Kendelse af 24-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-04-2022

Journalnr. 20-0088484

Journalnr. 20-0088484

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1955 og bor alene på adressen [adresse1], [by1]

Klageren er pr. 1. november 2021 overgået til folkepension.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til i alt 779.283,54 kr. og består af følgende:

Fordring Stiftelsestidspunkt

Retsafgift 7. december 2012

Inddrivelsesgebyrer 19. maj 2013 – 9. juli 2013

Bøde til politiet 4. november 2011 – 26. oktober 2016

Medielicens 1. februar 2011 – 1. december 2019

Parkeringsafgifter 15. november 2007 – 16. januar 2019

Udlånsafgift Bibliotek 27. december 2007 – 14. januar 2013

Boligsikring 1. april 2007 – 1. maj 2018

Uretmæssige sygedagpenge 2. marts 2010

Restskat 31. december 2009 - 31. december 2010

Boligindskudslån 1. oktober 2007 – 1. juli 2014

Opkrævningsrenter 1. juni 2013 – 31. marts 2020

Opkrævningsgebyrer 26. januar 2012 – 26. april 2019

Boligydelse 7. september 2013 – 1. juli 2014

Kontanthjælp 10. juli 2014

Sagsomkostninger til Skatteministeriet 3. oktober 2014

Sagsomkostninger 22. oktober 2014 – 3. juni 2015

Offerbidrag 11. november 2014 – 20. oktober 2016

Grøn ejerafgift 1. januar 2013

Sagsomkostninger til politiet 17. november 2016 – 31. januar 2017

Kontrolafgift 12. september 2016 – 14. februar 2017

Inddrivelsesrenter 1. august 2013 og frem.

Ved ansøgning af 3. september 2019 anmodede klageren om eftergivelse af sin gæld til det offentlige. Af ansøgningen fremgår følgende begrundelse for anmodningen:

”Jeg kunne ikke udfylde specifikation i udgifter af Særlige udgifter på 1259 kr. pga teksprocessors fejl, der forhindrer at skrive specifkation på stedet og jeg tilfører derfor nu, at det er: TV-pakke, telefon, license og Internet og ca. 300 kr.per månder for transport af forkellige art:bus, tog.

Vedrørende beggrundelse for ansøgning om eftergivelser af gæld.

Jeg er en brøkpensionist, der modtager 21/40 del af dansk førtidspension plus en Supplemant, der udregnes efter § 27a Serviceloven krone for krone ifølge livsomkostninger. Der er ikke selv eneste krone til afdrag på en gæld og der ikke er udsigter til at blive til det. Derfor er det meningsløst at have mig som skyldige til de offentlige: gælden bliver aldrig betalt, og om kort tid skal jeg til folkepension med endnu mindre pensionsbeløb.

Det er bart spil af offentlige resourser og irriterende for mig at have mig stårende hos Gældsstyrelsen. Derudover lang de fleste gældsposter er over 3 år og er derfor forældede.”

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Indtægter

Klageren

Indtægter efter skat

12.556,00 kr.

Boligstøtte og andre boligydelser

3.046,00 kr.

Indtægter i alt

15.602,00 kr.

Udgifter

Klageren

Husleje

8.120,00 kr.

El, gas, vand, varme

350,00 kr.

Bygnings- og brandforsikring

305,00 kr.

Medicinudgifter

320,00 kr.

Udgifter til særlige behov

1.259,00 kr.

Udgifter i alt

10.354,00 kr.

Klageren har efterfølgende fremsendt yderligere bemærkninger til sin ansøgning, hvoraf fremgår følgende:

”Jeg har modtaget deres Information om udsættelse af frist til eftergivelse og fortsat afdrag på gæld. I er formentligt meget glæde for det som normalt alle debiler fra de offentlige gør. Deres Skattestyrelsen består af regulerede debiler med [person1] i spidsen.

Som jeg har prøvet at forklare deres debile sekretær og kontordamer anvendelse af Lovgivning, hvilke I ikke kan klare, tilhører jeg ikke den gruppe, der må afdrages på Gæld, da alle mine indkomster er offentlige og [by1] Kommunes Pensionsafsnit kommer til at refundere deres afdrag overfor mig, dvs. at [by1] kommune vil betale min gæld. Det har ikke noget meningen, og deres Skattestyrelsen består af debiler, der kan ikke anvende Lovgivning.

