Kendelse af 06-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0092032

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1945 og bor på adressen [adresse1], [by1], med sin ægtefælle.

Klageren er pensionist.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til i alt 67.844,50 kr. og består af restskat for indkomståret 2006, der forfaldt til betaling i 2008, gebyr for rykker og inddrivelsesrenter.

Ved ansøgning af 19. september 2019 anmodede klageren om eftergivelse af sin gæld til det offentlige. Af ansøgningen fremgår følgende begrundelse for anmodningen:

”Jeg søger hel eftergivelse, da jeg ikke kan se, jeg nogensinde kan betale.

Jeg har hjertesvigt og kol. Får 22 piller hver dag.

Store problemer med mit hoftebrud, hvor der er indopereret en lang metalskinne fra hofte til knæ. Kan ikke gå mange skridt.

Vi har særeje.

Jeg har ikke skrevet min kones indtægter/udgifter, da vi var separeret og ikke boede sammen,da jeg fik denne skattegæld.

Vi bor i min kones hus, og hun mener det er rimeligt, jeg betaler halvdelen af de faste udgifter. Kosten deles vi også om.

Jeg har en gammel bil, især fordi jeg flere gange hver måned skal til læge og sygehus pga mit dårlige helbred. Og har meget svært ved at gå.

Da min kone for mange år siden, solgte sit hus, betalte hun det meste af overskuddet på hussalget på min skat.”

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Indtægter

Klageren

Indtægter efter skat

7.865 kr.

Indtægter i alt

7.865 kr.

Udgifter

Klageren

Husleje

1.500 kr.

El, gas, vand, varme

2.500 kr.

Driftsudgifter bil

720 kr.

Medicinudgifter

550 kr.

Udgifter i alt

5.270 kr.

Af ansøgningen fremgår herudover følgende oplysninger om klagerens aktiver:

Aktiver

Klageren

Indestående i pengeinstitut

4.100 kr.

Bil m.v.

2.200 kr.

Aktiver i alt

6.300 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”(...)

Gældsstyrelsen har vurderet din ansøgning efter reglerne om hel og delvis eftergivelse, og vi anser det ikke for godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Der er herved henset til, at du på baggrund af det oplyste for så vidt vedrørende indtægter og udgifter, reduceret med rådighedsbeløbet, har betalingsevne, og at gælden vil være betalt indenfor nærmeste fremtid. Vi har endvidere lagt vægt på, at der er andre forhold efter inddrivelsesloven § 13 stk. 2 og 3, der taler imod eftergivelse, hvorved din ansøgning om eftergivelse ikke kan imødekommes.

(...)

Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser. Det står i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Du har ikke afdraget på din gæld, selvom vi vurderer, at du har haft rimelig mulighed for det.

Vi lægger vægt på, at af dine skatteoplysninger for 2018 fremgår, at du ved udgangen af året havde indeståender i [finans1] på i alt 59.270 kr. Af dine skatteoplysninger for 2019 fremgår, at dine indeståender ultimo 2019 udgjorde 5.439 kr. Således er din kontante formue nedbragt med 53.831 kr. i løbet af 2019.

Vi har ved skrivelse af 9. juni 2020 bedt dig oplyse, hvad indeståendet er anvendt til samt indsende dokumentation herfor. Du har ikke oplyst eller dokumenteret, hvorledes beløbet er forbrugt, idet du alene har indsendt opkrævningsmeddelelser vedrørende fjernsyn og telefoni for maj 2020.

På baggrund af ovenstående oplysninger er det vores vurdering, at du har haft rimelig mulighed for at afdrage yderligere på din gæld til det offentlige henset til, at du i løbet af 2019 har nedbragt dine bankindeståender med i alt 53.831 kr.

