Kendelse af 18-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-01-2021

Landsskatteretten har ved afgørelse af 16. september 2020 stadfæstet SKATs afgørelse af 18. februar 2016, vedrørende nægtet fradrag for købsmoms på i alt 1.551.767 kr. for selskabets udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten har i henhold til skatteforvaltningslovens § 35g, genoptaget sagen med henblik på afholdelse af retsmøde.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], cvr-nr. [...1], herefter selskabet, blev registreret den 27. februar 2007 under branchekoden 494100 "vejgodstransport". Selskabets formål er at drive kurer- og transportvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. Selskabet beskæftiger sig med transport af varer, herunder mad, tryksager, medicin m.v. Selskabet er drevet og ejet af [person1] og [person2], herefter selskabets direktører.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet været registreret med 5-9 ansatte medarbejdere i 2015 og 2.- og 3. kvartal af 2016. I 4. kvartal af 2016 var selskabet registreret med 10-19 ansatte medarbejdere. I 1. kvartal af 2017 var selskabet registreret med 5-9 ansatte medarbejdere. Selskabet blev registreret for moms den 1. marts 2007, og har haft kvartårlig afregning.

SKAT har for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2017 nægtet fradrag for købsmoms på 1.551.767 kr. for følgende underleverandører:

2015 (moms)2016 (moms)2017 (moms)

[virksomhed2] IVS61.900 kr. 0 kr. 0 kr.

[virksomhed3]84.506 kr. 0 kr. 0 kr.

[virksomhed4] IVS27.500 kr. 0 kr. 0 kr.

[virksomhed5] ApS218.227 kr. 0 kr. 0 kr.

[virksomhed6] IVS308.063 kr. 261.884 kr. 0 kr.

[virksomhed7] IVS108.840,28 kr. 160.350 kr. 0 kr.

[virksomhed8] ApS0 kr. 27.855,25 kr. 0 kr.

[virksomhed9] IVS0 kr. 177.150 kr. 20.279,50 kr.

[virksomhed10] IVS 0 kr.31.900 kr.63.312 kr.

I alt 809.035 kr. 659.139,25 kr. 83.593 kr.

SKAT har nægtet fradrag for følgende fakturaer, som vedrører selskabets underleverandører:

Underleverandør

Fakturadato

Faktura nr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Faktura tekst

[virksomhed3]*+**

31-12-2014

126

107.400 kr.

26.850 kr.

134.250 kr.

Kørsel dec

[virksomhed3]*+**+

*********

31-01-2015

172

108.598 kr.

27.149,50 kr.

135.747,50 kr.

Kørsel jan mnder

[virksomhed3]*+**+

***+

*********

28-02-2015

655

122.025,45 kr.

30.506,36 kr.

152.531,81 kr.

Køresel feb Månder

[virksomhed2] IVS**+****+

*****

31-12-2014

116

110.050 kr.

27.512,50 kr.

137.562,50 kr.

KØRSEL DEC

[virksomhed2] IVS**+****+

*****

31-01-2015

192

137.550 kr.

34.387,50 kr.

171.937,50 kr.

KØRSEL JAN 2015

[virksomhed5] ApS ApS*+

****+*****

28-02-2015

2015-2

104.000 kr.

26.000 kr.

130.000 kr.

KØRSEL fra 01-02 til 28-2-2015

[virksomhed5] ApS ApS*+

****+*****+

******

31-03-2015

2015-10

99.750 kr.

24.937,50 kr.

124.687,50 kr.

KØRSEL fra 01-03 til 31-03-2015

[virksomhed5] ApS ApS*+

***+****+

******

05-05-2015

2015-92

79.381 kr.

19.845,25 kr.

99.226,25 kr.

Køresel

[virksomhed5] ApS ApS*+

****+******+*******

30-05-2015

2015-315

95.800 kr.

23.950 kr.

119.750 kr.

-

[virksomhed5] ApS ApS*+

***+****+

******

30-06-2015

2015-372

96.033 kr.

24.008,25 kr.

120.041,25 kr.

Køresel

[virksomhed5] ApS ApS*+

***+****+

******

30-06-2015

2015-617

112.875 kr.

28.218,75 kr.

141.093,75 kr.

Køresel

[virksomhed5] ApS ApS*+

***+****+

******

30-08-2015

2015-625

139.471 kr.

34.867,75 kr.

174.338,75 kr.

Køresel

[virksomhed5] ApS ApS*+

***+****+

******

30-10-2015

2015-640

145.600 kr.

36.400 kr.

182.000 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**

31-03-2015

2015-11

90.899 kr.

22.724,75 kr.

113.623,75 kr.

Kørsel fra 01-03-2015 til 31-03-2015

[virksomhed6] IVS*+

**+***

31-05-2015

475

89.069 kr.

22.267,25 kr.

113.336,25 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**+***

30-06-2015

612

122.010 kr.

30.502,50 kr.

152.512,50 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**+********+*********

30-06-2015

2016-622

139.851 kr.

34.962,75 kr.

174.813,75 kr.

Kørselv juni månder

[virksomhed6] IVS*+

**+***

31-07-2015

625

125.360 kr.

31.340 kr.

156.700 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**+***

30-08-2015

672

142.804 kr.

35.701 kr.

178.505 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**+***

30-09-2015

690

140.030 kr.

35.007,50 kr.

175.037,50 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**+***

30-10-2015

695

156.464 kr.

39.116 kr.

195.580 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**+***

30-11-2015

702

120.686 kr.

30.171,50 kr.

150.857,50 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**+***

31-12-2015

713

105.083 kr.

26.270,75 kr.

131.353,75 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**+***

31-01-2016

785

115.924,75 kr.

28.981,19 kr.

144.905,94 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**+***

29-02-2016

814

128.896,91 kr.

32.224,23 kr.

161.121,14 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**+***

31-03-2016

835

133.239 kr.

33.309,75 kr.

166.548,75 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**+***

30-04-2016

917

141.054 kr.

35.263,50 kr.

176.317,50 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**+***

30-05-2016

970

125.470 kr.

31.367,50 kr.

156.837,50 kr.

Køresel

[virksomhed6] IVS*+

**+***+

********+

*********

31-07-2016

2016-912

89.174 kr.

22.293,50 kr.

111.467,50 kr.

Køresel juli måndr

[virksomhed6] IVS*+

**+***+

********+

*********

31-08-2016

2016-316

101.165 kr.

25.291,25 kr.

126.456,25 kr.

Køresel juli måndr fra 01-08 til 31-08-2016

[virksomhed6] IVS*+

**+***+

********+

*********

30-09-2016

2016-325

90.130 kr.

22.532,50 kr.

112.662,50 kr.

Køresel sep måndr fra 01-09 til 30-09-2016

[virksomhed6] IVS*+

**+***+

********+

*********

31-10-2016

2016-416

53.468 kr.

13.367 kr.

66.835 kr.

Køresel sep måndr fra 01-10 til 30-10-2016

[virksomhed6] IVS*+

**+***+

********+

*********

30-11-2016

2016-2028

69.012 kr.

17.253 kr.

86.265 kr.

Køresel Nov måndr fra 01-11- til 30-11-2016

[virksomhed4] IVS**+****+*****

31-01-2015

2015-17

110.000 kr.

27.500 kr.

137.500 kr.

Køresel

[virksomhed7] IVS*+**+

****+*****+

30-09-2015

15

161.810 kr.

40.452,50 kr.

202.262,50 kr.

Kørsel okt månder

[virksomhed7] IVS*+**+

****+*****+

30-11-2015

35

152.158 kr.

38.039,50 kr.

190.197,50 kr.

Kørsel nov månder

[virksomhed7] IVS*+**+

****+*****+

30-12-2015

92

121.393,13 kr.

30.348,28 kr.

151.741,41 kr.

Kørsel dec månder

[virksomhed7] IVS*+**+

****+*****+

31-01-2016

85

111.913,80 kr.

27.978,45 kr.

139.892,25 kr.

Kørsel jan månder

[virksomhed7] IVS*+**+***

****+*****+

29-02-2016

2016-195

107.663 kr.

26.915,75 kr.

134.578,75 kr.

Køresel

[virksomhed7] IVS*+**+***

****+*****+

31-03-2016

2016-222

139.987,25 kr.

34.996,81 kr.

174.984,06 kr.

Køresel

[virksomhed7] IVS*+**+***

****+*****+

30-04-2016

2016-375

138.389 kr.

34.597,25 kr.

172.986,25 kr.

Køresel

[virksomhed7] IVS*+**+***

****+*****+

30-05-2016

2016-390

143.444 kr.

35.861 kr.

179.305 kr.

Køresel

[virksomhed8] ApS

***+******+

*********

30-06-2016

2016-2025

111.421 kr.

27.855,25 kr.

139.276,25 kr.

Køresel juni månder

[virksomhed9] IVS*+**+***+*********

31-07-2016

2016-001

107.749,44 kr.

26.937,36 kr.

134.686,80 kr.

Køresel juli måndr

[virksomhed9] IVS*+**+***+*********

31-08-2016

2016-077

172.950 kr.

43.237,50 kr.

216.187,50 kr.

Køresel juli måndr fra 01-08 til 31-08-2016

[virksomhed9] IVS*+**+***+*********

30-09-2016

2016-092

125.585 kr.

31.396,25 kr.

156.981,25 kr.

Køresel sep måndr fra 01-09- til 30-09-2016

[virksomhed9] IVS*+**+***+*********

31-10-2016

2016-115

96.152 kr.

24.038 kr.

120.190 kr.

Køresel sep måndr fra 01-10- til 31-10-2016

[virksomhed9] IVS*+**+***+*********

30-11-2016

2016-199

149.159,28 kr.

37.289,82 kr.

186.419,10 kr.

Køresel Nov måndr fra 01-11- til 30-11-2016

[virksomhed9] IVS*+**

31-12-2016

2016-232

57.000 kr.

14.250 kr.

71.250 kr.

KØRSEL DEC 2016

[virksomhed9] IVS*+**

31-01-2017

2017-226

40.145 kr.

10.036,25 kr.

50.181,25 kr.

Kørsel jan 2017

[virksomhed9] IVS*+**+***

*****+

**********

28-02-2017

2017-575

40.973 kr.

10.243,25 kr.

51.216,25 kr.

Køresel Feb 2017

[virksomhed10] IVS*+

**+********

31-12-2016

2016-10

127.600 kr.

31.900 kr.

159.500 kr.

Kørsel Dec 2016

[virksomhed10] IVS*+

**+********

31-01-2017

2017-22

156.924,38 kr.

39.231,09 kr.

196.155,48 kr.

Kørsel jan 2017

[virksomhed10] IVS*+

**+***+

********

28-02-2017

2017-153

96.327 kr.

24.081,75 kr.

120.409,75 kr.

Køreselv Feb 2017

I alt

6.207.068 kr.

1.551.767 kr.

7.758.835 kr.

*SKAT har oplyst, at de anførte bankkonti ikke tilhører underleverandørerne.

**Fakturaerne for underleverandørerne Rengøring, [virksomhed9] IVS, [virksomhed6] IVS og [virksomhed10] IVS har samme fakturalayout. Fakturaerne for underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed2] IVS har samme fakturalayout. Fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] IVS og [virksomhed4] IVS har samme fakturalayout.

***Fakturaerne indeholder stavefejl i angivelse af "køresel"

****Ukorrekt navn på underleverandør

*****Ukorrekt adresse for underleverandør

******Samme bankkonto anvendes af forskellige underleverandører

*******Fakturaen er kopieret ind så kun halvdelen af teksten fremgår

********Fakturaerne fra samme underleverandør har forskellige fakturalayout

*********Fakturaerne indeholder stavefejl i angivelse af "månder" eller "måndr"

**********Ukorrekt cvr-nr.

Selskabet har som dokumentation for ydelsernes levering fremlagt kurerrapporter med oplysninger om de pågældende transportydelser, som den enkelte underleverandør har udført. Det fremgår ikke af de fremlagte kurerrapporter, hvem der har foretaget de enkelte transportydelser, samt den adresse, hvor ydelserne er blevet leveret.

Selskabet har som dokumentation for betaling af ydelserne fremlagt kontoudtog for perioden 1. januar 2015 til 15. februar 2017, vedrørende konto nr. [...16]. Der er overensstemmelse mellem kontoudtoget og størstedelen af beløbene på de fremlagte fakturaer. Selskabet har i forbindelse med sagens behandling fremlagt brev fra [finans1] af 18. august 2020 vedrørende posteringer hævet på selskabets konto med konto nummer [...16].

Selskabet har ikke fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem selskabet og de omhandlede underleverandører.

Selskabet har yderligere fremlagt en oversigt over underleverandørernes kontaktpersoner. Det fremgår af oversigten, at Ali Al Husasiani er kontaktperson for flere af selskabets underleverandører. SKAT har oplyst, at der ifølge CPR-registeret er ingen forekomster af en person med navn [person3].

SKAT har oplyst, at underleverandørerne [virksomhed6] IVS, [virksomhed4] IVS og [virksomhed5] ApS har på de fremlagte fakturaer angivet det samme tlf. nr.

Følgende oplysninger foreligger om de angivne underleverandører:

[virksomhed3], cvr-nr. [...2]

[virksomhed3], herefter [virksomhed3], blev registreret den 18. februar 2014 under branchekoden 811000 "kombinerede serviceydelser". [virksomhed3] har i perioden været registreret med følgende bibranche 463100 "engroshandel med frugt og grøntsager". [virksomhed3] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister været registreret med 2-4 ansatte medarbejdere i 4. kvartal af 2014. [virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte medarbejdere i 2015. [virksomhed3] ophørte den 14. juni 2015.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt 3 fakturaer for afgiftsårene 2014 og 2015. Fakturaerne vedrører kørsel, samt en angivelse af den pågældende måned, som fakturaen vedrører.

Underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed9] IVS, [virksomhed6] IVS og [virksomhed10] IVS, anvender samme fakturatekst og opstilling af faktura. De fremlagte fakturaer fra [virksomhed3] af den 31. januar 2015 og den 28. februar 2015 indeholder samme stavefejl i "måndr" og "månder", som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed6] IVS, [virksomhed9] IVS, [virksomhed7] IVS samt [virksomhed8] ApS. SKAT har oplyst, at det anførte kontonummer på fakturaerne ikke tilhører [virksomhed3]. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed3] ikke har angivet moms i samhandelsperioden, og at [virksomhed3]´s bankkonto ikke bærer præg af, at der afholdes driftsmæssige udgifter i forbindelse med reel virksomhedsdrift. SKAT har endvidere oplyst, at der ikke er foretaget hævninger fra [virksomhed3]´s bankkonto til leje af køretøjer eller brændstof.

Anlægs [virksomhed2] IVS, cvr-nr. [...3]

Anlægs [virksomhed2] IVS, herefter [virksomhed2], blev registreret den 19. november 2014 under branchekoden 999999 "uoplyst". [virksomhed2]´s formål var at drive virksomhed med anlægsgartneri samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed2] er blevet taget under konkurs den 29. november 2016, og blev opløst den 16. oktober 2018. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed2] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt 2 fakturaer for afgiftsårene 2014 og 2015. Fakturaerne vedrører kørsel, samt en angivelse af den pågældende måned, som fakturaen vedrører. De fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] er angivet med ukorrekt underleverandørnavn og underleverandøradresse. Underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3] anvender samme fakturatekst og opstilling af faktura. SKAT har oplyst, at de har nægtet at registrere [virksomhed2] for moms, idet det ikke var muligt for SKAT at få fastsat [virksomhed2]´s aktiviteter og forretningssted. SKAT har yderligere oplyst, at SKATs breve til [virksomhed2]´s adresse blev returneret af postvæsnet med oplysning om, at modtageren var ubekendt på adressen. SKAT har endvidere oplyst, at [virksomhed2] ikke har angivet løn i samhandelsperioden. SKAT har derudover oplyst, at udbetalinger fra [virksomhed2]´s bankkonto enten var sket til private personer, eller til udenlandske bankkonti.

[virksomhed5] ApS, cvr-nr. [...4]

[virksomhed5] ApS, herefter [virksomhed5], blev registreret den 27. august 2013 under branchekoden 811000 "kombinerede serviceydelser". [virksomhed5] har i perioden været registreret under følgende bibrancher 474200 "detailhandel med telekommunikationsudstyr", 463890 "specialiseret engroshandel med fødevarer" samt 661900 "andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling". [virksomhed5] er blevet taget under konkurs den 31. marts 2016, og blev opløst den 7. marts 2017. [virksomhed5] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister haft 1 ansat medarbejder i 2. kvartal af 2015, og 2-4 ansatte medarbejdere i 3. kvartal af 2015.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt 8 fakturaer for afgiftsåret 2015. Fakturaerne fra [virksomhed5] vedrører kørsel, samt en angivelse af den periode, som kørslen vedrører. Underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed6] IVS og [virksomhed4] IVS, anvender samme fakturatekst og opstilling af faktura. De fremlagte fakturaer fra [virksomhed5], er angivet med ukorrekt underleverandørnavn. Fakturaerne fra [virksomhed5] af den 28. februar 2015 og den 31. marts 2015, er angivet med ukorrekt underleverandøradresse. Nogle af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed5] indeholder samme stavefejl i "køresel", som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed6] IVS, [virksomhed4] IVS, [virksomhed7] IVS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] IVS samt [virksomhed10] IVS. SKAT har oplyst, at det anførte bankkontonummer på fakturaerne ikke tilhører [virksomhed5]. SKAT har yderligere oplyst, at underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed6] IVS, [virksomhed8] ApS og [virksomhed4] IVS, anvender samme bankkontonummer på de fremlagte fakturaer.

[virksomhed6] IVS, cvr-nr. [...5]

[virksomhed6] IVS, herefter [virksomhed6], blev registreret den 19. marts 2015 under branchekoden 812100 "almindelig rengøring i bygninger". [virksomhed6]´s formål var at drive virksomhed med rengøring samt aktiviteter i tilknytning hertil. [virksomhed6] er blevet taget under konkurs den 25. april 2017, og blev opløst den 1. maj 2018. [virksomhed6] har Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] fremlagt 20 fakturaer for afgiftsårene 2015 og 2016. Fakturaerne vedrører kørsel, og nogle af fakturaerne indeholder en angivelse af den periode, som kørslen vedrører. [virksomhed6] anvender samme fakturatekst og fakturalayout til beskrivelse af den opgave, der er blevet udført, som nogle af selskabets andre underleverandører. Størstedelen af fakturaerne fra [virksomhed6] indeholder samme stavefejl i "køresel", som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed4] IVS, [virksomhed7] IVS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] IVS samt [virksomhed10] IVS. Nogle af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed6] indeholder stavefejl i "måndr" og "månder", som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3] og [virksomhed9] IVS, [virksomhed7] IVS samt [virksomhed8] ApS. De fremlagte fakturaer har forskelligt fakturalayout. Det fremgår af den fremlagte faktura af den 31. august 2016, at den vedrører "kørsel for juli måned fra 1. august til 31. august 2016". Den angivne måned stemmer ikke med den angivne periode.

SKAT har oplyst, at det anførte kontonummer på fakturaerne ikke tilhører [virksomhed6]. SKAT har yderligere oplyst, at underleverandørerne [virksomhed6] og [virksomhed5] anvender samme bankkontonummer. SKAT har endvidere oplyst, at [virksomhed6] ikke har været momsregistreret, og ikke har angivet A-skat i samhandelsperioden. SKAT har oplyst, at [virksomhed6] ikke har haft bankkonto i samhandelsperioden. SKAT har derudover oplyst, at der ikke var drevet virksomhed fra [virksomhed6]´s adresse.

[virksomhed4] IVS, cvr-nr. [...6]

[virksomhed4] IVS, herefter [virksomhed4], blev registreret den 17. marts 2014 under branchekoden 812100 "almindelig rengøring i bygninger". [virksomhed4] var registreret under følgende bibrancher 463890 "specialiseret engroshandel med fødevarer" og 474200 "detailhandel med telekommunikationsudstyr. [virksomhed4]´s formål var at drive service inden for rengøring og transport. [virksomhed4] er blevet taget under konkurs den 18. maj 2016, og blev opløst den 26. juni 2018. [virksomhed4] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed4] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2015, som vedrører kørsel. Fakturaen er angivet med ukorrekt underleverandørnavn og underleverandøradresse. Den fremlagte faktura indeholder samme stavefejl i "køresel", som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed6], [virksomhed7] IVS, [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] IVS samt [virksomhed10] IVS. Underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6], anvender samme fakturatekst og opstilling af faktura. SKAT har oplyst, at [virksomhed4] ikke har angivet A-indkomst i afgiftsperioden.

[virksomhed7] IVS, cvr-nr. [...7]

[virksomhed7] IVS, herefter [virksomhed7], blev registreret den 13. juli 2015 under branchekoden 463410 "engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft". [virksomhed7] har i perioden været registreret under følgende bibrancher 532000 "andre post- og kurertjenester" og 811000 "kombinerede serviceydelser". [virksomhed7]´s formål var salg og distribution af drikkevarer samt beskæftigelse indenfor transportbranchen. [virksomhed7] ophørte ved tvangsopløsning den 19. oktober 2016. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed7] haft 2-4 ansatte medarbejdere i 4. kvartal af 2015, og ingen ansatte medarbejdere i 2016.

Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed7] fremlagt 8 fakturaer for afgiftsårene 2015 og 2016. Fakturaerne vedrører kørsel, samt angiver den måned, som kørslen vedrører. Fakturaerne fra [virksomhed7] er angivet med ukorrekt underleverandørnavn og underleverandøradresse. Underleverandørerne [virksomhed7], [virksomhed6], [virksomhed9] IVS og [virksomhed10] IVS, anvender samme fakturatekst og opstilling af faktura. Størstedelen af fakturaerne fra [virksomhed7] indeholder samme stavefejl i "køresel", som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed6], [virksomhed4], [virksomhed8] ApS, [virksomhed9] IVS samt [virksomhed10] IVS. Nogle af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed7] indeholder samme stavefejl i "måndr" og "månder", som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed6], [virksomhed3], [virksomhed9] IVS og [virksomhed8] ApS.

SKAT har oplyst, at [virksomhed7]´s kontaktpersoner i perioden har været [person4] og [person5]. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed7]´s virksomhedsadresse er en slags kollegium med mange værelser, og var beboet af en anden person, end [virksomhed7]´s direktør. SKAT har endvidere oplyst, at der ikke var angivet [virksomhed7]´s virksomhedsnavn eller virksomhedslogo på postkassen eller værelsesdøren. SKAT har oplyst, at [virksomhed7] ikke har haft nogen bankkonto. SKAT har derudover oplyst, at [virksomhed7] har angivet A-indkomst for årene 2015 og 2016, men at SKAT ikke har været i besiddelse af materiale, som kunne dokumentere, at der var sket betaling af den angivne A-indkomst, idet [virksomhed7] ikke har været registreret som ejer af nogen bankkonto.

[virksomhed8] ApS, cvr-nr. [...8]

[virksomhed8] ApS, herefter [virksomhed8], blev registreret den 31. oktober 2018 under branchekoden 812100 "almindelig rengøring i bygninger". [virksomhed8]´s formål var at udøve rengørings- og servicevirksomhed, herunder vikarbureauvirksomhed samt handelsvirksomhed. [virksomhed8] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed8] blev tvangsopløst den 12. oktober 2016.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2016. Fakturaen vedrører kørsel, samt en angivelse af den måned, som fakturaen vedrører. Den fremlagte faktura fra [virksomhed8] indeholder samme stavefejl i "køresel" og "månder", som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed7], [virksomhed6], [virksomhed4], [virksomhed9] IVS samt [virksomhed10] IVS. SKAT har oplyst, at [virksomhed8], [virksomhed5] og [virksomhed6] anvender samme bankkontonummer. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed8]´s kontaktperson var [person5]. SKAT har endvidere oplyst, at [person5] udrejser fra Danmark 4 måneder før der ifølge den fremlagte faktura har været samhandel. SKAT har derudover oplyst, at de ikke har kunne komme i kontakt med [virksomhed8].

[virksomhed9] IVS, cvr-nr. [...9]

[virksomhed9] IVS, herefter [virksomhed9], blev registreret den 27. oktober 2015 under branchekoden 433200 "tømre- og bygningssnedkervirksomhed". [virksomhed9] har i perioden været registreret med følgende bibrancher 782000 "vikarbureauer" og 532000 "andre post- og kurertjenester". [virksomhed9]´s formål var at drive servicevirksomhed. [virksomhed9] er blevet taget under konkurs den 27. november 2017, og blev opløst den 27. juni 2019. [virksomhed9] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte medarbejdere.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med 8 fakturaer for afgiftsårene 2016 og 2017. De fremlagte fakturaer fra [virksomhed9] vedrører kørsel, samt en angivelse af den periode, som kørslen vedrører. Underleverandørerne [virksomhed9], [virksomhed7], [virksomhed6] og [virksomhed10] IVS anvender samme fakturatekst samt opstilling af faktura. Størstedelen af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed9] indeholder samme stavefejl i "køresel", som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed4], [virksomhed7], [virksomhed11], [virksomhed6] samt [virksomhed10] IVS. Nogle af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed9] indeholder stavefejl i "måndr", som de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3], [virksomhed6] og [virksomhed9]. Den fremlagte faktura fra [virksomhed9] af den 28. februar 2017, er angivet med ukorrekt underleverandøradresse.

SKAT har oplyst, at det anførte kontonummer på fakturaerne ikke tilhører [virksomhed9]. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed9]´s direktør Ziad Naser Hendwai var udrejst fra Danmark på det tidspunkt, hvor [virksomhed9] har udstedt fakturaer til selskabet. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed9] ikke har angivet moms i samhandelsperioden, og ikke har angivet løn for årene 2016 og 2017. SKAT har derudover oplyst, at [virksomhed9] ikke har haft bankkonto i 2016.

[virksomhed10] IVS, cvr-nr. [...10]

[virksomhed10] IVS, herefter [virksomhed10], blev registreret den 17. august 2016 under branchekoden 811000 "kombinerede serviceydelser". [virksomhed10] har i perioden været registreret med følgende bibrancher 812100 "almindelig rengøring i bygninger" og 493920 "turistkørsel og anden landpassagerkørsel". [virksomhed10]´s formål var at udføre rengøringsopgaver og tilhørende services. [virksomhed10] er blevet taget under konkurs den 14. april 2018. [virksomhed10]´s har i ifølge Det Centrale Virksomhedsregister haft 1 ansat medarbejder i 1. kvartal af 2017.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10] fremlagt 4 fakturaer fra [virksomhed10] for afgiftsårene 2016 og 2017. Fakturaerne vedrører kørsel, samt en angivelse af den periode, som kørslen vedrører. Underleverandørerne [virksomhed10], [virksomhed9], [virksomhed7] og [virksomhed6] anvender samme fakturatekst samt opstilling af faktura. De fremlagte fakturaer har forskelligt fakturalayout. Faktura fra [virksomhed10] af den 28. februar 2017 indeholder samme stavefejl i "køresel", som de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed7], [virksomhed11], [virksomhed6] samt [virksomhed9]. Faktura fra [virksomhed10] af den 28. februar 2017, er angivet med et ukorrekt cvr-nr. SKAT har oplyst, at det anførte kontonummer på fakturaerne ikke tilhører [virksomhed10]. SKAT har yderligere oplyst, at [virksomhed10] ikke har angivet moms for 1. kvartal af 2017. SKAT har endvidere oplyst, at [virksomhed10] ikke har haft bankkonto i 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 1.551.767 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2017.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

"(...)

