Kendelse af 09-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2022

Journalnr. 20-0083518

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 65.335 kr., idet Skattestyrelsen ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms for perioden fra den 1. juli 2019 til og med den 31. december 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1], herefter virksomheden, er en personligt drevet enkeltmandsvirksomhed, der er stiftet den 1. januar 2011 af [person1], herefter indehaveren. Virksomheden er registreret med branchekoden 931900 ”andre sportsaktiviteter”.

Det er oplyst, at virksomheden driver stutterivirksomhed med opdræt af heste med henblik på videresalg og deltagelse i hestevæddeløb.

Indehaveren er uddannet bygningsingeniør og har blandt andet arbejdet som administrerende direktør i en række selskaber, indtil indehaveren lod sig pensionere i 2009. Indehaveren har forklaret, at hans interesse for heste startede, da hans far var bestyrer på et stutteri med fuldblodsheste, og indehaveren har således haft daglig omgang med heste siden barnsben.

Virksomheden drives fra ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen indeholder blandt andet indehaverens bolig, en hestestald med ni hestebokse af varierende størrelse og et jordtilliggende på cirka 4 hektar, som er udlagt i folde til afgræsning.

Opgaverne på ejendommen med fodring af virksomhedens heste og udmugning i bokse m.v. varetages af indehaveren, mens indehaverens ægtefælle, dels hjælper til med virksomhedens føl, dels varetager administrative opgaver.

Virksomhedens besætning af heste har i perioden fra 2011 til 2018 bestået af mellem 8 og 12 heste. Samtlige af virksomhedens heste har efter det oplyste været registreret i [...] database.

I perioden fra 2012 til 2017 har virksomheden årligt haft mellem tre og fem heste i væddeløbstræning. Væddeløbstræningen foregår primært hos en professionel træner i [by2], men har tidligere foregået hos en professionel træner på [virksomhed2]. Hestene bliver til væddeløbene redet af professionelle jockeys.

Det fremgår af virksomhedens regnskabsmateriale for 2012 til 2019, at virksomhedens indtægter i perioden udgjorde følgende:

	Præmie indtægter	Opdrætterpræmier/tilskud	Diverse salg og opstaldning
2012:	164.250 kr.	10.000 kr.	0 kr.
2013:	513.066 kr.	101.481 kr.	0 kr.
2014:	69.100 kr.	3.000 kr.	0 kr.
2015:	263.931 kr.	263.931 kr.	0 kr.
2016:	73.130 kr.	0 kr.	0 kr.
2017:	228.238 kr.	30.355 kr.	0 kr.
2018:	223.023 kr.	15.246 kr.	27.117 kr.
2019:	307.541 kr.	32.477 kr.	31.024 kr.
I alt:	1.842.279 kr.	456.490 kr.	58.141 kr.

Virksomheden har i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2019 indsendt følgende momsangivelser:

	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
1. halvår 2016	0 kr.	36.561 kr.	-36.561 kr.
2. halvår 2016	0 kr.	49.612 kr.	-49.612 kr.
1. halvår 2017	0 kr.	55.915 kr.	-55.915 kr.
2. halvår 2017	0 kr.	71.128 kr.	-71.128 kr.
1. halvår 2018	0 kr.	44.880 kr.	-44.880 kr.
2. halvår 2018	4.250 kr.	61.024 kr.	-56.774 kr.
1. halvår 2019	0 kr.	52.421 kr.	-52.421 kr.
2. halvår 2019	0 kr.	65.335 kr.	-65.335 kr.

Regnskabsposten ”Præmieindtægter” vedrører præmiepenge indvundet af virksomhedens heste gennem hestevæddeløb. Indehaveren har oplyst, at indtægterne beror på hestenes præstationer. Virksomheden modtager således ikke deltagerhonorarer eller anden direkte aflønning for hestenes deltagelse i væddeløb.

Regnskabsposten ”Opdrætterpræmier” vedrører indtægter fra opdrætterpræmier og bonusser. Indehaveren har oplyst, at opdrætterpræmierne er opnået ved, at Dansk Galop giver 10 % af de indvundne præmiepenge fra væddeløb til avleren af den pågældende hest. Bonusserne er opnået i specifikke løb, hvor de pågældende heste har opnået præmiepenge ved væddeløb. Opdrætterpræmier og bonusser kan således alene erhverves gennem hestenes deltagelse i væddeløb.

