Kendelse af 11-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0079000

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 67.250 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016. Forhøjelsen vedrører yderligere ansat udgående afgift (salgsmoms) og nægtelse af fradrag for indgående afgift (købsmoms) vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1], cvr-nr. [...1], herefter virksomheden, blev startet den 15. december 2008 og beskæftiger sig med tømrer- og snedker virksomhed. Virksomheden er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [person1] er virksomhedens indehaver. Virksomheden er registreret for moms.

Virksomheden har fremlagt årsregnskab for 2016 indeholdende resultatopgørelse og balance. Endvidere er fremlagt kontospecifikationer.

Af resultatopgørelsen for 1. januar 2016 – 31. december 2016 fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 3.759.105 kr. og samlede udgifter til vareforbrug på i alt 2.206.661 kr., hvoraf 1.041.177 kr. ekskl. moms var udgifter til fremmed arbejde.

Momsen af udgifterne til fremmed arbejde for 2. kvartal er bogført med 67.617,38 kr. via bogføringskonto 2201 ”Fremmed arbejde”.

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 67.250 kr. for perioden 1. januar til 31. december 2016. Forhøjelsen skyldes, at der er konstateret yderligere momspligtig omsætning samt nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed1] ApS.

Forhøjelse vedrørende yderligere omsætning

Skattestyrelsen har for den afgiftspligtige periode fra 1. juli til 30. september 2016 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 15.000 kr. vedrørende yderligere ansat salgsmoms som følge af yderligere omsætning.

Forhøjelsen beror på en bankindsætning på klagerens bankkonto foretaget 2. august 2016 på 75.000 kr. Som tekst på overførslen er anført ”PRIVAT LÅN”.

Beløbet er bogført på bogføringskontoerne 20400 ”Privat Indskud” og 22100 ”[finans1] [...80]”.

Virksomhedens repræsentant har anført, at beløbet på 75.000 kr. vedrører et lån, som indehaverens gode ven, [person2], har ydet til indehaveren. Som dokumentation herfor er fremlagt to e-mails fra [person2] af henholdsvis 22. april og 22. maj 2020. Af de to enslydende e-mails fremgår:

”...

Jeg beskæftiger hermed at jeg har lånt [person1] 75.000 kr. i sommeren 2016 da han havde et likviditets problem i forbindelse med et bygge projekt. [person1] har betalt lånet tilbage den sidste rate jeg i sommeren 2017.

I e-mailen af 22. maj 2020 er yderligere tilføjet:

”Da jeg har kendt [person1] gennem mange år har vi desværre ikke oprettet et skyldner brev. Men jeg står til rådighed hvis der er behov for yderligere information.

...”

I forbindelse med sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen har repræsentanten indsendt udskrift af kontoudtog fra [finans1] vedrørende henholdsvis kontonr. [...80] og kontonr. [...71] for perioden medio november 2016 til medio august 2017.

Repræsentanten har markeret en række hævninger på de to kontoudtog som samlet beløber sig til 72.000 kr. Hævningerne udgør i størrelsesordenen 2.000 kr. til 40.000 kr. Sidste hævning udgør 40.000 kr., og er hævet den 1. august 2017.

Fradrag for udgifter til fremmed arbejde

Følgende fakturaer er indgået i Skattestyrelsens sagsbehandling:

Betalingsdato	Fakturadato:	Faktura nr.	Beløb i kr. ekskl. moms:	Moms i kr.	Beløb i kr. inkl. moms:	Tekst
26-04-16	18-04-16	3052	64.000,00	16.000,00	80.000,00	Nedrivningsarbejde fast aftalt pris
08-06-16	31-05-16	3150	44.000,00	11.000,00	55.000,00	Nedrivningsarbejde fast aftalt pris på [adresse1]
03-09-16	26-08-16	3569	101.000,00	25.250,00	126.250,00	Køb af medhjælp Jf. Opgørelse.
			209.000,00	52.250,00	261.250,00

Udgifterne for de opkrævede fakturaer er bogført på bogføringskonto 2201 ”Fremmed arbejde”. Der er ikke fremlagt øvrigt materiale til fakturaerne, som eksempelvis opgørelse anført på faktura med fakturanr. 3569 eller andet bilag.

Virksomhedens indehaver har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt kontoudtog fra [finans1] for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2016. Det fremgår af kontoudtogene, at der er sket overførsler fra indehaverens bankkonto svarende til beløbene i de angivne underleverandørfakturaer.

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...2]

[virksomhed1] ApS, herefter benævnt [virksomhed1], blev stiftet den 1. december 2015 og var aktiv til den 11. december 2017. [virksomhed1] har været registreret med branchekoden 782000 ”Vikarbureauer” og bibranche 649900 ”Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring i.a.n.”. [virksomhed1]’s formål har været udlejning af mandskab og dermed beslægtet aktivitet. [person3] har været registreret som direktør for [virksomhed1] i den relevante periode. Der er ingen oplysninger om ansatte medarbejdere for den relevante periode i Det Centrale Virksomhedsregister. [virksomhed1] blev opløst efter konkurs den 11. december 2017.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har Delgado’s alene angivet løn til direktøren [person3] for perioden januar-marts 2016. Kurator for konkursboet [virksomhed1] har ved cirkulæreskrivelse § 125, stk. 2 af 23. maj 2017 oplyst, at det ikke er lykkedes for kurator at finde selskabets tidligere direktør, som ikke længere har en registreret adresse i Danmark.

Skattestyrelsen har oplyst, at politiets efterforskning af underleverandøren [virksomhed1] har klarlagt, at [virksomhed1] ikke har leveret arbejdskraft. Politiet har herved konstateret, at [virksomhed1] anvendes til at udstede fakturaer og til at føre pengene retur i et eller andet omfang, efter en procentdel af fakturasummen er tilbageholdt som provision til de personer, der udstedte fakturaerne.