Jeg har Afgørelse fra Det Sociale Ankestyrelsen, der forpligter [by1] Kommune til at refundere afdraget gæld overfor mig. Afgørelse fra Sociale Ankestyrelsen vedhæftes.

Jeg har ret til Henstand. Jeg afventer Afgørelse fra Henstand.

Som regulerede debiler kan I fortsætte deres debilisme med afdrag medmindre [by1] Kommune vil anlægge sagen imod dem og deres debil minister [person1]. Tidligere Regering holdt os i ro.”

Skatteankestyrelsen har den 10. februar 2020 truffet afgørelse om stadfæstelse af Gældsstyrelsens afgørelse om henstand med betaling af gæld omfattet af varsel om lønindeholdelse.

Gældsstyrelsen har den 5. november 2021 oplyst følgende til Skatteankestyrelsen:

”(...) Direktoratet for Kriminalforsorgen den 26. april 2021 har truffet afgørelse vedrørende [person2]s klage over Gældsstyrelsens afslag på eftergivelse af 7. maj 2020. Direktoratet for Kriminalforsorgen har stadfæstet Gældsstyrelsens afslag på eftergivelse vedrørende den gæld som hidrører fra strafbare forhold, i aktuelle sag, bøder, sagsomkostninger, offerbidrag og inddrivelsesrenterne knyttet hertil.

(...)”

Klageren har fremsendt kopi af Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelsen af 26. april 2021, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”(...)

Direktoratets afgørelse handler kun om den del af gælden som hidrører fra strafbare forhold, og som i dit tilfælde består af bøder, sagsomkostninger, offerbidrag og inddrivelsesrenter knyttet hertil. Denne del af din gæld udgør samlet set ca. 575.400 kr.

Vi er nået til den afgørelse, at Gældsstyrelsen var berettiget til at give dig afslag på din ansøgning om eftergivelse af den gæld som består af bøder, sagsomkostninger, offerbidrag og inddrivelsesrenter knyttet hertil både helt og delvist.

(...)”

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”(...)

Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt du kan anses for at have godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, og at eftergivelse vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold, jf. § 13, stk. 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold, som efter § 13, stk. 2 taler imod, at eftergivelse kan finde sted, og at din ansøgning om eftergivelse allerede derfor ikke kan imødekommes.

(...)

Herunder kan du læse vores begrundelse(r) for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

Du har systematisk oparbejdet gæld til det offentlige.

Det fremgår af din gældsoversigt, at en ikke uvæsentlig del af din gæld til det offentlige består af manglende betaling af medielicens og parkeringsafgifter. Du skylder 17.723,02 for manglende betaling af medielicens samt 19.624,22 kr. for manglende betaling af parkeringsafgifter.

For at en gæld kan betragtes som systematisk oparbejdet, skal der være tale om flere på hinanden følgende oparbejdede restancer over en periode.

Gælden vedrørende medielicens er stiftet i perioden fra 2011 til og med 2018 og vedrører i alt 17 restancer.

Gælden vedrørende parkeringsafgifter er stiftet i perioden fra 2008 til og med 2019 og vedrører i alt 28 restancer.

På baggrund af ovenstående vurderer vi, at din gæld vedrørende medielicens og parkeringsafgifter er systematisk oparbejdet.

En betingelse for at få eftergivelse er, at du ikke har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder at du ikke må have en ikke uvæsentlig gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk. Det står i § 13, stk. 2, nr. 2, litra d, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

En ikke uvæsentlig del af gælden er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.

Vi lægger vægt på, at en stor del af din gæld til det offentlige hidrører fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, idet du har gæld vedrørende bøder til politiet, offerbidrag samt sagsomkostninger til politiet på 543.449,07 kr. ud af en samlet offentlig gæld på 785.381,78 kr.

Vi kan oplyse, at det generelt ved vurderingen af eftergivelse af offentlig gæld tillægges vægt, at gælden er af ældre dato. For så vidt angår gæld til det offentlige, som hidrører fra strafbare og erstatningspådragende forhold, herunder sagsomkostninger, gælder imidlertid, at denne gæld skal være noget ældre end anden gæld, før den kan eftergives.

