Kendelse af 19-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 05-05-2023

Journalnr. 20-0076434

Motorstyrelsen har konstateret, at sagens motorkøretøj er omfattet af registreringsafgiftspligten

i Danmark som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4. Motorstyrelsen har på denne baggrund opkrævet 33.928 kr. i registreringsafgift.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er [virksomhed1] v/[person1] (herefter klageren), som var registreret som ejer og bruger af sagens køretøj på kontroltidspunktet. Virksomhedens adresse var [adresse1], [by1], hvilket er på østsiden af [ø1]. Sagens køretøj var registreret som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

[politiet] standsede sagens køretøj d. 23. marts 2020 kl. 16:20 ud for [adresse2], [by2], [ø1], som er beliggende nord for [by2] på sydvestsiden af [ø1].

Føreren var [person2]. I sagens køretøjet var passagerne [person3] og [person4].

Det fremgår af klagerens indlæg, at [person2] og [person4] var ansat hos klageren på kontroltidspunktet, og at de tidligere på dagen var sendt på en arbejdsopgave, hvor de skulle demontere et stillads på adressen [adresse3], [by3], som er beliggende på østsiden af [ø1]. Klageren har som dokumentation for det udførte arbejde indsendt en faktura og en bekræftelse fra bestiller.

Føreren af sagens køretøj, [person2], blev afhørt på stedet.

Af uddrag fra politirapport af 13. oktober 2020 fremgår:

”Sigtede blev afhørt på engelsk, som han beherskede til fulde.

Sigtede forklarede, at han tidligere have arbejdet hos [person1] i firmaet [virksomhed1]. Af den grund havde han et dansk personnummer, men han havde ikke boet i Danmark det sidste stykke tid. Dette fordi [person1] ikke havde haft arbejde til ham.

Nu var der imidlertid udsigt til arbejde igen, hvorfor han var kommet tilbage til [ø1]. I første omgang som turist, men med udsigt til, at han skulle arbejde hos [person1] om kort tid.

Sigtede havde fået besøg af sin kæreste fra Ungarn, og af den grund havde han kontaktet [person1]. Dette for at låne en bil af ham, så han kunne vise kæresten øen. Det var det han havde gang i, da han blev stoppet af politiet. De havde været i [by2] for at handle. [person2] var godt klar over, at bilen var en arbejdsbil, men han havde ikke tænkt over, at han ikke måtte køre lystkørsel i den. Da han fik lov til at låne den af [person1], så troede han det var i orden.”

Efterfølgende blev indehaveren af [virksomhed1], [person1], afhørt.

Uddrag fra politirapport af 15. oktober 2020:

” Sigtede forklarede, at han ikke havde været opmærksom på, at navnet på siden af bilen ikke længere var til stede. Det havde det været. Han vidste godt, at der var krav om mærkning af køretøjet. Med hensyn til [person2]´s kørsel i bilen forklarede han, at han tidligere havde arbejdet for ham, og at han efter en arbejdsfri periode var kommet tilbage til [ø1]. Hensigten var, at [person2] skulle holde ferie frem til der var arbejde nok, til at han kunne starte igen.

Dagen i dag var dog en undtagelse, idet han havde en opgave i [by4] med nedtagning af et stillads, som [person2] udførte. Han fik overdraget bilen, som han tidligere kendte og havde som firmabil sidst han arbejdede i Danmark. [person2] var kørt til [by4] og havde brugt 3 – 4 timer på at pille stilladset ned og kørt det tilbage til firmaadresse i [by1]. Det var ikke med i aftalen, at [person2] måtte køre i bilen til [by2] sammen med sin kæreste.”

Motorstyrelsen s afgørelse

Motorstyrelsen har konstateret, at sagens motorkøretøj er omfattet af registreringsafgiftspligten i Danmark som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4. Motorstyrelsen har på denne baggrund opkrævet 33.928 kr. i registreringsafgift.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse:

”[...]

Da der på kontroltidspunktet befandt sig to personer i køretøjet, der ikke var ansat i firmaet, og da køretøjet blev anvendt til privat indkøb i [by2] og til privat kørsel rundt på [ø1], anser Motorstyrelsen kørslen for privat og dermed i strid med betingelser i registreringsafgiftslovens § 2 stk. 9.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har den 14. september 2020 klaget over Motorstyrelsens afgørelse af 2. september 2020, da klageren ikke mener at hæfte for registreringsafgiften, da klageren var uvidende om, at [person2] anvendte bilen til privat personbefordring.