Virksomhedens indehaver har oplyst til Skattestyrelsen, at han ikke havde meget på netop Delgado’s, og at han udmærket var klar over, at det ikke var alle de benyttede underentreprenører, der var helt fine i kanten.

[virksomhed1] har været anvendt til to sager for virksomheden. Den ene sag vedrører entreprise på [adresse1] og den anden sag vedrører en entreprise på [adresse2] i [by1]. Der er fremlagt udtalelser fra personer, der har haft relation til klagerens virksomhed i forbindelse med de to sager, hvor [virksomhed1] har været anvendt. Endvidere er fremlagt syv byggemødereferater fra den ene sag og entreprisekontrakter for begge sager.

Af udtalelse fra projektleder af 7. juni 2020 på den ene sag bekræftes, at virksomheden har haft to udenlandske underentreprenører, som har udført gips montager på lofter og vægge på [adresse1], og at der har været udfordringer hermed. Projektlederen har ikke kunnet godkende arbejderne.

Af udtalelse af 10. juni 2020 fra tidligere lærling i virksomheden bekræftes, at der har været to forskellige firmaer med udenlandske arbejdskraft, som har hjulpet med at slæbe gips på de forskellige etager, og hjulpet med selve gipsarbejdet.

Af byggemødereferaterne fra entreprisen på [adresse1] oplistes mellem 5 og 7 tømrer til brug for arbejdets udførelse. [virksomhed1] står ikke anført med navns nævnelse i byggemødereferaterne.

Af udateret og ikke underskrevet entreprisekontrakt med tilhørende materiale og arbejdsbeskrivelse af 14. december 2015 for sagen vedrørende [adresse2], [by1], fremgår, hvilke opgaver, der skal laves. [virksomhed1] er ikke nævnt heri.

Af entreprisekontrakten på [adresse1] fremgår, hvad kontraktsummen har været og hvad aftalen omfatter. [virksomhed1] er ikke nævnt heri.

I forbindelse med klagesagsbehandlingen har klagerens repræsentant fremlagt screendump fra facebookgruppen ”[...]”. Denne screendump indeholder nogle henvendelser fra andre personer end klageren selv angående håndværkerydelser.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2016 med i alt 67.250 kr. Forhøjelsen skyldes forhøjelse af virksomhedens salgsmoms med 15.000 kr. vedrørende yderligere ansat omsætning og nægtelse af fradrag for udgifter til købsmoms af udgifter vedrørende fremmed arbejde med 52.250 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Beskrivelse af virksomheden

Virksomhedens se-/cvr-nr. er [...1].

Virksomhedens navn er [virksomhed2], v/[person1].

Virksomheden er registreret pr. 1.8.1997 under branchen Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.

Virksomheden har under se nr. [...3] løngivet 510.435 kr. i indkomståret 2016, fremmedarbejder udgør 1.041.177 kr.

Lønudgifter svarer til ca. 2 ansatte i gennemsnit.

Sagsfremstilling og begrundelse

...

2. Ikke godkendt momsfradrag for udgifter til fremmedarbejder vedrørende underentreprenøren [virksomhed1]

...

2.1. De faktiske forhold

Du har modtaget, bogført, betalt og fratrukket fra [virksomhed1] ApS:

[virksomhed1] [...2] inkl. moms

18-04-2016 64 80.000,00

31-05-2016 119 55.000,00

26-06-2016 174 126.250,00

2016 i alt 261.260,00

Faktura af 18.4.2016 og 26.08.2016 er betalt fra virksomhedens kassekredit samme dag som fakturaerne er udskrevet, faktura af 31.5.2016 er betalt dagen efter den er udskrevet.

Selskabet [virksomhed1] har alene angivet løn til direktøren [person3], han har kun fået løn i januar-marts 2016.

(fotos)

Vi har ved mail af den 11.3.2020 spurgt til yderligere dokumentation for at disse fradrag i form af:

Fremmedarbejder i perioden 2016-2018:

Som dokumentation for udvalgte fremmedarbejder ønskes materiale der supplerer fakturaerne, f.eks. underbilag, tilbud m.v., timesedler, kontrakter, korrespondance om udført arbejde, aftaler, kontakt info på personer der har udført arbejdet m.m.

I den forbindelse har vi vedlagt kopi af de 3 faktura der aktuelt er tale om.

Selskabet [virksomhed1] ApS med se nr.: [...2] er registreret med startdato 23.2.2016. Hovedbranchen er angivet som vikarbureauer og underbranchen er angivet som Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring i.a.n.

Direktøren [person3] er tiltrådt den 1.12.2015 og fratrådt den 10.2.2017.

Selskabet er opløst efter konkurs den 11.12.2017.

Med henvisning til cirkulæreskrivelse § 125, stk. 2 af 23.5.2017 fra [virksomhed3] i konkursboet [virksomhed1] ApS, er det ikke lykkedes for kurator at finde selskabets tidligere direktør, som ikke længere har en registreret adresse i Danmark.

Kurator havde gennemgået bankkontoen for perioden 16.3.2016-31.10.2016. Det fremgår at der var indsat 61.939.626 kr. på kontoen, pengene var hurtigt hævet igen efter kort tid.

Du har pr. telefon den 11.4.2020 oplyst, at du ikke havde så meget på netop [virksomhed1]. Videre spurgte du om det har forbindelse til [...]. Endelig kunne du oplyse, at du udmærket var klar over at det ikke var de benyttede underentreprenører der var helt fine i kanten.

2.2. Dine bemærkninger

Vi har den 19. juni 2020 modtaget:

[virksomhed1]

[virksomhed1] er en underentreprenør, der har været anvendt til to sager.

Det noteres, at Skattestyrelsen ikke mener, at [virksomhed1] har udført ydelser, idet der ikke har været nogen ansatte udover direktøren i en kort periode.

Dette bestrides.