Vi kan ikke se, at du i 2019 har afdraget på din gæld til det offentlige, selvom du har haft rimelig mulighed herfor. Gældsstyrelsen bemærker, at modregning i overskydende skat og lønindeholdelse ikke betragtes som frivillige afdrag.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke har undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed for det. Det står i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Det fremgår af din ansøgning, at du ikke kan se, at du vil få mulighed for at betale din gæld til det offentlige. Det fremgår endvidere, at du har helbredsmæssige problemer, idet har hjertesvigt, KOL og komplikationer efter et hoftebrud. Der er indopereret en metalskinne i dit lår, du har svært ved at gå og tager 22 piller om dagen.

Vi kan oplyse, at ovenstående oplysninger om dine helbredsforhold efter vores vurdering ikke er forhold, der i sig selv kan begrunde eftergivelse efter § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

(...)”

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

RIM fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 26. juni 2020.

Varig forbedring og afklarede økonomiske forhold

Det fremgår af gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 1, at en af betingelser for at få eftergivelse er, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Eftergivelse kan herudover tildeles, hvis klagerens økonomiske forhold er afklarede, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1.

I denne vurdering indgår det, at der består et misforhold mellem klagerens betalingsevne og hans gæld. Der skal ikke alene lægges vægt på klagerens egne økonomiske forhold, men husstandens økonomiske forhold skal også inddrages i vurderingen.

Det fremgår af klagerens henvendelse af 1. juli 2020, bilag 3, at klageren har et rådighedsbeløb på kr. 4.929 efter indtægter fra dansk og tysk pension. Det vurderes derfor, at klageren har en sådan betalingsevne, at en eftergivelse ikke vil føre en varig forbedring. Da der ikke foreligger oplysninger i sagen om ægtefællens indkomst og udgifter, kan det ikke føre til en anden vurdering.

Undladt at afdrage på gæld

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 12, stk. 2, nr. 4, at eftergivelse af gæld i almindelig kan nægtes, såfremt skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor.

Det fremgår ved en sammenholdning af klagerens årsopgørelse fra 2018 og 2019, at klageren har nedbragt sin gæld med kr. 53.831,00. Klageren har efter Gældsstyrelsens afgørelse af 26. juni 2020, bilag 2, fremsendt nye oplysninger i sagen. Det fremgår af klagerens henvendelse af 1. juli 2020, bilag 3, at klagerens søn havde overført kr. 15.000,00 til klageren med henblik på, at klageren kunne købe byggemateriale på vegne af klagerens søn. Herudover modtog han kr. 20.000,00 fra sin ægtefælle med henblik på at ordne et frostsprængt gulv, som han overførte tilbage til hende, da han ikke selv var i stand til at ordne gulvet. Endeligt har klageren brugt kr. 27.828,00 på tandlægebesøg.

Klageren har ikke fremsendt nærmere dokumentation for ovennævnte poster.

Gældsstyrelsen finder på den baggrund, at klageren har haft rimelig mulighed for at afdrage på sin gæld og eftergivelse må på den baggrund nægtes.

Sociale og andre forhold

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 6, at eftergivelse kan meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede.

Det fremgår af klagerens ansøgning af 19. september 2019, bilag 1, at klageren ikke kan se, at han nogensinde kan betale sin gæld, da han har hjertesvigt og KOL. Han får 22 piller hver dag. Han har store problemer med sit hoftebrud, hvor der er indopereret en lang metalskinne fra hofte til knæ. Han kan ikke gå mange skridt.

Gældsstyrelsen finder ikke, at oplysningerne om klagerens helbred er sådanne forhold, der i sig selv kan begrunde eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

(...)”

Gældsstyrelsen har endvidere den 17. december 2020 supplerende udtalt følgende:

”(...)

7. Betalingsevnevurdering

En betalingsevneberegning skal laves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 kapitel 7 (herefter inddrivelsesbekendtgørelsen). Dette følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1 jf. gældsinddrivelseslovens § 14.

Inddrivelsesbekendtgørelses § 18, stk. 2 angiver, at betalingsevneberegningen skal foretages således:

§ 18, stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende udgifter:

  1. Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.
  2. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 21.
  3. Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og 22.
  4. Bidragsforpligtelser, jf. § 23.
  5. Udgifter til særlige behov, jf. § 24.
  6. Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.
  7. Et rådighedsbeløb, jf. § 26.
  8. Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.
  9. Ydelser på anden gæld, jf. § 28.

