|
|
Kendelse af 03-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2022
Journalnr. 20-0092285
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 248.675 kr. for perioden den 1. april 2017 til og med den 31. december 2017. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandører.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], herefter selskabet, blev registreret den 19. marts 2009 under branchekoden 682040 ”Udlejning af erhvervsejendomme”. Selskabets formål er at drive virksomhed med handel og industri, herunder køb og salg af fast ejendom, udlejningsvirksomhed, eje anparter og aktier i andre selskaber, samt anden efter direktionens skøn beslægtet virksomhed.
Selskabet er i 2009 stiftet af [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2], hvor [person1] var direktør. [person1] udtrådte den 28. februar 2017 som direktør og [person2], tiltrådte samme dato.
Selskabet har ikke været registreret med ansatte.
Selskabet er administreret af [virksomhed3]. Ejendomsadministratoren står for bestilling og planlægning af selskabets byggeopgaver, herunder at ansatte underleverandører til diverse opgaver og arbejder.
Selskabet er momsregistreret og har for perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 indberettet kvartalsvis moms til Skattestyrelsen som følgende:
2017 | Udgående | Indgående |
1. Kvartal | 667.044,00 | 328.988,00 |
2. Kvartal | 675.406,00 | 316.019,00 |
3. Kvartal | 538.488,00 | 347.347,00 |
4. Kvartal | 636.820,00 | 617.102,00 |
I alt | 2.517.758,00 | 1.609.456,00 |
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets underleverandører, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] IVS, fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar, idet Skattestyrelsen har konstateret, at flere af selskabets underleverandører ikke har angivet moms i forbindelse med leverancer til selskabet.
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 248.675 kr. for indkomståret 2017 i perioden den 1. april 2017 til og med den 31. december 2017. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for nedenstående fakturaer for udgifter til fremmed arbejde fra de angivne underleverandører.
De omtalte fakturaer udgør som følgende:
Faktura dato | Faktura nr. | Underleverandør | Faktura tekst | Beløb inkl. moms | Moms | Beløb ekskl. moms |
23.08.2017 | 5760 | [virksomhed4] ApS | Udført arbejde i [adresse1] [...] [virksomhed6] Lager arbejdsløn + materialer | 447.125,00 | 89.425,00 | 357.700,00 |
22.09.2017 | 6034 | [virksomhed4] ApS | Udført byggeopgaver [adresse2] [adresse3] [by1] | 200.000,00 | 40.000,00 | 160.000,00 |
23.05.2017* | 201750 | [virksomhed7] IVS | Arbejde udført i henhold til aftale. | 362.500,00 | 72.500,00 | 290.000,00 |
28.05.2017* | 201755 | [virksomhed7] IVS | Arbejde udført i henhold til aftale. | 233.750,00 | 46.750,00 | 187.000,00 |
I alt | 1.243.375,00 | 248.675,00 | 994.700,00 |
*Af fakturaen fremgår, at ydelsen er ”Byggesager i [adresse1]. Arbejde i henhold til aftale materialer og arbejdsløn.”.
Hvorvidt fakturaerne er betalt ved bankoverførsel via selskabets konti eller kontant til underleverandørerne kan ikke fastlægges ud fra det fremlagte materiale, da Skattestyrelsens indhentede kontoudtog fra [finans1] ikke viser perioden den 1. april 2017 til den 31. december 2017 og kontoudtog fra [finans2] ikke kan identificeres til de ovennævnte fakturaer. Skattestyrelsen har ved afgørelsen lagt til grund, at der er sket betaling via elektroniske overførsler.
For så vidt angår de angivne underleverandører gør følgende forhold sig gældende:
[virksomhed4] ApS , cvr-nr. [...3], herefter omtalt [virksomhed4], blev stiftet den 1. december 2015 af [person3] og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 24. maj 2018. [virksomhed4] har været registreret under branchekode 782000 ”Vikarbureauer” og har haft til formål, at udleje mandskab og dermed beslægtet aktivitet.
[virksomhed4] har ikke været registreret med ansatte.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed4]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed4] for at bekræfte samhandlen.