1. Boredegørelse

Undertegnede har modtaget boredegørelse fra kurator, hvor det bl.a. anføres:

”Kurator har i den forbindelse været i kontakt med SKAT, der har undersøgt selskabet og på baggrund af kontoudtog...På baggrund heraf fandt SKAT, at selskabet i perioden fra 1. december 2015 til 31. oktober 2016 havde betalt DKK 11.119.220,00 for lidt i moms og DKK 25.192.983,00 for lidt i A-skat og AM-bidrag”.

Det er i modstrid med Skattestyrelsens opfattelse af, at der ikke været ansatte.

2. Udtalelser

Der har til sagen indhentet udtalelser fra dels ansatte, dels samarbejdspartnere, til dokumentation af, at der været anvendt underentreprenører til de to opgaver i [by1] og [adresse1]. Der fremlægges:

Bilag A: Udtalelse fra projektlederen på [adresse1], som bekræfter brug af to underleverandører. Den ene var [virksomhed1], den anden var [virksomhed4].

Bilag B: Udtalelse fra [person4], der bekræfter, at der har været brugt underentreprenører på begge entrepriser

Bilag C: Udtalelse fra [person4]

3. Byggemødereferater

De gamle byggemødereferater fra [adresse1] er fremskaffet og der fremlægges som bilag D: Byggemødereferat 1-7 udvisende, at [person1] i perioden havde tre til syv mand på pladsen. På dette tidspunkt havde [person1] alene to ansatte, som også var i [by1], så det er ganske klart, at der har været brug underentreprenører – helt svarende til udtalelserne, jf. punkt 2.

Udover [virksomhed1] blev anvendt [virksomhed4]. Der fremlægges:

Bilag E: Entreprisekontrakt [by1] – udført for ca. kr. 2.000.000,00 udover [adresse1], hvilket selvsagt ikke er muligt med to mand. [by1] var inkl. nedrivning. Jf. udtalelse bilag C er dette ikke udført af [person1]’s egne folk.

Bilag F: Uddrag af kontrakt på [adresse1] – ca. kr. 2.300.000,00

På baggrund af ovenstående dokumentation kan det IKKE godkendes, at der nægtes fradrag, ligesom det ikke kan godkendes, at der nægtes momsfradrag.

Det bemærkes samtidig, at der intet grundlag er for at konstatere, at der er handlet groft uagtsomt. Forholdet er derfor momsmæssigt også forældet.

Der vedlægges til dokumentation udtalelser fra ansatte og samarbejdspartnere, der underbygger, at der IKKE var indretning til beboelse, men til kontorbrug:

Bilag G: Udtalelse fra [virksomhed5] ApS

Bilag H: Udtalelse fra tidligere ansat

Bilag B: Udtalelse fra tidligere lærling

Bilag I: Mail fra [virksomhed6] vedrørende fastsættelse af gasforbrug. Bilaget viser, at lejligheden ikke har kunnet være brugt til beboelse, jf. at [person1] blev sat til et fast minimumsbeløb, da det reelle forbrug til løbende opkrævning

Der er indsendt følgende bekræftelser, byggemødereferater og entreprisekontrakter:

Bilag A. Mail fra [person5] af 7. juni 2020. Tidligere ansat projektleder hos [virksomhed7] A/S:

Han bekræfter, du har haft 2 udenlandske underentreprenører – som har udført gips montager på lofter og vægge på [adresse1]. Samt at der har været udfordringer hermed – og at [person5] ikke har kunnet godkende arbejderne.

Bilag B. Mail fra [person4] af 10.6.2020. Ansat som lærling i 2016. Han har arbejdet på [adresse1], og bekræfter at der har været samarbejde med 2 firmaer med udenlandsk arbejdskraft.

Bilag C. Mail fra [person4] af 10.6.2020. Gik som lærling sammen med [person6] på [adresse2] i [by1]. De udførte udelukkende tømmer arbejde/renovering og ikke nogen form for nedrivning.

Bilag D. Byggereferater:

1. Byggemøde 4.5.2016: Tømrer 5 mand

2. Byggemøde 15.6.2016 Tømrer 5 mand

3. Byggemøde 22.6.2016 Tømrer 3 mand

4. Byggemøde 29.6.2016 Tømrer 4 mand

5. Byggemøde 6.7.2016 Tømrer 7 mand

6. Byggemøde 13.7.2016 Tømrer 7 mand

7. Byggemøde 20.7.2016 Tømrer 5 mand

8. Byggemøde 15.6.2016 Tømrer 5 mand

Bilag E. Entreprisekontrakt [adresse2], [by1].

Aftalt omkring nedrivning:

Alle gulve optages inkl. inventar, skillevægge, lofter m.m. samt udvendige vinduer og døre, udhæng, facademur for ombygning m.m. Bygherre forestår selv bortkørsel af al affald.

Øvrige arbejder aftalt i materiale og arbejdsbeskrivelse: Kloak, Vvs, Maler, El, Murer og endelig selvfølgelig Tømrer.

Bilag F. Tømrerentreprisen på [adresse1].

Kontraktsummen lyder på 1.939.157,00 kr. ekskl. moms. Jf. arbejdsbeskrivelse af dato: 29.06.2015.

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indgående afgift i 2. kvartal af 2016 kam opgøres til 52.250 kr.

[virksomhed1] [...2] inkl. moms Moms

18-04-2016 64 80.000,00 16.000,00

31-05-2016 119 55.000,00 11.000,00

26-06-2016 174 126.250,00 25.250,00

261.260,00 52.250,00

Det findes usædvanligt, at faktura af 18.4.2016 og 26.8.2016 er betalt fra virksomhedens kassekredit samme dag som fakturaerne er udskrevet, faktura af 31.5.2016 er betalt dagen efter den er udskrevet.

Selskabet har alene angivet løn til direktøren [person3], han har kun fået løn i januar-marts 2016.

Bilag 64 angives på faktura at vedrøre nedrivningsarbejde fast aftalt pris, vedrørende [adresse2], [by1].