I den forbindelse vurderer vi, at din gæld vedrørende bøder til politiet, offerbidrag samt sagsomkostninger til politiet stiftet i perioden 2010 til og med 2017, ikke er saneringsmoden på nuværende tidspunkt. Vi bemærker i øvrigt, at den største del af din gæld hold er stiftet i perioden fra 2016 til og med 2017.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at en ikke uvæsentlig del af din gæld ikke må være pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Det står i § 13, stk. 2, nr. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Du har stiftet ny gæld til det offentlige, efter du har søgt om eftergivelse.

Vi har lagt vægt på, at du har stiftet ny gæld til det offentlige efter, at din ansøgning om eftergivelse er indsendt.

Den nye gæld vedrører medielicens samt renter på i alt 232,69 kr. vedrørende perioden fra december 2019 til nu.

Vi kan oplyse, at selv forholdsvis små nye restancer efter ansøgning om eftergivelse bevirker, at der ikke kan ske eftergivelse.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke må stifte ny gæld til det offentlige, efter at din eftergivelsessag er indledt. Det står i § 13, stk. 2, nr. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Du oplyser i din ansøgning, at du er brøkpensionist og snart overgår til folkepensionist. Du oplyser endvidere, at du ikke mener, at du har mulighed for at afdrage på din gæld til det offentlige.

Vi kan oplyse, at ovenstående efter vores vurdering ikke er forhold, der i sig selv kan begrunde eftergivelse efter § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Du kan få eftergivelse, når der er sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for dette, uanset om dine økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

(...)”

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 7. maj 2020.

Gældsstyrelsen har i sin afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt klager har godtgjort ikke at være i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af borgers økonomiske forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Dette skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold som efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, taler imod at klager meddeles eftergivelse.

Ved afgørelsen af 7. maj 2020 blev der lagt vægt på følgende:

  1. Der er systematisk oparbejdet gæld til det offentlige.
  2. En ikke uvæsentlig del af gælden er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.
  3. Der er stiftet ny gæld til det offentlige, efter at der er søgt om eftergivelse.
  4. Der foreligger ikke sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af gælden.

Vedr. punkt 1 - Systematisk oparbejdet gæld til det offentlige

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra d, at det er en betingelse for at få eftergivelse, at man ikke har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder at man ikke må have en ikke uvæsentlig gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk.

Det fremgår af gældsoversigten, at en ikke uvæsentlig del af gælden til det offentlige består af manglende betaling af medielicens og parkeringsafgifter. Der skyldes 14.378,76 kr. for manglende betaling af medielicens samt 15.150 kr. for manglende betaling af parkeringsafgifter. (Beløbene er uden renter og stammer fra de vedlagte oversigter over gæld).

For at en gæld kan betragtes som systematisk oparbejdet, skal der være tale om flere på hinanden følgende oparbejdede restancer over en periode. Gælden vedrørende medielicens er stiftet i perioden fra 2011 til og med 2019 og vedrører i alt 21 restancer. Gælden vedrørende parkeringsafgifter er stiftet i perioden fra 2008 til og med 2019 og vedrører i alt 28 restancer.

På baggrund af ovenstående er det fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at gælden vedrørende medielicens og parkeringsafgifter ikke er en uvæsentlig gæld samt at denne er systematisk oparbejdet.

Vedr. punkt 2 - Strafbare eller erstatningspådragende forhold

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 3, at det er en betingelse for at få eftergivelse, at en ikke uvæsentlig del af gælden ikke må være pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.

Det fremgår af sagen, at 454.588,21 kr. ud af 785.855,34 kr. af gælden til det offentlige hidrører fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, i form af bøder til politiet, offerbidrag samt sagsomkostninger til politiet. (Beløbet er uden renter og stammer fra de vedlagte oversigter over gæld).

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at gælden som hidrører fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, udgør en ikke uvæsentlig del af gælden.

Ved vurderingen af eftergivelse af offentlig gæld tillægges det generelt vægt, at gælden er af ældre dato jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3. For så vidt angår gæld til det offentlige, som hidrører fra strafbare og erstatningspådragende forhold, herunder sagsomkostninger, gælder imidlertid, at denne gæld skal være noget ældre end anden gæld, før den kan eftergives.

Det fremgår af sagen, at den største del af gælden vedrørende ovenstående forhold er stiftet i perioden fra 2016 til og med 2017.