Regnskabsposten ”Diverse salg og opstaldning” vedrører blandt andet virksomhedens salg af heste. I perioden fra 2011 til 2020 har virksomheden videresolgt de tre heste [hest1], [hest2] og [hest3]. Virksomheden har herudover afhændet en del heste vederlagsfrit, idet hestene ikke længere kunne deltage i væddeløb eller ikke levede op til forventningerne. Alle heste har dog været til salg, men virksomheden har ikke ønsket at sælge til enhver pris.

Ved salget af hesten [hest1] indgik virksomheden og køber aftale om en pris på 5.000 kr. aconto efterfulgt af 5.000 kr., som skulle afregnes ved hestens første opnåelse af præmieindtægt. Køber valgte imidlertid at slagte hesten, hvorved hesten ikke stillede til løb. Virksomheden modtog dermed alene 5.000 kr. i betaling for hesten. Salget er ikke medtaget i regnskabet, ligesom virksomheden ikke har afregnet moms heraf. Der foreligger ikke en faktura for salget.

Virksomheden har vedrørende salget af hesten [hest2] fremlagt en faktura udstedt til en dansk køber den 19. november 2018. Det fremgår af fakturaen, at salgssummen udgjorde 21.000 kr., heraf 4.200 kr. i salgsmoms.

Vedrørende salget af hesten [hest3] har virksomheden fremlagt en udateret faktura udstedt til en dansk køber. Det fremgår af fakturaen, at salgssummen udgjorde 10.000 kr., heraf 2.000 kr. i salgsmoms. Indehaveren har oplyst, at salget skete den 2. september 2020.

Regnskabsposten ”Diverse salg og opstaldning” vedrører videre indtægter fra bedækning af fremmede heste.

Virksomheden har fremlagt en faktura på i alt 31.024 kr. udstedt til et svensk selskab den 22. januar 2019. Det fremgår af fakturaen, at virksomheden i perioden fra den 14. marts 2018 til den 17. november 2018 havde en hest opstaldet til 29.760 kr. med bedækning den 1. november 2018 til 530 kr. Endvidere indeholder fakturaen betaling for en dyrlægeregning på 734 kr. Virksomheden afregnede ikke moms heraf, idet den svenske kunde efter det oplyste afregnede moms efter reglerne om omvendt betalingspligt.

Derudover har virksomheden fremlagt en udateret faktura udstedt til en svensk virksomhed. Det fremgår af fakturaen, at virksomheden har haft en hest opstaldet til 9.000 kr. med bedækning til 5.000 kr. Fakturaen indeholder betaling for en dyrlægeregning på 6.085,90 kr., hvorved den samlede fakturering udgør 20.085,90 kr. Det fremgår videre af fakturaen, at denne ikke indbefatter moms. Indehaveren har oplyst, at fakturaen vedrører leveringer foretaget i 2020.

Virksomheden har løbende udarbejdet budgetter for de enkelte indkomstår. Det fremgår blandt andet af virksomhedens budget for 2020, at virksomhedens forventede indtægter i 2020 udgør i alt 630.000 kr., herunder 600.000 kr. i præmieindtægter og 30.000 kr. i opdrætterpræmier.

Repræsentanten har oplyst, at virksomhedens resultat generelt har været påvirket af skader hos virksomhedens heste, herunder seneskader, hovbyld og skader i forbindelse med kastration. Virksomheden har blandt andet vederlagsfrit måtte afhænde heste, lade heste overgå til slagtning og lade heste overgå til avl, idet hestenes skader medførte, at hestene ikke længere kunne deltage i væddeløb.

Skattestyrelsen traf den 11. marts 2020 afgørelse vedrørende indkomstårene 2017, 2018 og 2019, hvorefter fradrag for købsmoms ikke blev godkendt og fradrag af underskud af virksomhed ikke blev godkendt. Afgørelsen var påklaget til Landsskatteretten og Landsskatteretten traf den 4. maj 2021 afgørelse herom i sagsnr. [sag1] (moms) og sagsnr. [sag2] (skat) med det resultat, at Landsskatteretten ikke godkendte fradrag for købsmoms til virksomheden og ikke godkendte fradrag af underskud af virksomheden.