Bilag 119 angives på faktura at vedrøre nedrivningsarbejde fast aftalt pris på [adresse1].

Bilag 174 angives p faktura at vedrøre køb af medhjælp jf. opgørelse vedrørende [adresse1].

Alle 3 fakturaer overholder således ikke fakturakravene jf. §§ 61 og 84 i Mindstekravsbekendtgørelsen.

Der skulle altså være tale om fremmed arbejde, men

•	idet der ikke er nogen ansatte i [virksomhed1] ApS
•	idet selskabet er opløst efter konkurs
•	idet direktøren er forsvundet og efterfølgende er udrejst
•	idet [virksomhed1] har ikke besvaret Skattestyrelsens henvendelser.
•	idet de penge [virksomhed1] ApS har modtaget, er videre sendt omgående, således:

Faktura 3052 80.000 kr. faktura fra [virksomhed1] 18.4.2016, betalt af dig 18.4.2016. Modtager af beløbet har videresendt beløbet 20.4.2016 til et vekselbureau ved navn [virksomhed8].

Faktura 3050 55.000 kr. faktura fra [virksomhed1] 31.5.2016, betalt af dig 26.8.2016. Modtager af beløbet har videresendt beløbet 26.8.2016 til et vekselbureau ved navn [virksomhed8].

Faktura 3569 126.250 kr. faktura fra [virksomhed1] 26.8.2016, betalt af dig 26.8.2016. Modtager af beløbet har videresendt beløbet 26.8.2016 til et vekselbureau ved navn [virksomhed8].

•	idet der ikke er fremkommet nogen underliggende specifikationer eller forklaringer, som kan sandsynliggøre at forholdet skulle være som det fremgår af de bogførte fakturaer
•	idet du har ved telefonsamtale oplyst, at du lige netop ikke har så meget materiale vedrørende faktura fra [virksomhed1].
•	idet virksomheden [virksomhed2], v/[person1] i øvrigt ikke har dokumenteret, at der er sket levering af de ydelser, det fremlagte materiale relaterer sig til, eksempelvis i form af underskrevne time- eller arbejdssedler.
•	samt underhenvisning til ovenstående

er det vores opfattelse at ovenstående usædvanlige forhold viser, at [virksomhed1] ikke har leveret nogen ydelse til virksomheden [virksomhed2], v/[person1].

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er noget grundlag for momsmæssig fradragsret for betalinger til [virksomhed1].

Der er lagt vægt på, at der ingen dokumentation er for at [virksomhed1] har været i stand til at kunne levere en ydelse.

...

Det er ligeledes SKATs opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften til [virksomhed1] skattemæssigt, idet der ikke er tale om en sædvanlig driftsudgift under henvisning til ovenstående idet udgift til [virksomhed1] således ikke har medvirket til at erhverve, sikre og vedligeholde den indkomst du har oppebåret i din virksomhed i 2016.

Skattemæssigt fradrag nægtes således med henvisning til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Forældelse:

”Ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan Skattestyrelsen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 fremgår det, at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Dit afgiftstilsvar for 2. kvartal 2016 er ændret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, da det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er handlet groft uagtsomt ved at have taget fradrag for indgående afgift af nævnte faktura [virksomhed1] ApS”

Vores bemærkninger til indsigelsen:

Det er korrekt, at SKAT har truffet afgørelse af den 5. april 2017 om, at selskabet [virksomhed1] er pålagt en hæftelse for moms og A-skat i den omtalte størrelsesorden.

Afgørelsen er truffet ud fra de mange fakturaer selskabet har udskrevet inkl. moms og fordi der ikke var angivet løn.

Politiets efterforskning som er afsluttet i efteråret 2018 har klarlagt, at [virksomhed1] ikke har leveret arbejdskraft. Politiet har i den forbindelse konstateret, at [virksomhed1] anvendes til, at udstede fakturaer og til at føre pengene retur i et eller andet omfang, efter en procentdel af fakturasummen er tilbageholdt som provision til de personer der udstedte fakturaerne. Hvem der konkret har modtaget pengene er vi ikke bekendt med.

Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at det giver anledning til en ændret opfattelse idet den opgjorte arbejdsgiverhæftelse således ikke afspejler de reelle hændelser og derfor ikke skulle have været pålagt [virksomhed1]. Skattestyrelsen har af procesøkonomiske årsager ikke ændret afgørelsen på [virksomhed1], idet selskabet nu er under konkursbehandling og der ikke er udsigt til dividende.

Det er ikke over for SKAT bevist, hvem der har fået de mange penge selskabet har modtaget.

Tilbage står [virksomhed2] v/[person1] som har fået en faktura fra et stråmandsselskab, som ikke har leveret arbejdskraften.

Videre har Skattestyrelsen i fm. modtagne indsigelser modtaget byggemødereferater. Såfremt [virksomhed1] måtte have været reelt og har leveret en ydelse ville det være nærliggende at antage, at [virksomhed1] også indgik i den løbende dialog og var tilstede på byggepladsen herunder ved møder. Det har således ikke været tilfældet idet [virksomhed1] ikke fremgår af byggemødereferaterne.

De bekræftelser der er modtaget sammen med indsigelser på, at der har været underleverandører til [virksomhed2] v/[person1] er i øvrigt bekræftelser på udenlandske underleverandører, hvilket [virksomhed1] ikke må anses som.

Der er således tvivl om [virksomhed1] tilstedeværelse på byggepladsen og dermed tvivl om en eventuel momspligtig leverance.

[virksomhed2] v/[person1] har ikke leveret oplysninger om, hvem man konkret har talt med, hvem der har arbejdet på de enkelte projekter, eller dokumenteret arbejdet i form af arbejdssedler, som angiveligt skulle være dækket af fakturaen fra [virksomhed1].