Kontaktperson hos underleverandører:

På mødet den 2/5 2017 kunne direktør [person1] ikke umiddelbart oplyse navne eller telefonnumre på kontaktpersoner hos underleverandører. SKAT har den 22/5 2017 modtaget liste over kontaktpersoner. Listen er vedlagt som bilag 4.

Her fremgår, at [person3] er kontaktperson for 4 selskaber:

· [virksomhed6] IVS
· [virksomhed8] ApS
· [virksomhed9] IVS
· [virksomhed10] IVS

Ifølge CPR-registeret er der ingen forekomster af en person med navnet [person3]. Se bilag 5.

For følgende underleverandører kan selskabet ikke oplyse navnet på kontaktpersonen:

· [virksomhed7] IVS
· [virksomhed4] IVS
· [virksomhed3]
· [virksomhed2] IVS

På møde med selskabet den 2/5 2017 spurgte SKAT særligt ind til kontaktpersonen hos [virksomhed6] IVS, da selskabet havde haft en samhandel på ca. 2.850.000 kr. med dette selskab. På trods af den store samhandel kunne selskabets direktør [person1] ikke på mødet oplyse navnet på kontaktpersonen hos [virksomhed6] IVS.

Underleverandører anvender flere bankkonti - bankkonti tilhører ikke den virksomhed der fremstår som udsteder: SKAT har konstateret, at hovedparten af underleverandørerne anvender flere forskellige bankkonti. [virksomhed6] IVS anvender 10 forskellige bankkontonumre, [virksomhed9] IVS anvender 6 forskellige bankkontonumre og [virksomhed5] ApS anvender 4 forskellige bankkontonumre.

(...)

For [virksomhed3], [virksomhed5] ApS, [virksomhed7] IVS, [virksomhed6] IVS, og [virksomhed8] ApS (bilag 3.37) har SKAT konstateret, at ingen af de påførte bankkontonumre tilhører den virksomhed som fremstår som udsteder.

Af SKATs systemer fremgår selskaberne [virksomhed9] IVS og [virksomhed10] IVS ikke som indehaver af en bankkonto og dermed ikke som indehaver af de bankkontonumre, der er påført de fakturaer, hvor

[virksomhed9] IVS og [virksomhed10] IVS fremstår som udsteder.

(...)

Fællestræk på fakturaer fra forskellige underleverandører:

Flere underleverandører anvender samme fakturalayout:

Fakturaer for selskaberne

· [virksomhed7] Rengøring
· [virksomhed9] IVS
· [virksomhed6] IVS
· [virksomhed10] IVS

har samme layout. På fakturaer er der streg under bankkontonummer. Der henvises til bilag 7.

Fakturaer for selskaberne

· [virksomhed3]
· [virksomhed2] IVS.

har samme layout. CVR-nr. er på begge fakturaer delt med streger og beskrivelsen af ydelsen er helt ens. Der henvises til bilag 8.

Fakturaer for selskaberne

· [virksomhed6] IVS
· [virksomhed10] IVS

har samme layout. Der henvises til bilag 9.

Ligheder på fakturaer udstedt af forskellige underleverandører:

Fakturaer for selskaberne

· [virksomhed2] IVS
· [virksomhed3]
· [virksomhed4] IVS
· [virksomhed5] ApS
· [virksomhed6] IVS

anvender alle teksten "Tak fordi de handlede med os!". Der henvises til bilag 10.

Fakturaer for selskaberne

· [virksomhed2] IVS
· [virksomhed3]
· [virksomhed4] IVS
· [virksomhed5] ApS
· [virksomhed6] IVS
· [virksomhed10] IVS

mangler alle 1.000 separatoren i momsbeløbet. Der henvises til bilag 11.

Fakturaer for selskaberne

· [virksomhed4] IVS
· [virksomhed5] ApS
· [virksomhed6] IVS
· [virksomhed9] IVS
· [virksomhed10] IVS

indeholder alle understregning af telefonnummeret. Der henvises til bilag 12.

Fakturaer for selskaberne

· [virksomhed4] IVS
· [virksomhed5] ApS
· [virksomhed6] IVS
· [virksomhed10] IVS

indeholder et felt til moms og et andet felt til salgsmoms. Der henvises til bilag 13.

Flere underleverandører fremstår som udsteder af fakturaer med samme stavefejl:

Fakturaerne for selskaberne

· [virksomhed3]
· [virksomhed4] IVS
· [virksomhed5] ApS
· [virksomhed6] IVS
· [virksomhed7] IVS
· [virksomhed8] ApS
· [virksomhed9] IVS
· [virksomhed10] IVS

indeholder stavefejl, da der skrives "køresel". Der henvises til bilag 14.

Fakturaerne for selskaberne

· [virksomhed3]
· [virksomhed6] IVS
· [virksomhed7] IVS
· [virksomhed8] ApS

indeholder stavefejl, da der skrives "månder". Der henvises til bilag 15.

Underleverandører arbejder ikke i transportbranchen:

Følgende underleverandører er ikke registreret i transportbranchen.

· [virksomhed3]
· [virksomhed4] IVS
· [virksomhed5] ApS
· [virksomhed6] IVS
· [virksomhed8] ApS

Der henvises til bilag 16.

Underleverandør-adresser på fakturaer afviger fra de adresser, hvor underleverandørerne ifølge SKATs systemer er registreret:

Der henvises til bilag 17. Her fremgår

· at [virksomhed5] ApS kun har adresse på [adresse1][by1] den 26/4 2015, kun den ene dag. Af faktura udstedt den 31/3 2015 fremgår adressen [adresse1][by1],
· at [virksomhed4] IVS efter den 30/3 2015 har adresse på [adresse1], (2. th.), [by1]. Af faktura udstedt den 31/1 2015 fremgår adressen [adresse1][by1],
· at [virksomhed2] IVS har adresse på [adresse2], [by2] indtil 17/12 2014. Af fakturaer udstedt hhv. den 31/12 2014 og den 31/1 2015 fremgår adressen [adresse2], [by2].
· at [virksomhed7] IVS indtil 11 2016 har adresse på [adresse3], [by3]. Af faktura udstedt den 30/9 2015 fremgår adressen [adresse4], st. 2, [by4],
· at [virksomhed9] IVS indtil 6/10 2016 har adresse på [adresse5], 2. tv., [by5]. Af faktura udstedt den 28/2 2017 fremgår adressen [adresse5], 2. tv., [by5].

Underleverandører anvender navne der afviger fra det officielle navn:

Der henvises til bilag 18. Her fremgår

· at navnet [virksomhed4] anvendes på fakturaer uanset det officielle navn er [virksomhed4] IVS,
· at navnet [virksomhed5] ApS anvendes på fakturaer uanset det officielle navn er [virksomhed5] ApS,
· at navnet [virksomhed7] anvendes på fakturaer uanset det officielle navn er [virksomhed7] IVS.

Forskellige underleverandører - samme fejl

Både [virksomhed6] IVS og [virksomhed9] IVS udsteder en faktura den 31/8 2016. På begge fakturaer fremgår teksten "køresel juli måndr fra 01-08 til 31-08-2016". Den angivne måned stemmer ikke med den angivne periode. Endvidere er både kørsel og måned med samme stavefejl. Der henvises til bilag 19.

(...)

Af adressehistorikken fremgår, at [virksomhed1] ApS har haft adresse på [adresse6] i 14 dage i maj 2011.

På møde med selskabet den 2/5 2017 anmoder SKAT om selskabets bemærkninger til, at tallet 49 indgår i selskabets adresse på fakturaer udstedt af flere underleverandører. Selskabet havde ingen forklaring ud over, at de tidligere havde haft adresse på [adresse6].

På faktura, hvor [virksomhed8] ApS fremstår som udsteder er påført følgende adresse:

[virksomhed1] ApS

[adresse7] 2 i sal 49

[by6]

Der henvises til bilag 3.37.

På fakturaer, hvor [virksomhed6] IVS fremstår som udsteder er påført følgende adresse:

[virksomhed1] ApS

[adresse7], 1. sal dør 112 49

[by6]

Der henvises til bilag 3.38 og 3.39.

På faktura, hvor [virksomhed9] IVS fremstår som udsteder er påført følgende adresse:

[virksomhed1] ApS

[adresse7], 1. sal dør 112 49

[by6]

Der henvises til bilag 3.40.

Det forekommer mærkværdigt, at et husnummer på en adresse [virksomhed1] ApS fraflyttede for ca. 6 år siden kan indgå i den adresse flere underleverandører anvender i år 2016. Særligt når der henses til at både [virksomhed6] IVS og [virksomhed9] IVS begge stiftes i 2015 og at direktører i disse selskaber kort forinden er indrejst til Danmark.

Forskellige underleverandører anvender samme telefonnummer

[virksomhed6] IVS anvender flere telefonnumre, bl. a. numrene [...11] og [...12]. Der henvises til bilag 3.11 og 3.38. Telefonnummeret [...11] anvendes også af [virksomhed4] IVS, se bilag 3.10 og telefonnummeret [...12] anvendes også af [virksomhed5] ApS, se bilag 3.14.

Dokumentation for samhandlen

SKAT har den 9/2 2017 indkaldt kontrakter/samarbejdsaftaler indgået med underleverandører for årene 2015 og 2016. Revisor oplyser i mail af 23/2 2017, at selskabet udelukkende anvender løse underleverandører, som hyres fra opgave til opgave, hvorfor ingen dokumentation til denne forespørgsel.

SKAT har i brev af 5/5 2017 indkaldt alt skriftligt materiale vedr. samhandel med underleverandører, herunder arbejdssedler, timesedler, samarbejdsaftaler og øvrig korrespondance og materiale, for perioden fra 1/1 2015 til dags dato.

I mail af 22/5 2017 anfører revisor:

"Kommunikation foregår for størstedelens vedkommende ved at [virksomhed1] ringer til kontaktperson hos underleverandør og booker turen, hvorfor der ikke ligger nogen skriftlig dokumentation på bookningen, udover at turen indtastes i [virksomhed1]´s system (se opgørelser under punkt 3) Der udarbejdes ikke skriftlige leverandøraftaler, men der afregnes efter princippet om at underleverandør kan fakturere [virksomhed1] 75 % af det beløb som [virksomhed1] opkræver fra kunden (se opgørelser under punkt 3). [virksomhed1] opgør det beløb, som underleverandør er berettiget til efter listen over kørte ture. Underleverandør fakturerer herefter [virksomhed1] beløbet. Denne kommunikation foregår via mail. Der henvises til kontaktoversigt under punkt 1."

Dokumentationen for samarbejdet med den enkelte underleverandør består således af den fremlagte faktura og betalingen via bank. Indtastninger i [virksomhed1]´s system dokumenterer efter SKAT´s opfattelse ikke, hvem der reelt har foretaget de enkelte transportopgaver.

(...)

Det er SKATs opfattelse, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovennævnte virksomheder.

Der henvises generelt til ovennævnte gennemgang.

Der er særligt henset til, at

· [person3] ifølge det oplyste skulle være kontaktperson for 4 underleverandører,
· [person3] ikke fremgår af CPR-registeret,
· selskabet ikke kan oplyse kontaktpersonen for 4 underleverandører,
· flere underleverandører ikke har været momsregistreret,
· flere underleverandørerne ikke har afregnet moms i samhandelsperioden,
· flere underleverandører er udrejst på det tidspunkt, hvor samhandlen skulle have fundet sted,
· flere virksomheder, der formelt er uafhængige, anvender samme faktura-layout,
· fakturaer fra forskellige underleverandører dels indeholder flere fællestræk dels indeholder de samme stavefejl,
· underleverandører ikke påfører eget bankkontonummer på fakturaen,
· hovedparten af underleverandørerne anvender flere bankkontonumre i løbet af den relativt korte samhandelsperiode,
· flere underleverandører anvender det samme bankkontonummer,
· flere underleverandører ikke er indehaver af en bankkonto,
· der bortset fra fakturaer ikke foreligger materiale, der dokumenterer samhandlen med underleverandørerne,
· flere underleverandører anvender navne der afviger fra det officielle navn eller er stavet forkert,
· underleverandørers adresser afviger i flere tilfælde fra den officielle adresse,
· forskellige underleverandører anvender det samme telefonnummer,
· 5 underleverandører ikke er registreret i transportbranchen,
· flere underleverandører ikke ejer en bil uanset at underleverandørernes ydelse er kørsel,
· 49 indgår i den adresse flere underleverandører anvender, når de skriver fakturaer til selskabet, på trods af at selskabet er fraflyttet [adresse6] i år 2011,
· samtlige fakturaer udstedt af underleverandørerne ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58.

Der henvises til SKM 2009.325 ØLR, hvor der blev nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Der var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.

Der henvises også til EU-dommen C-268/83Rompelmann, hvoraf det fremgår, at bevisbyrden for at opnå fradrag påhviler køberen, hvilket vil sige [virksomhed1] ApS.

Resultatet er herefter, at virksomheden skal betale yderligere 1.551.767 kr. i moms. Vi kan ændre momsangivelsen efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

(...)

Det er SKATs opfattelse, at samtlige fakturaer er samlefakturaer, idet de indeholder flere særskilte salg. For samtlige fakturaer mangler der oplysning om mængden og/eller leveringsdatoen. Der henvises til bilag 20.