Klageren har anført følgende begrundelse:

”Jeg har allerede d 23/3 sagt, til politiet da de ringede, at vi ikke var vidende om at [person2] havde taget bilen. Politiet fik også at vide at [person2] og passagererne i bilen udmærket vidste at ingen måtte tage bilen i fritiden. Jeg har igen ved et telefon møde hos [person5] klaget over at der bliver sat krav om registreringsafgift da jeg på ingen måde har været skyld i at bilen er blevet brugt privat. [person2] og [person4] har tidligere på dagen (23/3) været ude og hente stillads i [by4], (kopi af faktura vedhæftet) De vælger, vel vidende om at de ikke må tage denne bil, at køre tur på [ø1], senere den dag.

Jeg synes det er voldsomt irriterende at jeg skal straffes for noget andre gør. Det er belastende at man skal bruge tid på alt dette papirarbejde og telefonmøde. Det mest irriterende er at alt hvad jeg har sagt bliver noteret men på ingen måde bliver jeg hørt. I hvert fald har i da ikke ændret på sagen. Jeg troede at retssystemet siger at man er uskyldig indtil andet er bevist. I hændelsen den 23/3 kan det på ingen måde bevises at jeg er skyldig, da jeg for det første slet ikke var til stede da han tog bilen, og jeg har ikke givet lov til at han må låne bilen. Vi har video camara på grunden og dette ville have kunnet ses hvis sagen var blevet taget alvorligt fra vores side allerede den gang vi fortalte det til politiet. Optagelserne lagres desværre kun i 30 dage.

Jeg har talt med min ansatte, [person6] (Ungarn) og [person4] (Polen), og de har givet deres underskift på at det er sandt det jeg siger. At alle ved at de ikke må tage bilen privat. (Kopier af underskrifter vedhæftet) [person2] vil ikke hverken skrive under på noget eller erkende at han ikke talte sandt den dag overfor politiet, da han er bange for at skulle betale de 38928 kr. Alle ved at de ikke må tage bilen. Jeg har sagt masser af gange at det koster 25000 kr.hvis man bruger den bil.

Jeg håber ud fra de udsagn fra [person6] og [person4] at vi kan lægge dette bag os. Alternativt skal det videre i retten.

P.S. Ikke at det har nogen betydning, men for en god ordens skyld... Der står i jeres brev at i køretøjet var "passagerer som ikke var ansatte": [person3] og [person4]. Det er ikke korrekt. [person4] var ansat i virksomheden. Der står også at [person2] sidst var ansat i virksomheden indtil den 2/8-18. Det er ikke korrekt. Han var også ansat i 2019”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har den 28. september 2020 afgivet følgende udtalelse:

”[...]

Motorstyrelsen tillægger forklaringen på kontroltidspunktet afgørende betydning. På kontroltidspunktet nævner [person2] ikke på noget tidspunkt, at han netop har været på arbejde for [person1]. [person2] forklarede til politiet, at han havde taget kontakt til [person1] med det formål at låne bilen til, at vise sin kæreste øen og da [person1] havde givet ham lov til at låne bilen, troede han, at han godt måtte køre i den.

[person1] skriver i klagen, at [person2] ikke vil erkende, at han ikke har talt sandt overfor politiet, fordi han var bange for at skulle betale 38.928 kr., og at han godt vidste, han ikke måtte anvende bilen. Samtidig skriver [person1], at han ikke var til stede, da [person2] tog bilen og at han ikke har givet [person2] lov til at låne bilen.

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at [person2] på kontroltidspunktet ikke havde nogen chance for at vide, at der ville blive pålagt registreringsafgift på køretøjet, derfor tillægger Motorstyrelsen ikke denne påstand betydning.

Derudover oplyste [person1] på et telefonisk møde med Motorstyrelsen den 10. august 2020, at det var ham, der havde givet nøglen til [person2], hvorfor han burde være vidende om kørslen.

Motorstyrelsen bemærker, at [person2] på kontroltidspunktet ikke var ansat hos [virksomhed1], hvilket [person1] selv bekræfter i klagen, hvori han skriver, at [person2] var ansat i 2019. Den eneste lønindberetning på [person2] i 2020 er ifølge Skatteforvaltningens indkomstsystem i perioden fra den 1. juni – 28. juni.