Materiale fra Politiet – Særlig Efterforskning Øst
I forbindelse med Skattestyrelsens undersøgelse af selskabet, modtog Skattestyrelsen oplysninger fra [by2] Politi - Særlig Efterforskning Øst, omhandlende [virksomhed4].
Der er i forbindelse med klagesagen fremsendt anonymiseret afhøringsrapport og en IMEI-oversigt. Det fremgår af afhøringsrapporten, at [virksomhed4] ikke har haft nogen ansatte og i stedet fungerede som gennemstrømningskanal for pengeoverførsler, uden at der er blevet formidlet arbejdskraft.
Skattestyrelsen har i forbindelse med afhøringsrapporten oplyst, at det har været muligt at sammenholde fakturanr. 5760 og 6034 fra [virksomhed4] til selskabet med dataudlæsning fra en computer, der er sat i forbindelse med udstedelse af fiktive fakturaer.
[virksomhed5] IVS , cvr-nr. [...4], herefter omtalt [virksomhed5], blev stiftet den 1. december 2016. Den 16. august 2017 skiftede [virksomhed5] navn fra [virksomhed7] IVS til [virksomhed5] IVS. [virksomhed5] blev registreret under branchekoden 463100 ”Engroshandel med frugt og grøntsager”. Branchekoden skiftede første gang den 16. januar 2017 til branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. Fra den 15. august 2017 har [virksomhed5] været registreret under branchekoden 463410 ”Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft”. Derudover har [virksomhed5] bibrancher i form af bibranchekoderne 239990 ”Fremstilling af andre ikke metalholdige mineralske produkter i.a.n.” og 711290 ”Anden teknisk rådgivning”.
Det oprindelige formål i [virksomhed5] har været at bistå virksomheder med handel indenfor fødevarebranchen. Formålet blev den 16. januar 2017 ændret til at bistå virksomheder med byggeopgaver, energibesparende løsninger for at optimere det maksimale udnyttelse af varmekilder m.m.
[virksomhed5] undergik den 25. august 2018 tvangsopløsning og blev den 3. oktober 2018 erklæret konkurs. [virksomhed5] ophørte den 22. oktober 2019.
[virksomhed5] har ikke været registreret med ansatte i 2017.
Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed5]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed5] for at bekræfte samhandlen. Skattestyrelsens skrivelser til [virksomhed5] er alle sendt retur.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 248.675 kr. og nægtet fradrag for købsmoms for indkomståret 2017, herunder perioden den 1. april til og med den 31. december.
Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):
”(...)
| 1.5. | Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse |
Skattestyrelsen har gennemgået de to ovenstående underleverandører, og i den forbindelse konstateret nedenstående forhold:
| 1.5.1. | [virksomhed4] ApS |
Skattestyrelsen har gennemført kontrol af [virksomhed4] ApS ApS’ indberetninger af moms og lønninger til Skattestyrelsen. I forbindelse hermed, har Skattestyrelsen konstateret at selskabet indgår som led i kædesvig. Skattestyrelsen har konstateret nedenstående forhold:
| • | Skattestyrelsen har aldrig modtaget ønsket materiale fra selskabet |
| • | Selskabet har udelukkende fremsendt e-mail til Skattestyrelsen hvoraf det fremgår selskabet er uden aktivitet. |
| • | Skattestyrelsen har efterfølgende på baggrund af indsætninger på selskabets bankkonti opgjort en tocifret millionomsætning i selskabet. |
| • | Skattestyrelsen har opgjort manglende A-skatter og am-bidrag på et tocifret millionbeløb |
| • | Selskabet har foretaget overførsler til vekselbureau, hvor pengene efterfølgende er anset for hævet og anvendt til sort aflønning. |
| • | Selskabet har fortaget overførsel til [virksomhed8] IVS der af Skattestyrelsen er konstateret at indgå i kædesvig. |
| • | Selskabet er anset for uefterrettelig |
| • | Selskabet er efterfølgende konkurs med milliongæld til Gældsstyrelsen. |
SEØ har i forbindelse med deres behandling af sagskomplekset kendt som [...], konstateret at [virksomhed4] ApS var et fiktivt stråmandsselskab, alene anvendt til udstedelse af fakturaer til brug for andre virksomheders uretmæssige momsfradrag. Efter beløb blev betalt til [virksomhed4] ApS, skete der til fakturamodtagerne tilbagebetaling af beløb, fakturamodtage (her [virksomhed1] ApS) har kunnet anvende til aflønning af personale sort. Skattestyrelsen henviser til den dokumentation Skattestyrelsen har modtaget fra SEØ, som er beskrevet i afsnit 1.1.