Der har den 24. juni 2019 været afholdt syn og skøn i virksomheden. Det fremgår blandt andet af skønserklæringen, at skønsmændene vurderede, at virksomheden drives teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, idet driftsformen er typisk for mindre stutterivirksomheder. Skønsmændene anførte hertil, at der dog er tale om en driftsform, hvor det kan være vanskeligt at opnå et stabilt positivt økonomisk resultat.

Indehaveren har under et møde med Skatteankestyrelsen den 25. september 2020 oplyst, at virksomhedsdriften indstilles i 2020. Dette blandt andet henset til indehaverens alder og økonomiske udfordringer som følge af COVID-19-pandemien.

Indehaveren har til Skattestyrelsen den 20. juli 2020 oplyst, at den indgående moms for 2. halvår 2019 vedrører udgifter til virksomhedens heste, herunder træning, foder og dyrlæge m.v., udgifter til skatte- og momssagen vedrørende hestene, samt der ikke er fratrukket moms vedrørende aktiesagen. Skattestyrelsen traf den 31. august 2020 afgørelse for 2. halvår 2019 vedrørende moms og skat, herunder ikke godkendt fradrag for virksomheden købsmoms, ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed og ikke godkendt fradrag for tab på aktier. Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten og skattesagen vedrørende fradrag for underskud af virksomhed og tab på aktier behandles særskilt under sagsnr. [sag3].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 31. august 2020 truffet afgørelse og nægtet virksomheden fradrag for købsmoms med i alt 65.335 kr. i 2. halvår 2019.

Til støtte for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selvstændig økonomisk virksomhed

I 2011 er der udsendt et styresignal vedr. den skatte- og momsmæssige behandling af væddeløbsheste og stutterier (SKM2011.282.SKAT). Efter hidtidig praksis er virksomhed med heste, der deltager i væddeløb, ikke omfattet af momslovens regler.

Praksis ændres, så virksomhed med væddeløbsheste, der efter den skattemæssige vurdering anses for erhvervsmæssigt drevet, også anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne, dvs. virksomheden med væddeløbsheste bliver omfattet af momslovens regler (momslovens § 3 og momsdirektivets artikel 9, stk. 1).

Det er vores opfattelse, at din virksomhed ikke kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne, idet et enkeltstående salg af én hest til 16.800 kr. ekskl. moms ikke kan medføre, at virksomheden er tilrettelagt med henblik på erhvervelse af indtægter af en vis varig karakter, og idet virksomheden, efter en skattemæssig vurdering (se pkt. 4 ovenfor) ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.

Det betyder, at der ikke er fradragsret for moms af køb af varer og ydelser, f.eks. foder, staldomkostninger, dyrlæge, smed, træning m.v. vedrørende væddeløbsheste.

Korrektion af momstilsvar

Da din virksomhed ikke kan anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne, korrigeres/ændres momstilsvaret for perioden 01.01.2019 – 31.12.2019 med følgende beløb:

Perioden 01.07.2019 – 31.12.2019

Indgående afgift opkræves med 65.335

Bemærkninger til indsigelsen:

Det er korrekt, at skønsmændene har skønnet, at virksomheden er drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt.

Det er derimod ikke korrekt, at skønsmændene har fundet at virksomheden er erhvervsmæssigt drevet.

Virksomheden findes i lighed med tidligere år, dog ikke at kunne anses som selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne, idet salg af heste har været yderst beskeden. Efter vores opfattelse kan virksomheden, derfor ikke anses for tilrettelagt med henblik på erhvervelse af indtægter af en vis varig karakter og idet virksomheden efter en skattemæssig vurdering ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet. (se punkt 2 nedenfor).

Derfor nulstilles momsen for 2. halvår af 2019, på samme måde som det er sket for tidligere perioder.

Der er således ikke fremkommet noget nyt, som kan ændre vores opfattelse.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomheden med rette har foretaget fradrag for købsmoms med i alt 65.335 kr. for 2. halvår 2019.

Til støtte for sin påstand har virksomheden anført følgende (uddrag):

”...

klagen vedrører det samme som anket isags nr [sag2] og [sag4], fremsendt materiale gælder også for 2019.

...”

Derudover har virksomhedens daværende repræsentant den 18. maj 2020 anført supplerende bemærkninger følgende (uddrag):

”...