Det er herefter Gældsstyrelsens vurdering, at gælden vedrørende bøder til politiet, offerbidrag samt sagsomkostninger til politiet stiftet i perioden fra 2010 til og med 2017, ikke kan eftergives jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 3 og tilmed ikke er saneringsmoden på nuværende tidspunkt.

Vedr. punkt 3 - Stiftet ny gæld til det offentlige, efter at der er søgt om eftergivelse

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 6, at der ikke må stiftes ny gæld til det offentlige, efter at eftergivelsessagen er indledt. Det kan oplyses, at selv forholdsvis små lånoptagelser eller nye restancer efter ansøgning om eftergivelse bevirker, at der ikke kan ske eftergivelse.

Det fremgår af sagens oplysninger, at den nye gæld vedrører medielicens samt renter på i alt 232,69 kr. og at denne er stiftet i perioden fra december 2019 til nu.

På baggrund af ovenstående kan der ikke ske eftergivelse jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 6.

Vedr. punkt 4 - Sociale/andre forhold

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, at der kan ske eftergivelse, når der er sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for dette, uanset om ens økonomiske forhold er uafklarede.

Sociale eller andre forhold kan være hvor en offentlig restance er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet, eller hvor det synes urimeligt at fastholde restancen f.eks. ved restskat i forbindelse med en indsamling eller legater til godgørende formål, der ville forspildes, hvis restancen vedrørende skat fastholdes. Det kan videre være hvis skyldneren ikke inden for de nærmeste år er i stand til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en tydelig del af gælden, hvorved han kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

Ved anvendelsen af begrebet ”særlig grad” forstås forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse. Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det behøver ikke at være ét enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.

Der er principielt ikke nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. Som forhold, der kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter stk. 6 kan nævnes helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Det fremgår af ansøgning om eftergivelse af 3. september 2019, at klager er brøkpensionist og snart overgår til folkepension. Det fremgår videre, at klager ikke mener, at hun har mulighed for at afdrage på din gæld til det offentlige.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at der ikke fremgår oplysninger i klagers skrivelser der i særlig grad taler for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Gældsstyrelsen fastholder således afgørelsen om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige af 7. maj 2020.

(...)”

Gældsstyrelsen har endvidere den 5. november 2021 anført følgende:

”(...)

På baggrund af telefonisk samtale kan jeg hermed bekræfte, at Direktoratet for Kriminalforsorgen den 26. april 2021 har truffet afgørelse vedrørende [person2]’s klage over Gældsstyrelsens afslag på eftergivelse af 7. maj 2020. Direktoratet for Kriminalforsorgen har stadfæstet Gældsstyrelsens afslag på eftergivelse vedrørende den gæld som hidrører fra strafbare forhold, i aktuelle sag, bøder, sagsomkostninger, offerbidrag og inddrivelsesrenterne knyttet hertil.

Direktoratet er enig i de afslagsgrunde som Gældsstyrelsen har lagt vægt på i afgørelsen af 7. maj 2020, herunder

gældsinddrivelseslovens 13, stk. 2, nr. 3
gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra d
gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 6
gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6

Vedrørende klagers anbringender om, at Gældsstyrelsen har anvendt en forkert sats i relation til beregning af betalingsevnen, er det Direktoratets vurdering, at dette ikke ændrer på afgørelsens konklusion, at afslaget stadfæstes, idet der er væsentlige afslagsgrunde efter § 13, stk. 2.

Direktoratet har endeligt forholdt sig til klagers anbringender om forældelse og har ikke fundet fordringerne forældet efter reglerne i straffelovens § 97a samt gældsinddrivelseslovens § 18a.

(...)”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse af gælden til det offentlige skal imødekommes.

Som begrundelse herfor har klageren anført følgende:

”(...)

Jeg fik Afgørelse med afslag på Gældseftergivelse (kopi vedhæftes) og formå med nuværende skrivelse er at Klage til Skatteankestyrelsen for Afgørelse.

1. Afgørelse strider FOL-forældelses Loven, der sætter frist på 3 år for gældspåkrav.

Derudover, hvis afdrag på gæl i lønindeholdelser fandt nogensinde sted og var afbrudt i løbet af mere end 1 år, så alt den gæld, der var afdraget før og ikke var færdig er forældet.

Dette betyder, at Alle mine gæld, der er ælder end den 1. juni 2017 skal slettes.