Den månedlige nettoindkomst skal jf. inddrivelsesbekendtgørelsen beregnes således:

§ 19

Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle, jf. dog § 29, stk. 2.Stk. 2. Som indkomst medregnes alle indtægter, herunder indtægter omfattet af § 17, bortset fra:

  1. Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer m.v., der kompenserer modtageren for en ikkeøkonomisk skade.
  2. Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.
  3. Boligstøtte og andre boligydelser.

Stk. 3. Som indtægt medregnes endvidere:

1. Udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.

2. Udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Stk. 4. Nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2 og 3 med fradrag af:

  1. Skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.
  2. Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren.
  3. Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.
  4. Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.
  5. Bidrag til efterlønsordning.
  6. Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten, til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

Vedlagt følger klagerens indkomstoplysninger som bilag 9.

Betalingsevneberegningen er som følgende:

Der er taget udgangspunkt i klagerens indkomst for november 2020 samt budgetoplysninger fra klagers ansøgning om eftergivelse:

Indtægter:

Nettoindkomst

7.865,00

Tysk pension*

1.179,00

Indtægt i alt

9.044,00

Udgifter:

Boligudgift

3.000,00

Forbrug

5.000,00

Medicinudgifter

550,00

Rådighedsbeløb***

9.750,00

Husstandens samlede udgifter

18.300,00

Klagerens udgifter

9.150,00

Betalingsevne

-106,00

Afrundet til

-106,00

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren modtager tysk pension, og at klageren har oplyst at være fuld skattepligtig i Danmark. Det fremgår af skatteoplysningerne, at klageren årligt modtager 14.150 kr. (månedligt 1.179 kr.)*. Beløbet indgår også som en indtægt efter globalindkomstprincippet i lov nr. 149 af 10. april 1922 (statsskatteloven) § 4.

Klagerens skatteoplysninger er vedlagt som bilag 10.

Klageren har i sagen oplyst, at han ikke har medtaget sin ægtefælle indtægter og udgifter, idet de var separeret og ikke boede sammen, da han stiftede skattegælden.

Det fremgår af bilag 6, at der er tale om restskat, som er stiftet den 31. december 2006 for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006. Gælden er forfaldt til betaling henholdsvis den 1. februar, 1. marts og 1. april 2008.

Det fremgår af udtræk fra CPR-registret, at klageren og ægtefællen ikke har haft fælles adresse hverken på gældens stiftelsestidspunkt eller forfaldstidspunkt i henholdsvis 2006 og 2008.

En oversigt fra klagerens og ægtefællens CPR-registrer er vedlagt som bilag 11.

Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsen § 19, stk. 1, at nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og denne ægtefælle medmindre bekendtgørelsens § 29, stk. 2, er gældende. Det følger heraf, at reglerne kun finder anvendelse, når ægtefællerne har samme folkeregisteradresse og dermed kan anses for samlevende ved betalingsevnevurderingen. Er ægtefællerne ikke samlevende, opgøres nettoindkomsten separat for skyldner med fradrag af de omkostninger, jf. § 18, stk. 2, der kan henføres til skyldners folkeregisteradresse. Da klageren og dennes ægtefælle ikke har haft fælles folkeregisteradresse, og der i øvrigt ikke foreligger oplysninger om, at de kan betragtes som samlevende på tidspunktet for gældens stiftelse, skal der foretages en separat opgørelse for nettoindkomsten med fradrag af omkostninger efter § 18, stk. 2.

Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsen, at 18, stk. 4, nr. 1, at det månedlige afdrag udgøres af skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7, hvis skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen. Halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7, er allerede indregnet under bolig og forbrug, da klageren i sin ansøgning har oplyst, at han betaler halvdelen af de faste udgifter. I skemaet foroven indgår bolig og forbrug med det dobbelte beløb regnskabsteknisk.