I køretøjet befandt sig ligeledes [person2]´s kæreste [person3] der heller ikke er ansat i firmaet [virksomhed1]

Det er derved ubestridt, at køretøjet er blevet anvendt til privat lyst kørsel og at der i køretøjet befandt sig personer, der ikke var ansat i virksomheden.

Motorstyrelsen lægger mærke til, at [person1] i sin klage anfører, at det både var [person2] og [person4] der havde været ude og hente stillads i [by4]. Ifølge [person1] forklaring til politiet på kontroltidspunktet, var det dog kun [person2] der blev omtalt.

Derudover fremgår det ikke af den medsendte faktura, hvem der har arbejdet. Det fremgår samtidig af fakturaen, at arbejdet kun har taget en time, hvilket ikke er i overensstemmelse med [person1]s forklaring til Politiet.

Det fremgår af politiets afhøringsrapport, at [person1] har forklaret:

Med hensyn til at [person2] tidligere havde arbejdet for han og at han efter en arbejdsfri periode var kommet tilbage til [ø1]. Hensigten var, at [person2] skulle holde ferie frem til der var arbejde nok, til at han kunne starte igen. Dagen i dag var dog en undtagelse, idet han havde en opgave i [by4] med nedtagning af stilads, som [person2] udførte. Han fik overdraget bilen, som han tidligere kendte og havde som sin firmabil sidst han arbejdede i Danmark. [person2] var kørt til [by4] og havde brugt 3-4-timer på at pille stiladset ned og kørt det tilbage til firmaadressen i [by1]. Det var ikke med i aftalen, at [person2] måtte køre i bilen til [by2] med sin kæreste.

Der henvises til et civilretligt søgsmål i spørgsmålet omkring betaling af registreringsafgiften mellem [person1] og medarbejderen, såfremt de ikke kan nå til enighed.

Der er således ikke argumenter i den fremsendte klage, som ændrer ved Motorstyrelsens vurdering af sagen.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 33.928 kr. og pligt til omregistrering af køretøj.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 2. september 2020 stadfæstes.”

Klagerens bemærkninger

Klageren har den 30. september 2020 afgivet følgende bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse:

”1...

I misforstod min tekst...

"[person2] ville ikke erkende sandheden overfor politiet fordi han troede han kom til at betale 38928 "(jeg mente 33928).

Dette er ikke på kontroltidspunktet [person2] siger dette.. (som i skriver), men samtidig med at de andre ([person6] og [person4]) skrev deres underskrift på at de vidste at de ikke måtte bruge bilen privat. (Jeg har sidste gang sendt billeder af disse) Her spurgte vi også [person2] om han ville skrive et papir hvor han erkender, at han vidste besked om at han ikke måtte bruge bilen privat. Her siger han at han ikke vil skrive under på noget. Han vil ikke betale 33928 kr. Dette foregår den ca. den 12/9. På kontroltidspunket ved han kun at han får en kæmpestor bøde. Fordi vi på et tidligere tidspunkt har talt om hvorfor det er et nej til at låne bilen.

2...

I nævner at jeg burde være vidende om [person2]s kørsel for jeg selv har givet ham nøglen. Jeg ved at [person2] kører til [by4]. Jeg ved ikke at de tager bilen efter endt arbejde og kører fornøjelsestur.

3...

I den fremsendte faktura står der ikke 1 time. Der står 1 enhed. Det er noget der er aftalt med det forsikringsselskab der skulle betale for skaden i [by4]. Ligegyldigt hvor lang tid opgaven tager er det 1 beløb. Ikke timepris.

4...

I skriver at i henviser til et civilretslig søgsmål... Det lyder rigtig mærkeligt i mine ører at hvis i dømmer os (uretsmæssigt) at det så er [person2] der skal betale for en registreringsafgift. En bøde for at tage bilen uden at få lov kan jeg forstå, men at det lige pludselig er ham der skal betale registreringsafgiften lyder underligt. Det lyder mere som om nu har i besluttet jer at i skal have disse penge, og så er i faktisk ligeglade med hvor de kommer fra.”

Repræsentantens bemærkninger

Klagerens repræsentant indsender herefter følgende indlæg den 8. oktober 2020:

”Min klient driver en multiservicevirksomhed der afhængig af årstid og efterspørgsel, har et mindre antal medarbejdere ansat. Virksomheden har den pågældende arbejdsbil tilknyttet virksomheden til brug for medarbejderne, når de skal ud på opgaver på hele [ø1].