Kun 2 fakturaer indeholder oplysning om mængden. Der henvises til bilag 3.6 og 3.9. Af bilag 3.6, faktura nr. 655 fremgår en mængde på 421 og en enhedspris på 140 kr. Fakturasum ekskl. moms udgør 122.025,25 kr. Ud fra mængden og enhedsprisen burde fakturasum udgøre 58.940 kr. Af bilag 3.9 fremgår mængde og pris med hhv. 220 og 155. Fakturasum udgør 79.381 kr. Ud fra mængde og pris burde fakturasummen udgøre 34.100 kr.

Det er herefter SKATs opfattelse, at fakturaer udstedt af ovennævnte virksomheder ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, jf. § 58, stk. 6, da både mængden af de leverede ydelser og/eller leveringsdatoen ikke fremgår af fakturaerne. På baggrund af de fremlagte fakturaer fra underleverandører kan der således ikke godkendes fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Der kan henvises til EU-domstolens dom C-438/09Boguslaw J. Dankowski, hvor det af præmis 38 fremgår, at en faktura, der indeholder de formelle krav, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer eller ydelser er leveret. Omvendt kan det sluttes, at en faktura, der ikke lever op til fakturakravene, ikke er fradragsberettiget.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2 fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet. Fakturaer fra underleverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet.

(...)

1.4.SKATs endelige afgørelse

SKAT finder ikke, at der i advokat [person6]s indsigelse til det af SKAT fremsendte forslag af 7/9 2017, dels i form af breve dateret hhv. 14/10 2017 og 28/11 2017 dels på møde den 24/10 2017 er fremkommet nye oplysninger/bemærkninger, som ændrer SKATs vurdering af fradragsret for moms vedrørende de pågældende underleverandører.

SKATs forslag til afgørelse fastholdes herefter.

SKAT vil nedenfor kommentere [person6]s indsigelse:

Bemærkninger til SKATs primære påstand - Tvivl om realiteten

I brev dateret 14/10 2017 anføres side 4, afsnit 7: "SKAT har efter deres fremsendelse af brev af 7. september 2017 pr. telefon over for mig oplyst, at SKAT - i modsætning til, hvad der fremgår af begrundelsens punkt 1, sidste pkt., jf. ovenfor - ikke bestrider, at de ydelser, der fremgår af fakturaerne er leveret.

I brev dateret den 28/11 2017 anføres side 1, afsnit 2: "Af såvel telefoniske samtaler med SKAT som af det på afholdte møde passerede, har jeg forstået, at det fra SKATs side ikke bestrides, at de omhandlede ydelser er leveret, men at det fra SKATs side er et spørgsmål om, hvorvidt ydelserne er leveret af de virksomheder, der har udstedt fakturaer derfor."

SKAT er enig i at indtægter fra selskabets kunder dokumenterer, at der er foretaget kørselsopgaver. SKAT bestrider således ikke, at [virksomhed1] ApS har udført kørselsopgaver for selskabets kunder. SKAT mener dog ikke, at der foreligger dokumentation for, hvem der har foretaget kørslen.

I brev dateret 14/10 2017 anføres side 2, afsnit 3: "Der er efter min mening væsentlige og afgørende forskelle på faktum i den afgørelse, som SKAT henviser til, og nærværende sag."

I brev dateret 28/11 2017 anføres side 1, afsnit 6: "Der er intet i den af SKAT refererede praksis, der vedrører den "problemstilling", og det er mig derfor uklart, på hvilken juridisk baggrund SKAT mener at støtte deres synspunkter".

SKAT henviser i det fremsendte forslag til SKM 2009.325ØLR, hvor der ikke godkendes fradrag for indgående afgift, idet der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet. Også i nærværende sag er der en lang række forhold, der gør, at der er tvivl om fakturaernes realitet. Derfor finder SKAT, at det er relevant at henvise til SKM 2009.325ØLR.

I brev dateret 28/11 2017 anføres side 2, afsnit 1: "Den af SKAT refererede praksis vedrører situationer, hvor der rejses (begrundet) tvivl om, hvorvidt de omhandlede ydelser rent faktisk er leveret."

SKAT er enig i, at den af SKAT refererede praksis vedrører situationer, hvor der rejses (begrundet) tvivl om, hvorvidt de omhandlede ydelser rent faktisk er leveret. Det er fortsat SKATs opfattelse, at der i høj grad i nærværende sag er tvivl om, hvorvidt de omhandlede ydelser er leveret. Der henvises til SKATs begrundelse.

I brev dateret 14/10 2017 anføres side 2, afsnit 6 og 7: " I SKM 2009.325 ØLR var de påståede betalinger foretaget kontant, og det kunne i sagen ikke tilstrækkeligt dokumenteres, at betalingerne rent faktisk var foretaget. I nærværende sag, er betaling sket ved kontooverførsel, hvorfor det fuldt ud kan dokumenteres, at der er sket betaling af de omhandlede fakturaer.

Når der i nærværende sag og i SKM 2009.325 ØLR nægtes fradrag for indgående moms, sker det med henvisning til, at der er tvivl om realiteten. Hvordan betaling sker, kontant eller via bank, er kun en af de parametre, der indgår i vurderingen. I SKM 2016.9.BR, stadfæstede byretten SKATs afgørelse om tvivl om realiteten, uanset at betaling var sket via bank.

SKAT er i øvrigt ikke enig i, at det i nærværende sag fuldt ud kan dokumenteres, at der er sket betaling af de omhandlede fakturaer, idet der oftest ikke betales til den virksomhed, der fremstår som udsteder.

I brev dateret 14/10 2017 anføres side 2, afsnit 8: "Der er ikke i momsbekendtgørelsen bestemmelser, der medfører at modtageren af en ydelse er pligtig til at undersøge, hvorvidt leverandøren er momsregistreret eller lignende".

I SKATs begrundelse anføres bl.a., at flere underleverandører ikke har været momsregistreret. Dette er blot en af en lang række forhold, SKAT henviser til. I brev dateret 14/10 2017 anføres side 2, nederste afsnit: "SKM 2016.509BR - Sagsøgeren fik godkendt fradrag, idet han havde løftet bevisbyrden for at ydelserne var leveret og der var sket betaling".

I nærværende sag har selskabet ikke løftet bevisbyrden for at ydelserne er leveret af de underleverandører, der fremgår af fakturaer. I brev dateret 14/10 2017 anføres side 2, afsnit 5: "I nærværende sag er ydelserne (kørslen) dokumenteret leveret."

I brev dateret 14/10 2017 anføres side 3, afsnit 2: "I nærværende sag kan levering af ydelserne dokumenteres, ligesom der kan fremlægges kontoudskrifter til dokumentation for, at fakturaerne er betalt. Bevisbyrden kan således utvivlsomt løftes."

I brev dateret den 28/11 2017 anføres side 1, afsnit 4: "Samtlige de i nærværende sag omhandlede fakturaer dækker således over en konkret, reel levering af en ydelse, og der er for samtlige omhandlede fakturaer foretaget reel og dokumenterbar betaling ved kontooverførsel."

SKAT er enig i, at indtægter fra selskabets kunder dokumenterer, at der er foretaget kørselsopgaver. SKAT mener dog ikke, at der foreligger dokumentation for, hvem der har foretaget kørslen. Det faktum, at selskabet oftest betaler til en bankkonto, der ikke tilhører den underleverandør, der ifølge de fremlagte fakturaer har udført kørslen, underbygger efter SKATs opfattelse, at der er tvivl om realiteten af de fremlagte fakturaer.

På møde den 25/10 2017 anførte advokat [person6], dels at forhold hos underleverandørerne ikke var af betydning for om [virksomhed1] ApS kunne opnå fradrag, dels at [virksomhed1] ApS ikke kan belastes, at der var foregået uregelmæssigheder/svig hos underleverandører.

SKAT er ikke enig i betragtningen. For det første vil selskabets fradragsret altid begrænses, hvis selskabet vidste eller burde vide, at der var svig hos underleverandøren. For det andet kan netop forhold hos underleverandøren indikere, at der er tvivl om realiteten, og derved kan fradragsretten begrænses.

Bemærkninger til SKATs subsidiære påstand - Fakturakrav

I brev dateret 14/10 2017anføres side 3, afsnit 4:"Efter at have gennemgået fakturaerne, er det min opfattelse, at fakturaerne sammenholdt med de fremlagte underbilag, der dokumenterer de specifikke kørsler, grundlæggende opfylder kravene i momsbekendtgørelsen".

For samtlige fakturaer mangler der efter SKATs opfattelse oplysning om mængden og/eller leveringsdatoen. Der henvises til SKATs begrundelse ovenfor. Det anføres, at fakturaer sammenholdt med de fremlagte underbilag, der dokumenterer de specifikke kørsler, grundlæggende opfylder kravene i bekendtgørelsen.

De fremlagte underbilag består af udtræk fra det system, hvor [virksomhed1] ApS indtaster alle kørsler. Efter SKATs opfattelse dokumenterer de fremlagte "kørelister" alene den kørsel som [virksomhed1] ApS har udført for selskabets kunder. Listerne kan efter SKATs opfattelse ikke anvendes til at dokumentere den kørsel, der fremgår af fakturaer fra underleverandører.

I brev dateret 14/10 2017, side 3, afsnit 7 og 8 citeres EU-domstolens dom C-516/14, præmis 43 og 44. Af artikel 43 fremgår, at skattemyndigheden ikke kan nægte momsfradrag alene af den grund at en faktura ikke opfylder betingelserne. Og i artikel 44 fremgår, at der også skal tages hensyn til supplerende oplysninger som virksomheden fremlægger.

SKAT har i overensstemmelse med præmis 43 og 44 indkaldt supplerende materiale fra selskabet om samhandel med underleverandører.

5/5 2017 anmodede SKAT om følgende materiale:

" For samtlige underleverandører, der fremgår af vedlagte bilag 1, ønskes alt skriftligt materiale vedr. samhandel med underleverandører indsendt, herunder arbejdssedler, timesedler, samarbejdsaftaler og øvrig korrespondance og materiale (bortset fra kørelister, der ligger til grund for faktureringen), for perioden fra 1/1 2015 til dags dato. "

Fra selskabets revisor modtages i mail dateret den 22/5 2017 følgende svar:

"Mange af de underleverandører, som anvendes er fundet ved, at der sker personlig henvendelse på [virksomhed1]´s adresse. Som tidligere beskrevet anvendes der løse underleverandører, som hyres fra opgave til opgave (ad hoc). Kommunikation foregår for størstedelens vedkommende ved at [virksomhed1] ringer til kontaktperson hos underleverandør og booker turen, hvorfor der ikke ligger nogen skriftlig dokumentation på bookningen, udover at turen indtastes i [virksomhed1]´s system (se opgørelser under punkt 3)

Der udarbejdes ikke skriftlige leverandøraftaler, men der afregnes efter princippet om at underleverandør kan fakturere [virksomhed1] 75 % af det beløb som [virksomhed1] opkræver fra kunden (se opgørelser under punkt 3). [virksomhed1] opgør det beløb, som underleverandør er berettiget til efter listen over kørte ture. Underleverandør fakturerer herefter [virksomhed1] beløbet. Denne kommunikation foregår via mail. Der henvises til kontaktoversigt under punkt 1."

SKAT har således forgæves forsøgt at indhente yderligere supplerende materiale, ud over de fremsendte fakturaer, til belysning af realiteten af fakturaer fra omtalte underleverandører.

På møde den 24/10 2017 anførte advokat [person6], med henvisning til EU-domC-438/09, særligt artikel 35 og 36, at SKAT ikke kan nægte fradrag for købsmomsen, når virksomheden havde fremlagt en faktura, da det ville være i strid med momsdirektivet.

Af EU-dommen C-438/09, artikel 33-36 fremgår, at fradragsret ikke er afhængig af momsregistrering.

Med henvisning til samme doms artikel 38 er det som anført i begrundelsen SKATs opfattelse, at en faktura, der indeholder de formelle krav, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer eller ydelser er leveret. Dog forudsat, at der ikke foreligger andre forhold der medfører, at selskabets fradragsret begrænses.

(...)"

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 19. april 2018 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

"(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: På side 2 i klagen anføres: På baggrund af det i forbindelse med ovennævnte passerede, og det i forbindelse hermed af [virksomhed1] dokumenterede, kan det konstateres, at der mellem parterne er enighed om følgende faktiske forhold:

1. Samtlige de i nærværende sag omhandlede fakturaer dækker over faktiske leverede ydelser (transport af varer) til [virksomhed1]s kunder.
2. Samtlige de i nærværende sag omhandlede fakturaer er betalt af [virksomhed1] ved kontooverførsel fra [virksomhed1]s konto.

Ovennævnte faktiske forhold kan således lægges til grund ved Skatteankestyrelsens afgørelse af sagen.

SKAT er enig i at der er sket levering til [virksomhed1]'s kunder. SKAT er dog ikke enig i, at de i nærværende sag omhandlede fakturaer dækker over faktiske leverede ydelser til [virksomhed1]s kunder. Sagen omhandler netop tvivl om fakturaernes realitet. SKAT er enig i, at [virksomhed1] har foretaget betalinger, der svarer til de fakturasummer, der fremgår af de fremlagte fakturaer. Betaling sker dog oftest ikke til den virksomhed, der fremstår som udsteder af underleverandørfakturaerne. Der henvises til afgørelsens side 8.

På side 2 i klagen anføres:

SKAT begrunder afgørelsen med, "at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet", "idet det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret".

Sidste del af denne begrundelse synes umiddelbart at være i modstrid med det ovenfor anførte omkring, at der er enighed om, at fakturaerne netop dækker over faktiske, leverede ydelser.