Det gælder alle politipåkrav og Kriminalforsørgens regninger, der er af januar 2017. I vedhæftet Afgørelser er parkerinmgsafgifter, der er fra [by2] kommune. Hvorfra jeg havde flyttet i 2012, dvs. for over 8 år siden. Tidligere Regering, der var på magten i over 4 år afbrudt gældsafdrag hos personer, som jeg er-brøkpensionist uden udsigter til økonomi og som 100 % på kontanthjælp, der udregnes efter §27a Serviceloven.

2. Oparbejdelser af gæld som grundlag til anvendelse Af §13 Lov om inddrivelse af gæld er ikke nok grundlag;der skal gives Henstand til brøkpensionister som til Kontanthjælpsmodtager og SU-berettigelige, fordi hver gang Gældsstyrelsen opkræver mig via at rejse SKAT med 4 %, refunderer mig [by1] Kommune via at rejse beløb efter § 27a ifølge vedhæftet Afgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse.

Det betyder, at der er [by1] kommune, der vil betale min Gæld, hvilke har slet ikke meningen. Min økonomi uændres, når Gældsstyrelsen afdrager på gæld.

[by1] Kommune består af ret forkastelig staff og jeg har ikke specielt varme følelser til disse ”lussende socialister”, men min situation udtrykker Hul i loven omkring brøkpensionister, der skulle automatisk tillæges til den Gruppe, der får Henstand. Ellers kommer gæld på kommunes regning. Den hul i loven må Skatteankestyrelsen udfylde via den principielle afgørelse efter min klage.

3. Eftergivelse af gæld gives normalt til Personer, der IKKE har udsigter til ændringer i økonomi. Det er tilfalder af mig- brøkpensionist på kontant Supplemant-også når jeg overgår på folkepension om kort tid.

(...)”

Klageren er den 2. november 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”(...)

I har tilbydt mig Kommentere Skatteforvaltnings afgørelser. Jeg mener, at den er grundlæggende forkert, fordi Lover og fakta anvendes ren formalt og uden omtanker og sagsforløb. Min rådighedsbeløb er kun 6450 kr, imens gennemsnit er fastsat forledende til 6550 kr, imens jeg fik afdraget på gammel gæld hele året på gammel sats af rådighedsbeløb fra forrige Regering. Den var 4300 kr.og jeg viste ikke, hvortil går afdrag, fordi i Gældsoversigten var mange poster over 10 år gammel. Forledende fik jeg meddelelser, at [by2] Politi slettet min gæld på 1000 kr-bøde (kopi vedhæftes), imens i nuværende sagens oversigt står mange poster over 10 år gammel. Disse bliver aldrig betalt og efter regler om gældsforældelser skal slettes. Det tager Skat slet ikke stilling til i sine Kommentar. Derudover meddeler jeg Skatteankestyrelsen, at Gæld til Politi af 2017 på over 1/2-millioner kroner er ligeledes står i Gøldsoversigt ulovligt, fordi det er Regning for advokatbistand i Straffesagen af 2015-2016 for fristforlængelses sager under 81/2 månder i fængsel på fabrikeret sag og pga massive juridiske fejl hos Dommer i Københavns Byret. Østre Landsret Løsladt mig den 14.07.2016 (Løsladelses Kendelser vedhæftes) med formulering, at betingelser for § 762 Retsplejeloven (varetægtsfængslings paragraf) ALDRIG havde været opfyldte. Politi skulle derfor slette forlængst Advokatregning for mange retsmøde indenfor disse 81/2 månder plus sagsomkostninger for de samme retsmøder. Generelt er det absolut meningsløst at holde mig i Register for gæld til de offentlige uansat af gæld senere end 2017. Licens bortfalder i Danmark fra 2021 og andre gæld er for gamle, nøgler står urette som f.eks. gæld til Politi. Flere parkeringsbøde er ulovlige:jeg har bart ikke kræfter til at køre klage-og retssager som mange andre dansker gør.

Det er bredt vedkendt, at mange parkeringer er simpelfen snyd fra parkeringsvagter. Min fortsat ophold i deres Gældsregister medfører bart ydeligere offentlige omkostninger til ekspedition og administration:gælden bliver aldrig betalt, hvis der er fortsat står efter rensaning af Oversigten efter regler om forældelser og vedhæftet dokumentation.”