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i vores klage fremsendt i den ovenfor omtalte skatte- og momssag for (indehaveren) for indkomståret 2016 (Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag4] og [sag5]).

Endvidere henvises der til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 11. marts 2020, jf. bilag 1.

For så vidt angår de regnskabsmæssige resultater i virksomheden, er regnskaberne for perioden 2015-2016 fremlagt som bilag 4 og 5 i den allerede verserende klagesag ved Skatteankestyrelsen, og efterfølgende er også regnskabet for 2017 fremlagt sammen med et budget for 2018. I 2019 har virksomheden realiseret et overskud på 20.466 kr., jf. oversigt over indtægter og udgifter for 2019, der fremlægges som bilag 2. I forlængelse heraf fremlægges budgettet for 2020, der tillige viser et overskud, jf. bilag 3.

Som det fremgår, havde virksomheden i perioden fra 2012-2018 en gennemsnitlig årlig omsætning på 226.760 kr.

I 2019 var der indtægter på i alt ca. 511.000 kr., og i 2020 forventes der indtægter i størrelsesordenen 630.000 kr.

...

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at den af (indehaveren) drevne virksomhed både i skatte- og momsmæssig henseende er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor der dels bør indrømmes fradrag for underskuddet i virksomheden i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, dels ikke bør foretages ændringer i momstilsvaret for perioden 1. januar 2017-30. juni 2019.

Der er i sagen enighed om, at virksomheden skal bedømmes efter den særlige ligningspraksis, der gælder for deltidslandbrug, jf. nærmere Skattestyrelsens afgørelse side 27.

At den særlige deltidslandbrugspraksis finder anvendelse betyder, at der for det første skal tages stilling til, hvorvidt virksomheden blev drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse i de omhandlede indkomstår 2017 og 2018.

For det andet skal der tages stilling til, hvorvidt virksomheden på sigt vil kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renteudgifter og driftsherreløn.

... ...

Ved vurderingen af, hvorvidt forsvarlighedskravet er opfyldt, må der foretages en nærmere vurdering af, hvorvidt virksomheden blev drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlig driftsform.

I den allerede verserende sag for indkomståret 2016 – Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag4] – har der været afholdt syn og skøn, og i den forbindelse har skønsmændene nærmere forholdt sig til, hvorvidt der er tale om en forsvarlig driftsform. Ved besvarelsen af spørgsmål 2 i skønserklæringen anfører skønsmændene således følgende:

”Virksomheden skønnes at være drevet teknisklandbrugsfagligt forsvarligt. Driftsformen er typisk for mindre stutterivirksomheder indenfor galopheste hvor 2 – 3 åringerne er gjort håndteringsvante og derefter sendes i træning hos anerkendte trænere med stalde på de store baner.”

På baggrund af en sagkyndig vurdering af driftsformen er det konstateret, at der er tale om en forsvarlig driftsform, hvilket også gør sig gældende for de i nærværende sag omhandlede indkomstår.

For så vidt angår rentabilitetskravet, fremgår det af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.C.1.3.2.2 ”Stutterier og væddeløbsstalde. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed”, at der lægges vægt på, om virksomheden er overskudsgivende, eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Det fremgår videre af nævnte afsnit i Den juridiske vejledning, at et stutteri ikke kan frakendes sin erhvervsmæssige karakter, alene fordi virksomheden har givet underskud i en årrække.

Det gøres gældende, at de realiserede resultater viser, at virksomheden også opfylder rentabilitetskravet. I 2019 var der som anført ovenfor indtægter på i alt ca. 511.000 kr., og i 2020 forventes der indtægter i størrelsesordenen 630.000 kr.

Ved vurderingen af rentabiliteten er det resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, men før renteudgifter og driftsherreløn, der er relevant. I den forbindelse skal der henvises til den afgivne skønserklæring, hvor skønsmændene nærmere har forhold sig til størrelsen af de driftsmæssige afskrivninger. Skønsmændene er af den opfattelse, at der skal regnes med driftsmæssige afskrivninger på ca. 16.000 kr. årligt. Dels driftsmæssige afskrivninger på driftsmidlerne med ca. 6.000 kr. årligt, dels driftsmæssige afskrivninger på ca. 10.000 kr. årligt på bygninger og stalde.