Rådighedsbeløbet er fastsat i inddrivelsesbekendtgørelsen § 26. Beløbet reguleres hvert år pr. 1. januar, jf. § 45. Det i inddrivelsesbekendtgørelsen § 26 fastsatte rådighedsbeløb udgør 6.550,00 kr.*** om måneden for skyldner i 2020. Beløbet skal dække tøj, mad, licens, forsikringer m.v. Det fremgår også af § 26, hvis skyldneren har en ægtefælle forhøjes rådighedsbeløbet med 3.200 kr.

Biludgifter på 720 kr. Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsen § 19, stk. 4, nr. 3, at rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj kan fradrages i indkomsten. Da klageren har oplyst, at han modtager førtidspension, finder Gældsstyrelsen, at klagerens udgifter til egen bil ikke har til formål at opretholde hans indkomst.

Under hensyn til betalingsevnevurdering finder Gældsstyrelsen, at en eftergivelse ikke vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Formålet med eftergivelsen er, at klageren får en reel mulighed for at kunne klare sig selv. Betalingsevnevurderingen betyder, at klageren vil blive nødt til at stifte gæld for at overholde sine forpligtelser. En eftergivelse vil således ikke medføre en varig forbedring af skyldnerens økonomi.

8. Tidligere indbetalinger

Det fremgår ved udtræk fra DMI, at der er indbetalt 2.713 kr. i alt i perioden fra 29. juni 2017 til 17. november 2019.

Udtræk fra DMI (indbetalinger) er vedlagt som bilag 12.

Såfremt klageren mener, at der er foretaget ekstraordinære afdrag i øvrigt, opfordres klageren til at fremlægge dokumentation herfor.

9. Gældens alder

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, nr. 1, at der skal lægges vægt på gældens alder ved afgørelse efter stk. 2. Gældens alder skal således vurderes i forhold til nægtelsesgrundene i § 13, stk. 2. Gældsstyrelsen finder, at gældens alder ikke kan føre til en anden vurdering, især henset til at klageren har undladt at afdrage på sin gæld, selvom han har haft et betydelig bankindestående.

(...)”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse af gælden til det offentlige skal imødekommes.

Som begrundelse herfor har klageren anført følgende:

”(...)

Kan ikke forstå, I skriver, at I kun har fået dokumentation over forbrugsafgifter.

Jeg har vedhæftet 21 bilag, med besvarelse af alle de spørgsmål, der var sendt til mig.

De 53.831 kr.der er brugt i 2018 har jeg dokumenteret til:

15.000 kr. indgået fra min søn [person1] i [by2], er brugt til byggematerialer på hans hus, der er ved at blive renoveret.

Som gammel murermester, mente han, at jeg var den rette til at indkøbe de materialer der skulle til. Derfor satte han 15.000 kr.ind, som jeg kunne bruge.

Alle kvitteringer for de 15.000kr. har jeg afleveret til [person1], så han kunne se, at pengene var brugt til hans byggeri.

De 20.000 kr. fra min kone, var til at ordne et frostsprængt gulv, som forsikringen desværre ikke kunne dække. På grund af mit helbred, var jeg ikke i stand til at ordne det alligevel, så hun fik andre til det. Derfor førte jeg de 20.000 kr. tilbage.

(vi har ikke fælles økonomi)

Vedlægger foto af gulvet, så I kan se at det passer.

Da jeg ikke har været til tandlæge hele mit liv, var mine tænder meget dårlige og med smerter. Jeg har derfor prøvet at spare op for komme til tandlæge.

27.828 kr. har jeg brugt på tandlæge. Og mangler stadig meget, har for eksempel ingen fortænder.

At jeg har kunnet spare til tandlæge, er kun fordi min kone hjælper mig.

I skriver at jeg sagtens kan betale min skat. I løbet af nogen år med den pension jeg har.

Mit regnestykke:

Folkepension: 6541

Tysk pension: 1388

I alt: 7929

Medicin 500

Forbrugsafgifter 2500

Husleje 0

Rest rådighedsbeløb: 4929

Dette svarer til Finanstilsynets rådighedsbeløb

(...)”