Meningen med det af SKAT anførte fremgår imidlertid af afgørelsens s. 17, sidste afsnit, hvor det "præciseres", at tvivlen om fakturaernes realitet beror på, at "det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovennævnte virksomheder". Den anførte forudsætning om, at der er enighed om, at fakturaerne dækker over faktiske, leverede ydelser er forkert.

På side 3 i klagen anføres:

Skattemyndighederne havde i sagen gjort gældende, at de pågældende fakturaer ikke dækkede over reelle leverancer og ydelser til skatteyderens virksomhed, jf. SKM 2008.721 BR under "Sagens baggrund og parternes påstande". Det er DET, som begrebet "fakturaernes realitet" betyder; at fakturaerne dækker over reelle leverancer og ydelser til virksomheden. Dette er ubetinget og ubestridt tilfældet i nærværende sag.

Af byrettens begrundelse, jf. ovenfor, kan man endvidere direkte udlede, at såfremt der måtte være omstændigheder, der rejser væsentlig tvivl om fakturaernes realitet hvilket dog som nævnt ikke er tilfældet i nærværende sag - har skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at skatteyderen har købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne.

I nærværende sag er såvel levering som betaling af ydelserne fuldt ud dokumenteret. Der er således væsentlige og afgørende forskelle på faktum i nærværende sag og sagen, som SKAT refererer til, SKM 2009.325 ØLR (SKM 2008.721 BR).

SKAT er ikke enig i, at såvel levering som betaling af ydelserne fuldt ud er dokumenteret. Det faktum, at betaling ikke sker til fakturaudsteder kan i høj grad indikere, at der ikke er leveret den ydelse, som fakturaen giver udseende af. SKAT har ikke godkendt fradrag for omhandlede fakturaer med henvisning til, at der er tvivl om realiteten. Det er fortsat SKATs opfattelse, at der i høj grad er tvivl om realiteten. Der henvises til begrundelsen i SKATs afgørelse.

SKAT er ikke enig i, at levering og betaling ubetinget og ubestridt fuldt ud er dokumenteret. SKATs afgørelse indeholder netop en omfattende begrundelse for, at der er tvivl om realiteten. SKAT finder det relevant, at henvise til SKM 2009.325 ØLR, da denne afgørelse netop omhandler tvivl om realiteten

På side 4 i klagen anføres:

Det gøres gældende, at der helt grundlæggende ikke kan nægtes fradrag for moms med henvisning til "tvivl om fakturaernes realitet", eftersom der i nærværende sag ganske enkelt ikke er tvivl om fakturaernes realitet.

Det gøres endvidere gældende, at der i nærværende sag ikke kan nægtes fradrag for moms med henvisning til den refererede praksis, da faktum i sagerne på ingen måde er sammenlignelig. Der henvises til SKATs bemærkninger ovenfor.

På side 4 i klagen anføres:

Af mere relevant praksis kan henvises til SKM 2016.509 BR (Bilag 4).I denne sag fik sagsøgeren godkendt fradrag for moms, idet han havde løftet bevisbyrden for, at ydelserne var leveret, og at der var sket betaling.

Der var i den sag tale om kontantbetaling, hvor retten anså bevisbyrden løftet ved, at sagsøgeren havde hævet kontantbeløb fra sin bankkonto af en størrelse, der muliggjorde kontantbetaling af fakturaerne. En sådan vurdering af "betalingsmulighed" vil ikke være nødvendig i denne sag, da betalingerne som nævnt er sket ved bankoverførsel og således er dokumenterede, ligesom det ikke er bestridt fra Skats side, at de fakturerede ydelser ubetinget er leveret til [virksomhed1].

Af SKM 2016.509 BR fremgår, at sagsøgeren havde løftet den skærpede bevisbyrde. Dette ses ikke at være tilfældet i denne sag og derfor finder SKAT ikke afgørelsen relevant.

På side 4 i klagen anføres:

[virksomhed1] har over for SKAT fremlagt underbilag vedrørende de omhandlede fakturaer, til dokumentation af de specifikke kørsler, der er faktureret af underleverandørerne.

Det gøres gældende, at fakturaerne sammenholdt med de fremlagte underbilag opfylder kravene i momsbekendtgørelsen. SKAT medsender 2 eksempler på underbilag. De fremlagte underbilag består alene af udtræk fra det system, hvor [virksomhed1] indtaster alle kørsler. SKAT finder ikke, at underbilagene dokumenterer, hvem der har udført kørselsopgaverne.

På side 4 anføres:

Det skal bemærkes, at den manglende opfyldelse af momsbekendtgørelsens krav ikke står alene, idet retten derudover lægger vægt på, at sagsøger ikke har dokumenteret, at de pågældende fakturaer er betalt inklusive moms, ligesom sagsøger ikke har dokumenteret, at fakturaudstederen i årevis har udstedt fakturaer til sagsøgeren.

Der skal altså "noget mere" til end manglende opfyldelse af momsbekendtgørelsens krav. SKAT er enig i, at fakturakrav ikke kan stå alene. Afgørelsen indeholder tillige en gennemgang af en lang række forhold, der samlet gør, at der er tvivl om realiteten af de fremlagte fakturaer fra underleverandører. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen."

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 3. juli 2020 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

"Vi kan med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de 9 underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager.

Det er en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til de omhandlende underleverandører. Det er dog alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten til fradrag, herunder, at der er sket levering af de pågældende ydelser til klager.

Som det fremgår af EU-domstolens praksis og Højesterets dom SKM2019.231.HR, er det er en betingelse for fradrag efter momslovens § 37 af afgift af leverancer, der er solgt til en virksomhed, at leverancerne faktisk er blevet leveret.

Vi finder ikke at klager ved fremlæggelsen af fakturaerne og betalingsdokumentation har løftet bevisbyrden for, at de 9 underleverandører har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37. Som redegjort for i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse indeholder fakturaerne ydermere en række uoverensstemmelser.

Allerede da fakturaerne ikke overholder momslovens fakturakrav gengivet i momsbekendtgørelsens § 58 (§ 61 for perioden 1. januar 2015 til 2. juli 2015) om omfanget og arten af de leverede ydelser, har klager ikke ret til fradrag. Fakturaerne indeholder ikke nærmere oplysninger om omfanget eller arten af de leverede ydelser, dato for levering eller hvor leverancerne er udført.

Videre er der ikke fremlagt arbejds- eller timesedler, der kan medvirke til at skabe et kontrolspor til de konkrete fakturaer, der kan underbygge, at de omhandlede tjenesteydelser er leveret til klager. Indholdet af det fremlagte kontoudtog og fremlagte kurerrapporter giver som redegjort for af Skatteankestyrelsen ikke grundlag for at sammenkæde de fremlagte fakturaer med udførte leverancer til klager af de virksomheder i vis navn fakturaerne er udstedt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende underleverandører ikke har været i stand til at levere de kørselsydelser, der er angivet på fakturaer. Der henvises til gennemgangen af de enkelte underleverandører i daværende SKATs afgørelse s. 13 til s. 19.

Det har i øvrigt ikke været muligt at få bekræftet leverancerne hos de pågældende leverandører.

EU-domstolen har i flere sager præciseret at retten til fradrag alene kan opnås hvis virksomheden er i besiddelse af en lovlig faktura og de materielle betingelser er opfyldt, bl.a. der er sket levering af varerne og ydelserne, der skal være anvendt i den momspligtige virksomhed. Dvs. der er 2 betingelser, der skal være opfyldt.

EU-domstolen har også i sagen C-572/11, Menidzherski biznes reshenia, præciseret, at fradragsretten ikke omfatter en afgift, der alene skyldes, fordi den er angivet på en faktura. Domstolen udtalte også, at spørgsmålet om den afgiftspligtige gode eller onde tro er uden betydning i denne kontekst, hvor det er godtgjort, at levering ikke har fundet sted.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvor arbejdet er udført, på hvilket tidspunkt (tid, dato) eller hvilke kunder arbejdet skulle være udført for. Der foreligger heller ikke f.eks. mailoplysninger om mangelindsigelser, forespørgsel på ekstraydelser eller andet som kan dokumentere, eller sandsynliggøre, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager.

Henset til at der er en række usædvanlige forhold i denne sag, er det vores opfattelse, at der efter praksis på området bl.a. gengivet i den påklagede afgørelse og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er en skærpet bevisbyrde for, at de omhandlende ydelser er leveret til klager.

Sammenfattende fastholder SKAT, at fakturaerne må anses som uden reelt indhold, hvorfor klager ikke har fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1, og afgørelsen derfor bør stadfæstes.

I det omfang Landsskatteretten måtte finde, at klager har dokumenteret ydelsernes faktiske levering fra de respektive underleverandører, er det vores opfattelse, at klager vidste eller burde vide - altså er i ond tro om - at klagers underleverandører ikke afregnede korrekt moms, hvormed statskassen led et tab.

Det følger af retspraksis, at momsfradrag kan nægtes, når den momspligtige har deltaget i en leveringskæde, hvor der i et andet led er begået momssvig. Som betingelse for at nægte fradraget stilles, at det på grundlag af objektive forhold godtgøres, at virksomheden vidste eller burde vide, at transaktionen var et led i momssvig begået af en virksomhed i et andet led i kæden. Se bl.a. EU-domstolens domme i de forenede sager C-439/04 og C-440/04, Axel Kittel m.fl. (præmis 59), eller SKM2015.751.BR stadfæstet ved SKM2016.591.ØLR.

Vi henviser til vores nærmere redegørelse under de enkelte underleverandører i den påklagede afgørelse. Heraf fremgår b.la., at:

- klager ikke kan oplyse kontaktperson på 4 af underleverandørerne

- en kontaktperson går igen for 4 forskellige underleverandører. Det har ikke været muligt at identificere kontaktpersonen i CPR-registret

- flere af underleverandørerne har ikke været momsregistreret

- flere underleverandører har ikke afregnet salgsmoms i samhandelsperioden

- der ikke foreligger dokumentation for samhandlen udover de fremlagte fakturakopier

- de enkelte underleverandører skifter mellem flere bankkontonummer i den oplyste samhandelsperiode, ligesom de anvender bankkonti, som ikke ses at tilhøre den virksomhed, der fremgår som udsteder af fakturaen

- underleverandørerne synes ikke at råde over ansatte, biler m.v. til at kunne levere de fakturerede ydelser

- det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at få kontakt til underleverandørerne.

Skattestyrelsen fastholder således, at klager ikke har fradragsret efter momslovens § 37.

(...)"

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes med 1.551.767 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2017.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"(...)

[virksomhed1] beskæftiger sig med transport af varer, herunder mad, tryksager, medicin og lign.

En del transportopgaver løses med egne folk, og en del transportopgaver varetages af forskellige underleverandører.

Når [virksomhed1] modtager en transportopgave fra en kunde, som skal varetages af en underleverandør, tager [virksomhed1] kontakt til underleverandøren, der herefter udfører transportopgaven. "Turen" indtastes i [virksomhed1]s system under den pågældende underleverandør.

Underleverandøren bliver honoreret med 75 % af det beløb, som [virksomhed1] fakturerer kunden. Beløbet opgøres af [virksomhed1] på baggrund af det i [virksomhed1]s system registrerede vedrørende kørte ture og honorering, hvorefter underleverandøren udsteder faktura til [virksomhed1] på underleverandørens tilgodehavende. [virksomhed1] betaler herefter underleverandørernes fakturaer ved bankoverførsel.

SKAT har forinden fremsendelse af den i sagen påklagede afgørelse haft indkaldt diverse materiale fra [virksomhed1], hvilke henvendelser er blevet besvaret af [virksomhed1]s revisor, ligesom der har været afholdt møder med deltagelse af SKAT, [virksomhed1]s ledelse, [virksomhed1]s revisor og undertegnede som [virksomhed1]s advokat. Endvidere har der været skriftlig korrespondance i sagen mellem SKAT og undertegnede.

På baggrund af det i forbindelse med ovennævnte passerede, og det i forbindelse hermed af [virksomhed1] dokumenterede, kan det konstateres, at der mellem parterne er enighed om følgende faktiske forhold:

1. Samtlige de i nærværende sag omhandlede fakturaer dækker over faktiske leverede ydelser (transport af varer) til [virksomhed1]s kunder.
2. Samtlige de i nærværende sag omhandlede fakturaer er betalt af [virksomhed1] ved kontooverførsel fra [virksomhed1]s konto.

Ovennævnte faktiske forhold kan således lægges til grund ved Skatteankestyrelsens afgørelse af sagen.

Ad SKATs primære begrundelse

SKAT begrunder afgørelsen med, "at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet", "idet det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret".

Sidste del af denne begrundelse synes umiddelbart at være i modstrid med det ovenfor anførte omkring, at der er enighed om, at fakturaerne netop dækker over faktiske, leverede ydelser.

Meningen med det af SKAT anførte fremgår imidlertid af afgørelsens s. 17, sidste afsnit, hvor det "præciseres", at tvivlen om fakturaernes realitet beror på, at "det ikke er godt-

gjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovennævnte virksomheder".

SKAT henviser herefter til SKM 2009.325 ØLR (Bilag 2) fra hvilken afgørelse SKAT refererer resumeet, jf. afgørelsens s. 19, 1. afsnit.

Domsresumeet er imidlertid ikke særligt fyldestgørende hvad angår sagens detaljer. Af landsrettens begrundelse og resultat fremgår bl.a. følgende:

"Det tiltrædes under disse omstændigheder, at A (skatteyderen) ikke ved de afgivne forklaringer har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i indkomsten eller fradrag i virksomhedens momsgrundlag.

...

Landsretten stadfæster derfor dommen".