Herefter finder vi ikke der er dokumentation for at der er udført arbejde som angivet på de faktura der er fratrukket fra [virksomhed1]. Der er ikke oplyst navne, fremskaffet arbejdssedler eller andet andet der viser hvem der reelt har udført arbejdet eller hvem der eventuelt reelt er handlet med.

Faktura fra [virksomhed1] må derfor afises som værende indholdsløse.

Vi er enige i, at Tømrer står til flere mand end der er ansat i [virksomhed2]. Det synes dog ikke, at være afgørende for om der er fradrag for varekøb fra et selskab som ikke har haft muligheden for at levere arbejdskraften.

Det fremlagte materiale i form af mails og byggereferater, entreprisekontrakter og arbejdsbeskrivelse ændrer ikke afgørende på vores opfattelse.

Ansættelsen fastholdes derfor i sin helhed og med de anførte begrundelser vedr. nægtelse af fradrag for moms på de fakturaer fra [virksomhed1].

Din rådgivers bemærkning om at han ikke finder forholdet groft uagtsomt, ses ikke at være begrundet.

...”

Skattestyrelsen er i forbindelse med høringssvar fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

Rådgiver fremfører, at fordi klager ikke vidste noget om [virksomhed1] ApSs forhold, skal det ikke have betydning, klagers fradrag m.v.

Klager har ikke indsendt de ønskede dokumentationer om materiale der supplerer fakturaerne, f.eks. underbilag, tilbud m.v., timesedler, kontrakter, korrespondance om udført arbejde, aftaler, kontakt info på personer der har udført arbejdet m.m. Endvidere har klager ikke kunnet oplyse eller dokumentere hvem han reelt har haft kontakten med eller hvem der reelt har udført arbejdet.

For at modvirke undergrundsøkonomi er det skattestyrelsen opgave til at forholde sig til det faktiske dokumentationer der foreligger.

I det konkrete tilfælde er det derfor ikke tilstrækkeligt, at klager har modtaget en faktura og har betalt et fakturabeløbet.

I selskabet [virksomhed1] ApSs tilfælde er der tale om et selskab, der er konstrueret til udskrivning af faktura, for efterfølgende at gå konkurs. Herved undgår man reelt at der kommer beskatning af indtægtssiden.

Vi skal medgive, at det jf. bilag 2 ikke er usædvanligt, at klager betaler regninger ganske kort tid efter at disse er udskrevet.

Klager anfører, at det ikke er usædvanligt, at underentreprenører ikke nævnes i byggereferater.

Skattestyrelsen har i andre kontroller inden for byggeriet konstateret det modsatte, at også underleverandørernes folk er med til byggemøder, særligt formændene (sjakbajs). Dette giver også mening således at man som hovedentreprenør sikrer sig alle har forstået de løbende budskaber som skal formidles.

Klager anfører videre, at der er bekræftelser på at der på pladserne har deltaget underleverandører, samt at disse var udenlandske, og nu oplyses det også at der var tale om østeuropæere. Det findes ikke at være nok til at dokumentere fradraget.

Jf. ovenstående finder vi, at såfremt der er udført arbejde, så

- Har klager vist hvem han konkret har aftale med

- Hvem der har udført arbejderne

- Hvilke arbejder der konkret er tale om

- Vil der foreligge underbilag, tilbud m.v., timesedler, kontrakter, korrespondance om udført arbejde, aftaler, kontakt info på personer der har udført arbejdet m.m.

- Må klager have sikret sig, at såfremt der er tale om udenlandske arbejdere, så er forholdene i orden i forhold til rut-registret m.v.

På den baggrund har klager haft en viden der vil kunne have identificeret hvem, aftalerne er indgået med, hvem der har udført arbejdet m.v.

Skatteforvaltningen finder, at klagers opmærksomhed med hensyn til dokumentation burde være skærpet, under hensyn til ovenstående, ligesom vi ikke finder, at klager har dokumenteret at underbilag til omhandlede fakturaer opfylder kravene eller at der er sket levering i disse tilfælde.

Samlet set finder skattestyrelsen ikke der er sket levering. Der er ikke angivet a-skat og moms i selskabet. [virksomhed1] er anvendt til fiktive faktura uden reelt indhold. Med andre ord har dette selskab blot givet pengene videre til andre som måske er rette indtægtsmodtagere. Klager findes ikke at have dokumenteret at fakturaer havde reelt indhold jf. ovenstående.

Det findes ikke at have nogen betydning, at daværende SKAT i første omgang har fundet at [virksomhed1]

ApS hæfter for a-skat og moms, idet Skattestyrelsen har forladt den tanke. Korrektion af [virksomhed1] ApS findes ikke relevant, idet konkursboet ikke tilføres nogen penge herved. En korrektion er derfor uden selvstændig mening. Endvidere var politiet efterforskning ikke afsluttet på det tidspunkt hvor hæftelsen blev gjort gældende.

Der henvises til SKM 2018.540 – afgørelse fra Landsskatteretten

Heraf fremgår, at det er ikke tilstrækkeligt at få tilsendt en faktura, betale fakturaen via bankoverførsel og så bogføre den ind i regnskabet som f.eks. på køb af fremmed arbejde. Der skal fremlægges supplerende dokumentation for ydelsen, herunder art og omfang.

Samme praksis har Landsskatteretten udtrykt i j.nr. 15-2156180 (se www.afgoerelsesdatabasen.dk)

Det forhold, at betalingen af de omhandlede fakturaer er registreret i selskabets bogholderi og medtaget i det reviderede regnskab, og at der er indsendt fakturaer fra selskabets kunder, der angiveligt skulle vedrøre arbejdet, som de angivne underentreprenører skulle have udført, kan ikke føre til en anden vurdering, idet det ikke herved anses for bevist, at der er sket levering af de ydelser, som fakturaerne relaterer sig til, jf. momslovens § 37, stk. 1. Den omstændighed, at der er fremsendt kontoudtog fra selskabets bank, hvoraf der fremgår en rækkebetalinger via bankoverførsler svarende til nogle af fakturaerne kan ikke føre til noget andet resultat

De fremførte synspunker giver således ikke anledning til en ændret opfattelse og det fastholdes derfor, at der ikke dokumenteret at der er sket levering.