Indehaver af virksomheden, [person1], kontaktede [person2], der tidligere har været ansat, i februar/marts 2020, idet [person1] forventede øget arbejdspres i de kommende måneder. [person2] som er bosiddende i udlandet kom derfor til Danmark. På grund af nedlukningen af Danmark den 9. marts 2020, der medførte flere aflysninger i ordrebogen, afventede [person1] med at ansatte [person2].

Den 23. marts 2020 fik [person1] dog brug for [person2]s arbejdskraft, hvorfor han spurgte ham, om han kunne være behjælpelig med demontering af et stillads sammen med en ansat [person4], bilag 1. Dette bekræftes af kunden, [person7], bilag2. Efter arbejdsopgaven kørte [person2], uden tilladelse fra [person1], rundt i bilen og blev i den forbindelse standset af politiet.

På grund af episoden blev [person1] og [person2] uvenner, og [person2] rejste hjem. I maj 2020 fik parterne igen kontakt og [person2] blev igen ansat i juni 2020, men rejste i juli 2020 tilbage til Ungarn, idet hans kæreste var gravid.

[person1] har hele vejen igennem overfor politi og øvrige myndigheder forklaret, at han på ingen måde havde givet tilladelse til kørsel i bilen udenfor arbejdstiden. [person1] har derimod forbudt sine medarbejdere at køre i virksomhedens bil efter arbejdstid.

[person2] er meget mistroisk anlagt og har ikke forståelse for at det ikke er ham, der skal betale bøden. Han vil derfor ikke underskrive noget eller kontakte motorstyrelsen for at klargøre sagen herfor. De øvrige ansatte har skriftligt tilkendegivet, bilag 3-4, at de var informeret om, at virksomhedens bil ikke kunne benyttes til kørsel uden for arbejdstiden.

Det gøres gældende, at [person1] på ingen måde kan være skyld i, at [person2], imod virksomhedens instruktioner, kørte i virksomhedens bil.

På den baggrund anmodes om omgørelse af motorstyrelsens afgørelse af 2. september 2020.”

Landsskatterettes afgørelse

Når der i det følgende henvises til registreringsloven og registreringsafgiftsloven, er dette henvisninger til henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020 om registrering af køretøjer og lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere lovændringer indtil kontroltidspunktet den 23. marts 2020.

Inden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i Køretøjsregistret, jf. registreringslovens § 2, stk. 1.

Det er udgangspunktet, at der skal betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne), er fritaget for afgift. Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars og lign.).

Af dommen SKM2015.456.ØLR fremgår det, at bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende, da der er tale om en undtagelsesbestemmelse.

Et køretøj, som er fritaget for afgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

Det fremgår af de faktiske oplysninger, at sagens køretøj blev standset ud for [adresse2] nr. 4, som ligger nord for [by2] på vestsiden af [ø1], hvilket er en væsentlig afvigelse fra den direkte rute mellem virksomhedens arbejdspladser. Virksomheden er beliggende på [adresse1], [by1], og stedet for arbejdes udførelse var [adresse3], [by3]. Begge steder ligger på østsiden af [ø1]. Politiet konstaterede desuden ved standsningen, at virksomhedens navn ikke var påmalet sagens køretøj.

På baggrund de faktiske oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at der i bilen var i hvert fald én person, [person3], som ikke var ansat hos klageren, samt at bilen var blevet anvendt til privat kørsel, herunder til indkøb og rundvisning på øen, hvilket vurderes ikke at være i virksomhedens interesse eller erhvervsmæssigt begrundet. Ydermere var virksomhedens navn ikke var påmalet sagens køretøj.

Landsskatteretten finder således, at mandskabsvognen er anvendt på færdselslovens område i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse af køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvorfor køretøjet i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, skal afgiftsberigtiges som personbil jf. registreringsafgiftslovens § 4.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren hæfter for betaling af afgiften jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, da klageren fremgik som ejer af sagens køretøj på kontroltidspunktet, hvor afgiftspligten indtrådte. Det lægges her til grund, at sagens køretøj forinden kontroltidspunktet var blevet overladt til [person2] og anvendt til en arbejdsopgave på foranledning af klageren. Klageren var således vidende om, at sagens køretøj den 23. marts 2023 blev anvendt i strid med betingelserne i henhold til registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 9, på færdselslovens område.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.