Kendelse af 18-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 05-05-2023

Journalnr. 20-0090756

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om opkrævning af 158.247 kr. i registreringsafgift, da det er Motorstyrelses opfattelse, at køretøjet er anvendt i strid med reglerne om afgiftsfritagelse af mandskabsvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagens køretøj er en TOYOTA Proace, stel nr. [...], der den 3. maj 2019 blev indregistreret som afgiftsfri mandskabsvogn.

Motorstyrelsen og politiet standsede den 17. juli 2020 kl. 17.56 køretøjet på [adresse1], [by1]. I forbindelse med standsningen blev det konstateret, at der foruden køretøjets fører, befandt sig fire passagerer i køretøjet.

Klageren er et aktieselskab (herefter selskabet), der blev stiftet den 31. maj 2011 med branchekoden: ”331500 Reparation og vedligeholdelse af skibe og både” og følgende formål: ”Selskabets formål er reparation og vedligeholdelse af skibe.” Selskabet har adresse på [adresse2], [by2].

Køretøjets registrerede ejer var på kontroltidspunktet [virksomhed1] A/S, mens den registrerede bruger af køretøjet var selskabet.

Adspurgt hertil forklarede føreren, at alle fem personer var ansat ved selskabet, og at de var på vej fra arbejdet på [virksomhed2], som er beliggende på [adresse3] på [havn1], til deres bopæl på [adresse2], [by2]. Han oplyste endvidere, at de havde købt ind på vejen hjem, og at de anvendte køretøjet til transport mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Ifølge Google Maps ligger [adresse1] vest for den hurtigste rute mellem [adresse3] på [havn1] og [adresse2], [by2].

Motorstyrelsens medarbejder oplyste, at køretøjet ikke måtte benyttes til at foretage private indkøb. Herefter oplyste føreren, at det var en anden, der havde foretaget indkøbene for føreren og passagerne, men han kunne ikke oplyse hvem.

Af billeder fra kontrollen fremgår, at der i køretøjet befandt sig flere plastikposer med tøj, øl, vaskemiddel og diverse fødevarer.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har afgjort, at selskabet skal betale 158.247 kr. i registreringsafgift, da det er Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet er blevet anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som mandskabsvogn i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Som begrundelse har Motorstyrelsen i sagsfremstillingen af 17. september 2020 anført følgende:

”Motorstyrelsens forslag til ændring

Køretøjet er afgiftsfritaget som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, fremgår det, at et køretøj, som er afgiftsfritaget efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter § 4-5e, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.

Motorstyrelsen finder, at køretøjet er registreringspligtigt i Danmark som almindeligt personmotorkøretøj med fuld afgift, idet det ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn. Motorstyrelsen har derfor fastsat registreringsafgiftsdifferencen til 158.247 kr. Beregningen af den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er foretaget af Motorstyrelsen. For nærmere uddybning henvises til vedhæftede begrundelse og regnemaskine.

Motorstyrelsens begrundelse for ændringen

Køretøjet er afgiftsfritaget som mandskabsvogn. Efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 fremgår det. (...) Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat anvendelse.

(...)

Der er i vurderingen lagt vægt på, at mandskabsvognen er anvendt i forbindelse med private indkøb i [dagligvarebutik], samt at der er stillet en mandskabsvogn til rådighed mellem hjem og arbejde. Denne kørsel anses ikke at være i overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Privat kørsel i mandskabsvognen i forbindelse med indkøb i [dagligvarebutik] m.v. samt transport af samme, vurderes i lighed med afgørelsen SKM2015.456.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at de fire litauiske håndværkere, havde anvendt mandskabsvognen til transport til og fra deres juleferie i Litauen. Her anså Østre Landsret mandskabsvognen for anvendt privat.

Da mandskabsvogne er fritaget for afgift jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, er det Motorstyrelsens opfattelse, at bestemmelsen som udgangspunkt skal fortolkes indskrænkende jf. SKM2015.456.ØLR, der må derfor stilles skærpede krav til anvendelsen.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at køretøjet ikke er anvendt til privat brug, og der derfor ikke er grundlag for at opkræve 158.247 kr. i registreringsafgift.

Som begrundelse har selskabet i klagen af 29. oktober 2020 anført følgende:

”Bilen [reg.nr.1] bliver brugt til kørsel af vores medarbejdere mellem [virksomhed2], [adresse3][by1] og virksomhedens adresse [adresse2][by2]. De bor på [motel] i [by2] og stiller bilen på virksomhedens adresse når de kommer fra arbejde. Bilen bliver ligeledes brugt til arbejdsbrug, såsom flytning af mandskab, værktøj og materialer mellem diverse skibe på havnen.

Derfor kunne i også finde poser med tøj, sko og hjelme og værktøj og materialer bag i bilen. Ligeledes bliver der fragtet div. artikler/materialer mellem [virksomhed2] og firmaets adresse..