I sagsfremstillingens punkt 2 indgår de af selskabet betalte fakturaer således i beregningen af den manglende A-skat og am-bidrag.
Skattestyrelsen nægter jf. momslovens § 37 stk. 1 fradrag for fakturaer fra [virksomhed4] ApS med i alt kr. 129.425. Her henses ligeledes til EU-retspraksis C-439/04 Axel – Kittel, C-432/87 Genius Holding samt C-131/13 Schoenimport, ifølge hvilke det er muligt for Skattestyrelsen at nægte fradrag for købsmoms.
Yderligere henviser Skattestyrelsen til dansk retspraksis, SKM2016.9.BR, SKM2017.117.ØLR samt SKM2019.332.ØLR.
| 1.5.2. | [virksomhed5] IVS |
Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed5] IVS’ indberetninger af moms, A-skat og am-bidrag til Skattestyrelsen. I den forbindelse har Skattestyrelsen konstateret at [virksomhed5] IVS har indgået i kædesvig, og påført Skattestyrelsen et væsentligt tab som følge heraf.
Dette begrunder Skattestyrelsen med at [virksomhed5] IVS har:
| • | Ikke svaret på henvendelser fra Skattestyrelsen. |
| • | Alene har angivet et uvæsentligt momstilsvar for 1. kvartal 2017. |
| • | [virksomhed5] IVS’ aktivitet opstår brat, løber i kort tid, for derefter at ophøre lige så brat som det er opstået. |
| • | Skrivelser til selskabet er kommet retur til Skattestyrelsen som ubekendt på adressen. |
| • | Skattestyrelsen har afmeldt selskabet for pligter, idet selskabet ikke dokumenterede sit driftssted. |
| • | Selskabet er anset for uefterrettelig. |
| • | Selskabet er efterfølgende konkurs med milliongæld til Gældsstyrelsen. |
Fakturaer udstedt af [virksomhed5] IVS, er meget sparsomt udfyldt. Der er alene angivet måned for arbejdets udførelse eller ugenumre for arbejdets udførelse. Der henvises i fakturaen til en underliggende aftale, der ikke er nærmere belyst af [virksomhed1] ApS.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne fra [virksomhed5] IVS ikke opfylder krav jf. momsbekendtgørelsens § 58 stk. 1, 5, hvoraf fremgår at mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser skal fremgå af en faktura. Ligeledes fremgår af momsbekendtgørelsens § 58 stk. 1, 6, at den dato, hvor leveringen af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato, skal ligeledes fremgå af fakturaen.
[virksomhed1] ApS har modtaget fakturaer fra [virksomhed5] IVS med i alt kr. 596.250 inkl. moms. Købsmoms heraf udgør kr. 119.250.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ovenstående forhold gør, at [virksomhed1] ApS har en skærpet bevisbyrde omkring, hvorvidt der reelt er sket levering. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne bevisbyrde ikke er blevet løftet. På baggrund heraf, nægter Skattestyrelsen fradrag for købsmoms på fakturaer fra [virksomhed5] IVS med i alt kr. 119.250.
Skattestyrelsen nægter jf. momslovens § 37 stk. 1 fradrag for købsmoms, ligeledes med henvisning til EU-retspraksis C-439/04 Axel – Kittel, C18/13 Maks Pen samt C-131/13 Schoenimport, ifølge hvilke det er muligt for Skattestyrelsen at nægte fradrag for købsmoms.
Yderligere henviser Skattestyrelsen til dansk retspraksis, SKM2017.40.BR og SKM2009.325.ØLR.
(...)”
Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen den 12. oktober 2021 fremført følgende (uddrag):
”(...)