Klageren har endvidere den 15. februar 2021 anført følgende:

”Jeg ved godt min sygdom ikke giver grund til eftergivelse. Vil bare oplyse dette, for at fortælle, at jeg ikke kan arbejde mere. Ville ellers gerne, så jeg kunne betale min skat. Og jeg er så syg, så vil alligevel ikke kunne nå at betale eller afdrage med den pension jeg har. Var på sygehuset for nylig for at få tjekket min pacemaker. Jeg beklagede mig over ikke at kunne gå, trække vejret og alt det andet. Fik svaret, at jeg skulle være glad for at jeg overhovedet levede endnu. "Pakket" pænt ind, men ikke til at misforstå. Og vil være frygtelig ked af, at skulle forlade verden med gæld.”

Samt:

”Bilag 1+2+3. [person1] har fået lov til købe hos [virksomhed1] (ses på bilag) fordi min kone havde konto og gode tilbud med hensyn til bla betaling. En del af pengene har han givet hende kontant, de 15.000 kr. overført til min konto. Mange pensionister vi taler med, tager deres penge ud inden årsskiftet. vist pga ældrecheck. Det har jeg ikke gjort, fordi jeg ikke har noget at skjule. Men fik så mange andre problemer - desværre.”

Vedlagt klagerens bemærkninger var blandt andet kvitteringer for indkøb af byggematerialer i efteråret 2018, overslag fra klagerens tandlæge vedrørende klagerens behandlingsforløb, samt kvitteringer for allerede udført tandlægearbejde i efteråret 2019, billeder af klagerens frostsprængte gulv og en opkrævning vedrørende et skyldigt beløb til [virksomhed2].

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til klagerens indtægter og udgifter, og den heraf følgende betalingsevne, i forhold til gældens størrelse. Ved vurderingen af hvorvidt en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold, lægges der blandt andet vægt på, om klageren har anden betydelig gæld, klagerens betalingsevne, samt om klageren vil være i stand til at opfylde fremtidige forpligtelser. Gældsstyrelsen har beregnet, at klageren har en mindre negativ betalingsevne. Henset til, at klageren ikke har anden betydelig gæld, samt at klageren har kunnet leve for sit nuværende rådighedsbeløb uden at stifte yderligere gæld finder Landsskatteretten, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold, og at gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, dermed er opfyldt.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4, at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, såfremt klageren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om klageren har haft rimelig mulighed herfor.

Gældsstyrelsen har lagt vægt på, at klageren har undladt at afdrage på sin offentlige gæld, idet det af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2018 fremgår, at klageren havde et indestående i pengeinstitut på 59.270 kr., der ved årsopgørelsen for 2019 var nedbragt til 5.439 kr.

Klageren har oplyst, at hans indestående fra 2018 dels bestod af overførsler fra sin søn og ægtefælle for sammenlagt 35.000 kr., til indkøb af byggematerialer og udbedring af frostsprængt gulv, samt at han med hjælp fra sin ægtefælle havde mulighed for at spare lidt op til brug for en tandlægebehandling.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om klageren har haft rimelig mulighed herfor.

Det følger endvidere af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, at der ved afgørelse efter stk. 2 skal lægges vægt på gældens alder. Gælden vedrører restskat for indkomståret 2006, og Landsskatteretten finder herefter, at gældens alder taler for eftergivelse.

På baggrund af en samlet vurdering finder Landsskatteretten ikke, at det taler afgørende imod eftergivelse, at klageren har undladt at afdrage på sin offentlige gæld, selvom han har haft rimelig mulighed herfor. Der er herved henset til gældens alder samt omstændighederne ved klagerens manglende afdrag på sin offentlige gæld.

Idet det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, finder Landsskatteretten, at klageren er berettiget til eftergivelse. Der er herved henset til, at Gældsstyrelsen ikke har oplyst om andre forhold, der skulle være til hinder for at meddele klageren eftergivelse.

Landsskatteretten ændrer herefter Gældsstyrelsens afgørelse således, at klageren er berettiget til eftergivelse.