I forhold til punktet omkring privat lån, er det nu oplyst hvem der har ydet lånet, hvornår det er ydet. Det fremgår dog stadig ikke præcist, hvornår lånet er tilbagebetalt. Det skal bemærkes, at der ikke fremlagt konkrete overførselsdokumenter eller dokumentation for låneaftale.

Det får dog den betydning, at skattestyrelsen indstiller at indkomstforhøjelsen i 2016 på 60.000 kr. og yderligere udgående afgift i 3. kvartal 2016 på 15.000 kr. frafaldes, idet vi anser det for sandsynligt, at der er ydet et lån af den omtalte størrelse.

...”

Skattestyrelsen er i forbindelse med erklæringsskrivelse af 17. maj 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvorefter klager ikke imødekommes momsfradrag jf. momslovens § 37 for 3 fakturaer fra underleverandøren [virksomhed1].

Ud fra oplysninger fremlagt af klager under klagesagen, er Skattestyrelsen enig i, at det er sandsynliggjort, at beløbet på 75.000 kr. udgjorde et lån, som ikke er momspligtig omsætning jf. momslovens § 4, hvorfor forhøjelsen af salgsmoms på 15.000 kr. frafaldes.

...

Klager er registreret under branchekoden for Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.

Den påklagede afgørelse er dateret 24. juni 2020. Til brug for sagens behandling har Skattestyrelsen i perioden op til afsendelse af forslag til afgørelse (24. april 2020) modtaget oplysninger om forholdene fra virksomheden bl.a. 13. april 2020 og 16. april 2020. De foretagne ændringer er herefter sket efter fristerne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, da klager ved have foretaget fradrag for nedenstående forhold må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt.

Nægtet momsfradrag underleverandør

Det er en konkret vurdering hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til den omhandlende underleverandører. Det er dog alene klager som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten til fradrag, herunder at der er sket levering af de pågældende ydelser til klager.

EU-domstolen har i flere sager præciseret at retten til fradrag alene kan opnås hvis virksomheden er i besiddelse af en lovlig faktura og de materielle betingelser er opfyldt, bl.a. der er sket levering af varerne og ydelserne, der skal være anvendt i den momspligtige virksomhed. Dvs. der er 2 betingelser der skal være opfyldt.

Vi kan med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at den af klagesagen omhandlede underleverandør har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager.

Der er ved vurderingen lagt vægt på:

•	At politiets efterforskning har klarlagt, at der ikke er leveret arbejdskraft fra underleverandør, som tilsyneladende har udstedt fakturaer uden reelt indhold.
•	At fakturaerne ikke indeholder oplysninger om arten af leverede ydelser, hvem ydelserne er leveret af m.m.

•	At der ikke er fremlagt arbejdssedler, samarbejdsaftaler eller andet bilagsmateriale, der underbygger realiteten bag de 3 udstedte fakturaer.

Vi er endvidere enig med Skatteankestyrelsen i, at de fremlagte fakturaer ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at klager ikke kan indrømmes momsfradrag jf. momslovens § 37.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens salgsmoms ikke skal forhøjes med 15.000 kr. som følge af indsætning på bankkonto, og at virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter vedrørende fremmed arbejde med 52.250 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Ad Indsigelserne

Der henvises som udgangspunkt til brev af 19. juni 2020, hvor undertegnede på vegne [person1] har redegjort for de punkter, som Skat havde bemærkninger til. Brevet vedlægges som bilag 1 inkl. underbilag.

Supplerende bemærkninger:

Underentreprenøren [virksomhed1] ApS:

Det fastholdes, at der er ret til momsfradrag og regnskabsmæssigt fradrag for fakturaer fra [virksomhed1].

Indledningsvis bemærkes, at Skat i sin afgørelse gør meget ud af at redegøre for [virksomhed1] forhold bl.a. redegør for, hvor mange penge der er indgået, hvor hurtigt de er hævet, hvem der har været registreret som ansat osv.

Det er alt sammen forhold, som klager IKKE har haft viden om, og som derfor umuligt kan have vægt ved vurderingen af, om der skal gives fradrag.

Herudover tillægges følgende vægt:

Fakturaerne blev betalt samme dag de blev modtaget.

Dette er ikke hverken usædvanligt eller bebrejdelsesværdigt.

Klager skønner, at han betaler 70 – 80 % af modtagne regninger indenfor et par dage.

Til nærmere belysning heraf vedlægges kopi af en række andre fakturaer tillige med dokumentation i form af bankudskrift på, at de er betalt samme dag/få dage efter modtagelsen, jf. bilag 2.

Byggemødereferater

Der er fremlagt byggemødereferater til dokumentation af, at klager havde flere folk på pladsen, end klager selv havde beskæftiget.

Skat undrer sig over, at [virksomhed1] ikke er nævnt i referaterne. Det skal Skat ikke undre sig over:

•	Det er heller ikke nævnt andre af klagers underentreprenører
•	Det er helt normalt, at underentreprenører ikke deltager i byggemøder – det er jo klager, der har kontrakten, og bygherre har ingen interesse i, at tale med underentreprenørerne, idet han kan holde sig til klager, som så må kommunikere videre. Klagers egne folk på pladsen deltog jo heller ikke.

Det fremgår af byggemødereferater, at der har været syv mand fra klager på pladsen. Som klager erindrer, var de to ansatte hos klager, to til tre fra underentreprenøren [virksomhed4] og 2/3 fra [virksomhed1]. Byggemødereferater fremgår af bilag 1.

Ad bekræftelser.