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse, som stadfæster daværende SKATs afgørelse.
Klager har for perioden 1. april 2017 til 31. december 2017 angivet fradrag for købsmoms på 248.675 kr. i forbindelse med fremmed arbejde vedrørende underleverandørerne [virksomhed4] og [virksomhed5].
Det følger af momslovens § 37, stk. 1 og 2, at momsregistrerede virksomheder har fradrag for købsmoms på omkostninger anvendt til brug for virksomhedens moms- pligtige leverancer.
Ved anmodning om fradrag efter momslovens § 37, påhviler det den afgiftspligtige at godtgøre, at betingelserne for fradrag herfor er opfyldt. Højesteret har i SKM2019.231.HR bekræftet, at fradrag af moms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er betinget af, at der er sket en faktisk levering, som fradragsretten kan knyttes op på.
Yderligere er den fradragsberettigede købsmoms betinget af, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for fradraget i form af fakturaer, forenklede fakturaer og afregningsbilag for indenlandske køb, jf. momsbekendtgørelsens § 82. Heraf fremgår det, at en faktura blandt andet skal indeholde oplysninger, som identificerer fakturaen, omfanget og arten af de leverede ydelser samt den dato, hvor leveringen af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes.
Nægtelse af fradrag – manglende realitet i leverancer
Skattestyrelsen er med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse enig i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.
Som også anført i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse angiver de fremlagte fakturaer ikke omfanget og arten af de leverede ydelser. De giver endvidere ikke mulighed for at identificere de pågældende ansatte, som skulle have udført arbejdet for klager, og de giver ikke mulighed for at identificere, hvornår ydelserne er leveret.
Som anført i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, har underleverandørerne ikke være registreret med ansatte i den periode, hvor der skulle have været foretaget leverancer til klager.
Klager har ikke fremlagt samarbejdskontrakter eller andet materiale, der understøtter, at klager har modtaget ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.
Der henvises endvidere til gennemgangen af de foretagne kontroller hos de enkelte underleverandører i den påklagede afgørelse.
Da sagsøgeren ikke har dokumenteret, at de tre underleverandører har udført arbejde for sagsøgeren, er fradrag udelukket efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, jf. eksempelvis SKM2019.332.ØLR og SKM2016.27.ØLR samt SKM2020.484.BR og SKM2017.210.BR.
Den omstændighed, at der måtte være sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, der beløbsmæssigt harmonerer med beløbene i de fremlagte fakturaer, dokumenterer ikke, at de pågældende underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til sagsøgeren jf. eksempelvis SKM2021.394.BR og SKM2021.395.BR.
Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen.
(...)”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har påklaget Skattestyrelsens afgørelse af den 17. august 2020 vedrørende en forhøjelse af selskabets momstilsvar på i alt 248.675 kr. ved nægtelse af fradrag for købsmoms i indkomståret 2017. I forbindelse hermed har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes til 0 kr. for perioden den 1. april 2017 til den 31. december 2017.
Til støtte herfor har selskabets repræsentant den 2. november 2020 anført følgende (uddrag):
”(...)
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at der ikke som hævdet af SKAT er grundlag for at nægte fradrag for moms på grundlag af sparsomt udfyldte fakturaer samt formodning om manglende levering af ydelser.
Til støtte herfor kan det påvises, at der købes en stor mængde materialer til selskabets ejendomsportefølje som så herefter anvendes af underleverandører i forbindelse med til- og ombygninger samt løbende vedligeholdelse. [virksomhed1] ApS har en ejendomsportefølje på ca. kr. 180 mio. kr. og med årlige vedligeholdelsesudgifter på op imod 1,5 mio. kr.
(...)
Til støtte herfor kan det oplyses, at [virksomhed1] ApS ikke er arbejdsgiverregistreret. Selskabet har ingen ansatte og benytter sig kun af underleverandører til drift af ejendommene.
(...)”
Selskabets daværende direktør har i et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 27. august 2021 oplyst, at selskabet tjekker om underleverandørerne er cvr-registreret, men ikke foretager sig yderligere i forbindelse med at undersøge underleverandørerne.