Klageren har endvidere den 2. november 2020 fremsendt følgende bemærkninger:

”Jeg ville gerne vedhæfte slettelser af Politibøde fra 2010, der er forældet. I skal sletter mindst

Efter det samme mønstre andre gæld fra oversigten:disse bliver aldrig betalt alligved.”

Klageren har sammen med sine bemærkninger fremsendt Udskrift af Østre Landsrets retsbog samt brev fra Gældsstyrelsen af 27. oktober 2020 vedrørende bortfald af fordring.

Klageren har endvidere den 22. november 2021 anført følgende:

”(...)

Jeg kan ikke se noget " Nyt" i [person3] skrivelser i dag den 21.11.2021.

  1. Det vedhæftet "Endelig Afgørelser" er den selvanlige volapyk og analfabet debil tilbagestårende skrivelser om Lovløsheder i Danmarks Offentlige.

Først og fremmest, må Kriminalforsorgen indbringe noget i,Gældsstyrelsen, hvis der er Rettens bestemmelser om det.

Vedrørende indbragte Gældsposter i 2017, f,eks. efter 2 Dom, hvilke 2 sider er vedhæftes, er der INTET Rettens Bestemmelser om Betaling af Sagsomkostninger, fordi disse Sagsomkostninger opfatter §§ 1008 stk.4 og inbragte af Kriminalforsorgen til Gældsstyrelsen ulovligt udenom Rettens bestemmelser.

Og det er Ulovligt. Disse- i alt for ca. 670.000 per dato, må slettes/eftergives. Fordringer på 2 sider vedhæftes.

Debiler fra Kriminalforsorgen ved det selvfølgeligt ikke.

Min Behandlings Dom var ophævet den 1. juli 2020, dvs., at ALLE Strafferetslige fordringer mellem den 28.10.2015 og den 1.07.2021 - Behandlings Dom tidsrammer- hører under Retsplejeloven § 1008 stk.4.

Det ved selvfølgeligt debiler fra Kriminalforsorgen ikke.

Gældstyrelsen må kræve Retsgrundlag fra dem, der indbringer noget, før de optager fordringer til inddrivelser.

  1. Derudover, hører jeg til grupper ubemidlede sigtede, der opfatters af Artikler 5,6,7,12 Menneskeretteheders Konvention, der siger, at Staten er forpligtige til at give vedelagsfri advokat og tolke bistand til ubemidlede.

Jeg er på førtidspention siden 2011.

Fra den 1.11.2021 overfik jeg til folkepension.

Min forskudsopgærelser for 2022 vedhæftes.

  1. Uansat af § 13 Lov om Inddrivelser af Gæld til de Offentlige, må Skatteankestyrelsen ser i øjerne både Savnes Lovgrundlag til overhoved Ret til Kriminalforsorgen til Inddrivelser pga mangel på det i en Dom, Rettens Kendelser, Retsplejeloven § 1008 stk.4 i periode oktober 2015-juli 2020 samt Artikler 5-7,12 Menneskeretteheders Konvention.

Det betyder, at disse poster fra Kriminalforsorgen må slettes omgående.

Derudover, kommer min økonomisk situation til tilstand, der opfatter § 14 Lov om Inddrivelser af gæld til de Offentlige og giver mig tydelige Henstand på resterende.

Skatteankestyrelsen må forholde sig til den aktuelle situation i sagen.

(...)”

Klageren har endvidere den 21. december 2022 anført følgende:

”I forlængelser af telefonsamtaler i dag fremsender jeg Bilag til sagen, fordi den tidligere sagens akter vedrørende den økonomiske sitiation af mig IKKE er aktuelle længere.

Fra den 1. november 2021 overgik jeg til Folkepension uden Private Pensions ordninger.

Jeg vedhæfter min Forskudsopgørelser. Rådighedsbeløb er faldet med ca. 1,5 tusind ydeligere og er ca. 2000 kr.mindre end Inddrivelses grænser på 6720 kr.i år 2021, hvilke bliver større i 2022.

Der er intet udsigter til at betale stårende på min CPN offentlige gæld, og der er intet mening at beholde den stårende og expidere det og spiller ansatters resourser.

Økonomisk situation blive aldrig bedre, og Gæld må Eftergives.Jeg har allerede fåret Henstand i Gældsstyrelsen fra den 1.12.2021 og afventer overtrukket pension tilbage på forrige månder.