Da vi er bevidst om, at bilen ikke må bruges til privat kørsel (som også er skrevet i deres ansættelseskontrakt) såsom indkøb, er der stillet cykler til rådighed på værftet som bruges til dette formål. Udover det, bliver der til tider handlet ind af deres supervisor og hvor de så får udleveret deres respektive poser på siten. Dette er i også blevet gjort bekendt med af chaufføren af bilen.

Konklusion:

Bilen [reg.nr.1] er ikke brugt til privat brug, da der er kørt mellem firmaets adresse i [by2] og arbejdsplads i [by1]. Ydermere er hoverparten af vores ansatte udenlandske medarbejder som er projektansat til et bestemt job i en hvis periode, derfor har de ikke en fast adresse i DK udover en postadresse på [adresse2], men bor på hotel mm. i den periode de er i landet for at arbejde.

Vi er tilrådet af skatteforvaltningen i [by3], at tilmelde vores medarbejders post adresse til firma adressen, da vores medarbejder bor på midlertidigt adresser rundt om i Danmark såsom hoteller, sommerhus mm.

Bilen brugt på [virksomheden] samt til firmaets adresse i [by2] som også vores medarbejdere [person1] har forklaret. De har boet på [motel] i [by2] som det b.la. kan bekræftes med faktura fra overnatningsstedet samt ejer af hoteller kan bekræfte, at disse personer har overnattet.

I jeres afgørelse bliver der nævnt, at vores medarbejdere bor på firmaet adresse [adresse2], [by2]. Vores bygning består af kontor og lager, så der er ikke mulighed for overnatning. Skattestyrelsen er meget velkommen til, at komme og inspicerer vores bygning.”

Motorstyrelsen s udtalelse

Motorstyrelsen har den 2. november 2020 fremsendt følgende udtalelse:

”Det er ubestridt, at køretøjet blev standset den 17. juli 2020 på [adresse1] ud for nr. 2 ved rundkørslen, [by4], [by1] og at der på kontroltidspunktet var følgende gods i køretøjet, som ikke kan anses som tilhørende virksomheden:

Tre indkøbsposer fra [dagligvarebutik], indeholdende vaskemiddel, mad, øl og andre private indkøb.

Sorte sække, private tøjgenstande (jakker, bukser, rygsæk mm.)

Vandmelon.

Motorstyrelsen blev oplyst af medarbejderne om, at deres adresse var [adresse2], [by2]. Ingen af medarbejderne nævner, at de bor på [motel] i [by2].

Ligeledes oplyses der af [person1] i hans første forklaring på kontroltidspunktet, at mandskabsvognen var blevet anvendt i forbindelse med private indkøb i [dagligvarebutik].

Denne forklaring ændres, da Motorstyrelsens medarbejder fortæller, at man ikke kan anvende en mandskabsvogn til private indkøb, til at der er en, der har handlet ind for dem, men de kan ikke huske hvem.

Der er ingen af de 5 ansatte, der nævner deres supervisor, [person2] ej heller cykler, som stilles til rådighed for indkøb.

(...)

Kørslen på kontroldagen anses ikke at være i overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1, nr. 9 idet, det defacto på kontroltidspunktet er forklaret, at de 5 personer havde været på private indkøb i [dagligvarebutik], hvilket bestyrkes af, at der i køretøjets varerum er fundet flere poser med indkøbte private madvarer mm. Der er tillige i varerummet fundet en del private tøjgenstande.

Der er således ikke argumenter i den fremsendte klage, som ændrer ved Motorstyrelsens vurdering af sagen.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om afkrævning af registreringsafgift på 158.247 kr. over for [virksomhed3] A/S.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 17 september 2020 stadfæstes.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til registreringsafgiftsloven, er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere lovændringer indtil kontroltidspunktet den 17. juni 2020.

Det er udgangspunktet, at der skal betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at et køretøj er fritaget for afgift, hvis det utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påført virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse.

Det fremgår videre af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, at et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2 afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 e, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.

Det fremgår af registreringslovens § 20, stk. 5, at for betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som opkræves efter registreringsafgiftsloven.

Landsskatteretten finder, at mandskabsvognen er anvendt i strid med reglerne om afgiftsfritagelse, idet der i køretøjet befandt sig flere plastikposer med øl, vaskemiddel og diverse fødevarer i køretøjet. Retten finder herved, at vaskemiddel og øl ikke er omfattet af materiel, værktøj og materialer, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, henset til førerens og passagerernes arbejde på et skibsværft. Dertil kommer den omstændighed, at føreren ved standsningen først forklarede, at køretøjet var blevet anvendt til private indkøb, og at [adresse1] ikke ligger på den korteste rute mellem [adresse3] på [havn1] og [adresse2], [by2].

Betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn anses således ikke længere for at være opfyldt på standsningstidspunktet, og der skal derfor svares afgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e.

Retten finder endvidere, at selskabet som registreret bruger af køretøjet hæfter for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, idet føreren af køretøjet var ansat af selskabet, og køretøjet må anses for anvendt med viden om, at kørsel ikke var i overensstemmelse med betingelserne for fritagelse i henhold til registreringsafgiftslovens § 2. stk. 1, nr. 9

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Motorstyrelsens afgørelse.