Det gøres gældende, at der efter indregning af driftsmæssige afskrivninger er overskud, og at virksomheden dermed opfylder den i praksis opstillede betingelse om, at der skal være udsigt til et driftsresultat på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renteudgifter og driftsherreløn.

Særligt i relation til den momsmæssige bedømmelse af virksomheden, jf. afsnit 5 i Skattestyrelsens afgørelse af den 11. marts 2020, gøres det gældende, at kravet om selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens § 3 er opfyldt, hvorfor der ikke er grundlag for at ændre momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2017 til den 30. juni 2019.

Til støtte herfor skal der henvises til, at begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er derfor uden betydning for afgrænsningen af begrebet afgiftspligtig person, på hvilket sted den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, og hvilket formål eller resultat virksomheden har.

Den subjektive hensigt med den pågældende virksomhed er således irrelevant for vurderingen af økonomisk virksomhed (jf. C-268/83 Rompelman, pr. 19), ligesom det er irrelevant, hvorvidt virksomheden rent faktisk er overskuds- eller underskudsgivende, idet det er uden betydning, hvad resultatet af virksomheden er (jf. C-412/03 Scandic Gåsaback).

Vurderingen af, om der på det momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed, træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold må inddrages.

I den forbindelse må der i nærværende sag henses til, at (indehaveren) i perioden fra 2012-2018 havde en gennemsnitlig årlig omsætning i virksomheden på 226.760 kr. ligesom der i 2019 var indtægter på i alt ca. 511.000 kr., hvorfor der er tale om en vis varig indtægt i momsmæssig forstand, og dermed en afgiftspligtig person i momsmæssig henseende.

Til illustration af problemstillingen skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 13. marts 2020, j.nr. 15-2309741, hvor spørgsmålet var, hvorvidt det var med rette, at SKAT havde afmeldt virksomheden for momsregistrering fra og med den 1. oktober 2015, idet SKAT ikke havde anset virksomheden for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Der var tale om en stutterivirksomhed med bl.a. opdræt og salg af især dressurheste, avlsarbejde samt opstaldning og pasning heste. SKAT var af den opfattelse, at virksomheden ikke kunne anses for en afgiftspligtig person, der drev økonomisk virksomhed i momslovens forstand og henviste i den forbindelse bl.a. til, at virksomheden gennem 13 år aldrig havde haft positivt tilsvar, at der var udbetalt knap 9 mio. kr. i negativt tilsvar, at der i perioden havde været en negativ værditilvækst på over 35 mio. kr., og at virksomheden skattemæssigt blev anset som en hobbyvirksomhed.

Landsskatteretten var imidlertid ikke enig med SKAT i den foretagne momsretlige vurdering af virksomheden og henviste ved afgørelsen af sagen bl.a. til følgende:

”Landsskatteretten finder ud fra en samlet konkret helhedsvurdering, at den af virksomheden udøvede aktivitet udgør selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Der er herved særligt henset til, at virksomheden i perioden fra 2001 til 2015 har haft årlige indtægter på mellem 377.558 kr. og 1.175.202 kr. fra salg af heste, opstaldning, salg af ridehuskort og salg af beslagsmedeydelser, hvorved virksomheden har haft indtægter af en vis varig karakter.

Det af SKAT anførte om, at virksomhedens underskudsgivende drift ikke er forenelig med momslovens § 3, stk. 1, kan således ikke tages til følge. Dette henset til, at virksomhedens resultat er uden betydning for, om virksomheden kan anses som en afgiftspligtig person, jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Det af SKAT i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat.

Det findes således at være urette, at SKAT har afmeldt virksomheden for momsregistrering fra og med den 1. oktober 2015.”

Det gøres gældende, at den af [person1] udøvede virksomhedsaktivitet, er at anse som selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, i overensstemmelse med den ovenfor anførte afgørelse fra Landsskatteretten, hvor det netop fremhæves, at virksomhedens resultat er uden betydning for, om virksomheden kan anses som en afgiftspligtig person.

...”