Den byretsdom, der stadfæstes, er gengivet i SKM 2008.721 BR (Bilag 3). Af byrettens begrundelse og afgørelse fremgår følgende:

"Som af sagsøgte (Skatteministeriet) anført findes sagsøgeren (skatteyderen) efter de foreliggende omstændigheder i sagen, der rejser væsentlig tvivl om de omhandlede fakturaers realitet, at have en skærpet bevisbyrde for, at hun har købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne. Sagsøgeren findes ikke ved den skete bevisførelse at have løftet sin bevisbyrde, og idet det ikke bør komme sagsøgte til skade, at der ikke foreligger privatforbrugsopgørelse for sagsøger for de to år, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge".

Skattemyndighederne havde i sagen gjort gældende, at de pågældende fakturaer ikke dækkede over reelle leverancer og ydelser til skatteyderens virksomhed, jf. SKM 2008.721 BR under "Sagens baggrund og parternes påstande". Det er DET, som begrebet "fakturaernes realitet" betyder; at fakturaerne dækker over reelle leverancer og ydelser til virksomheden. Dette er ubetinget og ubestridt tilfældet i nærværende sag.

Af byrettens begrundelse, jf. ovenfor, kan man endvidere direkte udlede, at såfremt der måtte være omstændigheder, der rejser væsentlig tvivl om fakturaernes realitet - hvilket dog som nævnt ikke er tilfældet i nærværende sag - har skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at skatteyderen har købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne.

I nærværende sag er såvel levering som betaling af ydelserne fuldt ud dokumenteret. Der er således væsentlige og afgørende forskelle på faktum i nærværende sag og sagen, som SKAT refererer til, SKM 2009.325 ØLR (SKM 2008.721 BR).

Det gøres gældende, at der helt grundlæggende ikke kan nægtes fradrag for moms med henvisning til "tvivl om fakturaernes realitet", eftersom der i nærværende sag ganske enkelt ikke er tvivl om fakturaernes realitet. Det gøres endvidere gældende, at der i nærværende sag ikke kan nægtes fradrag for moms med henvisning til den refererede praksis, da faktum i sagerne på ingen måde er sammenlignelig.

Af mere relevant praksis kan henvises til SKM 2016.509 BR (Bilag 4).

I denne sag fik sagsøgeren godkendt fradrag for moms, idet han havde løftet bevisbyrden for, at ydelserne var leveret, og at der var sket betaling.

Der var i den sag tale om kontantbetaling, hvor retten anså bevisbyrden løftet ved, at sagsøgeren havde hævet kontantbeløb fra sin bankkonto af en størrelse, der muliggjorde kontantbetaling af fakturaerne. En sådan vurdering af "betalingsmulighed" vil ikke være nødvendig i denne sag, da betalingerne som nævnt er sket ved bankoverførsel og således er dokumenterede, ligesom det ikke er bestridt fra Skats side, at de fakturerede ydelser ubetinget er leveret til [virksomhed1].

Ad SKATs subsidiære begrundelse

SKAT begrunder subsidiært afgørelsen med, at "fakturaer udstedt af ovennævnte virksomheder ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, jf. § 58, stk. 6, da mængden af de leverede ydelser og/eller leveringsdatoen ikke fremgår af fakturaerne".

Momsbekendtgørelsens § 58, stk. 6, omhandler brugen af såkaldt samlefakturaer, hvilket er tilfældet i nærværende sag. For samlefakturaer er det tilstrækkeligt, at omfanget og arten af de leverede ydelser samt leveringsdatoen fremgår af underbilag. [virksomhed1] har over for SKAT fremlagt underbilag vedrørende de omhandlede fakturaer, til dokumentation af de specifikke kørsler, der er faktureret af underleverandørerne.

Det gøres gældende, at fakturaerne sammenholdt med de fremlagte underbilag opfylder kravene i momsbekendtgørelsen.

En eventuel manglende opfyldelse af enkelte af kravene i momsbekendtgørelsen vil jf. praksis på området ikke pr. automatik medføre, at der kan nægtes fradrag for moms.

Der henvises i denne forbindelse til følgende afgørelser:

SKM 2012.530 BR (nægtet fradrag) (Bilag 5)

Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår bl.a. følgende:

"Det kan lægges til grund, at sagsøgers virksomhed var momsregistreret. Sagsøger kunneved opgørelsen af afgiftstilsvaret således fratrække moms af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, hvis disse indkøb udelukkende anvendtes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Retten bemærker, at det alene er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, og at det påhviler sagsøger at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Sagsøger har - trods sagsøgtes opfordring herom - ikke dokumenteret, at de pågældende fakturaer til G1 er betalt inklusive moms. Ingen af de fremlagte fakturaer opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40 til de udstedte fakturaers indhold. Fakturaerne opfylder således ikke kravet om, at fakturaerne skal være påtrykt sælgerens momsregistreringsnummer, jf. momsbekendtgørelsens § 58, og det er i øvrigt ubestridt, at G1 ikke var momsregistreret i perioden for udstedelsen.

Sagsøger har ikke dokumenteret, at G1 i årevis har udstedt fakturaer til sagsøgeren i årevis, og retten finder herefter ikke at kunne lægge til grund, at sagsøger var i god tro om momsfradragsretten på de af G1 fremsendte fakturaer. Som følge heraf, og da det af sagsøger i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, finder retten, at det er med rette, at SKAT har nægtet sagsøger fradrag for angivet købsmoms på 99.412 kr. i 3. og 4. kvartal 2005".

Det skal bemærkes, at den manglende opfyldelse af momsbekendtgørelsens krav ikke står alene, idet retten derudover lægger vægt på, at sagsøger ikke har dokumenteret, at de pågældende fakturaer er betalt inklusive moms, ligesom sagsøger ikke har dokumenteret, at fakturaudstederen i årevis har udstedt fakturaer til sagsøgeren.

Der skal altså "noget mere" til end manglende opfyldelse af momsbekendtgørelsens krav.

SKM 2016.27 ØLR (nægtet fradrag) (Bilag 6)

Af landsrettens begrundelse og resultat fremgår bl.a. følgende:

"Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at de omhandlede fakturaer ikke opfylder kravene hertil i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 5 og 6, og at H1 ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for de omhandlede ydelser. De for landsretten fremlagte excel-regneark kan ikke føre til en anden vurdering".De af byretten anførte grunde fremgår af SKM 2014.544 BR (Bilag 7), hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"Retten finder ikke at fakturaerne opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40 medhensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser eller den dato, hvor ydelserne er foretaget eller afsluttet, jf. stk. 1, nr. 5 og 6. Der er således ikke angivet oplysninger om antal timer, dato eller sted for levering

Retten finder endvidere ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for ydelserne. Retten har vedrørende levering lagt vægt på, at hverken kontrakterne med underleverandørerne eller fakturaerne indeholder en nærmere beskrivelse af omfanget af ydelserne eller leveringsstedet, ligesom sagsøgeren ikke har fremlagt arbejdssedler eller andet materiale til støtte for, at arbejdet er udført. Retten har vedrørende betaling lagt vægt på, at underskriften på fakturaerne er udaterede og til dels ulæselige og til, at det ikke ses dokumenteret, at sagsøger var i besiddelse af så store beløb, at han var i stand til at betale fakturabeløbene kontant. De under hovedforhandlingen fremlagte kvitteringer fra underleverandørerne kan ikke føre til andet resultat henset til, at de ligeledes er udaterede, og at personerne bag underskrifterne ikke er identificerbare.

Retten finder således samlet ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i virksomhedens momsgrundlag".

Ligesom i førnævnte afgørelse er denne afgørelse begrundet med, at fakturaerne ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, og at bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for de omhandlede ydelser ikke er løftet. "Retten finder således samlet ikke...".

På baggrund af ovenstående gøres det i relation til SKATs subsidiære begrundelse således også gældende, at bevisbyrden for levering og faktisk betaling af de omhandlede ydelser utvivlsomt er løftet, hvorfor der ikke er grundlag for at nægte fradrag for moms.

(...)"

Selskabets repræsentant er den 8. juni 2018 i forbindelse med klagesagens behandling fremkommet med supplerende bemærkninger:

"(...)

Efter at have gennemgået SKAT's bemærkninger, er det - i hvert fald for mig - uklart, hvad SKAT mener, der er enighed/uenighed om mellem parterne.

SKAT anfører eksempelvis på side 2, 1. afsnit, følgende:

"SKAT er enig i, at der er sket levering til [virksomhed1]'s kunder. SKAT er dog ikke enig i, at de i nærværende sag omhandlede fakturaer dækker over faktiske leverede ydelser til [virksomhed1]'s kunder. Sagen omhandler netop tvivl om fakturaernes realitet".

SKAT's brev af 19. april 2018 er vedlagt 2 eksempler på underbilag. Da disse bilag allerede er fremlagt i sagen, vil jeg for nemheds skyld som eksempel anvende det ene af disse, fakturanr. 917 af 30. april 2016 fra [virksomhed6] IVS, med henblik på at få klarlagt, hvad der menes med det af SKAT ovenfor anførte.

Bilaget består af en faktura på kr. 141.054,00 ekskl. moms samt specifikationer i form af opgørelser over hver enkelt tur, som den pågældende underleverandør har udført for [virksomhed1]. Hver enkelt tur er i opgørelsen angivet med bl.a. dato, afstand, "opgavebeløb" (= det beløb, som [virksomhed1] fakturerer sin kunde), "andel" (= det beløb, som underleverandøren fakturerer [virksomhed1], svarende til 75 % af opgavebeløbet) og "stop" (= destination/-er for kørslen). Ved sammentælling af beløbene angivet i kolonnen "andel" fremkommer kr. 141.054,00, svarende til det af underleverandøren fakturerede beløb for den pågældende måned.

Oplysningerne i den første række i underbilaget betyder således følgende:

Der er den 1. april 2016 (kolonnen "dato") udført en kørsel fra "[virksomhed12]" til "[virksomhed13]" (kolonnen "stop"). Den kørte distance udgør 1,58 km (kolonnen "afstand"). [virksomhed1] har faktureret sin kunde kr. 135,00 (kolonnen "opgavebeløb"), hvoraf underleverandørens andel (75 %) udgør kr. 103,25 (kolonnen "andel").

SKAT er enig i, at der er sket levering til [virksomhed1]'s kunder. SKAT bestrider således ikke, jf. ovenstående eksempel, at der den 1. april 2016 er udført en kørsel fra "[virksomhed12]" til "[virksomhed13]", jf. ovenfor.

SKAT er ifølge det anførte imidlertid ikke enig i, "at de i nærværende sag omhandlede fakturaer dækker over faktiske leverede ydelser til [virksomhed1]'s kunder".

Eftersom det af underbilagene utvetydigt fremgår, hvilke ture, der er er faktureret for, og at en sammentælling af de i underbilagene anførte beløb præcist modsvarer den tilhørende fakturering, er det mig ganske uklart, hvad SKAT mener. Hvad dækker fakturaerne efter SKAT's opfattelse i givet fald over?

SKAT anfører på side 2, 2. afsnit, følgende:

"Skat er enig i, at [virksomhed1] har foretaget betalinger, der svarer til de fakturasummer, der fremgår af de fremlagte fakturaer. Betaling sker dog oftest ikke til den virksomhed, der fremstår som udsteder af underleverandørfakturaerne. Der henvises til afgørelsens side 8."

Det kan således lægges til grund som ubestridt, at de fakturerede beløb er betalt af [virksomhed1] ved kontooverførsel fra [virksomhed1]'s konto.

Jeg forstår det af SKAT anførte således, at SKAT i forbindelse med deres gennemgang af fakturaerne har konstateret, at de på fakturaerne anførte kontonumre ikke tilhører fakturaudsteder, og at det er dette forhold, der refereres til, når SKAT anfører, at "betaling sker dog oftest ikke til den virksomhed, der fremstår som udsteder af underleverandørfakturaerne".

Jeg skal venligst bede SKAT om at bekræfte, at det er det, der menes. De omhandlede fakturaer er betalt ved kontooverførsel fra [virksomhed1]'s konto til det kontonummer, der fremgår af den enkelte faktura.

SKAT bedes oplyse, om det er SKAT's opfattelse, at det er en betingelse for at få fradrag for moms, at fakturamodtager forinden betaling af fakturaen indhenter oplysninger til dokumentation for, at det kontonummer, der fremgår af fakturaen, tilhører fakturaudsteder.

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende af SKAT, bedes SKAT oplyse, hvilken hjemmel der ligger til grund for SKAT's opfattelse, samt anvise en måde hvorpå fakturamodtager kan indhente disse oplysninger.

SKAT anfører på side 3, sidste afsnit, følgende:

"Af SKM 2016.509 BR fremgår, at sagsøgeren havde løftet den skærpede bevisbyrde. Dette ses ikke at være tilfældet i denne sag og derfor finder SKAT ikke afgørelsen relevant."

Hvad denne "skærpede bevisbyrde" indeholder, fremgår af afgørelsens side 18, sidste afsnit, 4. pkt., jf. bilag 4:

"Retten finder, at H1 under disse omstændigheder har en skærpet bevisbyrde for, at virksomheden har købt og betalt for det arbejde, som er anført i fakturaerne" (min understregning).

Det er fortsat ikke min opfattelse, at der i nærværende sag er grundlag for at pålægge [virksomhed1] en skærpet bevisbyrde, men hvis man måtte være af den opfattelse, er en sådan skærpet bevisbyrde løftet til overflod.

Samtlige kørsler, som fakturaerne dækker over, er dokumenteret, og samtlige fakturaer er dokumenteret betalt. Samtlige kørsler er herudover faktureret af [virksomhed1] til deres kunde, og [virksomhed1] har svaret moms af den derved opståede omsætning. Det er med andre ord fuldt ud dokumenteret, at [virksomhed1] har "købt og betalt for det arbejde, som er anført i fakturaerne", og afgørelsen er derfor endog særdeles relevant for sagen.