Der er fremlagt (bilag 1) bekræftelser på, at der på pladserne har deltaget underleverandører. Når disse betegnes som ”udenlandske”, er det selvsagt ikke selskabet, men derimod de fysiske personer der deltog. Og der er tidligere redegjort for, at medarbejderne fra [virksomhed1] var østeuropæere.

Konkrete oplysninger.

Det er korrekt, at klager ikke længere husker navne på kontaktperson eller på de konkrete medarbejdere – det er der heller ikke krav til.

Ad [virksomhed1].

Som der er redegjort for, har Skat selv efterreguleret a-skat for [virksomhed1] med et tocifret millionbeløb.

Nu hævdes det, at der ikke har været nogen ansatte, og at politiets efterforskning skulle have vist dette.

Det er udokumenteret i sagen.

Det forekommer også belejligt for argumentationen, at det hævdes, at Skat ”ikke gider” tilbageføre ansættelsen, selvom Skat nu mener, den er forkert.

Sådan kan man ikke argumentere.

Skat har pålagt en millionskat for medarbejdere, og det må derfor lægges til grund, at disse medarbejdere også har været der.

...

Ad privat lån

Indsigelsen fastholdes.

Skat har fået oplysning om, hvem pågældende [person2] er, jf. bilag 3.

Der ses ingen begrundelse for at tilsidesætte disse oplysninger.

... ”

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:

”...

Ad [virksomhed1]

Skattestyrelsens afgørelse hviler på præmisser om [virksomhed1], som ikke er klager bekendt og som er udokumenteret.

Det undrer fortsat, at Skattestyrelsen nu hævder, at [virksomhed1] ikke har arbejdet, allerede fordi Skattestyrelsen selv tidligere har anført, at [virksomhed1] skylder flere millioner i manglende afregning af A-skat.

En sådan inkonsekvens i argumentationen ville en skatteyder ikke kunne slippe afsted med – men kan ikke i en sammenhæng mene, at der skyldes A-skat og i anden sammenhæng mene, at der ikke har været ansatte.

Om [virksomhed1] udover vikararbejde også har været brugt til fiktive fradrag ved klager ikke noget om – at viden herom er i givet fald bagklogskab.

Ad underentreprenører

Det er overfor Skattestyrelsen dokumenteret via erklæring fra uvildig byggeleder på pladsen fra [virksomhed7] (hovedentreprenøren), at der var to udenlandske underentreprenører på pladsen for klager.

Den ene var [virksomhed4] – og Skattestyrelsen kan ved en gennemgang af bilagsmaterialet konstatere, at der IKKE har været andre herudover end [virksomhed1]. Det er således dokumenteret, at [virksomhed1] har leveret arbejde.

Det er noteret, at Skattestyrelsen har frafaldet mistænkeliggørelsen af de hurtige betalinger.

Det er korrekt, at klager ikke længere er i besiddelse af kontaktinfo for [virksomhed1]folkene. Da klager ganske enkelt ikke havde set dette komme, er der ikke gjort noget for at have dokumentation for, hvilke personer der har været kontakt med.

Den praktiske fremgangsmåde var, at der var møde på pladsen, hvor tingene blev aftalt.

Ad byggemøder

Jeg kan selvsagt ikke afvise, at Skattestyrelsen har set sager, hvor UE har deltaget i byggemøder. Det er dog ikke sædvanlig praksis. Som udgangspunkt vil en byggeherre kun mødes med den/dem han har kontrakt med.

Dette er også logisk, idet kontraktgrundlaget jo ikke er det samme – priserne ikke er de samme – og dermed er problemstillingerne ikke de samme. Hovedentreprenøren er ikke interesseret i, at UE ved f.eks. hvilken pris hovedentreprenøren kan aftale for et ekstraarbejde.

Ad arten af arbejde

Klager ved godt hvad der er lavet – der er lavet gipsarbejde i 18 badeværelser og i mindre omfang udført isolering.

Ad generelt

Sagen skal ses som ”verden var” i 2016 og ikke med den viden som Skat og andre har i dag.

Klager havde aldrig hørt om den form for svindet, som Skattestyrelsen øjensynligt mener [virksomhed1] har bedrevet.

Klager har i 20 år drevet sin virksomhed med en stor del sms-korrespondance (som ikke gemmes længere end telefonens levetid) og mundtlige aftaler. Det har klager nu lært, at han må ændre – og der er sket. Men det bør ikke komme til skade i relation til, hvad der er sket i 2016.

Ad privat lån

Det er noteret, at denne forhøjelse er frafaldet.

...”

Repræsentanten er ved skrivelse af 31. maj 2021 fremkommet med supplerende bemærkninger:

”...

På vegne [person1] skal jeg kommentere jeres brev af 17. og 18. maj omhandlende fradrag/momsfradrag 2016.

Indledningsvis bemærkes, at det er oplevelsen, at det intet ændrer, uanset hvad vi skriver.

Vi håber ikke det er tilfældet, men hidtil må vi konstatere, at der ikke har været nogen ændringer.

Vi har fremlagt det materiale der forefindes – og det giver grundlag for:

•	det er faktuelt, at [person1] har udført arbejde på diverse byggepladser

•	det er faktuelt, at der har været brugt underleverandører, jf. dels at [person1] ikke selv har haft de fornødne ansatte (havde vist kun én) og der er vidnefaste erklæringer om brug af udenlandske underentreprenører (blot uden navneangivelse)

•	det er faktuelt, hvem der har været brugt, jf. [person1]s regnskab

Alligevel godkendes der ikke fradrag, idet Skat lægger til grund, at underleverandøren [virksomhed1] ikke havde ansatte og derfor ikke kunne levere ydelser svarende til det fakturerede.

Det er en påstand [person1] ikke har nogen mulighed for at kommentere, idet [person1] jo ikke kan undersøge dette. Modsat mener vi, at Skat jo heller ikke kan vide, om [virksomhed1] har haft ansatte blot uden at selvangive disse? (Og det bliver hermed [person1]s problem?).