Virksomhedens indehaver har den 22. januar 2021 fremsendt følgende supplerende bemærkninger (uddrag):

”Jeg har tidligere gjort opmærksom på at virksomheden i 2011 fik topafstammet avlshingst til rådighed og blev derfor opstartet med formål at opdrætte og afsætte åringer og løbsheste. Alle afholdte omkostninger til opdræt, træning og deltagelse i løb er afholdt for at sælge hestene, åringer og løbsheste.Hvis åringerne ikke er blevet solgt på åringsauktion,er de sendt i træning hos professionelle trænere, som har fået til opgave at gøre hestene attraktive for købere med træning og deltagelse i løb og formidle salg.I 2015-2016 udskiftede jeg avlshopperne og deres afkom var først salgsbare i 2017 og 2018 og først dermed kunne konstateres om ændringerne gav økonomisk gevinst.Ændringer i avlsmaterialet kan man først efter 3-4 år se resultatet af.Det fremsendte EU-Argument ville medføre nedlukning af al avl af væddeløbsheste i Danmark.”

Indehaveren har under en telefonsamtale med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 3. maj 2022 oplyst, at virksomheden er af den opfattelse, at overskuddet i virksomheden i 2019 dokumenter, at virksomheden ikke er en hobbyvirksomhed, idet virksomheden blandt andet har anvendt professionelle til at træne virksomhedens heste. Endvidere klarlagde indehaveren, at materialet på tidligere sag hos Landsskatteretten med sagsnr. [sag1] også gælder nærværende klagesag.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms med i alt 65.335 kr. i 2. halvår 2019.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

EU-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman) fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at kunne anses som en afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at artikel 4 ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.

Det er således virksomheden, der skal godtgøre, at den har til hensigt at drive afgiftspligtig virksomhed.

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, stk. 1, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er således uden betydning for afgrænsningen af begrebet afgiftspligtig person, på hvilket sted den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, og hvilket formål eller resultat virksomheden har.

Indledningsvist skal der således tages stilling til, hvorvidt virksomheden er en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3, stk. 1.

EU-Domstolen har i sag C-230/94 (Renate Enkler) bl.a. udtalt følgende i præmis 24 og 26-29 (uddrag):

”24. Hertil bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig. Sjette direktivs artikel 4 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter

...

26. I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

27. Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for ”økonomisk virksomhed”, som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

28. I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

29. Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der — idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder - sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen.”

Landsskatteretten bemærker, at EU-Domstolen i sag C-432/15 (Baštová) har fastslået, at en afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb, ikke udgør levering af en ydelse mod vederlag i de tilfælde, hvor tilrådighedsstillelsen ikke giver anledning til betaling af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning og i de tilfælde, hvor det alene er de hesteejere, hvis heste bliver placeret godt i løbet, som modtager en præmie.

Heraf følger således, at præmieindtægter fra hestevæddeløb, som ikke kan anses for levering mod vederlag efter momslovens § 4, stk. 1, falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden i perioden fra den 1. juli 2019 til og med den 31. december 2019 har angivet købsmoms med i alt 63.335 kr. og 0 kr. i salgsmoms.

På baggrund af en samlet konkret vurdering af det oplyste finder retten, at virksomheden ikke har godtgjort, at den har udøvet selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1, i perioden fra den 1. juli 2019 til og med den 31. december 2019. Virksomheden findes således ikke at være udøvet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter.

Der er herved blandt andet henset til, at virksomhedens indtægter i form af præmier og bonusser på baggrund af hestenes præstationer i hestevæddeløb ikke udgør leveringer mod vederlag efter momslovens § 4, stk. 1, idet virksomheden ikke modtager deltagerhonorarer eller anden direkte aflønning for hestenes deltagelse i væddeløb. Indtægterne falder således uden for momslovens anvendelsesområde.

Der er endvidere henset til, at virksomhedens øvrige aktiviteter med blandt andet salg af heste i tidligere indkomstår efter rettens opfattelse har været af begrænset omfang.

Retten henviser til Landsskatterettens afgørelse af den 4. maj 2021 i sagsnr. [sag1], hvor Landsskatteretten nægtede virksomheden fradrag for købsmoms, idet virksomheden ikke kunne anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2019.

Repræsentantens henvisning til Landsskatterettens afgørelse af den 13. marts 2020 og det forhold, at virksomheden har haft et overskud på 20.466 kr. i 2019, kan ikke føre til et andet resultat.

Virksomheden har således ikke været berettiget til ved opgørelsen af momstilsvaret at fradrage købsmoms for virksomhedens udgifter efter momslovens § 37, stk. 1, idet virksomheden ikke har drevet selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, i den omhandlede periode.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 65.335 kr. for 2. halvår 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.