(...)"

Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsen den 9. marts 2020 oplyst, at selskabets direktører driver en seriøs transportvirksomhed med ca. 20 underleverandører. Selskabets direktører oplyste, at de aftaler de indgik med potentielle underleverandører var mundtlige aftaler. Repræsentanten oplyste, at selskabet bruger sit eget system til at udarbejde kurer rapporter over de udførte transportturer. Repræsentanten oplyste yderligere, at det tydeligt fremgår af de fremlagte kurer rapporter, hvad andelen, opgavebeløbet samt ruten var. Repræsentanten oplyste endvidere, at de fremlagte kurer rapporter svarer beløbsmæssigt med de fremlagte fakturaer, hvorfor der ikke er tvivl om, at underleverandørerne har leveret de omhandlede transportydelser.

Repræsentanten oplyste, at underleverandørerne blev honoreret med 75 % af det beløb, som selskabet har faktureret kunden. Repræsentanten oplyste endvidere, at fakturaerne var blevet betalt via bankoverførsler, og at samtlige overførsler fremgår af selskabets kontoudtog.

Selskabets repræsentant er den 20. august 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af den 8. juli 2020:

"(...)

Af Skatteankestyrelsens indstilling fremgår på side 3 bl.a. følgende:

"Skatteankestyrelsen finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser".

Sagens faktum er som følger:

[virksomhed1] beskæftiger sig med transport af varer, eksempelvis mad, tryksager m.v. Da omfanget af transportopgaver overstiger, hvad [virksomhed1] kan løfte med egne biler og ansatte, benytter [virksomhed1] sig af forskellige underleverandører. Underleverandørens vederlag udgør 75 % af det beløb, som [virksomhed1] fakturerer sin kunde. Det af underleverandøren optjente honorar opgøres på månedlig basis på baggrund af de registrerede kørsler i perioden, hvorefter underleverandøren fremsender faktura til [virksomhed1], der betales ved bankoverførsel til den af underleverandøren på fakturaen anførte konto.

Eftersom de ydelser - transport af varer - som [virksomhed1] leverer til sine kunder er momspligtige, er [virksomhed1]'s fakturaer tillagt moms.

Af momslovens § 37 følger det, at [virksomhed1] ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift kan fradrage afgiften (moms) af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Når [virksomhed1] modtager en ydelse fra en underleverandør i form af transport, er der netop tale om en ydelse, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, hvorfor [virksomhed1] ved opgørelsen af afgiftstilsvaret er berettiget til at fradrage den moms, som underleverandørens faktura er tillagt, som indgående afgift.

Det er ubestridt i sagen, at der er sket levering til [virksomhed1]'s kunder. Det ligger med andre ord fast, at de kørsler, som fremgår af de over for Skattestyrelsen (tidligere SKAT) fremlagte kurerrapporter, er foretaget. Det er da også disse kørsler, der ligger til grund for de indbetalinger, der er foretaget af [virksomhed1]'s kunder til [virksomhed1], som ligger til grund for [virksomhed1]'s omsætning og regnskab, og som ligger til grund for opgørelsen af den udgående afgift, som er opgjort - og opgøres - løbende af [virksomhed1] i overensstemmelse med momslovens bestemmelser herom.

Det er ligeledes ubestridt i sagen, at der fra [virksomhed1]'s konto er foretaget bankoverførsler svarende til de beløb, der fremgår af de fakturaer, som sagen vedrører.

Af Skatteankestyrelsens indstilling fremgår på side 4 bl.a. følgende:

"Skatteankestyrelsen finder, at det fremlagte kontoudtog ikke kan føre til et andet resultat. Skatteankestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at kontoudtogets angivelse af elektroniske betalinger ikke kan udgøre et sikkert bevis for at der er leveret en ydelse til selskabet" (min fremhævelse).

Hvordan Skatteankestyrelsen er kommet frem til den vurdering, er ganske enkelt uforståeligt.

[virksomhed1]'s dokumenterede betalinger vedrørende de pågældende fakturaer udgør kr. 7.758.837,24. Det må ubetinget have formodningen imod sig, at et selskab afholder omkostninger i den størrelsesorden uden at modtage en ydelse.

Skatteankestyrelsen anfører videre følgende:

"Selskabet har ikke fremlagt supplerende materiale til det fremlagte kontoudtog, dette i form af betalingsposteringer eller lignende fra pengeinstituttet, hvoraf fremgår hvilken konto beløbene er overført til".

Jeg vedlægger brev fra [finans1] af 18. august 2020 (Bilag 8), hvoraf fremgår modtagerkonto for de pågældende posteringer i perioden 16. februar 2015 til 10. februar 2017.

Når vedlagte sammenholdes med de i sagen omhandlede fakturaer fremgår det, at modtagerkonto ved overførslerne svarer til de på de pågældende fakturaer anførte kontonumre.

Skatteankestyrelsen anfører videre følgende:

"Skatteankestyrelsen har tillige tillagt det vægt, at det af SKAT's kontrolundersøgelse fremgår, at flere af de anførte kontonumre på fakturaerne ikke tilhører de omhandlede underleverandører".

Jeg har i mit brev af 14. maj 2018 anmodet Skattestyrelsen om at oplyse, "om det er SKAT's opfattelse, at det er en betingelse for at en modtager af en faktura kan få fradrag for moms, at denne forinden betaling af fakturaen indhenter oplysninger til dokumentation for, at det kontonummer, der fremgår af fakturaen, tilhører fakturaudsteder", og "såfremt spørgsmålet besvares bekræftende af SKAT, bedes SKAT oplyse, hvilken hjemmel der ligger til grund for SKAT's opfattelse, samt anvise en måde hvorpå fakturamodtager kan indhente disse oplysninger". Anmodningen ses ikke besvaret af SKAT, hvorfor denne genfremsættes.

Skatteankestyrelsen anfører videre følgende:

"Skatteankestyrelsen finder, at de fremlagte kurerrapporter ikke er egnede til understøttelse af en indre sammenhæng mellem de udførte opgaver og de fremlagte fakturaer. Skatteankestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at de fremlagte kurerrapporter ikke indeholder oplysninger om, hvilke personer, der har foretaget de enkelte transportydelser, eller den adresse, hvor ydelserne er blevet leveret til".

Jeg har i mit brev af 14. maj 2018 gennemgået det ene af de af Skattestyrelsen fremlagte bilag, fakturanr. 917 af 30. april 2016 fra [virksomhed6] IVS, og kan på denne baggrund ganske enkelt ikke forstå, hvordan Skatteankestyrelsen kan komme frem til ovenstående vurdering. Eksemplet viser jo netop en helt entydig sammenhæng mellem kurerrapporten og den pågældende faktura.

Hver enkelt kørsel er angivet med bl.a. dato ("turdato"), den af underleverandøren kørte distance ("afstand"), underleverandørens honorar for kørslen ("andel"), [virksomhed1]'s honorar for kørslen ("opgavebeløb"), samt kørslens destination/destinationer ("stop").

Ved sammentælling af beløbene i kolonnen "andel" fremkommer det af underleverandøren fakturerede beløb, i dette tilfælde kr. 141.054,00.

Skatteankestyrelsens konkluderer afsluttende følgende:

"På baggrund af det fremlagte materiale, samt sagens oplysninger i øvrigt, finder Skatteankestyrelsen, at der er tale om så udsædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende transportydelser".

Det er min opfattelse, at der på baggrund af det fremlagte materiale og sagens oplysninger i øvrigt, ikke er noget grundlag for at konkludere som anført. [virksomhed1] er stiftet i 2007 og har drevet kurer- og transportvirksomhed siden dette tidspunkt. Direktionen har siden dette tidspunkt bestået af [person2] og [person1], der ligeledes er de reelle ejere og stiftere af selskabet (gennem hver deres holdingselskab). Ingen af ejerne har tidligere konkurser el.lign. bag sig.

Selskabet aflægger hvert år fuldt reviderede årsrapporter.

Sagen drejer sig jo i virkeligheden ikke om, hvorvidt der er sket levering af de pågældende transportydelser - selvfølgelig er der det. Den reelle problemstilling er, at Skattestyrelsen har konstateret, at nogle af de selskaber, som [virksomhed1] har brugt som underleverandører, ikke har afregnemoms, skat m.v., hvilket Skattestyrelsen tilsyneladende mener, (til dels) er [virksomhed1]'s ansvar, hvilket der imidlertid ikke er noget hverken lovmæssigt eller praksisrelateret grundlag for at statuere.

Jeg henviser i den forbindelse til min gennemgang af relevant praksis i mine breve af 10. april 2018 og 14. maj 2018 til Skatteankestyrelsen samt mine breve af 14. oktober 2017 og 28. november 2017 til SKAT, gengivet i SKAT's afgørelse af 11. januar 2018, jf. bilag 1, s. 21-26.

Med henvisning til Skattestyrelsens udtalelse af 3. juli 2020 skal jeg alene yderligere bemærke følgende, idet de fleste forhold allerede er kommenteret ovenfor:

Skattestyrelsen anfører på side 2 bl.a. følgende:

"Allerede da fakturaerne ikke overholder momslovens fakturakrav gengivet i momsbekendtgørelsens § 58 (§ 61 for perioden 1. januar 2015 til 2. juli 2015) om omfanget og arten af de leverede ydelser, har klager ikke ret til fradrag". Dette er ganske enkelt ikke korrekt.

Jeg henviser til EU-domstolens afgørelse i sagen C-516/14, præmis 36-50, samt de i mit brev af 10. april 2018 refererede og gennemgåede afgørelser.

Skattestyrelsen anfører på side 3 bl.a. følgende:

"Der foreligger ingen oplysninger om, hvor arbejdet er udført, på hvilket tidspunkt (tid, dato) eller hvilke kunder arbejdet skulle være udført for". Også dette er decideret ukorrekt.

Det fremgår således tydeligt af de fremlagte kurerrapporter, hvilken dato samt for hvilken kunde arbejdet er udført.

(...)"

Selskabets repræsentant er den 17. november 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

"(...)

[virksomhed1] ApS ("[virksomhed1]") beskæftiger sig med transport af varer, eksempelvis mad, tryksager m.v. Da omfanget af transportopgaver overstiger, hvad [virksomhed1] kan løfte med egne biler og ansatte, benytter [virksomhed1] sig af forskellige underleverandører. Underleverandørens vederlag udgør 75 % af det beløb, som [virksomhed1] fakturerer sin kunde.

Det af underleverandøren optjente honorar opgøres på månedlig basis på baggrund af de registrerede kørsler i perioden, hvorefter underleverandøren fremsender faktura til [virksomhed1], der betales ved bankoverførsel til den af underleverandøren på fakturaen anførte konto.

Eftersom de ydelser - transport af varer - som [virksomhed1] leverer til sine kunder er momspligtige, er [virksomhed1]'s fakturaer tillagt moms. Af momslovens § 37 følger det, at [virksomhed1] ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift kan fradrage afgiften (moms) af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Når [virksomhed1] modtager en ydelse fra en underleverandør i form af transport, er der netop tale om en ydelse, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, hvorfor [virksomhed1] ved opgørelsen af afgiftstilsvaret er berettiget til at fradrage den moms, som underleverandørens faktura er tillagt, som indgående afgift.

Det er ubestridt i sagen, at der er sket levering til [virksomhed1]'s kunder.

Dette fremgår bl.a. af SKAT's brev af 19. april 2018 til Skatteankestyrelsen, s. 2, første afsnit:

"SKAT er enig i at der er sket levering til [virksomhed1]'s kunder."

Det ligger således fast, at de kørsler, som fremgår af de over for Skattestyrelsen (SKAT) fremlagte kurerrapporter, er foretaget. Det er disse kørsler, der ligger til grund for de indbetalinger, der er foretaget af [virksomhed1]'s kunder til [virksomhed1], som ligger til grund for [virksomhed1]'s omsætning og regnskab og som ligger til grund for opgørelsen af den udgående afgift, som er opgjort - og opgøres - løbende af [virksomhed1] i overensstemmelse med momslovens bestemmelser herom.

Det er ubestridt i sagen - og i øvrigt dokumenteret i form af kontoudskrifter - at der fra [virksomhed1]'s konto er foretaget bankoverførsler svarende til de beløb, der fremgår af de fakturaer, som sagen vedrører. [virksomhed1]'s dokumenterede betalinger vedrørende de pågældende fakturaer udgør kr.

7.758.837,24.

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling i sagen af 4. juni 2020 anført, at [virksomhed1] ikke har

"fremlagt supplerende materiale til det fremlagte kontoudtog, dette i form af betalingsposteringer eller lignende fra pengeinstituttet, hvoraf fremgår hvilken konto beløbene er overført til."

[virksomhed1] har i brev af 20. august 2020 fremlagt brev fra [finans1] af 18. august 2020, jf. bilag 8, hvoraf fremgår modtagerkonto for de pågældende posteringer i perioden 16. februar 2015 til 10. februar 2017.

Sammenholdes oplysningerne omkring modtagerkonto i dette brev med de i sagen omhandlede fakturaer ses det dokumenteret, at modtagerkonto ved overførslerne svarer til de på de pågældende fakturaer anførte kontonumre.

Det gøres på ovenstående baggrund gældende, at det ved afgørelse af sagen skal lægges til grund, at 1) der er sket levering af ydelser i form af transport af varer til [virksomhed1]'s kunder, at 2) det er dokumenteret, at [virksomhed1] har foretaget betaling ved kontooverførsler i henhold til de i sagen omhandlede fakturaer, og at 3) det er dokumenteret, at kontooverførsler er sket til de på de pågældende fakturaer anførte kontonumre.

