund herfor skal jeg dog præcisere, at jeg i min klage af 4. november 2020 beskrev konstruktionen som en ”koncernlignende konstruktion.”.

Som konstruktionen af selskaber er beskrevet, er der ikke grundlag for at drage paralleller til dokumentationskrav på området for transfer pricing. Det er der i øvrigt heller ikke alene af den årsag, at anerkendelsen af, at almindelige aftaleretlige regler også skal anerkendes på dette område, i sagens natur medfør, at en bemyndigelse også kan gives stiltiende eller følge af forholdets natur, sådan som Skatteankestyrelsen rigtigt har konkluderet i sin indstilling.

I øvrigt må jeg henvise til, at der i sagen jo ikke er sket ”overdragelse af aktiver”, idet det netop er en selvstændig pointe, at pengene blev kanaliseret tilbage til rette ejermand.

Konstruktionen var alene af ren ekspeditionsmæssig karakter, med et legalt og anerkendelsesværdigt formål.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til registreringsafgiftsloven, er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 14, stk. 1, at en virksomhed kan registreres hos told- og skatteforvaltningen med den virkning, at virksomheden kan angive afgiften af et køretøj, angive godtgørelsen af afgift af et køretøj ved eksport af køretøjet, jf. § 7 b, og periodevis betale afgiften af køretøjer, som virksomheden har angivet afgiften af (selvanmelderordningen).

Registreringsafgiftslovens § 14 blev ændret ved ændringslov nr. 265 af 23. april 2008. Det var i denne forbindelse, at ordningen blev udvidet til også at omfatte brugte køretøjer, herunder køretøjer for hvilke der skal udbetales afgiftsgodtgørelse ved eksport. Følgende fremgår af forarbejderne til ændringsloven:

”Ordningen omfatter såvel en registreret virksomheds egne køretøjer som køretøjer, der tilhører andre. Afgørende er blot, at den registrerede virksomhed angiver afgiften af eller godtgørelsen for køretøjet over for told- og skatteforvaltningen.”

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet.

Det fremgår videre af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, sidste pkt., at afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret og udførsel her fra landet.

Det fremgår endelig af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 1. pkt., at afgiften udbetales til køretøjets ejer.

Landsskatteretten lægger til grund, at [virksomhed1] har befuldmægtiget selskabet til at forestå det administrative i forbindelse med eksport af motorkøretøjer, og at selskabet søgte om eksportgodtgørelse på vegne af [virksomhed1] ApS. I den forbindelse modtog selskabet eksportgodtgørelse på 80.674 kr. for et køretøj, som var blevet udført af landet. Eksportgodtgørelsen blev efterfølgende overført fra selskabet til [virksomhed1] ApS via en kreditnota.

På baggrund af ovenstående oplysninger er det Landsskatterettens vurdering, at selskabet var bemyndiget til at ansøge om og modtage eksportgodtgørelse på vegne af [virksomhed1] ApS, og at eksportgodtgørelsen endte hos den faktiske ejer af køretøjet. En sådan bemyndigelsesordning er i overensstemmelse med almindelige aftaleretlige regler, og den strider ikke imod den dagældende registreringsafgiftslov, da eksportgodtgørelsen blev udbetalt til ejeren via en mellemmand, jf. SKM2021.425.LSR.

Der er således ikke grundlag for en genopkrævning af den udbetalte eksportgodtgørelse.

Landsskatteretten ændrer derfor Motorstyrelsens afgørelse, hvorefter der ikke er et tilbagebetalingskrav.