Skat lægger endvidere vægt på, at underentreprenørens ansatte ikke er nævnt i byggemødereferater. Dette må tilskrives manglende praktisk erfaring med byggesager; de ansattes navne indgår aldrig i byggemødereferatet, og en underentreprenør som [virksomhed1] deltager aldrig i byggemøder med bygherre (argumentet er således ikke korrekt).

Herudover tillægges det vægt, at der ikke er navne på timerne og beskrivelser af opgaven. Dette er [person1] underordnet – han havde jo en aftale om et konkret arbejde (f.eks. gipsarbejde) og dermed vidste han præcist, hvad der var lavet, og han vidste præcist om der var en eller tre mand på pladsen (og havde derfor ingen interesse i pågældendes navn). Argumentet siger derfor intet.

Det er korrekt, at der ikke er nogen korrespondance med pågældende. Dette skyldes dels, at der er gået tre til fire år og at der altid har været begrænset korrespondance med disse ”daglejer-underentreprenører”, som blev fundet via hjemmesiden ”[...]”.

Disse elementer bør inddrages.

...”

Retsmøde

Klageren mødte selv til retsmødet. Skattestyrelsen indledte mødet med at indstille i overensstemmelse med udtalelse af 17. maj 2021. Skattestyrelsen anførte, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandøren har leveret nogen arbejder til klagerens virksomhed. Skattestyrelsen lagde vægt på, at den anvendte underleverandør ikke har haft nogen ansatte, var gået konkurs og deres konti ikke bar præg af egentlig virksomhedsdrift.

Klageren redegjorde for, hvordan forholdene vedrørende brug af underleverandør fungerer i entreprisebranchen. Klageren oplyste, at han har anvendt en platform på Facebook til at komme i kontakt med de forskellige underleverandører. Klageren anvendte alene underleverandører til simpelt arbejde som f.eks. nedrivning eller gipsarbejde. Klageren gjorde desuden opmærksom på, at han ikke havde nogen oplysninger om den konkrete underleverandør, der var nægtet fradrag for.

Det ene retsmedlem ønskede yderligere dokumentation for, at lånet på 75.000 kr. var tilbagebetalt til långiver. De to øvrige retsmedlemmer tilsluttede sig dette retsmedlem.

Klagerens repræsentant har den 22. november 2021 efter efterspørgsel indsendt udskrift af kontoudtog fra [finans1] vedrørende henholdsvis kontonr. [...80] og kontonr. [...71] for perioden medio november 2016 til medio august 2017.

Sammen med kontoudtog har repræsentanten anført følgende tilhørende tekst:

”Vedhæftet fremsendes kontoudtog udvisende kontanthævninger (markeret med grøn og rød/orange) for i alt kr. 72.000,00. Disse hævninger udgør tilbagebetaling af lån til [person2].

...”

De markerede hævninger udgør samlet 72.000 kr. Hævningerne udgør i størrelsesordenen 2.000 kr. til 40.000 kr. Sidste hævning udgør 40.000 kr., og er hævet den 1. august 2017.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har foretaget forhøjelse af virksomhedens momstilsvar som følge af yderligere omsætning og nægtet fradrag for udgifter vedrørende fremmed arbejde.

Forhøjelse af salgsmoms vedrørende yderligere omsætning

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb, jf. momslovens § 27.

Efter momslovens § 33 udgør afgiften 25 pct. af afgiftsgrundlaget.

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Efter momslovens § 57, stk. 1, skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har i afgørelse af samme dato som nærværende fundet, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med overskud af virksomhed på baggrund af en konkret indsætning på 75.000 kr. på klagerens bankkonto.

Da retten er uenig med Skattestyrelsen i, at den yderligere ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, er det ikke berettiget, at Skattestyrelsen har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet moms heraf.

Retten ændrer momstilsvaret med 15.000 kr. for yderligere omsætning, svarende til 25 % af afgiftsgrundlaget på 60.000 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for udgifter til fremmed arbejde (købsmoms)

Af den dagældende momslovs § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. momsdirektivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har i perioden fra 1. april 2016 til 30. juni 2016 bogført udgifter for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde med 67.617 kr.

Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for virksomhedens købsmoms for ydelser fra underleverandøren [virksomhed1] med 52.250 kr. i perioden 1. april 2016 til 30. juni 2016.

Som dokumentation for det ønskede momsfradrag har virksomheden fremlagt tre fakturaer fra [virksomhed1].

Retten finder, på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at politiets efterforskning af underleverandøren [virksomhed1] har klarlagt, at der ikke er blevet leveret noget arbejdskraft, men at [virksomhed1] alene har været anvendt til at udstede fakturaer og til at føre pengene retur i et eller andet omfang.

Virksomheden har endvidere ikke fremlagt arbejdssedler, time- eller arbejdssedler eller øvrigt bilag, der kan skabe identifikation mellem den enkelte medarbejder og den underleverandør, som har udstedt fakturaen.

Det bemærkes, at [virksomhed1] eller medarbejdere derfra ikke er konkret nævnt i hverken fremlagte udtalelser, byggemødereferater, entreprisekontrakten eller tømrerentreprisen, ligesom [virksomhed1] alene har angivet løn til direktøren [person3] for perioden januar til marts 2016.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er sket momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Henset til den meget sparsomme angivelser af arten og omfanget af de leverede ydelser, finder Landsskatteretten, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Sammenfattende finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder bag de fremlagte fakturaer sammenholdt med oplysningerne fra Skattestyrelsen, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by2] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Retten finder, at det er med rette, at SKAT har nægtet virksomheden fradrag for udgifter til købsmoms fra de nævnte underleverandører i perioden 1. april 2016 til 30. juni 2016.

Skattestyrelsens vurdering vedrørende forældelse, hvorefter skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 finder anvendelse på de foretagne ændringer for 2. kvartal 2016, kan desuden tiltrædes af retten.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens afgørelse.