Skattestyrelsen er i brev af 14. maj 2018 blevet anmodet om at oplyse, "om det er SKAT's opfattelse, at det er en betingelse for at en modtager af en faktura kan få fradrag for moms, at denne forinden betaling af fakturaen indhenter oplysninger til dokumentation for, at det kontonummer, der fremgår af fakturaen, tilhører fakturaudsteder", og "såfremt spørgsmålet besvares bekræftende af SKAT, bedes SKAT oplyse, hvilken hjemmel der ligger til grund for SKAT's opfattelse".

Skattestyrelsen har ikke besvaret anmodningen.

Det gøres gældende, at en sådan betingelse ikke eksisterer, og at der i øvrigt ikke findes nogen hjemmel for at opstille en sådan betingelse.

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling i sagen af 4. juni 2020 anført følgende:

"Skatteankestyrelsen finder, at de fremlagte kurerrapporter ikke er egnede til understøttelse af en indre sammenhæng mellem de udførte opgaver og de fremlagte fakturaer. Skatteankestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at de fremlagte kurerrapporter ikke indeholder oplysninger om, hvilke personer, der har foretaget de enkelte transportydelser, eller den adresse, hvor ydelserne er blevet leveret til".

[virksomhed1] har i brev af 14. maj 2018 gennemgået det ene af de af Skattestyrelsen fremlagt bilag, fakturanr. 917 af 30. april 2016 fra [virksomhed6] IVS, hvor følgende forklares:

Hver enkelt kørsel er angivet med bl.a. dato ("turdato"), den af underleverandøren kørte distance ("afstand"), underleverandørens honorar for kørslen ("andel"), [virksomhed1]'s honorar for kørslen ("opgavebeløb"), samt kørslens destination/destinationer ("stop"). Ved sammentælling af beløbene i kolonnen "andel" fremkommer det af underleverandøren fakturerede beløb, i det pågældende tilfælde kr. 141.054,00. Det gøres gældende, at der netop er en helt entydig "indre sammenhæng" mellem kurerrapporten og den pågældende faktura.

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling i sagen af 4. juni 2020 anført følgende:

"På baggrund af det fremlagte materiale, samt sagens oplysninger i øvrigt, finder Skatteankestyrelsen, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende transportydelser".

Denne passage i Skatteankestyrelsens indstilling giver ganske enkelt ikke mening, da det jo netop er ubestridt, at der er sket levering af de pågældende transportydelser.

Praksis

SKM 2009.325 ØLR/SKM 2008.721 BR

SKAT's afgørelse af 11. januar 2018 er bl.a. begrundet med, "at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet", "idet det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret".

I afgørelsen "præciseres" det på s. 17, sidste afsnit, at tvivlen om fakturaernes realitet beror på, at "det ikke er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af ovennævnte virksomheder".

SKAT henviser derefter til SKM 2009.325 ØLR.

I den sag blev der nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6 a for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Der var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom og tiltrådte, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag.

Af landsrettens begrundelse og resultat fremgår bl.a. følgende:

"Det tiltrædes under disse omstændigheder, at A (skatteyderen) ikke ved de afgivne forklaringer har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i indkomsten eller fradrag i virksomhedens momsgrundlag.

...

Landsretten stadfæster derfor dommen".

Den byretsdom, der stadfæstes, er gengivet i SKM 2008.721 BR.

Af byrettens begrundelse og afgørelse fremgår følgende:

"Som af sagsøgte (Skatteministeriet) anført findes sagsøgeren (skatteyderen) efter de foreliggende omstændigheder i sagen, der rejser væsentlig tvivl om de omhandlede fakturaers realitet, at have en skærpet bevisbyrde for, at hun har købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne. Sagsøgeren findes ikke ved den skete bevisførelse at have løftet sin bevisbyrde, og idet det ikkebør komme sagsøgte til skade, at der ikke foreligger privatforbrugsopgørelse for sagsøger for de to år, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge".

Skattemyndighederne havde i sagen gjort gældende, at de pågældende fakturaer ikke dækkede over reelle leverancer og ydelser til skatteyderens virksomhed, jf. SKM 2008.721 BR under "Sagens baggrund og parternes påstande".

Det er DET, som begrebet "fakturaernes realitet" betyder; at fakturaerne dækker over reelle leverancer og ydelser til virksomheden. Dette er ubetinget og ubestridt tilfældet i nærværende sag. Af byrettens begrundelse, jf. ovenfor, kan man endvidere direkte udlede, at såfremt der måtte være omstændigheder, der rejser væsentlig tvivl om fakturaernes realitet - hvilket dog ikke er tilfældet i nærværende sag - har skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at skattyderen har købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne.

I nærværende sag er såvel levering som betaling af ydelserne fuldt ud dokumenteret. Der er således væsentlige og afgørende forskelle på faktum i nærværende sag og sagen, som SKAT refererer til, SKM 2009.325 ØLR (SKM 2008.721 BR).

Det gøres gældende, at der helt grundlæggende ikke kan nægtes fradrag for moms med henvisning til "tvivl om fakturaernes realitet", eftersom der i nærværende sag ganske enkelt ikke er tvivl om fakturaernes realitet. Det gøres endvidere gældende, at der i nærværende sag ikke kan nægtes fradrag for moms med henvisning til den refererede praksis, da faktum i sagerne på ingen måde er sammenlignelig.

SKM 2016.509 BR

Af mere relevant praksis kan henvises til SKM 2016.509 BR. I denne sag fik sagsøgeren godkendt fradrag for moms, idet han havde løftet bevisbyrden for, at ydelserne var leveret, og at der var sket betaling.

Der var i den sag tale om kontantbetaling, hvor retten anså bevisbyrden løftet ved, at sagsøgeren havde hævet kontantbeløb fra sin bankkonto af en størrelse, der muliggjorde kontantbetaling af fakturaerne. En sådan vurdering af "betalingsmulighed" vil ikke være nødvendig i denne sag, da betalingerne som nævnt er sket ved bankoverførsel og således er dokumenterede, ligesom det ikke er bestridt fra Skats side, at de fakturerede ydelser ubetinget er leveret til [virksomhed1].

SKAT begrunder subsidiært afgørelsen med, at "fakturaer udstedt af ovennævnte virksomheder

ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, jf. § 58, stk. 6, da mængden af de leverede ydelser og/eller leveringsdatoen ikke fremgår af fakturaerne". Momsbekendtgørelsens § 58, stk. 6, omhandler brugen af såkaldt samlefakturaer, hvilket er tilfældet i nærværende sag. For samlefakturaer er det tilstrækkeligt, at omfanget og arten af de leverede ydelser samt leveringsdatoen fremgår af underbilag.

[virksomhed1] har over for SKAT fremlagt underbilag vedrørende de omhandlede fakturaer, til dokumentation af de specifikke kørsler, der er faktureret af underleverandørerne. Det gøres gældende, at fakturaerne sammenholdt med de fremlagte underbilag opfylder kravene i momsbekendtgørelsen. En eventuel manglende opfyldelse af enkelte af kravene i momsbekendtgørelsen vil jf. praksis på området ikke pr. automatik medføre, at der kan nægtes fradrag for moms.

Der henvises i denne forbindelse til følgende afgørelser:

SKM 2012.530 BR (nægtet fradrag)

Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår bl.a. følgende:

"Det kan lægges til grund, at sagsøgers virksomhed var momsregistreret. Sagsøger kunne ved opgørelsen af afgiftstilsvaret således fratrække moms af virksomhedens indkøb af varer og ydelser hvis disse indkøb udelukkende anvendtes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Retten bemærker, at det alene er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, og at det påhviler sagsøger at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Sagsøger har - trods sagsøgtes opfordring herom - ikke dokumenteret, at de pågældende fakturaer til G1 er betalt inklusive moms.

Ingen af de fremlagte fakturaer opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40 til de udstedte fakturaers indhold. Fakturaerne opfylder således ikke kravet om, at fakturaerne skal være påtrykt sælgerens momsregistreringsnummer, jf. momsbekendtgørelsens § 58, og det er i øvrigt ubestridt, at G1 ikke var momsregistreret i perioden for udstedelsen.

Sagsøger har ikke dokumenteret, at G1 i årevis har udstedt fakturaer til sagsøgeren i årevis, og retten finder herefter ikke at kunne lægge til grund, at sagsøger var i god tro om momsfradragsretten på de af G1 fremsendte fakturaer. Som følge heraf, og da det af sagsøger i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, finder retten, at det er med rette, at SKAT har nægtet sagsøger fradrag for angivet købsmoms på 99.412 kr. i 3. og 4. kvartal 2005".

Det skal bemærkes, at den manglende opfyldelse af momsbekendtgørelsens krav ikke står alene, idet retten derudover lægger vægt på, at sagsøger ikke har dokumenteret, at de pågældende fakturaer er betalt inklusive moms, ligesom sagsøger ikke har dokumenteret, at fakturaudstederen i årevis har udstedt fakturaer til sagsøgeren.

Der skal altså "noget mere" til end manglende opfyldelse af momsbekendtgørelsens krav.

SKM 2016.27 ØLR/SKM 2014.544 BR (nægtet fradrag)

Af landsrettens begrundelse og resultat fremgår bl.a. følgende:

"Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at de omhandlede fakturaer ikke opfylder kravene hertil i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 5 og 6, og at H1 ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for de omhandlede ydelser. De for landsretten fremlagte excel-regneark kan ikke føre til en anden vurdering".

De af byretten anførte grunde fremgår af SKM 2014.544 BR, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"Retten finder ikke at fakturaerne opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40 med hensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser eller den dato, hvor ydelserne er foretaget eller afsluttet, jf. stk. 1, nr. 5 og 6. Der er således ikke angivet oplysninger om antal, timer, dato eller sted for levering.

Retten finder endvidere ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for ydelserne. Retten har vedrørende levering lagt vægt på, at hverken kontrakterne med underleverandørerne eller fakturaerne indeholder en nærmere beskrivelse af omfanget af ydelserne eller leveringsstedet, ligesom sagsøgeren ikke har fremlagt arbejdssedler eller andet materiale til støtte for, at arbejdet er udført.

Retten har vedrørende betaling lagt vægt på, at underskriften på fakturaerne er udaterede og til dels ulæselige og til, at det ikke ses dokumenteret, at sagsøger var i besiddelse af så store beløb,

at han var i stand til at betale fakturabeløbene kontant. De under hovedforhandlingen fremlagte kvitteringer fra underleverandørerne kan ikke føre til andet resultat henset til, at de ligeledes er udaterede, og at personerne bag underskrifterne ikke er identificerbare.

Retten finder således samlet ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i virksomhedens momsgrundlag". Ligesom i førnævnte afgørelse er denne afgørelse begrundet med, at fakturaerne ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, og at bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for de omhandlede ydelser ikke er løftet. "Retten finder således samlet ikke...".

På baggrund af ovenstående gøres det i relation til SKAT's subsidiære begrundelse således også gældende, at bevisbyrden for levering og faktisk betaling af de omhandlede ydelser utvivlsomt er løftet, hvorfor der ikke er grundlag for at nægte fradrag for moms.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for den af selskabet angivne købsmoms for udgifter til underleverandører.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)".

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. "

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Bestemmelsen i dagældende momslovs § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)"

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)".

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Selskabet har for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2017 angivet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på i alt 1.551.767 kr. Som dokumentation herfor har selskabet fremlagt 3 fakturaer fra [virksomhed3], 2 fakturaer fra [virksomhed2], 8 fakturaer fra [virksomhed5], 20 fakturaer fra [virksomhed6], 1 faktura fra [virksomhed4], 8 fakturaer fra [virksomhed7], 1 faktura fra [virksomhed8], 8 fakturaer fra [virksomhed9] samt 4 fakturaer fra [virksomhed10].

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser.

Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede transportydelser. Retten har yderligere lagt vægt på, at der er flere uoverensstemmelser i de enkelte fakturaer i form af ukorrekt angivelse af underleverandørernes adresser, virksomhedsnavne, kontonumre samt telefonnumre. Retten skal bemærke, at flere af underleverandørerne har anvendt samme fakturalayout og fakturatekst til beskrivelse af den ydelse, der er udført. Retten skal derudover bemærke, at størstedelen af de fremlagte fakturaer indeholder samme stavefejl i "køresel", "måndr" og "månder", hvilket er uforeneligt med, at der skulle være tale om flere uafhængige selskaber, som har udarbejdet de enkelte fakturaer.

Retten har yderligere henset til, at flere af de omhandlede underleverandører ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden, og ikke har været registreret inden for samme branche som selskabet.

Retten finder, at det fremlagte kontoudtog og kontoposteringer fra [finans1] ikke kan føre til et andet resultat. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at kontoudtogets angivelse af elektroniske betalinger ikke kan udgøre et sikkert bevis for at der er leveret en ydelse til selskabet.

Retten har tillige tillagt det vægt, at det af SKATs kontrolundersøgelser fremgår, at flere af de anførte kontonumre på fakturaerne ikke tilhører de omhandlede underleverandører. Retten har derudover tillagt det vægt, at underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed9], [virksomhed8] og [virksomhed4] anvender samme bankkontonummer.

Retten finder, at de fremlagte kurerrapporter ikke er egnede til understøttelse af en indre sammenhæng mellem de udførte opgaver og de fremlagte fakturaer. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at de fremlagte kurerrapporter ikke indeholder oplysninger om, hvilke personer, der har foretaget de enkelte transportydelser, eller den adresse, hvor ydelserne er blevet leveret til.

På baggrund af det fremlagte materiale, samt sagens oplysninger i øvrigt, finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de pågældende transportydelser.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by7] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.