Ved kontormødet oplyste den daværende direktør, at underleverandørerne blev anvendt til de arbejder, som selskabets sædvanlige underleverandører ikke kunne udføre indenfor en kort tidsramme, da selskabet ofte får projekter ind, som skal udføres hurtigt. Disse projekter er af mindre karakter for selskabet, hvorfor der ikke udarbejdes samarbejdsaftaler mellem selskabet og underleverandørerne.
I henhold til de omtalte fakturaer oplyser selskabets daværende direktør, at underleverandørerne udførte arbejder for selskabet, hvorefter underleverandørerne fremsendte en faktura til selskabet for de ydelser, som underleverandørerne har leveret til selskabet. Endvidere oplyses det, at eftersom fakturaerne kommer frem til selskabet efter udførelsen af arbejderne, er fakturaerne ikke udfyldt med uddybende specifikationer, da parterne indbyrdes aftalte, hvilket arbejde der skulle udføres, hvornår det skulle udføres og hvordan udførelsen skulle ske. Desuden oplyses det, at underleverandørerne har kunne udføre arbejder på forskellige lokationer for selskabet og dermed er der ikke altid tale om ét specifikt arbejdssted.
Den daværende direktør oplyste yderligere, at selskabet i 2017 har anvendt 2 viceværter, der er ansat hos selskabets administrator [virksomhed3]. Begge viceværter har haft mandat til at træffe beslutninger, indkøbe materialer og ansætte underleverandører på vegne af selskabet. Direkte adspurgt oplyste han, at det er en af viceværterne, der har haft dialog, ansat og anvendt de omtalte underleverandører [virksomhed4] og [virksomhed5] på selskabets vegne.
Endeligt oplyste selskabets repræsentant og daværende direktør, at selskabet ikke har yderligere dokumentation til sagen og ikke kan fremskaffe yderligere, da dette ikke er eksisterende.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 248.675 kr. for perioden den 1. april 2017 til og med den 31. december 2017.
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
(...)”.
Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
(...)”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240
(...)
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
(...)”.
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Dommen illustrerer således, at der stilles to betingelser, for at en afgiftspligtig person kan udnytte sin fradragsret. For det første skal der være foretaget levering af en vare eller en ydelse. Dette er momsfradragsrettens objektive betingelse. For det andet skal den afgiftspligtige person være i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura. Dette er momsfradragsrettens formelle betingelse, der henviser til de fakturakrav, som er gældende på medlemsstatens område.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Selskabet har i afgiftsperioden den 1. april 2017 til den 31. december 2017 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 248.675 kr. vedrørende underleverandørerne [virksomhed4] og [virksomhed5]. Selskabet har som dokumentation fremlagt henholdsvis to fakturaer fra [virksomhed4] og to fakturaer fra [virksomhed5].
Skattestyrelsen har i forbindelse hermed nægtet selskabet fradrag for selskabets købsmoms for ydelser fra de nævnte underleverandører.
Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.
Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, da der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvornår og hvor arbejderne er udført, samt hvem der har udført arbejderne.
Retten bemærker, at der af fakturaerne fra [virksomhed4] og [virksomhed5] ikke fremgår en specificeret tidsperiode for arbejderne, der mangler oplysninger om arbejdsopgaverne og omfanget heraf, samt der fremgår ikke en specifikation af, hvor arbejderne er udført. Det forhold, at der er angivet en by eller et område på en faktura, er ikke tilstrækkeligt til at identificere det sted, hvor ydelsen er leveret. Som følge heraf, opfylder fakturaerne ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.
Selskabet har ikke fremlagt samarbejdskontrakter mellem selskabet og underleverandørerne [virksomhed4] og [virksomhed5]. Derudover har selskabet ikke fremlagt andet materiale eller anden specifikation til understøttelse af de fremlagte fakturaer.
Ingen af underleverandørerne har været registreret med ansatte i perioden, hvor ydelsen skulle være udført og leveret til selskabet.
Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder som følge heraf, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.
Det forhold, at fakturaerne eventuelt er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre en tilstrækkelig dokumentation for, at levering af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.
Der henvises i øvrigt til Retten i [by3] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.