Jeg synes, at min sag må afgøres straks, fordi det gik allerede 11/2 år.

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Det skal bemærkes, at Gældsstyrelsens afslag på klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige også omfatter gæld vedrørende bøder til politiet, sagsomkostninger og offerbidrag.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 414 af 9. april 2015 om klageadgang i sager om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, at klage over Gældsstyrelsens afgørelser om eftergivelse af gæld vedrørende disse typer af fordringer skal behandles af Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Landsskatteretten har således ikke kompetence til at behandle en klage over Gældsstyrelsens afslag på anmodningen om eftergivelse af klagerens gæld vedrørende bøder til politiet, sagsomkostninger og offerbidrag. Landsskatteretten har alene kompetence til at behandle klagen over Gældsstyrelsens afslag på anmodningen om eftergivelse af klagerens øvrige gæld til det offentlige.

Det skal endvidere bemærkes, at Landsskatteretten i denne sag alene kan tage stilling til Gældsstyrelsens afgørelse om afslag på eftergivelse. Det fremgår af sagens oplysninger, at Skatteankestyrelsen ved afgørelse af 10. februar 2020 har stadfæstet Gældsstyrelsens afgørelse om afslag på henstand med betaling af gæld omfattet af varsel om lønindeholdelse. Hvis klageren har yderligere indsigelser vedrørende lønindeholdelse samt anmodning om henstand, skal sådanne indsigelser rettes til Gældsstyrelsen. Klagerens indsigelser om forældelse, skal ligeledes rettes til Gældsstyrelsen.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Landsskatteretten finder dog ikke, at det kan antages, at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Der er herved henset til, at Direktoratet for Kriminalforsorgen med afgørelsen af 26. april 2021 har givet afslag på eftergivelse af den gæld, som vedrører sagsomkostninger til politiet, bøde til politiet, offerbidrag samt tilhørende inddrivelsesrenter, herunder, at denne del udgør ca. 575.400 kr. ud af klagerens samlede offentlige gæld på 779.283,54 kr., og at Landsskatteretten alene har kompetence til at behandle den del af klagerens offentlige gæld, som ikke vedrører sagsomkostninger til politiet, bøde til politiet, offerbidrag samt tilhørende inddrivelsesrenter, som udgør i alt ca. 203.883,54 kr.

Det vil således ikke give klageren en varig forbedring af sine økonomiske forhold, at hun får eftergivet en mindre del af sin samlede offentlige gæld, idet hun fortsat vil have en væsentlig gæld til det offentlige.

Det fremgår endvidere af sagen, at klagerens ansøgning om eftergivelse blev indgivet den 3. september 2019, og at en del af klagerens samlede gæld til det offentlige, vedrører medielicens for perioden 1. december 2019 til 31. maj 2020. En del af klagerens gæld til det offentlige, er således stiftet efter Gældsstyrelsens indledning af en eftergivelsessag, hvorfor eftergivelse ligeledes kan nægtes efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 6.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at selv helt små nye restancer efter praksis fører til, at en anmodning om eftergivelse som udgangspunkt ikke kan imødekommes.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, at der ved afgørelse efter stk. 2 skal lægges vægt på gældens alder. Jo ældre gælden er, jo større er mulighederne for eftergivelse. Klagerens gæld til det offentlige er stiftet i perioden 2007 - 2019. Henset til at klageren har stiftet gæld frem til 2019, anses gældens samlede alder ikke for at tale for eftergivelse.

Klageren opfylder således ikke betingelsen for eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, og der er forhold efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 2, der taler imod eftergivelse. Det er derfor med rette, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et relevant forhold i den vurdering kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Landsskatteretten finder, på baggrund af en samlet vurdering af sagens forhold, herunder det forhold, at klageren ikke anses at ville få en varig forbedring af sine økonomiske forhold, samt at klageren har stiftet ny gæld efter indledning af eftergivelsessagen, ikke, at det af klageren anførte om hendes personlige og økonomiske forhold, herunder at hun tidligere modtog brøkpension og nu modtager folkepension, kan anses som forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det af klageren anførte kan ud fra en samlet vurdering af sagens forhold således ikke føre til eftergivelse af klagerens gæld til det offentlige.

Landsskatteretten stadfæster herefter Gældsstyrelsens afgørelse.